Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 394
Offentligt
2229244_0001.png
29. maj 2020
92-gruppen
Ansvarlighedskriterier for træbaseret biomasse der
forbruges i Danmark
Vesterbrogade 2B, 1620 Kbh. V
Tlf: 21 72 79 57
e-mail: [email protected]
Website: www.92grp.dk
Koordinator: Troels Dam
Christensen
________________________
Danmark skal inden medio 2021 implementere EUs opdaterede direktiv om vedvarende
energi (VEII-direktivet
1
). Derfor foregår der i øjeblikket et arbejde med at udvikle nye,
lovpligtige kriterier for ansvarligt produceret biomasse. I den forbindelse er en række
NGOer gået sammen om kriterier, som biomasse anvendt i varme- og energiproduktionen
skal leve op til.
Danmark producerer og importerer store mængder biomasse til brug i den danske energi-
og varmeproduktion. I 2018 udgjorde fast biomasse 64 % af Danmarks forbrug af
vedvarende energi og 53% af træbiomassen var importeret
2
. Danmarks høje forbrug og
hidtil utilstrækkelige kriterier for, hvilken biomasse der kan bruges til energiformål gør, at
man ikke på nogen måde kan kalde dansk biomassebaseret energiproduktion for
bæredygtig.
Det skal pointeres, at det er vigtigt at skelne mellem produktion og forbrug af træ. At et
træprodukt er produceret ansvarligt gør det ikke nødvendigvis forsvarligt at brænde dette
produkt af, og efterlevelsen af skovforvaltningskriterier vil aldrig kunne garantere et
bæredygtigt forbrug af biomasse. Et ansvarligt forbrug af biomasse er uløseligt forbundet
med den samlede mængde af biomasse der produceres og forbruges globalt, og desuden
er der mange typer biomasse, som det ikke er forsvarligt at bruge til energiproduktion. I
øjeblikket bruger Danmark omkring 3 gange mere end sin
fair share
af den global
biomasseressource per indbygger
3
. Endelig er det ikke ligegyldigt om biomasse bruges i
en pejs, et kraftværk eller til at erstatte fossil energi i den tunge transport. Derfor mener vi
heller ikke, at kriterier, der kun forholder sig til produktionen af biomasse og ikke det
samlede forbrug, bør omtales som bæredygtighedskriterier, og vi vil her i stedet omtale
dem som ansvarlighedskriterier for produktion af træbaseret biomasse. Dette dokument vil
altså herfra ikke adressere bæredygtigt forbrug af biomasse, kun produktion.
Ansvarlighedskriterier er ikke et absolut mål, da de ændrer sig i takt med, at bedre
information bliver tilgængelig. Implementering af kvantitative kriterier kan være betinget af,
at der i en periode har været dokumentationskrav, der kan underbygge en sådan
vurdering. Selv de bedste ansvarlighedskriterier vil ikke kunne favne hele udfordringen
omkring bæredygtigheden af biomasse
–
men de er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
1
Link til VEII
2
Energistatistik 2018
3
Klimarådet 2018
Biomassens betydning for grøn omstilling
92-gruppen
–
Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, som i denne sag er tegnet
af: Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk International Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark,
Global Aktion, Greenpeace, Klimabevægelsen, Kvindernes U-landsudvalg, Mellemfolkeligt Samvirke, Netværket for økologisk folkeoplysning og
praksis/Øko-net, Oxfam IBIS, Rådet for Grøn Omstilling, U-landsforeningen Svalerne, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Henvendelse af 4/8-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om ansvarlighedskriterier for træbaseret biomasse
2229244_0002.png
Biomasse til energifremstilling i varmeværker skal udfases til et minimum snarest muligt.
Denne udvikling vil dog ikke gøre ansvarlighedskriterier for træbaseret biomasse
overflødige. Træbaserede restprodukter vil i stigende grad skulle bruges til andre formål,
og til den tid er det mindst lige så vigtigt at kunne garantere bæredygtigheden af den
træbaserede biomasse, vi anvender andre steder i bioøkonomien.
Hermed følger kravene til hvad ansvarlige kriterier for anvendelse af biomasse til
energiformål bør indeholde. Det anerkendes, at nogle af disse tiltag vil kræve en
indfasningsperiode, især for små værker og leverandører, der ikke var inkluderet i
brancheaftalen.
Hvem/hvad bør ansvarlighedskriterierne gælde for:
1.
Kriterierne skal gælde for alle værker, der benytter biomasse. Små værker kan
eventuelt gå sammen i en fælles afrapportering, dersom de har samme leverandør,
eller går sammen i indkøbsfællesskaber.
2.
Kriterierne skal også gælde for kommercielle leverandører af træbaseret biomasse
til private, da næsten 1/3 (32,4% i 2018) af biomasseforbruget til afbrænding er i
private fyringsenheder.
3.
Kriterierne skal gælde for al træbaseret biomasse dvs. træpiller, flis og brænde
samt det fraskær og savsmuld, som kommer fra savværker, dvs. sekundær råvare.
Hvilket træ kan anvendes til energiformål:
4.
Kun biomasse fra lande, der har underskrevet Parisaftalen, og har inkluderet
LULUCF (Land
Use, Land Use Change and Forestry
- Arealanvendelse) sektoren i
deres NDC (Nationally
Determined Contributions
- Nationale Klimamål) med udsigt
til øgning af CO2-puljen i LULUCF. Dette for at sikre at CO2-udledningen fra
biomasse (som minimum) er talt med, hvor biomassen tages ud af skoven
4
.
5.
Kun biomasse der stammer fra restprodukter fra en skovcertificeret
tømmerproduktion. Skoven må ikke være dyrket med energi- eller papirproduktion
som hovedformål.
Acceptabelt resttræ er:
a. Et restprodukt fra træ/tømmer/kævleproduktion til byggeri og møbler. Det må
altså ikke komme fra rene energi- eller papirplantager.
b. Træet er kun en acceptabel rest til energi, hvis det ikke kunne have gjort stor
klima- og biodiversitetsnytte ved at blive i skoven. Derfor må træ med en
4
Lande, der ikke deltager i eller lever op til Parisaftalen, må antages heller ikke at tage deres rapportering af ændringer i deres
kulstoflager i skovene tilstrækkeligt alvorligt.
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Henvendelse af 4/8-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om ansvarlighedskriterier for træbaseret biomasse
2229244_0003.png
større diameter end 20 cm
5
ikke fjernes fra skoven for at blive solgt til
energiformål
6
.
c. Dog kan acceptabelt resttræ til energi være (større) træ fra naturpleje-
indgreb, hvor træerne fjernes fra arealet af biodiversitetsgrunde, for
eksempel rydning på heder eller rydning af invasive arter. Det kan også være
træ, som fjernes i medfør af national lovgivning om brandsikkerhed eller
skadedyr.
Hvilken ansvarlig skovdrift må træet komme fra:
6.
For at sikre at træet er skovcertificeret (FSC eller noget der er lige så godt), skal det
overholde den eksisterende offentlige indkøbsvejledning, som allerede gælder al
træ, bortset fra træ der anvendes til energiformål. Kravet kan indfases frem til 2025
fra de nuværende knap 20 procent til 100 procent.
7.
Der skal være krav om, at der anvendes en retvisende kulstofmodel, der sikrer, at
skovens kulstofkredsløb, kulstofpuljer og kulstoflagring såvel over som under jorden
bevares og øges til et acceptabelt niveau. Hvis dette (som nu) ikke indgår i
tilstrækkelig grad i certificeringsordningen, må det indgå som et specifikt, særskilt
krav
7
.
8.
Der skal indgå en opgørelse af udledningen fra produktionskæden og herunder en
sporing af træet. Denne opgørelse kan eventuelt dækkes af en SBP-certificering
eller noget bedre.
9.
Biomasse må ikke komme fra intakte skovlandskaber, beskyttede
skove/naturområder eller oprindelige skove med høj bevaringsværdi. Dette bør
gælde øjeblikkeligt.
10.
Biomasse må ikke komme fra plantager, der har erstattet naturlige skove eller
anden bevaringsværdig natur efter 1994
8
. Dette bør gælde øjeblikkeligt.
5
Når det gælder de mere specialiserede arter af biller, svampe mv gælder det, at de har stor body size og derfor ikke kan leve i dødt
ved af små dimensioner. Desuden spiller det en stor rolle at dødt ved, at større dimensioner har længere nedbrydningstid, mere
stabile mikroklimatiske forhold og flere forskellige levesteder end småt dødt ved. Arter knyttet til små dimensioner af dødt ved er
meget mindre følsomme for skovdrift end arter knyttet til større dimensioner af dødt ved.
6
Der kan inden reglernes ikrafttræden laves en analyse af konsekvenserne (økonomi, klima, biodiversitet) ved disse og andre
diameter-grænser.
7
Der findes endnu ikke en retvisende kulstofmodel for biomassens reelle klimapåvirkning i afbrændingen: Hvilket træ må
anvendes, hvor kommer det fra, hvordan er det udtaget, og hvilke ILUC (indirect land use change) og IWUC (indirect wood use
change) effekter er i spil. Der er derfor stort behov for at en sådan model udvikles. Jf. bl.a. igangværende studie fra IFRO der
adresserer tilbagebetalingstider for forskellige typer af biomasse.
8
Samme grænse som i FSC-ordningen.
3