KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 440
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

10. september 2020

Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om effektiv

gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygnin-

gers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

KOM-nr. foreligger ikke.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 23. juli 2020 fremsat forslag til gennemførelsesfor-

ordning om effektiv gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af

bygningers intelligensparathed ”Smart Readiness Indicator” (ordningen kaldes her-

efter bygningsindikatoren).

I forslaget til gennemførelsesforordning fastsættes de nærmere rammer for imple-

mentering af bygningsindikatoren, herunder at det bliver frivilligt for medlemsstater-

ne, om de vil anvende bygningsindikatoren, at bygningsindikatoren evt. kan kobles

med energimærket, samt at bygningsindikatoren skal kunne testkøres uforpligten-

de.

Forslaget har en tæt sammenhæng med Kommissions kommende delegerede

forordning om etablering af bygningsindikatoren, som forventes vedtaget medio

oktober.

Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende bygningsindikatoren, og

da denne beslutning først forventes truffet efter testkørsel af bygningsindikatoren,

vurderes forslaget ikke i sig selv at medføre lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

Regeringen er positiv over for forslaget og lægger vægt på, at det bliver frivilligt for

medlemslandene at beslutte, om de vil bringe indikatoren i anvendelse, og at det

bliver muligt at testkøre indikatoren forud for denne beslutning. Regeringen agter

derfor at stemme for forslaget.

Forslaget er løbende behandlet i EPBD-komitéen, og der er frist den 7. september

2020 for at afgive en positiv eller negativ udtalelse om forslaget via skriftlig komite-

procedure.

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

2. Baggrund

Som led i udbredelsen af EU's Energiunion blev bygningsdirektivet i 2018 ændret.

Det fremgår af ændringsdirektivet , at Kommissionen via en delegeret retsakt skal

fastsætte metoden og indholdet i en bygningsindikator, og at rammerne for imple-

mentering af bygningsindikatoren skal fastsættes via en gennemførelsesretsakt.

Selvom de to retsakter er indbyrdes afhængige, er de dog formelt og materielt for-

skellige, hvorfor de behandles særskilt. Dette notat behandler forslaget til gennem-

førelsesforordning. Notat om den delegerede retsakt vil blive udarbejdet, når rets-

akten er vedtaget af Kommissionen.

Medlemsstaterne skal senest den 7. september 2020 i EPBD-komitéen (komitéen

for bygningsdirektivet) afgive en positiv eller negativ udtalelse om forslaget til gen-

nemførelsesforordning. Afstemningen sker via skriftlig procedure, hvilket er et sær-

ligt tiltag som følge af den manglende mulighed for fysisk mødedeltagelse pga.

COVID-19.

Den formelle behandling af forslaget til gennemførelsesforordning sker efter under-

søgelsesproceduren, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)

Nr. 182/2011 af 16. februar 2011. Dette betyder, at hvis EPBD-komitéen afgiver en

positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Hvis komitéen afgiver en nega-

tiv udtalelse, eller hvis komitéen ikke afgiver en udtalelse, kan formanden enten

forelægge en ændret udgave af udkastet for den samme komité inden for to måne-

der efter afgivelsen eller forelægge udkastet for appelkomitéen til yderligere drøf-

telse inden for en måned efter afgivelsen.

Efter vedtagelse vil gennemførelsesforordningen træde i kraft på tyvendedagen

efter offentliggørelse i EU-tidende.

Det er Kommissionens hensigt, at medlemsstaterne skal kunne påbegynde test-

kørsel af bygningsindikatoren ultimo 2020.

3. Formål og indhold

Formål

I bemærkningerne til ændringen af bygningsdirektivet i 2018 konstaterede Rådet og

Kommissionen, at digitaliseringen af energisystemet i EU hurtigt er ved at ændre

energilandskabet i EU fra integration af vedvarende energikilder til intelligente net

og bygninger, som er klar til installationer med intelligente funktioner. Det blev end-

videre bemærket, at der bør gives målrettede incitamenter til at fremme systemer,

der er intelligensparate, samt digitale løsninger i det bebyggede miljø, da dette

også vil fremme energieffektivitet.

Jf. artikel 10, stk. 10 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU

om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75-91.

