Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
Center for vedvarende
energi
Dato
18. august 2020
J nr.
2020 - 8994
/gnso
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Ændring af grøn puljeordning)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af grøn puljeordning) i høring.
Baggrund og indhold
Lovforslaget fremsættes som følge af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni
2020.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en forpligtelse for opstillere af VE-anlæg, at
betale et engangsbeløb svarende til 125.000 kr. pr. MW landvind-ækvivalenter til
kommunen, hvori VE-anlægget opstilles.
Det følger af lovforslaget, at der i forvejen er en forpligtelse for opstillere til at betale et
engangsbeløb, svarende til 88.000 kr. pr. MW landvind-ækvivalenter til kommunen, hvori
VE-anlægget opstilles. Lovforslaget medfører derfor alene en forhøjelse af beløbet.
Med lovforslaget hæves indbetalingen til grøn pulje som en konsekvens heraf til 165.000 kr.
pr. MW for åben-dør-havvindmøller, 40.000 kr. pr. MW for visse solcelleanlæg, samt 92.000
kr. for vandkraftværker, som vinder ret til pristillæg i de teknologineutrale udbud.
Lovforslaget indgår i et andet forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, der har været i høring i perioden den 4. juni til den 9. juli 2020.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Høringsfrist
Høringssvaret bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
med kopi til
senest 9. september 2020
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Gudny Sjøfn Olafsdottir: [email protected]
33927839.
Ikrafttrædelse
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2021.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk