Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 398
Offentligt
2231997_0001.png
Fra:
Ole Faergeman [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. august 2020 09:40
Til:
Jan Rasmussen <[email protected]>; Julie Agersnap Kristensen <[email protected]>; Charlotte
Roel Andersen <[email protected]>; Camilla Brask Lentz <[email protected]>; Lea Stoustrup
Brandt <[email protected]>; Tommy Jørgensen <[email protected]>
Cc:
Morten Nielsen <[email protected]>; Clara Louise Westergaard
<[email protected]>; Bente Hessellund <[email protected]>; Rune-Christoffer
Dragsdahl - Dansk Vegetarisk Forening <[email protected]>; Tonny Hansen <[email protected]>
Emne:
Fwd: landbruget og forhandlingerne om klimaaftale
Kære sekretariater for Klima-, energi- og forsyningsudvalget og for Miljø- og fødevareudvalget,
Jeg fremsender brev fra 6 foreninger til Dan Jørgensen og Mogens Jensen om landbruget og
forhandlingerne om en klimaaftale. Må jeg bede Jer om at orientere udvalgene om brevet?
Venlige hilsener,
Ole Færgeman
Sibirien 19
8420 Knebel
7527 9072
[email protected]
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 398: Henvendelse af 14/8-20 fra Ole Færgeman (Frie Bønder Levende Land) m.fl. om forhandlingerne om en klimaaftale
2231997_0002.png
Begin forwarded message:
From:
Ole Faergeman <[email protected]>
Subject: landbruget og forhandlingerne om klimaaftale
Date:
14 August 2020 at 09.22.41 CEST
To:
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
Cc:
Morten Nielsen <[email protected]>, Clara Louise Westergaard
<[email protected]>, Bente Hessellund
<[email protected]>, Rune-Christoffer Dragsdahl - Dansk Vegetarisk Forening
<[email protected]>, Tonny Hansen <[email protected]>
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
cc: Folketingets Klima-, energi- og forsyningsudvalg
cc: Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Vedr. forhandlingerne om en klimaaftale
Kære Dan Jørgensen og Mogens Jensen,
Produktion af foder til landbrugets dyr lægger beslag på ca. halvdelen af Danmarks areal, og alene
svineproduktionens klimabelastning svarer til mere end halvdelen af hele Danmarks officielt
opgjorte udledninger på ca. 50 millioner tons. Udformningen af en ambitiøs dansk klimapolitik,
som I står i spidsen for, må derfor inddrage overvejelser om fremtiden for den danske
husdyrproduktion, herunder og ikke mindst svineproduktionen.
Der er stor forskel på de faktiske og de officielt vedtagne tal for Danmarks
klimabelastning. Således er den danske svinesektor reelt ansvarlig for mere end 26,5 millioner tons
drivhusgas (CO
2
-ækvivalenter) om året, mens de officielle tal for hele landbrugets udledning kun er
10,6 millioner tons.
Det er de officielle tal, som indberettes til FN, men det er naturligvis de faktiske udledninger, som
øger den globale opvarmning og afgør vores børns og børnebørns fremtid.
Tal fra Landbrug & Fødevarer har gjort det muligt at beregne bl.a. den danske svineproduktions
faktiske udledninger. En rapport fra World Resources Institute, rekvireret og delvist betalt af
Landbrug & Fødevarer, viser at belastningen er på mindst 13,5 kilogram CO
2
-ækvivalenter per
kilogram svinekød, når hensyn tages til Danmarks store eksport af smågrise. Ganger man dette tal
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 398: Henvendelse af 14/8-20 fra Ole Færgeman (Frie Bønder Levende Land) m.fl. om forhandlingerne om en klimaaftale
med L&Fs tal for den årlige produktion af svinekød (1.966.200 tons i 2018), er resultatet mere end
26,5 millioner tons CO
2
-ækvivalenter.
Dette regnestykke er offentliggjort i Altinget Fødevarer d. 24. juni.
Den faktiske klimabelastning, som skyldes den nuværende svineproduktion, er ikke alene langt
større end de officielle tal for landbrugets samlede udledning. Den er også større end de 22,7
millioner tons, som Danmark i 2030 maksimalt må udlede, hvis regeringens klimaplaner skal
realiseres.
Klimabelastningen fra svineproduktionen er endvidere så stor, at det kan være vanskeligt at rumme
den indenfor gængse politiske overvejelser. Klimarådets i øvrigt rimelige forslag til gradvis
forøgelse af afgifter på udledning af drivhusgasser til et ensartet niveau på 1500 kr. pr. ton CO
2
-
ækvivalenter i 2030 ville således betyde, at svinesektoren til den tid, såfremt den forsat har samme
størrelse, skal svare en årlig afgift på knap 40 milliarder kr.
Vi er opmærksomme på de forbehold overfor grøn skattereform, som fremgår af Klimaaftalen af 22.
juni. Vi forstår også de tekniske vanskeligheder ved eksempelvis at indregne det kulstof, der ikke
længere kan aflejres i skov, regnskov og savanne, som nu er under plov til produktion af soja til
danske svin.
Danmark bør imidlertid kunne stå ved den klimapåvirkning, som skyldes virksomhed, der bidrager
til Danmarks bruttonationalprodukt, eksempelvis produktion af svinekød. Vi bør ærligt kunne
anerkende omkostningerne ved landbrugets økonomiske aktiviteter.
Med dette brev, som også er sendt til dagspressen, vil vi derfor opfordre regeringen til at inddrage
svinesektorens og hele landbrugets faktiske udledninger af drivhusgasser i de forhandlinger om en
klimaaftale, som nu skal finde sted.
Den nødvendige klimapolitik må naturligvis omfatte en anden praksis for fodring af vores
landbrugsdyr, men først og fremmest må den indebære en betydelig reduktion i produktionen af
svin.
Med venlig hilsen,
Ole Færgeman (Frie Bønder Levende Land
La Via Campesina Denmark)
Niels Aagaard (Det Fælles Bedste)
Morten Nielsen (Global Aktion)
Clara Louise Westergaard (Den Grønne Studenterbevægelse)
Bente Hessellund Andersen (NOAH - Friends of the Earth Denmark)
Rune-Christoffer Dragsdahl (Dansk Vegetarisk Forening)
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 398: Henvendelse af 14/8-20 fra Ole Færgeman (Frie Bønder Levende Land) m.fl. om forhandlingerne om en klimaaftale
2231997_0004.png
c/o Ole Færgeman
Sibirien 19
8420 Knebel
7527 9072
[email protected]
links:
https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/forening-beregninger-af-landbrugets-
drivhusgasudledning-traenger-til-revision
https://files.wri.org/s3fs-public/comparing-life-cycle-greenhouse-gas-emissions-dairy-pork-
systems_0.pdf
https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/statistik-svin/statistik-svin-2018
https://dce2.au.dk/pub/SR318.pdf
https://www.klimaraadet.dk/da/rapporter/kendte-veje-og-nye-spor-til-70-procents-reduktion