Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 41
Offentligt
2097190_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af biobrændstofloven
1)
(Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og
præcisering af dobbelttællingsbestemmelse)
§1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1
, indsættes efter 1. pkt. som 2. og 3. punktum:
»I år 2020 har enhver virksomhed dog pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 7,6 pct.
af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold, jf.
dog stk. 4. I år 2020 har enhver virksomhed pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5
pct. af virksomhedens samlede årlige salg af benzin til landtransport målt efter energiindhold, jf.
dog stk. 4.«
2.
I
§ 3, stk. 8
, ændres »5,75 pct.« til: »den i stk. 1 fastsatte procentsats«.
3.
I
§ 3, stk. 4
, ændres »fra biobrændstoffer fremstillet på basis af affald, restprodukter,
celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, lignocellulose eller avancerede
biobrændstoffer« til: »fra råprodukter og biobrændstoffer anført i bilag IX til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder«.
4.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ
7 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om
forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter
om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse
grupper af personer og virksomheder.
Stk. 2
. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.«
5.
I
§ 8, stk. 1, nr. 2,
ændres »og« til: »eller«.
1
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om
ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,
nr. L 239, side 1.
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
6.
I
§ 8, stk. 1, nr. 5,
ændres »og« til: »eller«.
7.
I
§ 8, stk. 1, nr. 6,
ændres »og« til: »eller«.
8.
§ 11
ophæves.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
2.1.
Indledning
Lovforlagets hovedpunkter
Midlertidig forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.
Indførsel af minimumsiblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i
benzin
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3.
Tilpasning af dobbelttællingsbestemmelsen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4.
Pligtmæssig digital kommunikation
2.4.1. Gældende ret
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5.
Præcisering af strafbestemmelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6.
Ophævelse af indfasningsbestemmelse
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 fremgår det, at det skal undersøges, hvordan
biobrændstofloven kan ændres, så Danmark opfylder VE-direktivets (2009/28/EF) krav om 10 pct.
vedvarende energi i landtransport i 2020. Det foreslås derfor med lovforslaget, at i år 2020, og kun
i året 2020, skal iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer hæves fra de nuværende 5,75
pct. til 7,6 pct. Efter år 2020 vil iblandingskravet igen være 5,75 pct.
Lovforslaget skal medvirke til at sikre, at Danmark lever op til sin forpligtelse i henhold til VE-
direktivet, der fastslår, at Danmark, og de øvrige medlemsstater, skal anvende mindst 10 pct.
vedvarende energi i landtransportsektoren i 2020.
Danmark reducerer allerede drivhusgasudledninger, særligt CO2-udledninger, fra blandt andet
landtransport (vejgående køretøjer og jernbanedrift). Den nuværende reduktion af drivhusgasser i
landtransport er blandt andet nået ved, at der har været et iblandingskrav for bæredygtige
biobrændstoffer siden 2010 for landtransport. Iblandingskravet er reguleret af biobrændstofloven,
der kræver, at de af loven omfattede aktører (typisk olie- og gasselskaber), på årsbasis, iblander
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
mindst 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport. Der er altså ikke et krav om, at
der til enhver tid skal være 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til transport,
men på årsbasis skal bæredygtige biobrændstoffer udgøre mindst 5,75 pct. af den samlede
mængde brændstof til landtransport, som den enkelte aktør har bragt på markedet.
Kravet om 10 pct. vedvarende energi i landtransport kan opfyldes med flere forskellige former for
vedvarende energi. Bæredygtige biobrændstoffer vil komme til at spille en stor rolle, da det uden
videre kan bruges i den eksisterende vognpark, og er samtidigt en omkostningseffektiv metode til
reduktion af CO2-udledninger fra transportsektoren. Endvidere kan den del af el til tog og
vejkøretøjer, der er lavet på vedvarende energi anvendes.
Da den mest omkostningseffektive metode til at nå de 10 pct. vedvarende energi i
transportsektoren i 2020, givet den korte tidshorisont, vil være at øge anvendelsen af bæredygtige
biobrændstoffer, foreslås det med lovforslaget, at Danmark hæver iblandingsprocenten fra de
nuværende 5,75 pct. til 7,6 pct. i år 2020. Efter år 2020 vil iblandingskravet igen være på 5,75 pct.
Denne iblandingsprocent vil sammen med de øvrige bidragsydere, der primært vil være el til toge,
medføre, at Danmark forventes at kunne overholde sin forpligtelse i henhold til VE-direktivet.
Yderligere foreslås det, at der fastsættes et minimumsiblandingskrav for anvendelsen af
bæredygtige biobrændstoffer til benzin på 5 pct. målt efter energiindhold, hvilket skal sikre en
højere grad af bæredygtighed og CO2-reduktioner i den samlede mængde bæredygtige
biobrændstoffer, der anvendes i Danmark. På samme måde som ved det generelle iblandingskrav
på 5,75 pct. foreslås det, at minimumsiblandingskravet er på årsbasis, hvorfor der ikke er et krav
om, at der til enhver tid skal være 5 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt benzin til transport,
men på årsbasis skal bæredygtige biobrændstoffer udgøre mindst 5 pct. af den samlede mængde
benzin til landtransport, som den enkelte aktør har bragt på markedet.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at dobbelttællingsbestemmelsen i den gældende lovs § 3,
stk. 4, tilpasses den seneste EU-lovgivning.
Efter den gældende biobrændstoflov kan bæredygtige biobrændstoffer, der er fremstillet på basis
af f.eks. affald, restprodukter eller avancerede biobrændstoffer, tælle dobbelt i forhold til bidraget
fra konventionelle biobrændstoffer (også kaldet 1. generations biobrændstoffer, der typisk er lavet
på f.eks. sukkerrør, raps, majs m.v.).
Dobbelttællingsbestemmelsen i VE-direktivet blev afskaffet med ILUC-direktivet, og blev i stedet
erstattet af to lister over råprodukter, hvorefter bæredygtige biobrændstoffer lavet på disse
råprodukter ligeledes kunne dobbelttælles mod landtransportmålet på 10 pct. vedvarende energi i
2020.
Med lovforslaget foreslås dobbelttællingsbestemmelsen i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk.
4, afskaffet og at den erstattes af den foreslåede bestemmelse, der indarbejder de ovenfor
nævnte lister som konsekvens af ændringen af EU-reglerne. Ændringen forventes ikke at medføre
en ændring i retstilstanden, da ændringen primært består i, at forståelsen af, hvad der er affald,
restprodukter m.v. nu er præciseret.
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Yderligere foreslås det, at den gældende lovs § 11 om indfasning af iblandingskravet for
bæredygtige biobrændstoffer ophæves. Bestemmelsen blev indført for at lette indfasningen af
bæredygtige biobrændstoffer i 2010 og 2011. Bestemmelsen er derfor ikke længere nødvendig.
Endvidere foreslås der tre sproglige præciseringer af strafbestemmelsen i biobrændstoflovens § 8.
Endeligt foreslås der med lovforslaget en ny bestemmelse om digital kommunikation med henblik
på at følge op på aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, som blev indgået i januar 2018 af alle
Folketingets partier.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Midlertidig forhøjelse af iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer
2.1.1. Gældende ret
Der har været et iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer til landtransport siden 2010.
Iblandingskravet er reguleret af biobrændstofloven, der kræver, at de af loven omfattede aktører
på årsbasis iblander mindst 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport. Denne
iblandingsprocent har været gældende siden iblandingskravets ikrafttræden i 2010. Dog var
iblandingsprocenten lavere de første år, da aktørerne skulle have indrettet deres tekniske- og
logistiske anlæg til at kunne håndtere de nye krav
–
se afsnit 2.6. Siden 1. januar 2012 har den
faktiske iblandingsprocent været på 5,75 pct.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF
og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1 (VE-
direktivet) udgør en stor del af baggrunden for Danmarks iblandingskrav om biobrændstoffer i
landtransportsektoren.
I VE-direktivets artikel 3, stk. 4, er det blandt andet bestemt, at alle medlemsstater skal have
mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransport i 2020. I VE-direktivet er der ikke et
iblandingskrav efter 2020. Bæredygtige biobrændstoffer eller el og brint lavet på f.eks. vind- eller
vandkraft er i denne forbindelse at hense som vedvarende energi.
VE-direktivet ophæves med virkning fra den 1. juli 2021 og afløses af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (VE-direktivet II), hvori der i artikel 25, stk. 1, er fastsat et mål for brug af
vedvarende energi i landtransportsektoren for 2030 (14 pct.). Det er samtidigt beskrevet i
direktivet, at medlemsstaterne skal udarbejde en plan for, hvordan medlemsstaten vil komme til
dette mål. Der er ikke krav om anvendelse af konventionelle biobrændstoffer i VE-direktivet II.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, skal alle virksomheder, der angiver og betaler
energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for det flydende brændstof, der sælges til transport, eller
den naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige brændstoffer til en gastankstation, eller
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
selskaber, som hverken angiver eller betaler energiafgift for brændstoffet, men sælger
brændstoffet til et selskab, som angiver og betaler energiafgift, og selv forbruger brændstoffet
(herefter virksomheder), således (på årsbasis) anvende mindst 5,75 pct. bæredygtige
biobrændstoffer, målt efter energiindhold, i alt det brændstof, de sælger til landtransport. Der er
altså ikke krav om, at der skal være 5,75 pct. i benzin og 5,75 pct. i diesel, men der er et krav om,
at der samlet set, for både benzin og diesel, skal være iblandet 5,75 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i alt det brændstof, der sælges til landtransport.
Der kan således anvendes de konventionelle biobrændstoffer, også kaldet 1. generations
biobrændstoffer, der typisk er lavet på sukkerrør, sukkerroer, korn, majs, palmeolie, sojaolie og
rapsolie, til opfyldelse af forpligtelsen på 5,75 pct., ligesom der kan anvendes de biobrændstoffer,
der er dobbelttællende efter den gældende biobrændstoflov, også kaldet 2. generations
biobrændstoffer, eller de såkaldte avancerede biobrændstoffer.
2. generations biobrændstoffer er typisk lavet på affald, restprodukter, celluloseholdige materialer,
der ikke er beregnet til fødevarer, eller lignocellulose råprodukter. Et yderligere kendetegn for
denne type biobrændstoffer er, at de bliver produceret med kendte teknologier.
De avancerede biobrændstoffer produceres også på bl.a. affalds- og restprodukter,
celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, lignocellulosisk materiale og andre
materialer, der typisk ikke har andre anvendelsesområder, bortset fra afbrænding. De avancerede
biobrændstoffer laves altså på de samme råprodukter som 2. generations biobrændstoffer, og der
henvises til afsnit 2.3.1. for en uddybning af den historiske forskel på 2. generations
biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer. De avancerede biobrændstoffer og 2.
generations biobrændstoffer regnes typisk for de bæredygtige biobrændstoffer, der har den
højeste CO2-fortrængning. De avancerede biobrændstoffer er også karakteriseret ved, at de er
vanskelige og dyre at fremstille, og derfor foreløbigt kun findes i et meget begrænset omfang.
Bortset fra at biobrændstoffer skal være bæredygtige, stilles der ikke yderligere krav til
biobrændstofferne. Bæredygtighedskriterierne udspringer af VE-direktivet, og betragtes af mange
som de skrappeste bæredygtighedskriterier, der findes på verdensplan for flydende eller
gasformige biobrændstoffer.
Efter den gældende lovs § 8, stk. 1, nr. 1, er en overtrædelse af iblandingskravet i den gældende
lovs § 3, stk. 1, strafpålagt. Med den foreslåede bestemmelse om 1-årig forhøjelse af
iblandingskravet vil det ligeledes være strafbart efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1,
nr. 1, på samme måde som overtrædelse af de øvrige iblandingskrav i § 3, stk. 1.
Endvidere findes der i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 8, en mulighed for, at ministeren
kan fastsætte regler om en anden biobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75 pct. såfremt
særlige forhold gør sig gældende. Disse forhold kan f.eks. være en krise, hvor der er behov for at
trække på beredskabslagrene, eller hvor der er mangel på bæredygtige biobrændstoffer.
Bestemmelsen har aldrig været anvendt.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Danmark er forpligtet til at sikre, at der i 2020 er mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransport,
jf. VE-direktivets artikel 3, stk. 4.
For indeværende iblandes der på årsbasis 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i landtransport.
Herudover forventes der ca. 2,5 pct. vedvarende energi fra el fra vej og jernbane i 2020. Det
bemærkes, at der en mindre usikkerhed om andelen af el i 2020, da den beror på en
fremskrivning. Fremskrivningen er udarbejdet af Energistyrelsen. Det forventes derfor, at der med
den gældende lovgivning vil være ca. 8,7 pct. vedvarende energi i landtransport i 2020, hvor
kravet for vedvarende energi i henhold til VE-direktivet er 10 pct.
De manglende ca. 1,3 pct. kan som udgangspunkt opfyldes på flere forskellige måder.
Kravet kan opfyldes med en øget anvendelse af el til vej- og jernbanetransport. Dette vil kræve en
yderligere elektrificering af jernbanerne eller en meget betydelig forøgelse af antallet af elbiler ud
over det, der forventes med afsæt i den gældende regulering vedrørende elbiler
–
herunder reel
afgiftsfritagelse for alle elbiler med en pris op til 400.000 kr. samt en stor afgiftslempelse for
dyrere elbiler. Dette vurderes ikke at være en reel mulighed i forhold til at opnå en effekt i 2020.
Opfyldelsen kan også ske ved en øget anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer. Denne metode
er også omkostningsfuld, men væsentlig billigere end en markant øget elektrificering af
landtransport. I den forbindelse har det været overvejet, at øge kravet til anvendelse af de
avancerede biobrændstoffer, men udover at disse er betydeligt dyrere end konventionelle
bæredygtige biobrændstoffer, vurderes det, at der ikke vil være tilstrækkelige mængder
avancerede biobrændstoffer til rådighed til at udfylde mankoen i forhold til VE-direktivet.
Det har ligeledes været overvejet at anvende yderligere dobbelttællende biobrændstoffer (2.
generations biobrændstoffer). Disse er, som de avancerede biobrændstoffer, noget dyrere end de
konventionelle biobrændstoffer, om end de ikke er lige så dyre som de avancerede
biobrændstoffer. Da iblandingskravet også omfatter gas, vil gasformige biobrændstoffer (biometan
lavet på avancerede råprodukter) bidrage til opfyldelse af mankoen på lige fod med flydende
biobrændstoffer. Dog er antallet af gaskøretøjer så begrænset, at der kun kan komme et meget
beskedent bidrag herfra i 2020.
Udover de avancerede biobrændstoffer findes der konventionelle bæredygtige biobrændstoffer.
Disse konventionelle bæredygtige biobrændstoffer findes allerede i store mængder og til priser,
der er væsentligt tættere på prisen for fossile brændstoffer end flydende avancerede
biobrændstoffer. Konventionelle bæredygtige biobrændstoffer udgør allerede hovedparten af de
bæredygtige biobrændstoffer, der i dag anvendes til landtransport i Danmark til opfyldelse af
biobrændstoflovens krav om iblanding af 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i landtransport.
Såfremt der primært vil blive anvendt konventionelle bæredygtige biobrændstoffer til forøgelse af
iblandingskravet, vil dette have betydelige omkostninger. Det vurderes således, at en forøgelse af
iblandingskravet til 7,6 pct. vil have årlige samfundsøkonomiske omkostninger på ca. 380 mio. kr.
Udgifter for erhvervet vil være på ca. 170 mio. kr., hvilket forventes at blive overført til
forbrugerne gennem en højere pris på brændstof.
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Med henblik på at sikre den mest omkostningseffektive gennemførelse af Danmarks forpligtelse til
at have mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransport fra 2020 foreslås det derfor at hæve
iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer fra de nuværende 5,75 pct. til 7,6 pct.
2.1.3. Den foreslåede ordning
For at sikre en omkostningseffektiv gennemførelse af VE-direktivet foreslås det med lovforslaget,
at kravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer øges fra de nuværende 5,75 pct. til 7,6
pct. fra 1. januar 2020. Kravet vil udelukkende være gældende for år 2020. Fra år 2021 vil
iblandingskravet igen være på 5,75 pct.
Den foreslåede ordning, hvor iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer hæves fra de
nuværende 5,75 pct. til 7,6 pct., forventes, sammen med den forventede mængde vedvarende
energi fra el i landtransport at gøre, at Danmark kan opfylde VE-direktivets krav om 10 pct.
vedvarende energi i landtransport i 2020 på en omkostningseffektiv måde.
Det foreslås også at tilpasse kravet i den gældende biobrændstoflovs
§ 3, stk. 8,
til de
procentsatser, der er fastsat i § 3, stk. 1, for år 2020. Dette forslag er en konsekvensrettelse af, at
iblandingskravet i stk. 1 hæves til 7,6 pct. i 2020. Den gældende bestemmelse er tiltænkt at give
klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at nedsætte det i loven fassatte
iblandingskrav i tilfælde, hvor særlige hensyn gør sig gældende, og hvor disse særlige hensyn gør,
at det kan være nødvendigt at sænke iblandingskravet. Det er ikke med lovforslaget tiltænkt at
ændre på forholdene for, hvornår ministeren kan nedsætte iblandingskravet.
På grund af den markante prisforskel på de forskellige biobrændstoftyper forventes det, at der
særligt vil blive anvendt yderligere konventionelle bæredygtige biobrændstoffer til opfyldelse af
VE-direktivets krav om 10 pct. vedvarende energi i landtransport i 2020.
2.2. Indførsel af minimumiblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i benzin
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 3, stk. 2, skal der iblandes mindst 1 pct. bæredygtige biobrændstoffer i
brændstof, der sælges til landtransport til slutbrugere. Bortset fra denne bestemmelse har de
forpligtede virksomheder hidtil haft stor metodefrihed i forhold til, hvorledes den enkelte
virksomhed vil opfylde iblandingskravet. Virksomhederne kan eksempelvis vælge, hvorvidt de vil
iblande 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt det brændstof, der sælges til landtransport,
eller om de hellere vil anvende en højere iblandingsprocent i særlige perioder, og en lavere
iblandingsprocent i andre perioder. Virksomhederne kan også vælge at iblande forskellige
mængder bæredygtige biobrændstoffer i henholdsvis benzin og diesel. Udover det ovenfor nævnte
iblandingskrav på 1 pct. i den gældende lovs § 3, stk. 2, er der altså ikke fastsat noget
minimumskrav for iblanding af bæredygtige biobrændstoffer i henholdsvis benzin og diesel.
Den gældende biobrændstoflov forpligter altså udelukkende virksomhederne til, at de på årsbasis i
gennemsnit har iblandet 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport.
Der er ikke et krav om, at der til enhver tid skal være 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt
brændstof til transport, men på årsbasis skal bæredygtige biobrændstoffer udgøre mindst 5,75
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
pct. af den samlede mængde brændstof til landtransport, som den enkelte aktør har bragt på
markedet.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
I henhold til VE-direktivets artikel 3, stk. 4, påhviler det Danmark at sikre, at der er mindst 10 pct.
vedvarende energi i transportsektoren i 2020. 7,6 procentpoint af disse 10 pct. vedvarende energi
forventes at ville komme fra bæredygtige biobrændstoffer.
Graden af bæredygtighed varierer mellem forskellige typer af biobrændstoffer. De bæredygtige
biobrændstoffer kan groft opdeles i tre kategorier. De biobrændstoffer, der har den højeste CO2-
fortrængning, er typisk biobrændstoffer lavet med affald eller restprodukter som råvare. Disse
følges af biobrændstoffer lavet med råvarer, der har stivelse eller sukker som råvare, og
biobrændstoffer der er lavet med olieholdige afgrøder som råvare (f.eks. palmer, raps, soja m.m.).
