KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning1) (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 417
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om

naturgasforsyning

(Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for

Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet

m.v.)

§1

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret

ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

158, side 193 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L170, side 115, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019,

EU-tidende 2019, nr. L 117, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L

328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU

af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om

ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.

december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder, nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af

miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018, nr.

L 328, side 82 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning1) (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

193.«

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet

energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil, og

herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø

samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i

sin drift.«

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »systemansvarlig virksomhed og« til:

»systemansvarlig virksomhed,« og », herunder opgaven som uafhængig

systemoperatør,« udgår.

§ 4, stk. 2-4,

affattes således:

»Stk. 2.

Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som

giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene

på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger. Der skal i

forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske

offentlig inddragelse. Energinet skal offentliggøre den langsigtede

udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og

forsyningsministeren til orientering.

Stk. 3.

Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren

om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter

til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 8, nr. 3. Det ansøgte

skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse

efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af

undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.«

§ 4, stk. 8,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente

uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter, der er eller

forventes ansøgt om godkendelse af efter § 4, stk. 3. Ministeren fastsætter

nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand, herunder om

hvornår sådan bistand kan indhentes.«

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere

regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter

stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:

1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.

2) Offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den

langsigtede udviklingsplan.

3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU, der kræver

godkendelse efter stk. 3.

4) Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om

ansøgningens indsendelse og indhold.

§ 4 a, stk. 1,

ændres »i den eksklusive økonomiske zone samt« til: »i

den eksklusive økonomiske zone,«, og efter »væsentlige ændringer i

tilsvarende bestående net« indsættes: »samt forundersøgelser hertil«.

§ 4 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»§ 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 4 d

indsættes efter stk. 1, nr. 2, som nyt nummer:

»3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk. 8.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

Efter § 4 d indsættes før kapitel 3:

»§ 4 e.

Projekter skal forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, forelægges et

udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en godkendelse som

nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren

om begrundelsen herfor.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere

regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk. 1.«

10.

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Stk. 3.

Bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de

nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde,

herunder sikre at Energinet varetager selskabets formål.«

11.

§ 12

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Energinet skal føre separate regnskaber for

1) aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og

2) øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede

datterselskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12.

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12, stk. 1 og 3«.

13.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Offentlighed og digitalisering«.

14.

§ 19, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

19.

Årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, truffet i henhold til

Energinets vedtægter, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 2.

Energinet skal offentliggøre information om væsentlige

ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren

vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.

Stk. 3.

Energinet skal på selskabets hjemmeside offentliggøre selskabets

vedtægter og årsrapport.«

15.

Efter § 19 indsættes før kapitel 8:

»§ 19 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af denne lov, af

bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold

omfattet af loven, skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv.,

der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt

digitalt system, om at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives

ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed og om

fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for modtageren.«

16.

§ 20, stk. 1,

indsættes efter »i denne lov«: »og vilkår fastsat i

godkendelser efter loven«.

17.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »§ 4, stk. 3-5,«: »og § 4 a«.

18.

§ 22, stk. 2,

ændres »udbygningsplan« til: »langsigtede

udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til: »den langsigtede

udviklingsplan«.

19.

§ 24 a, stk. 1,

indsættes før nr. 1 som nye numre:

»1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4,«

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.

§2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020

som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8.

juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 22 a, stk. 1,

indsættes efter »væsentlige ændringer i bestående net«:

»samt forundersøgelser hertil«.

§ 51 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »4,68 mio. kr.« til: »4,75 mio. kr.«, og

og 3. pkt.

ophæves.

§ 51 c, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves.

§ 71

affattes således:

»§ 71.

Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en

indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for

den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved

en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et

kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en

forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr.

1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5,

og § 71 a, stk. 4.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til

brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager

transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, regning.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og

justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke

omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og

omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre

selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist

for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om

fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af

forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt

konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager

transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal

belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om offentlig

inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.

6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen,

herunder

a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige

leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4,

nr. 4,

b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller

c) om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.

7) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre

for samkøringslinjer for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og

om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og

forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf.«

Efter § 71 indsættes:

»§ 71 a.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt.,

udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres

gennemført. Der skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med

udarbejdelse af forretningsplanen.

Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende

forretningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser,

om der er sket tilstrækkelig offentlig inddragelse og afgiver en udtalelse

om planen.

Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge

Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for de aktiviteter, som er

beskrevet i forretningsplanen.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til

brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3, for den, der

varetager systemansvarlig virksomheds, regning.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere

regler om forretningsplanen, herunder om indhold, frist for indsendelse af

planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under

reguleringsperioden og om offentlig inddragelse.

Stk. 6.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter

stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning og konsekvens af

fristoverskridelse, om offentlig inddragelse og om hvordan og under hvilke

forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen

kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

§ 71 b.

Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige

reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør

reguleringsregnskaberne.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige

reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring,

revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller

ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt

konsekvens af fristoverskridelse.«

§ 76, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 69« til: »§§ 69 og 71«.

§3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar

2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546

af 28. april 2020, foretages følgende ændringer:

§ 30 a, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »0,82 mio. kr. til: 0,26 mio. kr. « og

»0,09 mio. kr. til: 0,03 mio. kr.«, og

2. og 3. pkt.

ophæves.

§ 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt.,

stk. 8, 9

11, §

35 h, stk. 8,

§ 35 i, 1. pkt.,

ændres »stk. 4-6« til: »stk. 5-7«.

§ 35 g

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for

et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg

efter denne bestemmelse skal nedsættes eller bortfalde.«

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.

§ 35 g, stk. 5,

der bliver stk. 6, og

§ 35 h, stk. 2, 3

ændres »stk. 4«

til: »stk. 5«.

§ 35 g, stk. 7. 2. pkt.,

der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 4, 5 eller 6«

til: »stk. 5, 6 eller 7«.

§ 35 g, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og

7«.

§ 35 h, stk. 6,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 35 h, stk. 7,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 37 d

affattes således:

»§ 37 d.

Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i

overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter

årligt indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning

af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den

investerede kapital.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et

kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en

forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr.

1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til

brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets

regning.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og

justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke

omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og

omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre

selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist

for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om

fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af

forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt

konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen,

herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

6) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt

eller delvist vil være undtaget fra stk. 1.«

10.

Efter § 37 d indsættes:

»§ 37 e.

Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter

relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til

indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling,

systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske

kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af grøn

energi. Der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til

Forsyningstilsynet.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan

meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1 indgår i

indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold og frister samt

offentliggørelse.

§ 37 f.

Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde,

revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter

til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør

reguleringsregnskaberne.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige

reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring,

revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller

ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt

konsekvens af fristoverskridelse.«

11.

§ 40

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde

regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere

bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer

nævnt i § 37 d.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

12.

§ 40, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

§ 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og

§ 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, 8, 9, 19 og 20, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

Stk. 3.

De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for

udbygning efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og

forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar

2022 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt

inden denne dato.

Stk. 4.

De hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4,

stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020,

finder anvendelse for etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og

væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Stk. 5.

Projekter og indmeldelse af projekter til EU kan frem til den

første langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om

Energinet er offentliggjort, være belyst i en anden plan end den langsigtede

udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af 1.

pkt.

Stk. 6.

§§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i

lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9-12, har

virkning for indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og

§ 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.

februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov

nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, samt i §§ 37 d

og 40 i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.

februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov

nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med 2022.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af gældende § 71, stk. 2, i lov om

elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret

ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og §

2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, samt i medfør af gældende § 37 d, stk. 2, i

lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020,

som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28.

april 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1

Ændring af Energinets formålsbestemmelse

3.1.1 Gældende ret

3.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.2. Ny transparent proces for Energinets investeringer

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.3.

Ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.4.

Bestyrelsessammensætning i Energinet

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.5.

Offentliggørelse af ministerbeslutninger, vedtægter og årsrapport

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.6.

Pligtmæssig digital kommunikation

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.7.

Godkendelse af forundersøgelser, tilsyn med vilkår og klageadgang

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.8.

Justering af gebyrbestemmelser

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for, at Energinet kan

sikrer en transparent, effektiv og fremsynet udvikling og udbygning af den

overordnede el- og gasinfrastruktur, og understøtte den fortsatte udvikling

af energiinfrastrukturen mod en klimaneutral energiforsyning.

Med lovforslaget følges der op på

dele af ”Klimaaftale for energi og

industri mv. 2020” af den 22. juni 2020 mellem Regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet (herefter benævnt klimaaftale for energi og

industri mv. 2020).

Lovforslaget følger desuden op på stemmeaftalen ”Fremtidssikret

økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018 mellem den tidligere

regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti (herefter benævnt stemmeaftale om fremtidssikret økonomisk

regulering af Energinet).

Der foretages med lovforslaget en ændring af Energinets

formålsbestemmelse, hvorefter Energinet i sin opgavevaretagelse vil skulle

understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Samtidig

sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal

inddrages som hensyn i selskabets opgavevaretagelse både ved drift og

udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur.

Herudover skal Energinet fortsat udøve sin virksomhed under hensyn til

forsyningssikkerhed og effektiv drift.

Energinets formålsbestemmelse udvides, så den er tilstrækkelig dækkende

for Energinets nuværende opgaver, og samtidig rummer mulighed for, at

Energinet senere kan få nye opgaver, som udviklingen mod

klimaneutralitet og den grønne omstilling afstedkommer, og som ligger i

naturlig forlængelse af Energinets rolle. Det bemærkes, at der efter

gældende ret fortsat vil skulle være en selvstændig hjemmel til Energinets

opgaver.

Med lovforslaget foreslås også en ny proces for Energinets investeringer,

der skal styrke transparensen om Energinets planer for udbygning af den

overordnede infrastruktur for el og gas. Dertil skal processen skabe bedre

rammer for interessentinddragelse og politisk inddragelse, samtidig med at

den skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme opståede behov,

og ikke må forsinke udbygningen af f.eks. tilslutning af vindmølle- og

solcelleprojekter.

Det foreslås, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der

skal give et samlet overblik over udviklingsbehov for transmissionsnettene

på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger på disse

behov. Relevante alternativer til netudbygning skal også belyses i planen.

Den langsigtede udviklingsplan skal danne grundlag for Energinets

netudbygning, hvoraf visse konkrete projekter skal godkendes af Klima-,

Energi- og Forsyningsministeren. Energinet skal sikre en målrettet

inddragelse af interessenter i forbindelse med udarbejdelse af planen.

Særligt Energinets store investeringer, som f.eks. udlandsforbindelser, kan

være af stor politisk og økonomisk betydning, og kan have væsentlige

konsekvenser for udviklingen af energiforsyningen og dermed

forbrugerne. Det foreslås derfor at større projekter skal forelægges Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalget forud for endelig godkendelse. Størstedelen

af Energinets investeringer er dog mindre projekter, der ligesom efter

gældende regler vil blive godkendt løbende af Energistyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en fremsynet økonomisk regulering af

Energinet, som balancerer forbrugerbeskyttelse og økonomisk effektivitet

med mulighederne for effektive og rettidige investeringer i forhold til grøn

omstilling, fremtidigt behov og teknologisk udvikling. Energinet er for så

vidt angår sine kerneopgaver et naturligt monopol, der ikke er underlagt et

effektiviseringspres fra et marked. Energinets monopolaktiviteter og

myndighedsopgaver er i dag underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, hvor

nødvendige omkostninger overvæltes til forbrugerne via tarifferne, og

selskabet dermed har begrænset incitament til effektiv drift.

Der foreslås en indtægtsrammeregulering, hvor rammen for Energinets

omkostninger fastsættes med udgangspunkt i de faktiske og forventede

omkostninger. Den foreslåede regulering indeholder dermed et

fremadskuende element, der tager højde for de fremtidige investeringer og

omkostninger til bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.

Ydermere foreslås en justering af gebyrbestemmelserne i §§ 51 b, stk. 1,

og 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning og § 30 a, stk. 1 og 2, i lov om

naturgasforsyning. Bestemmelserne vedrører halvårlige gebyrer Energinet,

netvirksomhederne på elområdet og på gasområdet selskaber, der driver

transmissionsvirksomhed eller distributionsvirksomhed efter bevilling,

betaler til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af

omkostninger til bl.a. tilsyn.

Herudover foreslås mindre ændringer vedrørende bl.a. Energinets

bestyrelsessammensætning og offentliggørelse af ministerbeslutninger,

vedtægter og årsrapport. Yderligere tilføjes regler om pligtmæssig digital

kommunikation og godkendelse af forundersøgelser på søterritoriet mm.,

samt justering af gebyrbestemmelser til bl.a. tilsyn. Endelig foreslås

genindsat en bemyndigelse, der giver klima-, energi- og

forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om nedsættelse eller

bortfald af pristillæg til henholdsvis opgraderet biogas, der leveres til

naturgasforsyningsnettet, og renset biogas til bygasnet med henblik på at

sikre, at der ikke sker overkompensation. Bemyndigelsen, der skal sikre

støtteordningernes overensstemmelse

med EU’s statsstøtteregler, blev ved

en fejl ophævet ved lov nr. 1566 af 27. december 2019.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 115, jf.

Folketingstidende 2019-2020, A, L 115, der blev fremsat den 26. februar

2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren. Lovforslaget indeholder i

forhold til det tidligere fremsatte et forslag til en ny formålsbestemmelse

for Energinet og øvrige mindre ændringer.

2. Lovforslagets baggrund

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed stiftet i henhold til lov

om Energinet af 20. december 2004 med det formål at sikre en effektiv

drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet

og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinets kerneopgaver er varetagelse af systemansvarlig virksomhed for

el og transmissionsvirksomhed for el og gas i Danmark. Energinet er

således transmissionssystemoperatør (herefter TSO) i henhold til EU-

reguleringen på el- og gasområdet og certificeret som ejermæssig adskilt

TSO. Energinet kan udbygge transmissionsnettene, hvis der er et

tilstrækkelig behov, herunder med sigte på opretholdelse af

forsyningssikkerheden, indpasning af vedvarende energi og velfungerende

konkurrencemarkeder på el- og gasområdet.

Energinets opgaver har udviklet sig som følge af den omfattende

forandring af energisektoren, der har fundet sted siden vedtagelsen af lov

om Energinet i 2004, hvor f.eks. indpasning af vedvarende energi ikke var

en kerneopgave. Der arbejdes nu mod et klimaneutralt energisystem

baseret på 100 pct. vedvarende energi, hvilket medfører, at vilkårene for

Energinets opgaveløsning fortsat vil være i forandring, og at behovet for

Energinets bidrag til udviklingen løbende vil ændre sig.

Der foreslås på den baggrund en ændring af Energinets formål, som

muliggør, at Energinet kan spille en central rolle i udviklingen af en

klimaneutral energiforsyning.

Med lovforslaget følges der op på dele af klimaaftale for energi og industri

mv. 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at aftalepartierne er enige om, at det er

vigtigt, at Energinet er underlagt rammevilkår, der understøtter rettidige og

effektive investeringer i takt med den grønne omstilling af samfundet og

den øgede elektrificering, samtidig med at der opretholdes en høj

forbrugerbeskyttelse. Det fremgår endvidere, at regeringen vil præsentere

initiativer, der understøtter den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen.

Lovforslaget følger desuden op på stemmeaftale om fremtidssikret

økonomisk regulering af Energinet.

Med stemmeaftalen var der enighed om, at følgende seks principper

lægges til grund for en ny regulering af Energinet.

Efter første princip skal Energinet underlægges en

indtægtsrammeregulering, der fremover skal sikre incitament til en

effektiv drift og nødvendige investeringer. Med henblik på at Energinet

kan få dækket de nødvendige omkostninger, sammensættes

indtægtsrammen af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Der

fastsættes individuelle indtægtsrammer for de enkelte datterselskaber i

Energinet inden for lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, som

er omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet.

Formålet hermed er at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig

gældende for de forskellige områder.

Efter andet princip skal indtægtsrammerne, der fastsættes som en del af en

flerårig reguleringsperiode, som udmeldes af Forsyningstilsynet. Der vil

kun blive foretaget foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet

af reguleringsperioden. Dette skal understøtte forudsigeligheden i

tarifferne og sikre fokus på langsigtede effektiviseringer.

Efter tredje princip skal indtægtsrammen afspejle

omkostningsudviklingen. Rammen for Energinets omkostninger fastsættes

derfor med udgangspunkt i faktiske omkostninger og med mulighed for, at

forventede omkostninger indgår i indtægtsrammen. Dette skal sikre

finansieringen af Energinets opgaver. Da Energinets regulerede

datterselskaber er naturlige monopoler, og derfor ikke er udsat for et

konkurrencepres, vil Forsyningstilsynet udmelde effektiviseringskrav for

Energinet. Den foreslåede indtægtsramme regulering sikrer derudover, at

effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for

reguleringsperioden.

Effektiviseringskravene udmøntes ved at fratrække et beløb i

indtægtsrammen, der svarer til den påkrævede effektivisering. Der skal i

forbindelse med pålægning af effektiviseringskrav tages hensyn til

ikkepåvirkelige omkostninger.

Efter fjerde princip skal Forsyningstilsynet udmelde en risikojusteret

forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Dette skal sikre, at

Energinet kan dække omkostninger ved kapitalbinding.

Efter femte princip skal det sikres, at den nye økonomiske regulering af

Energinet både understøtter effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af

høj forsyningssikkerhed. Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i

indtægtsrammen med udgangspunkt i det planlægningsmål for

elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og

forsyningsministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske

niveau for transmissionsnettes leveringskvalitet. Formålet er at sikre, at

Energinet ikke effektiviserer på bekostning af leveringskvaliteten.

Efter sjette princip skal Energinet fortsat foretage investeringer baseret på

el- og gassystemets behov. Energinet skal i den forbindelse sikre, at der

vælges den mest samfundsøkonomiske udbygning af el- og

gastransmissionssystemerne til tilfredsstillelse af behovet under

hensynstagen til en markedsbaseret risiko, der skal afspejle sig i

investeringsbeslutningerne. Der skal fastsættes en omkostningsramme der

udgør den økonomiske ramme om Energinets investeringer. Såfremt

projekterne medfører meromkostninger, der er væsentlige, og ikke i

forvejen indgår i den samlede indtægtsramme, kan der ansøges om tillæg

til indtægtsrammerne svarende til meromkostningerne.

Med hensyn til lovforslagets del om bestyrelsessammensætningen i

Energinet fremgår det videre af stemmeaftalen, at Energinets regulering

fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en

ny regulering kan stille mere målrettede krav til bestyrelsens

forretningsmæssige kompetencer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Ændring af Energinets formålsparagraf

3.1.1 Gældende ret

Efter § 2, stk. 1, i lov om Energinet er Energinets formål at sikre en

effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og

gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinet blev oprettet med henblik på at gennemføre den aftale om

fremtidssikring af energiinfrastrukturen, som et flertal af Folketingets

partier indgik den 29. marts 2004. Aftalen lå i forlængelse af den

energipolitiske aftale af 9. maj 2003 mellem regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Kristeligt Folkeparti, idet den udmøntede intentionen om at

gennemføre en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra

produktion og handel. Aftalen fastlagde således, at systemansvar og

transmission fremover skulle varetages som statslig virksomhed med det

formål at sikre effektiv drift og udbygning af den overordnede

infrastruktur og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

3.1.2 Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Energisektoren har udviklet sig væsentlig siden vedtagelsen af lov om

Energinet i 2004, hvor hovedfokus var på at gennemføre en ejermæssig

adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel.

Indpasning af vedvarende energi udgjorde derfor ikke en af

kerneopgaverne for Energinet.

Energisektoren har siden været og vil i endnu højere grad i de kommende

år være under omfattende forandring som følge af omstillingen mod et

klimaneutralt samfund. Vilkårene for Energinets opgaveløsning er derfor

ligeledes i forandring.

Energinets kerneopgave vil fortsat være at sikre en effektiv drift og

udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet samt at

sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Det er dog Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Energinet som en central

aktør i energisystemet også fortsat skal spille en væsentlig rolle i at

understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Dette bør

afspejles i et ændret formål for Energinet.

Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen om Energinets

formål i lov om Energinet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Energinet i højere grad i sin

opgavevaretagelse vil skulle bidrage til udviklingen af en klimaneutral

energiforsyning.

Samtidig er det væsentligt, at Energinets aktiviteter varetages på en

samfundsmæssigt ansvarlig måde. Ændringen vil derfor også medføre, at

Energinet generelt i sin virksomhed og opgavevaretagelse skal tage hensyn

til klima og miljø. Energinet skal således have fokus på det klimaftryk,

som Energinet sætter ved sin virksomhed. Det betyder eksempelvis, at drift

og udbygning af energiinfrastrukturen, så vidt det er muligt, skal ske ved

brug af klimavenlige teknologier. Herudover skal Energinet fortsat udøve

sin virksomhed under hensyn til forsyningssikkerhed og effektiv drift.

Formålet foreslås ændret således, at det ikke alene omfatter el- og

gasinfrastruktur men energiinfrastruktur generelt og opgaver med

sammenhæng hertil. Derved vil formålet rumme mulighed for, at

Energinet senere kan få nye opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af

Energinets eksisterende opgavegrundlag for at kunne bidrage til

udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Bestemmelsen indebærer

således ikke nye opgaver for Energinet, men fastlægger alene rammerne

for Energinets opgavevaretagelse. Nye opgaver vil kunne gives, hvis det er

i overensstemmelse med øvrig regulering, herunder særligt EU-regulering,

og vil skulle undergå en politisk stillingtagen med henblik på at vurdere,

om det er hensigtsmæssigt ud fra Energinets rolle, kompetencer og i

forhold til, hvilke løsninger andre aktører kan bidrage med.

3.2. Ny transparent proces for Energinets investeringer

3.2.1. Gældende ret

Efter § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet

og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt

behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget

forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af

velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende

energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør

af § 4, stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af

landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan

ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til

forskønnelse.

Efter § 4, stk. 2, skal udbygning efter stk. 1 forinden påbegyndelse være

belyst i en plan. Planen skal samtidig skitsere det fremtidige behov for

transmissionskapacitet bortset fra i de særlige tilfælde, hvor ændringer i

bestående eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse. Planen

skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, inden

udbygning efter § 4, stk. 1, kan påbegyndes. Udbygningen kan tidligst

påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

Efter § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at

udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse. Vurderes omkostningerne til

etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1

at være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter

stk. 2 og 3, på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 16,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 652 af 18. maj 2020 om systemansvarlig

virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

(systemansvarsbekendtgørelsen) og § 12 i bekendtgørelse nr. 1034 af 4.

november 2011 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for

det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet

(gastransmissionsbekendtgørelsen).

Efter § 4, stk. 8, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse på etablering af nye

gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående

gasopstrømsrørledningsnet.

Afgørelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet kan, for så vidt angår

eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89

og 91 i lov om elforsyning, og for så vidt angår gastransmissionsnet, efter

reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning, jf. § 22, stk. 1, i lov om

Energinet. Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinets

udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde, hvor § 4, stk. 3, ikke finder

anvendelse, kan efter reglerne nævnt i stk. 1 påklages af enhver med en

væsentlig og individuel interesse i planen.

Efter § 28, stk. 2, nr. 9, i lov om elforsyning skal Energinet udarbejde en

plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det

sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til

andre net. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3

fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af bl.a. Energinets

planlægningsopgave.

Efter § 12 i systemansvarsbekendtgørelsen skal Energinet gennemføre en

sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, der kan danne grundlag

for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold,

forsyningssikkerhed, systemdrift, forsknings- og udviklingsaktiviteter, der

er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission

og distribution af elektricitet, samt vurdering af behovet for ændringer,

demonteringer og nyanlæg af elforsyningsnet over 100 kV og alle

udlandsforbindelser. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst

10 år og kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes

i én eller flere årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen. Hvert andet

år udarbejder Energinet endvidere 10-årige netudviklingsplaner, der

indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Energinet

offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter § 13 i systemansvarsbekendtgørelsen drøfter Energinet og

Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af planerne. Energistyrelsen

kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere

emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af tilsynet med

Energinets virksomhed. Efter § 16, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen

er Energinet ansvarlig for de nødvendige ændringer, demonteringer og

nyanlæg af transmissionsnettet i henhold til planlægningen, jf.

bekendtgørelsens § 12.

Efter § 12, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning skal et

transmissionsselskab udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i

medfør af stk. 3 fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af stk. 1.

Efter § 7 i gastransmissionsbekendtgørelsen skal transmissionsselskaberne

gennemføre en sammenhængende, helhedsorientereret planlægning, der

kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige

markedsforhold og forsyningssikkerheden samt en vurdering af behovet

for etablering af nye transmissionsnet samt ændring og sløjfning af

eksisterende transmissionsnet. Planlægningen udføres med en tidshorisont

på mindst 10 år, og kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen

udmøntes i en eller flere årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen.

Hvert andet år udarbejder transmissionsselskaberne endvidere 10-årige

netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen og

Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaberne offentliggør planerne og

stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter § 8 i gastransmissionsbekendtgørelsen drøfter

transmissionsselskaberne og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold

af planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde

eller belyse yderligere emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til

varetagelsen af Energistyrelsens tilsyn med transmissionsselskabernes

virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at Kapitel V i Kommissionens forordning

2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om

kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder

bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og

behandlingen af sådanne ønsker.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet gør, at

energiområdet er præget af høj uforudsigelighed. Dette sætter nye krav til

opretholdelsen af forsyningssikkerheden og udviklingen og udbygningen

af el- og gastransmissionsnettene. Der er derfor behov for mest mulig

transparens og åbenhed om Energinets netudvikling, og en langsigtet

planlægning, der er robust over for den teknologiske udvikling. For at

sikre helhedstænkning i energisektoren, hvor de rigtige løsninger for

fremtidens energisystem vælges, er det nødvendigt med et tæt sammenspil

med politikere og interessenter på markedet. Det er blandt andet på den

baggrund, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er

behov for en ny proces for Energinets investeringer, for at styrke

transparensen om Energinets planer for udvikling og udbygning af den

overordnede infrastruktur for el og gas.

Der foreslås derfor en ny transparent proces for Energinets investeringer,

som indeholder et planlægnings- og godkendelseselement.

Med planlægningselementet foreslås det, at Energinet skal udarbejde en

langsigtet udviklingsplan for el- og gastransmissionsnettene. Planen skal

indeholde en kortlægning af behovene for udbygning af nettene i lyset af

forventede udviklinger i produktion og forbrug og skal tage hensyn til bl.a.

politiske aftaler. Derved vil f.eks. politiske målsætninger som energiøer og

landvindmølleloftet fra klimaaftale for energi og industri mv. 2020 blive

indført i planlægningen. Den langsigtede udviklingsplan skal give et

samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og det

langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmissionsnettene.

Relevante alternativer til netudbygning skal belyses, og den foretagne

afvejning mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede

løsninger skal beskrives. Den langsigtede udviklingsplan skal udarbejdes

gennem målrettet interessentinddragelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at særligt en

øget, målrettet inddragelse af relevante aktører tidligt i

udviklingsprocessen vil bidrage til helhedstænkning i energisektoren med

henblik på at sikre en koordineret og optimeret samlet netudvikling.

Inddragelsen af relevante aktører vil endvidere sikre, at Energinet i sin

planlægning afdækker relevante alternativer i udviklingen af el- og

gasnettet, således at de mest optimale samfundsøkonomiske løsninger

realiseres.

Det foreslås som led heri, at den endelige langsigtede udviklingsplan

offentliggøres, samt at den indsendes til klima-, energi- og

forsyningsministeren til orientering.

Den langsigtede udviklingsplan med langsigtede perspektiver,

udviklingsbehov i nettene og mulige løsningsforslag vil danne baggrund

for Energinets udbygning af nettene og for de projekter, som omfattes af

den foreslåede godkendelsespligt.

Godkendelseselementet skal sikre bedre rammer for politisk inddragelse,

samtidig med at den skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme

opståede behov, og derfor ikke må forsinke udbygningen af f.eks.

tilslutning af vindmølle- og solcelleprojekter.

For at sikre fleksibilitet er det bl.a. hensigten, at mindre projekter fortsat

vil skulle godkendes af Energistyrelsen. Yderligere forventes den i

systemansvarsbekendtgørelsen og gastransmissionsbekendtgørelsen

fastsatte grænse for disse mindre projekter, som Energistyrelsen skal,

godkende at blive hævet fra de nuværende 100 mio. kr. til 150 mio. kr. i

forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at langt størstedelen af Energinets

projekter vil falde ind under den foreslåede grænse for mindre projekter,

og dermed kan godkendes af Energistyrelsen frem for at skulle godkendes

af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Projekter på 150 mio. kr. og derover vil derimod oftest have større og mere

langsigtet indflydelse på udviklingen af el- og gastransmissionsnettene.

Afgørelse om godkendelse af disse projekter vil derfor skulle træffes af

klima-, energi- og forsyningsministeren. Derudover foreslås det, at

Energinets arbejde med visse større investeringer som f.eks.

udlandsforbindelser skal godkendes af ministeren forud for, at et endeligt

projekt er planlagt. Dermed sikres, at ministeren inddrages i overvejelserne

om sådanne projekter på et tidligt stadie, og derved sikres en tidlig politisk

inddragelse.

For yderligere at sikre politisk inddragelse foreslås endvidere, at

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inddrages forud for

klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse vedrørende ansøgninger

om godkendelse af særligt store projekter. Det drejer sig f.eks. om

udlandsforbindelser og andre anlægsprojekter med forventede

anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr., som kan være af stor politisk og

økonomisk betydning, og kan have væsentlige konsekvenser for

udviklingen af energiforsyningen og dermed for forbrugerne. Det er

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en formaliseret

inddragelse af Folketinget i højere grad vil skabe klarhed om det

parlamentariske grundlag for ministerens beslutning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der ikke er behov

for, at den nye proces for Energinets investeringer finder anvendelse for

gasopstrømsrørledningsnet. Det skyldes, at Energinet ikke på nuværende

tidspunkt ejer og driver gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i

ganske få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrømsrørledningsnet.

Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at have en fast kadence for

planlægning og en generel godkendelsespligt. Det foreslås derfor, at de

gældende regler om planlægning og godkendelse for udbygning af

gasopstrømsrørledningsnet opretholdes. I den forbindelse bemærkes, at

stemmeaftalen blandt andet vedrører fremtidssikring af den økonomiske

regulering af Energinet i forhold til den hidtil gældende hvile-i-sig-selv-

regulering. Energinets opgaver i forbindelse med

gasopstrømsrørledningsnet er ikke omfattet af hvile-i-sig-selv-

reguleringen, og stemmeaftalen er ikke møntet herpå.

Der foreslås indført en rammeregulering, således at de detaljerede regler

fastsættes ved bekendtgørelser med hjemmel i lovforslagets

bemyndigelser, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering,

samt at det inden for de foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at

tilpasse reguleringen til udviklingen i sektoren. Det foreslås, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om den transparente proces for Energinets investeringer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 8, 9, 18 og 19, samt

bemærkningerne hertil.

3.3. Ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet

3.3.1. Gældende ret

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-

regulering, hvilket indebærer, at Energinets indtægter fra brugernes

betaling over en årrække skal balancere med de omkostninger, som

Energinet skal dække. Yderligere skal Energinets formue holdes adskilt fra

statens formue. Energinet er underlagt en prisregulering, hvor de

nødvendige omkostninger samt en nødvendig forrentning af kapitalen kan

indregnes i tarifferne.

Den økonomiske regulering af Energinet er fastlagt i lov om Energinet, lov

om elforsyning, lov om naturgasforsyning og bekendtgørelse nr. 816 af 27.

juni 2016 om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Efter § 71, stk. 1, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 1, i lov om

naturgasforsyning fastlægges, hvilke omkostninger Energinet og denne

virksomheds helejede datterselskaber kan indregne i priserne for de

aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.

Dette er bl.a. transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed

efter lov om elforsyning og aktiviteter, som varetages af

transmissionsselskaber efter lov om naturgasforsyning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

afgræsningen af de omkostninger, der kan anses for nødvendige, samt om

fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget,

jf. § 71, stk. 2, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 2, i lov om

naturgasforsyning. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om

økonomisk regulering af Energinet.dk. Energinet kan i priserne for de

aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet,

indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig

forrentning af kapital, jf. § 2 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af

Energinet.dk. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at nødvendige

omkostninger især vil vedrøre indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,

betalte skatter og afgifter og renter af fremmedkapital. Efter

bekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal forrentningen af kapitalen i Energinet

alene muliggøre overholdelse af virksomhedens gældsforpligtelser samt

den yderligere konsolidering, der er nødvendig for en effektiv drift af

Energinet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3. Efter § 5 i bekendtgørelsen

sker afskrivning på aktiver efter årsregnskabsloven. §§ 7-8 i

bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om afvikling af differencer og

pristalsregulering.

Efter § 11 i lov om Energinet finder de gældende regler i

årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v. for

aktieselskaber, herunder de bestemmelser der gælder for statslige

aktieselskaber, anvendelse for Energinet. Energinets årsrapport revideres

af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens

regnskaber m.m. Den reviderede årsrapport forelægges klima-, energi- og

forsyningsministeren til godkendelse.

Efter § 12 i lov om Energinet skal Energinet og virksomhedens helejede

datterselskaber i deres interne regnskabsføring, for at undgå

forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning, føre

separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og

naturgasrelaterede aktiviteter og specificere indtægter fra ejerskab af

transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter,

gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og

separationsfaciliteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter § 12, hvilket er

udmøntet i §§ 9-10 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af

Energinet.dk.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Energinet er via sine kerneopgaver et naturligt monopol, der dermed ikke

er underlagt et effektiviseringspres fra et marked. Energinets

monopolaktiviteter og myndighedsopgaver er i dag underlagt hvile-i-sig-

selv-regulering, hvor nødvendige omkostninger overvæltes til forbrugerne

via tarifferne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den nuværende

hvile-i-sig-selv-regulering giver Energinet et mindre incitament til at drive

sin virksomhed effektivt, eftersom reguleringen potentielt giver mulighed

for, at stigende omkostninger kan overvæltes i tarifferne. Derudover giver

den nuværende regulering ikke den samme forbrugerbeskyttelse som en

indtægtsrammeregulering, hvor der lægges et periodevist loft over

opkrævningerne. Det er blandt andet på den baggrund, at Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en ny fremsynet

økonomisk regulering af Energinet, som balancerer forbrugerbeskyttelse

og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og rettidige

investeringer i forhold til grøn omstilling, fremtidigt behov og teknologisk

udvikling.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det derfor, at hvile-i-sig-

selv-reguleringen ændres til en indtægtsrammeregulering. En

indtægtsramme er et loft for, hvor mange indtægter Energinet må opkræve,

og afspejler Energinets samlede tilladte omkostninger samt forrentning.

Det betyder, at såfremt indtægterne overstiger den fastsatte indtægtsramme

vil der opstå en difference, der skal tilbagebetales til el- og gasforbrugerne.

Overordnet set vil en indtægtsramme blive sammensat af en

omkostningsramme og en forrentningsramme. Dertil kommer justeringer

af indtægtsrammen, eksempelvis i form af effektiviseringskrav.

Det foreslås, at omkostningsrammen vil udgøre et samlet beløb for de

omkostninger, Energinet kan få dækket af indtægtsrammen med

undtagelse af justeringer. Det foreslås, at forrentningsrammen vil udgøre

den maksimale forrentning, som Energinet kan opkræve. Det skal sikre, at

Energinet kan opnå en rimelig forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås, at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en

reguleringsperiode, hvor de overordnede rammer for Energinet i vidt

omfang er kendt på forhånd. I overensstemmelse med stemmeaftalen

foreslås det, at Forsyningstilsynet fastsætter reguleringsperiodens længde

ved udmøntning af en bemyndigelse efter lovforslaget.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at indtægtsrammen

skal afspejle omkostningsudviklingen. Rammen for Energinets

omkostninger fastsættes med udgangspunkt i de faktiske og de forventede

omkostninger. Den foreslåede regulering indeholder dermed et

fremadskuende element, der tager højde for de fremtidige investeringer til

bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.

Energinet varetager en række opgaver, som er placeret i forskellige

datterselskaber i koncernen. Den foreslåede økonomiske regulering vil

alene omfatte de selskaber, der varetager systemansvarlig virksomhed,

herunder Datahub, transmissionsvirksomhed samt

gastransmissionsselskab.

Det foreslås, at der for systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, på

elområdet indføres en forretningsplan. Forretningsplanen skal beskrive

systemansvarlig virksomheds aktiviteter og skal sikre mulighed for, at

selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsmæssige

prioriteringer, mens der samtidig er en større transparens om selskabets

aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført. Forretningsplanen baseres

på forventede omkostninger, hvilket vil sikre et fremsynet element og

mulighed for at få godkendt nye aktiviteter, herunder forskning og

udvikling, som selskabet vil skulle varetage i fremtiden. Selskabet kan

vælge at udføre aktiviteterne selv eller bestille f.eks. udviklings- og

innovationsprojekter, herunder hos transmissionsvirksomheder, såfremt

det vurderes mest hensigtsmæssigt.

I øvrigt foreslås det, at transmissionsselskaber på gasområdet får mulighed

for at indregne forventede meromkostninger i indtægtsrammen til

markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftudvikling og udvikling af

tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller

indpasning af grøn energi. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at dette vil sikre, at

transmissionsselskaber på gasområdet kan få godkendt nye aktiviteter, som

selskabet vil skulle varetage i fremtiden.

Endelig vil indtægtsrammen for den, der varetager

transmissionsvirksomhed på elområdet, og transmissionsselskaber på

gasområdet indeholde mulighed for forventede meromkostninger til nye

anlægsinvesteringer. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at dette vil sikre, at der kan foretages de nødvendige

investeringer i den overordnede infrastruktur for el og gas, der skal

understøtte den grønne omstilling.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at der stilles krav om

tilstrækkelig leveringskvalitet som en del af indtægtsrammereguleringen.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i

indtægtsrammen i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet i

eltransmissionsnettet med udgangspunkt i det planlægningsmål for

elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og

forsyningsministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske

niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet.

Det foreslås, at de overordnede rammer for den nye økonomiske

regulering fastsættes i lovgivningen. Dette sikrer en bedre parlamentarisk

forankring af rammerne for Energinets økonomi end i dag, hvor det i høj

grad sker gennem ejerskabsvaretagelsen. Det foreslås, at

Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye

økonomiske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være ansvarlig for at

udforme og fastsætte de detaljerede dele af reguleringen inden for den

ramme, der fastsættes i loven. Lovforslagets struktur følger således

»Stemmeaftale om et stærkt Forsyningstilsyn« af den 4. oktober 2017

mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og

Socialistisk Folkeparti.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4-6, og § 3, nr. 9-12, samt

bemærkningerne hertil.

3.4. Bestyrelsessammensætning i Energinet

3.4.1. Gældende ret

Efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet skal bestyrelsen for Energinet

samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt

indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning.

Det fremgår af stemmeaftalen, at Energinets regulering fremadrettet skal

baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering

skal stille stærkere krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Formålet er at skabe bedre rammer for klima-, energi- og

forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en

bestyrelsessammensætning i Energinet, der er passende i forhold til

selskabets forretning og situation. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer, at det enkelte bestyrelsesmedlem skal

bidrage med kompetencer og erfaringer, der er relevante for selskabet, og

at bestyrelsen som kollektiv skal have den rette kompetenceprofil til at

sikre langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige målsætninger, som

Energinet måtte have.

På baggrund af stemmeaftalen og Statens ejerskabspolitik foreslås en

ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, hvorefter bestyrelsen

sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige

kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde og herunder

sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

3.5. Offentliggørelse af ministerbeslutninger, vedtægter og årsrapport

3.5.1. Gældende ret

Efter § 19, stk. 1 i lov om Energinet skal beslutninger truffet i henhold til §

5, stk. 1, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på

offentliggørelse.

Efter § 19, stk. 2 kan enhver få udleveret Energinets vedtægter på

selskabets hovedkontor.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den

nuværende § 19 i lov om Energinet ikke er tidssvarende og kan give

anledning til uklarheder.

Det foreslås, at det fremadrettet kun er årlige ejerbeslutninger truffet i

henhold til Energinets vedtægter, der skal offentliggøres i

Erhvervsstyrelsens it-system.

Det foreslås herudover, at information om væsentlige ministerbeslutninger

vedrørende Energinet skal offentliggøres på Energinets hjemmeside. Det

vil gælde alle beslutninger truffet efter lov om Energinet, og ikke kun

beslutninger truffet i henhold til § 5, stk. 1. Forslaget vil medføre, at der

sikres offentlighed omkring centrale ministerbeslutninger vedrørende

Energinet, der træffes ad hoc.

Det foreslås desuden, at Energinet vil skulle offentliggøre selskabets

årsrapport og vedtægter på selskabets hjemmeside.

Det bemærkes, at Energinet allerede i dag offentliggør årsrapport og

vedtægter på deres hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3.6. Pligtmæssig digital kommunikation

3.6.1. Gældende ret

Lov om Energinet indeholder ikke generelle bestemmelser vedrørende

pligtmæssig digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af

selvbetjeningsløsninger.

Det er efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger m.v. til

myndighederne på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Der er

formfrihed ved henvendelse til Energinet og ved Energinets henvendelser

til myndigheder, borgere eller virksomheder.

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere

digitalt med myndigheder, skal dette være hjemlet ved lov. Begrebet

digital kommunikation omfatter både Digital Post, e-mails,

sms’er og

selvbetjeningsløsninger.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar

lovgivning, der skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, der er

letforståelig, og som kan omsættes til sikre og brugervenlige digitale

løsninger.

Som følge af den politiske aftale foreslås i dette lovforslag, at klima-,

energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om

pligtmæssig digital kommunikation for forhold omfattet af lov om

Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter

om forhold omfattet af loven. Ministeren vil herunder kunne fastsætte

regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for

obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. Det betyder,

at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og

virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige

myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks.

selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser,

indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digitalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, der er tillagt kompetencer

efter lov om Energinet. Det er i første omgang klima-, energi- og

forsyningsministeren og Energistyrelsen, der i medfør af

systemansvarsbekendtgørelsen og gastransmissionsbekendtgørelsen har

fået tillagt en række af klima-, energi- og forsyningsministerens

kompetencer efter lov om Energinet. Endvidere omfattes kommunikation

til og fra Energiklagenævnet, Forsyningstilsynet og Energinet.

Bemyndigelsen omfatter også klima-, energi- og forsyningsministerens

svar på henvendelser m.v. fra borgere og virksomheder. Det er her

hensigten i videst muligt omfang at anvende postløsningen Digital Post til

brug for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et centralt

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, og bemærkningerne hertil.

3.7. Godkendelse af forundersøgelser, tilsyn med vilkår og

klageadgang

3.7.1. Gældende ret

Efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet skal klima-, energi- og

forsyningsministeren forudgående godkende etablering af nye

elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net.

Der findes en tilsvarende bestemmelse i lov om elforsyning § 22 a, stk. 1,

som finder anvendelse for andre end Energinet.

Efter § 20, stk. 1, i lov om Energinet fører klima-, energi- og

forsyningsministeren tilsyn med, at Energinet og virksomhedens helejede

datterselskaber overholder bestemmelserne i lov om Energinet.

Efter § 22, stk. 1, kan afgørelser truffet af klima-, energi- og

forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, påklages til

Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, for så

vidt angår eltransmissionsnet, og efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om

naturgasforsyning, for så vidt angår gastransmissionsnet.

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Godkendelser af etablering af nye elforsyningsnet eller væsentlige

ændringer i bestående net efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet eller § 22

a, stk. 1, i lov om Elforsyning, gives under hensyn til væsentlige

samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone. Godkendelserne kan betinges af vilkår bl.a.

vedrørende miljø- og sikkerhedsmæssige forhold jf. § 4 a, stk. 2, eller § 22

a, stk. 2. Forud for etableringen af nye elforsyningsnet eller ændringer i

bestående net skal der i nogle tilfælde foretages selvstændige

forundersøgelser. Forundersøgelserne kan bl.a. bruges til at fastlægge den

præcise placering af elforsyningsnettene, undersøge havbunden for mobile

havbundstyper og menneskeskabte objekter samt lokalisere og bekræfte

udbredelsen af potentielt sårbare habitater.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er bør

være en udtrykkelig hjemmel til godkendelse af forundersøgelser på

søterritoriet, forud for etablering eller væsentlige ændringer af

elforsyningsnettet. Herved sikres, at der ved godkendelsen kan tages

stilling til forundersøgelsernes konsekvenser for miljøet, og stilles

eventuelle vilkår hertil.

Det foreslås endvidere, at tilsynsbestemmelsen i § 20 præciseres så det af

ordlyden fremgår, at der kan føres tilsyn med vilkår fastsat i forbindelse

med godkendelser efter loven. Herved sikres en klar hjemmel til, at der

kan føres tilsyn med alle vilkår i godkendelser.

Godkendelser efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet kan ikke påklages til

Energiklagenævnet efter den gældende § 22, stk. 1, om klageadgang. Da

tilsvarende godkendelser til andre selskaber end Energinet efter lov om

elforsyning, § 22 a, stk. 1, kan påklages til Energiklagenævnet, er det

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der bør være

samme klageadgang for afgørelser efter § 4 a. Det foreslås derfor, at § 22,

stk. 1, i lov om Energinet udvides til også at omfatte godkendelser efter § 4

a. Herved sikres, at der er samme klageadgang for tilsvarende

godkendelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7, 16 og 17, og bemærkningerne

hertil.

3.8. Justering af gebyrbestemmelser

3.8.1. Gældende ret

Efter § 51 b, stk. 1, og § 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning skal henholdsvis

Energinet og netvirksomhederne og efter § 30 a, stk. 1 og 2, i lov om

naturgasforsyning henholdsvis Energinet og selskaber, der driver

transmissionsvirksomhed eller distributionsvirksomhed efter bevilling

halvårligt betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til

dækning af omkostninger til bl.a. tilsyn. Det beløb, som skal indbetales, er

fastsat i lovene, og det fremgår af bestemmelserne, at de fastsatte gebyrer

reguleres en gang årligt med den sats for det generelle pris- og lønindeks,

der er fastsat af Finansministeriet. De regulerede beløb offentliggøres.

Beløbene er efter § 51 b, stk. 2, og § 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning

henholdsvis 4,68 mio. kr. (reguleret til 4,75 mio. kr.) og 0,9 mio. kr. og

efter § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning 0,82 mio. kr. og 0,09 mio.

kr. (ureguleret).

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning.

Der foreslås mindre ændringer i forhold til gebyrsatserne. Gebyret i

elforsyningslovens §51 b fastsættes til senest pris- og lønindeksregulerede

sats. Gebyrerne under naturgasforsyningsloven reguleres for at tilstræbe

balance. Gebyrerne forventes derfor at være svagt underfinansierede i en

periode, for at balancere en overdækning fra 2020, gebyret må derfor

forventes at stige ved næstkommende tilpasning.

For at tilstræbe balance efter budgetvejlednings bestemmelser foreslås det,

at beløbet efter §§ 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning fastsættes til 4,75 mio.

kr. Beløbet efter § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning foreslås nedsat

fra henholdsvis 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. 0,31 mio. kr. 0,03 mio. kr.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er en

række faktorer, der kan drive ændringer i omkostningerne forbundet med

de gebyrbelagte områder, og at udviklingen i priser og lønninger ikke er en

enestående, afgørende faktor i forhold til gebyrets størrelse. Det vurderes

derfor hensigtsmæssigt, at gebyrerne fremadrettet tilstræbes balanceret ud

fra de generelle retningslinjer beskrevet i Finansministeriets

budgetvejledning.

Det foreslås derfor, at beløbene ikke fremover årligt reguleres med den

sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten.

Både lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regulering og

lovforslagets del om ny transparent proces for Energinets investeringer

medfører behov for en begrænset tilførsel af ressourcer til

Forsyningstilsynet, idet lovforslaget medfører nye opgaver for

Forsyningstilsynet. De nye opgaver vedrører Forsyningstilsynets bidrag til

at udvikle, implementere og administrere den foreslåede nye økonomiske

regulering. Det vurderes, at de nye opgaver samlet set vil kræve tre ekstra

årsværk, dog fra 2022 alene to ekstra årsværk, da et årsværk knyttet til den

gældende regulering af Energinet overgår til den forslåede nye regulering.

Udover ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler til

konsulentbistand i forbindelse med udvikling af elementer i den nye

regulering af Energinet. Disse udgifter vurderes at udgøre omtrent 1,5 mio.

kr. i 2020.

Både lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regulering og del om

ny transparent proces for Energinets investeringer medfører behov for en

begrænset tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen, idet lovforslaget

medfører nye opgaver for Energistyrelsen, som vil blive holdt inden for

den økonomiske ramme fastsat i § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning og i §

30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Den begrænsede tilførsel af

ressourcer til Energistyrelsen vil være svarende til samlet et årsværk.

Følgende nye opgaver efter lovforslaget vil blive finansieret inden for

rammen af § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning eller § 30 a, stk. 3, i lov om

naturgasforsyning: Gennemgang af den langsigtede udviklingsplan efter

den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet, bistand til Forsyningstilsynet

til vurdering af projekter, som ikke kræver godkendelse efter den

foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og opgaver som følge af den

øgede transparens, offentlige inddragelse og løbende gennemgang af

anlægsprojekter under udvikling. Endelig vil gennemgang og vurdering af

forretningsplanen efter den foreslåede § 71 a i lov om elforsyning blive

finansieret inden for rammen af § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning.

For så vidt angår lovforslagets del om den nye transparente proces for

Energinets investeringer vil Energistyrelsen blive pålagt nye opgaver, som

vil blive finansieret ved timeafregning efter den gældende § 4 d, i lov om

Energinet. Disse opgaver er behandling af ansøgninger fra Energinet efter

den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet og samfundsøkonomiske

beregninger i forbindelse dermed. Disse opgaver vil i al væsentlighed

erstatte opgaver i relation til godkendelsesprocessen efter den gældende §

4, stk. 3, i lov om Energinet.

Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være 4,3 mio. kr. i

2020, 2,8 mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr. fremadrettet fra 2022 pga.

opgaver for Forsyningstilsynet, som gebyrfinansieres.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget. Særligt i

forhold til princip 2 om digital kommunikation foreslås det i lovforslaget,

at der fastsættes regler om pligtmæssig digital kommunikation i lov om

Energinet.

Den gældende § 44 b i lov om naturgasforsyning og den gældende § 92 b i

lov om elforsyning indeholder bemyndigelse for klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte krav om digital kommunikation,

herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger. Lov om

Energinet indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det foreslås derfor

med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren får

bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation

om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i

medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven og om

anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk

anvendelse for visse personer og virksomheder.

Lovforslaget indeholder ikke krav om anvendelse af bestemte digitale

systemer, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, og der er på

nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer i

eksisterende it-understøttelse. Det foreslås at fremtidssikre lovgivningen,

således at der også gives klima-, energi- og forsyningsministeren en

bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt

system i lov om Energinet.

I forhold til princip 6 om anvendelse af eksisterende infrastruktur er det

lagt til grund for lovforslaget, at såfremt denne bemyndigelse på et senere

tidspunkt vil blive udnyttet, vil det tilstræbes at anvende eksisterende

offentlig it-infrastruktur frem for at udviklenye it-systemer.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen implementeringsmæssige

konsekvenser for staten.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgifter forbundet med Forsyningstilsynets drift, herunder de øgede

opgaver, finansieres efter bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2018

om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om

elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 615 af 24. maj 2019 og

bekendtgørelse nr. 783 af 29. maj 2020 og bekendtgørelse nr. 1385 af 29.

november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i

Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 784 af 29. maj 2020. Forsyningstilsynet er

gebyrfinansieret af de virksomheder, der føres tilsyn med. Energinets

omkostninger i forbindelse dermed vil blive finansieret af brugerne over

Energinets tariffer i medfør af den gældende § 73 a, stk. 1, i lov om

elforsyning og den gældende § 36 a, i lov om naturgasforsyning. På

elområdet er der en systemtarif og en transmissionstarif, mens der på gas

er en transmissionstarif og en nødforsyningstarif. Nødforsyningstariffen er

dog ikke relevant i denne sammenhæng.

Lovforslaget forventes at medføre et begrænset merforbrug for Energinet

til at implementere og administrere lovforslagets del om ny fremsynet

økonomisk regulering af Energinet, herunder at den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, forud for hver reguleringsperiode skal

udarbejde en forretningsplan. Merforbruget vurderes særligt at være en

engangsomkostning ved overgangen til den nye økonomiske regulering,

herunder i forbindelse med ændring af dataindberetning. Store dele af de

data, der forventes at skulle indberettes, opgøres allerede af Energinet,

hvorfor der er tale om en begrænset meromkostning. Det forventes, at de

foreslåede effektiviseringskrav i den nye økonomiske regulering vil opveje

det begrænsede merforbrug. Med hensyn til den nye transparente proces

for Energinets investeringer vurderes opgaverne i al væsentlighed at være

af samme omfang, da Energinet allerede i dag udarbejder lignende planer

og ansøgninger og inddrager interessenter m.v.

Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige

og løbende administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt, og der

vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for Energinet. Der vil

med den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet blive indført

effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje det begrænsede

merforbrug til at implementere og administrere reguleringen.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder Energinet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre overimplementering af EU-retten.

Se nærmere afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering er det vurderet,

at de fem principper om agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da

lovforslaget ikke regulerer forhold, der er af betydning for eller til hinder

for varetagelse af hensynet bag disse principper.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget vil få mulige positive klima- og miljømæssige

konsekvenser, da det bliver tydeliggjort, at Energinets udvikling og

udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur skal understøtte

udviklingen mod klimaneutral energiforsyning, og at klima og miljø er

blandt de hensyn, Energinet skal varetage i deres samlede virksomhed.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter

benævnt VE-direktivet). Efter VE-direktivets artikel 15, stk. 1, sikrer

medlemsstaterne bl.a., at eventuelle nationale regler om

godkendelsesprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede

transmissions- og distributionsnet til produktion af elektricitet, fra

vedvarende energikilder, er forholdsmæssige og nødvendige og bidrager til

gennemførelse af princippet »energieffektivitet først«. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har vurderet, at den gældende § 4 i lov om Energinet

er i overensstemmelse hermed. Der er ligeledes ved udformningen af den

foreslåede nye transparent proces for Energinets investeringer taget hensyn

til at sikre, at denne vil opfylde kravene i VE-direktivets artikel 15, stk. 1.

VE-direktivet skal være gennemført i dansk ret senest 30. juni 2021.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er

iagttaget, og det vurderes, at der ikke er tale om overimplementering i

lovforslaget. Det vurderes ikke, at princip 4 (at EU-regulering

implementeres gennem alternativer til regulering) og princip 5 (at

byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under

hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer) er relevante, da der er tale

om en ønsket national regulering, som er udformet på en måde, som ikke

vil være i strid med VE-direktivet.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynets udmøntning af

bemyndigelserne vedrørende den foreslåede nye økonomiske regulering i

forhold til anvendelsen af flaskehalsindtægter skal være i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet.

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte. Der henvises i den

forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 11, hvori det er vurderet, at der ikke er

statsstøtteretlige elementer.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august 2020 til den 23.

september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små-

og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bornholms Energi og

Forsyning (BEOF), Bopa Law, Cerius, Center for Electric Power and

Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, Copenhagen Merchants, Dana

Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),

DANICA RESOURCES APS, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Biotek, Dansk Center for

Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),

Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),

Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk

Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,

Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA

Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, DI

–

Organisation

for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft Danmark, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn,

Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen,

Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Energy,

Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund

(3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet -

FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af

Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg

Kommune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor,

GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen

for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark

ApS, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, Håndværksrådet,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),

Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S,

KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),

Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns

Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling,

Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy,

NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,

Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark,

Partnerskabet for Bølgekraft, Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning

(REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, SEAS-NVE,

Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS,

Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS,

Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Tekniq,

Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers

Brancheforening, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG

Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee

B.V., Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus

Universitet

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudg konsekvenser/merudg

ifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

4,3 mio. kr. i 2020,

2.8 mio. kr. i 2021 og

1,9 mio. kr.

fremadrettet fra 2022

pga. opgaver for

Forsyningstilsynet,

som gebyrfinansieres.

Ingen

Implementeringskonsekv Ingen

enser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Under 4 mio. kr.

Ingen

Mulige positive, da det Ingen

bliver tydeliggjort, at

Energinets udvikling og

udbygning af den

overordnede el- og

gasinfrastruktur skal

understøtte udviklingen

mod klimaneutral

energiforsyning og at

klima og miljø er blandt

de hensyn, Energinet

skal varetage i deres

samlede virksomhed.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december

2018 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder.

NEJ

Forholdet til EU-retten

Er i strid med principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre

end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote i lov om Energinet indeholder en opregning af de

direktiver, som lov om Energinet gennemfører.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det af noten vil fremgå, at loven

indeholder bestemmelser, som delvist gennemfører dele af VE-direktivet,

som skal være gennemført i dansk ret senest den 30. juni 2021, frem for at

bidrage til gennemførelsen af det tidligere direktiv om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse af noten, at Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles

regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55 (eldirektivet), erstattes

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019

om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af

direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125

(elmarkedsdirektivet) (omarbejdning). De dele af eldirektivet, som er

gennemført i lov om Energinet, videreføres i elmarkedsdirektivet, hvorfor

noten opdateres.

Endelig følger det af den foreslåede nyaffattelse, at henvisningen til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om

foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og

infrastrukturinvesteringer, EU Tidende 2006, nr. L 33, side 22, udgår.

Dette direktiv er ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/941/EU af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om

ophævelse af direktiv 2005/89/EF. Ophævelsen medførte ingen

konsekvenser for lov om Energinet, da direktivet primært var

implementeret ved bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

med senere ændringer.

Til nr. 2

Efter den gældende § 2, stk. 1, i lov om Energinet er Energinets formål at

sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el-

og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

at Energinets

formål vil være at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og

varetage opgaver med sammenhæng hertil, og herved understøtte

udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Nyaffattelsen vil medføre, at Energinets formål bliver at eje, drive og

udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med

sammenhæng til overordnet energiinfrastruktur.

Dette omfatter for det første ejerskab, drift og udbygning af el- og

gastransmissionsnettene og varetagelse af de dertil knyttede opgaver som

systemansvarlig virksomhed på elområdet og transmissionsvirksomhed på

el- og gasområdet. Nyaffattelsen ændrer således ikke på, at Energinets

kerneopgave fortsat vil være at sikre effektiv drift og udbygning af den

overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og sikre åben og lige

adgang for alle brugere af nettene, herunder adgangen til Energinets eget

net samt, i samarbejde med netvirksomhederne, til distributionsnettene.

Energinet vil således fortsat skulle være en neutral aktør og som

certificeret TSO opfylde kravene om ejermæssige adskillelse af

transmissionsvirksomhed fra produktions- og handelsvirksomhed.

Yderligere vil nyaffattelsen sikre, at Energinets varetagelse af øvrige

nuværende opgaver omfattes af Energinets formål. Det gælder f.eks. at eje

og drive olierørledninger, gasopstrømsrørlednings- og

gasopstrømsanlægsvirksomhed, udstedelse af markedsforskrifter, jf. § 28,

stk. 2, nr. 12 og 13, i lov om elforsyning, markedsudvikling, gaslager og

forskning.

Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at Energinets formål udvides, så

Energinets formål ikke alene er ejerskab og drift af den overordnede

infrastruktur på el- og gasområdet, men også vil omfatte

energiinfrastruktur generelt og opgaver med sammenhæng hertil.

Produktion af el og gas vil ikke være omfattet af begrebet

energiinfrastruktur. Ved »opgaver med sammenhæng hertil« skal forstås

opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af eller på anden vis påvirker

den overordnede energiinfrastruktur og anvendelsen heraf.

Bestemmelsen vil dermed medføre, at Energinets formål vil rumme

mulighed for, at Energinet senere vil kunne varetage nye opgaver som

udviklingen mod klimaneutralitet og den grønne omstilling afstedkommer,

og som ligger i naturlig forlængelse af Energinets rolle.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke fastlægger nye opgaver for

Energinet, men alene rammerne for Energinets opgavevaretagelse. Der vil

således fortsat skulle være en selvstændig hjemmel til Energinets opgaver.

Bestemmelsen vil yderligere medføre, at Energinet i forbindelse med sin

opgavevaretagelse i højere grad vil kunne bidrage til udviklingen af en

klimaneutral energiforsyning. Det ændrede formål tydeliggør således

Energinets væsentlige rolle i forbindelse med udviklingen af en

klimaneutral energiforsyning.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1,

2. pkt.,

at Energinet skal varetage

hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige

adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift.

Formålet med bestemmelsen er at fremhæve en række hensyn og krav,

som Energinet skal og fortsat vil skulle inddrage og afbalancere i sin

opgavevaretagelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet vil skulle varetage hensyn til

forsyningssikkerhed. Ved forsyningssikkerhed forstås sandsynligheden

for, at der er el og gas til rådighed for forbrugerne, når det efterspørges.

Bestemmelsen fremhæver, at forsyningssikkerhed er et fremtrædende

hensyn for Energinet, men bestemmelsen pålægger ikke Energinet

specifikke krav i forhold til opretholdelsen af forsyningssikkerhed. De

mere specifikke krav fremgår af lov om elforsyning og lov om

naturgasforsyning.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Energinet generelt i sin

virksomhed skal indtænke og tage hensyn til klima og miljø. Energinet

skal således generelt tage hensyn til det klimaaftryk som Energinet sætter

ved sin virksomhed. Drift og udbygning af energiinfrastrukturen vil derfor

f.eks., så vidt det er muligt, skulle ske ved brug af klimavenlige

teknologier. Samtidig vil Energinet i sin øvrige opgavevaretagelse skulle

have fokus på opgavens effekt i forhold til klimamålsætningerne.

Derudover fremhæves, at Energinet skal sikre åben og lige adgang for alle

brugere af nettene. Den ejermæssige adskillelse af monopolaktiviteter fra

kommercielle aktiviteter, og dermed fra deltagelse i produktion og handel

med el og gas, som er et grundlæggende princip og vilkår for Energinets

virksomhed fremgår derved fortsat af Energinets formål. Det bemærkes, at

Energinets pligter i denne forbindelse er reguleret i lov om elforsyning og

lov om naturgasforsyning.

Som et bærende hensyn vil Energinet videre skulle sikre effektivitet i sin

drift. Effektivitet henviser både til omkostningseffektiv drift og en

samfundsøkonomisk effektiv opgavevaretagelse.

Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, som redegør

for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 3

Efter den gældende § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet skal Energinet

bl.a. varetage opgaven som uafhængig systemoperatør.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

at opgaven som

uafhængig systemoperatør udgår af bestemmelsen.

Bestemmelsen om Energinets varetagelse af opgaven som uafhængig

systemoperatør blev indsat i forbindelse med gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles

regler for det indre markedet for elektricitet ved lov nr. 466 af 18. maj

2011.

Gennemførelse af direktivet medførte, at der i lov om elforsyning blev

indsat bestemmelser, der indebar, at Energinet skulle være ejermæssigt

adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. For andre

transmissionsvirksomheder end Energinet blev det samtidigt bestemt, at de

enten skulle opfylde kravene om ejermæssig adskillelse eller overdrage

ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Energinet.

Energinet ville i denne konstellation skulle agere som uafhængig

systemoperatør. Bestemmelsen om denne alternative option til ejermæssig

adskillelse, der var indeholdt i § 19 b i lov om elforsyning, blev ophævet

ved lov nr. 662 af 8. juni 2017. Det er således ikke længere aktuelt, at

Energinet skal varetage opgaven som uafhængig systemoperatør, hvorfor

det foreslås, at § 2, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse

hermed.

Til nr. 4

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye

transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er

et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker

med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn,

skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af

vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af

pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af

landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan

ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til

forskønnelse.

Udbygning efter stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan,

der, bortset fra i de særlige tilfælde, hvor ændringer i bestående

eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse, samtidig skitserer

det fremtidige behov for transmissionskapacitet, jf. § 4, stk. 2. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan efter den gældende § 4, stk. 3,

bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse, og der kan

efter den gældende § 4, stk. 4, fastsættes vilkår for udbygningen, herunder

om bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og

ændringer i bestående net efter stk. 1 at være mindre end 100 mio. kr.,

udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2-4, på vegne af klima-,

energi- og forsyningsministeren, jf. gældende § 16, stk. 2, i

systemansvarsbekendtgørelsen og den gældende § 12 i

gastransmissionsbekendtgørelsen.

Kapitel V i Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om

fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i

gastransmissionssystemer indeholder endvidere bestemmelser om proces

for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne

ønsker.

Der foreslås en ny transparent proces for Energinets investeringer.

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om Energinet, at

Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der skal give et

samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både

kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger på disse behov.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal udarbejde en langsigtet

udviklingsplan, der giver et overblik over de forventede, fremtidige

transmissionsnet, udviklingen af transmissionsnettene og baggrunden

herfor. Den langsigtede udviklingsplan skal omhandle alle

anlægsprojekter, der planlægges påbegyndt inden for en kortere

tidshorisont, samt projekter der er under analyse med hensyn til, om disse

på længere sigt kan løse behov i energisystemerne, som er identificeret

eller forventes. Den langsigtede udviklingsplan skal ligeledes redegøre for

den strategiske tilgang til netudviklingen, herunder til reinvesteringer i

transmissionsnettet.

Den langsigtede udviklingsplan skal derudover indeholde en beskrivelse af

afvejningen af udbygning eller omlægning af transmissionsnettene, over

for driftsløsninger eller markedsbaserede løsninger samt løsninger ved

eventuelle andre aktører. Energinet skal endvidere i forbindelse med

planlagte anlægsprojekter redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag

for til- og fravalg af relevante, alternative løsningsmuligheder, som f.eks.

er fremkommet ved offentlig inddragelse efter den foreslåede § 4, stk. 2, 2.

pkt.

Detaljeringsgraden i den langsigtede udviklingsplan skal tage hensyn til

balancen mellem en dækkende beskrivelse af udviklingen af

transmissionsnettene og planens omfang, dog således at planen indeholder

tilstrækkelig dokumentation til at vurdere netudviklingen for såvel

interessenter som myndigheder. Den langsigtede udviklingsplan skal være

i et sprog og i en form, der er let tilgængelig for offentligheden.

Den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens og løbende

involvering af interessenter i udviklingen af nettene, og at de berørte

aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.

Det bemærkes, at det vil være en forudsætning for godkendelse af et

projekt eller indmeldelse af et projekt til EU efter den foreslåede § 4, stk.

3, at projektet er behandlet i den langsigtede udviklingsplan.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

fastsætte nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter den

foreslåede § 4, stk. 9, nr. 1, herunder om forudsætninger for og indhold af

planen.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2,

2. pkt.,

at der i forbindelse med

udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan skal ske offentlig

inddragelse.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig

høring. Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt

grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis kan ske på interessentmøder,

workshops, webinar eller via en skriftlig høring.

Processen for udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan skal

tilrettelægges, så der sikres løbende involvering af interessenter i

udviklingen af nettene, og at de berørte aktørers behov og bidrag til

løsninger tages i betragtning.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den

foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, vil fastsætte nærmere regler om offentlig

inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede

udviklingsplan.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2,

3. pkt.,

at Energinet skal

offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen

til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal offentliggøre den langsigtede

udviklingsplan, og at ministeren samtidig orienteres om den langsigtede

udviklingsplan, men ikke godkender planen.

Offentliggørelse af den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens.

Der kan være informationer af økonomisk eller kommerciel art, der ikke

kan offentliggøres svarende til reglerne om aktindsigt i lov om

offentlighed i forvaltningen. Der skal dog i videst muligt omfang tilstræbes

åbenhed.

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

at Energinet skal ansøge

klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller

godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af

godkendelsespligt, jf. stk. 8, nr. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter og indmeldelser af projekter

kræver godkendelse. Bestemmelsen vil medvirke til at sikre bedre rammer

for politisk inddragelse samt at investeringerne baseres på et

samfundsøkonomisk grundlag og på el- og gastransmissionsnettets

udviklingsbehov.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den

gældende § 21 i lov om Energinet kan bemyndige en under ministeriet

oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren. Det forventes, at ministeren i forbindelse

med første udmøntning af lovforslaget i medfør af den gældende § 21

delvist vil delegere kompetencen til at godkende projekter til

Energistyrelsen, således at styrelsen træffer afgørelse vedrørende

anlægsprojekter med forventede omkostninger under 150 mio. kr. Det

forventes således, at denne beløbsgrænse hæves fra de gældende 100 mio.

kr. til 150 mio. kr.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede § 4, stk. 9,

nr. 3, fastsætte regler om, hvilke projekter eller indmeldelser til EU, som er

omfattet af godkendelsespligten, og hvornår projekterne skal godkendes.

Ved vurdering af om godkendelse kan meddeles, vil der blive lagt vægt på,

om projektet er i overensstemmelse med den gældende § 4, stk. 1, i lov om

Energinet, om projektet er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg fra

ministeren efter den gældende § 4, stk. 6, og om projektet gennemføres i

overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn, jf. den gældende § 1

i lov om elforsyning og den gældende § 1 i lov om naturgasforsyning.

Det bemærkes, at såfremt der sker væsentlige ændringer af et projekt, som

klima-, energi- og forsyningsministeren kan det kræve fornyet

godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 3,

2. pkt.,

at det ansøgte

skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke

kan godkende et projekt eller indmeldelsen af et projekt til EU, hvis dette

ikke er belyst i den senest offentliggjorte langsigtede udviklingsplan eller

et tillæg hertil.

Med belyst i den langsigtede udviklingsplan forstås, at projektet skal være

behandlet i planen, dog uden at det behøver at være udførligt beskrevet,

dvs. at det vil være tilstrækkelig, at Energinet har beskrevet nogle

forventelige udviklinger, hvori projektet kan rummes, og hvor væsentlige

afledte konsekvenser for andre aktører kan udledes.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der ved vurdering af, om et

projekt kan godkendes, vil være fokus på det enkelte projekts betydning

for den samlede systemudvikling.

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 4,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren i en godkendelse efter stk. 3 kan fastsætte vilkår,

herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift

og bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes vilkår om orientering af

klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energistyrelsen om status for

det godkendte projekt, om indsendelse af oplysninger og om vurdering af

alternative løsningsmuligheder. Der kan herudover eksempelvis fastsættes

vilkår vedrørende indretningen og driften af nettene, herunder om sløjfning

og bortskaffelse af anlæg. Der vil således kunne fastsættes vilkår om bl.a.

sløjfning og bortskaffelse af det pågældende transmissionsanlæg, når det er

udtjent, og sløjfning og bortskaffelse af andre, nærmere angivne anlæg, der

erstattes af det anlæg, som projektet vedrører.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et

overblik over den foreslåede nye transparente proces for Energinet

investeringer.

Til nr. 5

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder de gældende

bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved etablering

af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående

gasopstrømsrørledningsnet.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 8, 1. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for

behandling af projekter, der forventes eller er ansøgt om godkendelse af

efter § 4, stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

indhente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter,

som Energinet har meddelt, at der forventes ansøgt om godkendelse af

efter den foreslåede § 4, stk. 3, eller hvor ansøgning er indsendt.

Uafhængig ekstern bistand vil kunne anvendes f.eks. i forhold til vurdering

af om økonomi og behovsvurderinger er fyldestgørende og korrekte. Ved

uafhængig ekstern bistand forstås bistand fra en tredjepart, som ikke har

været involveret i Energinets forberedelse af det konkrete projekt.

Det bemærkes, at behovet for at indhente uafhængig bistand inden

indsendelse af ansøgning kan opstå, når Energistyrelsen på et tidligere

stadie inddrages i et projekt.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 8, 2. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indhentelse af

uafhængig ekstern bistand, herunder om hvornår sådan bistand kan

indhentes.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energistyrelsen i

forbindelse med behandling af projekter om etablering af nye

samkøringslinjer mellem lande eller prisområder og visse andre større

investeringer vil kunne indhente ekstern bistand til vurdering af projektet,

elementer i projektet eller projektets business case. Dette kan f.eks. være

relevant i forbindelse med såvel tekniske som økonomiske elementer i

projektet, herunder beregning af flaskehalsindtægterne ved nye

udlandsforbindelser.

Det bemærkes, at det efter den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr. 3, i lov om

Energinet, vil være Energinet, som afholder omkostningerne til den

eksterne bistand.

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 9, 1. pkt.,

i lov om Energinet, at

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den

langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter de nærmere regler om den

foreslåede transparente proces for Energinets investeringer.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne fastsætte regler om den langsigtede udviklingsplan og dennes

udarbejdelse, grundlag og indhold, herunder om hvor ofte planen skal

udarbejdes, hvornår den skal indsendes til ministeren, og hvornår den skal

offentliggøres.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastætter regler om, at Energinet skal

udarbejde en langsigtet udviklingsplan hvert andet år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herudover kunne fastsætte

regler om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, herunder om

godkendelsespligtens omfang, tidsintervaller for ansøgning og Energinets

dokumentation i ansøgningen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets § 4, stk. 4, foreslås at indeholde

overgangsregler vedrørende etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet

og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9,

2. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren skal fastsætte regler om en række oplistede forhold.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9,

nr. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forudsætninger for og

indhold af den langsigtede udviklingsplan.

Bestemmelsen vil medføre, at ministeren fastsætter regler om, hvilke

forudsætninger der skal lægges til grund for den langsigtede

udviklingsplan, herunder grundantagelser og beregningsforudsætninger,

hvilket indhold den langsigtede udviklingsplan skal have, hvilke projekter

den langsigtede udviklingsplan skal omfatte og forholdet til godkendelsen

efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede

udviklingsplan vil skulle give et samlet overblik over den planlagte

netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af el-

og gastransmissionsnettet for en 20-årig periode.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede

udviklingsplan vil skulle udarbejdes på grundlag af Energistyrelsens

analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger som

følge af mellemliggende større ændringer i analyseforudsætningerne eller

grundlaget herfor, f.eks. ændringer i produktion, forbrug, brændsels- eller

elpriser. Det forventes videre, at Energinet på det grundlag vil skulle

identificere og dokumentere udviklingsbehovet i el- og

gastransmissionsnettet i den langsigtede udviklingsplan.

Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved

første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den

langsigtede udviklingsplan skal beskrive de planlagte projekter m.v. og

angive, hvilke af disse projekter der forventeligt på kort sigt vil blive

ansøgt om godkendelse af på grundlag af planen. Det forventes videre, at

den langsigtede udviklingsplan skal vedlægges en liste over samtlige

projekter med forventede anlægstidspunkter, som Energinet planlægger at

gennemføre, og dermed også anlægsprojekter, der ikke skal ansøges om

godkendelse af efter den foreslåede § 4, stk. 3, f.eks. reinvesteringer.

Opstår der behov for yderligere anlægsprojekter, som er belyst som mulig

udvikling i den langsigtede udviklingsplan, men ikke er listet heri, og som

planlægges gennemført eller skal godkendes inden en ny langsigtet

udviklingsplan foreligger, forventes der ved første udmøntning af

bemyndigelsen fastsat regler om, at Energinet skal opdatere listen og

offentliggøre og indsende listen til ministeren i overensstemmelse med den

foreslåede § 4, stk. 2.

Hvis der under planperioden opstår et uforudset behov for påbegyndelse

eller godkendelse af projekter, som ikke er belyst i den langsigtede

udviklingsplan forventes der herudover ved første udmøntning af

bemyndigelsen fastsat regler om, at Energinet vil kunne udarbejde et tillæg

til den langsigtede udviklingsplan. Dette skal sikre, at projekter, som ikke

er belyst i den langsigtede plan, kan beskrives i et tillæg frem for at skulle

afvente en ny langsigtet udviklingsplan. Dette kan f.eks. være relevant i

forhold til større uforudsete tredjepartshenvendelser, behov for større

netudviklingsprojekter som følge af omfattende tilslutning af vedvarende

energianlæg eller ikkebindende efterspørgselstilkendegivelser modtaget

efter Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om

fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i

gastransmissionssystemer.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9,

nr. 2,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse i

forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter nærmere regler om Energinets interessentinddragelse i

forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan og om

offentlig høring over et udkast til den langsigtede udviklingsplan.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af bestemmelsen

fastsætte krav til interessentinddragelsen og planlægningen heraf.

Bestemmelsen giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte krav til

dokumentation for interessentinddragelsen og om indsendelse af sådan

dokumentation til Energistyrelsen og andre myndigheder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forhold til offentlig høring

fastsætte nærmere krav til denne og fastsætte regler om offentliggørelse af

høringssvar og behandling af disse.

I forhold til interessentinddragelse forventes det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter

regler om, at Energinet løbende vil skulle foretage denne inddragelse

under udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Det forventes

videre, at Energinet skal involvere interessenter bredt, herunder

producenter, distributionsselskaber og andre brugere af infrastrukturen.

Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at Energinet skal

udarbejde forslag til en proces for interessentinddragelsen, som skal

drøftes med Energistyrelsen, og at Energistyrelsen kan stille krav til

processen. Det forventes videre, at både Energistyrelsen og

Forsyningstilsynet får mulighed for at deltage som observatører. Desuden

forventes Energinet at sammenfatte en afrapportering på den gennemførte

interessentinddragelse i forbindelse med offentliggørelsen af den

langsigtede udvikling.

I forhold til offentlig høring forventes det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter

regler om, at Energinet vil skulle sende et udkast til den langsigtede

udviklingsplan i offentlig høring. Det forventes videre, at de modtagne

høringssvar skal offentliggøres og indsendes til klima-, energi- og

forsyningsministeren sammen med den langsigtede udviklingsplan. Det

forventes, at Energinet i den sammenhæng vil skulle gøre rede for de

hensyn, der er taget i forhold til de modtagne høringssvar.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9,

nr. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter og

indmeldelser af projekter til EU, der kræver godkendelse efter den

foreslåede § 4, stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om det godkendelsespligtige område efter den foreslåede

§ 4, stk. 3, og på hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal

indhentes.

Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte godkendelsespligt for

anlægsprojekter, hvilket vil sige etablering og ændring af el- og

gastransmissionsnettet, som Energinet ønsker at gennemføre. Ministeren

kan i den forbindelse fastsætte en godkendelsespligt for anlægsprojekter,

som det findes relevant undergår en myndighedsvurdering.

Ministeren vil herudover kunne fastsætte godkendelsespligt for

modningsprojekter, hvilket vil sige projekter, som Energinet iværksætter

til afdækning af behov for og eventuelt valg af løsning på et konstateret

behov for transmission af el og gas. Ministeren kan i den forbindelse

afgrænse, hvilke modningsprojekter der omfattes af godkendelsespligt, og

på hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal indhentes.

Godkendelsen af modningsprojektet vil ikke være en godkendelse af et

senere anlægsprojekt. Energinet vil således skulle ansøge om godkendelse

af selve anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, når projektet er

modnet og klar hertil.

Ministeren kan herudover fastsætte regler om, hvilke indmeldelser til EU,

som omfattes af godkendelsespligt. Dette kan f.eks. være indmeldelse af

projekter til EU-Kommissionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse

(kaldet PCI-projekter).

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 3, fastsætter

regler om, at Energinet efter § 4, stk. 3, vil skulle ansøge om godkendelse

af tre typer projekter og indmeldelser. For det første visse anlægsprojekter,

for det andet større modningsprojekter og for det tredje visse indmeldelser

af projekter til EU.

I forhold til anlægsprojekter forventes godkendelsespligten at omfatte

projekter, der kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede §

71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2.

pkt., i lov om naturgasforsyning, og som har en væsentlig betydning for

udbygning og omlægning af transmissionsnettet. Kriteriet for

godkendelsespligt forventes således at være dobbeltleddet. For det første

skal projektet kunne medføre tillæg til indtægtsrammen efter den

foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede §

37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning. For det andet er det kun

etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående

net, som vurderes at have en væsentlig betydning for nettet, som skal

godkendes. Hermed forventes det ikke, at alle projekter, som kan medføre

tillæg til indtægtsrammen, skal godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke herved ændres ved tilsynet efter den

gældende § 20 i lov om Energinet. Tilsynet efter § 20 omfatter således

fortsat også projekter, som ikke kræver godkendelse i henhold til § 4, stk.

3, og disse projekters overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov om

Energinet.

I forhold til større modningsprojekter forventes godkendelsespligten

fastsat således, at Energinet for eltransmissionsnettet vil skulle søge om

godkendelse i de tilfælde, hvor mulige løsninger på et konstateret behov

kan medføre en betydelig udbygning af transmissionsnettet. Dette kan

f.eks. være tilfældet ved nye samkøringslinjer mellem lande eller

prisområder væsentlige kapacitetsudvidelser af sådanne forbindelser, og

hvor andre aktører eventuelt kan bidrage med en løsning. Med hensyn til

gastransmissionsnettet forventes godkendelsespligten fastsat, således at

Energinet vil skulle søge om godkendelse til større modningsprojekter i de

tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af

gastransmissionsnettet.

Godkendelseskravet forventes således ved første udmøntning af

bemyndigelsen alene at finde anvendelse på større modningsprojekter, der

har væsentlige elementer af funktionalitet eller kapacitet involveret.

I forhold til større modningsprojekter forventes det, at Energinet vil skulle

søge om godkendelse til gennemførelsen af analyser af mulige løsninger

på det konstaterede behov. Energinet forventes således ikke at kunne

færdiggøre analysearbejdet og udpege et ønsket projekt til løsning af det

konstaterede behov uden ministergodkendelse, men vil dog kunne arbejde

videre med projektet under godkendelsesforløbet.

Det bemærkes i øvrigt, at der ved klima-, energi- og forsyningsministerens

godkendelse af et modningsprojekt vil kunne fastsættes vilkår efter den

foreslåede § 4, stk. 4, herunder om vurdering af alternative

løsningsmuligheder. Der vil herudover efter den foreslåede § 4, stk. 4,

kunne fastsættes vilkår om, at Energinet skal orientere klima-, energi- og

forsyningsministeren om, hvilket af de mulige projekter Energinet ønsker

at arbejde videre med, inden dette projekt overgår til nærmere

planlægning.

I forhold til indmeldelser af projekter til EU forventes godkendelsespligten

fastsat således, at den vil omfatte indmeldelse af projekter til EU-

Kommissionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-

projekter).

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes det videre, at der

fastsættes regler om, at visse projekter og indmeldelser af projekter

vedrørende gastransmissionssystemet delvist vil blive undtaget fra

godkendelsespligten. Det forventes således, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om, at projekter, som er omfattet af

den fastsatte proces for ny kapacitet i kapitel V i efter Kommissionens

forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel

om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer, delvist

undtages fra godkendelsespligten.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved

første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om en

opsamlingsbestemmelse, således at det sikres, at alle anlægsprojekter, som

forudsætter ekspropriation, vil skulle godkendes. Det bemærkes i øvrigt, at

baggrunden for, at disse projekter vil skulle godkendes efter § 4 i lov om

Energinet, i forhold til elområdet er, at godkendelsen delvist danner

grundlag for den efterfølgende afgørelse efter § 27 i lov om sikkerhed ved

elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel. I forhold til

gasområdet vil grundlaget for ansøgningen om tilladelse til at iværksætte

ekspropriation typisk indeholde forudgående tilladelser til det konkrete

projekt efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Med hensyn til andre relevante

tilladelser for konkrete anlægsprojekter følger tilladelserne herom af anden

lovgivning. Der kan eksempelvis være tale om miljøtilladelse og/eller

tilvejebringelse af plangrundlag efter planloven. Der vil således ikke blive

ændret ved retstilstanden i forhold til ekspropriation.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at ministeren i helt

særlige tilfælde vil kunne bestemme, at et konkret anlægs- eller

modningsprojekt skal godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3. Dette kan

eksempelvis være tilfældet ved større reinvesteringer, som ikke kan

medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om

naturgasforsyning.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9,

nr. 4,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om krav til ansøgning om

godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og

indhold.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter nærmere regler om Energinets indsendelse af ansøgning om

godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og om

ansøgningens indhold.

