Følgebrev i forbindelse med deputation i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
torsdag den 24. september 2020
Baggrund
Blik og Rør har udarbejdet et politisk oplæg med overskriften: ”Genopbygningen af Danmark -
den
grønne vej mod vækst
- forslag til indsatser, som kan genopbygge både bygningsmassen, klimaet og
økonomien”.
Dette oplæg er grundlaget for deputationen i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
torsdag den 24. september kl. 15.00.
Klimamål
De væsentlige klimaudfordringer som Danmark og resten af verden står over for, har medført at
Folketingets partier over en bred kam, ønsker at fokusere på, hvordan Danmark kan reducere Co2-
udledingen over de næste år. Regeringen har derudover bl.a. vedtaget en ambitiøs klimalov i 2019 med
forpligtende mål frem om 70 % reduktion frem mod 2030. De øvrige af Folketingets partier har på
forskellig vis udarbejdet deres egen klima- og energipolitik, som udgør fundamentet for deres deltagelse
og evt. støtte i en række af de kommende politiske forhandlinger på klima- og energiområdet.
Byggesektoren rolle i genopretningen af Danmark
Som del i at nå klimamålsætningerne, spiller byggesektoren og installationsbranchen en helt afgørende
rolle, i den grønne omstilling, Danmark står over for. Det er derfor positivt, at regeringen bl.a. har valgt
at ophæve loftet for kommunernes anlægsinvesteringer i 2020. Regeringen har også i sit
finanslovsudspil for 2021 afsat en såkaldt ”krisekasse” på 9,2 milliarder kroner, der er hensat til evt.
yderligere kommende stimulitiltag og håndtering af udfordringer afledt af COVID-19".
I Blik & Rørs optik er det det er vigtigt, at regeringens hjælpepakker, bruges til investeringer i en
gennemgående renovering af både den kommunale, private og almene bygningsmasse. Det vil både
være med til at fastholde og skabe arbejdspladser for faglærte håndværkere samt sikre mere
klimavenlige, energieffektive og sunde bygninger.
Nedlukningen i løbet af foråret og sommeren af store dele af Danmark som følge af coronakrisen har
allerede haft store konsekvenser for landets økonomi og arbejdsmarked, og som den aktuelle situation
1