KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 43
Offentligt

-NEUTRAL

AFFALDSENERGI

I 2030

FORSLAG TIL KLIMABIDRAG

FRA CIRKULÆR ØKONOMI OG REN ENERGI

Affald

ressourcer

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

1606 København V

Tlf. 7231 2070

www.danskaffaldsforening.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

EN DEL AF LØSNINGEN

At løse klimaudfordringerne er en meget stor opgave, som denne og kommende generationer står

overfor. Parisaftalen og FN’s verdensmål har sat en klar retning for grøn omstilling og bæredyg-

tig udvikling. Stort set hele Folketinget har nu tilsluttet sig et ambitiøst mål om at reducere Dan-

marks CO

-udledning med 70% i 2030.

I affaldssektoren ønsker vi at bidrage til at løse samfundets udfordringer. Som kommuner og kom-

munale affaldsselskaber er det en del af vores DNA. Vi vil gøre vores. Med dette udspil anviser vi

vejen til CO

-neutral affaldsenergi i 2030 og de rammer og tiltag, der skal til, for at nå i mål.

Den cirkulære økonomi er en del af løsningen. Det er vigtigt at få mere ud af mindre og nedbringe

affaldsmængderne. Kommuner og affaldsselskaber genbruger og genanvender stadigt mere af-

fald og sikrer væsentlige CO

-gevinster af den vej. Vi vil fortsætte og øge den indsats.

Vi vil dog fortsat have restaffald, der ikke kan genanvendes. Den rest skal vi tage os af, og her er

affaldsenergien den bedste og mest effektive løsning. Affaldsenergien binder den cirkulære øko-

nomi og det grønne energisystem sammen. Anlæggene reducerer behovet for deponi, sikrer rene

affaldsstrømme og leverer samtidig store mængder grøn energi.

Affaldsenergien er uløseligt forbundet til fjernvarmesektoren. Derfor støtter vi Dansk Fjernvar-

mes udspil til en moderne regulering af sektoren og en CO

-neutral fjernvarmesektor i 2030. Vi

har brug for rammer, der giver sektoren mulighed for fortsat at effektivisere til gavn for borgerne

og virksomheder, og samtidig øge vores bidrag til at realisere klimaambitionerne. ”CO

-neutral af-

faldsenergi 2030” består af konkrete forslag til, hvordan vi i affaldssektoren kan levere vores del.

Forslagene kan danne udgangspunkt for de sektoraftaler, regeringen har inviteret til på klimaom-

rådet.

Vores udspil er er en udstrakt hånd til regering og Folketinget. Budskabet er klart: Affaldsenergi-

en er en del af løsningen. Vi ønsker at tage ansvar og samarbejde om at nå målet.

Mads Jakobsen

formand, Dansk Affaldsforening

Per Bødker Andersen

næstformand, Dansk Affaldsforening

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

KAPITEL 1

AFFALDSENERGI

ER BINDELED MELLEM

CIRKULÆR ØKONOMI

OG GRØN ENERGI

I den cirkulære økonomi handler det om at forebygge,

genbruge og genanvende så mange ressourcer

som muligt. Men uanset hvor meget borgere,

virksomheder og kommuner gør,

vil vi i 2030 stadig have restaffald tilbage.

For affald, der ikke reelt kan genanvendes, er den mest

effektive løsning at udnytte affaldet til energi.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

ET MILJØANLÆG…

Et affaldsenergianlæg er et miljøanlæg, der producerer ener-

gi ud af de rester, der førhen blev deponeret og gravet ned.

Det er en vigtig miljøopgave, der samtidig reducerer klimabe-

lastningen, da deponier og udenlandske lossepladser udleder

metan, som er særligt skadelig for klimaet.

Affaldsenergien sikrer også rene materialestrømme i den cir-

kulære økonomi. Her fungerer den som en slags ”afløb” for det

affald, vi ikke kan genanvende i nye produkter, enten fordi det

indeholder miljøskadelige stoffer, er udtjent eller forringer

kvaliteten i genanvendelsen.

AFFALDSENERGIENS BIDRAG TIL ENERGIFORSYNINGEN

25%

Ca.

af fjernvarmen

af elproduktionen

SEKTORENS FORTSATTE UDVIKLING

Affaldsenergien har udviklet sig kolossalt gennem de seneste 30

år og kan i dag levere høj energiudnyttelse og -effektivitet, gen-

anvendelse af metaller og slagger og så ren en proces, at røgen

fra skorstenen stort set kun består af vanddamp. Der er tale om

højtspecialiserede anlæg, som skal kunne behandle stort set alle

slags materialer med vidt forskelligt kemisk indhold. Sektoren

kan dog udvikle sig yderligere – metodisk og teknologisk.

Affaldsenergien bør altid have forrang for anden energiproduk-

tion, da den løser flere samfundsopgaver på én og samme tid.

Anlæggene er en del af den grønne omstilling og kritisk infra-

struktur, da vi altid bør kunne håndtere vores miljøproblemer.

Men i takt med at der kommer mere vedvarende energi ind i ener-

gisystemet, vokser behovet og ansvaret for at sætte yderligere

fart på klimaindsatsen og afhjælpe CO

-udfordringen – direkte og

indirekte. Det er en central opgave for sektoren at tage hånd om

denne udfordring, så affaldsenergien også i fremtiden kan udfylde

rollen som bindeled mellem cirkulær økonomi og grøn energi.

…DER PRODUCERER ENERGI

Den energi, der kommer ud af at løse miljøopgaverne, er også

til gavn for klimaet. Affaldsenergien fortrænger fossile brænd-

sler og sparer andet forbrug af biomasse i el- og varmeforsy-

ningen. I dag kommer knap 25 procent af Danmarks fjernvarme

og 4 procent af elproduktionen fra 23 affaldsenergianlæg. Det

sker på baggrund en samlet mængde restaffald på 3,5 millioner

tons.

Samtidig understøtter affaldsenergien fremtidens energisy-

stem. Anlæggene kan veksle mellem varme og el og på den

måde balancere mere sol, vind og andre fluktuerende energikil-

der, samt nedbringe behovet for spidslastforsyning, der i dag i

høj grad kræver fossile energikilder.

AFFALDSENERGIENS ROLLE

I DEN GRØNNE OMSTILLING

BIOGAS

BIOMASSE

FOREBYGGELSE

GENBRUG

GENANVENDELSE

AFFALDSENERGI

DEPONI

SOL, VIND

& GEOTERMI

AFFALDSENERGI

Bindeled mellem cirkulær økonomi

og et grønt energisystem

OVERSKUDSVARME

AFFALDSENERGI

CIRKULÆR ØKONOMI

GRØNT ENERGISYSTEM

2050

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

OPGAVEN

Hovedparten af de danske affaldsenergianlæg er omfattet af

EU’s CO

-kvoteordning (ETS). Ordningen regulerer handlen

med CO

-kvoter fra stort set alle energiforsyningsanlæg i Euro-

pa. De danske affalds-energianlæg måler og registrerer CO

-ud-

ledningen fra deres energiproduktion

Ca. 60 procent af CO

-udledningen kommer i dag fra biologisk

materiale, f.eks. affaldstræ eller beskidt pap og papir, mens de

resterende 40 procent er fossil CO

, som især skyldes plastik,

men også i mindre grad tekstiler.

De danske affaldsenergianlæg udledte i 2017 i alt 3,79 mio. tons

fra behandlingen af restaffald og brug af støttebrændsler. Heraf

var ca. 1,4 mio. tons fossilt CO

. Det svarer til knap 3% af den dan-

ske CO

-udledning i 2017.

At opnå CO

-neutral affaldsenergi i 2030 indebærer således, at

sektoren reducerer CO

-udledningen med mindst 1,4 mio. tons.

Derudover ligger der et meget stort klimaaftryk i de mange for-

brugsvarer, sektoren håndterer og behandler. Klimarådet har

anbefalet, at en kommende klimalov med fordel kan have et glo-

balt fokus, der også indregner klimaeffekter, der kan opnås ved

reduceret forbrug af varer uden for Danmarks grænser.

Affaldssektorens indsatser på genanvendelsesområdet leverer

et substantielt bidrag til de samlede nationale CO

-reduktions-

forpligtigelser. Det gælder bl.a. sortering af affald, forberedelse

med henblik på genbrug såvel som behandling af restprodukter

fra affaldsenergisektoren og sparet deponi. De klimagevinster,

sektoren leverer her, bør også tages med i vurderingen af sekto-

rens bidrag.

AFFALDSENERGIENS

”FOSSILE” CO

1.400.000 TONS

(ekskl. støttebrændsler)

AFFALDSENERGIENS

SAMMENSÆTNING

AFFALDSENERGIENS BIDRAG

TIL CO

-NEUTRALITET

60 %

biogent

40 %

fossilt

2,9%

af den samlede

danske

-udledning

5,5%

af målet om

70%-CO

-reduktion

i 2030

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

KAPITEL 2

TILTAG

OG VIRKEMIDLER:

VEJEN TIL

-NEUTRAL

AFFALDSENERGI

Det vil kræve en ambitiøs og fokuseret

indsats at nå målet om CO

-neutral

affaldsenergi i 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

-NEUTRAL

AFFALDSENERGI-

SEKTOR 2030

At realisere potentialet og opnå effekterne kræver massive investeringer, som igen forudsætter behov

for nye rammebetingelser, der skaber bl.a. sikkerhed for finansieringen og sikrer kommuner og affalds-

selskaber de nødvendige redskaber.

Dansk Affaldsforening ser tre sammenhængende indsatser til at nå en CO

-neutral affaldsenergi-

sektor i 2030.

3 INDSATSER

TIL CO

-NEUTRAL AFFALDSENERGI

Øget genanvendelse af plast

Øget energieffektivisering

-fangst og lagring med mulighed

for nyttiggørelse til nye højværdi-formål.

Indsatserne er nøje udvalgt efter, hvor effektive de vurderes af være. Effekterne er vurderet på bag-

grund af kendt viden, ligesom der er gjort antagelser om effekter af ny teknologisk udvikling.

Dansk Affaldsforening har desuden valgt at perspektivere andre af affaldsenergiens CO

-redukti-

onspotentialer, som også bør være opmærksomhedspunkter i de fremadrettede indsatser i affalds-

sektoren.

Indsatserne vil kræve, at den økonomiske regulering af sektoren indrettes smidigt og smart jf. Dansk

Fjernvarmes udspil, så rammerne giver rum til udvikling og de nødvendige grønne investeringer.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

GENANVENDELSE

AF PLAST FRA RESTAFFALDET

Kommuner og kommunale affaldsselskaber sikrer i dag en betydelig

udsortering af plast fra husholdningsaffaldet. Den kan øges yderli-

gere. Samtidig er der et betydeligt potentiale hos virksomhederne –

særligt i små servicevirksomheder – for at sortere mere plastik.

Dansk Affaldsforening anbefaler, at der stilles krav om øget ud-

sortering og krav om reel genanvendelse af plast fra restaffaldet,

både fra husholdninger og erhverv.

Der mangler i dag genanvendelsesløsninger for lavkvalitetsplastik,

der er miljø- og klimamæssigt bedre end affaldsenergi, ligesom der

er udfordringer med markedet for genanvendt plastik generelt.

Præmissen for udsortering er sikring af reel genanvendelse, hvor

der udvikles kapacitet og effektive løsninger frem mod 2030. Det

er nødvendigt, at der sættes ind reguleringsmæssigt i EU såvel som

nationalt for at sikre den nødvendige udvikling på området – herun-

der i design og -produktionsfasen. Det er afgørende, at plastaffaldet

reelt kan genanvendes og at der er tilgængelig kapacitet til dette, så

der ikke er tale om eksport af udledning. Udsortering og reel gen-

anvendelse, vil derfor skulle vurderes løbende i sammenhæng med

den generelle omstilling frem mod en cirkulær økonomi.

Plast i restaffaldet udgør ca. 80% af den fossile CO

-udledning

fra affaldsenergianlæg.. Det svarer til ca. 1,1 mio. ton fossil CO

Derfor er det afgørende at bruge virkemidler, der fjerner plast fra

restaffald.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

Dansk Affaldsforening har i udspillet ”Mere genbrug – bedre

klima” peget på flere tiltag, hvor effekterne også er beregnet.

Eksempelvis bør Danmark arbejde for, at plastproducenterne

i EU bliver omfattet af CO

-kvotesystemet (EU-ETS), så kvo-

terne målrettes dem, når plasten ikke genanvendes. Derved får

producenterne incitamenter til at reducere forbruget og gen-

anvende mere plast.

Det nye producentansvar på emballager, som Danmark skal ind-

føre seneste fra 2025, er også et vigtigt virkemiddel.

POTENTIALE FOR CO

-REDUKTION

En kombination af virkemidler, såsom fx krav til mærkning og

eco-design, sortering og reel genanvendelse og afgifter, kan bidra-

ge til at reducere andelen af plast, der energiudnyttes, med ca. 65

procent. Det handler særligt om at reducere plastforbruget gene-

relt og øge udsortering og genanvendelse af plast. Det kan eventu-

elt suppleres af anden forsortering af restaffald.

En sådan indsats

vil kunne reducere det fossile CO

-aftryk fra restaffaldet med

op mod 700.000 tons.

Det betyder, at virkemidlerne i samspil kan

levere op mod en halvering af den fossile CO

fra affaldsenergian-

læggene.

Affaldsenergisektoren kan selv gå foran og indføre skærpet

modtagekontrol af restaffald i samarbejde med de kommunale

myndigheder. Det handler bl.a. om mere synlig kontrol, påbud og

gebyrer ved fejlsortering samt øget, kommunal opfølgning.

FORSLAG TIL NY REGULERING

Kommuner og affaldsselskaber skal have adgang til

at etablere indsamlings- og sorteringsordninger for

plastaffald fra både borgere og virksomheder. I dag er

det blot 8% af de affaldsproducerende virksomheder,

der sorterer plast. Virksomhederne skal have frit valg

til de kommunale ordninger, så de nemt og billigt kan

sortere plast.

Producentansvaret for plast udformes, så plast/em-

ballageindustrien finansierer sorteringsordninger for

plastaffald – herunder medfinansiering af omkostnin-

gerne til forsortering ved energiudnyttelse, ligesom

designkrav og differentierede afgifter bør indføres for,

at plastemballagerne designes med henblik på genan-

vendelse – billigt og i høj kvalitet.

