Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 413
Offentligt
2234951_0001.png
24. august 2020
DG
NOTAT Træbiomasse og Klimaaftale
Dansk Skovforening takker for muligheden for foretrædet den 20. august 2020 og har hermed
først et par pointer til de kommende forhandlinger og dernæst en uddybning til jeres spørgsmål
omkring træbiomasse, bæredygtighedskrav og klimaaftalen.
Vedlagt er også præsentationen fra foretrædet med noter, som uddyber pointerne. I er naturligvis
altid velkomne til at kontakte os for afklaring eller nærmere drøftelse.
Vigtige pointer for dansk skovbrug i forhold til implementering af VE-direktivet
Undlad overimplementering af direktivet. Kommer der fx krav om opgørelse af kulstoflager
på skovniveau bliver det svært for mange skove administrativt at vise. Skovstatistikken vi-
ser at Danmark totalt øger kulstoflageret i skovene, og bør være en tilfredsstillende måle-
stok.
Udfordringer og problemer skal adresseres de rette steder - undlad helt generelt at forsøge
at håndtere spørgsmål om biodiversitet ved en regulering af træbiomasse til forbrænding.
Det kræver et bredere, forvaltningsmæssigt sigte, som bla. handler om mere urørt skov og
mere dødt ved i skovene
–
mod kompensation af de private skovejere.
Vi har en god dansk ressource, som bør udnyttes
o
Dansk lokalt produceret flis er bæredygtig, og den ressource bør anvendes fuldt ud.
o
Der er tale om et restprodukt fra produktionen af træ til fx vores byggeri
o
Den danske produktion af træbiomasse kan øges og dermed øge optaget af atmo-
sfærisk kulstof. Falder markedets efterspørgsel i Danmark, vil CO2-optaget fra at-
mosfæren mindskes, da skovdyrkningsmetoderne dermed vil ændres.
Hvordan er det muligt at øge produktionen af træbiomasse, når der er tale om et restprodukt?
Skoven er levende, og væksten er afhængig af fotosyntese (solen), vand og næringsstoffer. De
danske skoves primære produkt er træ til savværker og møbelindustri, som igen leverer bæredyg-
tige materialer til vores byggeri. Træbiomasse (skovflis) er den del af skovproduktionen, der ikke
kan udnyttes til et bedre formål (’resten’).
Alt hvad der øger skovproduktionen, øger også mængden af restprodukter. Forøgelse kan ske ved
at øge
produktiviteten
på det eksisterende areal
–
eller ved at
forøge skovarealet.
Produktiviteten
kan fx fremmes ved:
o
Træartsvalg og forædling (genetiske gevinster)
o
Forbedret dyrkningspraksis
o
Intensivering af driften
I de seneste 10 år har skovejerne investeret i
’Po erkulturer’ h or a indplanter
ekstra hurtigt-
voksende træarter som ammetræer med henblik på tidligt udtag til flis.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 413: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde den 20. august 2020
2234951_0002.png
Effekten (mertilvæksten) er
betydelig
–
den fremgår af de grønne skraverede områder på figuren:
Hvis der ikke er afsætning for skovflis (om 10-15 år) undlader skovejerne at plante de ekstra træer
–
både fordi der ikke er nogen gevinst og fordi, at manglende rettidig hugst vil resultere i, at am-
metræerne kvæler den langsigtede tømmerproduktion.
Netto klimaeffekten af, at skovejerne vil ændre dyrkningspraksis på grund af manglende
afsætning af flis er på niveau 0,5-1,0 mio tons CO2 ækv. årligt.
Forøgelse af skovarealet:
Der er planer om en øget skovrejsning i Danmark i de kommende år. Dette vil øge mængden af flis
betragteligt, da udbyttet i de første tyndinger (de første 20-30 år) kun vil være flis.
Vi er altså ved, med den ene hånd at øge den indenlandske flisproduktion i kraft af en bety-
delig skovrejsning
–
samtidig med, at vi med den anden hånd er ved at nedlægge det in-
denlandske forbrug af det eneste produkt, som vi indtil videre kan anvende flisen til.
H
vorfra kommer indtrykket af at der er lagt op til at VE-direktivet skal overimplementeres?
Der har været stemmer fra såvel NGO-miljøet som politikere, som virker til at ville løse blandt an-
det biodiversitetsspørgsmål gennem denne aftale.
Der er forhandlet rammer for bæredygtighedskravene i EU, som bør danne baggrund for den kom-
mende implementering. Det er i den forbindelse også vigtigt, at de forskellige problemstillinger lø-
ses de rette steder. Certificering og dokumentation er med til at sikre bæredygtigheden i flispro-
duktionen.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 413: Supplerende materiale fra Dansk Skovforenings foretræde den 20. august 2020
2234951_0003.png
Dækker certificering og dokumentation VE-kravene fuldt ud?
De allerede gode frivillige certificeringsordninger
PEFC, FSC
og
SBP,
der som udgangspunkt dækker
bæredygtighedskravene i VE-direktivet.
Der er dog yderligere et krav om positivt kulstoflager, som ordningerne endnu ikke opererer med i
skovene. Danmark er dog dækket ind da vi hvert år udarbejder
en national skovstatistik,
som bl.a.
opgør den stående vedmasse i de danske skove. Statistikken dokumenterer tilvæksten i skovene i
forhold til hugsten. Disse data anvendes til indberetningen til
LULUCF
–
systemet
til afrapportering
af klimamål til FN. Danmark har underskrevet Paris-aftalen og indrapporterer til FN og opfylder på
den måde kravet i VE-direktivet i forhold til kulstoflager.
Hvad er betragtningen om flis fra andre lande?
Det er et meget bredt spørgsmål, og der er store forskelle ude i verden. Det er fornuftigt, at der
stilles de samme krav til udenlandsk biomasse som til den danske. Ensartede regler skaber over-
skuelighed og ensartede konkurrencebetingelser for alle aktører.
Med venlig hilsen
Dansk skovbrugserhverv
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
3