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

For at fremme udbredelsen af intelligensparate bygninger blev det med vedtagel-

sen af ændringsdirektivet i 2018 besluttet, at Kommissionen skulle fastsætte en

bygningsindikator.

Bygningsindikatoren skal være frivillig, og formålet med indikatoren er at måle byg-

ningers evne til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi og elektroni-

ske systemer med henblik på at tilpasse driften af bygningerne til beboernes og el-

nettets behov. Samtidig skal indikatoren bidrage til at forbedre energieffektiviteten

og den samlede ydeevne af bygninger, herunder også indeklima m.v. Bygningsin-

dikatoren skal endvidere øge bygningsejeres og beboeres bevidsthed om værdien

af bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstalla-

tioner. Endelig skal indikatoren skabe bevidsthed om de reelle besparelser, som de

nye forbedrede funktioner medfører.

Kommissionen angiver, at bygningsindikatoren i sig selv bør kunne medføre en

energibesparelse på op til 5% i 2050 (EU-plan).

Indhold

Ifølge forslaget skal bygningsindikatoren udgøre en fælles, frivillig EU-ordning. Det

er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere og anvende bygningsindi-

katoren, men såfremt de gør, så skal den anvendes på den i retsakten beskrevne

måde. Medlemsstaterne kan dog til enhver tid beslutte sig for nationalt at afskaffe

bygningsindikatoren igen.

Forslaget fastsætter de nærmere rammer for bygningsindikatorens implementering,

og det følger heraf, at medlemsstaterne uforpligtende kan teste bygningsindikato-

ren forud for beslutningen om, hvorvidt den skal bringes i anvendelse nationalt.

Kommissionen skal notificeres forud for påbegyndelse af testfasen, og medlems-

staterne skal afrapportere til Kommissionen om konklusioner fra testfasen. Med-

lemsstaterne bestemmer selv, hvilke bygninger som skal omfattes af testfasen m.v.

Medlemsstaterne skal endvidere sørge for, at det bliver kvalificerede eller certifice-

rede personer, som udfærdiger bygningsindikatoren, og at kravene til kompetencer

er offentligt tilgængelige.

Udfærdigelse af bygningsindikatoren kan kobles med de eksisterende ordninger

om udfærdigelse af energimærke, energiattester og inspektion af varme- og klima-

anlæg. Bygningsindikatoren kan som udgangspunkt maksimalt gælde i 10 år.

Kommissionen stiller efter forslaget en række ressourcer til rådighed for bygnings-

ejere m.fl., således at de selv kan foretage en vurdering af deres bygningers intelli-

gensparathed. Dette vil dog ikke udgøre en bygningsindikator.

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

De personer, som udarbejder bygningsindikatoren, skal indrapportere de udarbej-

dede data til myndighederne, og myndighederne skal årligt rapportere disse data til

Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Da forslaget er en gennemførelsesforordning til et allerede vedtaget direktiv, vurde-

rer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat regler i Danmark om bygningsindikatorer, men der findes en

række certificeringsordninger i Danmark, som fx DGNB, der inkluderer smarte tek-

nologier i vurdering af den enkelte bygning. Disse ordninger vil blive berørt såfremt

bygningsindikatoren implementeres i Danmark.

7. Konsekvenser

Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere bygningsindi-

katoren, medfører forslaget ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansie l-

le, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligesom

beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

8. Høring

Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning har været sendt i høring i

perioden 30. juli-6. august 2020 i specialudvalget for Klima-, Energi-, og Forsy-

ningspolitik. Der er modtaget følgende høringssvar:

Boligselskabernes Landsforening (BL) har telefonisk oplyst, at de meget gerne ser,

at såfremt bygningsindikatoren implementeres i Danmark, så bør der være fokus

på de økonomiske konsekvenser af ordningen, og den kan med fordel kobles med

f.eks. energimærkningsordningen.

EjendomDanmark (ED) finder, at bygningsindikatoren udgør regulering af forhold,

som løses bedst på markedsvilkår, hvorfor ED ikke ser noget behov for at imple-

mentere bygningsindikatoren i Danmark.

Såfremt regeringen alligevel ønsker at implementere bygningsindikatoren i Dan-

mark, så understreger ED behovet for at gøre dette på frivillig basis, jf. den valgfri-

hed hertil, som bl.a. fremgår af forslaget til den delegerede retsakts art. 6, stk. 3.

