KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 412: Materiale fra Danfoss A/S ifm. foretræde den 27/8-20: Rapport om samfundsøkonomi i forbindelse med VE, energieffektivitet og sektorkobling

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 412
Offentligt

Samfundsøkonomisk optimum

mellem energieffektivitet,

vedvarende energi, elektrificering

og sektorkobling

1 | Titel - 09-09-2011

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 412: Materiale fra Danfoss A/S ifm. foretræde den 27/8-20: Rapport om samfundsøkonomi i forbindelse med VE, energieffektivitet og sektorkobling - og et resumé af rapporten

Indholdsfortegnelse

Hovedkonklusioner .................................................................................... 3

Indledning og formål .................................................................................. 8

Metode ....................................................................................................... 9

Reduktionsbehov........................................................................................ 9

Reduktionstiltag ....................................................................................... 12

Analyseresultater ..................................................................................... 15

Bilag .......................................................................................................... 19

9. december 2019

Notat udarbejdet for Danfoss af Ea Energianalyse

Ea Energianalyse

Gammeltorv 8, 6. tv.

1457 København K

T: 60 39 17 16

E-mail: [email protected]

Web: www.eaea.dk

2 | Titel - 09-09-2011

Hovedkonklusioner

Regeringen har besluttet at Danmark skal reducere udledningen af

klimagasser med 70 pct. sammenlignet med 1990. Formålet med denne

analyse er at bestemme det samfundsøkonomiske optimum mellem

udbygning med vedvarende energi, energieffektivisering og tiltag indenfor

elektrificering og sektorkobling og dermed belyse, hvordan Danmark billigst

muligt indfrier målet.

Analysen tager primært udgangspunkt i data og resultater fra rapporten Klima

KPI for Dansk Industri, der viser vejen mod 70% reduktion af klimagasser i

2030, samt en analyse for Synergi og Renovering på Dagsordenen, der

beregner det samfundsøkonomiske optimum mellem

energieffektiviseringstiltag og forsyningstiltag

Der er regnet på tiltag i følgende sektorer: Bygninger, industri, el- og

fjervarmeforsyning, transport, samt nogle tværgående tiltag fx

biobrændstoffer og elektrofuels.

For at nå 70 pct. målsætningen

vurderes det nødvendigt at levere

en reduktion på ca. 17,5 mio. ton

sammenlignet med

Basisfremskrivning 2019

. Der

forudsættes desuden en samlet

reduktion på ca. 4,9 Mt fra tiltag

indenfor landbrug, LULUCF og

miljø således at den resulterende

manko, som skal håndteres at

energi og transportsektoren,

udgør 12,7 mio. (jf. Figur 1).

reduktionsbehov i 2030 ift.

baseline

Analyseret

i dette

notat

12,7

Mio. ton CO

Andre

0,4

Miljø

1,4

Landbrug

inkl.

LULUFC

3,1

Figur 1: CO

reduktionsbehov i 2030 ift. baseline

for at nå 70% reduktion målsætningen.

På foranledning af opdragsgiver er de analyserede tiltag opdelt på tre

overordnede kategorier: Energieffektivitet (EE), Elektrificering og

Sektorkobling (E&SK) og Vedvarende Energi (VE). Under E&SK ligger f.eks.

varmepumper, eldrevne køretøjer og brintproducerende anlæg. Den fulde

-gevinst ved elektrificering og sektorkobling opnås kun, hvis disse anlæg,

forsynes med vedvarende energi. Det er derfor lagt til grund for analysen, at

Da Basisfremskrivning 2019 ikke var udkommet på tidspunktet for analysens gennemførelse, anvendes en

baseline baseret på Basisfremskrivning 2018 korrigeret for tiltag, som blev vedtaget med Energiaftalen

2018. Mankoen i 2030 udgør ifølge basisfremskrivningen 17,0 mio. ton CO

mens baseline anvendt i dette

studie viser en manko på 17,5 Mt.

3 | Titel - 09-09-2011

øget elanvendelse til E&SK, er forsynet (og prissat) med vedvarende energi.

Der indgår således også udbygning med vedvarende energi under E&SK.

Kategorisering af reduktionstiltag

Energieffektivisering

- Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse

- Energioptimering af bygningsinstallationer og bygningsdrift

- Energibesparelser i erhvervslivet

Elektrificering og sektorkobling

- Eldrevne køretøjer

- Udbredelse af eldrevne varmepumper

- Udvidelse af fjernvarmenettet

- Produktion af elektrofuels

- Udbygning med VE elkapacitet til at dække øget elforbrug

indenfor elektrificering og sektorkobling

Vedvarende energi

- Anvendelse af biodiesel, bioethanol for biogas til erstatning

for diesel, benzin og naturgas

- Udbygning med VE kapacitet i el- og fjernvarmesektoren, som

bl.a. sikrer at Danmark i 2030 ikke er nettoimportør af el.

- Udsortering af plast til affaldsforbrænding

Hovedresultater:

•

Tiltagene identificeret i analysen fører til en samlet nedbringelse af

-udledningen på 9,6 mio. ton CO

i 2030 svarende til en reduktion

på 66 pct. sammenlignet med 1990. De resterende CO

-reduktioner

for at nå 70 % målet vil eksempelvis kunne opnås ved yderligere

produktion af elektrofuels, men det vil formentligt øge de samlede

reduktionsomkostningerne væsentligt. Forhåbentligt kan

teknologiudvikling og innovation bidrage til, at der udvikles billigere

tiltag til at opnå de sidste 4 pct. reduktion.

•

Det største bidrag til 70 pct. målsætningen kommer fra E&SK og den

tilhørende VE udbygning. Implementering af E&SK reducerer

udledningen af drivhusgasser med 5,6 mio. ton CO

i 2030 svarende til

44 pct. af den nødvendige reduktion for at leve op til 70 pct.

målsætningen. Varmepumper i husholdninger og industri

bidrager

Varmepumper forudses desuden at spille en vigtig rolle i fjernvarmeforsyningen i 2030, men udbygningen

med varmepumper i fjernvarmeforsyning indgår allerede i den opstillede baseline, som indregner effekten

af Energiaftale 2018. Derfor indgår varmepumperne i fjernvarmesystemet ikke med et CO

-bidrag i denne

analyse.

4 | Titel - 09-09-2011

•

med en væsentlig reduktion på 2,2 mio. ton CO

, mens tiltag til

elektrificering af transportsektoren (ekskl. elektrofuels) leverer en

reduktion på 1,5 mio. ton CO

Øvrige vedvarende energi tiltag (primært produktion og anvendelse af

biogas og biobrændstoffer) leverer en reduktion på 2,0 mio. ton CO

2030 svarende til 16 pct. af 70 pct. målsætningen.

Implementering af eksisterende energieffektivitetsteknologi i

bygninger og industri leverer ligeledes 2,0 mio. ton CO

i 2030

svarende til 16 pct. af 70 pct. målsætningen. Uden investeringer i

energieffektivitet vil den samlede meromkostning

i perioden frem

mod 2030 blive ca. 30 mia. kr. mod ca. 16 mia. kr. med

energieffektiviseringstiltag (se Figur 2).

Over perioden 2020 til 2030 skønnes energieffektivitetsinvesteringer

således at indebære en samfundsøkonomisk besparelse på omkring

14 mia. kr., hvis alternativet er øget udbygning med vedvarende

energi. Investeringer i energieffektivitet kan således næsten halvere

nettomeromkostningerne i perioden frem mod 2030. Den

samfundsøkonomiske besparelse ved at investere i energieffektivitet

består i lavere brændsels- og energiomkostninger, herunder sparede

omkostninger til udbygning af elnettet og lagring.

Den samfundsøkonomisk billigste løsning for at opnå 66 pct.

reduktion medfører nødvendige investeringer svarende til 175 mia. kr.

til elektrificerings- og sektorkoblingstiltag, energieffektivitet og

produktion af vedvarende energi. Heraf omhandler 23 mia. kr.

investeringer i energieffektivitet. Hvis der ikke investeres i

energieffektivitet vil de samlede merinvesteringer for at nå 66 pct.

reduktion (alene gennem vedvarende energi og E&SK) øges til ca. 207

mia. kr.

I omkostningsberegningerne til såvel energieffektivitet, vedvarende

energi og E&SK indgår ikke omkostninger til virkemidler

Meromkostning svarer til udgifter til investeringer minus besparelser i form af brændsler og investering i

vedvarende energi.

Virkemiddelomkostninger kan fx bestå af omkostninger til informationskampagner eller

skatteforvridningstab i forbindelse med støtteomkostninger. Omkostningerne vil afhænge af, hvilken

regulering og typer af virkemidler, der anvendes fra politisk side.

5 | Titel - 09-09-2011

35,0

30,0

25,0

Akkumuleret

meromkostning,

eksklusive

energieffektivisering

Akkumuleret

meromkostning inklusive

energieffektivisering

Mia. DKK

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

2022

2023

2020

2021

Figur 2: Akkumuleret meromkostning for at opnå 66 pct reduktion af drivhusgasser i 2030, hhv.

inklusive og eksklusive energieffektiviseringsomkostninger. Omkostningerne omfatter ikke

tiltag, som blev vedtaget med Energiaftalen 2018, ligesom reduktionsbidrag fra landbrug og

miljø ikke er værdisat. Reduktionsomkostningerne er beregnet for 2030. Reduktionsforløbet og

doseringen af tiltag mellem 2020 og 2030 er ikke analyseret; de angivne omkostninger

forudsætter lineær udvikling i omkostningsforløb mellem 2020 og 2030.

