KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

d. 7. september 2020

Kommissionens meddelelse om styrkelse af en klimaneutral økonomi:

En EU-strategi for integration af energisystemet.

KOM (2020) 299

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 8. juli 2020 offentliggjort en meddelelse om en sek-

torintegrationsstrategi for det europæiske energisystem.

Sektorintegrationsstrategien har tæt sammenhæng med Kommissionens brintstra-

tegi, som ligeledes er offentliggjort den 8. juli. Derudover er sektorintegrationsstra-

tegien en konkretisering af flere af elementerne i Kommissionens grønne pagt.

Sektorintegrationsstrategien redegør for Kommissionens visioner for en tættere

integration af det samlede energisystems sektorer som f.eks. el, varme og gas og

en tættere kobling mellem producenter, infrastruktur og forbrugere med henblik på

en dekarbonisering af energisystemet.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en sektorintegrationsstrate-

gi velkommen. Kommissionens prioriteter stemmer godt overens med regeringens

dagsorden inden for energi, klima og forsyningsområdet, herunder målet om en

reduktion af drivhusgasudledninger på 70 pct.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2020 en meddelelse om en euro-

pæisk sektorintegrationsstrategi, KOM(2020) 299, der skal lægge sporene for

Kommissionens ambitioner på området samt beskrive de konkrete initiativer og

regulering, der skal levere på strategiens målsætninger. Strategien er oversendt til

Rådet den 9. juli i dansk sprogversion.

Sektorintegrationsstrategien er fremsat parallelt med Kommissionens brintstrategi,

KOM(2020) 301, og begge er en del af Kommissionens europæiske grønne pagt,

KOM(2019) 640, som blev offentliggjort i december 2019.

3. Formål og indhold

Sektorintegrationsstrategien udgør Kommissionens køreplan for, hvordan det euro-

pæiske energisystem bør omstilles, så det understøtter ambitionerne i den grønne

pagt, målet om klimaneutralitet i 2050 og Kommissionens genopretningsplan på en

Side 1/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

omkostningseffektiv måde og i overensstemmelse

med Parisaftalen og FN’s 2030

dagsorden for bæredygtig udvikling. Strategien sigter mod at fremme et integreret

energisystem, der fungerer som en helhed på tværs af energityper, infrastruktur og

sektorer. Kommissionen fremhæver, at en øget anvendelse af rene teknologier og

innovative processer kan fremme investeringer, skabe jobs og vækstmuligheder,

øge den europæiske konkurrenceevne og derved bidrage til den økonomiske gen-

opretning efter covid-19-krisen i overensstemmelse med Kommissionens genop-

retningsplan.

Det nuværende europæiske energisystem er præget af en søjleopdeling imellem

de forskellige energiformer. En højere grad af integration mellem energiformer in-

debærer, at planlægning og drift af energisystemet tænkes som en helhed frem for

separate enheder. Et eksempel på en integration af energisektorer er en øget kob-

ling mellem el- og varmesektoren, som vi bl.a. kender fra kraftvarme i Danmark.

Kommissionen finder det centralt, at et integreret energisystem vil gøre omstillingen

til klimaneutralitet senest i 2050 billigere for forbrugerne og skabe nye muligheder

for, at husstande kan få lavere energiudgifter. Endelig forventes energisysteminte-

gration at føre til større fleksibilitet, herunder at give forbrugerne en større rolle og

at styrke forsyningssikkerheden i EU.

Integration af energisystemet muliggøres blandt andet af faldende omkostninger for

vedvarende energi, stigende digitalisering og af teknologisk udvikling inden for bat-

terier, varmepumper, elbiler og brint.

Strategien definerer tre bærende principper for sektorintegration:

1. Et mere cirkulært energisystem centreret omkring energieffektivitet,

2. En større direkte elektrificering af slutbrugersektorerne og

3. Anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, hvor direkte elek-

trificering ikke er mulig

Principperne understøttes med konkrete handlingsforslag inden for seks forskellige

prioriterede områder:

1. Et mere cirkulært energisystem med "energieffektivitet først"-princippet i

centrum:

Kommissionen understreger

behovet for at anvende ”energieffektivisering først”-

princippet på tværs af sektorer, hvilket indebærer at prioritere løsninger på efter-

spørgselssiden, når det er mere omkostningseffektivt end at investere i infrastruk-

tur. Derfor vil Kommissionen senest i 2021 udstede en ny vejledning til medlems-

staterne om anvendelsen af ”energieffektivisering først”-princippet

og fremme prin-

cippet i alle kommende relevante metodologier og lovændringer. Kommissionen

fremhæver, at gennemførslen af den nye handlingsplan for cirkulær økonomi, den

nye affaldslovgivning samt bæredygtige systemer til land- og skovbrugsforvaltning

kan føre til en øget produktion af bioenergi fra spildevand, affald og restprodukter

og derved være med til at indfri det uudnyttede potentiale.

Side 2/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Kommissionen vil i juni 2021 ligeledes fremsætte et forslag til revision af direktiver-

ne for vedvarende energi og energieffektivisering, hvor Kommissionen vil fokusere

på at styrke brugen af overskudsvarme fra industri og datacentre. Forslaget vil

desuden omfatte en revision af

den såkaldte ”primærenergifaktor” (PEF)

i energief-

fektiviseringsdirektivet.

Derudover vil Kommissionen i regi af landbrugsstøtten og strukturfondsmidlerne

arbejde for at udnytte potentialet i organisk affald og restprodukter fra bl.a. landbrug

til produktion af energi. Kommissionens kommende renoveringsbølgeinitiativ vil

også indeholde konkrete aktiviteter for energi- og ressourceeffektive tiltag, herun-

der brug af vedvarende energi i bygninger.