Gøres ordningen obligatorisk vil der ifølge ED efter alt at dømme være tale om en

meget stor byrde, der efter EDs bedste overbevisning kun vil have en begrænset

effekt.

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) er enige med Kommissionen i, at der er behov for at

øge opmærksomheden på, at energistyring og bygningsautomatik giver bygnings-

ejerne mulighed for at høste væsentlige energibesparelser og CO₂-reduktioner, og

TA bemærker, at det i forbindelse med klimapartnerskabet for bygge- og anlægs-

sektoren blev beregnet, at der for de danske bygninger er et potentiale for CO₂-

reduktion på 0,51 millioner tons CO₂ i 2030 ved at styre energiforbruget intelligent

så energispild mindskes, og energien kan bruges, når den er grøn, rigelig og billig.

Bygningerne og deres tekniske installationer, herunder ventilationsanlæg, opvarm-

ningssystemer og ladeinfrastrukturer, rummer ifølge TA et stort potentiale for at

bidrage med energi- og CO₂ besparelser og er en forudsætning for at lade byg-

ningsmassen levere fleksibilitet til energisystemet og sikre en optimal sektorkobling.

Det er endvidere ifølge TA vigtigt, at energiselskaber og de såkaldte aggregatorer

bliver tænkt ind, da det i høj grad er disse, der vil kunne høste fordelene ved byg-

ningsindikatoren.

Ifølge TA er der generelt set et stort potentiale i en intelligent styring af energifor-

bruget. I enfamiliehuse og i etageboliger vurderes potentialet for varmebesparelser

ved intelligent styring at ligge på ca. 8 %, mens det for Handel & Service vurderes

at udgøre 14%. I praksis vil effekten i høj grad afhænge, hvordan styringsteknolo-

gierne anvendes. For at opnå de forventede energibesparelser og CO₂-reduktioner

er det ifølge TA væsentligt, at intelligente bygningsinstallationer ud over korrekt

installering jævnligt serviceres, så det sikres, at installationerne fungerer og anven-

des som forventet.

TA bemærker endvidere følgende:



Det er TAs indtryk, at bygningerne i Danmark generelt er udstyret med

mindre bygningsautomatik end bygningerne i mange af vores europæiske

nabolande, og dermed mindre end potentialet tilsiger.



Da bygningsindikatoren rummer et stort potentiale for at bidrage til den

grønne omstilling af energisystemet og bygningsmassen finder TA, at byg-

ningsindikatoren bør implementeres i Danmark.



Den danske oversættelse af ”Smart Readiness Indicator” til ”bygningsindi-

kator” er ikke særligt sigende for værktøjet og dets anvendelse.

Derfor an-

befaler TA, at der udarbejdes en mere sigende titel på værktøjet.



De største besparelsespotentialer for intelligente bygninger ligger i dag i

større bygninger, men der ses tendenser i markedet på, at der udvikles

brugervenlige integrerede systemer, der er målrettet private kunder og

dermed bliver relevante for mindre bygninger. Dette er en udvikling, som

kan have stor betydning for bygningernes rolle i energisystemet, og som

derfor bør understøttes. Implementeringen kan derfor som minimum mål-

rettes større bygninger og gradvist udvides til også at omfatte mindre byg-

ninger i takt med, at erfaringer bliver høstet, og de nødvendige kompeten-

cer hos de relevante konsulenter bliver opbygget.

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)



Det fremgår af forslagene, at reglerne kan evalueres 1. januar 2026. TA

finder, at der bør være krav om, at reglerne skal evalueres, ligesom evalue-

ringen bør gennemføres tidligere, for at kunne foretage justeringer samt

styrke grundlaget for at dele erfaringer mellem medlemsstaterne.

TA finder, at der bør lægges særskilt vægt på, at bygningsindikatoren skal

medvirke til øget information om cybersikkerhed og derfor bør indeholde in-

formation om dette og om databeskyttelse.

Ifølge TA vil det være en fordel, at bygningsindikator-mærket integreres

med energimærkningsordningen for at reducere bygningsejernes omkost-

ninger til mærkningen. Det er TAs anbefaling, at der fokuseres på konsu-

lenternes kvalifikationer i forhold til bygningsinstallationer (og korrekte ind-

stillinger), samtænkning af de forskellige bygningsautomatikker og cyber-

sikkerhed.

