Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 411
Offentligt
Allekald til danskerne om klimaet
Folketingets Klimaudvalg rykker ud af Christiansborg for at inspirere til
fornyet handlekraft på alle samfundets niveauer.
Klimaudvalgets Allekald engagerer alle danskere i klimaloven på tværs af
partier, generationer,
landsdele, fag og ståsteder. Initiativet er et bud på, hvordan fremtidens udvalgsarbejde kan skabe nye
forbindelser mellem politikerne og borgerne
og mellem Slotsholmen og resten af landet. Det er
udviklet af Solvang&Pass på baggrund af vores deltagelse i præsidiets idekonkurrence
’Nye
rammer for
Folketinget’, hvor vores særlige opgave var at nytænke udvalgsarbejdet. Med Klimaudvalgets Allekald
håber vi at gøde grobunden for samtaler, der fokuserer på at finde fælles løsninger på tværs af de
velkendte fronter
og at inspirere både
individer, civilsamfundet, virksomheder og offentlige
institutioner til at finde sammen i nye handlefælleskaber.
Allekaldet...
styrker forståelsen for samspillet
mellem Klimaudvalgets overordnede beslutninger og
de mange handlinger, enkeltpersoner, civilsamfundet og erhvervslivet kan sætte i gang.
udvider spektret af handlemuligheder
, så aktører med forskellige grader af indflydelse
kan finde hver deres meningsfulde vej til at yde et bidrag.
Afdækker
de menneskelige og samfundsmæssige dynamikker
, der påvirker det politiske
arbejde med klimaplanerne.
fokuserer debatten
til at handle om, hvad vi i Danmark kan gøre ud fra vores
forudsætninger og præmisser, så samtalen ikke afspores til at handle om fjerne landes ansvar.
bygger på en konstruktiv sprogtone
så klimadebatten ikke ender i udskamning,
beskyldninger, frygt og konfrontationer, men vækker lysten til at engagere sig.
kvalificerer debatten, afliver myter og får proportionerne på plads
og gør
Klimarådets forskning lettere tilgængelig gennem tankevækkende infographics og samtalespil.
trykprøver nye metoder til politikudvikling
, der kan inspirere andre folketingsudvalg
såvel som andre lande i deres arbejde med klimalovgivning og involvering af befolkningen.
er et konkret og ambitiøst tiltag fra klimaudvalgets side,
der lever op til klimalovens
ambitioner og befolkningens forventninger. Med allekaldet viser Klimaudvalget, at klimaet
stadig står højt på dagsordenen trods coronasituationen
og både politikere og befolkning har
lært en masse under coronatiden, som vi kan bygge klogt videre på i klimaindsatserne.
Samtaledemokrati anno 2020
Det er afgørende, at allekaldet fokuserer på indsatser, der vil gøre en reel forskel, og som danskerne selv
kan påvirke. Derfor vil vi forud for møderne bede Klimarådet indkredse de indsatsområder,
der vil gøre
den største forskel i en dansk kontekst.
I praksis består allekaldet af to dele, der tilsammen når ud i hele landet:
5-10 fysiske forsamlinger, hvor Klimaudvalget møder et bredt udsnit af befolkningen
Her afprøver vi i praksis forskellige former for politikudvikling mellem udvalgets medlemmer,
borgerne og nøgleaktører. Programmerne vil veksle mellem koncentreret lytning til inspirations- og
vidensoplæg, fordybede samtaler to og to og fysiske opstillinger på gulvet, hvor deltagerne for eksempel
skal placere sig i en omstillingsmodel alt efter, hvordan de forholder sig til de aktuelle
omstillingsprocesser. Det endelige format tilpasses de gældende coronaanbefalinger.
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 17/8-20 fra Solvang&Pass om initiativer til borgermøder ude i landet
Samtalekit- og spil, der inviterer resten af danmark med i samtalen
Under forsamlingerne høster vi citater, indsigter, konkrete vejledninger og inspirerende cases. Det
bearbejder Solvang&Pass til et samtalekit, der gør det nemt for skoler, folkeoplysende foreninger og
arbejdspladser at holde samtalesaloner
og et spil, der gør det intuitivt, sjovt og hyggeligt at have
nuancerede klimasamtaler i familien og med vennerne. Begge dele kan frit downloades og printes fra
allekaldets hjemmeside, der også rummer videoklip fra forsamlingerne, hvor klimaudvalgets
medlemmer fortæller om de politiske dilemmaer, de lokale nøgleaktører deler deres gode historier og
borgerne fortæller om de aha-oplevelser, der har fået under allekaldet. Tilsammen udvikler allekaldets
hjemmeside sig således til en guldgrube af videnskabsformidling og inspiration efterhånden som
allekaldet spreder sig over hele landet.
Et mix mellem politikere, borgere og inspirerende cases
Bredt sammensatte borgerstemmer fra hele landet
Forsamlingerne skal så vidt muligt repræsentere alle positioner og tilgange i klimadebatten. Det er
afgørende, at det ikke kun er de
parti-trænede, de grønne græsrødder eller klimaskeptikerne, der
deltager. Samtidig vil vi gerne sikre en stor aldersspredning og en ligelig fordeling på køn, indkomst og
uddannelsesniveau. Derfor foreslår vi at benytte Borgersamlingernes invitationsprincip, hvor vidt
forskellige mennesker i lokalområdet inviteres som en slags borgerligt ombud. Det vil ikke alene sikre
spredning og mangfoldighed i de stemmer, som Klimaudvalget vil komme til at møde rundt i landet
lokalt vil det også skabe
‘talk
of town’, hvis både frisøren, formanden for fodboldklubben og den lokale
storbonde fortæller, at de er en del af Klimaudvalgets
Allekald til danskerne om klimaet.
Inspirerende oplæg fra lokale aktører
Til hvert møde caster Solvang&Pass fem nøje udvalgte lokale aktører, som fortæller, hvordan de
konkret har skabt en forandring til gavn for klimaet. Det kan være
borgere
eksempelvis fra lokale
fællesskaber og moderne andelsbevægelser
der fortæller om deres initiativer. Det kan være folk fra
erhvervslivet, fonde og NGO’er, der fortæller om klimainitiativer og frugtbare samarbejder på det
organisatoriske niveau.
Og det kan være lokale politikere og embedsfolk, der har formået at
nytænke de
systemiske politiske rammer
. Disse personlige fortællinger skaber et godt afsæt for
resten af mødet, fordi deltagerne fra start får en bunke fælles byggeklodser at referere tilbage til og
bygge videre på i de efterfølgende samtaler: Vidt forskellige eksempler på initiativrigdom,
frygtmekanismer, fællesskabsdynamikker og faldgruber i klimainitiativerne
og konkrete bud på, hvad
der skal til for at skalere og sprede de bedste ideer.
Klimaudvalgets rolle
Til de fysiske møder deltager 3 medlemmer af Klimaudvalget, der repræsenterer forskellige partier. De
indleder ved at fortælle om de politiske dilemmaer, der har betydning for, hvordan de hver især
anbefaler at udmønte Klimaloven i handling. I løbet af mødet deltager udvalgsmedlemmerne i
samtalerne på lige fod med borgerne. Afslutningsvis fortæller de
som en slags vidner
hvad de har
lært, er blevet overraskede over og inspirerede til at gå videre med til det systemiske politiske niveau.
Alle deltagere besvarer både før og efter forsamlingen en survey, så vi kan se, om forsamlingerne har
styrket deltagernes vidensniveau og inspireret dem til samarbejder eller ændret adfærd.
Forsamlingerne er faciliteret, så klimaudvalgets, de fem lokale aktørers og borgernes stemmer,
perspektiver og holdninger blandes under samtalerne. Det
åbner
deltagernes ører for hinandens
argumenter og løsningsforslag, så alle bliver klogere på de mekanismer, der enten forhindrer os i eller
hjælper os til at handle og får udvidet spektret af handlemuligheder, så vi undgår at forfalde til de
fastlåste diskussioner.
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 411: Henvendelse af 17/8-20 fra Solvang&Pass om initiativer til borgermøder ude i landet
2234504_0003.png
Vor tids store fortælling
Det er en stærk historie, at
Klimaudvalget rykker ud af Christiansborg for at møde et bredt udsnit af den
danske befolkning. Historierne om de lokale møder og det nationale allekald egner sig godt til både den
lokale presse og de toneangivende landsdækkende medier. De vil på én gang give borgerne et indblik i
udvalgsarbejdets politiske maskinrum og tilføre klimadebatten tiltrængte facts og forfriskende vinkler,
åbne brændende spørgsmål og øge kendskabet til, hvilke særlige indsatsområder, der virkelig batter.
