Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 46
Offentligt
2097872_0001.png
Valg af konkurrencemodel for
udbud af havvindmølleparken Thor
Foretræde for Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg
31. oktober 2019.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0002.png
Da ske ha i da
…god
vind er ikke nok
•
•
itio er er store,
e …
Et grønt nordsøeventyr kommer ikke af sig selv blot fordi vi har gode vindressourcer i Danmark.
Skal havvind-visionerne blive til virkelighed, så kræver det at dansk havvind er konkurrencedygtigt
–
både med
sort energi og med grøn energi i andre lande.
•
•
Skal dansk vind være konkurrencedygtigt, er det afgørende at den kan høstes så billigt som muligt.
Som det konstateres i det EU-finansierede forskningsprojekt
AURES
bygges vindenergi ikke blot hvor
vindressourcen er god, men faktisk i højere grad hvor investorsikkerheden er høj og
finansieringsomkostningerne dermed er lave.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0003.png
Right policy frameworks support offshore wind’s competitiveness
Global offshore wind average generation costs
Kilde:
Slide fra IEA
direktør Fathi
Birol s
præsentation i
København 25. okt.
2019
Dollars per MWh
160
120
80
O&M
40
Construction
cost
Completed in 2018
with market risk
Financing
at 8%
Financing
at 4%
O&M
Construction
cost
Completed in 2018
with enabling conditions
Bigger turbines, technology learning and low financing costs are driving down costs of new projects.
Policy frameworks enabling low-cost financing are essential to drive offshore wind towards competitiveness.
IEA 2019. All rights reserved.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0004.png
Tilskudsmodeller påvirker finansieringsomkostninger
FPT = Lav investorsikkerhed, højt afkastkrav og dyr
finansiering
+ Budgetsikkerhed for Finansministeriet
CfD = Høj investorsikkerhed, lavt afkastkrav og billig finansiering
+ Billigst grøn energi til samfundet
+ Klimarådet anbefaler CfD
+ DK har brugt CfD med succes i årti
+ Statens budgetrisiko bliver mindre og mindre tungtvejende i
takt med prisfald. Nu kan man få indtægter
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0005.png
H orfor u spørgs ål o
Dobbelt ambition for havvind i lyset af prisfald
kombi-
odeller , ul-bud
& negative bud?
Fi a sieri g af full s ope
Med energiforliget fra 2018 ønsker Folketinget…
…på
den ene side at skabe
”de
mest optimale markedsrammer, så
havvindpotentialet hurtigst muligt kan udnyttes”
…og
på den anden side at
”opstille
modeller for, hvordan der kan skabes
indtægter til staten som følge af at vindressourcen udnyttes”
Valg af konkurrencemodel for Thor fremrykker spørgsmålet om
hvilken strategi, der bedst leverer på denne dobbelte ambition
•
Thor-ud
uddet er
full scope
, så for e t i ge er ikke e tilskudsfri park –
afsat 3,7
mia. kr.
•
Hvis man vælger en god konkurrencemodel og får et succesfuldt udbud, bliver det
nok betydeligt billigere, hvis ikke det ligefrem kommer til at give indtægter frem for
udgifter.
•
Udbudsbetingelser diskuteres nu og skal senest være på plads Q1 2020. Men
udvikling går stærkt
–
Ca. 2 år til budfrist, så den valgte model skal være
fremtidssikret.
Budgiver etablerer, ejer og driver
Park + ilandføringsanlæg
Afsat finansiering = 3,2 mia.
Energinet:
Nettilslutning
onshore = 0,5
mia. kr.
3,7 mia. kr. over 20 år (ca. 2025-2045)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0006.png
E ergiaftale s
kombi-
odel FPT &
CfD)
”Det
skal undersøges, om der kan
konstrueres en hensigtsmæssig og
juridisk holdbar model, hvor byderne
kan byde ind på både en model med
fast pristillæg og en model med fast
afregningspris.”.
Mekanismen:
•
Konkurrence om lavest pris
•
Udvælgelseskriterium mellem CfD
og FPT-bud = lavest udgifter/størst
indtægter til staten
Konklusion om kombineret model
:
Det er muligt, men frarådes af KEFM
som uhensigtsmæssigt, fordi det
komplicerer udbudsmodellen uden
grund, da positive FPT-bud vurderes at
få svært ved at slå CfD-bud og negative
FPT-bud er uhensigtsmæssigt, da det
giver uheldige produktions-
incitamenter.
FPT:
Man øger
afkastkravet og
finansierings-
omkostningerne
ift. en CfD.
CfD:
Den indtægts-
stabiliserende effekt
minimerer afkast-
krav og dermed
finansieringsomkost
ningerne.
Mulige indtægter til
statskassen er en
positiv afledt
sideeffekt af
modellen.
Effekt af konkurrencemodel for prisen på havvind
Fordyrende
Fast pristillæg
(FPT i 20 år)
10 øre/kWh
5 øre/kWh
>0 øre/kWh
Billiggørende
CfD
i 20 år
(vindvægtet reference)
45 øre/kWh
40 øre/kWh
35 øre/kWh
≤
øre/kWh
Forventet nettoindtægt
>3 mia. kr. i forventet indtægt
30 øre/kWh
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0007.png
Ny
kombi-model CfD + Nul-bud + Negativt engangsbeløb)
Konsekvens af en konkurrencemodel
med negative bud:
•
Skaber en usund konkurrence om at
yde prise op på
parken.
Forringer konkurrenceevnen af den
danske vindressource ift.
udenlandsk grøn energi.
•
Vinder af udbud er
ikke
den der kan
producer billigst strøm til samfundet
ved at bygge og drive parken billigst,
e de aktør ed dy est
lo
er . Ska er e spekulati
konkurrence, som risikerer at
mindske feltet af interesserede
bydere.
•
Man gambler med Thor og
Danmarks brand som ledestjerne for
vej til billig og konkurrencedygtig
havvind.
Nagativt bud:
Ift. CfD-model
øges både
Construction
cost
CAPEX og
financing
cost
WACC .
CfD:
Den indtægts-
stabiliserende effekt
minimerer afkast-
krav og dermed
finansieringsomkost
ningerne.
Mulige indtægter til
statskassen er en
positiv afledt
sideeffekt af
modellen.
Effekt af konkurrencemodel for prisen på havvind
Fordyrende
Nul-bud og
negative bud
Negativt bud som engangsbeløb
≤ 0 kr.
Udvælgelseskriterie er højest pris
Billiggørende
CfD
i 20 år
(vindvægtet reference)
45 øre/kWh
40 øre/kWh
35 øre/kWh
≤
øre/kWh
Forventet nettoindtægt
>3 mia. kr. i forventet indtægt
30 øre/kWh
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0008.png
Ny kombi-
odel
CfD + Nul-bud + Negativt engangsbeløb)
Uige e tæ kt
kombi-
odel ude af trit ed e ergiaftale s i te tio er
•
Kombi-
odelle prædefi erer ul-bud
og negative bud som bedre end ethvert CfD-bud uanset hvor lavt.
•
Med forslaget om den nye kombinerede
odel af iser e eds ærket
energiaftalens ambition om at vurdere
”modeller
for, hvordan der kan skabes indtægter til staten”
•
Ved at acceptere nul-bud afskærer man sig fra at opnå gevinst af havvind. Hvis havvind viser sig at blive
markant billigere end ventet, hvorfor så forære det væk ved at acceptere nul-bud?
•
Reelt er man villig til at give en af Europas mest attraktive havvindplaceringer væk for -1 kr. og se bort fra om et
CfD-bud vil kunne give langt større indtægter.
•
H is a il e ytte e ko i eret odel , å a so
i i u sa
e lig e, h orda
odeller e ska er
indtægter til staten.
•
I fravær af havvindanalysens opstilling og afvejning af forskellige modeller, bør man vente med at opstille
ko i erede odeller til e ge e ar ejdet ha i da alyse og
-strategi foreligger og så vurdere om disse
kan anvendes for 2. og 3. udbud.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0009.png
Anbefalinger fra Wind Denmark
Vælg ikke uprøvede komplekse modeller på et så uovervejet grundlag
–
gå med det kendte frem for at gamble
med Thor
Benyt CfD-model, men vælg
1. Ren CfD
– d s. u det / ritisk
CfD-variant uden opt
out
-mulighed, hvorved man ikke kan byde nul og
negativt, men tvinges til at fortsætte med sund konkurrence om at byde prisen ned så billigst kWh vinder.
2.
Hy rid- odel ift. refere epris for
CfD
–
OK, men vælg den billige model med en
vindvægtet
referencepris, da
det både giver
ret ise de i ita e ter og i i erer afkastkra , fi a sieri gso kost i ger og
budpris (se
mere herom i baggrundsslides nedenfor).
3. Undlad at indføre udbetalingsloft, da det er unødvendigt og udvander værdi af og formål med CfD ved at tilføre
investorrisiko. Hvis
politisk ød e dig så sæt loftet højt for at i i ere skadelig effekt.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0010.png
Tak for opmærksomheden!
