Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 416
Offentligt
2235301_0001.png
Klima-, energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til: [email protected]
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 26. august 2020
Kortsigtet og langsigtet afklaring vedr. iblanding
I lyset af de igangværende forhandlinger om fremtidens iblandings-/CO2-for-
trængningskrav er det vigtigt for Drivkraft Danmark at understrege behovet for,
at der på den ene side findes en langsigtet løsning, der tager højde for de reelle
CO2-effekter, og på den anden side sker en hurtig afklaring af, hvilke krav Driv-
kraft Danmarks medlemmer skal leve op til fra 1. januar 2021.
Sidste år vedtog Folketinget en forøgelse af biobrændstoflovens iblandingskrav
fra 5,75 % til 7,6 %. Det skulle sikre, at Danmark lever op til VE-direktivets krav
om 10 % vedvarende energi i transporten i 2020. Samtidig bidrager forøgelsen til
Brændstofkvalitetsdirektivets krav om 6 % CO2-fortrængning i brændstoffer til
transport, landbrug og erhverv.
Drivkraft Danmark er helt enig i de politiske ønsker om at erstatte det eksiste-
rende iblandingskrav med et langsigtet CO2-fortrængningskrav, der ser på
brændstoffernes reelle CO2-effekt i et vugge-til-grav-perspektiv. Det har vi selv
foreslået i vores Plan 2050.
Uanset, at der er forskellige politiske ønsker til, hvordan et sådan langsigtet CO2-
fortrængningskrav skal skrues sammen, og hvordan processen frem mod en poli-
tisk aftale bedst forløber, ønsker vi selv sagt ikke, at vores medlemmer igen i år
skal opleve først i december at kende de krav, som skal opfyldes 1. januar. Derfor
er der behov for en hurtig afklaring af, hvilke krav der gælder fra årsskiftet.
Vi vil derfor opfordre Folketinget til hurtigst muligt at fastlægge et permanent
iblandingskrav, der skal gælde, indtil der forhåbentligt snart indføres en mere
langsigtet og hensigtsmæssig model med fokus på CO2-fortrængning. Samtidig
bør en sådan kortsigtet aftale pege fremad mod de kommende forhandlinger
med en tilkendegivelse af, at iblandingskravet hurtigst muligt skal erstattes af et
CO2-fortrængningskrav, der sikrer reelle CO2-reduktioner i transporten og der-
med bidrager til 70 %-målet i 2030. En sådan tilkendegivelse vil samtidig give
Esplanaden 34A, 1. sal th.
DK-1263 Copenhagen K
T
+45 3345 6510
E
[email protected]
W
drivkraftdanmark.dk
1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 416: Henvendelse af 26/8-20 fra Drivkraft Danmark om kortsigtet og langsigtet afklaring vedrørende bioiblanding
2235301_0002.png
markedet et nødvendigt signal om, hvilke krav der kan forventes af fremtidens
produkter.
Venlig hilsen
Jacob Stahl Otte
Direktør
2/2