Billedet for de to sidstnævnte ændres dog betydeligt, når man i vurderingen af biobrændstoffets
totale bæredygtighed inddrager det, der kaldes indirekte arealforskydninger. Indirekte
arealforskydninger er bedre kendt under navnet indirect land use change (ILUC). Når man lægger
til grund, at verdens fødevarebehov ikke mindskes, så kan ILUC f.eks. opstå når en mark hvorpå
der dyrkes fødevarer nedlægges med henblik på at omlægge marken til produktion af
biobrændstoffer. Da behovet for fødevarer ikke mindskes vil den mængde fødevarer, der blev
dyrket på den mark, der blev omlagt til biobrændstofproduktion, skulle produceres andetsteds.
Rykkes produktionen af fødevarerne til f.eks. en mark, der er blevet etableret ved at fælde
regnskov, hvilket kan lade sig gøre, da der ikke er bæredygtighedskriterier for fødevareproduktion,
vil produktionen af biobrændstofferne indirekte have ført til fældning af regnskoven.
Denne problemstilling rammer særligt biobrændstoffer, der er dyrket med olieholdige afgrøder
som råvare (biodiesel), og er mindre aktuel for biobrændstoffer, der har stivelse og sukker som
råvare (bioethanol).
I Danmark anvendes der langt mere biodiesel end bioethanol. Begge typer brændstof er
bæredygtigt i henhold til VE-direktivet. For at øge anvendelsen af bioethanol, der, jf. ovenstående,
er mere bæredygtigt når ILUC inddrages, kan der fastsættes et minimumskrav for anvendelsen af
bæredygtige biobrændstoffer til benzin på 5 pct. målt efter energiindhold. Den øgede anvendelse
af bæredygtige biobrændstoffer til benzin vil medvirke til at sikre en højere grad af bæredygtighed
og CO2-reduktioner blandt de i Danmark anvendte biobrændstoffer. Det vurderes, at et sådan krav
vil kunne opfyldes indenfor de standarder, der i dag er for benzin.
Der er i dag to standarder for iblanding af bioethanol i benzin; E5 og E10. De to standarder tillader
iblanding af henholdsvis 5 og 10 pct. bioethanol i benzinen målt efter volumen. Langt de fleste
biler kan problemfrit køre på E10. Der findes dog fortsat biler, der kan tage skade ved at køre på
E10, mens alle biler kan køre på E5. Som hovedregel kan biler, der er produceret efter år 2000,
køre på E10.
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Drivkraft Danmark vurderer, at der i omegnen af 100.000, der ikke kan køre på E10, og som
derfor har behov for E5. Disse biler vil typisk være mindst 19 år gamle, og det antages, at disse
ældre biler kører betydeligt færre kilometer end nyere biler.
Om end behovet vurderes at være relativt beskedent vurderes det, at der i tilfælde af at
virksomhederne vælger at introducere E10 på det danske marked, fortsat vil være et behov for, at
der kan tankes E5 på udvalgte tankstationer i Danmark.
Et minimumsiblandingskrav på 5 pct. målt efter energiindhold forventes at ville medføre en øget
brug af fx bioethanol eller biometanol i forhold til i dag, hvor minimumsiblandingskravet er 1 pct. I
dag iblander olieselskaberne som udgangspunkt kun 5 pct. bæredygtige biobrændstoffer i
benzinen, da de overholder E5-standarden. De 5 pct. efter E5-standarden er målt efter
volumenindhold, og da energiindholdet i bioethanol, der typisk anvendes i E5, er betydeligt lavere
end i fossilt benzin, svarer de 5 volumenprocent kun til ca. 3,3 procent målt efter energiindhold.
Der er således et ikke ubetydeligt potentiale for yderligere anvendelse af bæredygtige
biobrændstoffer i benzin.
2.2.3. Den foreslåede ordning
For at tilskynde til en højere grad af bæredygtighed for den samlede mængde af bæredygtige
biobrændstoffer, foreslås det, at der fastsættes et minimumskrav på 5 pct. for anvendelsen af de
1. generations bæredygtige biobrændstoffer, der har den højeste grad af bæredygtighed, når også
ILUC inddrages i vurderingen, og derfor også den højeste fortrængningsgrad af drivhusgasser. I
dette tilfælde vil der skulle fastsættes et minimumsiblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer
i benzin.
På samme måde som ved det eksisterende iblandingskrav på 5,75, vil olieselskaberne, bortset fra
det eksisterende krav i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2, om, at der altid skal være
iblandet mindst 1 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport, have
valgfrihed i forhold til hvordan og hvornår de vil sikre det foreslåede iblandingskrav for benzin på 5
pct. Det afgørende er, at det enkelte selskab på årsbasis har iblandet 5 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i al den benzin selskabet sælger i Danmark til landtransport.
Efter den gældende lovs § 8, stk. 1, nr. 1, er en overtrædelse af iblandingskravet i den gældende
lovs § 3, stk. 1, strafpålagt. Med den foreslåede bestemmelse om indførelse af et
minimumsiblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i benzin, vil det ligeledes være strafbart
efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1, nr. 1, på samme måde som overtrædelse af de
øvrige iblandingskrav i § 3, stk. 1.
2.3. Tilpasning af dobbelttællingsbestemmelsen
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende dobbelttællingsbestemmelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 4, kan bidraget fra
bæredygtige biobrændstoffer, der er fremstillet på basis af affald, restprodukter, celluloseholdige
materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, lignocellulose eller avancerede biobrændstoffer for at
10
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
være dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrændstoffer. Bestemmelsen har været der siden
den oprindelige lovs tilblivelse.
Bestemmelsen indebærer, at biobrændstoffer, der er lavet på de råprodukter, der nævnes ovenfor
kan tælle dobbelt i forhold til iblandingskravet i den gældende lovs § 3, stk. 1 og 2. Dette
indebærer, at det gældende iblandingskrav på 5,75 pct. f.eks. kan opfyldes ved anvendelsen af
2,875 pct. bæredygtige biobrændstoffer lavet på de nævnte råprodukter.
Bestemmelsen er en gennemførelse af art. 21, stk. 2, i det gældende VE-direktiv, og blev indført
for at tilgodese bestemte typer af bæredygtige biobrændstoffer.
Den oprindelige bestemmelse i den gældende biobrændstoflov omfattede ikke avancerede
biobrændstoffer.
Bestemmelsen blev i 2016 udvidet til også at omfatte avancerede biobrændstoffer på baggrund af
vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (ILUC-direktivet),
der introducerede avancerede biobrændstoffer til VE-direktivet. Udvidelsen blev gennemført i
dansk ret med ændringslov nr. 1754 af 17. december 2016 om ændring af lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport.
De avancerede biobrændstoffer er også fremstillet på basis af affald, restprodukter,
celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, lignocellulose, men er yderligere
karakteriseret ved, at de typisk laves på teknologier, der ikke er tilstrækkeligt markedsmodne
endnu.
Bæredygtige biobrændstoffer, der er lavet på de nævnte råprodukter, har typisk en markant
højere CO2-reduktion, er ikke lavet på fødevarer og har et væsentligt lavere aftryk i forhold til
indirekte arealanvendelse. Det er disse attraktive egenskaber og karakteristika, der er baggrunden
for, at man har ønsket at tilgodese denne type bæredygtige biobrændstoffer ved at lade dem
være dobbelttællende, og dermed øge deres økonomiske værdi med henblik på en forøgelse af
incitamentet til at anvende disse bæredygtige brændstoffer.
Årsagen til at man ikke primært, eller udelukkende, anvender bæredygtige biobrændstoffer lavet
på disse råprodukter, er, at de er væsentligt dyrere end konventionelle bæredygtige
biobrændstoffer (der typisk er lavet på fødevarer som sukkerrør, hvede, majs, palmeolie og raps),
og at der er begrænsede mængder til rådighed.
Efter at dobbelttællingsbestemmelsen blev indført i VE-direktivet, var der en række medlemsstater,
der mente, at det kunne være problematisk at fortolke, hvad der er f.eks. affald eller
restprodukter. En række medlemsstater efterlyste derfor en liste, hvoraf det mere præcist fremgik
hvilke råprodukter, der kunne medføre at de bæredygtige biobrændstoffer, der blev fremstillet på
råprodukterne, kunne dobbelttælles. I samme periode øgedes interessen for de såkaldte
avancerede biobrændstoffer. Et kendetegn for de avancerede biobrændstoffer er, at de typisk
også er lavet på blandt andet affald eller restprodukter.
11
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Da ILUC-direktivet, som skulle implementeres i medlemsstaterne senest den 10. september 2017,
blev vedtaget i 2015, blev den tidligere dobbelttællingsbestemmelse i direktivets artikel 21, stk. 2,
derfor afskaffet, og i stedet erstattet af en liste over råprodukter, hvorefter bæredygtige
biobrændstoffer lavet på disse råprodukter på tilsvarende vis kunne dobbelttælles mod
landtransportmålet på 10 pct. vedvarende energi i 2020.
Listen er opdelt i to dele. Den første del handler om de bæredygtige biobrændstoffer, der er
fremstillet af de råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, til ILUC-
direktivet. Det er bæredygtige biobrændstoffer opført på denne liste, der kaldes avancerede
biobrændstoffer.
Den anden del handler om bæredygtige biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, og
andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del B, til ILUC-direktivet. Der er kun optaget brugt
køkkenolie og animalsk fedt på denne liste. Bæredygtige biobrændstoffer baseret på disse
råprodukter regnes ikke som avancerede, da de har været i produktion i en årrække, og er
produceret på kendte teknologier.
Efter den gældende dobbelttællingsbestemmelse har aktører tidligere kunnet ansøge
Energistyrelsen om at godkende, at de bæredygtige biobrændstoffer, der er lavet på råprodukter,
der omfattes af den gældende dobbelttællingsbestemmelse, kunne omfattes af bestemmelsen,
hvorefter disse bæredygtige biobrændstoffer kunne tælle dobbelt i forhold til iblandingskravet på
5,75 pct. Energistyrelsen har i den forbindelse udarbejdet en liste over råprodukter som styrelsen
har godkendt efter den gældende dobbelttællingsbestemmelse. Denne liste findes på bilag B
(positivliste for dobbelttælling) i Energistyrelsens Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers
bæredygtighed.
Alle godkendelser fra Energistyrelsen har været tidsbegrænsede, typisk for 4 år. Begrænsningen
blev indført for at tage højde for, at markedet for det godkendte råprodukt ikke ændrer sig
således, at råproduktet ikke længere er at betragte som affald, restprodukt m.v.
Det er Energistyrelsens vurdering, at de råprodukter som styrelsen har optaget på sin positivliste
for dobbelttælling, og som har været godkendt for en periode, der strækker sig udover 31.
december 2020, alle nu vil blive omfattet af enten del A eller del B i bilag IX, til ILUC-direktivet.
Bæredygtige biobrændstoffer produceret på disse råprodukter vil derfor fortsat være
dobbelttællende mod den gældende lovs iblandingskrav i lovens § 3, stk. 1 og 2. Samtidigt vil de
også være at betragte som avancerede biobrændstoffer, og vil derfor også kunne tælle med mod
målet for avancerede biobrændstoffer.
Bæredygtige biobrændstoffer fra begge lister tæller dobbelt mod iblandingskravet på 5,75 pct. i
biobrændstofloven. I modsætning til bæredygtige biobrændstoffer fra del B kan bæredygtige
biobrændstoffer fra del A også anvendes til opfyldelse af det iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer, der træder i kraft i Danmark den 1. januar 2020.
2.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser
12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Da dobbelttællingsbestemmelsen er blevet ændret med ILUC-direktivet, har
dobbelttællingsbestemmelsen i dens nuværende form ikke længere den betydning den havde
tidligere, da den nu er blevet afløst af de ovenfor nævnte lister, hvis formål er at præcisere, hvad
der forstås ved affald, restprodukter m.v. Det vil derfor være formålstjenstligt at inkorporere ILUC-
direktivets ændring af dobbelttællingsbestemmelsen i dansk ret.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås dobbelttællingsbestemmelsen i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk.
4, afskaffet og erstattet af den foreslåede bestemmelse, der indarbejder de ovenfor i afsnit 2.3.1.
nævnte lister. Ændringen forventes ikke at medføre en ændring i retstilstanden, da ændringen
primært består i, at affald, restprodukter m.v. nu er præciseret.
2.4. Pligtmæssig digital kommunikation
2.4.1. Gældende ret
Biobrændstofloven har ikke generelle bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital
kommunikation.
Den primære kommunikation mellem virksomhederne og Energistyrelsen er indsendelse af et Excel
ark en gang om året indeholdende dokumentation for opfyldelse af iblandingskravet i den
gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1. Denne kommunikation foregår allerede digitalt.
Derudover kan der indgives ansøgning om optagelse af bestemte råprodukter på Energistyrelsens
positivliste. Disse ansøgninger indgives typisk også digitalt.
Den almindelige kommunikation foregår ligeledes digitalt.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder
skal dette være hjemlet i lov. Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om
digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at
forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Som følge heraf, foreslås det i dette
lovforslag, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastætte regler om
pligtmæssig digital kommunikation inden for biobrændstoflovens områder, herunder bestemmelser
fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.
Der ses ikke for nuværende at være et aktuelt behov for en hjemmel til at sikre digital
kommunikation, da kommunikationen mellem Energistyrelsen og de omfattede virksomheder er
begrænset og allerede foregår digitalt, da virksomhederne indgiver deres årsrapporter og
ansøgninger om dobbelttælling digitalt. Kommunikationen udover disse to tilfælde foregår typisk
via email og telefon. Det foreslås alligevel at indsætte bestemmelsen alligevel, da det ikke kan
udelukkes, at der kan opstå et behov for at sikre anvendelsen af brugervenlige digitale løsninger
med videre.
13
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Det kan heller ikke udelukkes, at biobrændstofområdet i fremtiden vil skulle udvide anvendelsen af
digital kommunikation mellem Energistyrelsen og virksomhederne. Eksempelvis bestemmes det i
VE-direktivet II, at der skal etableres en database som alle medlemsstater og deres virksomheder
skal indrapportere til. Her kan der, muligvis, opstå et behov for at kunne pålægge virksomhederne
at indrapportere til denne database.
I lovforslaget får klima-, energi- og forsyningsministeren en generel bemyndigelse til at udstede
regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for biobrændstofloven, herunder bestemmelser
fastsat i henhold til lovene samt EU-retsakter om forhold omfattet af lovene. Dette
betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borger og virksomheder har pligt
til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale
systemer som f.eks. ved selvbetjeningsløsninger, mv., ved forespørgsler, ansøgninger,
anmeldelser, indberetning mv., og at svaret fra myndigheden sendes digtalt.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter
biobrændstofloven. Det er i første omgang klima-, energi- og forsyningsministeren og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse
nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en
række af ministerens kompetencer efter biobrændstofloven.
Generelt gælder det for bemyndigelserne, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at en forespørgsel, ansøgning m.v. fra virksomheder og borgere til myndigheder, som
ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter behørig vejledning efter forvaltningsloven.
Bemyndigelserne omfatter også ministerens svar på henvendelser mv. fra borgere og
virksomheder. Det er her hensigten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og
virksomhedernes E-boks til brug for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et
centralt register over e-mailadresser. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte
regler for digital kommunikation fra ministeren. Dette kunne f.eks. være, at et svar på en
henvendelse i den digitale selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digitale
selvbetjeningsløsning.
Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren eller virksomheden dog kunne ansøge m.v. på
anden vis. Dette gælder f.eks. for borgere, der savner digitale kompetencer.
Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomhedernes rettigheder efter anden lovgivning
eller efter de love, der er omfattet af lovforslaget. Det er alene måden, hvorpå borgeren skal
ansøge, anmelde, indberette mv., der slås fast som digital kommunikation, i det omfang
ministeren udnytter bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven gælder fuldt ud.
2.4.3. Den foreslåede ordning
I lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
pligtmæssig digital kommunikation inden for biobrændstofloven, herunder bestemmelser fastsat i
henhold til loven samt EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Dette betyder, at der ved
14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere
digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. ved
selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v., og
at svaret fra myndigheden sendes digitalt. De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er
tillagt kompetencer efter biobrændstofloven.
Bemyndigelsen er en gennemførelse af princip 2 i den politiske aftale om digitaliseringsklar
lovgivning. Generelt gælder det for bemyndigelserne, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at en forespørgsel, ansøgning, klage m.v. fra virksomheder og borgere til
myndigheder, som ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter behørig vejledning efter
forvaltningsloven. Bemyndigelsen omfatter også ministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere
og virksomheder. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte regler for digital
kommunikation fra ministeren. Dette kunne f.eks. være, at et svar på en henvendelse i en
eventuel digital selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digitale
selvbetjeningsløsning.
Borgerne eller virksomhederne vil dog kunne ansøge m.v. på anden vis, hvis særlige forhold gør
sig gældende.
2.5. Præcisering af straffebestemmelser
2.5.1. Gældende ret
Efter biobrændstoflovens § 8, der hjemler bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, kan man efter § 8, stk. 1, nr. 2, ifalde straf for overtrædelse af forpligtelsen
efter § 3 b, stk. 1, om at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed
fra leveret brændstof og elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, med mindst 6 pct. senest den
31. december 2020. Der hjemles også bødestraf efter § 8, stk. 1, nr. 5, hvis virksomhederne ikke
opfylder overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i Europa-Parlamentets og
Rådet forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af
CO
2
-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-forordningen),
ligesom der også er bødestraf for overtrædelse af § 8, stk. 1, nr. 6, hvis virksomheder undlader at
rapportere i henhold til § 5, stk. 1 og 2.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Med lovforslaget foreslås det, at de nævnte sanktionsbestemmelser i biobrændstofloven
præciseres og gøres nemmere at læse.
I § 8, stk. 1, nr. 2, 5 og 6 er der blevet anvendt ordet ”og” i stedet for ordet ”eller”.
Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at disse bestemmelser derfor ikke er tilstrækkelig
tydelige.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Derfor foreslås, at i § 8, stk. 1, nr. 2, 5 og 6
ændres ”og” til ”eller”.
Den foreslåede ændring
præciserer den hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
materielle ændringer, og der vil derfor fortsat kunne straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de
angivne bestemmelser.
2.6. Ophævelse af indfasningsbestemmelse
2.6.1. Gældende ret
Den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, der fastslår, at der skal iblandes 5,75 pct.
bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport, trådte i kraft den 1. januar 2010.
Den gældende lov indeholder en indfasningsbestemmelse, der gjorde det muligt for ministeren at
fastsætte et lavere iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer de første år.
Introduktionen af et iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer i 2010 medførte, at
virksomhederne (olieselskaberne) skulle udbygge den infrastruktur, der håndterede iblanding og
distribution af bæredygtige biobrændstoffer og fossile brændstoffer. Denne ændring af
infrastruktur m.v. forudsatte blandt andet myndighedsgodkendelser, projektering og udbygning af
tankanlæg.
Det blev vurderet, at disse forberedelser ikke kunne nås inden iblandingskravet trådte i kraft,
hvorfor ministeren udstedte bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.,
hvoraf det i § 15 fremgår, at ”Forpligtelsesprocenten efter lovens § 3, stk. 1,
indfases gradvist i årene 2010 til 2011 og fastsættes til 0,75 pct. i 2010 og 3,3 pct. i 2011.
Herefter er den årlige forpligtelsesprocent 5,75 pct.”. Iblandingskravet har således været
på 5,75
pct. siden 1. januar 2012.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Indfasningsbestemmelsen blev i sin tid indført for at sikre en gnidningsfri introduktion af
bæredygtige biobrændstoffer i Danmark.
Indfasningen fandt sted i årene 2010-2011 og siden 1. januar 2012 har iblandingskravet været på
de 5,75 pct., der fortsat er gældende.