Mere til baggrund nedenfor
Kontakt:
Martin Risum Bøndergaard, Politisk Chef
Tlf. 33 73 03 32
E-mail: [email protected]
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0011.png
Hy rid-CfD ? Ja,
1.
e tag de
illigste i d ægtet refere epris
Valg af referencepris
–
vindvægtet eller spotprisgennemsnit
KEFM påstår der ikke er en fordel for byder at benytte
vindvægtet reference. Det er misvisende og i modstrid med
fakta som også påpeget af Klimrådet.
KEFM siger at valg af gennemsnitlig spotpris som reference er
af he sy til ”i ita e ter til produ e te ” ift. desig af park,
men undlader at oplyse at en vindvægtet referencepris giver
nøjagtigt samme incitamenter.
2.
3.
KEFM undlader at sige klart at brug af spotpris frem for
vindvægtet referencepris vil øge investorusikkerhed,
finansieringsomkostninger og budprisen og samlet set gøre
havvind dyrere end nødvendigt.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0012.png
CfD e s
referencepris
–
Et spørgsmål om hvad tilskuddet udbetales i forhold til
Stiliseret graf: Reference-elpriser ift. budpris
Det man får
Det man har brug for
Dobbelt effekt af at vælge spotprisreference:
1) Byder øger budpris for at sikre sig at det han får er
det han har brug for.
2) Byder øger afkastkrav fordi udviklingen i forskellen
mellem spotpris og vindpris er uvis
Spotpris
Vindvægtet
Budpris
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0013.png
Risikofordeling mellem investor og staten ved forskellige CfD-
varianter ift. fastsættelse af reference-elpris
1) Klassisk timebaseret
CfD
Tilskud beregnes på
timebasis
som vi kender det
fra dansk havvind
Lavest risiko for investor og
dermed laveste budpriser
(staten påtager sig hele
risikoen for udviklingen i
elprisen)
Forsikrer investor 100% mod
generelt elprisniveau og
‘downlift’
for teknologien
2) Hybrid-CfD -
vindvægtet
Tilskud beregnes på
måned/årsbasis pba. den
gennemsnitlige
teknologispecifikke elpris
som i Tyskland (grøn linje på
forrige slide)
3) Hybrid-CfD
–
uvægtet
spotpris
Tilskud beregnes på
måned/årsbasis pba. den
gennemsnitlige spotpris
(Gul
linje på forrige slide)
Højere risiko for investor og
dermed højere budpriser ift.
model 1 og 2
Forsikrer investor mod
generelt elprisniveau men
ikke mod
‘downlift’
for
teknologien.
Højere risiko for investor og
dermed højere budpriser ift.
variant 1
Forsikrer investor mod
generelt elprisniveau og
delvist mod
‘downlift’
for
teknologien.
Risikofordeling
–
Wind Denmark anbefaler variant 1, men variant 2 kan være OK kompromis
Incitamenter
–
Wind Denmark anbefaler variant 1, men variant 2 er et OK kompromis som imødekommer
embedsværkets incitaments-teorier som dog næppe har mærkbar praktisk betydning for møllevalg.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0014.png
Britisk variant kan give indtægter til staten
Wind Denmark anbefaler at Folketinget
fastholder en CfD-model, som Danmark
også hidtil har benyttet for havvind, og
hilser velkommen, hvis man vælger en
britisk variant, hvor vindmølleejer ikke
kan vælge at træde ud af
CfD e
i
kontraktperioden, som i de hidtidige
danske og tyske CfD-modeller. En
britisk CfD (to-vejs/symmetrisk uden
mulighed
for
udtræden
af
differencekontakten) kan være en
rimelig politisk afvejning, hvor staten til
gengæld
for
at
tilvejebringe
investorsikkerheden får de potentielle
indtægt når elpris overstiger budpris.
Derved får staten en potentiel indtægt
af
CfD e
til gengæld for at påtage sig
en budgetrisiko.
UK-modellen
–
Two-way Contract
for Differe e / u det differe eko trakt
En tvungen to-vejs-CfD betyder at usikkerhed relateret til indtægten pr. produceret kWh elimineres for
investor i hele kontraktperioden, idet der både er tale om en mindstepris og en makimumspris.
UK s
CfD-
model er uden mulighed for at vindmølleejer kan træde ud af kontakten
– såkaldt
opt
out . Ma ka derfor
kalde odelle for e
u det
CfD
. Det etyder sa tidig, at odelle går fra at ære et tilskud til e afgift,
hvor staten for differencen når elprisen overstiger budprisen/
strike
price
.
DK-modellen (havvind)
–
To-vejs CfD
ed ulighed for
one time opt
out :
I de hidtidige da ske odel får state
upside
og i d ølleejer do side i ti er ed elpriser højere e d
budpris/
strike
price
, idet der på å eds asis odreg es i fre tidigt tilskud år elpris er o er
budpris. Men
der er ulighed for e irre ersi el ”one
time opt
out” eslut i g d s. i ge
ulighed for efterfølge de
opt
i .
opt
out
-mulighed betyder at modellen næppe vil udvikle sig fra et tilskuds- til en afgiftsmodel i mere
end korte perioder, da det må forventes at mølleejer træder ud af kontakten hvis elpriser højere en
budpriser vurderes at blive en mere permanent tilstand.
Tysk model
–
To-vejs
CFD ed ulighed for ”opt
out
and
i ”:
I de tyske odel får state
upside
og i d ølleejer do side i ti er ed elpriser højere e d
budpris,
e
ølleejer har ulighed for på å eds asis at træde i d og ud af differe eko trakte . ”Opt
out
and
i ”-mulighed
resulterer i en meget fleksibelt CfD-variant, hvor mølleejer får mulighed for at høste en
potentiel upside. Den tyske model er mere attraktiv for vindmølleejer end i den danske model, hvor der er
større risiko for u det ed e
opt
out
-beslutning, da man herved definitivt fraskriver sig retten til
differe eko trakte s faste afreg i gspris. Mulighede for
opt
out etyder sa tidigt at der er ulighed for
nulbud, som vi har set for havvind til etablering i 2024/25 for parker uden full scope/inklusion af ilandføring i
udbud.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0015.png
Valg bør være pragmatisk frem for ideologisk
Der er da i tet arkedsko for t i at:
•
vælge model der presser investorerne til øget afkastkrav
–
det er bare uklogt
•
vælge model der skaber usund konkurrence om at byde prisen op for den grønne energi og hvor det ikke er
den dygtigste til at bygge og drive en havvindmøllepark som der vinder.
•
kræve en
arkedsdre et grø o stilli g så læ ge de
arkedspris der skal dri e det er ku stigt la og
konkurrenceforvridende overfor vind og sol pga. for lav CO
2
-pris (Wind Denmark offentliggør snart analyse
herom)
Hvorfor skal staten tage elpris-risiko?
•
Det følger af almindelig økonomisk teori at risikoen bør ligge hos den aktør der 1) bedst og billigst kan håndtere
den og 2) har mulighed for at påvirke den. Det er ikke vindmølleejer men staten. I overensstemmelse hermed
påpeger Klimarådet at staten bedre og billigere kan håndtere risikoen, hvorfor rådet anbefaler en CfD.
•
Faktum er at både prisen på vind og værdien af vind er kraftigt påvirket af politiske valg i DK og EU. Værdien af
vind på elmarkedet afgøres ikke af en usynlig hånd men af et politisk fastlagt markedsdesign.
•
En ren britisk CfD bliver med stadigt billigere havvind
til e
eti get eskat i g
ala nordsøolien hvor
beskatning afhænger af udvikling i oliepris.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Materiale fra Wind Denmarks foretræde for udvalget den 31/10-19
2097872_0016.png
Kan statens udgifter løbe løbsk med en britisk CFD-model?
Staten påtager sig en budgetusikkerhed men
•
Der findes ingen elprisfremskrivningerne som forventer generelt faldende elpriser.
•
Der kan godt komme enkelte år hvor vindværdien er nede på 15 øre/kWh som i 2015, men det vil næppe være
en permanent tilstand.
•
Elpriser under 20 øre/kWh over en længere årrække er ikke særligt sandsynligt, da både produktionssiden og
forbrugssiden så må forventes at reagere.
•
Grunden til at frygte budgetusikkerheden ved en CfD kan siges at blive mindre og minde i takt med lavere og
lavere budpriser som betyder at usikkerheden primært går på hvor
store positi e o erraskelser i for af
indtægter man vil få.
Spørgsmål: Hvis der ikke forventes faldende priser hvorfor er det så problem hvis man beslutter at benytte et
udgiftsloft ?
Svar: Fordi det handler om risiko, og her er det afgørende ikke hvad man
forventer
men hvad man
frygter.
Med et
udgiftsloft vælger staten at sige at CfD-kontakten ophører hvis der sker det begge parter frygter. Det udhuler selvsagt
værdien af CfD-modellen og øger investorusikkerhed og afkastkrav.
Hvad kan man gøre? Politisk kan man håndtere risikoen for faldende vindværdi via klimapolitisk håndværk. Politisk
kan man sikre vindens værdi hvis man
fører e kli apolitik so le erer på de 5 E er –
Elektrificering, Elnetudbygning,
Elektrofuels, ETS-minimumspris og Erhvervseventyr (vha El-eksport som Europa vindsheiker, El-intensive erhverv til
Danmark og Erhvervsenergizoner)
–
vil man sikre vindens værdi.