Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 399
Offentligt
2232627_0001.png
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Ministeren
Dato
18. august 2020
J nr.
2020-2081
Tilladelse til kabellægning af 132 kV-forbindelserne mellem Stasevang og
Teglstrupgaard
Efter § 4, stk. 3 i lov om Energinet kan klima-, energi- og forsyningsministeren be-
stemme, at etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i beståen-
de net kræver godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det er be-
stemt, at projektet kræver godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 3. april 2020 modtaget en ansøg-
ning om at erstatte to gamle 132 kV-luftledninger mellem Stasevang og Teglstrup-
gaard syd for Helsingør med to nye kabelforbindelser i henhold til § 4, stk. 3 i lov
om Energinet.
Ansøgningen er vedlagt en business case for projektet. Projektet indgår i Energi-
nets RUS-plan 2018, jf. § 4, stk. 2 i lov om Energinet.
Projektbeskrivelse, tidsplan og økonomi
De to luftledninger er både en vigtig del af forsyningen af Helsingør-området og af
en del af forbindelsen til Sverige. De to nuværende 132 kV-luftledninger er fra 1955
og 1964 og er således hhv. 65 og 56 år gamle. De er hver ca. 20 km lange og løber
parallelt med 400 kV-luftledninger ca. 4,5 km mellem Kvistgård og Gurre. Der blev
tilbage i 2009 taget politisk beslutning om, at 400 kV-luftledningerne kabellægges
fra Kvistgaard til Skibstrupgaard ved Nordkysten. Dette projekt er et af 6 forskøn-
nelsesprojekter og benævnes
”Kongernes Nordsjælland”.
Luftledningerne er gamle og deres tilstand er sådan, at de skal udskiftes. Energinet
har vurderet tre forskellige projekter: 1) Nye luftledninger med højtemperaturledere,
investering 105 mio. kr., 2) Ny luftledning på de sydligste 12 km og kabel på de
nordligste ca. 8 km, investering 164 mio. kr. og 3) det ansøgte projekt bestående af
to nye kabler på hele strækningen med et budget på 178 mio. kr.
Det samlede budget er som nævnt ovenfor på 178 mio. kr. i faste 2020-priser og
inkl. budgetreserver. I projektets afskrivningsperiode påvirkes tariffen med ca. 0,01
øre/kWh.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om tilladelse til reinvestering i Energinets eltransmissionsnet i Nordsjælland
2232627_0002.png
Den største budgetpost i projektet er indkøb og udlægning af landkablerne, som
udgør omkring 70% af de forventede omkostninger.
Projektet forventes påbegyndt umiddelbart efter modtagelse af nærværende god-
kendelse og at være afsluttet i maj måned 2023, se Energinets tidsplan fra ansøg-
ningen nedenfor:
Baggrunden for ansøgningen
Det er tilstanden af de to gamle luftledninger, der for længst har opbrugt den tekni-
ske levetid, som er årsagen til ansøgningen. Der ansøges om to nye kabler som
erstatning for de gamle luftledninger. Det er det dyreste projekt af de tre undersøg-
te alternativer. Til gengæld forøges overføringsevnen på Øresundsforbindelsen til
Sverige og alle luftledninger forsvinder i området syd for Helsingør, når også 400
kV-forbindelsen kabellægges. Det vil ske som et af de allerede politisk besluttede
forskønnelsesprojekter.
Om muligheden for at forøge overføringsevnen til Sverige fremgår følgende af an-
søgningen:
Projektet har relation til det nyligt gennemførte reinvesteringsprojekt for 132 kV-
søkablerne over Øresund. 132 kV STA-TEG-luftledningerne udgør sammen med 132 kV-
Øresundskablerne tilsammen 132 kV-udlandsforbindelserne til Sverige.
De nye 132 kV-søkabler over Øresund har højere overføringsevne end de eksiste-
rende luftledninger mellem STA og TEG. Dermed udgør STA-TEG-luftledningerne i dag en fla-
skehals på 132 kV-forbindelsen til Sverige. Flaskehalsen kan elimineres, ved at kapaciteten på
STA -TEG-luftledningerne bringes til at matche kapaciteten på 132 kV-Øresundskablerne. Der
kan derved opnås en kapacitetsforøgelse på 132 kV-forbindelserne mod Sverige på minimum
300 MW.
Og videre at det valgte alternativ 3:
..vil tillade, at der på 132 kV-forbindelserne til Sverige kan opnås 700 MW i kapaci-
tet. I forhold til luftledninger har kabler en meget høj korttidsoverføringsevne, og derfor vil en
kabelløsning være den mest robuste løsning i forhold til evt. fremtidige ændringer af konfigura-
tionen over Øresund og koncept for allokering af udlandskapacitet samt hurtigreserver.
Side 2/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om tilladelse til reinvestering i Energinets eltransmissionsnet i Nordsjælland
2232627_0003.png
Den handelsgevinst, der opnås ved højere kapacitet på 132 kV-forbindelsen til
Sverige har stor samfundsøkonomisk betydning. Den samfundsøkonomiske netto-
nutidsværdi af investeringen forbedres fra -220 mio. kr. til -137 mio. kr., når han-
delsgevinsten indregnes.
Godkendelse af udbygningen og reinvesteringen
Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender hermed ansøgningen i medfør
af § 4, i lov om Energinet på nedenstående vilkår:
-
Projektet skal gennemføres i overensstemmelse med ansøgningen, der er
fremsendt til brug for sagens behandling, herunder tidsplan og budget.
Såfremt der påtænkes væsentlige ændringer af projektet, skal dette med-
deles Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet uden unødige forsinkelser
med henblik på særskilt godkendelse af ændringerne. Det er særligt væ-
sentlige ændringer af følgende oplyst i ansøgningen:
o
Tidsplan jf. ovenfor, dog med godkendelse og start i august 2020
o
Budget: 178 mio. kr.
o
Teknisk udformning af projektet eller forudsætningerne for projek-
tet.
-
Klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse fritager ikke for godkendelse
efter anden lovgivning, herunder efter lov om planlægning.
Begrundelse for godkendelsen
I henhold til § 4, stk. 1 i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet og
væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for
udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikker-
hed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarke-
der eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til op-
fyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.
Det er såvel i forbindelse med nyetablering som ved væsentlige ændringer af el-
transmissionsnettet muligt at inddrage forskønnelseshensyn ved den nærmere
planlægning af en udbygning, herunder i forhold til en beslutning om kabellægning,
hvis udbygningen i øvrigt er begrundet i et tilstrækkeligt behov, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om Energinet. I dette projekt er der et tilstrækkeligt behov, og Energinet har
inddraget forskønnelseshensynet ved at ansøge om kabellægning.
Luftledningerne skal på grund af alder og tilstand under alle omstændigheder ud-
skiftes og Helsingørområdet skal fortsat forsynes. Med det ansøgte projekt, hvor
begge forbindelser kabellægges og den samlede overføringsevne forøges, skabes
synergi til den kommende kabellægning af 400 kV-forbindelsen, samtidig med at
forsyningssikkerheden forbedres ifm. den kommende kabellægning af 400 kV-
strækningen. De nye kabler skaber ydermere en marginal forøgelse af handelsge-
Side 3/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om tilladelse til reinvestering i Energinets eltransmissionsnet i Nordsjælland
2232627_0004.png
vinsten på Øresundsforbindelsen. En forøgelse af overføringskapaciteten muliggør
fuld udnyttelse af de nye søkabler på Øresundsforbindelsen.
Da der er konstateret tilstrækkeligt behov for en netudbygning på baggrund af de
hensyn, der er nævnt i § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan der i forbindelse med den nær-
mere planlægning af den konkrete udbygning og vurderingen af, om denne skal
ske ved kabler eller luftledninger, lægges vægt på miljømæssige hensyn og hensy-
net til landskabelige effekter, herunder forskønnelseshensyn. På baggrund af den-
ne vurdering er det besluttet, at reinvesteringen skal ske ved kabellægning.
På baggrund af gennemgangen af ansøgning og business case vurderes det, at
det ansøgte projekt samlet set er den økonomisk mest optimale løsning i forhold til
de undersøgte alternative løsningsmuligheder.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan jf. § 89, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. § 22, stk. 1 i lov om
Energinet indbringes for Energiklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800
Viborg. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 4/4