RAMMEVILKÅR,

DER UNDERSTØTTER

UDSORTERING AF PLAST

FRA RESTAFFALDET

At ændre forbruget af plast og sikre produkternes genanvendelig-

hed vil kræve betydelige politiske initiativer, globalt og nationalt.

Danmark bør arbejde for at nedsætte forbruget markant– na-

tionalt og på EU-plan, så plast kun bruges, hvor det giver me-

ning og ikke bruges til eksempelvis overemballering.

Udnyt landets

bioressourcer optimalt

Der er også i dag en stor mængde

bioaffald (ca. 100.000 tons) som

træstubbe og rødder fra have- og par-

kaffald, der med større CO

-fordel kan

nyttiggøres på affaldsenergianlæg,

end via oparbejdning til brug på egent-

lige flisfyrede værker.

Det bør også undersøges, om der er

yderligere klimamæssige fordele i at

energiudnytte større andele have- og

parkaffald fremfor kompostering, især

når komposten ikke nyttiggøres til

jordbrugsformål.

Der er i dag desuden en betydelig

dansk eksport af træaffald på over

150.000 tons, som med betydelige

klimamæssige fordele kunne energiud-

nyttes i Danmark fremfor i udlandet

Afgiftsmæssigt at ligestille biomasse

og træaffald vil her være den bedste

løsning.

Øget nyttiggørelse af bio- og træaffald

hjælper til at opretholde samme ener-

giproduktion, når udsorteringen af

plast fra restaffaldet bliver en succes.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

ØGET ENERGIEFFEKTIVISERING

OG SYSTEMINTEGRATION

Flere affaldsenergianlæg har mulighed for at øge deres energi-

effektivitet. Målet er at reducere CO

-udledningen per produce-

ret energienhed. Kort fortalt: At få mere energi ud af den samme

mængde restaffald fører til relativt mindre CO

. Her er der fort-

sat betydeligt potentiale på affaldsenergianlæggene.

Højere energieffektivisering kan ske ved øget røggaskondense-

ring – ofte suppleret med særlige absorptions-varmepumper.

Den øgede varmeproduktion bør samtidig følges op af initiativer,

der sikrer, at den ”ekstra” varme bliver nyttiggjort fuldt ud.

Samtidig udgør elproduktionen fra affaldsenergianlæg en stor

samfundsøkonomisk og klimamæssig gevinst. Affaldsenergi kan

skifte mellem el- og varmeproduktion og på den måde regulere

og balancere sol, vind og andre fluktuerende energikilder og

nedbringe behovet for spidslast, der i dag i høj grad kræver fos-

sile energikilder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

POTENTIALE FOR CO

-REDUKTION

Røggaskondensering og varmepumper, som flere

danske affalds-

energianlæg har installeret, kan øge den totale virkningsgrad

til tæt på 100%.

I dag har flere danske affaldsenergianlæg en virk-

ningsgrad på omkring 85-88%. Det betyder, at der er et potentiale

i at løfte virkningsgraden for affaldsenergianlæggene i Danmark

frem mod 2030.

Hvis virkningsgraden løftes med 10%, vil det betyde, at CO

-ud-

ledningen pr. energienhed tilsvarende falder.

En CO

reduktion

pr. energienhed på 10% svarer til ca. 350.000 tons CO

for

hele affaldsenergisektoren

– heraf ca. 140.000 fossil CO

FORSLAG TIL NY REGULERING

Den danske afgiftslovgivning på affaldsenergiområ-

det omlægges, så der gives de nødvendige økonomi-

ske incitamenter for stadig højere energieffektivitet.

Dansk Affaldsforening foreslår, at afgiften for affal-

dets nedre brændværdi fremadrettet bestemmes

efter en ny udviklet metode til at bestemme ener-

giindholdet i affald (Energibalancemetoden).

Der skal desuden ske en afgiftsmæssig ligestilling af

anvendt bionedbrydeligt affald og anden biomasse

i energiforsyningen. I dag betaler affaldsenergien

afgifter for både den fossile og den biogene den af

affaldet, mens træflis er afgiftsfritaget.

Tilsvarende bør el-net-tariffer, og suppleret af el-pro-

duktionstilskud, indrettes, så der gives incitament til

at opretholde en elproduktionskapacitet på affalds-

energi-anlæggene, således at el-kapaciteten står

standby til brug for balancering i den overordnede

elforsyning.

RAMMEVILKÅR, DER UNDERSTØTTER

ØGET ENERGIEFFEKTIVISERING

I dag er der flere barrierer for at øge energieffektiviteten på de

danske affaldsenergianlæg. Afgiftslovgivningen giver godt nok

incitamenter til en vis effektivisering, men er ikke indrettet, så an-

læggene opnår fordele af stadig større energiproduktion per pro-

duceret energienhed. Det gælder både i forhold til produktion af

affaldsfjernvarme og i forhold til effektregulering af elproduktion.

Brug affaldsenergien

i regional sammenhæng

Affaldsenergien bør tænkes ind i en hø-

jere energisystemintegration. Det være

sig både i forhold til eksisterende og ud-

byggede fjernvarmeområder, nye lager-

systemer for fjernvarme, og i forhold til

kombinationer med andre energiformer.