Med hensyn til ansøgningens indhold vil bestemmelsen medføre, at klima-

, energi- og forsyningsministeren fastsætter krav til Energinets

dokumentation i ansøgningen, herunder om anvendelse af

analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger, og om

at ansøgningen skal være af en sådan karakter og omfang, at der kan ske

en fyldestgørende vurdering af ansøgningen på baggrund af de kriterier,

der skal lægges vægt på ved godkendelsen. Detaljeringsgraden af den

krævede dokumentation kan afhænge af projektets udviklingstrin, således

at der stilles større krav til detaljeringsgraden for anlægsprojekter end for

modningsprojekter.

I forhold til ansøgningens indhold forventes det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter

regler om, at ansøgningen udførligt skal beskrive og dokumentere behovet

for projekterne, samt deres løsningsalternativer og økonomi.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet i

forbindelse med større investeringer skal afdække muligheden for, at den

reelle risiko indgår i de samfundsøkonomiske business cases, eksempelvis

i form af alternativ diskonteringsrente. Dette skal sikre, at markedsrisikoen

ved Energinets investeringer afspejler sig i investeringsbeslutningerne.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet i

forbindelse med etablering af samkøringslinjer mellem lande eller

prisområder skal angive estimerede flaskehalsindtægter som følge af

etableringen samt eventuel påvirkning af flaskehalsindtægter fra andre

samkøringslinjer.

Etablering af samkøringslinjer er relativt omkostningstunge projekter, hvor

opgørelsen af økonomiske gevinster og omkostninger er afgørende i

vurderingen af, hvorvidt en handelsforbindelse er samfundsøkonomisk

rentabel. Flaskehalsindtægter kan udgøre en væsentligt del af den

økonomiske gevinst ved en handelsforbindelse, hvor flaskehalsindtægter

forekommer som følge af prisforskelle på elmarkedet pga. begrænset

handelskapacitet mellem prisområder. En fuldt udnyttet forbindelse skaber

flaskehalsindtægter, hvis der er en prisforskel mellem de to forbudne

områder.

Det bemærkes, at det ved klima-, energi- og forsyningsministerens

godkendelse af anlægsprojekter vedrørende samkøringslinjer forventes, at

der vil blive fastsat vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, om at Energinet

årligt skal indsende oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter til

Forsyningstilsynet. Såfremt der er væsentlige og gentagne afvigelser

mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter for godkendte

samkøringslinjer vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne

fastsætte regler om øget dokumentation for estimater af

flaskehalsindtægter ved ansøgning om godkendelse af fremtidige

samkøringslinjer.

Det bemærkes i øvrigt, at Energistyrelsen løbende vil have en dialog med

Energinet og have gennemgået foreløbige oplysninger om projekterne

forud for Energinets indsendelse af ansøgningen til klima-, energi- og

forsyningsministeren om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et

overblik over den foreslåede nye transparente proces for Energinets

investeringer.

Til nr. 6

Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet, kan etablering af nye

elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net

kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Godkendelsen meddeles under hensyn til væsentlige samfundsmæssige

interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske

zone og kan betinges af vilkår jf. den gældende § 4 a, stk. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 4 a, stk. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren også skal godkende forundersøgelser forud for

projekter, som er omfattet af bestemmelsen.

Godkendelse af forundersøgelser skal meddeles under hensyn til

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter i overensstemmelse med bekendtgørelse nr.

1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved

projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på

havet.

Til nr. 7

Efter den gældende § 4 a, i lov om Energinet, kan etablering af nye

elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net

kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Efter den gældende § 4, stk. 3, skal visse projekter ligeledes godkendes

efter denne bestemmelse.

Det følger af den forslåede ændring af

§ 4 a, stk. 1,

at bestemmelsen

præciseres, således at det fremgår af bestemmelsen, at § 4, stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse. Det vil herefter fremgå tydeligt, at nogle projekter

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone både skal have en

tilladelse efter § 4, stk. 3, og en tilladelse efter § 4 a.

Der foretages ikke en materiel ændring af bestemmelsen, men alene en

præcisering for at tydeliggøre sammenhængen mellem de to

godkendelsesbestemmelser. Forundersøgelser vil fortsat ikke skulle

godkendes selvstændigt efter § 4, stk. 3.

Til nr. 8

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om indhentelse af

uafhængig ekstern bistand.

Det følger af den foreslåede i

§ 4 d, stk. 1, nr. 3,

i lov om Energinet, at

Energinet skal betale omkostninger til eventuel indhentelse af uafhængig

ekstern bistand efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 9.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal afholde omkostninger til

indhentelse af ekstern bistand i de tilfælde, hvor sådan bistand efter regler

fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk. 9, indhentes i forbindelse med

behandling af en ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk.

Til nr. 9

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forelæggelse af

ansøgning om godkendelse af projekter for et udvalg nedsat af Folketinget.

Det følger af den foreslåede

§ 4 e, stk. 1,

i lov om Energinet, at projekter

forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, skal forelægges et udvalg nedsat af

Folketinget, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter, som er omfattet af

godkendelsespligt efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, skal

forelægges for et udvalg nedsat af Folketinget forud for endelig afgørelse.

Det er hensigten, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, som

projekterne forelægges for.

Godkendelser efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan være af stor politisk

betydning og kan have store både økonomiske og øvrige konsekvenser for

udviklingen af energiforsyningen og for brugerne. Det foreslås derfor, at

udvalget inddrages i relation til store projekter, som vil blive nærmere

afgrænset ved udmøntning af bemyndigelsen efter den foreslåede § 4 e,

stk. 3.

Det bemærkes, at forelæggelser for udvalget vedrørende Energinets

ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan indeholde

fortrolige oplysninger, som udvalgets medlemmer ikke uberettiget må

videregive.

I forhold til oplysninger angående Energinets ansøgninger om godkendelse

efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan det særligt være hensyn til at beskytte

oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om

drifts- eller forretningsforhold el.lign. eller hensyn til det offentliges

økonomiske interesser, som kan medføre, at oplysninger må anses for at

være fortrolige.

Det følger af den foreslåede § 4 e,

stk. 2,

at kan udvalget ikke tilslutte sig

meddelelse af en godkendelse, som nævnt i stk. 1, underretter udvalget

klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren er

forpligtet til at forelægge udvalget en ansøgning forud for afgørelse efter

den foreslåede § 4, stk. 3. Ministeren er ikke forpligtet til at følge

udvalgets indstilling.

Det følger af den foreslåede § 4 e,

stk. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter som

er omfattet af stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

afgrænser, hvilke projekter som vil skulle forelægges udvalget forud for

godkendelse, således at alene projekter med væsentlig betydning for

energiforsyningen omfattes af pligten hertil.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning fastsætter regler om, at udbygning i relation til

samkøringslinjer mellem lande eller prisområder og andre anlægsprojekter

med forventede anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr. vil være omfattet

af stk. 1, og derved skal forelægges udvalget forud for ministerens

godkendelse.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger om den

foreslåede nye transparente proces for Energinets investeringer.

Til nr. 10

Efter den gældende § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, skal Energinets

bestyrelse samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige

kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og

samfundsforhold.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

at bestyrelsen

sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige

kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder

sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Bestemmelsen vil medføre, at der skabes bedre rammer for klima-, energi-

og forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en

bestyrelsessammensætning, der er passende i forhold til selskabets

forretning og situation. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal bidrage med

kompetencer og erfaringer, der er relevante for selskabet, og bestyrelsen

skal som kollektiv have den rette kompetenceprofil til at sikre hensynet til

langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige målsætninger selskabet måtte

have.

Den foreslåede ændring er en gennemførelse af stemmeaftalen, hvoraf det

fremgår, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere

forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering kan stille stærkere

krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Til nr. 11

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at Energinet skal føre

selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk.

1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede

datterselskaber.

Det følger af den foreslåede

§ 12, stk. 3,

i lov om Energinet, at Energinet

skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter §

14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets

helejede datterselskaber.

Bestemmelsen vil medføre en regnskabsmæssig adskillelse mellem

aktiviteter i forbindelse med lån som nævnt i § 14, stk. 1, i lov om

Energinet og øvrige aktiviteter i forbindelse med Energinet og Energinets

helejede datterselskaber.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen er en konsekvens af, at Energinet

har gennemgået en organisationsændring. En organisationsændring af

Energinet kræver ikke lovændringer, da gældende § 2, stk. 3 og 4, giver

mulighed for, at Energinet inden for rammerne af § 2, stk. 5 og 6, kan

strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt.

Organisationsændringen kræver dog en tydeliggørelse af, at de forskellige

aktiviteter i den foreslåede § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, holdes adskilt, for at

sikre, at det ikke er i strid med de statsstøtteretlige regler.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke direkte eller indirekte

ydes statsstøtte til datterselskaber i Energinet i strid med statsstøtteretten.

Det er vurderet, at Energinets moderselskabs aktiviteter ikke udgør

økonomiske aktiviteter i statsstøtteretlig forstand. Derimod har visse af

datterselskaberne fået overdraget aktiviteter af økonomisk karakter,

hvorfor det skal sikres, at datterselskaberne ikke får adgang til statsmidler

gennem Energinets moderselskab.

De statslige udlån i medfør af den gældende § 14, stk. 1, medfører ikke, at

Energinet bliver modtager af statsstøtte, så længe det sikres, at

långivningen til datterselskaberne sker på markedsbaserede vilkår i

overensstemmelse med de gældende § 46, stk. 1, i lov om elforsyning og §

28 c i lov om naturgasforsyning. Dog vil nogle af de pengestrømme, der

foreslås i den nye økonomiske regulering i den foreslåede § 71 i lov om

elforsyning og § 37 d i lov om naturgasforsyning, medføre behov for at

sikre, at statslige genudlån til Energinet ikke direkte eller indirekte

indebærer, at der ydes en statsstøtteretlig fordel for datterselskaber. Det

drejer sig eksempelvis om den situation, hvor Energinet dækker et fradrag

ved et af sine datterselskaber som følge af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6,

i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, i lov om

naturgasforsyning, hvor det foreslås, at der kan ske beløbsmæssige

justeringer af indtægtsrammen.

Som følge af den foreslåede ændring vil det gældende stk. 3 herefter blive

stk. 4.

Til nr. 12

Efter den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet kan Energinets

overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens

elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter tilbageføres til de respektive

forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

at henvisningen

i bestemmelsen til § 12, stk. 1, udvides, således at der også henvises til §

12, stk. 3.

Denne ændring har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 12,

hvorefter Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter

finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem

Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Overskud efter disse

regnskaber efter § 12, stk. 3, foreslås også at kunne tilbageføres til de

respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering. Det

er således tillige nødvendigt, at der henvises til § 12, stk. 3, i § 13, stk. 1.

Der foreslås ikke øvrige ændringer af den gældende retstilstand i § 13, stk.

Til nr. 13

Den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om Energinet er »Offentlighed«.

Det følger af den foreslåede ændring af

overskriften

til kapitel 7, at den

ændres til: »Offentlighed og digitalisering«.

Den foreslåede ændring af overskriften har sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der foreslås indsat en

bemyndigelsesbestemmelse i kapitel 7 til at fastsætte regler om digital

kommunikation. Overskriften ændres derfor, så den svarer til indholdet af

kapitlet.

Til nr. 14

Efter den gældende § 19, stk. 1, i lov om Energinet skal beslutninger

truffet i henhold til lovens § 5, stk. 1, indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Der findes ikke på

nuværende tidspunkt regler om offentliggørelse af øvrige beslutninger

truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende Energinet.

Efter den gældende § 19,

stk. 2,

i lov om Energinet kan enhver få udleveret

Energinets vedtægter på selskabets hovedkontor.

Det følger af den forslåede

§ 19, stk. 1,

at årlige ejerbeslutninger

vedrørende Energinet, truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal

offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det alene vil være årlige

ejerbeslutninger truffet i henhold til Energinets vedtægter, der skal

offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Ved ejerbeslutninger forstås årligt tilbagevendende beslutninger

vedrørende Energinet, der i statslige aktieselskaber almindeligvis ville

være truffet på en årlig generalforsamling. Generalforsamlinger i statslige

aktieselskaber er åbne for pressen, og det er hensigten med bestemmelsen

at skabe en lignede offentlighed, idet der ikke afholdes generelforsamling

for Energinet, da klima-, energi- og forsyningsministeren som eneejer af

selskabet udøver sine beføjelser ved beslutning.

Det følger af den foreslåede § 19,

stk. 2,

at Energinet skal offentliggøre

information om væsentlige beslutninger truffet af klima-, energi- og

forsyningsministeren vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at væsentlige beslutninger truffet

af klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffes efter lov om

Energinet, vil skulle offentliggøres på Energinets hjemmeside.

Bestemmelsen vil omfatte alle væsentlige beslutninger vedrørende

Energinet, og ikke alene dem der træffes efter den gældende § 5, stk. 1, i

lov om Energinet.

Ved vurderingen af, om en beslutning er væsentlig, vil der skulle lægges

vægt på, om beslutningen har en central eller stor betydning for Energinet

på kort eller længere sigt. At bestemmelsen alene omfatter væsentlige

beslutninger skyldes, at ministeren træffer et stort antal beslutninger om

Energinet, hvorfor offentliggørelse af alle beslutninger ville risikere at

fjerne fokus fra de væsentligste beslutninger og være uhensigtsmæssigt af

praktiske grunde.

Da der er tale om offentliggørelse af information om ministerens

beslutninger, er det forventningen, at Energinet løbende vil være i dialog

med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om udmøntningen af

bestemmelsen, herunder særligt forud for offentliggørelse af information

om de enkelte beslutninger.

Der stilles ikke med bestemmelsen krav til tidspunktet for offentliggørelse

af information. Tidspunktet for offentliggørelse vil herved kunne tilpasses

til eventuelle hensyn til midlertidig fortrolighed. Offentliggørelse bør dog

ske så snart dette er muligt, og ikke ugrundet udsættes.

Det bemærkes, at nærmere rammer for offentliggørelsen kan fastsættes i

Energinets vedtægter, der også i dag opstiller rammer for Energinets

offentliggørelse af ministerbeslutninger.

Endvidere bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke er til hinder for

offentliggørelse af information om mindre væsentlige

ministerbeslutninger.

Det følger af den foreslåede

§ 19, stk. 3,

at Energinet vil skulle

offentliggøre selskabets årsrapport og vedtægter på selskabets hjemmeside.

Bestemmelsen vil medføre, at enhver skal kunne finde Energinets

vedtægter og årsrapport på selskabet hjemmeside frem for som tidligere,

hvor disse kunne udleveres i fysisk form. Det bemærkes, at Energinet

allerede offentliggør vedtægter og årsrapport på hjemmesiden, og at dette

med den foreslåede ændring gøres pligtmæssigt.

Det bemærkes, at dette svarer til de gældende regler for statslige

aktieselskaber efter selskabslovens § 356.

Der henvises til afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger, som redegør

for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 15

Der er i gældende lov om Energinet ingen generelle bestemmelser om

digital kommunikation. Der er efter gældende ret således mulighed for, at

Energinet eksempelvis kan indgive ansøgning mv. til klima-, energi- og

forsyningsministeren i medfør af den gældende § 4 i lov om Energinet på

papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde i overensstemmelse med

gældende regler.

Det følger af den foreslåede

§ 19 a, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i

medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal

ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der ikke er indgivet

digitalt, afvises af den pågældende myndighed.

Med den foreslåede ændring får klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation

om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i

medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler

om, at Energinet har pligt til at kommunikere digitalt om forhold, der er

omfattet af den lovgivning, der er knyttet til lov om Energinet. Dette

gælder både i forhold til kommunikation med myndigheder, f.eks.

Energistyrelsen og Forsyningstilsynet, og i forhold til private borgere eller

virksomheder.

Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvordan den digitale kommunikation skal foregå.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler om digital

kommunikation i forbindelse med Energinets ansøgninger efter den

foreslåede § 4, stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at

henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening,

afvises af den pågældende myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at

vejledning til borgere om, hvordan kommunikationen skal være for ikke at

blive afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmelse med

forvaltningsloven.

Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1,

2. pkt.,

at ministeren kan

fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om at

henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening,

afvises af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligatorisk

anvendelse for visse personer og virksomheder.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt

system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og

virksomheder.

Fastsættelse af regler om brug af bestemte digitale systemer kan bl.a. være

krav om anvendelse af selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater,

digital signatur eller lignende i eksempelvis ansøgningssager. Der er på

nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer i

eksisterende it-understøttelse, men det foreslås at fremtidssikre

lovgivningen, således at klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt

system i lov om Energinet. Såfremt denne bemyndigelse på et senere

tidspunkt vil blive udnyttet, vil det tilstræbes at anvende eksisterende

offentlig it-infrastruktur frem for udvikling af nye it-systemer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening,

afvises af den pågældende myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at

vejledning til borgerne om, hvorledes kommunikationen skal være for ikke

at blive afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmelse med

forvaltningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer og

virksomheder fra kravet om pligtmæssig digital kommunikation, herunder

om brugen af selvbetjeningsløsninger. Fritagelse kan ske, hvis der

foreligger særlige forhold.

Det bemærkes, at en fritagelse fra tilslutning til Digital Post fra offentlige

afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en konkret digital

selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital Post giver ikke adgang til en

generel fritagelse fra digitale selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug

af en digital selvbetjeningsløsning er en konkret forvaltningsafgørelse i det

enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder for afslag på fritagelse fra brug af en

digital selvbetjeningsløsning.

Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfælde vurderer, at

der foreligger særlige forhold, der medfører, at visse borgere eller

virksomheder ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal

myndigheden anvise, hvordan borgere eller virksomheder i stedet skal

indgive en klage mv. Særlige forhold kan for eksempel være særlige

handicap, manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,

sprogvanskeligheder m.v., der medfører, at borgere og virksomheder ikke

kan ansøge digitalt.

Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en midlertidig fritagelse,

hvis en borger eller en virksomhed f.eks. har mistet adgangsoplysninger til

nem-id eller midlertidigt er uden internetforbindelse. Det vil indgå i

vurderingen, om der er meddelt undtagelse for digital kommunikation af

en anden offentlig myndighed for samme forhold. I de tilfælde, hvor der

f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det

vurderes at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virksomheder og

borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske

myndigheder.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed

til at udøve de beføjelser, som ministeren har fået tillagt efter denne

bestemmelse, jf. gældende § 21.

Det følger af det foreslåede § 19 a,

stk. 2,

at en digital meddelelse anses for

at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Meddelelsen anses for at være tilgængelig for modtageren fra det

tidspunkt, hvor modtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med

indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår

modtageren gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for modtageren på det

tidspunkt, hvor modtageren kan behandle eller læse meddelelsen. Dette

tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet

eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00,

anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning mv., der er tilgængelig i modtagerens system eksempelvis

23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november,

uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i en myndighed og gør sig

bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal

arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist

registreres, hvornår en ansøgning mv., er kommet frem. Hvorvidt

fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende

forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af

særlovgivningen, herunder efter Justitsministeriets vejledning om

beregning af klagefrister. I de tilfælde, hvor modtageren har behov for at

gøre sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der

kunne fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel dato som et præcist

klokkeslet for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være kommet

frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som

følge af problemer med modtagerens it-system eller andre lignende

problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det

tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes

pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke

komme afsender til skade, at en ansøgning mv. modtages efter fristens

udløb, hvis det skyldes systemnedbrud hos modtageren.

Dette vil bl.a. være relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse

mv. Der bør fra myndighedens side udvises fleksibilitet i forhold til at

udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for

indgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at

ansøgning mv., der indgives til en forkert myndighed, henvises til rette

myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom.

Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærkninger, som redegør

for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 16

Efter den gældendende § 20, stk. 1, i lov om Energinet fører klima-,

energi- og forsyningsministeren tilsyn med, at Energinet og

virksomhedens helejede datterselskaber overholder bestemmelserne loven.

Det følger af den forslåede ændring af

§ 20, stk. 1,

at ministeren også vil

føre tilsyn med vilkår fastsat i godkendelser efter loven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af bestemmelsens ordlyd vil

fremgå, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med vilkår

fastsat i godkendelser efter loven.

Ordlyden af bestemmelsen vil herefter være i overensstemmelse med, at

det fremgår af § 4 d, nr. 2 og 3, at Energinet kan opkræves betaling for det

tilsyn, der føres i forbindelse med tilladelser efter lovens § 4 og §§ 4 a og

b, hvilket efter lovbemærkningerne til bestemmelserne omfatter tilsyn

med, at vilkårene for godkendelserne overholdes.

Til nr.17

Efter den gældende § 22, stk. 1, i lov om Energinet, kan afgørelser truffet

af klima-, energi og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, for så

vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter

reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår

gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om

naturgasforsyning.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 22, stk. 1,

at bestemmelsen

udvides til også at omfatte afgørelser truffet af klima-, energi- og

forsyningsministeren i medfør af § 4 a i lov om Energinet.

§ 4 a i lov om Energinet omhandler afgørelser om etablering af nye

elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt

væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net.

Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, vil medføre, at afgørelser i

medfør af § 4 a i lov om Energinet kan påklages til Energiklagenævnet

efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning. For projekter, der både er

omfattet af § 4, stk. 3, og § 4 a, stk. 1, vil der herefter være klageadgang

for begge de selvstændige afgørelser.

Den foreslåede ændring sikrer, at afgørelser efter den foreslåede § 4 a i lov

om Energinet kan påklages på samme måde som de tilsvarende afgørelser

efter henholdsvis § 22 a i lov om elforsyning og § 4 i lov om

kontinentalsoklen.

Til nr. 18

Efter den gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet kan Energinets

udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder

anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og individuel interesse i

udbygningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 22, stk. 2,

at »udbygningsplan«

ændres til »langsigtede udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til

»den langsigtede udviklingsplan«.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4,

hvorved den gældende § 4, stk. 2, vedrørende planlægning ændres, således

at Energinet fremover skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan. § 22,

stk. 2, ændres derfor, så der i denne henvises til den langsigtede

udviklingsplan. Der er ikke ændringer i retstilstanden i den gældende § 22,

stk. 2.

Til nr. 19

Efter den gældende § 24 a, stk. 1, i lov om Energinet straffes Energinet

eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis de etablerer og driver anlæg

omfattet af § 4 b uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter §

4 a for anlæg omfattet af § 4 b, eller undlader at efterkomme påbud eller

forbud efter § 4 c. Straffebestemmelsen har ikke været anvendt tidligere,

hvorfor det ikke er muligt at angive bødeniveau for en overtrædelse af

bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2,

Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab også skal kunne

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, hvis Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab

undlader at søge om godkendelse efter § 4, stk. 3, eller tilsidesætter vilkår

for en godkendelse fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at Energinet efter den foreslåede § 4, stk. 3, skal

ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af

projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er

omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 8, nr. 3. Det bemærkes videre, at

efter den foreslåede § 4, stk. 4, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren i forbindelse med godkendelse efter stk. 3 fastsætte

vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning,

drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Med forslaget vil det være strafsanktioneret, hvis Energinet eller

virksomhedens helejede datterselskaber ikke ansøger om godkendelse efter

den foreslåede § 4, stk. 3. Efter gældende ret er Energinet eller

virksomhedens helejede datterselskaber ikke forpligtet til at ansøge om en

godkendelse efter § 4. Derimod er det klima-, energi- og

forsyningsministeren, der kan bestemme, at udbygning i henhold til § 4,

stk. 1, kræver godkendelse. Med den foreslåede ændring, hvorefter

Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber vil være forpligtet

til at ansøge om en godkendelse, vil der derfor være behov for, at en

eventuel undladelse af at ansøge er strafbelagt.

Der vil med lovforslaget også være behov for, at manglende efterlevelse af

vilkår fastsat i en sådan godkendelse strafbelægges. Som udgangspunkt

kan det være alle typer af vilkår i en godkendelse efter den foreslåede § 4,

stk. 4, som kan strafbelægges, såfremt de ikke overholdes. Der kan være

tale om flere vilkår, som ikke overholdes eller blot et enkelt vilkår, som

ikke overholdes, som strafbelægges.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning, kan etablering af

nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net

kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21 til

transmissionsnet på over 100 kV.

Godkendelsen meddeles under hensyn til væsentlige samfundsmæssige

interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske

zone og kan betinges af vilkår jf. den gældende § 22 a, stk. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 22 a, stk. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren også skal godkende forundersøgelser forud for

projekter, som er omfattet af bestemmelsen.

Godkendelse af forundersøgelser skal meddeles under hensyn til

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter i overensstemmelse med bekendtgørelse nr.

1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved

projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på

havet.

Ændringen svarer til ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, af § 4 a, stk. 1, i

lov om Energinet. Forundersøgelser kræver herefter særskilt godkendelse

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone efter både lov om

Energinet § 4 a, stk. 1, og efter lov om elforsyning § 22 a, stk. 1.

Til nr. 2

Efter den gældende

§ 51 b, stk. 2,

fastsættes et samlet beløb på 4,68 mio.

kr., som Energinet efter bestemmelsens stk. 1 halvårligt skal betale til

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til

tilsyn. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det

generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-,

energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første

gang pr. 1. juli 2019.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 51 b, stk. 2,

at det fastsatte beløb

ændres til 4,75 mio. kr., og den årlige regulering og offentliggørelse heraf

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at gebyret efter § 51 b, stk. 2, vil

være på 4, 75 mio. kr., og alene vil kunne reguleres ved en ændring af lov

om elforsyning.

Til nr. 3

Efter den gældende § 51 c, stk. 2, fastsættes et samlet beløb på 0,9 mio.

kr., som netvirksomhederne efter bestemmelsens stk. 1 halvårligt skal

betale til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af

omkostninger til de i § 51, stk. 1, listede opgaver. Beløbet reguleres en

gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der

er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren

offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 51 c, stk. 2,

at den årlige

regulering og offentliggørelsen heraf ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at beløbet, som netvirksomhederne

halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ikke

længere reguleres årligt.

Til nr. 4

Efter den gældende § 71, stk. 1, i lov om elforsyning kan Energinet og

denne virksomheds helejede datterselskaber i priserne for de aktiviteter,

der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne

nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger,

herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer og

driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens

kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det

vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Efter den gældende § 71, stk. 2, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de

omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om

fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget

efter stk. 1. I forhold til aktiviteter omfattet af den gældende § 2, stk. 2, i

lov om Energinet er der særligt tale om aktiviteter i relation til

systemansvar og transmission.

Det følger af den foreslåede

§ 71, stk. 1, 1. pkt.,

at priser for ydelser fra

den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, underlægges

en indtægtsrammeregulering i stedet for at være underlagt hvile-i-sig-selv-

regulering.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne for ydelser

skal fastsættes indenfor.

Med hensyn til begreberne »den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed« svarer de til definitionerne i de

gældende § 5, nr. 17 og 20, i lov om elforsyning vedrørende

systemansvarlig virksomhed og transmissionsvirksomhed. Aktiviteter i

relation til Datahub er tillige systemansvarlig virksomhed. Når begrebet

systemansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub,

medmindre det konkret er undtaget. Med hensyn til begrebet Datahub

henvises til definitionen i § 5, nr. 2, i lov om elforsyning.

Det kan ikke udelukkes, at den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, kan varetage andre aktiviteter, end hvad

der er omfattet af ovennævnte definitioner. Det bemærkes, at

Forsyningstilsynet efter den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtægterne

vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den konkrete

indtægtsramme.

Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fortsat

vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet,

jf. den gældende § 73 a.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1,

2. pkt.,

at Forsyningstilsynet årligt

fastsætter indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på

dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og

forrentning af den investerede kapital.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt skal træffe

afgørelse om indtægtsrammen for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente

oplysninger hos den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, til brug for fastsættelsen af indtægtsrammer.

Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, vil være forpligtet til at afgive sådanne oplysninger i medfør

af den gældende § 84, stk. 1, i lov om elforsyning. Det bemærkes videre, at

afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den gældende § 89.

Indtægtsrammen vil efter den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes

med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift og

forrentning af den investerede kapital.

De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen, er

omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som den, som varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog §

71, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som i den

gældende § 71, stk. 1, om indregning af nødvendige omkostninger dog

under hensyn til eventuelle effektiviseringspotentialer for

driftsomkostninger. Med omkostninger ved en effektiv drift forstås således

omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, afholder ud fra driftsøkonomiske

overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale,

der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De

omfattede omkostninger vil fremgå af omkostningsrammen, jf. den

foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv

drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal ses i

sammenhæng med den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4 og 6, hvor det foreslås,

at effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det identificerede

effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via

effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til

forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den

samlede forrentningsramme vil fremgå af afgørelse om indtægtsrammen,

jf. den foreslåede § 71, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

udmøntningen af reguleringen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, og den

foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71,

stk. 2, 1. pkt.,

at indtægtsrammen, jf. stk.

1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter

fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de

indtægter, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, kan oppebære.

I forhold til indtægter omfatter begrebet indtægter fra drift af alle de

aktiviteter, som den, som varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog § 71, stk. 4, nr. 1, hvor

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter, der

omfattes af indtægtsrammen.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2,

2. pkt.,

at indtægtsrammen

fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede

rammer for det økonomiske råderum for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i vidt omfang

er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

indtægtsrammen og om reguleringsperiodens længde, jf. den foreslåede §

71, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2,

3. pkt.,

at indtægtsrammen

fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,

som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter

regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5, og § 71 a, stk. 4.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den

gældende bestemmelse om økonomisk regulering af den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, men er

centrale dele af den foreslåede nye økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger,

som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, får dækket som en del af indtægtsrammen.

Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger

i form af driftsmæssige afskrivninger. Omkostningsrammen fastsættes ved

overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af

en omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og

baseres på historiske omkostninger. Omkostningsreferencerammen

fastlægger niveauet for driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger

ved reguleringens start. Det forventes, at driftsmæssige afskrivninger som

udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved

udarbejdelse af omkostningsreferencerammen.

Forrentningsrammen vil sikre, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed

for at opkræve en risikobaseret forrentning. Forrentningsrammen vil bestå

af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold,

der ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammen, jf. § 71, stk. 4,

nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 4.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan

tage hensyn til aktiviteter omhandlet i forretningsplanen, jf. den foreslåede

§ 71 a.

Det forventes, at godkendte omkostninger i forretningsplanen kan indgå

som en del af indtægtsrammen for systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om,

hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen, jf. den foreslåede §

71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede

§ 71, stk. 3,

at Forsyningstilsynet kan indhente

uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for

den, som varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig

virksomheds, regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig

ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen. Den eksterne

bistand vil eksempelvis kunne bistå med at vurdere, om den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende

ineffektiv, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme

ved overgang til en ny reguleringsperiode. Den eksterne bistand vil

derudover eksempelvis kunne bistå med vurdering af omkostninger i

forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.

Det følger af den foreslåede § 71,

stk. 4, 1. pkt.,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen

og om længden af reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om

længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse dækker bredt, hvad der forstås ved beregning og

justering af indtægtsrammen, herunder eksempelvis hvordan

indtægtsrammen fastsættes, hvilke korrektioner der kan ske, og hvordan

fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil

også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand

efter den foreslåede § 71, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyndigelsen

fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsrammer. Forsyningstilsynet

skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet

overblik over økonomien for den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed. Det vil sige, at så meget som muligt er

kendt på forhånd for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og

endelige indtægtsrammer, hvor de foreløbige indtægtsrammer udmeldes

for hele reguleringsperioden eller enkeltvis før hvert reguleringsår, mens

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter

reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke bindende for

Forsyningstilsynet eller den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed. Forsyningstilsynet vil meddele den

foreløbige indtægtsramme til den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, i en agterskrivelse, som er en foreløbig,

ikke bindende afgørelse. Heri anføres det under hensyntagen til de

oplysninger, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt, hvad

Forsyningstilsynet forventer at træffe afgørelse om efter den foreslåede §

71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om overgangen til

den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder om håndtering af

planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutningen er truffet før

reguleringens ikrafttræden. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud

kan nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2023 før

reguleringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil

fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske

regulering.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre,

at elementer af central betydning for den nye økonomiske regulering så

vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens

konkrete varighed for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil

tage hensyn til karakteristika for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år,

dog vil den være kortere for visse aktiviteter. Det forudsættes, at

Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter

regler om, at reguleringsperiodens længde er fire år for den, der varetager

transmissionsvirksomhed, og to år for den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog et år for Datahub. Forsyningstilsynet vil kunne ændre

reguleringsperiodens længde ved at udnytte bemyndigelsen ved en

efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige

og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret

aktivitetsniveau.

Årsagen til, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub, vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet på

fire år er, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, inden for den

nærmeste årrække forventes at opleve en betydelig udvikling i

omkostningsbasen som følge af øget elektrificering, decentral produktion

og grøn omstilling i øvrigt. En reguleringsperiode på fire år vil derfor

kunne medføre manglede dækning for nødvendige omkostninger til den,

der varetager systemansvarlig virksomheds, drift og anlæg.

Årsagen til, at Datahub vil have en kortere reguleringsperiode end

udgangspunktet på fire år er, at Datahub inden for den nærmeste årrække

forventes at opleve stigende omkostninger som følge af eksempelvis øgede

datamængder og udbredelse af fleksibelt forbrug. En reguleringsperiode på

eksempelvis fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for

nødvendige omkostninger til drift og anlæg i Datahub.

Den foreslåede § 71, stk. 4,

2, pkt.,

indeholder en ikke udtømmende liste

over de forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om andre forhold i medfør af den

foreslåede § 71, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 1,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af en

indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker,

herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og

bogføres i andre selskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og

hvordan de vil indgå heri, om pristalsregulering og om indtægter og

omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter

regler om den nærmere afgrænsning af de indtægter, der indgår i

indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra

aktiviteter i forbindelse med transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter,

som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af

tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående

omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i

forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af

udførelse af investeringer eller aktiviteter for tredjepart, herunder regler for

indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan

flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der varetager

transmissionsvirksomhed. Flaskehalsindtægter opstår som følge af

prisforskelle mellem forbundne prisområder. Anvendelsen af

flaskehalsindtægter er nærmere reguleret i Kommissionens forordning

2019/943/ EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, og den

foreslåede ordning opfylder disse regler.

I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter

regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke omkostninger der er

omfattet af indtægtsrammen, svarende til afgrænsningen af indtægter.

Omkostninger afgrænses derudover som udgangspunkt på samme vis som

efter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering af

Energinet.dk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan

omkostninger og indtægter fra transaktioner mellem den, der varetager

transmissionsvirksomhed og den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, håndteres i indtægtsrammerne. Transaktionerne skal ske på

markedsvilkår. Metoden til håndtering skal fastsættes under hensyn til at

sikre effektive omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en

pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og

omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Med andre selskaber menes andre koncernforbundne selskaber.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 2,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af

omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og

konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvad omkostningsrammen indeholder, under hvilke forudsætninger den

fastsættes, hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at

justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til

Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.

Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter

den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., om indtægtsrammen, jf. den foreslåede

§ 71, stk. 2, 3. pkt. Dvs. at omkostningsrammen rummer

driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige

afskrivninger og fastsættes på baggrund af en

omkostningsreferenceramme.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsyningstilsynet ved

udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for

den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt

sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger

over en periode, der ligger forud for udarbejdelsen af

omkostningsreferencerammen. Det forventes herudover, at

Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at

driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk

for de effektive driftsomkostninger.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt

afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning

af driftsmæssige afskrivninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan

ansøge om tillæg til omkostningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte

et væsentlighedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse for,

hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse

om tillæg, og dette vil være en del af den samlede fastsættelse af

indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, indeholder et tillæg for forventede

meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige

funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er reinvesteringer,

der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,

forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, indeholder et tillæg for de forventede

meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige

ændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra

Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen.

I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og reinvesteringer,

der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,

forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, som udgangspunkt indeholder et tillæg for

forventede driftsmæssige afskrivninger. Det vil være op til

Forsyningstilsynet at fastsætte modellen for indregning af tillæg for

forventede driftsmæssige afskrivninger.

Det bemærkes i øvrigt, at der vil være en sammenhæng mellem

omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og

forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet,

og reglerne om den nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil

være en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til

indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse

efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles.

I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinvesteringer vil indgå i

omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved

reguleringsperiodens start. Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan

medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsynets

fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om håndtering af

reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift ved starten af

første reguleringsperiode, hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger

i omkostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af

bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til effektive

investeringsomkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en metode til

håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, herunder

hvornår det cykliske reinvesteringsniveau betragtes som ekstraordinært. Et

ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som

optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning

i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig

virksomheds, reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et

ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets

aktiver og ikke kun en delmængde af disse.

I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer eller

reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige

ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningerne indregnes som tillæg til omkostningsrammen i det

reguleringsår, hvor den tilhørende investering idriftsættes. Omkostninger

direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige

funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer afholdt før idriftsættelsen

vil skulle indgå som en del af de driftsmæssige afskrivninger for

investeringen. Tillægget for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal

tilpasses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i reguleringsåret.

Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes således, at Forsyningstilsynet skal

afgøre, hvorvidt afledte driftsomkostninger baseres på faktiske eller

forventede driftsomkostninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte et

væsentlighedskriterium for afledte driftsomkostninger.

Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til den, der varetager

transmissionsvirksomheds, regulatoriske risiko samt administrative

hensyn.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

modningsomkostningerne afholdes af den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub, inden for dennes indtægtsramme.

Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, aktiveres ikke, men betragtes som driftsomkostninger i

indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, indgår derved ikke i de driftsmæssige

afskrivninger. Modningsomkostninger til anlægsprojekter defineres som

alle omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et

konkret projekt samt udarbejdelse af business case, indtil der er truffet

beslutning om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter den

foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil projektet overgår til

gennemførelse hos den, der varetager transmissionsvirksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan

ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til at dække visse omkostninger som

følge af eksogene faktorer, hvis omkostningerne er væsentlige, og ikke

allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det

vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale

om omkostninger som følge af eksogene faktorer.

Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes regler om en

udtømmende liste over eksogene faktorer, eller om eksogene hændelser

skal behandles individuelt efter ansøgning. Omkostninger som følge af

eksogene faktorer kan eksempelvis være omkostninger som følge af et

myndighedspålæg, tekniske forskrifter fra den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, offentlige infrastrukturprojekter,

ekstraordinære omkostninger til nettab, ændrede opgaver for den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, nye

eller ændrede forsyningsområder, større nye elforbrugere eller

produktionsenheder, tab som følge af elhandelsvirksomheders manglende

betaling, erhvervelse eller overdragelse mv. af anlæg fra eller til tredjepart,

force majeure og offshore havarier. Klima-, energi- og

forsyningsministerens beslutninger efter den gældende § 5 i lov om

Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte som en eksogen faktor.

Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er

tale om omkostninger som følge af eksogene faktorer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter et væsentlighedskriterium

for, hvornår omkostninger som følge af eksogene faktorer medfører et

tillæg til indtægtsrammen. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en

bagatelgrænse, forventes fastsat under hensyn til den, der varetager

transmissionsvirksomheds og systemansvarlig virksomheds, regulatoriske

risiko samt administrative hensyn.

Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tillæg

for omkostninger som følge af eksogene faktorer, forventes

Forsyningstilsynet at tage stilling til, om tillæggene skal meddeles på

baggrund af omkostningsækvivalenter, effektive omkostninger eller

faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra

effektiviseringskrav. Stillingstagen kan ske generelt, for de forskellige

typer af tillæg eller for de konkrete tillæg. I Forsyningstilsynets

stillingstagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt omkostningerne i

tillæggene kan fastsættes på baggrund af standardiserede omkostninger i

form af omkostningsækvivalenter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, i ekstraordinære

tilfælde kan ansøge om en begrænsning af opnået underskud ved tillæg til

omkostningsrammen. Underskuddet kan begrænses, såfremt

Forsyningstilsynet vurderer, at underskuddet vil have væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser, eksempelvis hvis den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, har brugt ressourcer i en sådan grad, at den,

der varetager systemansvarlig virksomhed, efterfølgende ikke vil være i

stand til at varetage sine opgaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet

fastsætter den endelige model for håndtering af underskud.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostninger

som følge af brugerdrevne ønsker indgår i omkostningsrammen for

Datahub, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs

funktionalitet eller opgavevaretagelse. Tillæg som følge af brugerdrevne

ønsker vil indgå i omkostningsrammen på samme vis som øvrige tillæg.

Det forventes, at Datahub efter de fastsatte regler vil kunne ansøge

Forsyningstilsynet om tillæg til omkostningsrammen som følge af

brugerdrevne ønsker. Datahub er ikke forpligtet til at efterkomme

brugerdrevne ønsker eller til at ansøge om tillæg for omkostninger til

brugerdrevne ønsker. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler

om den endelige model for indarbejdelse af brugerdrevne ønsker i

omkostningsrammen for Datahub. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved

udarbejdelsen af modellen, og ved vurdering af tillægsansøgningerne,

tager hensyn til konkurrencemæssige adgangsbarrierer. Det forventes, at

tillæggene underlægges et væsentlighedskriterium. Væsentlighedskriteriet

forventes fastsat under hensyn til Datahubs regulatoriske risiko samt

administrative hensyn.

Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som omkostninger, der

er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes, eksempelvis

omkostninger til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen efter den

gældende § 51 b i lov om elforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om

ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de

ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direkte til

forbrugerne og ikke underlægges effektiviseringskrav. Det forudsættes

herudover, at omkostninger til systemydelser vil være

ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.

