KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om Komiténotat vedr. EUs VE-finansieringsmekanisme (Governance-forordningen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 391
Offentligt

Notat om komitésag til Folketingets Europaudvalg

Dato

10. juli 2020

Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om en EU-

finansieringsmekanisme for vedvarende energiprojekter i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999 (”Governance-

forordningen”)

KOM-nr. foreligger ikke

1. Resumé

Europa-Kommissionen har i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2018/1999 (”governance-forordningen”) fremsat forslag til gennemførelsesretsakt

om støtte til vedvarende energiprojekter igennem etableringen af en EU-

finansieringsmekanisme for disse.

Forslaget implementerer governance-forordningens artikel 33, der angiver, at der

pr. 1. januar 2021 skal være oprettet en EU-finansieringsmekanismen for vedva-

rende energi (VE). Mekanismen er et ekstra instrument, der skal gøre det muligt at

give støtte til nye VE-projekter

i EU mhp. at sikre, at EU’s VE-mål

for 2030 opfyl-

des.

Forslaget blev drøftet i komitéen for Energiunionen d. 10. juli 2020 og er efterføl-

gende sat til afstemning i skriftlig procedure med henblik på vedtagelse med kvalifi-

ceret flertal. Frist for afgivelse af stemme forventes fastsat til den 27. juli 2020.

Ordningen er frivillig for medlemsstater at deltage i, enten som værtsland eller som

finansierende land. Forslaget vurderes derfor ikke at medføre væsentlige økonomi-

ske eller lovgivningsmæssige konsekvenser eller generelt at berøre beskyttelsesni-

veauet i Danmark.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 24. juni 2020 fremsendt forslag til gennemførelses-

retsakt om etableringen af en finansieringsmekanisme for vedvarende energi (VE-

finansieringsmekanisme)

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om Komiténotat vedr. EUs VE-finansieringsmekanisme (Governance-forordningen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen

(”governance-

forordningen”) og specifikt artikel 33 i denne.

Derudover understøtter forslaget direktiv 2018/2001 om fremme af energi fra ved-

varende energikilder (revideret VE-direktiv). Specifikt kravet, om at Kommissionen

understøtter medlemsstaternes ambitioner for VE igennem etableringen af under-

støttende rammer for finansiering og regionalt samarbejde.

Forslaget blev drøftet i komitéen for Energiunionen d. 10. juli 2020 og er efterføl-

gende sat til afstemning i skriftlig procedure med henblik på vedtagelse med kvalifi-

ceret flertal. Dette er et særligt tiltag i medfør af den manglende mulighed for fysisk

mødedeltagelse som følge af COVID-19. Frist for afgivelse af stemme forventes

fastsat til den 27. juli 2020.

Forslaget behandles efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i Europarlamen-

tets og Rådets Forordning (EU) Nr. 182/2011 af 16. februar 2011. Dette betyder, at

hvis Udvalget for Energiunionen afgiver en positiv udtalelse, vedtager Kommissio-

nen forslaget. Hvis udvalget afgiver en negativ udtalelse, eller hvis udvalget ikke

afgiver en udtalelse, kan formanden enten forelægge en ændret udgave af udka-

stet for det samme udvalg inden for to måneder efter afgivelsen eller forelægge

udkastet for appeludvalget til yderligere drøftelse inden for en måned efter afgivel-

sen.

Efter vedtagelse vil forordningen træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggørel-

se i EU-tidende.

Det er Kommissionens intention, at medlemsstaterne aktivt skal kunne benytte

mekanismen fra starten af 2021.

3. Formål og indhold

Gennemførelsesretsakten til governance-forordningen skaber grundlag for, at med-

lemsstaterne kan forfølge deres målsætninger for udbygningen af VE vha. en ny

tilgang. Overordnet er medlemsstaterne bundet til faste mål for 2020 og har via de

nationale energi- og klimahandlingsplaner fastlagt nationale bidrag til at indfri det

samlede EU-mål om 32 pct. VE i 2030.

Til opfyldelse af nationale målsætninger for VE er det ifølge VE-direktivet dels mu-

ligt at medregne VE fra produktion på nationalt territorium og fra fælles projekter

mellem medlemsstater og tredjelande, dels at indgå aftaler om statistiske overfø-

relser mellem medlemsstaterne.

Kommissionens forslag opretter et yderligere instrument i form af en EU-

finansieringsmekanisme for VE. Denne skal i medfør af governance-forordningens

artikel 33 give støtte til nye VE-projekter i Unionen med det formål at afhjælpe en

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om Komiténotat vedr. EUs VE-finansieringsmekanisme (Governance-forordningen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

underopfyldelse i den vejledende EU-forløbskurve (såkaldt

”gap-filling”).

Støtten

kan bl.a. ydes i form af en præmie, der udbetales ud over markedspriserne, og

gives til de projekter, der indebærer de laveste omkostninger eller den laveste

præmie. EU-finansieringsmekanismen skal desuden bidrage til at støtte udbredel-

sen af VE i hele Unionen, uanset om der er en underopfyldelse i forhold til den

vejledende EU-forløbskurve (såkaldt

”enabling function”).

Det er Kommissionen,

som har ansvar for at administrere ordningen, herunder at fastsætte udvælgelses-

kriterier i overensstemmelse med governance-forordningen og VE-direktivets be-

stemmelser.

Hermed får medlemsstaterne mulighed for at indbetale til en frivillig central meka-

nisme, hvorefter andre medlemsstater kan tilbyde at agere værtsland for projekter

finansieret af de indbetalte midler, jf. gennemførelsesretsaktens definitioner og

finansieringskilder. Disse midler kan yderligere blive suppleret af EU-midler fra

programmer, hvor formålsbeskrivelse og tilknyttet lovgivning tillader dette. Private

bidrag er også mulige. Hermed bidrager VE-finansieringsmekanismen til at nedbry-

de bl.a. geografiske begrænsninger, som nogle medlemsstater har ift. konstruktio-

nen af rentable VE-projekter.

VE-projekter, der finansieres igennem mekanismen, vil igennem en statistisk over-

førsel tælle med i den betalende medlemsstats opfyldelse af sine målsætninger for

VE. Den statiske overførsel vil afspejle medlemsstaternes investering. Bidrag fra

EU-programmer og private bidrag vil indgå

i den samlede indfrielse af EU’s VE-mål.

I tilgift til at bidrage til den overordnede

opfyldelse af EU’s VE-mål,

opnår værtslan-

det de positive effekter af lokale investeringer, øget beskæftigelse, reduceret behov

for import af energi, øget luftkvalitet og modernisering af energisystemet. Derud-

over kan mekanismen potentielt nedbringe de samlede finansieringsomkostninger

for et givent VE-projekt og godtgøre værtslandet en mindre andel af VE-effekten

(dette aftales i hvert enkelt projekt, men Kommissionen foreslår som udgangspunkt

en opdeling på 80 pct. til den finansierende medlemsstat og 20 pct. til værtslandet).

VE-finansieringsmekanismen kan evt. være relevant som mulig finansieringskilde til

udbygning med havvindkraft. Ifølge Kommissionen har EU brug for mellem 230 og

459 GW havvind i 2050 for indfri målet om karbonneutralitet. For at opnå dette vil

det være nødvendigt med en betydelig forøget hastighed i de årlige installationer af

havvind, sammenlignet med den nuværende udbygningstakt. I dag installerer Eu-

ropa omkring 3 GW om året, men efter 2030 skal dette tal stige til over 20 GW om

året. VE-finansieringsmekanisme kan være med til at fremme realiseringen af hav-

vindsprojekterne og dermed styrke muligheden for at indfri målet. Der forventes

desuden en væsentlig udbygning med bl.a. sol og landvind frem mod 2030, hvor

mekanismen evt. vil kunne tilvejebringe finansiering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om Komiténotat vedr. EUs VE-finansieringsmekanisme (Governance-forordningen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det

er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Gennemførselsretsakten implementerer artikel 33 i governance-forordningen. Den

har ikke betydning for anden dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordningen vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark

og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der

er tale om en frivillig ordning, og anvendelse af midler fra andre EU-ordninger skal

være i overensstemmelse med de formål, som disse er øremærkede til.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ordningen er frivillig og forventes ikke at pålægge virksomheder nye administrative

byrder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der forventes ikke at være væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser forbun-

det med forslaget. Såfremt Danmark frivilligt træffer beslutning om at deltage i VE-

finansieringsmekanismen, forventes projekter finansieret igennem ordningen at

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af jobskabelse o.lign.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 1. juli 2020 sendt i høring i specialudvalget for klima-

, energi- og forsyningspolitik. Der er modtaget høringssvar fra flg. organisationer:

Wind Denmark hilser Kommissionens forslag til en finansieringsmekanisme vel-

kommen særligt set i lyset af ambitionen om en forhøjet 2030 målsætning for re-

duktionen af drivhusgas, hvor man må forventer, at en øget målsætning for VE må

indgå. Wind Denmark understreger behovet for en klar angivelse af, hvornår og

hvordan mekanismen kan tages i brug samt en klar sondering mellem mekanis-

mens rolle som ”gab-filler” for manglende opfyldte mål og som katalysator for pro-

jekter.

Det er Wind Denmark’s opfattelse,

at på det foreliggende grundlag mangler

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om Komiténotat vedr. EUs VE-finansieringsmekanisme (Governance-forordningen), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udkastet til gennemførelsesretsakten væsentlige detaljer. Det vil bl.a. være ønsk-

værdigt med klarlægning af muligheden for at kombinere forskellige finansierings-

kilder herunder EU-midlers rolle. Wind Denmark understreger, at mekanismen ikke

må blive en sovepude for medlemsstaterne med det resultat, at egne mål ikke for-

følges gennem implementering af understøttende national regulering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er kendskab til, at en række centraleuropæiske medlemsstater umiddelbart er

positivt indstillet over for ordningen og for muligheden for at deltage i mekanismen

med finansiering af projekter i andre medlemsstater.

Da gennemførelsesretsakten er blevet til i samarbejde med alle medlemslan-

dene, forventes det, at Kommissionens forslag vil blive vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt set positive i forhold til en mekanisme, der kan bidrage til at

fremme andelen af VE i EU og dermed bidrage til den grønne omstilling. Det er

afgørende, at alle medlemsstater bidrager, hvis EU samlet set skal nå sine klima-

og energipolitiske målsætninger. Derfor er det positivt, at Kommissionen har mulig-

hed for at udføre løbende statusopgørelser frem mod 2030, jf. governance-

forordningen, for at sikre, at medlemsstaterne lever op til deres VE-

målsætninger/forventede bidrag på VE.

Regeringen ser Danmark som et potentielt værtsland under VE-

finansieringsmekanismen, men de nærmere anvendelsesmuligheder og potentiale

er endnu ikke afdækket. Her kan det spille ind, at eksempelvis havvindprojekter har

en meget lang tidshorisont fra planlægning og udbudsproces til konstruktion og

idriftsættelse. Ordningen kan vise sig at have anvendelsesmuligheder på mindre

projekter.

Regeringen finder det positivt, at ordningen eksplicit nævner muligheden for at

indarbejde krav i relation til omkostninger forbundet med nettilslutning, der er en

vigtig forudsætning for realisering af VE-projekter.

Regeringen lægger stor vægt på, at ordningen eksplicit fremhæver, at EU-midler til

VE-finansieringsmekanismen fra andre programmer fortsat anvendes til de formål,

som de er øremærkede til. Derudover er det centralt, at VE-

finansieringsmekanismen ikke står i vejen for, at man i fremtiden fortsat kan benytte

de eksisterende virkemidler i VE-direktivet, herunder frivillige bilaterale aftaler om

kreditoverførsler.

Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5