KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til varmepumper, der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges (tilskud til varmepumper på abonnement)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 42
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til

varmepumper der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder,

hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges

Kontor/afdeling

Center for Forsyning

Dato

7. oktober 2019

J nr.

2019 - 89204

Energistyrelsen har i perioden 26. august

–

23. september 2019 haft udkast til

bekendtgørelse

tilskud

til

varmepumper,

der

installeres

energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et

grundbeløbsværk nedlægges, i høring. Energistyrelsen har modtaget i alt 13

høringssvar.

Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til

bekendtgørelse: Dansk Arbejdsgiverforening og Foreningen af Rådgivende

Ingeniører

–

FRI.

Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til bekendtgørelse:

Dansk Gasteknisk Center a/s, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Klimadan, FSR

–

Danske

Revisorer, Dansk Fjernvarme, Dansk Byggeri, NÆRVARMEVÆRKET, Det

Økologiske Råd, OK a.m.b.a., Forbrugerrådet TÆNK og KL.

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar samt

Energistyrelsens bemærkninger hertil. Der gøres opmærksom på, at

høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om

svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar. Høringsnotatet behandler

alene høringssvar relateret til udkast til bekendtgørelse om tilskud til varmepumper,

der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis

fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges.

De modtagne høringssvar vedrører følgende emner:

A. Afgrænsning af ordningen

B. Krav til prækvalifikation

C. Krav til forretningsmodel

D. Krav til hovedmåler

E. Sammenspil med andre ordninger

F. Proces for tilbud og tilsagn

G. Tilsagnsmodel og tilskudsbeløb

H. Tekstnære bemærkninger

I. Øvrige

A. Afgrænsning af ordningen

Dansk Gasteknisk Center a/s anfører, at det i Energiaftalen af 29. juni 2018 ikke er

nævnt, at det skal være eldrevne varmepumper, og Energistyrelsen opfordres

derfor til at fjerne bindingen til eldrevne varmepumper og alene henvise til

varmepumper. Hertil bemærkes, at CO

-belastningen for mindre gas- og eldrevne

varmepumper ligger i samme interval, og at det for både el og gas er muligt at købe

det certificeret CO

-fri.

/TKWI

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/13

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til varmepumper, der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges (tilskud til varmepumper på abonnement)

TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at det er problematisk, at der alene ydes tilskud til

varmepumper på abonnement. Ordningen udgør en urimelig forskelsbehandling af

varmekunder, som ønsker at eje deres egen varmepumpe frem for at have en

abonnementsløsning. TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører endvidere, at økonomien for

de to forskellige løsninger over en 10-årig periode ligger indenfor 2 pct. af

hinanden.

Klimadan anfører, at tilskuddet burde kunne løftes over til forsyningsvirksomheden,

mod at de sikrer installation og drifter individuelle varmepumper, hvorved

slutkunderne beholder relationen til forsyningsselskabet, som så fortsætter.

Klimadan er vidende om, at der er udfordringer i forhold til forsyningsloven.

Dansk Fjernvarme anfører, at fjernvarmeselskaber, der har datteraktiviteter inden

for varmepumper, også skal kunne komme i betragtning. Dansk Fjernvarme

anfører, at fjernvarmeselskaber, der kan tilbyde ”nærvarmeløsninger”,

også bør

komme i betragtning til tilskud.

Nærvarme etableres i løsninger, hvor

fjernvarmeselskabet tilbyder et begrænset geografisk område på få husstande en

større varmepumpe (typisk under 250 kW), hvor husene så forbindes til

varmepumpen i et lille lokalt lukket fjernvarmenet.

KL mener, at der, i de konkrete tilfælde, hvor et grundbeløbsværk nedlægges, bør

laves en samfundsøkonomisk vurdering, der kan afklare, om det er de individuelle

varmepumper, der er løsningen, eller om der kunne være kollektive løsninger, der

ville være mere samfundsøkonomisk optimale.

Ved etablering af nye kollektive løsninger f.eks. fælles varmepumper el. lign. vil

man kunne genbruge/udnytte den kollektive infrastruktur i ledningsnettet, der

allerede er indrettet.

Det Økologiske Råd spørger, hvor mange værker og varmekunder Energistyrelsen

vurderer, der kan omfattes af ordningen, i hvilken takt Energistyrelsen tænker, at

værkerne vil lukke ned, og hvornår der vil være behov for installering af

varmepumper? Det Økologiske Råd spørger endvidere, om det vil være muligt at

overføre tilskud, der ikke benyttes, i det år de er afsat på Finansloven, til et senere

år?

Energistyrelsen bemærker, at det er en politisk beslutning, at tiltagene i

Energiaftalen udmøntes som støtte til eldrevne varmepumper. Energistyrelsen

bemærker herudover, at tilskudsordningen gælder for varmekunder, der er tilknyttet

et fjernvarmeværk, som nedlægger fjernvarmeforsyningen. For at der kan

anvendes en anden varmepumpe end en eldreven varmepumpe, f.eks. en

gasdreven varmepumpe, vil varmekunden skulle være tilsluttet naturgasnettet. Da

husstande, der forsynes med fjernvarme, i de fleste tilfælde ikke samtidig forsynes

med individuel naturgas, og tilskudsordningen kun omfatter fjernvarmeforsynede

områder, vil det i praksis kun være eldrevne varmepumper, der er relevante for

tilskudsordningen.