Der bør gennemføres flere strategi-

ske, regionale energiplanlægnings-

projekter, som analyserer, hvordan

der kan ske en bæredygtig omstilling

af energi- og transportsektoren. Et

eksempel er ”Energi på tværs” i Re-

gion Hovedstaden. I den regionale

kontekst skal det sikres, at affalds-

energi er prioriteret forud for andre

brændsler, herunder anden biomas-

se. Desuden bør der i den regionale

kontekst ske en nøjere vurdering af

restaffaldsmængder og affaldsener-

gikapacitet, så kapacitetsansvaret

forankres.

Større systemintegration af affalds-

energien bør sikre en maksimal nyttig-

gørelse og minimal bortkøling.

Affaldsenergianlæg er oftest grund-

lastværker, som også bl.a. i forhold til

fluktuationer i elmarkedet anvendes til

at balancere indenlandsk forbrug med

bl.a. elproduktion fra vindmøller.

Effektbalancering via decentrale en-

heder er en nødvendig forudsætning

for indfasning af vedvarende energi,

og dermed også en forudsætning for at

opnå den fulde CO

-gevinst fra el fra

vindmøller og solceller jf. Energinet.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

Danmarks to største affaldsenergianlæg – ARC og Vestforbrænding

– samarbejder om at igangsætte og afprøve et dansk carbon capture

and storage-projekt (CCS) med start i 2020. Pilotprojektet vil i første

omgang have en effekt på 5 tons CO

i døgnet. Imidlertid arbejdes der

aktivt sammen med teknologileverandører og rådgivere om at finde

støtte til forskning og udvikling af CCS-teknologier såvel som carbon

capture and utilization (CCU), så affaldsenergianlæg på sigt kan blive

potentielle CO

-reduktionsanlæg.

KLIMAGEVINST VED ØGET CO

-FANGST,

LAGRING OG NYTTIGGØRELSE

Uanset hvor meget der udsorteres af plast – fra husholdninger

og erhverv og fra restaffaldet – vil der fortsat udledes fossil og

biogen CO

fra affaldsenergianlæggene. Affaldsenergien løser

et samfundskritisk miljøproblem, nemlig at behandle og nyttig-

gøre affald, der ikke kan genanvendes. Anlæggene kan ikke skifte

brændsel eller blive brændselsfri.

Derfor er der store perspektiver i at gøre det teknologisk og

økonomisk muligt at fange CO

fra affaldsenergianlæg og finde

egnede, sikre løsninger til at lagre og helst nyttiggøre CO

’en til

andre formål.

Der er allerede en del tilgængelige teknologiske løsninger på

markedet, og der foregår allerede en vis handel med CO

, der

kan blive nyttiggjort, selvom det stadig er meget begrænset.

Den teknologiske udvikling på området er i fuld gang, og netop

nu undersøges det flere steder, hvordan CO

fra affaldsener-

gianlæg kan indfanges, lagres og evt. genanvendes. Der er etab-

leret et teknologisk forsøg med CO

-fangst fra røggassen på et

affaldsenergianlæg i Oslo, ligesom der i Holland er etableret et

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

forsøg med at indfange og genbruge CO

fra affaldsenergianlæg

til nærtliggende gartnerier

. Der arbejdes også med at bruge CO

i produktionen af syntetiske brændstoffer.

Med den kendte teknologi er det i dag muligt at indvinde 95%

af CO

fra røggasser. Det gælder for eksempel Amin-absorpti-

on-teknologier. Selve fangsten af CO

og CO

lagring er idag de

mindst kostbare led i processerne. Derimod er det fortsat om-

kostningstungt at nyttiggøre CO

re som bedste miljøbehandling for det restaffald, som er tilbage

efter genbrug og genanvendelse. Restaffald er ikke et brændsel,

som anlæggene selv kan skrue op eller ned på.

Samtidig rummer teknologier for CO

-fangst, lagring og nyttig-

gørelse meget store udviklingsperspektiver med mulighed for

flere arbejdspladser og øget eksport.

Der bør arbejdes for, at udvikling, afprøvning og kommercialise-

ring af CCS-CCU teknologier koblet til affaldsenergianlæg kan

ske i særlige partnerskaber, som ikke kommer i modstrid med

anden lovgivning.

POTENTIALE FOR CO

-REDUKTION

At indfange den samlede fossile CO

-udledning på 1,4 mio. tons

fra de danske affaldsenergianlæg kan i princippet realiseres for

en samlet omkostning på ca. 700 mio. kr. pr. år., svarende til ca.

200 kr. per tons restaffald. Dertil kommer forventede omkostnin-

ger ved lagring på ca. 350 mio. kr. pr. år. Alt i alt omkostninger, der

svarer til affaldsenergiens årlige afgiftsbetaling.