Af bemærkningerne til den gældende biobrændstoflov fremgår det, at indfasningsbestemmelsen
forventes anvendt for årene 2010-2011. Der ses ikke længere et behov for bestemmelsen.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Da der ikke længere ses et behov for bestemmelsen om indfasning af iblandingskravet, foreslås
det med lovforslaget, at bestemmelsen ophæves.
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forhøjelsen af iblandingskravet fra de nuværende 5,75 pct. til 7,6 pct. i 2020 for alt brændstof,
der sælges til landtransport vil medføre udgifter for stat, regioner og kommuner (som brugere af
brændstof) på ca. 1 mio. kr. i form af øgede brændstofudgifter i 2020.
Disse økonomiske konsekvenser er forårsaget af, at det øgede iblandingskrav vil medføre en øget
brug af bæredygtige biobrændstoffer. Biobrændstoffer har kontinuerligt været dyrere end fossile
16
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
brændstoffer. Prisforskellen på de to brændstoftyper har varieret over år, men biobrændstoffer
har i langt overvejende grad altid været dyrere end fossile brændstoffer. Prisforskellen mellem
biodiesel og fossilt diesel og mellem bioethanol (biobenzin) og benzin er ikke ens og heller ikke
konstant. Brændstoftyperne er underlagt markedet og priserne er bestemt ud fra udbud og
efterspørgsel på et globalt marked.
Den forhøjede pris på bæredygtige biobrændstoffer modsvares delvist af, at biobrændstoffer ikke
pålægges CO2-afgift.
Siden introduktionen af bæredygtige biobrændstoffer i 2010 har olieselskaberne valgt at iblande 5
pct. bioethanol målt efter volumen i benzin (kaldes E5), 7 pct. biodiesel i diesel målt efter volumen
(kaldes B7).
Det vurderes, at de samfundsøkonomiske omkostninger vil være på i størrelsesordenen 380 mio.
kr.
De samfundsøkonomiske omkostninger består primært af en højere kostpris på biobrændstoffer,
men der vil også være afledte effekter som følge af en højere brændstofpris. Det forventes bl.a.,
at en øget brændstofpris vil medføre en øget grænsehandel med deraf følgende tab af afgifter på
de varer, der indkøbes uden for Danmark. Yderligere forventes det, at øgede brændstofudgifter
generelt vil medføre et lavere bilsalg, og færre antal kørte kilometer, der ligeledes vil føre til et
lavere afgiftsprovenue.
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre
et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige
digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv
principper, som er vurderet. Forslaget om, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for biobrændstofloven, har ikke
i sig selv nogen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget implementerer dele af VE-direktivet for år 2020. Kravet fra VE-direktivet om, at der
skal være 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren gælder kun for året 2020.
Den 1. juli 2021 afløses VE-direktivet af VE-direktivet II.
I VE-direktivet II er der fastsat et mål for brug af vedvarende energi i landtransportsektoren for
2030 (14 pct.), og det er samtidigt beskrevet i direktivet, at medlemsstaterne skal udarbejde en
plan med en sti for, hvordan medlemsstaten vil komme til dette mål.
I VE-direktivet II er der ikke et krav om iblanding af konventionelle bæredygtige biobrændstoffer.
Nettomeromkostningerne for erhvervene skønnes at være i størrelsesordenen ca. 170 mio. kr.
(dog afhængigt af, hvordan et iblandingskrav vil blive opfyldt). Virksomhederne kan i nogen
17
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
udstrækning selv bestemme, hvordan kravet opfyldes og har dermed mulighed for i begrænset
omfang at påvirke omkostningsniveauet.
Nettomeromkostningerne består af øgede omkostninger for brændstof pga. den øgede brug af
bæredygtige biobrændstoffer fratrukket reduktionen i CO2-afgiften, der ikke pålægges
biobrændstoffer.
Det forventes, at de øgede udgifter for olie- og gasselskaberne vil blive overført til
brændstofbrugerne via en højere pris på brændstof.
Der er tale om opfyldelse af en direktivforpligtelse i år 2020, der gælder for alle medlemsstater,
hvorfor der kan ske lignende prisstigninger i vores nabolande. Konkurrenceforvridningen kan
derfor være begrænset. Sverige, Norge og Finland anvender eksempelvis langt flere bæredygtige
biobrændstoffer end Danmark gør. Tyskland anvender også bæredygtige biobrændstoffer i et
omfang, der mindst er på højde med det danske forbrug. Det er dog muligt at opfylde direktivet
på anden vis end ved krav, f.eks. ved en afgiftslempelse på biobrændstoffer. Efter år 2020
forventes alle Danmarks nabolande at have et højere iblandingskrav end det, der vil være
gældende i Danmark efter år 2020, dvs. 5,75 pct. Det foreslåede krav i 2020 er 7,6 pct.
Den foreslåede ordning forventes at afstedkomme en meget begrænset forøgelse af de
administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres yderligere.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering er blevet vurderet og ikke fundet relevante for
lovforslaget, da det primære formål med lovforslaget er at forøge det allerede eksisterende
iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer. Forslaget vurderes derfor ikke at få betydning for
virksomhedernes anvendelse af teknologier og forretningsmodeller.
Det bemærkes samtidigt, som anført i afsnit 2.2.1., at de forpligtede virksomheder har stor
metodefrihed i forhold til, hvorledes den enkelte virksomhed vil opfylde iblandingskravet.
Lovgivningen giver således allerede virksomhederne mulighed for fleksibilitet i forhold til, hvorledes
de ønsker at opfylde lovens iblandingskrav. Den foreslåede ordning justerer på denne
metodefrihed for iblanding af bæredygtige biobrændstoffer for virksomhederne.
På samme måde som ved det eksisterende iblandingskrav på 5,75, vil olieselskaberne have
valgfrihed i forhold til hvordan og hvornår de vil sikre det foreslåede iblandingskrav for benzin på 5
pct. Det afgørende er, at det enkelte selskab på årsbasis har iblandet 5 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i al den benzin, der i Danmark sælges til landtransport. Denne valgfrihed
begrænses dog af, at der er sat et specifikt mindste krav på 5 pct.
Endvidere forslås der indsat en bestemmelse i lovforslaget, der muliggør, at der kan fastsættes
nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for biobrændstofloven
anvendelsesområde. Da al kommunikation med virksomheder allerede i dag sker digitalt, vurderes
bestemmelserne ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
18
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Med forbehold forventes det, at lovforslaget vil medføre en CO2-besparelse på 170.000 - 180.000
tons CO2 i år 2020.
I afsnit 2.2.1. er det beskrevet, at de forpligtede virksomheder har stor metodefrihed i forhold til,
hvorledes det enkelte selskab vil opfylde iblandingskravene. Denne metodefrihed indebærer også,
at det er op til den enkelte virksomhed at bestemme hvilken type bæredygtige biobrændstoffer,
den ønsker at anvende.
Selvom biobrændstoffer er bæredygtige kan de have en meget varierende
drivhusgasfortrængning, da denne bl.a. afhænger af de råprodukter som biobrændstofferne bliver
produceret på og på selve produktionsprocessen samt det dertil anvendte procesbrændsel.
Bæredygtigheden indebærer, at det bæredygtige biobrændstof skal have en
minimumsfortrængningsprocent i forhold til de fossile brændstoffer. Fortrængningsprocenten vil
dog altid skulle være på mindst 50 pct. for, at biobrændstoffet vil kunne anses som bæredygtigt.
Da der ikke er regler for, hvilke bæredygtige biobrændstoffer, virksomhederne skal anvende, og
da fortrængningsprocenten kan variere for de enkelte typer af bæredygtige biobrændstoffer, vil
der være nogen usikkerhed for beregningen af de miljømæssige konsekvenser.
Endvidere vanskeliggøres en præcis opgørelse af den øgede drivhusgasudledning af, at efter den
gældende biobrændstoflov vil nogle biobrændstoffer kunne tælle dobbelt mod iblandingskravet på
5,75 pct. I forhold til den gældende lov kan biobrændstoffer, der er lavet på eksempelvis affald
eller restprodukter, dobbelttælles mod det generelle mål på 5,75 pct. Disse dobbelttællende
biobrændstoffer vil typisk også have en højere drivhusgasfortrængning.
Dobbelttællingsmekanismen indebærer, at anvendes der f.eks. 0,5 procent dobbelttællende
biobrændstoffer svarer dette til 1,0 pct. ikke-dobbelttællende (konventionelle) biobrændstoffer.
Det vil sige, at 5,75 pct.-målet eksempelvis vil kunne opfyldes med 2,875 pct. dobbelttællende
biobrændstoffer, eller med f.eks. 2 pct. dobbelttællende biobrændstoffer og 1,75 pct. ikke-
dobbelttællende (konventionelle) biobrændstoffer.
Når nogle biobrændstoffer tæller dobbelt mod 5,75 pct.-målet, vil der derfor blive anvendt færre
biobrændstoffer målt efter volumen. En øget anvendelse af dobbelttællende biobrændstoffer vil
derfor have som en paradoksal konsekvens, at reduktionen i drivhusgasudledningen vil være
mindre, end hvis der ikke havde været anvendt dobbelttællende biobrændstoffer.
Også i forhold til anvendelsen af dobbelttællende bæredygtige biobrændstoffer har
virksomhederne metodefrihed, hvorfor det er op til virksomhederne, hvorvidt og i hvilke mængder
de vil anvende dobbelttællende bæredygtige biobrændstoffer til opfyldelse af iblandingskravet.
7. Forholdet til EU-retten
19
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015
nr. L 239, side 1 (VE-direktivet) i dansk ret.
VE-direktivet udgør en stor del af grundlaget for Danmarks iblandingskrav om bæredygtige
biobrændstoffer i landtransportsektoren. I art. 3, stk. 4, i VE-direktivet er det blandt andet
bestemt, at alle medlemsstaterne skal anvende mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransport i
2020. Bæredygtige biobrændstoffer og el lavet på f.eks. vind- eller vandkraft er i denne
forbindelse at betragte som vedvarende energi.