Energistyrelsen bemærker, at ordningen til varmepumper på abonnement ikke har

til formål at fremme en bestemt forretningsmodel. Formålet med ordningen er

derimod, at varmekunder ved et fjernvarmeværk, som nedlægger forsyningen, er

sikret en alternativ og attraktiv individuel varmeløsning. I den forbindelse har det

været afgørende at kunne tilbyde en løsning til varmekunder, for hvem en individuel

løsning

–

f.eks. i form af indkøb af en individuel varmepumpe

–

kan være praktisk

Side 2/13

og økonomisk uoverskuelig. Derfor er der truffet en politisk beslutning om at

udforme ordningen som tilskud til varmepumper på abonnement.

Varmepumpe på abonnement er en løsning, hvor en husstandsvarmepumpe

installeres i varmekundens bolig, hvilket i forbindelse med ordningen vil være som

erstatning for varmekundens fjernvarme, idet fjernvarmenettet nedlægges.

Energistyrelsen bemærker, at fjernvarmeselskaber, der har datteraktiviteter inden

for varmepumper, kan ansøge om at blive prækvalificeret i henhold til reglerne i

bekendtgørelsen. Energistyrelsen vurderer på baggrund af reglerne i

bekendtgørelsen, om en energitjenesteleverandør kan prækvalificeres. Det er

imidlertid op til ansøger at sikre, at ansøgning om prækvalifikation ikke er i strid

med øvrige lovgivningskrav.

Energistyrelsen bemærker, at en løsning, hvor varmekunders huse forbindes til en

fælles varmepumpe via et lille lokalt lukket nærvarmenet under 0, 25 MW er mulig.

Energistyrelsen bemærker videre, at der kun kan gives op til 15.000 kr. pr.

varmepumpe, og at de øvrige betingelser for tilsagn om tilskud i bekendtgørelsen

skal være opfyldt.

Energistyrelsen bemærker, at der i forbindelse med nedlæggelse af et

fjernvarmeområde udarbejdes et projektforslag, som kommunalbestyrelsen tager

stilling til efter reglerne i projektbekendtgørelsen. I vurderingen af projektforslaget

indgår samfundsøkonomiske hensyn, hvor nedlæggelse af fjernvarmeforsyningen

blandt andet sammenholdes med alternative løsninger.

Energistyrelsen bemærker, at formålet med tilskudsordningen er, at der skal være

en attraktiv, praktisk og økonomisk tilgængelig alternativ varmeløsning til

varmekunder, der måtte miste deres fjernvarme som følge af en

kommunegodkendt nedlæggelse af den kollektive fjernvarmeforsyning fra et

grundbeløbsværk. Energistyrelsen er ikke bekendt med, hvor mange værker der vil

nedlægge forsyningen og således heller ikke hvor mange kunder, der kan forventes

at stå i en sådan situation. Puljen er opført på finansloven som en

reservationsbevilling, hvilket betyder, at ikke-forbrugte midler kan videreføres til

efterfølgende finansår. Det er dog ikke givet, at videreførte midler kan udmøntes i

det efterfølgende finansår, da dette vil kræve en godkendelse fra Klima- Energi- og

Forsyningsministeriets departement, jf. budgetvejledningens pkt. 2.2.12.

Krav til prækvalifikation

TEKNIQ

Arbejdsgiverne

anfører,

det

uhensigtsmæssigt,

energitjenesteleverandører skal dokumentere adgang til kapital, som gør det muligt

at installere som minimum 100 varmepumper, da det favoriserer større og allerede

etablerede energitjenesteleverandører og afholder lokale fjernvarmeselskaber, der

ønsker at fungere som energitjenesteleverandører, fra at tilbyde varmepumper på

abonnement inden for ordningen. TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker, at kapitalkravet

fjernes eller ændres, så også mindre spillere kan få adgang til tilskudsordningen.

NÆRVARMEVÆRKET a.m.b.a. mener, at § 5, stk. 1, nr. 2 bør omfatte en ordning,

hvor NÆRVARMEVÆRKET har indgået aftale med Resurs-bank om, at

forbrugerne kan låne til køb af varmepumpen uden kreditvurdering.

Side 3/13

TEKNIQ

Arbejdsgiverne

anfører,

det

uhensigtsmæssigt,

energitjenesteleverandører skal kunne tilbyde varmepumper på abonnement i som

minimum én (hel) region.

NÆRVARMEVÆRKET a.m.b.a. anfører, jf. § 4, nr. 6, at det bør være muligt at få

godkendt et mere simpelt kvalitetssikrings- og managementsystem end

eksempelvis ISO-systemer.

Energistyrelsen

lægger

forbindelse

med

prækvalifikationen

energitjenesteleverandører vægt på, at energitjenesteleverandøren enten selv

råder over den fornødne kapital, eller har indgået aftale med en investor til

minimum at kunne installere 100 varmepumper. Energistyrelsen vurderer, at denne

forudsætning er afgørende for ordningens bæredygtighed. Antallet af varmepumper

er fastsat ud fra et skøn af, at ca. 1/3 af varmekunderne i et gennemsnitligt

lukningstruet fjernvarmeområde, der ud fra en teoretisk beregning svarer til 350

standard husstande , ønsker at gøre brug af ordningen.

Energistyrelsen er opmærksom på, at mindre energitjenesteleverandører vil have

vanskeligt ved at håndtere installation af minimum 100 varmepumper. I den

forbindelse gør Energistyrelsen opmærksom på, at ordningen er målrettet til

håndtering af projekter, hvor et fjernvarmeværk med mange varmekunder i et

område nedlægger forsyningen.

Energistyrelsen

bemærker,

hvorvidt

aftale

mellem

energitjenesteleverandør og en bank om, at varmekunder i et område vil kunne

låne penge til køb af en varmepumpe uden kreditvurdering, kan sidestilles med en

investoraftale, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, der vil skulle vurderes i forbindelse med

prækvalifikationen.

Energistyrelsen

lægger

herved

vægt

på,

energitjenesteleverandøren på baggrund af aftalen vurderes at have en vis

finansiel robusthed, og at finansieringen indgår i relation til den af ordningen

forudsatte forretningsmodel.

Energistyrelsen lægger ligeledes vægt på, at energitjenesteleverandøren som

minimum skal kunne tilbyde varmepumper på abonnement i en region. Dette

element er nødvendigt for at sikre, at en potentiel efterspørgsel efter ordningen i

hele landet kan dækkes med ordningen, samtidig med at de administrative

omkostninger til ordningen holdes på et rimeligt niveau.

Energistyrelsen lægger ved vurderingen af Energitjenesteleverandørens

kvalitetssikrings-

managementsystemer

vægt

på,

hvordan

abonnementsordningen styres, og herunder bl.a. hvordan aftaler med installatører

og underleverandører af varmepumper håndteres, samt hvilke IT-systemer der

anvendes til fx opsamling af målerdata, fakturering osv. Kvalitetssikringssystemet

er som udgangspunkt primært møntet på installationen og kan fx svare til

kvalitetssikringssystemet, som omfatter VE-installatør eller montør eller VVS-

installatør, så længe det indeholder kontrol, som udføres af uvildig 3. part. Der er

ikke krav om brug af ISO-systemer,

En standardhusstand er udtryk for et gennemsnitshus på 130 m3 og med et årligt varmeforbrug på

18,1 MWh. Det er en beregningsteknisk enhed, der anvendes til at sammenligne på tværs af forskellige

fjernvarmenet, når man fx ved, hvor meget varme der produceres til nettet. Et antal standardhusstande

er derfor ikke udtryk for det faktiske antal husstande i et net, da de faktiske husstande kan variere

betydeligt i størrelse og varmeforbrug.

Side 4/13

C. Krav til forretningsmodel

NÆRVARMEVÆRKET a.m.b.a. anfører, at det bør være muligt, jf. § 5, stk. 1, nr. 7,

b. at afregne per kWh leveret el, frem for leveret varme, da det vurderes at være

den billigste løsning for forbrugeren. NÆRVARMEVÆRKET sikrer samtidig driften

af varmepumperne gennem ekstra servicebesøg hos forbrugeren og

NÆRVARMEVÆRKET har opsat trådløs overvågning af varmepumperne, så

teknikere kan udlæse data og målrette kundebesøg mod anlæg, der drifter mindre

godt. For at kunne sammenligne med andre energitjenesteleverandører kan der

opstilles krav om, at der af energitjenesteleverandørens hjemmeside fremgår en

standardvarmepris for en forbruger.

OK a.m.b.a. anfører, at § 5, stk. 1, nr. 7, litra b, bør udformes således, at kWh

leveret varme kan tilpasses individuelt ud fra opvarmningsbehov og hvilket hus, der

er tale om.

Det Økologiske Råd anfører, at der bør være krav til regler for regulering af

varmepris, så varmeleverandøren kun kan hæve prisen, hvis en række vilkår er

opfyldt.

TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at det bør fremgå af kontrakten med kunden,

hvilken betaling der vil blive pålagt ved ophævelse af kontrakten før tid.

TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at det bør fremgå af kontrakten, på hvilke

betingelser der kan ske overdragelse af rettigheder, og at § 7, nr. 6 og § 14 bør

afspejles i kontrakten med kunden

Det Økologiske Råd anfører, at der bør være krav til vilkår for ophævelse af

kontrakt, således at varmeleverandøren ikke kan opsige kontrakten med kort

varsel, og vilkår for hvad der skal ske, hvis virksomheden nedlægges, opkøbes af

anden virksomhed mv. bør indgå i kontrakten, hvilket skal sikre at varmekunden

har en vis beskyttelse.

Forbrugerrådet TÆNK anfører, at ordningen kan lede forbrugere i økonomisk

uføre, når kontrakterne ikke tager højde for almindelige hændelser såsom flytning.

Derfor bør det overvejes at bemyndige Energistyrelsen til at føre tilsyn med, at

forbrugerne ikke udsættes for urimelige vilkår, når de indgår kontrakter om

varmepumper under tilskudsordningen.

Energistyrelsen lægger vægt på, at energitjenesteleverandører opererer med en

pris per kWh leveret varme. Det vurderes hensigtsmæssigt, da varmekunden må

formodes at få en varmepumpe på abonnement med det formål at få leveret

rumvarme og brugsvand. Energistyrelsen lægger vægt på, at varmekunden,

ligesom det er tilfældet for fjernvarmekunder, skal kunne forholde sige til en

tilslutningsomkostning i form af en engangsbetaling, en fast omkostning i form af

abonnementsbetaling og en varmepris, der er afhængig af varmeforbruget, jf.

bestemmelsen om prisstruktur i § 5, stk. 1, nr. 7, litra b. Endvidere vil en pris pr.

kWh varme sikre, at det ikke er varmekunden, der bærer risikoen for elforbrug og

omkostninger til el, hvilket også skaber et incitament til, at leverandøren optimerer

driften af de enkelte varmepumper. Dette kan eventuelt være via trådløs

overvågning og udtrækning af data. Endelig lægger Energistyrelsen vægt på, at

energitjenesteleverandørerne har en tredelt prisstruktur for at sikre en ensartet

Side 5/13

prismodel på tværs, så varmekunderne får rimelig mulighed for at sammenligne

tilbud fra forskellige prækvalificerede energitjenesteleverandører og dermed sikre

bedre konkurrence. Energitjenesteleverandørerne vil have mulighed for at tilbyde

individuelle varmepriser til varmekunderne, så længe prisen opgives pr. KWh-

varme.

Med hensyn til aftalevilkårene mellem leverandører og varmekunder bemærker

Energistyrelsen, at energitjenesteleverandørerne, som en del af ansøgningen om

prækvalifikationen, skal fremsende en standardkontrakt, hvori aftalevilkår angives,

jf. § 4, stk. 1, nr. 1. Her fremgår det, at der bl.a. skal oplyses, hvilken regulering der

er af varmeprisen. Ligeledes stilles der krav til, at kontrakten indeholder oplysninger

om udtrædelsesvilkår. Energistyrelsen kontrollerer, at vilkårene fremgår i

standardkontrakten og de endelige kontrakter i forbindelse med henholdsvis

prækvalifikationen og tildeling af tilsagn, Krav til selve indholdet i

forbrugeraftalevilkårene er reguleret gennem forbrugeraftaleloven , som

implementerer dele af forbrugerrettighedsdirektivet , og der kan derfor ikke stilles

strammere krav til dette gennem tilskudsordningen, men blot stilles krav til, at

vilkårene oplyses.

Energistyrelsen er opmærksom på, at der i vejledningen til varmekunderne

indarbejdes et afsnit om evaluering af tilbud. Her tænkes det fx oplyst, at

varmekunderne kan bede om at få indarbejdet vilkår for fx flytning i deres kontrakt,

hvis ikke det allerede fremgår af kontrakten. Ligeledes kan varmekunderne

igennem vejledningen opfordres til at tjekke, om der er angivet vilkår for ophævelse

af kontrakt og vilkår for hvad der skal ske, hvis virksomheden nedlægges, opkøbes

af anden virksomhed m.v.

Krav til hovedmåler

NÆRVARMEVÆRKET a.m.b.a. anfører, at det bør være muligt, at forbrugeren kan

beholde deres nuværende el-leverandør, og at der kan opsættes bi-måler, jf. §§ 4

og 5, stk. 1, nr. 5.

OK a.m.b.a. anfører, at der skal installeres en hovedmåler med selvstændigt

aftagenummer, som afregnes direkte til energitjenesteleverandøren.

Det Økologiske Råd anfører, at der skal være krav til, at systemet til drift og

overvågning af varmepumperne giver mulighed for levering af fleksibilitetsydelser til

nettet.

Energistyrelsen lægger vægt på brug af hovedmåler for at sikre en gennemskuelig

afregning for varmekunden. Installerer leverandøren en bi-måler, vil det betyde, at

varmekunden skal have refusion af varmepumpens elforbrug, hvilket mindsker

gennemskueligheden. Energistyrelsen er desuden ikke bekendt med, at der typisk

er den store prisforskel på at indkøbe og installere en hovedmåler og en bimåler.

Såfremt der mod forventning skulle være tilfælde, hvor køb og installation af

hovedmåler kræver uforholdsmæssigt høje ekstraomkostninger i forhold til køb og

installation af en bimåler, kan det være relevant med en dispensation fra kravet om

en hovedmåler. Energistyrelsen indsætter derfor en bestemmelse i § 17, hvorefter

Lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om

forbrugerrettigheder.

Side 6/13

Energistyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen

efter en konkret vurdering som følge af en skriftlig anmodning fra ansøger, hvori

prisforskellen er dokumenteret.

Energistyrelsen stiller ikke krav om, at varmepumperne skal have et drift- og

overvågningssystem, der giver mulighed for levering af fleksibilitetsydelser. Det

skyldes, at fleksibilitetsydelser fra så relativt små strømforbrugere som regel ikke

modsvarer de omkostninger, der er forbundet med klargøring af varmepumpen. Det

vil derfor typisk ikke være i varmekundens interesse, ligesom Energinet efter de

nuværende regler også kun udviser interesse for fleksibilitetsydelser fra større

enheder. Der mangler altså aktører, der ser en business case i samdrift af

individuelle varmepumper med det formål at levere fleksibilitetsydelser.

E. Sammenspil med andre ordninger

Dansk Byggeri anfører, at det før installationen af en varmepumpe bør undersøges,

om der er potentialer for en omkostningseffektiv energibesparelse i bygningen, så

varmeforbruget og varmepumpedimensioneringen sammentænkes. Dansk Byggeri

anfører yderligere, at tilskuddet bør gøres betinget af, at varmekundens bygning,

forud for udbetaling af tilskud, er undersøgt for rentable energirenoveringsløsninger

af en energirådgiver/Bedre Bolig-rådgiver eller lignende.

TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at bekendtgørelsen bør tænkes sammen med

beslægtede initiativer, som f.eks. VE-godkendelsesordningen, der har til hensigt at

sikre en høj kvalitet i installationen af varmepumper. Det kan f.eks. gøres ved at

stille krav om, at en virksomhed skal opfylde betingelserne for VE-godkendte

virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 1047 af 26. august 2013.

Det Økologiske Råd anfører også, at der bør være krav til korrekt installation af

varmepumpen med henblik på at sikre kvaliteten.

Klimadan anfører, at det bør undersøges, om varmekunder kan opnå tilskud både

fra ordningen for nye forretningskoncepter for varmepumper og fra ordningen for

varmepumper på abonnement efter nærværende ordning.

Energistyrelsen vurderer det ikke hensigtsmæssigt at opsætte en

tilskudsbetingelse, der kræver, at varmekunden først undersøger energisparende

tiltag. Dette skyldes, at der vil være risiko for, at det bliver unødigt besværligt for

varmekunder at få etableret en varmepumpe på abonnement, hvis muligheden

herfor er betinget af bygningsundersøgelser og eventuelle efterfølgende

renoveringer. Dette skal ses i lyset af, at formålet med ordningen er at sikre en

attraktiv,

alternativ

varmeløsning

til

varmekunder,

som

mister

fjernvarmeforsyningen fra et grundbeløbsværk.

Energistyrelsen anerkender, at det kan være fornuftigt, at varmekunden

undersøger og udfører rentable energirenoveringer inden dimensioneringen af

varmepumpen. Derfor vil Energistyrelsen gøre varmekunderne opmærksomme på

dette i vejledningen til indhentning og evaluering af tilbud.

Herudover stiller Energistyrelsen ikke betingelse om, at en virksomhed skal opfylde

betingelserne for VE-godkendte virksomheder for at opnå tilskud. Det skyldes, at

energitjenesteleverandørerne forventes at have tilstrækkelige egne krav til

varmepumpernes installation, så energitjenesteleverandørerne kan drive dem så

Side 7/13

effektivt som muligt. Energistyrelsen gør dog opmærksom på, at

energitjenesteleverandørerne i forbindelse med prækvalifikationen skal vise, at de

har et kvalitetssikringssystem, som udføres af uvildig 3. part.

Energistyrelsen bemærker, at indeværende ordning ikke kan kombineres med

tilskud fra ordningen for nye forretningskoncepter. Det skyldes, at varmepumper,

der installeres i forbindelse med ordningen til nye forretningskoncepter for

varmepumper, skal erstatte eksisterende fossilt baserede opvarmningssystemer

helt eller delvist . Nærværende ordning tilbyder varmepumper på abonnement til

varmekunder, som mister fjernvarmeforsyning i forbindelse med, at et

fjernvarmeværk lukker for forsyningen.

Proces for tilbud og tilsagn

OK a.m.b.a. anfører, at det vil være meget svært i praksis at udarbejde en samlet

ansøgning for et antal varmekunder, jf. § 6, stk. 2, og samtidig vente med indkøb

og installationsarbejder, indtil Energistyrelsen har meddelt tilsagn og tilskud, jf. § 7,

stk. 1, nr. 7. OK a.m.b.a. mener i den forbindelse, at det vil medføre et meget stort

tidspres for installatører i forhold til installation, samt at kunder må vente

uforholdsmæssigt længe på hinanden. Det vil efter OK a.m.b.a.s vurdering være

nærmest umuligt både at give tilsagn, give kunder rabat på førstegangsydelsen,

yde god service og levere installationer i et godt flow for kunder i et berørt område

OK a.m.b.a. anfører endvidere, at individuel screening med evt. rådgivning bør

være en del af kriterierne for at blive prækvalificeret, både af hensyn til forbrugeren,

energitjenesteleverandøren og miljøaspektet.

Klimadan anfører, at det vil være vanskeligt at bestemme en reel installationspris

ved renovering. Da en varmepumpe fylder mere end en fjernvarmeinstallation, og

alle huse er individuelle, kan det påvirke installationsprisen.

Energistyrelsen forventer, at projekter for nedlæggelse af fjernvarmeområder som

udgangspunkt vil have relativt lange tidsfrister, da det vil indgå i kommunens

vurdering, at alle varmekunder kan nå at overgå til en ny varmeløsning.

Energistyrelsen forventer i den forbindelse, at kommunen gør sig overvejelser

omkring etaper i forbindelse med nedlæggelse af et kollektivt forsyningsområde,

ligesom det ses for etableringsprojekter for kollektiv forsyning, og at kommunen

forventes at være interesseret i at indgå i dialog om tilrettelæggelsen af en

hensigtsmæssig plan for nedlæggelse. Energitjenesteleverandøren har derved

mulighed for at starte installation af varmepumper hos de varmekunder, der først

mister fjernvarmen, når energitjenesteleverandøren kender planen for nedlæggelse

og det samlede antal varmekunder. En samlet ansøgning for et antal varmekunder

tilskynder til, at forløbet for installation af varmepumper hos varmekunder tænkes

sammen med eventuelle faser i nedlæggelsesplanen og giver et koordineret forløb

for de varmekunder, der ønsker varmepumper på abonnement. Energistyrelsen vil i

den forbindelse opfordre både kommune, varmekunder, fjernvarmeværk og

energitjenesteleverandører til at samarbejde og bakke op om det forløb, der

forventeligt er beskrevet i projektforslaget for nedlæggelse af fjernvarmen.

Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper nr. 807

af 23. juni 2016, § 1, stk. 3.

Side 8/13

Energistyrelsen bemærker, at såfremt en ekstra varmekunde skulle ønske

varmepumpe på abonnement fra en energitjenesteleverandør, efter at en samlet

ansøgning i det pågældende område er sendt af sted, vurderes dette at kunne

håndteres inden for rammerne af bekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker, at installationen ikke må påbegyndes, før der et givet

tilsagn om tilskud, da det efter den generelle gruppefritagelsesforordning er en

forudsætning, at tilskuddet har en såkaldt tilskyndelsesvirkning. Kravet om

tilskyndelsesvirkning betyder, at tilskuddet skal være afgørende for

investeringsbeslutningen, ellers er der tale om ulovlig statsstøtte. For at tilskuddet

kan vurderes at have en tilskyndelsesvirkning, må der derfor ikke være indgået

endelige aftaler om aktiviteter, leverancer m.v., påbegyndt aktiviteter eller

gennemført indkøb, der gør investeringen irreversibel, inden man har fået tilsagn

om tilskud. Varmekundens køb af varmepumpe på abonnement skal derfor også

være på betingelse af tilskuddet, hvilket skal indgå i kontrakten for at overholde

reglerne i gruppefritagelsesforordningen

Energistyrelsen bemærker, at det er op til energitjenesteleverandørerne at vurdere,

i hvilke tilfælde de ønsker at foretage en screening. Energistyrelsen stiller ikke krav

til, hvornår en screening skal foretages, men er opmærksom på, at en screening

kan være afgørende i forhold til bl.a. at vurdere, hvorvidt det er teknisk muligt at

installere en varmepumpe. Energistyrelsen udformer en vejledning til

varmekunderne, som forventes at blive sendt i teknisk høring hos branchen. Heri

opfordres varmekunderne til i forbindelse med indhentning af tilbud at oplyse

energitjenesteleverandøren om bl.a. husets byggeår, pladsforhold, varme- og

brugsvandsforbrug, samt energisparende tiltag i huset. Varmekunden kan

endvidere vedlægge en definition af en standardinstallation, som de ønsker at

indhente tilbud på. Med rådgivning fra Teknologisk Institut samt sparring fra

branchen har Energistyrelsens udarbejdet en definition af standardinstallation, som

varmekunderne kan vælge at bruge. I den forbindelse kan varmekunderne også

bede om, at energitjenesteleverandørernes tilbud skal indeholde rådgivning. Ud fra

dette kan energitjenesteleverandørerne vurdere, hvorvidt de vil give et indledende

prisoverslag med eventuelle forbehold for, at varmekunden indledningsvis kan

vurdere, om tilbuddet har interesse. Energistyrelsen formoder, at det både er i

energitjenesteleverandørenes og varmekunders interesse, at boligen screenes

inden det endelige tilbud, og den dertil hørende kontrakt udformes.

G. Tilsagnsmodel og tilskudsbeløb

Det Økologiske Råd anfører, at det er vigtigt med skarp konkurrence om levering af

billig varme bl.a. ved udnyttelse af stordriftsfordele og mener, at dette kan opnås

ved gennemførelse af udbud, for herved at fastlægge krav om vilkår for

varmekunder, herunder servicering, udtrædelse, prisgaranti og lignende.

TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at tilsagn om tilskud bør afgrænses til mindre

portioner på fx 20 varmepumper, så enkelte prækvalificerede virksomheder ikke

kan sætte sig på en uforholdsmæssig stor andel af puljen ved at tilkendegive en

forventning om installation af et meget højt antal varmepumper over for

Energistyrelsen.

OK a.m.b.a. anfører, at der ikke vil kunne opnås energisparetilskud efter denne

ordning, da der ikke er tale om udskiftning af oliefyr og kunderne vil derfor opleve,

at abonnement vil være en anelse dyrere end den abonnementspris, som tilbydes i

Side 9/13

de tilfælde, hvor der kan opnås energisparetilskud. OK a.m.b.a. mener derfor, at

støttesatsen på 15.000 kr. bør være højere, så ordningen er så attraktiv som

muligt.

Det Økologiske Råd anfører, at det maksimale tilskudsbeløb bør sættes ned, så

puljen kan strækkes længst muligt.

Det Økologiske Råd anfører, at § 2, nr. 2 bør udformes, så det er klart, om

olieforsyning kan antages at være et ”mindre miljørigtigt alternativ”. Det Økologiske

Råd foreslår, at de tilskudsberettigede omkostninger beregnes som omkostninger

til installering af varmepumpen minus et fast beløb, som afspejler et standardbeløb

for det mindre miljørigtige alternativ.

Energistyrelsen forventer, at der vil være flere energitjenesteleverandører

tilgængelige i de forskellige områder, da flere energitjenesteleverandører på deres

hjemmesider oplyser, at de leverer til alle brofaste områder. Derfor vurderes det, at

energitjenesteleverandører kan konkurrere om at vinde varmekunderne, både hvad

angår pris og andre aftalevilkår. Hertil bemærkes, at Energistyrelsen udarbejder en

vejledning til evaluering af tilbud, hvor det bl.a. vil fremgå, hvilke oplysninger,

forbrugerne skal være opmærksomme på, indgår i kontrakten. Krav til selve

indholdet af forbrugeraftalevilkårene er dog reguleret gennem forbrugeraftaleloven,

og der kan derfor ikke stilles strammere krav til dette gennem tilskudsordningen.