2. Øge elektrificering af energiefterspørgslen via et elsystem, der overvejende

er baseret på vedvarende energi:

Kommissionen påpeger, at efterspørgslen på elektricitet forventes at stige betyde-

ligt i forbindelse med opnåelsen af målet om klimaneutralitet, da elektrificering mu-

liggør en betydelig reduktion af CO

-udledninger, når der anvendes elektricitet fra

vedvarende kilder.

Kommissionen vil derfor i 2020 fremlægge en strategi for vedvarende offshoree-

nergi med henblik på at sikre en omkostningseffektiv planlægning og udbygning af

vedvarende energi.

Derudover vil Kommissionen i 2021, som en del af revisionen af direktivet for ved-

varende energi, afsøge mulighederne for at indføre grønne standarder ved offentli-

ge indkøb og mål for vedvarende elektricitet. Derudover vil revisionen omfatte an-

vendelse af vedvarende energi inden for transport, opvarmning og køling af byg-

ninger samt industrien. Kommissionen vil desuden foreslå en revision af CO2-

standarderne for personbiler og varevogne i juni 2021.

Kommissionen ønsker yderligere at fremme elektrificering igennem renoverings-

bølgeinitiativet med fokus på opvarmningen af bygninger samt ved at finansiere

pilotprojekter gennem Horisont Europa og Innovationsfonden.

Tiltag vil blive understøttet af investeringsinitiativer rettet imod elektrificering af in-

dustrielle processer uden høje varmekrav samt udrulningen af Kommissionens

ambition om 1 mio. ladestationer for elbiler og tankstationer for alternative brænds-

ler til nul- og lavemissionskøretøjer inden 2025. Denne udrulning vil Kommissionen

også understøtte med sin strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet, som frem-

lægges senere på året, som bl.a. vil betyde en revision af central lovgivning på

infrastrukturområdet som TEN-E og TEN-T forordningerne i 2020 og 2021.

3. Fremme vedvarende og kulstoffattige brændsstoffer, herunder brint, i sek-

torer som er vanskelige at dekarbonisere

Grøn gas og brint kan bidrage til CO

-reduktion i sektorer, som ikke kan elektrifice-

res, eller i tilfælde hvor lagring og transport af el ikke er en effektiv løsning. Dette

kan f.eks. være ved brug af grøn brint i industrielle processer med høje varmekrav

Side 3/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

eller til tung godstransport, hvor den tilgængelige teknologi ikke muliggør en omstil-

ling til brug af el som energikilde.

Kommissionen vil som en del af revisionen af direktivet for vedvarende energi i

2021 fremsætte et forslag om en terminologi og et certifikationssystem for vedva-

rende og kulstoffattige brændstoffer med henblik på at gøre CO

-aftrykket for de

forskellige energiformer mere gennemsigtigt. Kommissionen vil desuden understøt-

te udvikling og efterspørgsel på vedvarende og kulstoffattige brændstoffer ved at

undersøge muligheden for at fastsætte minimumsiblandingskrav for specifikke sek-

torer, f.eks. brugen af biobrændstof i luft- og skibsfart, hvor Kommissionen forven-

tes at fremsætte sit forslag om et iblandingskrav for bæredygtige brændsler for

luftfarten i fjerde kvartal af 2020.

Kommissionen ser i særdeleshed et stort potentiale i udvidet brug af brint produce-

ret på vedvarende energi. Brintstrategien, som er lanceret parallelt med sektorinte-

grationsstrategien, adresserer dette potentiale.

Kommissionen vil i 2021 også iværksætte pilotprojekter for CO

-fangst, som skal

bidrage til at nedbringe CO

-udledningen på eksisterende høj-emissions processer.

4. Tilpasning af energimarkederne til dekarbonisering og decentraliserede

ressourcer

Ifølge Kommissionen nødvendiggør energisystemintegration en mere ensartet brug

af skatter og afgifter på tværs af energiformer for at gøre dem sammenlignelige.

Kommissionen vil i den forbindelse fremsætte forslag om en revision af energibe-

skatningsdirektivet senest i 2021 og i den forbindelse udstede en vejledning til

medlemsstaterne om skatter og afgifter på energiområdet.

Ydermere vil Kommissionen i 2021 undersøge muligheden for at udvide brugen af

det europæiske CO

-kvotesystem (ETS) til flere sektorer for bl.a. at skabe klarere

prissignaler og for at gøre det nemmere at sammenligne priser på de forskellige

energiformer, som i fremtiden skal kunne supplere hinanden.

Mens brændsler i gasform fortsat forventes at spille en vigtig rolle i Europa, vil

gasmarkedet i særdelshed være udsat for omstruktureringer som følge af den tek-

nologiske udvikling inden for vedvarende gasser. Kommissionen vil adressere dette

i en revision af de juridiske rammer for gassektoren i 2021.

Derudover vil Kommissionen sikre, at den igangværende revision af statsstøttereg-

lerne understøtter en omkostningseffektiv dekarbonisering i de tilfælde, hvor offent-

lig støtte fortsat er nødvendig.

På forbrugersiden ønsker Kommissionen at lancere en informationskampagne om

energiforbrugerrettigheder og at forbedre forbrugerinformation om bæredygtighed i

industrielle produkter.

5. En mere integreret energiinfrastruktur

Side 4/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Kommissionen vil i 2020 og 2021 revidere de juridiske rammer for hhv. energi- og

transportinfrastruktur (TEN-E og TEN-T forordningerne) for at skabe større integra-

tion og sammentænkning mellem energityperne såsom gas og elektricitet. I denne

proces vil Kommissionen også indtænke potentielle synergier mellem forordninger-

ne og andre initiativer som f.eks. de nationale energi- og klimaplaner og 10-års

planerne for netværksudvikling (TYNDP). Der skal ligeledes investeres i intelligen-

te, effektive netværk for fjernvarme og -køling baseret på vedvarende energi.

Kommissionen lægger i revisionen af TEN-E forordningen afgørende vægt på, at

projekter af fælleseuropæisk interesse (PCI), der med ophæng i TEN-E forordnin-

gen kan støttes med Connecting Europe Facility (CEF) midler, fremover skal være i

fuld overensstemmelse

med EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og understøtte

omkostningseffektiv integration af energisystemer såvel som integration med trans-

port og det digitale.

6. Digitalisering og innovation

Ifølge strategien er en forudsætning for forbedret integration af energisektorerne en

øget digitalisering af producenter, transport og forbrugere. For at understøtte dette

vil Kommissionen i 2021 lancere en digitaliseringsplan for energisektoren, som

inkorporerer mulighederne i nye teknologier såsom fjernaflæste målere, 5G og

kunstig intelligens.

Digitaliseringen medfører omvendt også en række nye sikkerhedsudfordringer fra

cybertrusler. Kommissionen vil i slutningen af 2021 adressere dette ved at udvikle

en netværkskode for cybersikkerhed i elsektoren, som skal gøre netværket mellem

medlemsstaterne mere robust over for cybertrusler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige

initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Side 5/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i

Danmark. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer,

vil det skulle vurderes, om det vil medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet

eller have andre konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse er den 9. juli 2020 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 3. august 2020.

Der er afgivet i alt 9 høringssvar. Der er modtaget høringssvar fra følgende organi-

sationer:

Danske Rederier ser generelt positivt på Kommissionens sektorintegrationsstrategi,

da integration af energisystemerne er et vigtigt bidrag til omstillingen af skibsfarten,

som kræver fossilfrie brændstoffer. Danske Rederier støtter Kommissionens forslag

om at producere de nye skibsbrændstoffer på baggrund af elektricitet fra vedvaren-

de kilder (Power-to-X). Det er Danske Rederiers vurdering, at Kommissionens stra-

tegi danner en fin ramme for et nationalt strategiarbejde for Power-to-X.

Danske Rederier finder det glædeligt, at strategien nævner etablering af ladefacili-

teter for skibe i havn samt en mulig finansiering af etableringen. Det er en forud-

sætning for optaget af alle nye brændstoftyper herunder batterier, at den nødvendi-

ge infrastruktur i havnene er på plads. Dog påpeger Danske Rederier, at batteridrift

ikke nødvendigvis er den rigtige løsning for al nærskibstrafik herunder færgefart.

Det afhænger af rutens længde, opholdstiden i havn, hvor der kan lades og de

teknologiske muligheder for omstilling af de konkrete færger.

Danske Rederier anbefaler, at et skattesystem belønner frontløberne, fremmer

innovation og frem for alt kan løftes til globalt niveau. Enhver beskatningsordning

for skibsbrændstoffer, hvis den ikke er etableret på globalt niveau, kan føre til en

ændring af bunkringstransaktioner til lande uden eller med lavere brændstofafgifter.

Foranstaltningen kan have negative konsekvenser for den europæiske konkurrence

mellem transportformer ifølge Danske Rederier.

Danske Rederier støtter en infrastruktur dedikeret til transport af CO

Dansk Fjernvarme ser sig enige i, at den eksisterende model med separate siloer

ikke kan levere en klima-neutral økonomi, at den er teknisk og økonomisk ineffek-

tiv, og at den leder til store tab i form af overskudsvarme og lav energieffektivitet. I

forlængelse af dette finder Dansk Fjernvarme også, at Kommissionen har ret i, at

Side 6/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

koordineret planlægning og drift af energisystemet anskuet som et hele er den rig-

tige retning at gå i.

Dansk Fjernvarme mener, at et i højere grad cirkulært energisystem med høj ener-

gieffektivitet er kernen. Kommissionen bør i strategien ifølge Dansk Fjernvarme

lægge mere vægt på, at fremtidens VE-baserede energisystem også vil rumme

energiraffinering og

–konvertering

med medfølgende tab.

Endvidere finder Dansk Fjernvarme det vigtigt, at Danmark i behandlingen af med-

delelsen bør lægge stor vægt på, at Kommissionens initiativer skal sikre, at lokali-

sering, design og drift af faciliteter til fremtidens energiraffinering- og konvertering

udnytter energitab i form af overskudsvarme. Dansk Fjernvarme opfordrer desuden

til, at man knytter industri- og byområder mere sammen end hidtil for at høste sy-

nergieffekterne via mindre og mere effektive transportsystemer, hvilket ifølge dem

vil skabe et ægte cirkulært energisystem.

