Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 421
Offentligt
2236367_0001.png
 
Ska rammerne der ør den rønne omstillin til alles ansvar  
Så er det nu’s inspirationsoplæ til Folketin ets Klima-, Ener i- o  
Forsynin sudval
.9.
.  
Ved medinitiativta er Liv Detli Kontakt:
livdetli @ mail. om​
/
 
 
Indhold​
. Hvor or er olkeli delta else a ørende? 
. Hvordan ø er man den olkeli e delta else? 
. Hvad kan vi konkret eslutte ra Folketin et? 
 
. Hvor or er olkeli delta else a ørende?  
Når væl erne ved sidste val satte klimaet allerøverst på da sordenen, så sk ldes 
det, at vi alle odt kan se, at der skal ske no et. At vi væl ere ønskede at ive jer 
mandat til at træ e de helt nødvendi e eslutnin er. Samtidi med at vi odt 
ved, at I ikke kan ska e alle løsnin er selv. Vi vil o så erne idra e. Ja, or ere 
landet over er d t opta ede a det. Så lad os være med. Giv os man e lere 
muli heder or at idra e o
øre no et konkret. 
 
De vi ti ste virkemidler, der li e nu er i spil, er lov ivnin , teknolo i o a i ter. 
Men er det nok til at ære den helt nødvendi e omstillin a vores sam und i 
ennem? Det tror vi ikke. Mandatet or den rønne omstillin kommer ra 
or erne. Som politikere er I a hæn i e a et demokratisk mandat, o der or skal 
danskerne en a eres i handlin . Sådan kan vi vise, hvor lan t vi er klar til at å. 
 
Man kan opdele strate ierne i tre elter: 
 
I har været i uld an med de to ørste olde. A ode runde. Vi hå er at kunne 
ive jer lidt inspiration til den tredje, så den kan komme uldt med i tide. 
 
Ta ikke ejl, vi s nes et or ertin er int. Men der skal me et mere til.  
 
Klimaloven inde ærer en iredo lin a hasti heden i omstillin en set i orhold til 
perioden ra
-
. Virkemidlerne er entraliserede o store i skala, men det 
 
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 421: Henvendelse af 31/8-20 fra Borgerinitiativet 'Så er det nu!' om initiativer til borgermøder ude i landet
2236367_0002.png
 
er uløst, hvordan den olkeli e op aknin o delta else kan øl e med. Tidli ere 
var vindmøllerne en vi ti motor or lokale ællesska er a or ere, men når 
projekterne er så enorme i da , hvad skal vi så samles om lokalt? Hvad kan vi selv 
øre? Det er svært or den enkelte at inde ud a . 
 
Vi tror, at hvis
ikke
den olkeli e delta else ø es, så kan det demokratiske 
mandat orsvinde o omstillin en å i stå i en. 
 
Folkeli delta else er der or ikke lødeskum på toppen. Det er selve motorens 
smøremiddel. Udelader vi det, overophedes motoren i kon likter, o
år i stå. Især 
er der or lan t mellem jeres eslutnin er her i Folketin et på den ene side o så 
den lokale implementerin . 
 
Lad os ive et eksempel: Ud or det skønne o vind læste Søndervi har staten 
projekteret et havvindprojekt ved navn Vesterhav S d, som Vatten all har ået 
ansvaret or. Det er nu udskudt o
liver ord ret p a. lokale protester. De næste 
ti år skal vi have lan t, lan t mere a den sla s. Men hvornår er det li e, vi som 
or ere liver inddra et i samtalen om sådan et projekt? Som pro essen er 
indrettet nu, er den eneste invitation den, der kommer, når alt er te net o klart 
o vi liver spur t om vi har indvendin er. Det er jo nærmest lo isk, at det så kun 
er modstanderne, man år en samtale med.  
I høster kun modstand, hvis det den eneste samtale, I sår rø til. 
 
For os or ere remstår det sådan, at implementerin en a den rønne omstillin  
lø er oppe ra, planla t i kontorer lan t væk o når ned o rammer vores na ola  
til allersidst. Kunne vi ændre s stemet så vi iver olk no le tidli ere måder at 
en a ere si på? Den lan e række a planlæ nin sniveauer ra eslutnin , 
projekterin o nedad, hvor or erne ørst kommer ind til allersidst, s nes i hvert 
ald at ska e sin e en modstand så at si e ​
y desi n​
 
I da har man som or er me et å steder at være med, hvis man er ​
or no et​
udover hvis man er val t til en post et sted. Kan vi ska e andre måder at ar ejde 
på, så tusindvis a olk kan være med? Det tror vi kan øre en stor orskel o
ive 
jer man e lere partnere rundt omkrin . O det ville være en smuk måde at 
entænke den ine danske tradition ra andels evæ elsen o olkeopl snin en. 
 
Lad os nævne et andet eksempel ra et elt helt tæt på
alle​
or ere. I 
Klimapartnerska et or a ald o
irkulær økonomi oreslås et am itiøs mål om, 
at
% a al vores a ald skal sorteres o
enanvendes inden
. Det er et 
me et spændende o am itiøst mål, som kan øre en kæmpe orskel or vores 
omstillin . Det kan øre Danmark til ørende i en ru o
irkulær økonomi. Det 
er samtidi en smuk drøm om et sam und, vi erne vil ive videre til vores ørn. 
 
Men det kræver lidt a en kra tanstren else. Hvordan vil I å os allesammen med 
på det? Hvis I alene ør det ennem ne ative in itamenter o a i ter, så liver 
 
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 421: Henvendelse af 31/8-20 fra Borgerinitiativet 'Så er det nu!' om initiativer til borgermøder ude i landet
2236367_0003.png
 
olk vrede o det ender i protest o
allade. A i ter er e ektive, men de kan 
aldri
live større end den olkeli e toleran e tillader.  
 
Så hvad man ler i li nin en? Både toleran e over or ener o
læde ved ælles 
resultater a realiserin en a en smuk o
røn vision or vores sam und o  
økonomi ø es ved at tænke i
delta ere ekten​
: Jo mere vi selv er med - jo mere vi 
orstår o selv kan idra e - desto større
medejerska ​
øler vi. Desto mere kan vi 
se, at o så ener iver menin o
liver til at leve med.  
 
No le orskere har kaldt ænomenet IKEA-e ekten, ordi deres undersø elser 
viser, at olk er klar til at etale en højere pris or de IKEA-ska e, de selv har 
samlet, uanset hvor skæve de står. Hvor or? Fordi selve pro essen kn tter os til 
dem. Når ar ejde ører til kærli hed , kalder de deres orsknin sartikel. Kender vi 
det ikke alle ra os selv? Den støj, vi selv laver, larmer mindre end na oens. Den 
have, vi selv har roet er are lidt skønnere. Har vi et lod i vindmøllen, ælder det 
o så den. 
 
Der or skal olks handlin er o delta else tænkes ind i alle led. 
 
. Hvordan ø er vi den olkeli e delta else? 
Så hvordan kan det se ud? Kan vi øre den rønne omstillin til
vores​
, så er vi 
nået lan t.  
 
Det kræver at det kommer helt ned på jorden. Det er der hvor olk or, ar ejder, 
år i skole, pendler o kø er ind til hverda , at vi skal have at. O det l kkes man 
aktisk med lere steder rundt omkrin . 
 
Vi skal nemli heldi vis ikke op inde den d e tallerken or ra. Der er så man e 
ode er arin er at lære a . I Middel art har et lokalt or erinitiativ med hjælp ra 
kommune o ener iråd ivere o med inansierin ra jeres puljer ska t projektet 
Sol over Brenderup, der snart vil levere æred ti solener i til områdets 
e oere.  
 
I Re ild har rønne ildsjæle ennem s v år samlet stadi lere or ere om stadi  
mere om attende klimatilta med Klima Re ild. De har oprettet et Grønt Råd til 
at koordinere o står or til a evendende stormøder, or ersamlin er o  
massevis a lokale initiativer. En d namisk skovrider har samar ejdet tæt med 
landmænd o kommune o ska t n klimaskov o skolerne o
mnasiet 
en a erer de un e ind ående i det. Sussi Hand er , den lokale initiativta er til 
Klima Re ild, anslår at op imod en tredjedel a
ens or ere er i an med 
klimaaktiviteter på nuværende tidspunkt!  
 
O så i Samsøs o Sønder or s til ælde har lokal pionerånd ska t olkeli  
orankrin a vidt ående røn omstillin . Sønder or s Proje tZero har massevis 
a inspirerende eksempler at lære ra. Eksempelvis er de l kkedes med at 
 
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 421: Henvendelse af 31/8-20 fra Borgerinitiativet 'Så er det nu!' om initiativer til borgermøder ude i landet
2236367_0004.png
 
motiverer hele
lokale utiksejere i Sønder or kommune til at investere i 
markante ener i or edrin er. 
 
Re ild, Sønder or o Samsø har jort det til et ælles projekt at nå vidt ående 
mål. De kræver o te åde tid o pen e a den enkelte virksomhedsejer, 
landmand, oli orenin eller husejer. Ved at involvere o orpli te alle til at 
handle på den ælles ud ordrin , liver omstillin en til
vores.​
Til ensidi
avn or 
alle. Til no et man er stolt a lokalt. Til no et vi andre inspireres a . Til no et der 
ska er ar ejdspladser o lokal rem an .  
 
Det ine ved den orm or rønne råd, de har ska t i Re ild, er at
ansvaret or 
handlin deles a alle​
, o ikke kun li er hos politikerne. O det er måske den 
vi ti ste orskel til or ertin et o de leste andre kommunale rønne råd rundt 
omkrin .
Her liver ansvaret or handlin i sidste ende liver hos jer olkeval te. 
Klima Re ilds Grønne Råd okuserer på at ta e ansvar o handle sammen o har 
or erne o virksomhederne som motor - mens kommunen er hjælper. 
 
Grøn omstillin kan med andre ord ska e ællesska . Vores oplevelse er, at det 
præ is er, hvad vi mennesker sø er på tværs a skel o livs ormer i højere rad i 
da : no et at samles om. Som politikere har I han en or at øre den rønne 
omstillin til netop det.  
 
Men hvis I undlader at handle, er det vores anal se, at det modsatte vil ske. Det er 
ikke ment som en trussel eller ormanin , men som en simpel o servation. Jeres 
evne til at å olk med a ør om I år olk imod jer. 
 
Hvad er den hemmeli e in rediens? I
alle​
til ælde, hvor lokale ællesska er, 
virksomheder eller kommuner er nået lan t med den rønne omstillin , har 
kompetent o ener isk
lederska ​
ra lokale ildsjæle været omdrejnin spunktet. 
På Samsø hedder han Søren Hermansen. I Sønder or er det især Peter Rathje, 
der har været indpisker. Sussi Hand er ra Re ild har ha t det helt rette mindset 
o kompeten er til at drive orandrin en
sammen med​
andre. 
 
Det er hverken en kunst eller en enli svale, når ildsjæle ormår at å tin til at ske 
med å ressour er lokalt. Det er et håndværk. O det kan læres. Det er måske en 
a de ineste danske håndværk overleveret ra andels evæ elsen, 
højskole evæ elsen, a evæ elsen o alle de andre strømnin er, der har 
ormet Danmarkshistorien. 
 
Det er lan t ra alle, der kan drive sådanne pro esser. Men det er en a li hed 
man kan lære at mestre, o no et man odt kan ska e rammerne or at 
remelske i alle andre kommuner o lokalsam und. For de lokale ledere er alle 
ve ne. 
 
 
 
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 421: Henvendelse af 31/8-20 fra Borgerinitiativet 'Så er det nu!' om initiativer til borgermøder ude i landet
2236367_0005.png
 
. Hvad kan Folketin et øre? 
Vi vil remhæve tre entrale an e alin er til steder, man kunne ta e at: 
.
Understøt ska elsen a ​
handlingsorienterede​
rønne råd i alle landets 
kommuner med​
tilhørende or ersamlin er, stormøder o invitation til 
ivilsam und, kommune o erhvervsliv om at sætte am itiøse mål or 
reduktion a deres e ne udlednin er o
handle​
på dem i ællesska , så 
man opnår mål are klima as-reduktioner. Som ekendt er der allerede 
orskelli e t per a disse råd rundt omkrin . Imidlertid de er o te mere 
præ et a ensidi t orienterende samtaler end handlin sorienterede 
aktiviteter. Med inspiration ra ovenstående eksempler ør okus rettes på 
handlin o ikke lot samtale. 
Her er kommunens rolle vi ti t. Som Sussi Hand er udtr kker det: 
kommunen kan spille en vi ti hjælpende rolle, men det er
a ørende at 
det ikke er dem, der styrer det​
, hvis det skal ska e reel olkeli t ejerska o  
delta else redt. Bertel Haarder har o te eskrevet den særli e danske 
tradition or at støtte uden at st re, hvor Folketin , ministerier o  
kommuner laver puljer o inansierer råd ivnin , men ikke direkte st rer 
projekter. Det er nok en od opskri t at øl e her. 
 
. Årli opsamlin på olkeli delta else o nationalt stormøde 
Lav en årli rapporterin o hørin om olkeli delta else o evaluer 
kommuner, virksomheder, ener iselska er, skoler, i lioteker o lokale 
rønne råd på deres evne til at ø e delta else o handlin . I kunne 
eksempelvis eslutte at å udar ejdet en hvid o , der kortlæ er alle de 
man e aktiviteter, der allerede er i an , så man kan sø e at identi i ere 
hvad der har størst e ekter.  
 
.
Ska inansierin til et rønt kra t enter​
, der kan identi i ere, rekruttere 
o træne man e lere som Søren Hermansen o Sussi Hand er i 
håndværket at or anisere lokale ællesska er til ælles klimahandlin . Et 
sådant kra t enter kan med ordel æres a en allian e a nø leaktører o  
ør sikres et dedikeret sekretariat med de a ørende kompeten er til at 
understøtte o remelske lokalt lederska , man e lere rønne råd o  
lokale
handle ællesska er​
. Sådan vil man ikke kun å en Søren o en Sussi 
ra hver en kommune. Nej, man sår røene til de ællesska er, der vokser 
rem rundt om ildsjæle o spreder si til lokalsam und, skoler, 
virksomheder, olke i lioteker o spejderklu er landet over, o
ør 
omstillin en vores allesammens ansvar - ikke kun politikernes. 
 
O endeli , en lille øn: lov ivnin , re ler o andre arrierer vil man e steder 
være en a de største hurdler lokale initiativer, kommunale ildsjæle, virksomheder 
o ener i ællesska er konstant støder på. Hjælp os or ere ved at ane vejen or 
os o lav rønne modeller or
klima rikommuner​
, ud ordrin sret på alle arrierer 
o en hotline, man kan rin e ind til. Skal det måske endda være en røn 
om udsmand, der kan samle o rejse tvær ående arrierer or røn omstillin ?