Energistyrelsen finder ikke anledning til at begrænse antallet af varmepumper, som

den enkelte prækvalificerede energitjenesteleverandør kan søge om tilskud til.

Tilsagn om tilskud gives kun til prækvalificerede leverandører, der i ansøgningen

om tilsagn kan vise, at de har varmekunder, der er parate til at købe deres produkt,

såfremt de opnår tilsagn, jf. de betingede kontrakter. Således sikres det, at der ikke

allokeres puljemidler uden en sikkerhed for, at de efterspørges og at

tilskudsmidlerne derved bliver givet til dem, der får tilsagnene brugt.

Energistyrelsen finder ikke anledning til at ændre på tilskudsstørrelsen. Dette

skyldes, at tilskudsbeløbet på op til 15.000 kr. er fastsat ud fra en afvejning af, at

tilskudsbeløbet skal sikre, at så mange som muligt kan modtage støtte, men

samtidigt skal beløbet ikke blive så lavt, at det ikke skaber nogen værdi for

nødstedte varmekunder. Støttebeløbet skal endvidere kunne gives inden for

rammerne af EU-reglerne i gruppefritagelsesforordningens artikel 41, 6, b, hvorefter

der må gives op til 45 % af de støtteberettigede omkostninger. I følge EU's regler

skal man tage højde for et referenceanlæg, som skal kunne defineres som billigere

og mindre miljøvenligt alternativ til varmepumpen og dettes pris i forbindelse med

beregningen af de støtteberettigede omkostninger. Der kan vælges et hvilket som

helst referenceanlæg, så længe det opfylder reglerne. I forbindelse med valg af

referenceanlæg, kan der umiddelbart identificeres en række mulige tekniske

løsninger. Referenceanlægget kan for eksempel være el-radiatorer som inkluderer

opvarmning af brugsvand. Det er umiddelbart også muligt at anvende et oliefyr som

referenceanlæg til beregningen af de støtteberettigede omkostninger. Beregningen

at de støtteberettigede omkostninger og det maksimale tilskudsbeløb vil blive

uddybet i vejledningen. Beskrivelsen er allerede at finde i vejledningen til den

midlertidige ordning, som kan findes på

www.ens.dk/grundbeløb.

H. Tekstnære bemærkninger

Det Økologiske Råd anfører, at § 3, stk. 4, bør præciseres.

Side 10/13

Det Økologiske Råd anfører, at det i § 4, stk. 1, nr. 1, bør præciseres, hvad

standardkontrakten omfatter.

Det Økologiske Råd anfører, at der bør indsættes et nyt punkt om organisatorisk

set-up i § 4, således at der er overensstemmelse mellem kravene til dokumentation

af ansøgningerne og vurderingskriterierne i § 5.

Det Økologiske Råd anfører, at det i § 5 bør præciseres, at der er tale om en

godkendelsesordning, som beskrevet i § 2, pkt. 1. Samtidigt bør det fremgå, at der

kan fastlægges vilkår for godkendelsen, nemlig at virksomheden overholder en

række krav, at Energistyrelsen kan trække godkendelsen tilbage, hvis

virksomheden ikke overholder kravene, og at virksomheden skal levere de

nødvendige oplysninger til Energistyrelsen til vurdering af, at de fastlagte krav til

godkendelsen er overholdt.

Det Økologiske Råd anfører, at formuleringen af § 6, stk. 2, er lidt uklar. Det

Økologiske Råd foreslår, at formuleringen præciseres, således at det klart fremgår,

at det er en betingelse for at opnå tilsagn, at vilkårene for godkendelsen af

varmeleverandørens prækvalifikation er overholdt.

Dansk Gasteknisk Center

anfører, at formuleringen ”godkendt projektforslag” i § 6,

stk. 4, punkt 3, med fordel kunne præciseres, så det fremgår, hvem der skal have

godkendt projektforslaget.

Det Økologiske Råd anfører, at der i § 8, stk. 1, bør foreslås, at krav om udbetaling

senest 120 dage efter, at varmepumpen er installeret, tages ud, da de enkelte

ansøgninger i udgangspunktet kan omhandle flere varmepumper, således at der

kan være lang tid mellem installation af den første og sidste varmepumpe i

ansøgningen. Det vil give mulighed for, at der søges udbetaling for flere

varmepumper på en gang.

Det Økologiske Råd anfører, at det i § 8, stk. 3, pkt. 3) bør præciseres, hvad

slutrapport omfatter. Det foreslås, at slutrapporten omhandler en redegørelse for

gennemførelsen af det samlede projekt, dvs. installering af alle varmepumper, som

omfattes af ansøgningen. Slutrapporten bør derfor indsendes i forbindelse med

udbetaling af tilskud til den sidste varmepumpe i ansøgningen. Dette har også

konsekvens for § 10, stk. 1.

Danske revisorer spørger,

hvordan formuleringen ”bekræftes” i § 10, stk. 4, skal

fortolkes, om revisor skal bekræfte, at der jf. § 4, pkt. 2, er tale om det seneste

årsregnskab, eller skal revisor bekræfte oplysningerne i årsregnskabet, og om

revisor jf. § 4, pkt. 6, skal forholde sig til en uvildig parts dokumentation?

Danske revisorer spørger, hvordan oplysninger i ansøgningen og oplysninger i

regnskab jf. § 11 bekræftes?

Danske Revisorer opfordrer til, at Energistyrelsen præciserer, hvad der er et ønske

om, at revisor skal bekræfte og at lade dette indgå i vejledningen omkring

ansøgning.

Det Økologiske Råd anfører, at tilsynshjemlen i § 15, stk. 1, bør udvides til at

omfatte vilkårene for prækvalifikationen.

Side 11/13

Energistyrelsen er enig i at § 3, stk. 4 i bekendtgørelsen bør præciseres.

Energistyrelsen har præciseret bestemmelsen. Bestemmelsen uddybes ligeledes i

vejledning til ansøgning, som bliver offentliggjort på

www.ens.dk/grundbeløb.

Energistyrelsen finder ikke anledning til at præcisere bestemmelsen § 4, stk. 1, nr.

1, for så vidt angår hvilke yderligere elementer, som skal fremgå af

standardkontrakten. Energistyrelsen vurderer, at bestemmelsen er tilstrækkelig

præcis og henviser i øvrigt til, at aftaleforholdet mellem parterne ikke reguleres, da

de forbrugerretlige regler er reguleret i forbrugeraftaleloven.

Energistyrelsen bemærker, at det organisatoriske set-up er reguleret i § 4, nr. 5.

Energistyrelsen finder derfor ikke anledning til at indsætte en ny bestemmelse i § 4.

Energistyrelsen har præciseret § 5, stk. 3, således at energitjenesteleverandører

kan fjernes fra listen, såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger,

der ligger til grund for prækvalifikationen.

Energistyrelsen finder ikke anledning til at præcisere bestemmelsen § 6, stk. 2.

Energistyrelsen vurderer, at der med indsættelse af bestemmelserne i § 5, stk. 4,

om mulighed for at fjerne energitjenesteleverandører fra listen, samt med § 8, stk.

3, nr. 1, om, at energitjenesteleverandøren på udbetalingstidspunktet skal opfylde

forudsætningerne for prækvalifikation, er taget hånd om problemstillingen.

Energistyrelsen er enig i, at bestemmelsen § 6, stk. 4, nr. 3, (nu § 6, stk. 4, nr. 4)

kan præciseres yderligere for at skabe den fornødne klarhed. Energistyrelsen

præciserer bestemmelsen i bekendtgørelsen, så det fremgår, at det er

kommunalbestyrelsen, som godkender projektforslag om nedlæggelse af

fjernvarmen.

Energistyrelsen er ikke enig i, at kravet om udbetaling senest 120 dage efter

installation bør udgå af § 8, stk. 1. Energistyrelsen ændrer dog bestemmelsen,

således at fristen på 120 dage for udbetaling regnes fra den dato,

energitjenesteleverandøren installerer den sidste varmepumpe i ansøgningen.

Energistyrelsen er enig i, at slutrapporten omhandler, hvorvidt gennemførelsen af

installationen af det samlede antal varmepumper har været i overensstemmelse

med eller afviger fra beskrivelsen af projektet i ansøgningen. Energistyrelsen finder

ikke anledning til at præcisere § 8, stk. 3, nr. 3, (nu § 8, stk. 3, nr. 4), men vurderer,

at det er tilstrækkeligt, at Energistyrelsen uddyber bestemmelsen i vejledning til

ansøgning. Beskrivelsen er allerede at finde i vejledningen til den midlertidige

ordning, som kan hentes på

www.ens.dk/grundbeløb.

Energistyrelsen ændrer

formuleringen ”ansøgningen” til ”udbetalingsanmodningen”

i § 10, stk. 4, da det herved tydeliggøres, at revisor er garant for

udbetalingsanmodning og slutrapport. Revisor skal derimod ikke forholde sig til f i

prækvalifikationen, jf. § 4.

Energistyrelsen vil endvidere sørge for klarhed over revisors opgave i forbindelse

med bekræftelse af elementerne, der bl.a. fremgår af §11, gennem

revisorinstruksen samt vejledningsmaterialet til ansøgningen.

Side 12/13

Energistyrelsen ændrer i § 15, stk. 1, så den omfatter elementerne, der er lagt vægt

på ved prækvalifikation, samt indsætter i § 15, stk. 3, en forpligtelse til at

energitjenesteleverandøren skal levere de nødvendige oplysninger til en vurdering

af, om forudsætningerne, der er lagt vægt på ved prækvalifikation, er opfyldt.

Øvrige

OK a.m.b.a. anfører, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. for krav om

revisorpåtegning i § 10, stk. 3, burde hæves til 1.000.000 kr., som er

beløbsgrænsen i bekendtgørelsen for tilskud til nye forretningskoncepter for

varmepumper.

Energistyrelsen ser ikke grundlag for at hæve bagatelgrænsen for

revisorpåtegnede regnskaber i forhold til de 500.000 kr., der er angivet i

Energistyrelsens standardvilkår for tilskud til projekter. Energistyrelsen fastholder

derfor beløbsgrænsen, hvilket betyder, at udbetalingsanmodninger, der omfatter

over ca. 30 varmepumper, skal revisorpåtegnes.

Side 13/13