-lagring er også undersøgt i dansk sammenhæng, og der ar-

bejdes fortsat med at undersøge CO

-lagring i geologiske forma-

tioner, såsom tidligere olie- og naturgasfelter i Nordsøen. Både

transport og lagring er dog forbundet med betydelige risici.

Omvendt ser CO

-nyttiggørelse ud til at rumme betydelige ud-

viklingsmuligheder. Der findes i dag forskellige teknologiske

løsninger i stedet at anvende CO

til produktion af enten metan/

naturgas, til produktion af metanol eller til algedyrkning/prote-

inproduktion. Det er dog endnu ikke teknologier, der er koblet til

affaldsenergianlæg.

Da der er tale om en forholdsvis dyr teknologi i dag, er det mest

sandsynligt, at det i første omgang vil være de store danske affalds-

energianlæg, der vil kunne bidrage til CO

-reduktion og nyttiggørel-

se. Såfremt fire af de største danske affaldsenergianlæg hver etable-

rede et CCS/U-anlæg vil det kunne medføre en samlet CO

-redukti-

on på mere end 600.000 tons frem mod 2030. Disse resultater kan

opskaleres til alle danske affaldsenergianlæg på længere sigt.

Reduktionsmulighederne vil kunne variere fra 0,6 - 3,75 mio. tons

, afhængigt udbredelsen af CCS/U-teknologier i Danmark.

Med de øvrige initiativer til CO

-reduktion vil yderligere bidrag

fra CCS/U teknologier på mindst 0,6 mio. tons samlet levere en

-reduktion, der svarer til affaldsenergiens fossile udledning.

Det vil sikre, at affaldsenergien når målet om CO

-neutralitet i

2030.

FORSLAG TIL NY REGULERING

Afgiftsprovenuet i den danske affaldsenergisektor

tilbageføres til brug for en statslig støtteordning for

udvikling af CCS/U-teknologi i samme affaldsenergi-

sektor.

Affaldsenergianlæg, der dokumenterer fossilfri af-

faldsenergiudnyttelse, får ret til at blive karakterise-

ret som 100% vedvarende energi, og opnår samme

afgiftsfritagelse og elproduktionstilskud som andre

biomassefyrede anlæg.

Staten etablerer en særlig forsknings- og udviklingspulje

for at understøtte innovation og demonstrationsanlæg

for CO

-fangst, lagring og/eller nyttiggørelse.

Det indføjes i sektorlovgivningen, at der kan etab-

leres forskellige typer partnerskaber (OPP) omkring

CCS/U-teknologiprojekter undtaget fra Lov 548 om

kommuners ageren på markedet.

Det skal sikres at forsøg, udvikling og implementering

af CCS/U-teknologier kan finansieres via den økonomi-

ske regulering af affaldsenergisektoren.

RAMMEVILKÅR, DER UNDERSTØTTER

ØGET ENERGIEFFEKTIVISERING

Der bør gives incitamenter til fortsat teknologisk udvikling af

-fangst, lagring og nyttiggørelse, særligt for affaldsenergian-

læg. Det skyldes, at affaldsenergianlæggene på lang sigt vil opere-

www.cewep.eu/avr-duiven-ccu/

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

KAPITEL 3

AFFALDSENERGI-

SEKTOREN

GÅR FORAN

Dansk Affaldsforening, kommuner

og affaldsselskaber giver håndslag på

at nedbringe affaldsenergisektorens

-aftryk, som del af den politiske ambition

om at nedbringe den danske CO

-udledning

med 70% i 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

Affaldsenergisektorens CO

-reduktionsbidrag udgør med de tiltag, som er beskrevet i dette ud-

spil, henved 5,5% af samlede reduktionsbehov i 2030. Affaldsenergisektoren vil med de nævnte

indsatser kunne betragtes som fossil CO

-neutral i 2030.

Dansk Affaldsforening er klar til at indgå i en dialog med staten om, hvordan der kan udformes

regulering og rammevilkår, som understøtter, at sektoren kan realisere målet om CO

-neutral af-

faldsenergi i 2030. Og vi vil videre end det! Vil vil opfordre staten til også at sikre incitamenterne

til, at sektoren kan levere et bidrag udover egen CO

-neutralitet.

Affaldsenergisektorens fossile CO

-aftryk i dag (2017):

De 3 indsatser for CO

-neutral affaldsenergi i 2030

Øget genanvendelse af plast (65% genanvendelse)

Øget energieffektivisering og systemintegration

Klimagevinst ved CO

-fangst, lagring, nyttiggørelse

Samlet fossil CO

-udledning i 2030

Reduktionen er højere end CO

-aftrykket, da

der indregnes forbrug af støttebrændsler.