Det er ifølge TA vigtigt, at bygningsindikatoren får en udformning, så den

opleves som relevant for de danske bygningsejere og lejere. Dette mener

TA bl.a. kan ske ved med forbillede i bygningernes energimærke at give

konkrete anbefalinger til forbedringstiltag, som kan give bygningen en bed-

re rating.

Endelig bemærker TA, at det fremgår af annexet til den delegerede retsakt,

at det gøres frivilligt at anføre en række informationer om bygningens aktu-

elle tilstand og eventuelle anbefalinger til, hvordan bygningen gøres mere

smart. Denne frivillighed vurderer TA sænker ordningens anvendelighed

betydeligt. TA finder således, at anbefalinger

–

på lige fod med de forslag til

forbedringsforslag, som findes i energimærkningen

–

er et afgørende vigtigt

skridt mod at sikre lavere energiforbrug og mindre CO₂ udledning. Herud-

over giver det mulighed for god forbrugerinformation, særligt hvis det både

går på mulige tekniske opgraderinger og anvendelse eller service af de ek-

sisterende bygningsinstallationer. Ifølge TA er det endvidere oplagt, at for-

slag til forbedring af cybersikkerhed kan indgå i anbefalingerne.

Dansk Industri Byg (DI) bemærker, at der er et stort uudnyttet potentiale ved data-

drevet bygningsdrift og ved at samtænke bygningers energiforbrug med forsy-

ningssektoren. Derfor støtter DI etableringen af en fælles EU-ordning om etablering

af en bygningsindikator.

DI bemærker endvidere følgende:



Det fremgår af forslaget, at det er frivilligt for medlemsstaterne, om de nati-

onalt vil bringe bygningsindikatoren i anvendelse, og at det vil blive muligt

at foretage en testfase forud for denne beslutning. Det er en tilgang, som

DI støtter.



DI opfordrer til, at Danmark udnytter testfasen for at sikre det bedst mulige

udgangspunkt for at implementere bygningsindikatoren.



DI støtter etablering af en certificeringsordning for bygningsindikatoren, så

det skabes en ensartet test og monitorering af bygningers intelligenspara-

thed.

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Komiténotat om en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)



Ifølge DI skal det være frivilligt for private bygningsejere at søge at få certi-

ficeret bygninger i forhold til bygningsindikatoren.

DI støtter, at der udvikles en dansk version at selvvurderingsværktøjet, der

kan give bygningsejere et fingerpeg om deres bygningers intelligenspara-

thed. Selvvurderingsværktøjet skal ligeledes være frivilligt at bruge.

Endelig opfordrer DI til, at anvendelse af bygningsindikatoren kan tænkes

sammen med Danmarks langsigtede renoveringsstrategi for støtte til reno-

vering af bygningsmassen.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører oplyser, at de ikke har bemærkninger til hø-

ringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af udmeldingerne på møderne i EPBD-komitéen forventes det, at et

flertal af medlemslande vil være positive over for det fremlagte forslag til gennemfø-

relsesforordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv i forhold til, at bygningsejere m.fl. får bedre informa-

tioner om bygningers egenskaber og funktioner. Regeringen er positiv overfor, at

bygningsindikatoren forventes at kunne fremme energieffektivitet, indeklima m.v.

Bedre energieffektivitet kan medføre et lavere energiforbrug og dermed en redukti-

on af CO₂- udledningen fra bygningsmassen, såfremt dennes energiforbrug er fos-

silt.

Regeringen finder, at de foreslåede implementeringsmæssige rammer er hen-

sigtsmæssige. Ved denne vurdering har regeringen lagt vægt på, at medlemssta-

terne ifølge forslaget selv kan beslutte, om de vil bringe indikatoren i anvendelse.

Dette har under diskussionerne om bygningsindikatoren i EPBD-komitéen været en

prioritet for Danmark. Regeringen er endvidere positiv overfor, at det bliver muligt at

testkøre bygningsindikatoren forud for beslutningen, og at bygningsindikatoren kan

kobles med f.eks. energimærkningsordningen.

På baggrund af ovenstående agter regeringen at stemme for forslaget til gennem-

førelsesforordning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 7/7