Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 469
Offentligt
2252116_0001.png
DaCES
29. september 2020
LL/SQLI
Danske universiteters styrkepositioner inden for energilagring.
I forlængelse af Tommy Ahlers (V) spørgsmål til forskningsstyrker i Danmark under samråd torsdag d. 24.
september 2020 i Energi-, Klima- og Forsyningsudvalget, hvor Uddannelses- og Forskningsudvalget ligeledes
deltog: Vi har samlet en oversigt over forskningsstyrker fra de fire universiteter, der indgår i samarbejdet
om Dansk Center for Energilagring (DaCES).
AU
er på højeste internationale niveau inden for udvalgte Power-to-X (P2X)-teknologier, herunder metani-
sering og produktion af flydende ammoniak og metanol. AU er verdensledende på biologiske P2X-teknolo-
gier (fx biometanisering) og har unikke kompetencer og faciliteter i forhold til at bygge anlæg i pilotskala.
AU har særlige kompetencer til at forstå og koble biomasse og bioenergisystemets CO
2
-produktion sammen
med vindenergi, herunder analyse af vindenergiens potentiale. AU forsker på højeste internationale niveau
med stationære redox flow-batterier med henblik på meget omkostningseffektiv el til ellagring med særlig
fokus på miljøvenlige og billige elektrolytter, herunder organiske elektrolytter.
DTU
er på højeste internationale niveau inden for elektrokemi og materialer til elektrolyseteknologier. DTU
er verdensførende universitet inden for udvikling af SOEC-elektrolyse og inden for udvikling af materialer
og design til alkalisk elektrolyse, og DTU udvikler helt nye elektrolyseteknologier. DTU udvikler P2X-teknolo-
gier til brint, ammoniak, metanol, metan og andre kemikalier og som spin-outs og tæt samarbejde med in-
dustri. DTU er internationalt førende inden for udvikling af materialer og komponenter til brændselsceller,
især keramiske og polymerbaserede, hvor der er stærke danske virksomheder. DTU har meget stærke kom-
petencer inden for udvikling af batterimaterialer og er netop valgt til at lede og koordinere et stort 150 Mkr
EU-projekt på udvikling af næste generation af batterier. DTU er verdenskendt inden for katalyse til syntese
af kemikalier. Vindenergi og energisektorkobling er felter, hvor DTU har en unik position på verdensplan.
SDU
er internationalt anerkendt for sin forskning i metoder til at beskrive bæredygtigheden af det optimale
samspil mellem P2X og det fremtidige integrerede energisystem. Aktuelt er SDU valgt som partner i et nyt
internationalt P2X-flybrændstofprojekt med TNO, CNRS og Mitsubitshi Hitachi Power Systems. SDU har
forskningsmiljøer på højeste internationale niveau inden for smarte nanomaterialer og ultratynde film og er
globalt førende på forskning inden for højt ydende og kompakte polymer-aluminium elektrolytiske konden-
satorer. Baseret på et nyere markant forskningsgennembrud inden for genanvendelse af elektrodemateria-
ler til elektrolyseceller arbejder SDU på at nedbringe prisen på elektrolytisk brintfremstilling. SDU leder des-
uden et nyt større forskningsprojekt rettet imod udvikling af nye miljøvenlige og tilgængelige batterimateri-
aler.
AAU
er verdensførende universitet inden for effektelektronik til brug i vedvarende energisystemer og har
et nært samarbejde med vindsektoren (Vestas, Siemens Gamesa, KK Electronics m.fl.) og andre førende
danske virksomheder (Grundfos, Danfoss) og er på højeste internationale niveau inden for digitalise-
ring/IoT, smarte energisystemer og sektorkobling, hvor universitetet er med til at sætte såvel den danske
som den europæiske dagsorden. AAU er verdensførende inden for udviklingen af fremtidens 4. genera-
tions fjernvarmesystemer. AAU er på højeste niveau inden for brint- og brændselscelleforskning, primært
HT-PEM og elektrolyse, hvorfra de danske virksomheder Serenergy og Blue World Technologies udspringer.
AAU er på højeste internationale niveau inden for P2X-systemer med spin-out virksomheden ReIntegrate
og samarbejde med GreenHydrogen og Aalborg Portland samt inden for avancerede biofuels i samarbejde
med det danske firma Steeper Energy, der p.t. bygger verdens første større HTL-anlæg i Norge.
Side 1 af 1
DaCES- Dansk Center for Energilagring - NOTAT