Tjørneby, 14.09.2020
Åbent brev vedr. placering af solceller på Nordvestlolland
Vi bor på Nordvestlolland i et område, hvor der indenfor kort tid har været to idéoplæg til
solcelleanlæg i høring. Det drejer sig om områder på hhv. 35 hektar og 79 hektar.
Vi er som beboere og erhvervsdrivende i området bekymrede for, hvilken påvirkning sådanne
anlæg vil have på vores ellers så naturskønne område.
Vi har nedenfor liste en række punkter og argumenter vi mener er relevante i denne
sammenhæng. Vi haft møder med lokalpolitikkere fra byrådet i Lolland Kommune, deltaget i
borgermøde samt sendt et høringssvar til Lolland Kommune (vedhæftet), men er bekymrede for at
der ikke er lydhørhed. Vi ønsker at skabe en debat om solcellers placering i Danmark, og håber at i
vil hjælpe os hermed.
Vi mener at solceller er en vigtig del i den grønne omstilling af Danmark, men vi er ikke enige i
Lolland Kommune tilgang til sagen. Vi mener der mangler en langsigtet strategi fra Kommunens
side, der i flere detaljer beskriver hvor og hvor stort et samlet areal kommune ønsker at udlægge
til solceller. Hvorfor ønsker man at placerer solcelleparkerne i det åbne land og ikke i nærheden af
anden industri eller fx motorveje?
Ingen af de to foreslåede solcelleanlæg ved Tjørneby overholder kystnærhedszonen. Anlæggene
vil blokere for det nuværende udsyn over Smålandsfarvandet og ændrer på den natur, som er unik
for vores landsdel.
Anlæggene ligger imellem to skove, så det må forventes, at solcelleanlæggene vil påvirke det rige
dyreliv på egnen og vil forhindre dyrenes vandring imellem skovene.
Ved etablering af disse solcelleanlæg vil man tage noget af Danmarks bedste landbrugsjord ud af
drift. Noget som denne egn er særligt kendt for. Hvorfor ikke udpeges den ringeste landbrugsjord
til energiformå i stedet?
Vi ønsker at skabe en opmærksom omkring de ovenstående problematikker, derfor hører vi meget
gerne fra jer. Ligeledes skal dette modtages som en invitation til at komme til vores område og få
et syn på sagen.
Vi håber, I vil være med til at starte en debat om solcelleplaceringer på landbrugsjord og i åbent
land.
Med venlig hilsen,
Katrine og Johannes Bay Poulsen
Bjælkehovedvej 39, 4913 Horslunde
Telefon: 51625699
Maria og Harald Bay Poulsen
Bjælkehovedvej 21, 4913 Horslunde
Telefon: 61750002