Den gældende lov fastslår, at der skal iblandes mindst 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt
brændstof til landtransport. Denne iblandingsprocent foreslås forhøjet til mindst 7,6 pct. i år 2020,
således at bidraget fra bæredygtige biobrændstoffer og el til toge og vejgående køretøjer samlet
bliver på 10 pct. og derved opfylder VE-direktivets krav om mindst 10 pct. vedvarende energi i
landtransport i 2020.
Med lovforslagets ændringspunkt 1 vil iblandingskravet på 5,75 pct. i den gældende
biobrændstoflovs § 3, stk. 1, blive forhøjet til 7,6 pct. for året 2020. Efter år 2020 vil
iblandingskravet igen være 5,75 pct. For at initiere til en endnu højere grad af bæredygtighed af
de anvendte biobrændstoffer foreslås det endvidere, at der indføres et minimumsiblandingskrav på
5 pct. for bæredygtige biobrændstoffer i alt benzin til landtransport. Det foreslås ikke, at der til
enhver tid skal være 5 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt benzin til transport, men det
foreslås, at bæredygtige biobrændstoffer på årsbasis skal udgøre mindst 5 pct. af den samlede
mængde brændstof til landtransport, som den enkelte aktør har bragt på markedet, altså på
samme måde som ved det eksisterende iblandingskrav.
Den 1. juli 2021 afløses VE-direktivet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-
direktivet II), hvori der i artikel 25, stk. 1, er fastsat et mål for brug af vedvarende energi i
landtransportsektoren for 2030 (14 pct.).
I VE-direktivet II er der ikke et krav om iblanding af konventionelle bæredygtige biobrændstoffer.
Lovforslaget opfylder en direktivforpligtelse i år 2020, der er gældende for alle medlemsstater.
Eventuelle prisstigninger på brændstof vil derfor også kunne forekomme i vores nabolande,
hvorfor det antages, at konkurrenceforvridningen vil være begrænset. Sverige, Norge og Finland
anvender eksempelvis langt flere bæredygtige biobrændstoffer end Danmark gør. Tyskland
anvender også bæredygtige biobrændstoffer i et omfang, der mindst er på højde med det danske
forbrug. Efter år 2020 forventes alle Danmarks nabolande at have et højere iblandingskrav end
det, der vil være gældende i Danmark efter år 2020, dvs. 5,75 pct. Dette vil også være gældende
for Tyskland, der har et iblandingskrav, der er af mindst samme størrelse som Danmarks i år 2020,
og som
–
i modsætning for Danmarks tilfælde
–
ikke forventes at blive nedsat i årene efter 2020.
20
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
2097190_0021.png
På denne baggrund forventes det, at Danmark ikke vil blive stillet dårligere end vores nabolande.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. oktober 2019 til den 14. november 2019 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatrådet
–
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet
på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, BFI-indkøb, Bilfærgernes Rederiforening, Bio-Energipark Tønder,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen),
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Cepos, Cevea, Circle K, CO-industri, Concito, Dajolka,
Daka, Dakofo, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco
–
Genencor, Hveiti,
Danish Offshore Industry (Esben Mortensen), Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet,
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Det Økologiske
Råd, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU
–
Afdelingen for myndighedsbetjening,
Emmelev Mølle, Drivkraft Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energitilsynet,
Energitjenesten, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af
Energi, Fremsyn, Frie Elforbrugere, Go’on, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Haahr benzin, HMN Naturgas I/S, Hornsyld Købmandsgaard A/S, Håndværksrådet, Inbicon,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune -
Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
–
Økonomiforvaltningen, Landbrug &
Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Maskinmestrenes Forening, Materialeplatformen,
Mollerup Mølle, Mærsk Olie og Gas AS, Nature Energy, Nephentes, Noah, Nordic Green, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøenheden, Novozymes, Offentlig Ansattes Organisationer
(OAO), OK, Oles Olie, Organisationen for Vedvarende Energi, Q8, Rederiforeningen af 2010,
RenoSam, Rigsrevisionen, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SDE - Sammensluttede Danske
Energiforbrugere, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening Danske Maritime, Statoil,
Søfartens Ledere og Radiotelegrafistforeningen af 1917, Sønderjysk Landboforening, Tekniq,
Teknologisk Institut, UNO X, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF og Østkraft.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
21
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
2097190_0022.png
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
ca. 1 mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Nettoomkostningerne for
erhvervslivet at vil udgøre ca. 170
mio. kr.
Ingen nævneværdige administrative
konsekvenser.
Ingen
Ingen
CO2-besparelse på 170-180.000
tons.
Ingen
Forholdet til EU-
retten
Marginal reduceret udledning af
partikler og NOx
Lovforslaget gennemfører dele VE-direktivet (2009/28/EF). VE-direktivet
udgør en stor del af grundlaget for Danmarks iblandingskrav om
bæredygtige biobrændstoffer i landtransportsektoren. I art. 3, stk. 4, i VE-
direktivet er det blandt andet bestemt, at alle medlemsstaterne skal have
iblandet mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransport i 2020.
Konsekvensen af lovforslaget er blandt andet, at iblandingskravet forøges
for år 2020, hvorefter iblandingskravet vil blive sænket til de nuværende
5,75 pct. Endvidere foreslås det, at der indføres et minimumsiblandingskrav
på 5 pct. for bæredygtige biobrændstoffer i al benzin til landtransport. VE-
direktivet afløses 1. juli 2021 af VE-direktivet II (2018/2001/EU), hvori der i
artikel 25, stk. 1, er fastsat et mål for brug af vedvarende energi i
landtransportsektoren for 2030 (14 pct.).
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsretter EU-
regulering
JA
NEJ
X
22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I Danmark har der været et iblandingskrav for bæredygtige biobrændstoffer til landtransport siden
2010. Iblandingskravet er reguleret af biobrændstoflovens § 3, stk. 1, der kræver at de af loven
omfattede aktører på årsbasis iblander mindst 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til
landtransport. Denne iblandingsprocent har været gældende siden lovens ikrafttræden i 2010. Dog
var iblandingsprocenten nedsat de første år, da aktørerne skulle have indrettet deres tekniske- og
logistiske anlæg til at kunne håndtere de nye krav. Siden 1. januar 2012 har den faktiske
iblandingsprocent været på 5,75 pct.
Iblandingskravet gælder på årsbasis. Dette indebærer, at det er op til virksomhederne selv at
sikre, at de, på årsbasis, har iblandet 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til
landtransport. Der er altså ikke et krav om, at der til enhver tid skal være 5,75 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport. En virksomhed kan således vælge at iblande
f.eks. 5 pct. i nogle måneder og f.eks. 7 pct. i andre måneder. Det afgørende er, at de i løbet af et
kalenderår har iblandet 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport.
VE-direktivet er en stor del af begrundelsen for Danmarks iblandingskrav om bæredygtige
biobrændstoffer i transportsektoren. I VE-direktivet er det blandt andet bestemt, at alle
medlemsstater skal have iblandet mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransport i 2020.
Bæredygtige biobrændstoffer og el lavet på f.eks. vind- eller vandkraft er i denne forbindelse at
hense som vedvarende energi.
Til brug for opfyldelsen af iblandingskravet på 5,75 pct. kan der anvendes de såkaldte
konventionelle biobrændstoffer, også kaldet 1. generations biobrændstoffer (disse er typisk lavet
på sukkerrør, sukkerroer, korn, majs, palmeolie, sojaolie og rapsolie), ligesom der kan anvendes
de biobrændstoffer, der er dobbelttællende efter gældende ret, også kaldet 2. generations
biobrændstoffer eller de såkaldte avancerede biobrændstoffer. De konventionelle bæredygtige
biobrændstoffer findes i store mængder og til en væsentligt lavere pris end 2. generations
biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer.
Dobbelttællende biobrændstoffer (også kaldet 2. generations biobrændstoffer) er typisk lavet på
affald, restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, eller
lignocellulose råprodukter. Et yderligere kendetegn for denne type biobrændstoffer er, at de bliver
produceret med kendte teknologier.
De avancerede biobrændstoffer produceres også på bl.a. affalds- og restprodukter,
celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, lignocellulosisk materiale og andre
materialer, der typisk ikke har andre anvendelsesområder, bortset fra afbrænding. De avancerede
biobrændstoffer regnes typisk for de bæredygtige biobrændstoffer, der har den højeste CO2-
fortrængning. De er også karakteriseret ved, at de er svære og dyre at fremstille, og derfor
foreløbigt kun findes i meget begrænset omfang.
Bortset fra at biobrændstoffer skal være bæredygtige, stilles der ikke yderligere krav til
biobrændstofferne. Bæredygtighedskriterierne udspringer af VE-direktivet, og betragtes af mange
som de skrappeste bæredygtighedskriterier, der findes på verdensplan for flydende eller
23
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
gasformige biobrændstoffer. VE-direktivet tillader ikke, at de enkelte lande stiller yderligere
bæredygtighedskriterier til biobrændstofferne.
For indeværende iblandes der, på årsbasis, 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i landtransport.
Herudover forventes der ca. 2,5 pct. point vedvarende energi fra el anvendt på vej og jernbane i
2020. Med den eksisterende lovgivning vil den samlede VE-andel derfor være på ca. 8,7 pct. i
2020, hvor kravet for vedvarende energi i henhold til VE-direktivet er 10 pct.
Det foreslås med
§ 3, stk. 1, 2. pkt.
, at kravet i § 3, stk. 1, om anvendelse af bæredygtige
biobrændstoffer midlertidigt øges fra de nuværende 5,75 pct. til 7,6 pct. i år 2020, således at
kravet om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 nås. Efter år 2020 vil
iblandingskravet i § 3, stk. 1, igen være på 5,75 pct., som er det samme iblandingskrav, der er
efter gældende ret.
Det foreslås endvidere, at der ikke stilles særlige krav til disse biobrændstoffer, bortset fra, at de
fortsat skal leve op til de skrappe bæredygtighedskrav, der findes i VE-direktivet, og som er
gennemført i dansk ret ved den gældende biobrændstoflov. Dette indebærer, at iblandingskravet
fortsat vil kunne opfyldes med både konventionelle biobrændstoffer, 2. generations
biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer.
De forpligtede virksomheder har hidtil haft stor metodefrihed i forhold til, hvorledes det enkelte
selskab vil opfylde iblandingskravet. Virksomheden kan eksempelvis vælge, hvorvidt iblandingen
skal være den samme for al brændstof, der sælges, eller om man f.eks. vil anvende en højere
iblandingsprocent i særlige perioder, og en lavere iblandingsprocent i andre perioder. Den
gældende biobrændstoflov forpligter udelukkende virksomhederne til, at de på årsbasis har
iblandet den påkrævede mængde bæredygtige biobrændstoffer. Efter den gældende lovs § 3, stk.
2, skal der dog iblandes mindst 1 pct. bæredygtige biobrændstoffer i brændstof, der sælges til
landtransport til slutbrugere. Bortset fra denne bestemmelse, der blev indført efter ønske fra
virksomhederne, har virksomhederne haft fuld metodefrihed i forhold til opfyldelse af
iblandingskravet.
Lovforslaget ændrer på denne metodefrihed for virksomhederne, da det foreslås, at der indføres et
minimumsiblandingskrav, om at de forpligtede virksomheder, på årsbasis, skal iblande mindst 5
pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt benzin, der sælges til landtransport.
Efter den gældende biobrændstoflov har de forpligtede virksomheder hidtil haft stor metodefrihed
i forhold til, hvorledes den enkelte virksomhed kan opfylde iblandingskravet. Virksomhederne kan
eksempelvis vælge, hvorvidt de vil iblande 5,75 pct. bæredygtige biobrændstoffer i alt det
brændstof, der sælges til landtransport, eller om de hellere vil anvende en højere
iblandingsprocent i særlige perioder, og en lavere iblandingsprocent i andre perioder.
Virksomhederne kan også vælge at iblande forskellige mængder bæredygtige biobrændstoffer i
henholdsvis benzin og diesel. Der er altså ikke fastsat noget minimumskrav for iblanding af
bæredygtige biobrændstoffer i henholdsvis benzin og diesel. Den gældende biobrændstoflov
forpligter udelukkende virksomhederne til, at de på årsbasis har iblandet 5,75 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i alt brændstof til landtransport.
Som nævnt i afsnit 2.2.2., hvortil der henvises kan graden af bæredygtighed variere mellem
forskellige typer af biobrændstoffer. Graden af bæredygtighed kan typisk være lavere for
biodiesel.
24
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Da der i Danmark anvendes langt mere biodiesel end bioethanol, foreslås det derfor med
§ 3, stk.
1, 3. pkt.
, at der fastsættes et minimumskrav for anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer til
benzin, hvorefter de forpligtede virksomheder på årsbasis skal iblande 5 pct. målt efter
energiindhold for at sikre en samlet, højere grad af bæredygtighed og CO2-reduktioner blandt de i
Danmark anvendte biobrændstoffer. Det vurderes, at et sådan krav vil kunne opfyldes inden for de
standarder, der i dag er for benzin.
Der er i dag to standarder for iblanding af bioethanol i benzin; E5 og E10. De to standarder tillader
iblanding af henholdsvis 5 og 10 pct. bioethanol i benzinen målt efter volumen. Langt de fleste
biler kan problemfrit køre på E10. Der findes dog fortsat biler, der kan tage skade ved at køre på
E10, mens alle biler kan køre på E5. Som hovedregel kan biler, der er produceret efter år 2000,
køre på E10.
Om end behovet vurderes at være beskedent vurderes det, at der i tilfælde af at virksomhederne
vælger at introducere E10 på det danske marked, fortsat vil være et behov for, at der kan tankes
E5 på udvalgte tankstationer i Danmark.
På samme måde som ved det eksisterende iblandingskrav på 5,75, vil olieselskaberne have
valgfrihed i forhold til hvordan og hvornår de vil sikre det foreslåede iblandingskrav for benzin på 5
pct. Det afgørende er, at det enkelte selskab på årsbasis har iblandet 5 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i alt den benzin, selskabet sælger i Danmark til landtransport. Det er dog
samtidigt klart, at denne valgfrihed begrænses af, at der er sat et specifikt mindste krav på 5 pct.
Til nr. 2
I den gældende biobrændstoflovs
§ 3, stk. 8
, gives ministeren mulighed for at fastsætte regler om
en anden biobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75 pct. såfremt særlige forhold gør sig
gældende. Der kan ikke fastsættes et iblandingskrav, der er højere end 5,75 pct., der er den
procentsats, der er fastsat i den gældende lovs § 3, stk. 1, og som er det iblandingskrav, som de
af loven omfattede selskaber skal overholde.
Forhold der kan begrunde en nedsættelse af iblandingskravet kan f.eks. være en krise, hvor der er
behov for at trække på beredskabslagrene, eller hvor der er mangel på bæredygtige
biobrændstoffer. Der har endnu ikke været sådanne, eller lignende, forhold, der har begrundet en
nedsættelse af iblandingskravet, og bestemmelsen har derfor aldrig været anvendt.
Den i den gældende lov § 3, stk. 8, fastsatte procentsats skal afspejle den i den gældende lovs §
3, stk. 1, fastsatte procentsats (iblandingskravet), og det foreslås derfor at tilpasse
iblandingskravet i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 8, til det foreslåede ændrede
iblandingskrav i § 3, stk. 1, 2. pkt., og 3. pkt. Dette indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med dette lovforslag også bemyndiges til at nedsætte iblandingskravene i
den foreslåede § 3, stk. 1, 2. og 3. punktum, såfremt de forhold der nævnes i den gældende lovs
§ 3, stk. 8, er til stede
–
jf. afsnittet ovenfor.
Dette forslag er en konsekvensrettelse af, at iblandingskravene i stk. 1, ændres i år 2020. Den
gældende bestemmelse er fortsat tiltænkt at give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed
for at nedsætte det i loven fastsatte iblandingskrav i tilfælde, hvor særlige hensyn gør sig
gældende, og hvor disse særlige hensyn gør, at det kan være nødvendigt at sænke
iblandingskravet.
25
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Det er ikke med lovforslaget tiltænkt at ændre på, hvornår ministeren kan nedsætte
iblandingskravet, men alene på niveauet for iblandingskravet.
Til nr. 3
Den gældende § 3, stk. 4, i biobrændstofloven indeholder den såkaldte
dobbelttællingsbestemmelse, der indebærer, at biobrændstoffer, der er lavet på de råprodukter,
der nævnes i bestemmelsen (affald, restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er
beregnet til fødevarer, lignocellulose eller avancerede biobrændstoffer) kan tælle dobbelt i forhold
til iblandingskravet i den gældende lovs § 3, stk. 1 og 2. Dette indebærer, at det gældende
iblandingskrav på 5,75 pct. f.eks. kan opfyldes ved anvendelsen af 2,875 pct. bæredygtige
biobrændstoffer lavet på de nævnte råprodukter. Bestemmelsen blev i 2016 udvidet til også at
omfatte avancerede biobrændstoffer på baggrund af vedtagelsen af ILUC-direktivet, der
introducerede avancerede biobrændstoffer til VE-direktivet.
Da ILUC-direktivet blev vedtaget, blev den tidligere dobbelttællingsbestemmelse i direktivets
artikel 21, stk. 2, samtidigt afskaffet, og i stedet erstattet af en liste over råprodukter, hvorefter
bæredygtige biobrændstoffer lavet på disse råprodukter på tilsvarende vis kunne dobbelttælles
mod landtransportmålet på 10 pct. vedvarende energi i 2020.
Listen er opdelt i to dele. Den første del handler om de bæredygtige biobrændstoffer, der er
fremstillet af de råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, til ILUC-
direktivet. Det er bæredygtige biobrændstoffer opført på denne liste, der kaldes avancerede
biobrændstoffer.
Den anden del handler om bæredygtige biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, og
andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del B, til ILUC-direktivet. Der er kun optaget brugt
køkkenolie og animalsk fedt på denne liste. Disse råprodukter regnes ikke som avancerede, da de
har været i produktion i en årrække, og er produceret på kendte teknologier.
Bæredygtige biobrændstoffer fra begge lister tæller dobbelt mod iblandingskravet på 5,75 pct. i
biobrændstofloven, men kun bæredygtige biobrændstoffer fra del A kan anvendes til opfyldelse af
det iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer, der træder i kraft i Danmark den 1.
januar 2020.
Efter den gældende dobbelttællingsbestemmelse har aktører tidligere kunnet ansøge
Energistyrelsen om at godkende, at de bæredygtige biobrændstoffer, der er lavet på råprodukter,
der omfattes af den gældende dobbelttællingsbestemmelse, kunne omfattes af bestemmelsen,
hvorefter disse bæredygtige biobrændstoffer kunne tælle dobbelt i forhold til iblandingskravet på
5,75 pct. Energistyrelsen har i den forbindelse udarbejdet en liste over råprodukter som styrelsen
har godkendt efter den gældende dobbelttællingsbestemmelse. Denne liste findes på bilag B
(positivliste for dobbelttælling) i Energistyrelsens Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers
bæredygtighed.
Alle godkendelser fra Energistyrelsen har været tidsbegrænsede, typisk for 4 år. Begrænsningen
blev indført for at sikre, at markedet for det godkendte råprodukt ikke ændrer sig således, at
råproduktet ikke længere er at betragte som affald, restprodukt m.v.
26
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Det er Energistyrelsens vurdering, at de råprodukter som styrelsen har optaget på sin positivliste
for dobbelttælling, og som har været godkendt for en periode, der strækker sig udover 31.
december 2020, alle nu vil blive omfattet af enten del A eller del B i bilag IX, til ILUC-direktivet.
Bæredygtige biobrændstoffer produceret på disse råprodukter vil derfor fortsat være
dobbelttællende mod den gældende lovs iblandingskrav i lovens § 3, stk. 1 og 2. Samtidigt vil de
også være at betragte som avancerede biobrændstoffer, og vil derfor også kunne tælle med mod
målet for avancerede biobrændstoffer.