Udvalgte nøgletal

Figur 3 sammenfatter udvalgte nøgletal fra analysen. Alle de præsenterede

tiltag og tilhørende omkostninger ligger udover allerede besluttede tiltag

f.eks. i Energiaftalen 2018.

Søjle 1 viser at de totale merinvesteringer

i mia. kr., udgør omkring 175 mia.

kr., heraf størstedelen indenfor elektrificering og sektorkobling.

Investeringerne er her vist som den absolutte værdi af investering over

periode 2020-30.

Hvis der ikke investeres i energieffektivitet, vil de samlede merinvesteringer

skulle øges til 207 mia. kr. for at opnå 66 pct. reduktion. Dette dækker over at

energieffektiviseringstiltagene i sig selv medfører en investering på ca. 23 mia.

kr., men sparer ca. 55 mia. kr. til investeringer i elnet, solceller og havvind.

Dermed reduceres det samlede investeringsbehov med ca. 32 mia. kr.

Merinvesteringer svarer til nye investeringer, som er nødvendige for at opnå 66 pct. reduktion.

6 | Titel - 09-09-2011

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Søjle 2 viser besparelserne

til brændsel og importeret el. Det er i denne

kategori størstedelen af besparelserne ligger. Både elektrificerings- og

sektorkoblingsteknologier og energieffektiviseringstiltag medfører

betydeligere besparelser. Indenfor VE, sker der en mindre stigning i

brændselsomkostningerne, fordi bioethanol og biodiesel er dyrere end diesel

og benzin. Besparelserne svarer til 159 mia. kr. i perioden 2020 til 2030.

Søjle 3 viser de årlige nettoomkostninger

, som samlet udgør ca. 2,9 mia. kr. i

2030. Heraf bidrager EE tiltagene med en nettobesparelse. Uden investeringer

i energieffektivitet vil den samlede meromkostning

i perioden frem mod 2030

blive ca. 30 mia. kr. mod ca. 16 mia. kr. med energieffektiviseringstiltag. Over

perioden 2020 til 2030 skønnes energieffektivitetsinvesteringer således at

indebære en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 14 mia. kr., hvis

alternativet er øget udbygning med vedvarende energi. Det svarer næsten til

en halvering af de samlede meromkostninger

Nettoomkostningerne indeholder omkostningerne til brændsel/el, årlige

ydelser fra investeringer (kapitalomkostninger), ændringer i drift og

vedligehold samt multiple benefits, som dækker over bl.a. helbredseffekter.

Det antages, at investeringerne afbetales over teknologiens levetid med en

realrente på 4%.

Hvis man valgte ikke at udføre EE tiltagene, ville man ikke blot miste

besparelsen på 2,0 mia. kr./år, men øge omkostningerne i de andre sektorer

med sammenlagt 0,6 mia. kr./år, hvis alternativet er udbygning med

vedvarende energi.

Søjle 4 viser i hvilken grad, hver af de kategorier bidrager til 70%

målsætningen (millioner ton CO

-reduktion). Det største bidrag kommer fra

sektorkoblingstiltagene. Det ses, at de identificerede tiltag opnår en reduktion

på ca. 66 pct. ift. 1990. De sidste reduktioner kunne indfries vha. elektrofuels.

Besparelser vedrører lavere omkostninger til indkøb af el og brændsler som følge af investeringer i ny

teknologi.

Nettoomkostninger udtrykker den samlede omkostning forbundet med tiltagene og er en sum i ændringer

i kapitalomkostninger (relateret til investeringer) og ændringer i driftsomkostninger og

brændselsbesparelser

8 Meromkostning svarer til udgifter til investeringer minus besparelser ved at investere i energieffektivitet

består i form af lavere brændsels- og energiomkostninger, herunder sparede omkostninger til udbygning af

elnettet og lagring.

Reduktionsforløbet og doseringen af tiltag mellem 2020 og 2030 er ikke analyseret. Den estimerede

besparelse på 14 mia. kr. mellem 2020 og 2030 forudsætter en lineær stigning i besparelsen fra 0 kr. i 2020

til 2,6 mia. kr. i 2030..

7 | Titel - 09-09-2011

180%

160%

140%

120%

100%

80%

3,1

6.123

5,6

2.461

4.602

-576

-2.012

2,0

2.451

Andel

60%

40%

20%

-20%

-40%

-60%

-80%

Totale investeringer Brændselsbesparelser Nettoomkostninger

2020-30

2030

mia.kr

mio. kr./år

E&SK

Manko (Potentielt mere elektrofuel)

CO2 red. bidrag til

70%

VE investering fra E&SK

Figur 3: Det fremgår hvor stor en andel hver kategori udgør af investeringer,

brændselsbesparelser og nettoomkostninger, samt hvor meget de bidrager til CO

reduktionerne. De absolutte værdier er også vist.

Indledning og formål

Regeringen har besluttet, at Danmark skal reducere udledningen af

klimagasser med 70% sammenlignet med 1990. Der er bred forståelse af, at

målet er særdeles ambitiøst og kræver indsats på alle fronter. Regeringen

ventes at fremlægge udspil til bindende klimalov i 2019, og herefter indlede

forhandlinger om en egentlig handlingsplan.

Ea Energianalyse har siden sommeren 2019 udarbejdet to rapporter om

økonomien i den grønne omstilling. Dels en analyse for Dansk Industri, der

viser vejen mod 70% reduktion af klimagasser i 2030. Dels en

krydspunktsanalyse for Synergi og Renovering på Dagsordenen, der beregner

det samfundsøkonomiske optimum mellem energieffektiviseringstiltag og

forsyningstiltag.

Formålet med denne analyse, som baserer sig på ovennævnte rapporter, er at

belyse det samfundsøkonomiske optimum mellem udbygning med

vedvarende energi, energieffektivisering og tiltag indenfor elektrificering og

sektorkobling. Sammenholdt med analysen for Dansk Industri er der her

8 | Titel - 09-09-2011

foretaget en mere omfattende analyse af energieffektiviseringstiltag

Udgangspunktet for analysen er, at Danmark billigst muligt skal indfri målet

om 70 % reduktion i drivhusgasudledninger i 2030.

Metode

Analysen fokuserer på tiltag indenfor bygninger, industri, el- og

fjervarmeforsyning, transport, samt et antal tværgående tiltag fx

biobrændstoffer og elektrofuels. Ved opstilling af tiltagene er der taget

hensyn til et langsigtet perspektiv mod et fossilfrit energisystem i 2050, dvs.

tiltagene bremser eller vanskeliggør ikke den langsigtede omstilling, men

baner vejen mod et fossilfrit energisystem. Tiltagene udgør ikke en

udtømmende liste over mulige tiltag, men vil efter vores vurdering udgøre

langt hovedparten af de relevante tiltag.

Tiltagene sammenlignes med en baseline uden tiltagene. Baseline er baseret

på Energistyrelsens basisfremskrivning 2018, men inkluderer estimater af

betydningen af energiaftalen 2018:

•

Tre havmølleparker

Pulje til teknologineutrale udbud

Reduktion af elvarmeafgiften

Energispareindsats

Revideret estimat for biogasproduktion

Derudover inkluderes mindre ændringer, der skyldes, at beregningerne

ge e føres ed Ea’s odeller og ærktøjer for E ergisektore . Her ed

sikres, at tiltagene og baseline sammenlignes under samme forudsætninger.

Beregningerne fokuserer på tiltag indenfor energirelaterede udledninger af

drivhusgasser.

Da reduktionsmålet omfatter den samlede drivhusgasudledning i Danmark, er

der dog tilføjet estimater for udviklingen og muligheder af udledningen af

drivhusgasser indenfor landbrug, industrigasser og øvrige udledninger.

Reduktionsbehov

Figuren nedenfor viser hvordan udledningerne i Basisfremskrivningen 2018

fordeler sig på fire sektorer.

Grundet Energiaftalen, aftalt efter Basisfremskrivningen 2018, forventes

udledninger i 2030 at være 38,8 mio. ton CO

/år i stedet for 51 mio. ton

Analysen for Synergi og Renovering på Dagsordenen opgjorde det samlede samfundsøkonomiske

potentiale for energibesparelser i hhv. 2030 og 2050 uden særligt fokus på 70 % målsætningen samt uden

hensyntagen til besluttede initiativer i energiaftalen fra 2018 . Analysen for Dansk Industri identificerede

tiltag til at opnå 66 pct. reduktion i 2030, dog var visse EE tiltag (elbesparelser og visse varmebesparelser)

ikke analyseret nærmere.

9 | Titel - 09-09-2011

/år. Dette udgør baseline for analyserne. Figuren viser også værdierne for

2030 ved 60% og 70% reduktion ift. 1990.

Mio. ton CO2-ækvivalenter

FN Basisår 1990

70,8

Revideret

baseline

38,8

60%

28,3

70%

21,2

Energirelaterede

1990

1995

Transport

2000

2005

2010

Landbrug

2015

2020

FN Basisår 1990

Revideret baseline

60%

Figur 4: Udledningerne i Basisfremskrivninger 2018. Revideret baseline og reduktions mål er vist

som prikker.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

viser reduktionsbehovene afhængigt af

det specifikke reduktionsmål. Den første kolonne viser, hvad udledningerne i

2030 skal reduceres til for at nå målet. Den anden kolonne viser, hvor meget

udledningerne i 2030 skal reduceres med ift. baseline for at nå målet. Det

fremgår, at der herefter kræves en reduktion på 17,5 mio. ton for at opnå

regeringens målsætning om 70 pct. reduktion ift. 1990.

Maksimal udledning

2030

28,3

24,8

21,2

Reduktionsbehov

ift. baseline

Mt CO

10,4

14,0

17,5

Reduktionsbehov

efter

landbrug/miljø

5,5

9,1

12,7

Mio. ton

60% red.

65% red.

70% red.

Tabel 1: Reduktionsbehov afhængig af mål.

10 | Titel - 09-09-2011

2025

Miljø

70%

2030

En del af disse reduktioner forventes leveret

indenfor landbrug og miljø. Miljø omhandler

i denne sammenhæng håndtering af

spildevand og industrigasser. Der er ikke

regnet økonomi på disse sektorer, men det

er vurderet, hvor stor en reduktion de

forventes at kunne levere. Tabel 3

opsummerer bidragene.

Mio. ton

Landbrug

Landbrug LULUFC

Miljø

Andre

Total

Reduktionsbidrag

2030

1,3

1,8

1,4

0,4

4,9

Tabel 2: Reduktionsbidrag fra sektorer ikke

behandlet i detaljer i beregninger

Landbrug udgør en relativt stor andel af den

samlede drivhusgasemission i Danmark i 2030. Det antages at tiltag

vedrørende håndtering af afgrøder, gødning, husdyr og arealanvendelse

bidrager med en reduktion på ca. 1,3 mio. ton CO

, svarende til en reduktion

på ca. 10 pct. ift. 1990 i landbrug. Denne vurdering er baseret på udmeldinger

fra landbrugssektoren.

Derudover udleder landbruget drivhusgasemissioner som følge af ændringer

af kulstof-balancen i jorden (LULUCF). Her estimeres et reduktionspotentiale

på i alt 1,8 mio. ton CO

. Udledninger fra LULUCF er ikke inkluderet i

udledninger i 1990, som er udgangspunkt for reduktionsmålet om 70 pct..

Indenfor miljø antages et reduktionsbidrag på 50 pct. ift. 2020 svarende til 63

pct. ift. 1990.

Kategorie ”A dre” dækker

over

emissioner opgjort af DCE udover

emissioner direkte relateret til

dansk energiforbrug, især

grænsehandelskorrektion for

diesel samt flygtige og indirekte

emissioner. Der antages et samlet

bidrag på 0,4 mio. ton CO

svarende til 35 pct. ift. 2020.

reduktionsbehov i 2030 ift.

baseline

Analysere

t i dette

notat

12,7

Mio. ton CO

Andre

0,4

Landbrug

inkl.

LULUFC

3,1

Miljø

1,4

Når der tages højde for

Figur 5: CO

reduktionsbehov i 2030 ift. baseline

reduktionsbidragene fra

landbruget, miljø og indirekte

emissioner, skal de resterende tiltag levere en

reduktion på 12,7 mio. ton

for at nå 70 pct. målsætningen, som vist på Figur 5.

11 | Titel - 09-09-2011

Den reviderede baseline viser en væsentlig nettoimport af el til Danmark i

2030. Denne import er tilskrevet en CO

-udledning på 200 g/kWh baseret på

modelberegninger. Emission forbundet med import indgår i det danske

regnskab. Det skal understreges, at det endnu ikke er afklaret, hvilket

metodisk regnskabsprincip, der vil blive anvendt for håndtering af

import/eksport af el i forbindelse med opfyldelse af 70 pct målet.

Reduktionstiltag

Tiltagene i bygninger, industri, el- og fjervarmeforsyning og transport er

opdelt tre overordnede kategorier: Energieffektivitet (EE), Elektrificering og

Sektorkobling (E&SK) og Vedvarende Energi (VE).

De enkelte tiltag og uddybet metode fremgår af rapporte

”Klima-KPI

for

Da sk I dustri” Ea E ergia alyse,

9 , so bl.a. ka do loades fra Ea’s

hjemmeside.

Da de analyserede CO

-reduktionstiltag alene fører til en

reduktion på 66 pct., indgår som udgangspunkt alle de analyserede tiltag i

analysen. Enkelte energieffektiviseringstiltag, er dog fravalgt idet deres

marginale reduktionsomkostninger er højere end VE baseret forsyning.

Energieffektivitet (EE)

Omfatter teknologier, som optimerer energitransformation - eller teknologier

som optimerer energiforbrug via f.eks. termisk isolering, dosering (ventiler)

eller intelligent styring. Energieffektivitet påvirker også sektorkobling og

vedvarende energikategorierne

–

f.eks. kan varmepumpers effektivitet øges,

når de kombineres med lav-temperatur fjernvarmenet (fjerde generation

fjernvarme) eller med udnyttelse af overskudsvarme.

Elektrificering og sektorkobling (E&SK)

Vedrører teknologi, som optimerer samspillet mellem energiproduktion og

energiforbrug ved ad udnytte de konverteringsmuligheder og den fleksibilitet,

som kan skabes på tværs af energisystemet. Til denne kategori hører de

energitransformative teknologier som f.eks. varmepumper, moderne

kølesystemer, power to gas og eldrevne køretøjer, samt energilagring og deraf

følgende forskydning i energiforbrug (herunder bygningsintelligente

styringer). Sektorkobling medvirker til, at den fleksibilitet, som findes i

primært de termiske systemer og gasforsyningen, udnyttes til at optimere

udnyttelsen af fluktuerende elektricitetsproduktion baseret på vedvarende

kilder.

12 | Titel - 09-09-2011

Den fulde CO

-gevinst ved elektrificering og sektorkobling opnås kun, hvis

sektorkoblingsteknologier, som varmepumper, elbiler og elektrolyseanlæg,

forsynes med vedvarende energi. Det derfor lagt til grund for analysen, at

øget elanvendelse til elektrificering og sektorkobling, er forsynet (og prissat)

med vedvarende energi. Beregningsmæssigt antages dette VE elforbrug og

dets omkostninger, at være en del af elektrificerings- og

sektorkoblingstiltagene, dog har vi valgt at udspecificere omkostningen i en

række af de efterfølgende visninger

13 | Titel - 09-09-2011

Vedvarende energi (VE)

Energiproduktion baseret på

vedvarende energi, omfatter

elproduktion på solceller,

vindmøller og biomasse,

fjernvarmeproduktion på

biomasse, biogas og

solvarme samt produktion af

biobrændstoffer som

biodiesel, bioetanol og

biogas. Eldrevne

varmepumper, eldrevne

køretøjer og elektrofuels

håndteres som E&SK tiltag.

Tabel 4 opsummerer hvordan

de forskellige tiltage er

klassificeret.

Biogas, biobrændstof og

elektrofuels er tværgående

tiltag, som kan påvirke på

tværs af sektorerne.

Elektrofuels er et skalerbart

tiltag, som i princippet kan

erstatte brugen af fossile

brændsler i alle sektorer.

Elektrofuels antages

produceret ud fra brint som

genereres på

elektrolyseanlæg, der

anvender el fra vedvarende

energikilder.

Tiltag

Bygninger

Klimaskærm

Styring/varmeinstallationer

Omstilling til individuelle varmepumper

Konvertering til fjernvarme

Industri

Effektivisering

Varmepumper/elkedler

Biomasse/biobrændstof

Kategori

(E&SK)

E&SK

El og fjernvarmeforsyning

VE i elforsyning

Varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Biomasse, sol i fjernvarmeforsyningen

Transport

Elbiler

Elvarebiler

Ellastbiler

Elbusser

Biogas til lastbiler, varebiler og busser

Elfærger + landstrøm

Tværgående tiltag

Biogas

Biobrændstof

Elektrofuels

Tabel 3: Kategorisering af tiltag

E&SK

Biogas og biobrændstof vurderes skalerbar i et mere begrænset omfang, da

produktionen kræver biologisk materiale.

14 | Titel - 09-09-2011

Analyseresultater

Reduktion af udledninger

Figur 6 opsummerer CO

reduktionerne opdelt på de tre

kategorier: E&SK, VE og EE. Det

antages, at elektrofuels bidrager

med en reduktion på 1 mio. ton CO

Omkostningerne til elektrofuels

estimeres som 1.850 kr./ton CO

CO2 besparelse, mio. ton

Total

Samlet opnås en reduktion på 9,6

EE VE E&SK

mio. ton ift. baseline, hvilket svarer

til ca. 66 pct. reduktion ift. 1990. For

Figur 6: Resulterende reduktion af CO

at nå 70 pct. målet skal

udledninger fra tiltagene i 2030.

udledningerne yderligere reduceres

med 3,1 mio. ton. 70 pct. målet kan fx nås ved at øge andelen af elektrofuels.

Dette er ikke vist på figuren, da elektrofuels er blandt de dyreste tiltag og idet

det er muligt, at der frem mod 2030 vil vise sig at være andre, billigere

reduktionsmuligheder.

Årlig omkostninger, mio.kr/år

Samlede meromkostninger i 2030

De samlede meromkostninger for at

indfri reduktionerne på 9,6 mio. ton

er ca. 2,9 mia. kr. årligt i 2030

som vist på Figur 7.

Energieffektiviseringstiltagene

medfører en samlet besparelse på

ca. 2,0 mia. kr., mens E&SK tiltagene

bidrager med en meromkostning på

2,5 mia. kr. og VE tiltagene med 2,5

mia. kr.

Beregningerne tager udgangspunkt i,

at elektrofuels bidrager med en

reduktion på 1 mio. ton CO

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

2.900

1.000

-1.000

-2.000

-3.000

E&SK

Total

Årlige omk.

Figur 7: Den årlige meromkostning i 2030 for

at indfri en reduktion på 10,7 mio. ton CO

Øges elektrofuelproduktionen, så 70 pct. målet nås, vurderes de årlige

omkostninger at stige med ca. 5,8 mia. kr./år.

15 | Titel - 09-09-2011

Hvis EE tiltagene ikke gennemføres, men der fortsat skal opnås samme CO

reduktion på 66 pct., øges den samlede meromkostning fra 2,9 mia. kr./år i

2030 til 5,5 mia. kr./år. Besparelsen ved EE-tiltagene udgør således 2,6 mia. kr.

Forudsættes en lineær stigning i besparelsen fra 2020 til 2030 vil den samlede

besparelse over perioden være 14 milliarder.

Det skal bemærkes, at virkemiddelomkostninger er ikke opgjort, da de vil

afhænge af, hvilken regulering og typer af virkemidler, der anvendes fra

politisk side. Virkemiddelomkostninger kan fx bestå af omkostninger til

informationskampagner eller skatteforvridningstab i forbindelse med

støtteomkostninger.

Figur 8 viser de årlige omkostninger opdelt på forskellige

omkostningskategorier.

•

Kapitalomkostninger:

Årlige omkostninger til investeringer.

Inkluderer finansiering.

Drift og vedligehold (D&V):

Løbende udgifter til driften og

vedligeholdelse af infrastrukturen og investeringer fx.

varmeinstallationer eller køretøjer

Brændselsomkostninger:

Udgifter til brændsler og importeret el. For

brændselsforbrug som kræver investering i bagvedliggende dansk

produktion (fx installation af ny vindkraft) er en andel af

brændselsomkostningen flyttet til kapital- og D&V omkostningerne.

Multiple benefits:

Afledte gevinster fra energispareprojekter i form af

eksempelvis bedre komfort, øget produktivitet og indlæring og bedre

helbred.

•

Figur 8 viser nettoomkostninger. Dvs. når en elbil erstatter en fossilbil indgår

kun meromkostningen til elbilen. Det fremgår at omstillingen medfører

væsentligt højere kapitalomkostninger i alle kategorier, men overordnet også

lavere omkostninger til import af brændsler og el.

Tiltag som indfasning af elbiler og eldrevne varmepumper og produktion af

elektrofuels kræver øget udbygning med VE-baseret elforsyning. I Figur 8 er

disse omkostninger vist med skravering, fordi de er kategoriseret under

elektrificering og sektorkobling, men dækker over investeringer i VE-

produktionskapacitet.

16 | Titel - 09-09-2011

Årlige omkostninger i 2030 fordelt på kategorier

15.000

10.000

5.000

-5.000

-10.000

Kapitalomkostning for VE el til E&SK, mio. kr./år

Kapitalomkostning, mio. kr./år

Brændselomkostninger mio. kr./år

Total

E&SK

D&V, mio. kr./år for VE el til E&SK, mio. kr./år

D&V, mio. kr./år

Multiple benefits, mio. kr/år

Figur 8: Den årlige meromkostning i 2030 for at indfri en reduktion på 9,6 mio. ton CO

opdelt på

forskellige omkostningstyper

Bioethanol og biodiesel, antages at blive importeret til Danmark og håndteres

derfor som brændsler i opgørelserne.

Multiple benefits forekommer i forbindelse med energiforbedringer (EE) og

udgør en besparelse for samfundet på godt 300 mio. kr./år i 2030.

mia. kr

Totale investeringer i

perioden 2020-2030

Figur 9 viser de totale

nødvendige investeringer

over perioden 2020-2030.

Som nævnt tidligere

medfører udbredelsen

elbiler, varmepumper og

elektrofuels investeringer i

VE elkapacitet. Disse

investeringer er vist

særskilt, da de knytter sig til

både E&SK og VE (skraveret

område).

200

180

160

140

120

100

Sum af investeringer 2020-30

E&SK

VE investeringer grundet E&SK

Figur 9: De totale investeringer i periode 2020-30

17 | Titel - 09-09-2011

18 | Titel - 09-09-2011

Bilag

Liste over CO2-reduktionstiltag og deres bidrag i mio. ton CO2.

1M elbiler

500k elbiler

90.000 elvarebiler

Affaldsreduktion

Biodiesel

Biodiesel i industri & bygninger

Bioethanol

Biogas i industri & bygninger

Biogas lastbiler

Biogas turistbusser

Biogas varebiler

EE bygningsinstallationer1

EE bygningsinstallationer2

EE erhverv 1

EE erhverv 2

EE erhverv 3

EE erhverv 4

EE klimaskærm 1

EE klimaskærm 2

Elbesparelser erhverv 1

Elbesparelser erhverv 2

Elbesparelser erhverv 3

Elbusser

Elektrofuels generelt

Ellastbiler

Fjernvarme (50% NG)

Fjernvarme (70% NG)

Ind. VP (25% NG)

Ind. VP (60% NG)

Ind. VP (95% olie)

Industri HT VP (25% NG)

Industri HT VP (25% Olie)

Industri LT VP (70% NG)

Industri LT VP (70% Olie)

Industri MT VP (50% NG)

Industri MT VP (50% Olie)

VE el+fjernvarme

Hovedtotal

0,897

0,458

0,257

0,710

0,457

0,066

0,124

0,117

0,121

0,016

0,071

0,085

0,051

0,030

0,190

0,140

0,250

0,085

0,034

0,230

0,410

0,520

0,231

1,000

0,121

0,241

0,159

0,241

0,159

0,317

0,087

0,096

0,330

0,384

0,290

0,318

2,025

0,290

1,973

5,585

19 | Titel - 09-09-2011

Liste over CO2-reduktionstiltag og tilhørende CO2-reduktionsomkostning i

kr./ton.

1M elbiler

500k elbiler

90.000 elvarebiler

Affaldsreduktion

Biodiesel

Biodiesel i industri & bygninger

Bioethanol

Biogas i industri & bygninger

Biogas lastbiler

Biogas turistbusser

Biogas varebiler

EE bygningsinstallationer1

EE bygningsinstallationer2

EE erhverv 1

EE erhverv 2

EE erhverv 3

EE erhverv 4

EE klimaskærm 1

EE klimaskærm 2

Elbesparelser erhverv 1

Elbesparelser erhverv 2

Elbesparelser erhverv 3

Elbusser

Elektrofuels generelt

Ellastbiler

Fjernvarme (50% NG)

Fjernvarme (70% NG)

Ind. VP (25% NG)

Ind. VP (60% NG)

Ind. VP (95% olie)

Industri HT VP (25% NG)

Industri HT VP (25% Olie)

Industri LT VP (70% NG)

Industri LT VP (70% Olie)

Industri MT VP (50% NG)

Industri MT VP (50% Olie)

VE el+fjernvarme

539

223

-1512

1000

1783

1295

1977

1349

1593

1693

1768

-3212

-902

-2067

-542

221

972

-7259

-4382

-2283

-1090

-125

-1072

1870

-476

941

1314

941

1314

-336

1623

336

137

-789

634

-484

309

20 | Titel - 09-09-2011

MAC kurve

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

-500

-1.000

-1.500

-2.000

-2.500

-3.000

-3.500

-4.000

-4.500

VE el+fjernvarme

500k elbiler

EE erhverv 3

Industri LT VP (70% NG)

Elbesparelser erhverv 3

Ind. VP (95% olie)

Ellastbiler

Industri MT VP (50% Olie)

EE erhverv 2

Industri LT VP (70% Olie)

EE bygningsinstallationer2

Elbusser

Elbesparelser erhverv 2

90.000 elvarebiler

EE erhverv 1

Elbesparelser erhverv 1

EE bygningsinstallationer1

EE klimaskærm 2

EE klimaskærm 1

Affaldsreduktion

EE erhverv 4

Fjernvarme (50% NG)

Ind. VP (25% NG)

Industri MT VP (50% NG)

Biodiesel

Biogas varebiler

Ind. VP (60% NG)

Industri HT VP (25% Olie)

Biodiesel i industri & bygninger

1M elbiler

Elektrofuels generelt

Bioethanol

Industri HT VP (25% NG)

Biogas lastbiler

Fjernvarme (70% NG)

Biogas i industri & bygninger

DKK/ton

-5.000

-5.500

-6.000

-6.500

-7.000

-7.500

-8.000

-reduktion (ton/år)

Omkostning (DKK/ton)

60%

65%

Note til MAC-kurve:

Nummereringen af de forskellige energieffektiviseringstiltag dækker over forskellige omkostningsgrupper af tiltag og kan således ikke direkte

kobles til specifikke tiltag.

Note vedrørende udskiftning af naturgasfyr: Der opereres med to niveauer af tiltag, hvor første tiltag tager udgangspunkt i et naturligt

udskiftningsforløb. Dette svarer til et forbud mod at installere nye naturgasfyr og resulterer i en reduktion på ca. 50% i 2030 i forhold til 2020. Alle

udtjente naturgasfyr udskiftes med en luft-vand varmepumpe eller fjernvarme, hvor det antages, at fjernvarme er økonomisk ligestillet med

individuelle luft-vand varmepumper. Naturgas ligger ofte i eller tæt på fjernvarmeområder. 50%-reduktion tiltaget er derfor opdelt, hvor 25%

erstattes af luft a d ar epu per og % erstattes af fjer ar e tiltage e ”I d. VP

% NG ” og ”Fjer ar e

% NG ” . Det

andet tiltag

tager udgangspunkt i en hurtigere udskiftning, hvor en total reduktion på 70% opnås i 2030. Dette tiltag er en overbygning på forrige tiltag og

beskri er derfor ko sek e ser e ed at øge ålet i

fra % til % tiltage e ”I d. VP

% NG ” og ”Fjer ar e

% NG ” . En

70%

reduktion kræver, at en andel af naturgasfyrene udskiftes, før de er udtjente, hvilket hæver omkostningerne ved udskiftningen, da investeringerne

for disse anlæg ikke nødvendigvis er afskrevet endnu. Igen erstattes fyrene med både luft-vand varmepumper og fjernvarme.

22 | Titel, Undertitel - 09-09-2011