I elektricitetsøjemed ønsker Dansk Fjernvarme en koordineret udvikling til den sti-

gende rolle, som Kommissionen konstaterer, det vil spille. Dansk Fjernvarme støt-

ter fokus på elektricitet som et væsentligt element til effektiv opsamling af vedva-

rende energikilder og opfordrer til hierarkisk arbejde med opvarmning og energief-

fektivitet. Primær kilde bør være overskudsvarme fra energiraffinering og

–

konvertering, affaldshåndtering samt energianvendelse i industri, erhverv, handel

datacentre, transport osv. Sekundære kilder kan være elektricitet og vedvarende

energi (sol, geotermi, biomasse osv.). Dansk Fjernvarme anbefaler en tæt integra-

tion af varme og elektricitet med en hensigtsmæssig balance mellem kollektive og

individuelle løsninger. Danmark bør lægge stor vægt på, hvorledes varme og elek-

tricitet allerede er tæt integreret i landet, samt at hensigtsmæssig energiplanlæg-

ning sikrer både muligheden for at anvende overskudsvarme og en energieffektiv

og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig balance mellem kollektive og individuelle

opvarmningsløsninger. Dette under forudsætningen af, at der også lægges vægt

på, at initiativer i bygningssektoren (Renovation Wave, FEP, mv.) skal være i over-

ensstemmelse med varmehierarkiet.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at man laver en infrastruktur med henblik på effek-

tivitet og fleksibilitet, således at dobbeltforsyning og over-/fejlinvesteringer undgås.

De opfordrer også til, at man i behandlingen af meddelelsen fremfører, at fossile

brændsler i lyset af den seneste energipolitiske aftale nu alene kan afvikles

–

ikke

udvikles. Hvor Kommissionens strategi omfatter, at VE-brændsler skal anvendes,

kan direkte omstilling til varme og/eller elektricitet ikke umiddelbart lade sig gøre.

Dette bør understøttes af en ens prissætning af CO

i alle sektorer.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at det integrerede energisystem bliver medlemslan-

denes ansvar ift. initiativer, der sikrer integration og effektivitet, i stedet for forbru-

gerne.

Til Kommissionens seks søjler har Dansk Fjernvarme følgende opfordringer:

Side 7/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Dansk Fjernvarme ser sig enige i fokus på energieffektivitet, men opfordrer til at

undlade primærenergifaktorer som vigtigste redskab til vurdering af selvsamme.

Der bør fokuseres på projekternes faktiske energibesparelser med inddragelse af

spild i konverteringsfasen.

Dansk Fjernvarme mener, at man bør lægge mest vægt på industri-, varme- og

køleområdet og ikke udelukkende elektrificering i ønsket om at opnå størst og bil-

ligst effektivisering og sektorintegration.

I forslaget om certificeringsordning for vedvarende brændsler ønsker Dansk Fjern-

varme, at støtte til teknologier, som kan anvende opsamlet CO

til syntetisk brænd-

selsfremstilling f.eks. koble brint og CO

sammen til metan, inddrages.

Til etablering af energimarkeder anbefaler Dansk Fjernvarme, at Kommissionen

opdaterer reglerne for statsstøtte, således at cost-benefit beregninger kan komme

til at ligge til grund for godkendelser.

Ifølge Dansk Fjernvarme mangler der i Kommissionens øgede integration af ener-

gimarkederne-forslag en forståelse af fjernvarmens muligheder for fleksibilitet, lag-

ring samt integration med industri og køling. Dansk Fjernvarme foreslår til dette at

integrere industri med fjernvarme og -køling. Danmark bør sikre, at kommissionen

får bedre forståelse for fjernvarmen og dens muligheder. Det gavner både klimaet

og danske eksportinteresser. I den henseende anbefaler de også, at Kommissio-

nen bør se på tarifsystemerne for elektricitet, gas og fjernvarm i sammenhæng for

at hindre barrierer for effektivitet.

Slutteligt ønsker Dansk Fjernvarme gas og fjernvarme tænkt ind i initiativerne, som

Kommissionen forslår på området for det digitaliserede energisystem. Hvis energi-

data kan gøres transparente og tilgængelige digitalt, skabes der et godt fundament

for forskning, udvikling og test af nye løsninger. En af forklaringerne på Danmarks

succes på energiområdet er ifølge Dansk Fjernvarme netop adgangen til transpa-

rente data i høj opløsning både nationalt og lokalt.

DANVA støtter tiltag i forhold til, at spildevandssektoren kan bidrage til en klima-

neutral-økonomi.

DANVA støtter det bindende mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i bestræ-

belserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i Parisaftalen. Når

emnet er fastsættelsen af bindende mål i 2030, står DANVA bag den danske rege-

rings ønske om, at der hurtigst muligt fremlægges en plan for at hæve EU's reduk-

tionsmål fra de 40pct. til mindst 55pct., da det ifølge DANVA vil kunne sikre, at de

nødvendige delmål er på plads inden

(det aflyste)

FN-klimatopmødet i Glasgow

november 2020.

DANVA peger på, at der i vandsektoren findes store potentialer for CO

-neutral

energi især i form af varme gennem produktion af biogas af slam fra renseanlæg

og energi fra store mængder varmt spildevand ved hjælp af varmepumpeteknologi.

Side 8/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

TEKNIQ Arbejdsgiverne er enige med Kommissionen i, at der er behov for at øge

opmærksomheden på sektorintegration mellem energisektoren og andre primært

”end-use” sektorer. Disse andre omfatter ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne særligt

bygningssektoren ud fra beregninger for bygge- og anlægssektoren, der er blevet

opgjort til 2,5 mio. tons CO

i reduktionspotentialer.

Ydermere peger TEKNIQ Arbejdsgiverne på transportsektoren som værende cen-

tral i arbejdet med sektorintegration. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne vil elektrifice-

ringen af transportområdet stille store krav til etableringen af en effektiv ladeinfra-

struktur.

TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter Kommissionens ønske om, at primærenergifakto-

rerne skal afspejle de effektiviseringsgevinster, som et øget forbrug af vedvarende

el og varme giver. TEKNIQ Arbejdsgiverne fremhæver, at primærenergifaktorerne

bør tilpasses og i højere grad inddrage en længere tidshorisont, således at det

tillader udvikling i den øgede elektrificering af energiforbruget. Dertil finder TEKNIQ

Arbejdsgiverne, at primærenergifaktorerne bør fastlægges lokalt hvis muligt, da

fjernvarmeselskaberne producerer varme forskelligt. Samme skal omlægges til

udelukkende at producere varme fremfår el. TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer

derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne udarbejder primærenergifak-

torer, som afspejler den reelle energieffektivitet i de enkelte net.

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at elektrificeringen af bygningsopvarmningen med

varmepumper som katalysator for energirenovering af den enkelte bygning og vig-

tigt element i forebyggelse af energifattigdom skal italesættes tydeligere i strategi-

en. Dette er i forlængelse af, at der ikke skal opstilles for store økonomiske barrie-

rer, hvis det skal lykkes at få bygningsejere til at konvertere fra oliefyr til eldrevne

varmepumper.

Med hensyn til Vehicle-to-grid-princippet (V2G) støtter TEKNIQ Arbejdsgiverne

Kommissionens strategi og støtter ligeledes en væsentligt øget indsats på området.

Det kommende store antal elbiler efter 2025, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, vil

stille store krav til etableringen af ladeinfrastruktur hos bilejerne, supermarkeder og

arbejdspladser. TEKNIQ Arbejdsgiverne finder da, at planlægningen af ladeinfra-

strukturen er essentiel og bør prioriteres. Dette kan med fordel tage udgangspunkt i

varmeplanlægningens modeller, hvortil TEKNIQ Arbejdsgiverne også gerne ser, at

der med strategien arbejdes for, at medlemsstaterne skal sikre en planlægning af

ladeinfrastrukturen på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til, at der i strategien fokuseres bredere på byg-

ningsinstallationer og på at sikre, at de fulde potentialer kan indfries. Ifølge TEKNIQ

Arbejdsgiverne bør der foruden varmepumper fokuseres på bygningsinstallationer

herunder ventilationsanlæg, opvarmningssystemer og ladeinfrastrukturer samt le-

vering af fleksibilitet til elnettet som elementer i at mindske energispild. TEKNIQ

Arbejdsgiverne anbefaler endvidere, at en styrket udvikling af aggregatorernes rolle

på markedet belyses i forbindelse med behovet for fleksibilitet. Disse er ifølge

TEKNIQ Arbejdsgiverne centrale i at kunne sikre en større sektorkobling.

Side 9/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Endelig finder TEKNIQ Arbejdsgiverne det relevant at medtage omkostningerne

ved adgang til data om energiforbrug, som med fordel kan stilles til rådighed med

større tilgængelighed.

Dansk Miljøteknologi er positivt stemte over for Kommissionens understregning af

nødvendigheden af, at alle sektorer vil skulle bidrage for at nå målet om en klima-

neutral økonomi. Dansk Miljøteknologi henleder opmærksomheden på, at en global

udbredelse af de løsninger, som anvendes i den danske vandsektor, vil kunne bi-

drage med en CO

-reduktion anslået til 30 mio. tons.

Dansk Miljøteknologi støtter ambitiøse EU-mål, som, kombineret med et fremsynet

dansk hjemmemarked, kan give et godt afsæt for udvikling og eksport af danske

ressourceeffektive teknologier inden for vand. Ydermere støtter Dansk Miljøtekno-

logi følgende initiativer, som bidrager til energi- og klimaneutralitet: a) det bindende

mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050 og en skærpelse af et bindende mål i

2030 fra 40 pct. til mindst 55 pct. b) tiltag til øget energieffektivisering og produktion

af biogas c) mindsket udledning af lattergas fra renseanlæg d) øget fokus på digita-

lisering f) at det offentlige gennem udbud og indkøb bidrager til at stimulere efter-

spørgslen efter klima- og ressourceeffektive løsninger.

Wind Denmark byder strategien velkommen, da sektorintegration er afgørende for

en omstilling af energisystemer og samfund på tværs af Europa. Wind Denmark

støtter strategiens formål om at accelerere den nødvendige elektrificering af EU

(direkte såvel som indirekte) og sikre, at energiforsyningen baserer sig på vedva-

rende energikilder.

Wind Denmark finder det positivt, at energieffektivitet i strategien ikke kun snævert

fokuserer på traditionelle energibesparelser, men også nødvendigheden i at forbed-

re og skabe de rette rammer for udbredelsen af løsninger for fleksibelt forbrug og

skiftet til elmotorer og varmepumper. Wind Denmark vurderer, at primærenergifak-

toren er yderst vigtig, da det skal afspejle og anerkende anvendelsen af VE.

Endvidere mener Wind Denmark, at princippet om energieffektivitet bør implemen-

teres konsistent i anden relevant EU-regulering og planlægningsinstrumenter her-

under energimærkning af gasfyr og rammerne for TYNDP. Wind Denmark peger da

også på, at der bør laves en forbindelse mellem mobilisering af biogent affald og

anvendelsen af evt. overskydende karbon fra sådanne processer.

Ift. kommunikation fra Kommissionen før selve udgivelsen er Wind Denmark glade

for, at der i den endelige strategi er sat en direkte sammenhæng mellem udbygnin-

gen af ny VE-kapacitet

og EU’s genopretningsinstrument.

Wind Denmark støtter

også Kommissionens ønske om at styrke direktivet om etablering af infrastruktur for

alternative brændstoffer (AFID). De ønsker en ændring af AFIDs anerkendelse af

teknologier, som anvender fossile brændstoffer, således at rammerne er forenelige

med EU’s klimamål. Ifølge Wind Denmark bør AFID fremadrettet stille nationalt

bindende mål og krav om konkrete og realistiske implementeringsstrategier.

Side 10/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Wind Denmark mener ligeledes, at det er vigtigt, at projekter, som kan modtage

finansiering via TEN-T,

er forenelige med EU’s dekarboneringsmål og ekskluderer

etableringen af naturgasbaserede CNG/LNG tanke- og bunkerfaciliteter. Yderligere

vil det ifølge Wind Denmark være oplagt at revidere de nuværende grænseværdier

for luftforurenende partikler i 2008/50/EF og vurdere muligheden for at indføre til-

tag, som vil understøtte etableringen af miljøzoner i byer.

Wind Denmark anser havvind som et af de bærende elementer i omstillingen af

EU’s energiforsyning. De fremhæver, at anvendelsen

af havarealer gentænkes, og

at der tænkes i nye markedsmodeller for at nå 2050 målet.

Wind Denmark finder det beklageligt, at strategien ikke formår at adressere barrie-

rerne for etablering af den for sektorintegrationen nødvendige VE-kapacitet bl.a.

ved hjælp af veje til den nødvendige risikoafdækning for VE-investorer. Derved

påpeger Wind Denmark vigtigheden af, at EU fokuserer på at fremme rammerne

for udbudsmodeller, der tilbyder øget investorsikkerhed via risikodeling mod, at

staten til gengæld får del i indtægterne, når elpriserne overstiger budpriserne.

På brintområdet anbefaler Wind Denmark, at der laves en fælles EU-klassifikation

for, hvornår den kan defineres som hhv. vedvarende og low-carbon. I forhold til e-

fuels og udvidelsen af VEII mener Wind Denmark, at et stærkere virkemiddel vil

være at drive udvikling ved at opjustere reduktionskravet, så det er foreneligt med

EU’s 2030/2050 mål. Hertil kunne det ifølge Wind Denmark være hensigtsmæssigt,

at den foreslåede revidering af CO

-emissionsstandarderne for lette køretøjer blev

udvidet til også at omfatte de tunge. Den nuværende metode for tail-pipe emissio-

ner bør skelne mellem grøn og sort CO

Wind Denmark finder det positivt, at strategien gør op med den negative skævvrid-

ning, som afgifter og skatter har på anvendelsen af elektricitet. For at gøre Power-

to-X-produkter mere konkurrencedygtige vurderer Wind Denmark, at en reduktion

af produktionsomkostningen per brintenhed er væsentlig. I forlængelse heraf anbe-

faler Wind Denmark en revidering af statsstøttereglerne for e-fuels. Det er vigtigt, at

anvendelsesområdet og definitionerne udvides til at indeholde e-fuels, som energi

der er konverteret til en anden energibærer. Det kræver også en revidering af EU-

ROSTATS metode og regler herfor i forhold til grænseoverskridende handel.

På infrastruktursøjlen finder Wind Denmark det relevant for Danmark at fjerne bar-

riererne, som lige nu står i vejen for virkeliggørelsen af de to energiøer i 2030. Her

kan TEN-E-reguleringen spille en væsentlig rolle gennem udarbejdelsen af en in-

frastruktur masterplan samt det at tilføje havvind-hybridprojekter i bilag II af forord-

ningen. Wind Denmark ønsker også en større vægtning af bæredygtighedskriteriet i

TEN-E-reguleringen.

Brintbranchen byder sektorintegrationsstrategien velkommen og særligt fokusset

på vigtigheden af sektorkobling og en mere cirkulær energisektor. Brintbranchen

mener dog, at antagelsen om, at 84 pct.

af EU’s elektricitet skal komme fra vedva-

rende energi i 2050, er for uambitiøs. Brintbranchen opfordrer derfor til en mere

aggressiv tilgang med en målsætning på 100 pct., da det er helt afgørende for den

Side 11/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

grønne omstilling, at hele EU’s elforbrug i 2050 kommer fra vedvarende energikil-

der.

Brintbranchen ser sig glade for, at strategien komplementeres

af EU’s brintstrategi,

da brint og Power-to-X er nøglen til yderligere sektorintegration. Brintbranchen

mener, at det er af stor betydning for strategien, at infrastrukturen kommer hurtigt

på plads herunder etablering af et ”hydrogen backbone” (tværeuropæisk

brintnet).

Denne, anbefaler Brintbranchen, bør påbegyndes allerede nu og stå klar i 2030.

Derudover bør man fjerne regulatoriske barrierer og se på den bredere lovgivning

herunder med en revidering af EU’s Direktiv for vedvarende energi fra 2018.

Med hensyn til forslaget om revidering af VE-Direktivet i 2021 finder Brintbranchen

det positivt, at det i højere grad kan tilpasses de ønskede målsætninger, der er

præsenteret i sektorintegrationsstrategien. Brintbranchen opfordrer til en offensiv

dansk implementering af direktivet både gennem en national og operationel imple-

mentering af kravet om additionalitet. Danmark bør fortsat arbejde for, at den kom-

mende delegerede retsakt, som fastsætter kriterierne for anvendelse af el fra kol-

lektivt net til produktion af VE-brint, giver realistiske og fleksible muligheder herfor

og offentliggøres hurtigst muligt.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på Kommissionens forslag om en integrations-

strategi for energisektoren og er glade for, at Kommissionen sætter energieffektivi-

tet i centrum for omstillingen af det europæiske energisystem.

