Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 417
Offentligt
2235692_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. august 2020
J nr.
2020-1621
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om
ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
(ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for
Energinets investeringer og fremsynet økonomisk regulering af Energinet).
Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for, at Energinet kan sikre en
transparent, effektiv og fremsynet udvikling og udbygning af den overordnede el-
og gasinfrastruktur, og understøtte den fortsatte udvikling af energiinfrastrukturen
mod en klimaneutral energiforsyning.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1) Ændring af Energinets formålsbestemmelse
2) Ny transparent proces for Energinets investeringer
3) Fremsynet økonomisk regulering af Energinet
Dele af lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L115, der blev fremsat den
26. februar 2020, men som blev udskudt til efter klimaaftalen for energi og industri
var på plads. Første hovedpunkt er et nyt element i lovforslaget, mens der for de to
øvrige hovedpunkter er foretaget justeringer i forhold til tidligere fremsatte
lovforslag L115. Derudover indeholder lovforslaget en række andre mindre
lovændringer.
Der henvises til vedlagte høringsbrev, hvori der redegøres nærmere for
lovforslagets indhold med fokus på de dele af lovforslaget, hvor der er foretaget
større ændringer.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar den
23. september 2020. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende høringssvar og
høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget Nov I 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk