Investeringer i
energieffektivitet
halverer regningen
for at nå
2030-målet
Danmark har sat et ambitiøst og vigtigt mål, nemlig en 70 procents
drivhusgasreduktion i år 2030 sammenlignet med 1990.
For at nå målet er det afgørende, at der bliver satset på de optimale
teknologier indenfor
både energieffektivisering, sektorkobling og vedvarende energi. Investeringer i
energieffektivitet og sektorkobling, er den hurtigste og billigste måde at reducere
drivhusgasudledningen på. Samtidig sikrer investeringer i energieffektivitet samfundet imod
dyre overinvesteringer i nettilslutning, udbygning af elnettet og lagring mens
det frigiver energi til den nødvendige sektorkobling og power-to-X teknologi der er
nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling.
Netto-
meromkostninger
bliver næsten
halveret fra
30 mia. kr
til 16 mia. kr
ved investeringer
i energieffektivitet
•
Indenfor realistiske omkostningsmål kan allerede
eksisterende
teknologier
bidrage
med hele 66 procent af drivhusgasreduktionen. De
resterende 4 procent kan nås ved teknologiudvikling og
innovation i energisystemet.
•
De samfundsøkonomiske nettomeromkostninger
bliver næsten halveret fra 30 mia. kr til 16 mia. kr ved
investeringer i energieffektivitet.
• Den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i
energieffektivitet er lavere energiomkostninger, herunder
sparede omkostninger til nettilslutning, udbygning
af elnettet og lagring. Dertil kommer en ikke fastlagt
eksportforøgelse af dansk teknologi og services som
bidrager med bæredygtige arbejdspladser og højere
skatteindtægter til staten.
• De største energieffektiviseringsgevinster findes i
bygninger og erhvervsliv hvor emissionen kan reduceres
med 2,0 mio. ton CO
2
i 2030 svarende til 16
procent
af 70
procents
målsætningen.
• Det største bidrag til 70
procents
målsætningen kommer
fra implementering af sektorkoblingsteknologi.
Sektorkobling vil reducere udledningen af drivhusgasser
med 5,6 mio. ton CO
2
i 2030 svarende til 44
procent
af
den nødvendige reduktion for at leve op til 70
procents
målsætningen. Det er særligt varmepumper i
varmeforsyningen og i industrien, som bidrager med 2,2
mio. ton CO
2
, mens tiltag til elektrificering af
transportsektoren (ekskl. elektrofuels) leverer en
reduktion på 1,5 mio. ton CO
2
.
De samfundsøkonomiske nettomeromkostninger
30
25
Mia. DKK
20
15
10
5
0
2020
2022
2024
2026
2028
2030
Akkumuleret meromkostning,
eksklusive
energieffektivisering
Akkumuleret meromkostning,
inklusive
energieffektivisering
Akkumuleret meromkostning for at opnå 66 pct reduktion af drivhus
gasser i 2030, hhv. inklusive og eksklusive energieffektiviserings
omkostninger. Omkostningerne omfatter ikke tiltag, som blev vedtaget
med Energiaftalen 2018, ligesom reduktionsbidrag fra landbrug og
miljø ikke er værdisat. Reduktionsomkostningerne er beregnet for 2030.
Reduktionsforløbet og doseringen af tiltag mellem 2020 og 2030 er
ikke analyseret; de angivne omkostninger forudsætter lineær udvikling
i omkostningsforløb mellem 2020 og 2030.
• Den samfundsøkonomisk billigste løsning
til
at opnå
en
66
procents
reduktion medfører nødvendige
investeringer svarende til 175 mia. kr. til elektrificerings-
og sektorkoblingstiltag, energieffektivitet og produktion
af vedvarende energi. Heraf omhandler 23 mia. kr.
investeringer i energieffektivitet. Hvis der ikke investeres i
energieffektivitet vil de samlede merinvesteringer for at
nå
en
66
procents
reduktion (alene gennem vedvarende
energi og elektrificering og sektorkobling) øges til ca. 207
mia. kr.