Mens Landbrug & Fødevarer er enige i nødvendigheden af en øget grad af elektri-

ficering på tværs af samfundet, er der i såvel industrien som den tunge transport

brug for gas og brændstof. De hilser derfor Kommissionens oplæg til at iværksætte

konkrete initiativer til at fremme udviklingen og markedet for biogas og -brændstof

velkommen. Landbrug & Fødevarer understreger behovet for, at EU understøtter

en teknologineutral udvikling inden for bl.a. Power-to-X, brint og CO

-fangst, men

også udbredelse og opskaleringen af allerede kendte teknologier til CO

-reduktion.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på et øget fokus på cirkularitet på tværs af ener-

gisystemet og byder Kommissionens forslag om at øge incitamentet til at udnytte

overskudsvarme fra industrien og biomasse fra landbrugssektoren velkommen. De

påpeger, at det er nødvendigt at tage højde for den globale konkurrenceevne og

forsyningssikkerheden ift. at skabe et mere lige marked på tværs af energikilder.

Dansk Industri (DI) støtter overordnet arbejdet med at fremme sektorintegration i

energisystemet, fordi det styrker konkurrenceevnen, den grønne omstilling og for-

syningssikkerheden samtidig med, at det er et vækstfremmende initiativ, der kan

styrke vækst og konkurrenceevne i EU’s økonomi og den økonomiske genopret-

ning i det hele taget. DI hilser Kommissionens initiativ med en handlingsplan vel-

kommen med hensyn til ”energy efficiency first”, elektrificering, fremme af VE-

baserede brændsler, velfungerende energi-markeder, bedre infrastruktur og digita-

lisering.

Side 12/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

DI vurderer, at et mere cirkulært energisystem

baseret på ”energy efficiency first”

princippet bidrager til at sikre optimeringen af energiforbruget via så meget direkte

elektrificering som muligt. I forbindelse med et mere cirkulært energisystem, ønsker

DI at rette opmærksomheden på, at Kommissionen alene fokuserer på mobilisering

af bioaffald fra landbrug, fødevareindustri og skovbrug. Dette kunne suppleres med

kildesortering og indsamling af organisk husholdningsaffald, renseanlægsslam o.l.

sidstnævnte nævnes kun direkte.

DI finder det positivt, at Kommissionen eksplicit nævner en øget udbygning af off-

shore vind, men samtidig er energiøer ikke nævnt, hvilket DI mener, at de skulle

have været.

DI finder det positivt, at Kommissionen har opmærksomheden rettet mod energibe-

sparende tiltag i New Green Deal, der bidrager til at reducere unødvendigt energi-

forbrug og energispild i bygninger og industri herunder fokus på udnyttelse af over-

skudsvarme.

DI hilser det velkommen, at Kommissionen arbejder for en tættere integration af el-

og varmesektoren. Med hensyn til fjernvarme og -køling er DI enige med Kommis-

sionen i, at det er et væsentligt element i arbejdet med at integrere vedvarende

energi i energisystemet. I den kommende revision af VE-direktivet og EE-direktivet

mener DI, at det bør overvejes, hvad der kan gøres for at skabe et mere grønt,

omkostningseffektivt og konkurrencedygtigt energisystem, hvilket gælder både for

transmissions- og distributionsdelen. Med hensyn til fjernvarme efterlyser DI en

mere klar beskrivelse af og initiativer til at sætte fokus på den fleksibilitet, som

fjernvarme og køling giver, herunder brug af alle former for overskudsvarme. Hertil

kommer skalerbarhed i systemerne til varme og køling fra små lokale anlæg i min-

dre byer til store integrerede anlæg, hvor mange forskellige enheder producerer

varmen og leverer den ind på nettet til storbyer. Endelig giver fjernvarme og køling

muligheder for at lagre VE-baseret energi.

DI støtter, at Kommissionen inddrager vandsektoren i sit arbejde med en tværgå-

ende systemintegration i energiforsyningen. DI finder det positivt, at energi fra spil-

devandssektoren (biogas og varme) nævnes i meddelelsen.

DI påpeger, at der kan være en række udfordringer forbundet med at påbegynde

en storskala-produktion af biofuels til luftfart. DI mener, at Kommissionens arbejde

med at fremme VE-baserede brændsler bør have fokus på substitutions- og for-

trængningseffekter. I forbindelse med biofuels er der primært fokus på feed stock til

produktion af biofuels, men for DI er et væsentligt aspekt også at restprodukter

(f.eks. fosfor) kan genanvendes til gødningsformål, og ikke er forurenet. I denne

sammenhæng nævnes ammoniak ikke som brændstof, selvom det forventes at

have et stort potentiale til international søfart. Det nævnes dog i EU’s brintstrategi.

Side 13/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

DI hilser Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet på europæisk niveau

om nye teknologier og investeringer i storskala demonstrationsprojekter velkom-

men, fordi der er et stort behov for et styrket koordineret samarbejdet om udvikling

teknologi og marked-baseret anvendelse af ny teknologi, som f.eks. CCUS, brint

mv.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte Kommissionens strategi for sektorin-

tegration. Et flertal af lande forventes at være positivt indstillede over for Kommissi-

onens vægtning af elektrificering. Fsva. samspillet mellem el- og gasinfrastruktur

forventes medlemsstaterne at have delte holdninger til den fremtidig brug af gasin-

frastruktur i et integreret energisystem.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens nye sektorintegrationsstrategi velkommen.

Regeringen har i EU-regi arbejdet for et større fokus på sektorintegration og grønne

gasser, der begge er vigtige elementer i en dekarboniseringen af det europæiske

energisystem. Derfor ser regeringen positivt på de to parallelt fremsatte strategier

om sektorintegration og brint.

Kommissionens prioriteter strategien for energisystemintegration hænger godt

sammen med regeringens egen dagsorden inden for klima og energi, herunder

regeringens nationale mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030

samt

EU’s fælles

mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens kommende udspil bidrager til den

grønne omstilling af EU og understøtter det fælleseuropæiske mål om klimaneutra-

litet i senest 2050.

Strategien hænger i overvejende grad sammen med regeringens prioritering om et

fuldt dekaboniseret europæisk energisystem, herunder øget elektrificering samt

udvikling, udbygning og integration af grønne gasser og teknologier. Regeringen er

enig i Kommissionens vurdering af, at den grønne omstilling af Europa kræver sti-

gende elektrificering, som bl.a. indebærer en markant udbygning med havvindmøl-

ler. Aftalen om energi og industri indeholder etablering af to energiøer, der vil være

et vigtigt bidrag hertil. Regeringen ser derfor frem til Kommissionens strategi for

havvind, som forventes præsenteret i oktober 2020. Det er desuden en prioritet for

regeringen, at udviklingen af vedvarende brint og brintbaserede produkter ved

hjælp af elektrolyse prioriteres som en del af det europæiske energisystem.

I forhold til systemintegration på elmarkedet ønsker regeringen et stærkere fokus

på et effektivt marked bl.a. med korrekte prissignaler til forbrugere og producenter,

der afspejler de reelle omkostninger ved at benytte elnettet herunder transport af el

og net- og systembegrænsninger. Initiativer herom er allerede igangsat som op-

følgning på Energiaftale 2018 og Klimaaftale for energi og industri fra 2020.

Side 14/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

Regeringen er enig med Kommissionen i, at revidering af TEN-E forordningen kan

bidrage til omkostningseffektivt at understøtte den grønne omstilling i EU og øge

integration af energimarkeder.

Regeringen arbejder for, at der skabes klarhed over, hvordan optag og lagring af

drivhusgasser kan integreres i EU’s klimaindsats frem mod klimaneutralitet, herun-

der hvordan der skabes en tilstrækkelig ramme herfor, der kan sikre incitament til

fjernelse af CO

fra atmosfæren.

Regeringen støtter overordnet set strategiens fokus på at få integreret de forskelli-

ge energi- og forsyningssektorer bedre og udnytte synergier, overskuds- og af-

faldsprodukter, herunder organisk affald og spildevand på tværs af sektorerne og

dermed understøtte en omkostningseffektiv omstilling til grøn energi.

Regeringen støtter, at der er fokus på bedre integration af energisystemer som el,

gas og fjernvarme herunder overskudsvarme og fjernvarmens muligheder for flek-

sibilitet og lagring. Regeringen vil arbejde for, at der i udmøntningen af strategien

bliver fokus på at binde svært elektrificerbare sektorer såsom landbrug, industri og

transport sammen

–

eksempelvis gennem øget produktion og anvendelse af biogas

og brintbaserede e-brændsler fra Power-to-X processer. Det er væsentligt, at ener-

gisystemintegration ses bredere end blot energisektorernes sammenkobling, men

tænkes fuldt ud ift. EU’s omstilling til et

klimaneutralt samfund senest i 2050.

Regeringen hilser Kommissionens fokus på energieffektivisering først-princippet

velkomment og ser frem til Kommissionens kommende vejledning til anvendelse af

princippet samt renoveringsbølgen og det forventede fokus på at opnå det fulde

potentiale i både opvarmning og nedkøling af bygninger. Regeringen arbejder for,

at energieffektiviseringsindsatsen særligt bør målrettes reduktion af fossilt energi-

forbrug, således at indsatsen

bidrager til EU’s mål for reduktion af drivhusgasser i

2030 og formålet om at blive CO2 neutral senest i 2050. Endvidere ser regeringen

frem til Kommissionens evalueringen af primærenergifaktoren.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at sikre medlemsstaterne større fleksibilitet

ift. at udfase fossile brændsler i opvarmningen af boliger.

Regeringen ser frem til fremlæggelsen af forslag om en revision af direktiverne om

vedvarende energi og energieffektivitet og arbejder for, at revisionerne understøtter

en omkostningseffektiv opnåelse af målet om klimaneutralitet senest i 2050. Rege-

ringen ser ligeledes positivt på, at Kommissionen vil undersøge muligheden for at

udvide EU’s kvotehandelssystem til vejtransport og opvarmning af bygninger.

Regeringen støtter fremme af brugen af data og digitalisering som led i reduktionen

af energiforbruget, herunder brugen af fossile brændsler. Regeringen noterer sig

samtidig, at brugen af IKT-udstyr, netværk og services kan lede til øget energifor-

Side 15/16

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 434: Grundnotat og nærhedsnotat om en EU-strategi for integration af energisystemet

brug, som skal håndteres, og bemærker i den sammenhæng relevansen af bl.a.

produktregulering. Regeringen bifalder i den forbindelse desuden Kommissionens

arbejde med at udarbejde en digitaliseringsplan for energisektoren og adressere

nye sikkerhedsudfordringer fra cybertrusler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 16/16