Uanset hvor man befinder sig på det politiske spektrum, vil det føles livsbekræftende at opdage, hvor
mange muligheder, vi har for at blive en aktiv del af løsningen. Tilsammen bliver allekaldet derfor et
konkret eksempel på, hvordan
fællesskab, demokratisk samtale og klimahandling går hånd i hånd
og
at vi sammen kan styrke troen på, at det nytter.
Sidst men ikke mindst vil det gå over i historien som vor tids store fortælling, at vi både under
coronakrisen og i forsøget på at vende skuden fra katastrofekurs til en klode i balance samarbejdede på
tværs af politiske skel om menneskehedens største globale udfordring.
Solvang&Pass. August 2020
______________________________________________________________________________________________
Om Solvang&Pass
Helle Solvang og Nadja Pass har begge mange års erfaring som værter og har udviklet en række nye møde- og
arrangementsformer, der styrker den demokratiske samtale og ansporer deltagerne til at deltage aktivt i
samfundet. Detaljerne om vores samtidskald, dogmer for værtskab og manifest for vor tids pionerer er samlet på
solvang-pass.dk,
hvor der også ligger konkrete eksempler fra vores bagkatalog. Af særlig interesse for
Klimaudvalgets Allekald vil vi her fremhæve:
Vi var en del af idé- og udviklingsprocessen
Nye rammer for Folketinget
, som
Folketingets Præsidium
igangsatte i 2017 med henblik på at overtage Rigsarkivets tidligere bygninger. Vores hold fokuserede især på at
nytænke udvalgsarbejdet, så større dele af politikudviklingen kan ske i samspil med borgerne. Erfaringerne fra
dette arbejde med nye former for demokratiske samtaler og politikudvikling, har inspireret os til dette allekald.
Vi er begge inspirerede af guldalderens handlekraft, nybrud og salonkultur. I 2019 stod vi bag
SMK
Statens
Museum for Kunsts
store
guldalderudforskning
, hvor vi undersøgte de mekanismer, der gjorde, at
Danmark gik fra dyb krise
statsbankerot, bombardement og tabet af Norge
til en af de mest blomstrende
perioder i danmarkshistorien. Den faglige krydsbestøvning mellem kunst og videnskab, demokratiske udvikling,
folkebevægelserne og uddannelsesreformen, der på ganske få årtier skabte banebrydende forandringer, kan være
til inspiration i dag, hvor klimakrisen kalder på samme form for fælles handlekraft.
Vi udviklede
Kulturministeriets
debatkit
,
da de som en del af deres
Danmarkskanon
ville indsamle
borgernes bud på umistelige værdier, og var selv værtinder for en række samtalesaloner rundt om i landet. Vi var
nomineret til ArtBeat-prisen for samtalekonceptet
’Lykkeposer’ på
Kulturmødet Mors
, hvor vi arrangerede
kulturpolitisk kaffeslabberas i private hjem. Og vi har
arrangeret
Samtaledøgn om Danmark
, hvor 100 af tidens
nøgleaktører mødtes i Tårnet på Christiansborg for at diskutere samtidens store udfordringer
suppleret med
samtalekits, der gjorde det nemt for borgere i hele landet at arrangere deres egne samtalesaloner.
Helle Solvang
er kendt for sit værtskab i DR P1-programmerne Sproglaboratoriet og Vita, hvor hun
portrætterede ildsjæle, der skaber bæredygtige forandringer. Underviser forandringsskabere i det internationale
netværk The Art of Hosting conversations that matter. Har skabt film om biodiversitet og bl.a. været vært ved
PVC’s symposium for bæredygtighed og Veluxfondens videnskabskonference om havmiljø. Medlem af
visdomsrådet på Samsø Energiakademi.
Nadja Pass
står bag Samtidens Akademi, Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtalesaloner. Som mødeudvikler
og værtinde har hun bl.a. arrangeret Miljøministeriets topmøde om vandmiljøplaner og løsningslaboratorierne om
vindmølleplaceringer og affaldssortering. Desuden har hun konceptudviklet og redigeret magasiner om klima,
energi og bæredygtighed for DONG Energy og SEAS NVE.