1.390.000 tons

700.000 tons

140.000 tons

600.000 tons

0 tons CO

Yderligere potentialer for CO

-reduktioner og optag:

Yderligere udsortering af plast mod 100% genanvendelse

Yderligere energieffektivisering og systemintegration

Yderligere klimagevinst ved CO

-fangst, lagring, nyttiggørelse

Yderligere potentiale for CO

-optag og reduktioner i 2030

Samlet potentiale for reduktion af CO

-udledninger i 2030

Et tal for hvor meget affaldsenergisektoren samlet kan levere - både som CO

- neutral (5,5%), og

som øvrige bidrag til CO

-reduktion (9,2%) eller som totalt samlet bidrag er udregnet på baggrund

af Klimarådets tal. Bidraget er en smule højere, hvis CO

-reduktionsindsatsen beregnes efter

Energistyrelsens seneste basisfremskrivning ialt 3,75 mio. tons, svarende til 14,7% af det danske

-reduktionsbehov i 2030. Det beregnede bidrag er en smule højere, hvis CO

-reduktionsind-

satsen beregnes efter Energistyrelsen seneste basisfremskrivning fra august 2019.

390.000 tons

210.000 tons

1.700.000 tons

2.360.000 tons

3.750.000 tons

Såfremt potentialerne for CO

-fangst, lagring og nyttiggørelse viser sig mere positive end for-

ventet i dag, vil det give sektoren mulighed for at blive helt CO

-fri (både den fossile og biogene

) frem mod 2050. Dette vil også give mulighed for at bidrage til fjerne CO

fra andre dele af

den termiske energisektor.

Dansk Affaldsforening anerkender, at indsatsen for at få gennemført den cirkulære økonomi skal

være betydelig, og at denne udvikling i sig selv kan føre til, at restaffaldsmængderne i Danmark

reduceres. Ved en sådan udvikling vil en fremtidig dansk affaldsenergisektor med høj energief-

fektivitet og CO

-nyttiggørelse fortsat i en overgang kunne være en stor klimafordel for andre

europæiske landes restaffald.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

KAPITEL 4

TIDSPLAN

FOR AFFALDSENERGI-

SEKTORENS BIDRAG

TIL CO

-NEUTRALITET

FREM MOD 2030

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Affaldssektoren og FN’s verdensmål

Forslag til

inspiration og redskaber

økonomi og ren energi

En vision,

klimabidrag fra cirkulær

til affaldsbranchen

BIDRAG

2020 - 2030

Bidrag på kort sigt

(2020-2021)

Afdække markedsmuligheder for at opnå reel genan-

vendelse af plast, herunder plast udsorteret fra restaf-

fald.

Igangsætning og opfølgning på strategisk energiplan-

lægning i udpege regioner, herunder konkretisering af

specifikke løsninger.

Afslutning af analyse om afgifter og implementering af

regler, der øger incitamenter til øget energieffektivise-

ring. Fortsatte investeringer i røggaskondensering og

anden energioptimering.

Igangsætning af analyse om miljø og klima ved kompo-

stering kontra energiudnyttelse af have-parkaffald.

Igangsætning af incitamenter for energiudnyttelse af

shredder-affald kontra øget sortering og genanven-

delse.

Igangsætning af pilotprojekter for kommuners og af-

faldsselskabers mulighed for sortere i forbrændingseg-

net erhvervsaffald, i samarbejde med udvalgte virksom-

heder og finansieret via Finansloven.

Igangsætning af analyser og pilotprojekter for opar-

bejdning af slagger.

Igangsætning af analyse og pilotprojekter for oparbejd-

ning af røggasrensningsprojekter.

Igangsætning af analyser og forsøgsanlæg for CO

-fangst

og lagring .

Beregningsværktøjer for CO

-kreditering af affalds-

energiløsninger fremfor deponering og i forhold til im-

port af affald.

Affaldsenergianlæg som del af den nationale strategi-

ske el-kapacitetsreserve frem mod 2050, som forud-

sætning for betydelig udbygning af flukturerende VE

elektricitet fra vindmøller og solceller, jf. Energinet.dk:

”Analyseforudsætninger til Energinet, juni 2019”.

Bidrag frem mod

2025

Fortsatte samarbejdsprojekter og effektuering af tiltag

for realisering af målene i strategisk energiplanlægning,

herunder start på udvikling af dynamisk screenings-

værktøj og styrket kommunal varmeplanlægning.

Tværgående analyse af CO

-fortrængning ved fortsat

nyttiggørelse af restaffaldet, hhv. i det overordnede

energi- og transportsystem.

Permanente ordninger for kommuners mulighed for at

tilbyde sortering af erhvervsaffald parallelt til ordninger

for husholdninger.

Analyser af sammenkobling af fjernvarmesystemer, ud-

videlse af eksisterende fjernvarmeområder (fx i områder

med individuelle naturgasopvarmning, etc.

Bidrag frem mod

2030

Udbygning/fortætning af eksisterende fjernvarmesyste-

mer, sammenkobling af fjernvarmesystemer, styrket sam-

arbejde på tværs af forsyningsselskaber/sektorer, m.m.

Nye decentrale fjernvarmeløsninger (nye teknologier

+ forretningsmodeller) – der ikke kan tilsluttes eksiste-

rende fjernvarmenet.

Tildeling af CO

-emissionsrettigheder for affaldsener-

gianlæg, der anerkendes at fortrænge andre, mere ska-

delige behandlingsløsninger.

Implementering af CSS-teknologier – herunder mulig-

heder for lagring og nyttiggørelse af CO

Affaldsenergianlæg tilpasset efter ”fremadrettet” nød-

vendighed, højeste CO

-reduktionseffekt, maksimal

energieffektivitet, optimerede værdikæder m.m.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

-neutral affaldsenergi i 2030

Forslag til klimabidrag fra cirkulær økonomi og ren energi

AFFALDSENERGIENS

-PERSPEKTIVER

Når produktionen af varer og andre forbrugsgoder sker i en

global virkelighed, vil CO

-aftrykket også fordele sig på tværs af

landegrænser, når varerne bliver til affald.

Miljø og klimapåvirkningen fra det affald, der indsamles, tildeles

ikke en CO

-belastning, i det led af værdikæden, hvor den opstår

og skabes. Kort fortalt: Den CO

-gevinst, der ligger i at genbru-

ge og genanvende, ligger typisk i at undgå udvinding af nye rå-

stoffer i andre lande. Derfor regnes bidraget ikke altid med i de

nationale opgørelser. Det er også en problematik som de danske

Klimaråd har ekstra øje på i deres udspil fra oktober 2019 ”Ram-

mer for dansk klimapolitik”.

Dansk Affaldsforening kan i denne sammenhæng pege på kommu-

ners og affaldsselskaber opgaver ligeledes her betydelige globale

-fodaftryk, som i dette udspil ikke er direkte kvantificeret.

AFFALDSENERGIANLÆG

ERSTATTER DEPONERING

Når det ikke er muligt at genanvende eller genbruge affald, står

valget mellem deponering eller energiudnyttelse.

Det restaffald, vi har i dag, indeholder organiske og bionedbry-

delige dele, der vil medføre udledning af den skadelige klima-

gas metan, hvis det deponeres. Det har en betydelige negativ

-effekt. Når affaldsenergianlæg nyttiggør restaffaldet til ny

energi, spares derfor en betydelig CO

-emission fra deponering.

Dertil kommer CO

-gevinsten ved at fortrænge andre brænd-

sler i energisystemet, som ikke er klima-bæredygtige.

Når danske affaldsenergianlæg importerer sorteret restaffald

fra udlandet, der ikke kan genanvendes, vil Danmark samlet set

få en nettoudledning, der er mindre end den CO

-udledning,

som ville ske i udlandet, når affaldet blev deponeret der. Her er

tale om CO

-effekter, der ikke kun bør vurderes efter nationale

grænser, men også har et globalt klima- og miljøperspektiv.

GENANVENDELSE AF

AFFALDSENERGIENS RESTPRODUKTER

Når energien i restaffaldet er nyttiggjort, står affaldsenergian-

læggene tilbage med slagger og røggasrensningsprodukter.

I dag genanvendes omkring 600.000 tons slagger fra affalds-

energianlæggene i Danmark. Hovedparten oparbejdes og

bruges i vejbyggeri, bygningsfundamenter og andre konstruk-

tionsformål. Det betyder, at den genanvendte slagger erstatter

grus og sten, som sparer det ressourceforbrug og den CO

-ud-

ledning, der er forbundet at udvinde råstofferne – ofte i et andet

land. Grus er ved at være en knap ressource, så miljøgevinsten

her er også væsentlig.

En livscyklusanalyse af anvendelse af slagge i vejbyggeri samt

genvinding af metaller har vist, at der ligger en samlet en

-besparelse på mellem 320 og 390 kg CO

-ækvivalenter per

ton slagge. Der er et potentiale for yderligere CO

besparelser,

men de er ikke indregnet i dette udspil.

AFFALDSENERGIANLÆG

LØSER MILJØOPGAVER

I dag findes der former for plastaffald og trykimprægneret træ,

som ikke kan genanvendes inden for en overskuelig fremtid.

Hvis disse affaldstyper ikke energiudnyttes, er alternativet i dag

deponering - ikke mindst fordi de forudsætter ekstraordinær

håndtering og miljøbehandling. Affaldsenergi-anlæggene løfter

en stor opgave for disse affaldstyper.

Der bør sættes fokus på, at de klima og -miljøomkostninger, som

skyldes produkter og materialer, der ikke kan genanvendes, i hø-

jere grad bæres af de producenter, der er ansvarlige for dem.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Henvendelse af 31/10-19 fra Dansk Affaldsforening om CO2-netral affaldsenergi

AFFALDSENERGIENS

VEJ MOD

-NEUTRALITET

Øget genanvendelse

af plast

48%

10%

42%

-NEUTRAL

AFFALDSENERGI I 2030

Øget energieffektivisering

og systemintegration

Klimagevinst

ved CO

-fangst, lagring

og nyttiggørelse

Affald er ressourcer