Dette indebærer, at de godkendelser Energistyrelsen har givet til ansøgere, der har fået deres
produkt optaget på Energistyrelsens dobbelttællingsliste for en periode, der strækker sig længere
end den 31. december 2020, også vil være gyldige efter den 31. december 2020. For
godkendelser, der ikke strækker sig længere end til den 31. december 2020, vil det bero på en
konkret vurdering om, hvorvidt råproduktet fortsat vil kunne dobbelttælle, men i udgangspunktet
vil en tilladelse kunne fortsætte efter 2020, da listerne nærmest er en kodificering af gældende
ret.
Med lovforslaget afskaffes dobbelttællingsbestemmelsen i den gældende biobrændstoflovs § 3,
stk. 4, og erstattes af den foreslåede bestemmelse, der indarbejder de ovenfor nævnte lister.
Ændringen forventes ikke at medføre en ændring i retstilstanden, da ændringen primært består i,
at affald, restprodukter m.v. nu er præciseret.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger for en uddybning af ændringspunktet.
Til nr. 4
Bestemmelsen er ny. Biobrændstofloven har, efter gældende regler, ikke generelle bestemmelser
eller bemyndigelser vedrørende pligtmæssig digital kommunikation.
Den primære kommunikation mellem virksomhederne og Energistyrelsen er indsendelse af et
excelark en gang om året indeholdende dokumentation for opfyldelse af iblandingskravet i den
gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1. Denne kommunikation foregår allerede digitalt.
Derudover kan der indgives ansøgning om optagelse af bestemte råprodukter på Energistyrelsens
positivliste. Disse ansøgninger indgives typisk også digitalt.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1
, at klima-, energi-, og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation om forhold omfattet af biobrændstofloven,
herunder af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af
loven. Dette betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og
virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via
bestemte digitale systemer som f.eks. ved selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler,
ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digtalt. De
ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter biobrændstofloven.
Generelt gælder det for den foreslåede bemyndigelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at en forespørgsel, ansøgning, klage m.v. fra virksomheder og borgere til
myndigheder, som ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter behørig vejledning efter
forvaltningsloven. Bemyndigelsen omfatter også ministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere
og virksomheder. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte regler for digital
27
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
kommunikation fra ministeren. Dette kunne f.eks. være, at et svar på en henvendelse i en
eventuel digital selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digitale
selvbetjeningsløsning.
Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler med krav om anvendelse af digital
kommunikation eller bestemte digitale løsninger indebærer også, at ministeren kan udstede regler
om undtagelse fra kravet, hvis særlige forhold gør sig gældende. Dette gælder f.eks. i forhold til
borgere, der savner digitale kompetencer.
Det følger af det foreslåede
stk. 2
til § 7 a, at en meddelelse anses for at være kommet frem til
adressaten, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden
betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed
bliver kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og sker med samme retsvirkninger
som ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt
i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår
forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet for en digital
meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor
meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forpligtelsen efter § 3 b, stk. 1, om at reducere
vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og elektricitet
til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, med mindst 6 pct. senest den 31. december 2020.
Det foreslås, at »og« ændres til »eller«.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den
foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at
der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne elementer i bestemmelsen, dvs.
uanset om overtrædelsen vedrører brændstof eller elektricitet eller begge dele.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der ikke opfylder overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne
i artikel 8-12 i MRV-forordningen.
Det foreslås, at »og« ændres til »eller«.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den
foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at
der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne elementer i bestemmelsen, dvs.
uanset om overtrædelsen vedrører overvågningsforpligtelser eller rapporteringsforpligtelser eller
begge dele.
28
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, nr. 6, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at rapporterer i henhold til § 5, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at »og« ændres til »eller«.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den
foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at
der kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne elementer i bestemmelsen, dvs.
uanset om overtrædelsen vedrører stk. 1 eller stk. 2 eller begge bestemmelser.
Til nr. 8
Da den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, trådte i kraft den 1. januar 2010 indeholdt loven
også en indfasningsbestemmelse, der muliggjorde det for ministeren at fastsætte et lavere
iblandingskrav for de første år, dvs. 2010-2011.
Bestemmelsen blev indsat for, at virksomhederne kunne udbygge den infrastruktur, der
håndterede iblanding og distribution af bæredygtige biobrændstoffer.
Indfasningen af bæredygtige biobrændstoffer skete i årene 2010-2011. Siden 1. januar 2012 har
iblandingskravet været på 5,75 pct.
Da der ikke længere ses et behov for bestemmelsen foreslås det, at bestemmelsen ophæves.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger for en uddybning af ændringspunktet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Denne dato foreslås, da VE-direktivet kræver af de enkelte medlemsstater, at de har mindst 10
pct. vedvarende energi i deres landtransportsektor i 2020. For at Danmark kan leve op til dette
krav, er det nødvendigt at forhøje iblandingskravet for bæredygtige biobrændstoffer senest fra
den 1. januar 2020.
Tilpasningen af dobbelttællingsbestemmelsen foreslås også at træde i kraft den 1. januar 2020,
der også er den dato, fra hvor iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer træder i kraft
(iblanding af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer).
Dette indebærer, at de godkendelser Energistyrelsen har givet til ansøgere, der har fået deres
råprodukt optaget på Energistyrelsens dobbelttællingsliste for en periode, der strækker sig
længere end den 31. december 2020, også vil være gyldige efter den 31. december 2020, da det
er Energistyrelsens vurdering, at disse råprodukter også vil være at finde på de i afsnit 2.3.1.
omtalte lister (lister fra VE-direktivet over hvilke råprodukter, der er dobbelttællende). For
godkendelser, der ikke strækker sig længere end til den 31. december 2020, vil det bero på en
konkret vurdering om, hvorvidt råproduktet fortsat vil kunne dobbelttælle, men i udgangspunktet
vil en tilladelse kunne fortsætte efter 2020, da listerne har karakter af at være en kodificering af
gældende ret.
29
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, svarende til det, der gælder for biobrændstoflovens
§ 10, stk. 3.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 62 af 17. januar 2019, foretages
følgende ændringer:
§ 3.
Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at
biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af
virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter
energiindhold, jf. dog stk. 4. Virksomheden kan
alene medregne biobrændstoffer, der
overholder krav til biobrændstoffers
bæredygtighed fastsat i medfør af § 4.
Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen
af hvert kalenderår, jf. dog stk. 5.
1.
I
§ 3, stk. 1
, indsættes efter 1. pkt. som 2.
og 3. punktum:
»I år 2020 har enhver virksomhed dog pligt til
at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 7,6
pct. af virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter
energiindhold, jf. dog stk. 4. I år 2020 har
enhver virksomhed pligt til at sikre, at
biobrændstoffer udgør mindst 5 pct. af
virksomhedens samlede årlige salg af benzin til
landtransport målt efter energiindhold, jf. dog
stk. 4.«
2.
I
§ 3, stk. 8
, ændres »5,75 pct.« til: »den i
stk. 1 fastsatte procentsats«.
Stk. 2-7 ---
Stk. 8.
Klima- og energiministeren kan
fastsætte regler om en anden
biobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75
pct., såfremt særlige hensyn gør sig gældende,
herunder
1) en krise, hvor der er behov for træk på
beredskabslagrene,
2) mangel på bæredygtige biobrændstoffer
eller
3) brug af andre vedvarende
energiteknologier i landtransportsektoren
end anvendelsen af biobrændstoffer.
Stk. 6.
Klima- og energiministeren kan
fastsætte regler om definition og
dokumentation af biobrændstoffer nævnt i stk.
2.
Stk. 9-11 ---
30
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
§ 3,
stk. 1-3 ---
Stk. 4.
Ved opgørelsen af en virksomheds
forpligtelse efter stk. 1 anses bidraget til
opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1 fra
biobrændstoffer fremstillet på basis af affald,
restprodukter, celluloseholdige materialer, der
ikke er beregnet til fødevarer, og lignocellulose
for at være dobbelt så stort som bidraget fra
andre biobrændstoffer.
Stk. 5-11 ---
3.
I
§ 3, stk. 4
, ændres »fra biobrændstoffer
fremstillet på basis af affald, restprodukter,
celluloseholdige materialer, der ikke er
beregnet til fødevarer, lignocellulose eller
avancerede biobrændstoffer« til: »fra
råprodukter og biobrændstoffer anført i bilag IX
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1513 af 9. september 2015 om ændring
af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder«.
§ 7.
---
4.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ
7 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at kommunikation om
forhold, som er omfattet af denne lov,
bestemmelser fastsat i henhold til loven eller
EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om anvendelse af et bestemt digitalt
system og om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse grupper af personer og
virksomheder.
Stk. 2
. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.«
§ 8.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der
nr. 1) ---
2) overtræder forpligtelsen efter § 3 b, stk.
1, om at reducere vugge til grav-
emissionerne af drivhusgasser pr.
energienhed fra leveret brændstof og
elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e,
med mindst 6 pct. senest den 31. december
2020,
nr. 3-4) ---
5) ikke opfylder overvågnings- og
rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i
MRV-forordningen,
6) undlader at rapportere i henhold til § 5,
stk. 1 og 2,
nr. 7-9) ---
Stk. 2-3 ---
5.
I
§ 8, stk. 1, nr. 2,
ændres »og« til: »eller«.
6.
I
§ 8, stk. 1, nr. 5,
ændres »og« til: »eller«.
7.
I
§ 8, stk. 1, nr. 6,
ændres »og« til: »eller«.
31
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Forhøjelse af iblandingskravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og tilpasning af dobbelttællingsbestemmelse)
§ 11.
Klima- og energiministeren fastsætter
overgangsbestemmelser om gradvis indfasning
af virksomhedernes forpligtigelse efter § 3, stk.
1, således at den årlige biobrændstofandel
gradvis hæves til 5,75 pct.
8.
§ 11
ophæves.
32