I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justeringer gøre det

muligt for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, at dække omkostninger ved effektiv drift,

men skal ikke være højere, end at dette sikres. Dette indebærer, at det ved

udmøntningen af bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker

dobbeltjusteringer, i det omfang der kan være et overlap mellem

forskellige faktorer, der kan give anledning til en

indtægtsrammeforhøjelse.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at der vil

foretages løbende justeringer i omkostningsrammen som følge af

ændringer i Datahubs håndterede datamængder i form af automatiske

indikatorer. Det forventes, at Forsyningstilsynet udnytter denne

bemyndigelse, såfremt der kan udvikles og opgøres retvisende indikatorer,

der er relateret til eksogene faktorer, der signifikant og dokumenterbart

påvirker datahubbens reelle omkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af

omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode. Det

forventes, at der ved fastsættelsen tages udgangspunkt i et gennemsnit af

de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode

med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde,

hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en

reguleringsperiode har været atypisk. Der vil dog ved beregningen skulle

korrigeres for en række forhold, såsom, tidsforskydning i opgørelse af

omkostninger fra forrige reguleringsperiode, ændringer i aktivitetsniveau,

ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et

retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et

øget aktivitetsniveau, som ikke er midlertidig, i det sidste år i den

foregående reguleringsperiode skulle indregnes, således at

omkostningsrammen for den fremadrettede periode reflekterer de øgede

omkostninger i forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den

forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, der i perioden er

behandlet uden for omkostningsrammen, hvor omkostningen dækkes af et

tillæg ved siden af indtægtsrammen eller af midlertidige tillæg.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny

reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede omkostninger til

nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager

transmissionsvirksomhed, har modtaget, men hvor investeringen ikke er i

driftssat i perioden, modregnes i indtægtsrammerne i den efterfølgende

periode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den

endelige metode for modregningen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny

reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede omkostninger til

nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager

transmissionsvirksomhed, har modtaget, men hvor omkostningerne har

været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den

efterfølgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om den endelige metode for modregningen. Det forventes,

at Forsyningstilsynet ved afgørelsen om indtægtsrammen efter den

foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde

helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det bemærkes, at en forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst

kan eksistere i to reguleringsperioder. Det skyldes, at omkostningerne som

følge af rekalibrering vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for

den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor

forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er en følge af, at

omkostningsrammen for en reguleringsperiode som udgangspunkt baseres

på de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med

mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde,

hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en

reguleringsperiode har været atypisk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt den,

der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed,

i den foregående reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige

omkostninger end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en

opjustering af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibrering.

Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende

ineffektiv, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektiv

forstås tilfælde, hvor den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, ikke har reageret på reguleringens

indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer, herunder de pålagte

effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet for at tage højde for dette fastsætter

regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, såfremt den findes vedvarende ineffektiv,

ikke fuldt ud kan få opjusteret sin omkostningsramme ved overgangen til

en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om,

hvorvidt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, er vedvarende ineffektiv i den samlede afgørelse om

indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen

anvendes f.eks. kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og

omkostningsramme i den foregående reguleringsperiode tages i

betragtning.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt den,

der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed,

i den foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er

højere end indtægtsrammen, skal den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dokumentere

årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Det

bemærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostningsrammen under

hensyn til de effektiviseringskrav, der blev pålagt den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i foregående

reguleringsperiode. Dette kan ske såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at

omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men at den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har

undladt at reagere på incitamenter indbygget i reguleringen til at foretage

effektviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den

foregående reguleringsperiode.

Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen af vedvarende

ineffektivitet også en cyklisk omkostningsprofil. En cyklisk

omkostningsprofil består af investeringer, som optræder med jævne

mellemrum, og som udmønter sig i en væsentlig stigning i den, der

varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds,

reinvesteringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan der

fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til overskridelse

af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af

dokumentationskrav kan afhænge af, hvor meget omkostningsrammen

overskrides. I dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, om

brug af styring af aktiver, hvilket svarer til det engelske begreb asset

management, eller en beskrivelse af konkrete effektiviseringsinitiativer,

foretaget med henblik på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for

ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en

ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er

overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 3,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af

forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om

beregning og fastsættelse af forrentningssats, og om frist for ansøgning om

justering samt om konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan

forrentningsrammen skal udformes. I forhold til forrentningsrammen vil

den sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret

forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende

metode for forrentningen, som skal danne baggrund for fastsættelse af

reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke aktiver

der kan forrentes i en forrentningsramme og om den nødvendige

forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om løbende

justeringer af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomheds, forrentningsgrundlag inden for en

reguleringsperiode, der som udgangspunkt kan henføres til eksogene

faktorer. Den løbende justering af forrentningsgrundlaget forventes således

at følge samme principper som den løbende justering af

omkostningsrammen. I det omfang disse justeringer, herunder ændret

aktivitetsniveau, ændrede opgaver og prisudvikling i perioden, vedrører

aktiver, vil de også have betydning for forrentningsgrundlaget og dermed

forrentningsrammen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det

foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2, om fastsættelse og justering af

omkostningsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter en metode til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan

indregnes i indtægtsrammen for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det

forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udvikling af metoden

for opgørelse af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer,

hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles i historiske og

fremadrettede aktiver eller aktiver med væsentligt forskellige

risikoprofiler.

Det forventes, at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter forrentningssatsen

under hensyn til soliditetsgrad og skat, mens forrentningsgrundlaget

fastsættes under hensynstagen til nødvendig arbejdskapital.

Det forventes endvidere, at Forsyningstilsynet tager hensyn til den, der

varetager systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, særlige

karakter i form af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og

egenkapital og samfundsøkonomisk fokus ved fastsættelse af metode til

opgørelse af forrentningsgrundlag og forrentningssats.

Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet tager hensyn til Datahubs

særlige karakter i form af aktiver med korte levetider ved fastsættelse af

metode til opgørelse af forretningsgrundlag og forrentningssats.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for

ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en

ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er

overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 4,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for den,

der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om

fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med effektiviseringskrav menes det

beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af

Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle

effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et

effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle

produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med

et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på

baggrund af effektiviseringspotentialerne for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke

omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil

omkostninger til systemydelser være undtaget effektiviseringskrav, da der

er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det dermed

sikres, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for

reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vil, uanset reguleringsperiodens

længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have

mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet

fastsætter en hensigtsmæssig metode til beregning af effektiviseringskrav

for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed. Det forventes således ikke, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, nødvendigvis

underlægges effektiviseringskrav beregnet efter samme metode. Det

forventes, at der ved fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, tages særligt

hensyn til den samfundsøkonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig

afvejning mellem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus over

for den, der varetager systemsansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der

varetager transmissionsvirksomhed, eller Datahub, kan opnå overskud via

ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt den, der varetager

transmissionsvirksomhed, eller Datahub er mere effektiv end forudsat i

indtægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive

forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf.

gældende § 13 i lov om Energinet. Det forudsættes videre, at den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, ikke kan opnå et

overskud ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 5,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om fastsættelse af samfundsmæssige

nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog

ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende

vis og om offentlig inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om

indholdet af samfundsmæssige nøgleparametre, om den bagvedliggende

model, om afgørelse, om høring og om offentlig inddragelse.

Med samfundsmæssige nøgleparametre menes fastsatte mål for varetagelse

af systemansvarlig virksomhed, der fungerer som indikatorer for kvaliteten

og effektiviteten af varetagelse af systemansvarlig virksomhed.

Nøgleparametre svarer til det engelske begreb key performance indicators.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at tilsynet

udmelder en model for de samfundsmæssige nøgleparametre, der har til

formål at sikre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog

ikke Datahub, har et samfundsøkonomisk fokus i opgavevaretagelsen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af

modellen foretager høring af klima-, energi- og forsyningsministeren, om

modellen er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter efter

loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om

forhold omfattet af loven, herunder om hensigtsmæssigheden af de valgte

nøgleparametre. Udtalelsen vil være en energifaglig udtalelse om

grundlaget for de samfundsmæssige nøgleparametre.

Det vil, som en del af modellen, være op til Forsyningstilsynet at afgøre

vægtningen mellem de samfundsmæssige nøgleparametre, samt at

fastlægge en fremgangsmåde til vurdering af opfyldelse af de

samfundsmæssige nøgleparametre.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

Forsyningstilsynet på grundlag af den udmeldte model træffer selvstændig

afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det forudsættes, at

Forsyningstilsynet sender udkast til afgørelse om samfundsmæssige

nøgleparametre i offentlig høring.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at opfyldelsen

af de samfundsmæssige nøgleparametre offentliggøres for hver

reguleringsperiode.

Forsyningstilsynet skal ved overgangen til en ny reguleringsperiode

evaluere modellen for samfundsmæssige nøgleparametre for at sikre

fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Vurderer Forsyningstilsynet, at

modellen for samfundsmæssige nøgleparametre skal revideres, gentages

processen fra første udmøntning.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 6,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af

indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets

utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav

efter stk. 4, nr. 4, om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab,

eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4 nr. 7.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6,

litra a,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af

indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets

utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav

efter stk. 4, nr. 4.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form

af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter den

foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Formålet med denne bemyndigelse er at understøtte fortsat høj kvalitet i

form af høj elforsyningssikkerhed og effektivisering.

I forhold til fradrag i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet

forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i

indtægtsrammen med udgangspunkt i det af klima-, energi- og

forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål for elforsyningssikkerhed

eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for

transmissionsnettets leveringskvalitet. Efter den gældende § 27 i lov om

elforsyning er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der har det

overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet

herfor.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at størrelsen af

fradraget vil være afhængig dels af graden af transmissionsnettets

utilstrækkelige leveringskvalitet, dels af antallet af gentagne overskridelser

af det fastsatte mål. Det konkrete fradrag vil blive inddraget i afgørelsen

om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indholdet af en

model til fastsættelse af mål for transmissionsnettets leveringskvalitet. Det

forventes, at modellen tager højde for den, der varetager

transmissionsvirksomheds, mulighed for at påvirke transmissionsnettets

leveringskvalitet.

Forsyningstilsynet vil i henhold til de fastsatte regler konkret skulle

evaluere efterlevelse af målene for reguleringsåret, og Forsyningstilsynet

ligger beregningen til grund i afgørelsen om indtægtsrammen efter den

foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

I forhold til fradrag som følge af effektiviseringskrav forudsættes det, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler, hvorefter der både kan fratrækkes

individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af

effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler

om forhøjelse af indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor

produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt og et individuelt

effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6,

litra b,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af

indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til

nettab.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form

af forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab. Bestemmelsen vil

være relevant for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan

omkostningerne til dækning af nettab bliver håndteret i den, der varetager

transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, dog ikke

Datahubs, indtægtsramme. Forsyningstilsynet kan således fastsætte regler

for håndtering af omkostningerne til dækning af nettab i indtægtsrammen

for både den, der varetager transmissionsvirksomhed, og den der varetager

systemansvarlig virksomhed. Metoden til dækning af omkostninger til

nettab forudsættes at blive udmøntet, således at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub, har incitament til at begrænse nettab på kort og langt sigt ud fra

et samlet samfundsøkonomisk sigte. Det vil være op til Forsyningstilsynet

at fastsætte metoden for, hvordan omkostninger til dækning af nettab

indregnes, så den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger

til nettab.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6,

litra c,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af

indtægtsrammen, herunder om justeringer som følge af differencer efter

stk. 4, nr. 7.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som

følge af differencer. Der vil således skulle fastsættes regler om tillæg og

fradrag i indtægtsrammen som følge af afvikling af differencer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, under hvilke

betingelser justeringen i indtægtsrammen sker. Såfremt betingelserne for

en justering er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i den

konkrete afgørelse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2.

pkt.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4,

nr. 7,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvordan differencer skal håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal

indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Differencer vil opstå, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, enten opkræver for meget eller for lidt fra

forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist, typisk årligt, og

baseres på den forventede indtægtsramme inkl. differencer fra foregående

reguleringsperiode, hvilket medfører tarifændringer. Det forudsættes, at

Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og

afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsættelse af

reglerne, og at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ovennævnte forhold.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at differencer i

forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved

differencer i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller

systemansvarlig virksomheds, favør. Derved vil reglerne blive udformet,

således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, får incitament til at begrænse differencerne

og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om tillæg eller

fradrag som følge af afvikling af differencer, der skal indregnes, om

indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om

frister herfor.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en

indtægtsramme justeres for fradrag som følge af opgørelse og afvikling af

differencer jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, hvor

Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om justeringer som følge af

differencer efter stk. 4, nr. 4.

Det følger af den foreslåede § 71,

stk. 5,

at Forsyningstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om driftsnøgleparametre for udlandsforbindelser for den,

der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer

uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende

opfyldelse heraf.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om

modellen for fastsættelse af driftsnøgleparametre, som er en indikator på,

hvordan den, der varetager transmissionsvirksomhed, varetager driften af

udlandsforbindelser og om fradrag i indtægtsrammen.

Hensynet bag bemyndigelsen er at sikre en optimal drift af

udlandsforbindelser. Denne bemyndigelse vil alene blive anvendt, såfremt

Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke er en optimal drift af

udlandsforbindelser. Forsyningstilsynet vil i den forbindelse skulle

udmelde en model til at fastsætte driftsnøgleparametre, hvor det forventes,

at tilsynet tager hensyn til faktorer som oppetid eller lignende

driftsindikatorer ved fastsættelse af modellen. Ved udvikling af modellen

forventes det, at Forsyningstilsynet tager højde for i hvilket omfang den,

der varetager transmissionsvirksomhed, kan påvirke driften.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af reglerne ligeledes

fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen som følge af manglende

opfyldelse af driftsnøgleparametre for udlandsforbindelser. Det forventes,

at reglerne for fradrag fastsættes under hensyn til graden af opfyldelse af

driftsnøgleparametrene for udlandsforbindelser, således at fradraget øges,

hvis overskridelsen øges. Det konkrete fradrag vil blive inddraget i den

konkrete afgørelse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2.

pkt.

100

Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et

overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 5

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forretningsplaner for

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, eller krav om

reguleringsregnskaber for den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed.

Det følger af den foreslåede

§ 71 a, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om Elforsyning, at

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud

for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., skal udarbejde en

forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført.

Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode vil

skulle udarbejde en forretningsplan, der beskriver den systemansvarlige

virksomheds aktiviteter, herunder bl.a. en beskrivelse af, hvordan der kan

opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde,

hvorpå den systemansvarlige virksomheds opgaver løses.

Forretningsplanen skal indeholde både kortsigtede og langsigtede mål og

aktiviteter, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer

at udføre. De kortsigtede mål og aktiviteter vedrører hvad den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre for at kunne

varetage sine opgaver i den konkrete reguleringsperiode. De langsigtede

mål og aktiviteter vedrører hvad den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, forventer at udføre for at kunne varetage sine opgaver i

efterfølgende reguleringsperioder.

Forretningsplanen skal herudover indeholde budgetforslag for eventuelle

nødvendige meromkostninger til konkrete aktiviteter, som den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, ønsker at gennemføre i

reguleringsperioden.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om forretningsplanens indhold efter den foreslåede § 71 a,

stk. 5.

101

Det bemærkes videre, at det på grundlag af forretningsplanen vil være

muligt for den systemansvarlige virksomhed at ansøge Forsyningstilsynet

om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, jf. den foreslåede §

71, stk. 3. Forretningsplanen skal således sikre mulighed for, at selskabet

fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsmæssige prioriteringer,

og samtidig sikre en større transparens om selskabets aktiviteter, og

hvordan disse sikres gennemført.

Bestemmelsen gælder ikke for Datahub. Baggrunden for dette er, at

ændringer i Datahubs aktiviteter og opgaver i stedet foreslås håndteret på

anden vis, f.eks. gennem rekalibrering.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1,

2. pkt.,

at der skal ske offentlig

inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig

høring. Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt

grundlag.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om offentlig inddragelse efter den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det forventes, at ministeren i den forbindelse vil fastsætte regler om, at

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle inddrage

Energistyrelsen og andre relevante myndigheder i udarbejdelse af

forretningsplanen. Derved vil der være en større transparens, herunder om

den systemansvarlige virksomheds aktiviteter, og en tættere inddragelse af

relevante myndigheder og interessenter.

Det følger af den foreslåede § 71 a,

stk. 2,

at den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen til klima-,

energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket en tilstrækkelig

offentlig inddragelse og afgiver en udtalelse om planen.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

skulle påse, om der er foretaget en tilstrækkelig offentlig høring.

Derudover vil ministeren skulle gennemgå planen og afgive en udtalelse

om denne. Udtalelsen vil være en energifaglig udtalelse og omhandle de

beskrevne aktiviteter og forholdet til krav til systemansvarlig virksomhed,

samt energifaglige forhold i øvrigt. Energifaglige forhold i øvrigt kan

102

f.eks. være sammenhængen til Energinets overordnede netplanlægning og

Energinets gennemførelse af en sammenhængende og helhedsorienteret

planlægning samt bidrag til markedsudviklingen og

elforsyningssikkerheden. Udtalelsen kan endvidere vedrøre, hvorvidt

aktiviteterne i forretningsplanen er i overensstemmelse med aktiviteter

pålagt systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat i

medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af

loven samt om relevansen og hensigtsmæssigheden af aktiviteterne,

herunder ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Udtalelsen vil ikke

vedrøre de selskabsøkonomiske forhold i planen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere sine

beføjelser til at give bemærkninger til udkast til forretningsplan efter den

foreslåede § 71 a, stk. 2, til Energistyrelsen.

Det følger af den foreslåede § 71 a,

stk. 3,

at den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til

indtægtsrammen for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.

Bestemmelsen vil medføre, at tillæg til omkostninger for aktiviteter nævnt

i forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

indsendelse af ansøgning om tillæg, herunder om frist for indsendelse efter

den foreslåede § 71 a, stk. 6.

Det følger af den foreslåede § 71 a,

stk. 4,

at Forsyningstilsynet kan

indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om

tillæg efter stk. 3, for den, der varetager systemansvarlig virksomheds,

regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig

ekstern bistand til brug for vurderingen af de enkelte ansøgninger om

tillæg for aktiviteter nævnt i forretningsplanen, hvilket skal ske for den,

der varetager systemansvarlig virksomheds, regning. Ekstern bistand kan

eksempelvis være relevant for at vurdere budgetter eller de anvendte

metoder til beregning af forventede omkostninger.

Det følger af den foreslåede § 71 a,

stk. 5,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen,

herunder om indhold, frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om

103

mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om

offentlig inddragelse.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om indholdet af forretningsplanen, frist for indsendelsen

af forretningsplanen, mulighed for at indsende revideret plan under

reguleringsperioden samt offentlig inddragelse, herunder

interessentinddragelse og offentlig høring.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler

om, at forretningsplanen som minimum indeholder fem elementer. For det

første en beskrivelse af den systemansvarlige virksomheds opgaver og de

aktiviteter, den systemansvarlige virksomhed udfører for at løse disse

opgaver. For det andet en beskrivelse af, hvordan der kan opnås

samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i aktiviteterne og

dermed den måde, hvorpå den systemansvarlige virksomheds opgaver

løses. For det tredje en beskrivelse af konkrete aktiviteter som den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, vil gennemføre i

reguleringsperioden. For det fjerde en beskrivelse af langsigtede aktiviteter

som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at

gennemføre i efterfølgende reguleringsperioder. For det femte en

beskrivelse af budget for nødvendige omkostninger i reguleringsperioden

ved gennemførelse af aktiviteterne, herunder en sammenligning med den

historiske økonomiske referenceramme og en redegørelse for eventuel

afvigelse fra denne.

Forretningsplanens indhold skal ligge inden for rammerne af ansvar, roller

og opgaver, som den systemansvarlige virksomhed er blevet pålagt efter

loven, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om

forhold omfattet af loven.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, får mulighed

for indsende en revideret forretningsplan, såfremt der i

reguleringsperioden sker væsentlige ændringer i grundlaget for

forretningsplanen, f.eks. ændringer i hvordan der kan opnås

samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå

systemansvarlig virksomheds opgaver løses. Væsentlige ændringer kan

både være i forhold til aktiviteters omkostninger og omfang eller ændret

behovsvurdering.

104

Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om, at det ved indsendelse af forretningsplanen til

ministeren skal angives, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og

hvilke forhold, der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med

den offentlige inddragelse.

Det følger af den foreslåede § 71 a,

stk. 6,

at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for

indsendelse af ansøgning og konsekvens af fristoverskrivelse, samt om

hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter

nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte de

nærmere regler om ansøgning om tillæg for aktiviteter, der er beskrevet i

forretningsplanen, herunder regler om krav til ansøgningens indhold og

frist for indsendelse heraf samt konsekvens af fristoverskridelse. En

konsekvens af fristoverskridelse kan eksempelvis være, at ansøgningen

ikke tages i betragtning. Forsyningstilsynet skal endvidere fastsætte regler

om, hvordan og under hvilke forudsætninger omkostninger til aktiviteter

nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter den foreslåede

§ 71.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om

forretningsplanens forhold til indtægtsrammen, herunder at

forretningsplanens indhold kan medføre tillæg eller fradrag til afgørelsen

om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Det forventes,

at tillæg eller fradrag som følge af forretningsplanen, indregnes i

indtægtsrammen som forventede omkostninger. Det forventes, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om modregning af tillæg for

forventede omkostninger til aktiviteter, der ikke eller kun delvist,

gennemføres. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

eventuel overbudgettering i forbindelse med forretningsplanen håndteres

via afvikling af differencer. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode

skal Forsyningstilsynet sikre, at tillæg som den systemansvarlige

virksomhed har modtaget for forventede omkostninger som følge af

forretningsplanen, men hvor omkostningerne har været væsentligt lavere

end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efterfølgende

reguleringsperiode. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter den

endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet

ved afgørelsen om fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede §

105

71, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller

delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det følger af den foreslåede

§ 71 b, stk. 1, 1. pkt.,

at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal

udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den

pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstilsynets

fastsættelse af indtægtsrammer for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for Forsyningstilsynets tilsyn,

hvorfor de skal indsendes til Forsyningstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1,

2. pkt.,

at Forsyningstilsynet

offentliggør reguleringsregnskaberne.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet offentliggør

reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at

reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos

forbrugerne, og en offentliggørelse vil derudover give øget transparens.

Det følger af den foreslåede § 71 b,

stk. 2,

at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om

indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal

ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist

for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det

nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal

opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan reguleringsregnskaber

skal indsendes til tilsynet, og om frister for indsendelse samt konsekvens

af fristoverskridelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningerne til Datahubs aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker

opgøres separat fra de øvrige omkostninger i Datahub, men som en del af

reguleringsregnskabet for Datahub. Baggrunden for denne adskillelse er at

sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning.

106

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om

reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet skal udarbejde en

revisionsinstruks.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for

indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne

fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven.

Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at

træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig

indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter den foreslåede §

71. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne

danne baggrund for eventuel benchmarking af den, der varetager

transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds,

omkostninger.

Det bemærkes, at det er væsentligt, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, overholder de

frister, som Forsyningstilsynet fastsætter, for at den foreslåede nye

økonomiske regulering kan fungere hensigtsmæssigt. Det forudsættes

derfor, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om konsekvenser af

fristoverskridelse. En konsekvens kan eksempelvis være, at der ikke kan

ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere end fristen.

Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler om

reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsyningstilsynet, vil

Forsyningstilsynet fortsat have mulighed for at anmode om yderligere

oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammer i medfør af den

gældende § 76, stk. 1, nr. 5.

Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et

overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 6

Efter den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, skal de

kollektive elforsyningsvirksomheder til Forsyningstilsynet anmelde

regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere

bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 69 nævnte

indtægtsrammer.

107

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 76, stk. 1, nr. 5,

at bestemmelsen

udvides til også at omfatte den foreslåede § 71, hvorefter de kollektive

elforsyningsvirksomheder også skal anmelde regnskaber og andre

oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved

fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer til

Forsyningstilsynet.

Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre

oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere

bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de

indtægtsrammer, der er nævnt i den foreslåede § 71.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslåede § 71, hvori

det foreslås, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, skal underlægges indtægtsrammer. På

baggrund heraf foreslås en udvidelse af den gældende § 76, stk. 1, nr. 5,

således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre

oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved

fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer.

Den foreslåede ændring har tillige sammenhæng med den foreslåede § 71

a, hvoraf det fremgår, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, er

forpligtet til at udarbejde en forretningsplan. Med den foreslåede ændring

af § 76, stk. 1, nr. 5, vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

være forpligtet til at indsende denne forretningsplan til Forsyningstilsynet.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende § 30 a, stk. 3, fastsættes de beløb, som opkræves efter

bestemmelsens stk. 1 og 2 til henholdsvis 0,82 mio. kr., og 0,09 mio. kr.

Beløbene reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle

pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og

forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1.

juli 2019.

Beløbene opkræves hos Energinet og denne virksomheds helejede

datterselskaber, der driver transmissionsvirksomhed og

108

distributionsvirksomhed og andre selskaber med bevilling hertil. Beløbene

betales halvårligt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning

af omkostninger til tilsyn med selskaberne

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 30 a, stk. 3,

at de fastsatte beløb

nedsættes til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr., og at den årlige

regulering og offentliggørelse heraf ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at gebyret efter § 30 a, stk. 3, ændres

til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr., og alene vil kunne reguleres

ved en ændring af lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

§§ 35 g-35 i vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til

naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet. Det

følger af de foreslåede ændringer af

§ 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk.

7, 1. pkt.,

stk. 8, 9

11, § 35 h, stk. 8,

35 i, 1. pkt.,

at disse

bestemmelsers henvisninger til § 35 g, stk. 4-6, ændres til henvisninger til

§ 35 g, stk. 5-7.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat

et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de gældende stk. 4-6 bliver stk. 5-7, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Til nr. 3

Det følger af den foreslåede indsættelse af

§ 35 g, stk. 4,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat

udvalg (Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget) vil kunne fastsætte

nærmere regler om, at pristillæg efter § 35 g skal nedsættes eller bortfalde.

Pristillæg efter § 35 g kan i henhold til stk. 1 og 2 ydes for opgraderet

biogas, der leveres til et sammenkoblet naturgassystem, og for renset

biogas, der leveres til et bygasnet. Pristillæggene ydes til virksomheder,

der opgraderer henholdsvis renser biogassen. Pristillæggene ydes pr.

leveret GJ biogas. Pristillægget efter stk. 1 udgør pr. 1. januar 2020 82,2

kr. pr. leveret GJ opgraderet eller renset biogas og indeksreguleres den 1.

januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i

109

det foregående kalenderår. Pristillægget efter stk. 2 udgør 21 kr. pr. leveret

GJ og nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr.

GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på

53,2 kr. pr. GJ.

En bestemmelse identisk med den foreslåede bestemmelse, der skal sikre

støtteordningernes overensstemmelse med EU’s statsstøtteret, blev indsat i

§ 35 c, stk. 6, i lov om naturgasforsyning i forbindelse med indførelsen af

støtteordningerne vedrørende opgraderet og renset biogas, jf. lov nr. 182 af

2. maj 2012. I forbindelse med en revision af de to støtteordninger i 2019,

der trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. § 2, nr. 3 og 11, og § 5, stk. 1, i lov

nr. 1566 af 27. december 2019, blev § 35 c ophævet og ordningerne i

stedet reguleret i §§ 35 g-35 i. Ved en fejl blev bestemmelsen i den

tidligere § 35 c, stk. 6, imidlertid ikke videreført i § 35 g.

Formålet med den foreslåede indsættelse er at sikre, at det også fremover

vil være muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte

regler om, at pristillæg omfattet af § 35 g, stk. 1 eller 2, kan nedsættes eller

bortfalde i tilfælde af overkompensation.

Nedsættelse vil kunne ske ved at reducere pristillæggets størrelse eller

varighed. Bemyndigelsen skal sikre, at anlæg, som modtager pristillæg,

ikke bliver overkompenseret. Formålet med den foreslåede bestemmelse er

at sikre, at pristillægget også fremover vil kunne nedsættes eller bortfalde,

hvis produktionsomkostningerne forandrer sig i en sådan grad, at der er

risiko for overkompensation.

Der findes tilsvarende bestemmelser i elforsyningsloven og i VE-loven for

så vidt angår pristillæg eller tilskud til miljøvenlig elproduktion.

I henhold til EU’s statsstøtteregler må der ikke

foreligge overkompensation, og det er en forudsætning for Europa-

Kommissionens statsstøttegodkendelse for ovenstående ordninger, at de

danske myndigheder generelt følger om udviklingen i driftsøkonomien i de

støtteberettigede kategorier ændres, for at sikre, at der ikke sker

overkompensation. Der skal ikke foretages overkompensationsvurdering af

den enkelte virksomheds driftsøkonomi, men overkompensationsvurdering

på ordningsniveau.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne udstede regler ved bekendtgørelse,

110

hvorefter de pristillæg, der fremgår af § 35 g, stk. 1 og 2, nedsættes eller

bortfalder, såfremt det vurderes, at de gældende pristillæg indebærer

overkompensation.

Til nr. 4

§§ 35 g og 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres

til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af de foreslåede ændringer af

§ 35 g, stk. 5,

der bliver stk. 6, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3, og

§ 35 h, stk. 2, 3

at bestemmelsernes

henvisninger til § 35 g, stk. 4, ændres til henvisninger til § 35 g, stk. 5.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat

et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det gældende stk. 4 bliver stk. 5, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 5

§ 35 g vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til

naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 35 g, stk. 7. 2. pkt.,

der bliver stk.

8, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, at bestemmelsens henvisning til § 35

g, stk. 4, 5 og 6, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 5, 6 og 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat

et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de gældende stk. 4-6 bliver stk. 5-7, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 6

§ 35 g vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til

naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

111

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 35 g, stk. 10,

der bliver stk. 11,

jf. lovforslagets § 3, nr. 3, at bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 5 og

6, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 6 og 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat

et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de gældende stk. 5 og 6 bliver stk. 6 og

7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 7

§ 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til

naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 35 h, stk. 6,

at bestemmelsens

henvisning til § 35 g, stk. 5, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat

et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det gældende stk. 5 bliver stk. 6, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 8

§ 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til

naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 35 h, stk. 7,

at bestemmelsens

henvisning til § 35 g, stk. 6, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat

et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det gældende stk. 6 bliver stk. 7, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

112

Til nr. 9

Efter den gældende § 37 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning kan

Energinet og denne virksomheds helejede datterskaber i priser for de

aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet,

indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi,

lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre

driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig

forrentning af virksomhedens kapital. Bestemmelsen gælder ikke for

distributions-, lager-, opstrømsrørlednings- og

opstrømsanlægsvirksomhed.

Efter den gældende § 37 d, stk. 2, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de

omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om

fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om forrentningsgrundlaget

efter stk. 1.

Det følger af den foreslåede

§ 37 d, stk. 1, 1. pkt.,

at priser for ydelser fra

transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en

indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at transmissionsselskaber

underlægges en indtægtsrammeregulering, i stedet for at være underlagt

hvile-i-sig-selv-regulering.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne for ydelser

skal fastsættes indenfor.

Med hensyn til begrebet transmissionsselskaber svarer dette til

definitionen i den gældende § 6, nr. 27, vedrørende transmissionsselskaber

i lov om naturgasforsyning.

Det kan ikke udelukkes, at transmissionsselskaber kan varetage andre

aktiviteter, end hvad der omfattet af gældende § 6, nr. 27, i lov om

naturgasforsyning. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtægterne

vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den konkrete

indtægtsramme.

113

Bestemmelsen omfatter transmissionsselskaber. Dog er det hensigten, at

transmissionsforbindelser til og fra udlandet, eller infrastruktur, som i

øvrigt nyder undtagelse efter den gældende § 2, stk. 4-7, i lov om

naturgasforsyning ikke vil være omfattet af den foreslåede nye

økonomiske regulering i lovforslagets § 3, nr. 11-13. Det drejer sig om

transmissionsforbindelser på dansk område, som ejes eller drives af et

udenlandsk transmissionsselskab, og som primært er etableret med henblik

på transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er det helejede

transmissionsselskab under Energinet, som er omfattet af bestemmelsen,

hvilket betyder, at det alene er den danske transmissionsdel af Baltic Pipe-

projektet, som vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske

regulering af Energinet.

Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fortsat

vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet,

jf. den gældende § 36 a.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1,

2. pkt.,

at Forsyningstilsynet

årligt fastsætter indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik

på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteter og

forrentning af den investerede kapital.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt skal træffe

afgørelse om indtægtsrammen for tranmissionsselskaber.

Indtægtsrammen vil efter bestemmelsen skulle fastsættes med henblik på

dækning af omkostninger ved en effektiv drift og forrentning af den

investerede kapital.

De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen, er

omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber

har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som den

gældende § 37 d om indregning af nødvendige omkostninger. Det vil sige,

at med omkostninger ved en effektiv drift forstås omkostninger, som

transmissionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med

henblik på at opretholde en effektiv drift.

114

Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale,

der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De

omfattede omkostninger vil fremgå af omkostningsrammen, jf. den

foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet

effektiv drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale,

skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4 og 5, hvor

det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det

identificerede effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via

effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til

forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den

samlede forrentningsramme vil fremgå af afgørelse om indtægtsrammen,

jf. den foreslåede § 37 d, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente

oplysninger hos transmissionsselskaber til brug for fastsættelsen af

indtægtsrammer. Transmissionsselskaber vil være forpligtede til at afgive

sådanne oplysninger i medfør af gældende § 45, stk. 1. Det bemærkes

videre, at afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den gældende

§ 51.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

udmøntning af reguleringen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, og den

foreslåede § 37 e, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 37 d,

stk. 2, 1. pkt.,

at indtægtsrammen, jf.

stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved

indtægter fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de

indtægter, som transmissionsselskaber kan oppebære.

I forhold til indtægter omfatter begrebet drift af alle de aktiviteter, som

transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der

omfattes af indtægtsrammen. Det foreslås, at transmissionsselskaber

underlægges en samlet indtægtsramme, hvor indtægter vedrørende opgaver

i relation til systemdrift indgår som en delmængde i den samlede

indtægtsramme.

115

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2,

2. pkt.,

at indtægtsrammen

fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede

rammer for det økonomiske råderum for transmissionsselskaber i vidt

omfang er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om

indtægtsrammen og om reguleringsperiodens længde, jf. den foreslåede §

37 d, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2,

3. pkt.,

at indtægtsrammen

fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,

som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter

regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den

gældende bestemmelse om økonomisk regulering af

transmissionsselskaber, men er centrale dele af den foreslåede nye

økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger,

som transmissionsselskaber får dækket som en del af indtægtsrammen.

Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger

i form af driftsmæssige afskrivninger. Omkostningsrammen fastsættes ved

overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af

en omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og

baseres på historiske omkostninger. Omkostningsreferencerammen

fastlægger niveauet for driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger

ved reguleringens start. Det forventes, at de driftsmæssige afskrivninger

som udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved

udarbejdelse af omkostningsreferenceramme.

Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskaber

Forrentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en

forrentningssats.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold,

der ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4,

nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

116

Det foreslås, at tillæg efter den foreslåede § 37 e, stk. 1, kan indarbejdes i

indtægtsrammen som tillæg i form af forventede omkostninger. Det

foreslås, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter stk. 1

kan medføre, at omkostningsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3.

pkt., skal forhøjes. Størrelsen af et eventuelt tillæg efter ansøgning afgøres

af Forsyningstilsynet og baseres på forventede meromkostninger ved

markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af

tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller

indpasning af grøn energi.

Det følger af den foreslåede § 37 d,

stk. 3,

at Forsyningstilsynet kan

indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af

indtægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig

ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen. Den eksterne

bistand vil eksempelvis kunne bistå med at vurdere, om et

transmissionselselskab er vedvarende ineffektivt, og derfor ikke fuldt ud

kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang til en ny

reguleringsperiode. Den eksterne bistand vil derudover eksempelvis kunne

bistå med vurdering af omkostninger i forbindelse med ansøgninger om

tillæg til omkostningsrammen.

Det følger af den foreslåede § 37 d,

stk. 4, 1. pkt.,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen

og om længden af reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om

længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse dækker bredt, hvad der forstås ved beregning og

justering af indtægtsrammen, herunder eksempelvis hvordan

indtægtsrammen fastsættes, hvilke korrektioner, der kan ske, og hvordan

fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil

også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand

efter den foreslåede § 37 d, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyndigelsen

fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsrammer. Forsyningstilsynet

117

skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet

overblik over økonomien for transmissionsselskaber. Det vil sige, at så

meget som muligt er kendt på forhånd for transmissionsselskaber.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og

endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme udmeldes

for hele reguleringsperioden eller enkeltvis før hvert reguleringsår, mens

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter

reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke bindende for

Forsyningstilsynet eller tranmissionsselskaber. Forsyningstilsynet vil

meddele den foreløbige indtægtsramme til tranmissionsselskaber i en

agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse, hvori det

anføres under hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på det

pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer at træffe

afgørelse om efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastætter regler om overgangen til

den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder om håndtering af

planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutningen er truffet før

reguleringens ikrafttræden. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud

kan nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2023 før

reguleringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil

fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske

regulering.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre,

at elementer af central betydning for den nye økonomiske regulering så

vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens

konkrete varighed for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at

Forsyningstilsynet vil tage hensyn til karakteristika for

transmissionsselskaber.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år.

Dog forudsættes det, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af

bemyndigelsen fastsætter regler om, at reguleringsperiodens længde

fastsættes til to år. Baggrunden for dette er, at der derved tages hensyn til

den forventede udvikling i omkostningerne i forbindelse med midlertidig

nedlukning af Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projektet, som finder

sted samtidig med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstilsynet vil kunne

118

ændre reguleringsperiodens længde ved at udnytte bemyndigelsen ved en

efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige

og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret

aktivitetsniveau.

Den foreslåede § 37 d, stk. 4,

2. pkt.,

indeholder en ikke udtømmende liste

over de forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om andre forhold i medfør af den

foreslåede § 37 d, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4,

nr. 1,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af en

indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker,

herunder indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og

bogføres i andre selskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og

hvordan de vil indgå heri, om pristalsregulering og om indtægter og

omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter

regler om den nærmere afgrænsning af de indtægter, der indgår i

indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra

transmissionsselskabers aktiviteter.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter,

som transmissionsselskaber oppebærer fra investeringer eller aktiviteter

betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående

omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i

forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af

udførsel af investeringer eller aktiviteter fra tredjepart, herunder regler for

indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.

I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter

regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke omkostninger der er

omfattet af indtægtsrammen, svarende til afgrænsningen af indtægter.

Omkostninger afgrænses derudover som udgangspunkt på samme vis som

efter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering af

Energinet.dk.

119

Det bemærkes i øvrigt i forhold til transmissionsselskabers omkostninger,

at transmissionsselskaber efter den gældende § 12, stk. 1, nr. 7, skal

anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de

anvender til at udføre deres hverv.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om

pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og

omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Med andre selskaber menes andre koncernforbundne selskaber.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4,

nr. 2,

at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af

omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og

konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvad omkostningsrammen indeholder, under hvilke forudsætninger den

fastsættes, hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at

justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til

Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.

Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter

den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., om indtægtsrammen, jf. den

foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt. Dvs. at omkostningsrammen rummer

driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige

afskrivninger og fastsættes på baggrund af en

omkostningsreferenceramme.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsyningstilsynet ved

udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for

transmissionsselskaber fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt

sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger

over en periode, der ligger forud for udarbejdelsen af

omkostningsreferencerammen. Det forventes herudover, at

Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at

120

driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk

for de effektive driftsomkostninger.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt

afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning

af driftsmæssige afskrivninger. I forhold til driftsmæssige afskrivninger

kan visse investeringer have afskrivningsperioder, der i væsentlig grad

afviger fra de standardiserede økonomiske levetider. Ligeledes kan

finansiering af aktiverne, og derved de driftsmæssige afskrivninger,

påvirkes af tredjepart, som det er tilfældet ved Baltic Pipe-projektet. Ved

første udmøntning af bemyndigelsen forventes derfor, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsmæssige afskrivninger for

projekter af væsentlig størrelse efter ansøgning fra transmissionsselskaber

kan tilpasses til en mere korrekt vurderet afskrivningshorisont. Ved

vurdering af ansøgning om tilpasning af driftsmæssige afskrivninger

forventes Forsyningstilsynet at tage hensyn til nedskrivningsrisikoen som

følge af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af

samkøringslinjer, væsentlige samfundsøkonomiske forhold og opnåelse af

sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for aktivet og aktivets

økonomiske levetid.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg til omkostningsrammen.

Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium, hvilket skal

forstås som en bagatelgrænse, for, hvornår der kan ansøges om tillæg.

Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del

af den samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d,

stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningsrammen for transmissionsselskaber indeholder et tillæg for

forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med

væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er reinvesteringer,

der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,

forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningsrammen for transmissionsselskaber indeholder et tillæg for de

forventede meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer.

121

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra

Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen,

såfremt det er relevant.

I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og reinvesteringer,

der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,

forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

omkostningsrammen for transmissionsselskaber som udgangspunkt

indeholder et tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger. Det vil

være op til Forsyningstilsynet at fastsætte modellen for indregning af

tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger

Det bemærkes i øvrigt, at der vil være en sammenhæng mellem

omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og

forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet,

og reglerne om den nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil

være en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til

indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse

efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles. Forsyningstilsynet hører

Energistyrelsen forud for afgørelse om tillæg, om projektet kræver

godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinvesteringer vil indgå i

omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved

reguleringsperiodens start. Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan

medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsynets

fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om håndtering af

reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift ved starten af

første reguleringsperiode, hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger

til omkostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af

bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til effektive

investeringsomkostninger.

122

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en metode til

håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, herunder

hvornår det cykliske reinvesteringsniveau betragtes som ekstraordinært. Et

ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som

optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning

i transmissionsselskabers reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af

om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle

selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse.