Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 390
Offentligt
2226619_0001.png
Notat til Folketinget om den danske regerings høringssvar vedrørende revisi-
on af forordningen om trans-europæisk energiinfrastruktur (TEN-E forordnin-
gen)
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
EU-grøn omstilling
Dato
30. juni 2020
J nr.
2020 - 2770
/ NILOS
Baggrund
Kommissionen har lanceret en høring og dermed åbnet for ideer og input fra med-
lemslandene og relevante aktører vedrørende en revision af den gældende forord-
ning 347/2013 om trans-europæisk energiinfrastruktur (TEN-E forordningen).
Kommissionen har som en del af dens prioriteter for
EU’s grønne pagt (”Green
Deal”) varslet en revision af forordningen i 4. kvartal 2020 med henblik på at sikre
bedre overensstemmelse mellem EU-støtte til regionale infrastrukturprojekter og
målet om klimaneutralitet i 2050.
Regeringens høringssvar
I høringssvaret fremhæves det, at der er stor overensstemmelse mellem
EU’s
Green Deal og EU’s mål om
klimaneutralitet i 2050 samt den danske klima- og
energipolitik med lovkrav om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030, og
at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. TEN-E har en vigtig
rolle at spille i den grønne omstilling.
TEN-E bidrager til at identificere grænseoverskridende projekter af fælles interes-
ser (Projects of Common Interest), der understøtter energiomstillingen i EU og øget
integration af energimarkeder, herunder formidling af støtte via Connecting Europe
Facility. Danmark har via Energinet haft flere projekter på CPI-listen og er involve-
ret i arbejdet, der foregår i flere af de prioriterede korridorer under TEN-E.
Regeringen fremhæver i sit høringssvar, at fokus for TEN-E fremover alene bør
være på at støtte projekter, der er i overensstemmelse med målsætningen om kli-
maneutralitet i 2050. Prioritet bør særligt gives til grænseoverskridende projekter,
der kan bidrage til at absorbere og omdanne en stor og stigende andel vedvarende
energiproduktion. For eksempel ved at forbinde havvind og energiøer med de store
efterspørgselscentre i Central- og Østeuropa.
Regeringen fremhæver desuden, at TEN-E bør understøtte sektorkobling til bære-
dygtige brændsler (fx PtX-teknolgier), der kan bidrage til at løse udfordringer med
indpasning af mere VE i energisystemerne og anvendelsesmuligheder inden for
transportsektoren m.v. TEN-E bør ikke understøtte fremtidige fossile gasprojekter,
der risikerer hverken at være økonomisk eller klimamæssigt ansvarlige.
Regeringen noterer, at der i forbindelse med revisionen af forordningen bør kigges
på metoden for udarbejdelse af grænseoverskridende cost-benefit analyser, som er
meget kompleks.
Side 1/1