Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 448
Offentligt
2246670_0001.png
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Ministeren
Dato
17. september 2020
J nr.
2019 - 4091
Aflysning af borgertingets første samling
Kære alle
I den seneste tid har gode folk arbejdet hårdt for at få borgertinget op at stå.
Konceptudviklere og borgerinddragelseseksperter har alle lagt et stort arbejde i
at klargøre borgertingets første samling. Dertil skal nævnes alle de folk, der har
klargjort de fysiske rammer og en række af Danmarks bedste fageksperter, der
har sagt ja til at klæde borgertingets medlemmer fagligt på med gode oplæg.
Desværre oplever Danmark en bekymrende udvikling ift. COVID-19. Det gælder
især de 18 kommuner, der for nyligt blev underlagt yderligere restriktioner og
forsamlingsforbud på 50 personer. Men udviklingen i flere andre dele af landet
er også bekymrende.
Essensen ved borgertinget er at samskabe. Efter mange overvejelser om alter-
native mødeformer, virtuelle arrangementer og sparing med erfaringer fra ud-
landet om, hvordan man kan overkomme COVID-19, står det klart, at det ikke
kan veje op i mod det fysiske rum, og den dynamik der opstår i mødet mellem
forskellige mennesker og holdninger
især ikke første gang, de 99 borgere
mødes.
Derfor aflyses borgertingets første samling d. 26.-27. september.
Jeg håber dog, at det er muligt at afholde borgertingets anden samling i Korsør
d. 3.-4. oktober og tredje samling i Aarhus d. 24.-25. oktober. Det vil vi løbende
holde jer orienterede omkring.
De 99 borgere og en række suppleanter vil få besked om dette og holdes lø-
bende opdaterede omkring udviklingen af situationen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1