Til politikerne i Klimadebatten
D. 6. aug.2020
Vedr.: Dilemmaer / barrierer, ved at skifte fra NATURGAS til VARMEPUMPER
Kære politikere
Vi vil gerne gøre jer opmærksom på nogle dilemmaer som især pensionister har ved at skifte til
varmepumper.
Problem 1:
Som pensionister, der på nuværende tidspunkt opnår at få VARMEHJÆLP til Naturgas, er det
problematisk at skulle investere 100.000 kr, for derefter at miste sin varmehjælp som vi pt. får til
Naturgassen.
Løsningsforslag 1:
Pensionister der pt. får varmehjælp kan få et STORT kontant tilskud til
skiftet til varmepumpe, i stedet for at få varmehjælp til naturgas i fremtiden.
Problem 2:
Det er problematisk, at den nedsatte afgift for ”EL til varmepumper” først starter efter et forbrug på
4000 kwh pr. år. Det straffer dem der er miljø- og klimabevidste og kun bruger lidt EL f.eks. er
vores forbrug af EL pr. år kun 1300 kwh. Det betyder at de første 2700 kwh til en varmepumpe -
IKKE er med en lavere afgift.
- Samtidig belønner denne afregningsmåde dem som har et meget stort EL-forbrug, selvom det er til
andet end varmepumpe.
Det virker forkert, at dem der bevidst spare på sin EL, bliver straffet, mens den forbruger der
uhæmmet bruger løs af EL, - bliver belønnet.
Løsningsforslag 2:
Der skal afregnes separat for EL til opvarmning med varmepumpe.
Problem 3:
Det modvirker direkte skift fra naturgas når gasselskabet opkræver 8000 kr i afgift for at ophøre
med brug af naturgas. Tidligere hed det, at det var en 'afgift', nu kaldes det betaling for frakobling.
Det er meget dyrt for at grave 70 cm ned og sætte en prop i.
Løsningsforslag 3:
Det bliver gratis at stoppe med at bruge Naturgas, hvis man overgår til
Varmepumpe. Hvis vi i samfundet ønsker at gå væk fra Naturgas og over til Varmepumper,
kan man vælge at denne udgift pålægges dem der fortsat bruger Naturgas, til fordel for dem
der skifter til Varmepumper.
Det er rimeligt at det der er skidt for klimaet bliver dyrere, og det der er godt for klimaet
bliver billigere for forbrugerne.
Problem 4:
Træ og træpiller til opvarmning er til skade for både naturen og klimaet. Men også et
sundhedsproblem for mennesker.
Løsningsforslag 4:
At træ og træpiller pålægges en klimaafgift, så det ikke animere folk at
skifte fra Naturgas til træ og træpiller.
Med venlig hilsen
Erik Højer Pedersen og Anette Tracz Knudsen