Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 39
Offentligt
2096720_0001.png
Tilladelse til Nord Stream 2
Center
Center for Global
Klimahandling / Center for
undergrund og beredskab
Team
EU-grøn omstilling
Dato
28. oktober 2019
J nr.
2015-3797
Energistyrelsen har den 30. oktober 2019 meddelt tilladelse efter kontinentalsokkel-
loven til en delstrækning af Nord Stream 2 på en rute sydøst om Bornholm på
dansk kontinentalsokkel i Østersøen. Tilladelsen er meddelt på baggrund af en
ansøgning af den 15. april 2019 fra Nord Stream 2 AG. Energistyrelsen har offent-
liggjort tilladelsen på Energistyrelsens hjemmeside.
Lovgivningen vedrørende rørledningsprojektet
Lovgrundlaget for at give en tilladelse til anlæg af transitrørledninger er Kontinen-
talsokkelloven. Kontinentalsokkelloven implementerer bl.a. FN’s Havretskonventi-
on, som Danmark har undertegnet.
I medfør af FN’s Havretskonvention er
Dan-
mark forpligtet til, med respekt for ressourcer og miljø, at tillade anlæggelse af tran-
sitrørledninger på kontinentalsoklen, om end man bl.a. kan anvise, hvor på konti-
nentalsoklen sådanne skal føres igennem. Hensyn af miljø- og sikkerhedsmæssig
karakter, der kan lægges til grund for en sådan beslutning er f.eks. hensynet til
miljøet, maritim trafik, fiskerihensyn, kulturarv, kommerciel udnyttelse af maritime
områder, visse militære hensyn o. lign.
Før der kan gives en tilladelse i medfør af Kontinentalsokkelloven til nedlæggelse
af en rørledning med en diameter på over 800 mm, skal der være foretaget en mil-
jøvurdering.
Nord Stream 2 er yderligere omfattet af ESPOO-konventionen, da projektet kan
have virkninger på miljøet på tværs af landegrænser. Dette betyder, at Danmark
lige som de øvrige lande
er forpligtet til at notificere de eventuelt berørte lande
om projektet. Der har i forbindelse med projektet været gennemført høring i regi af
Espoo-konventionen.
Ansøgninger fra Nord Stream 2 AG
Nord Stream 2 AG har i alt fremsendt tre ansøgninger til Energistyrelsen. Den før-
ste ansøgning omfattede en rute sydøst om Bornholm på søterritoriet. Denne an-
søgning blev trukket tilbage af selskabet den 28. juni 2019.
Den 10. august 2018 ansøgte selskabet om tilladelse til en anden rute for projektet
nordvest for Bornholm på kontinentalsoklen. Energistyrelsen sagsbehandlede an-
søgningen og gennemførte en miljøvurderingsproces.
I efteråret 2018 indgik Danmark og Polen en aftale om den maritime grænse i
Østersøen mellem Danmark (Bornholm) og Polen. Energistyrelsen skal sikre, at der
/ CHMON / KSC
Side 1/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Notat om Energistyrelsens afgørelse om tilladelse til Nord Stream 2
2096720_0002.png
gives tilladelse til den mest miljø- og sikkerhedsmæssigt optimale rute. Energisty-
relsen anmodede i marts 2019 Nord Stream 2 AG om at undersøge en sydøstlig
rute på kontinentalsoklen igennem dette område, da Energistyrelsen umiddelbart
vurderede, at en sådan rute kunne være mere hensigtsmæssig end den nordvestli-
ge rute ud fra en række miljø- og sikkerhedsmæssige parametre såsom påvirkning
på skibsfart og Natura 2000-områder.
Nord Stream 2 AG ansøgte den 15. april 2019 om to rutealternativer på kontinen-
talsoklen sydøst om Bornholm. Efter afslutning af miljøvurderingsprocessen og
høringerne, er det Energistyrelsens vurdering, at ruten sydøst om Bornholm på
kontinentalsoklen er at foretrække, hvorfor der meddeles tilladelse til den rute.
Vurderingen er baseret på blandt andet oplysninger i miljøkonsekvensrapporten for
den nordvestlige og den sydøstlige rute på kontinentalsoklen, relevante myndighe-
ders vurderinger af blandt andet konventionel ammunition, høringssvar fra myndig-
heder, offentlighed og Østersølande. Det er især påvirkningen på skibsfart og Natu-
ra 2000-områder Energistyrelsen vurderer til at være væsentlig mindre for den
sydøstlige rute. Konsekvenserne i forhold til kemisk og konventionel ammunition
samt militære øvelsesområder kan håndteres efter anvisninger fra Forsvaret.
Det samlede rørledningsprojekt
Rørledningsprojektet på dansk kontinentalsokkelområde er en del af et større rør-
ledningsprojekt, der består af to undersøiske rørledninger til transport af gas fra
Rusland til Tyskland, jf. figur 1.
Figur 1
Kilde: Justeret Figur 2-2,
”Ansøgning om anlægstilladelse, Danmark – sydøstlig rute”, april
2019
.
Side 2/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Notat om Energistyrelsens afgørelse om tilladelse til Nord Stream 2
2096720_0003.png
Der er meddelt tilladelser til Nord Stream 2-rørledningsprojektet i Rusland, Finland,
Sverige og Tyskland. Den samlede længde af rørledningsprojektet er 1230 km.
3
Rørledningsanlægget skal kunne transportere 55 mia. m naturgas om året.
Selskabet Nord Stream 2 AG, med hjemsted i Zug i Schweiz, er ejer af projektet.
Det russiske naturgasselskab PJSC Gazprom ejer 100 pct., og fem europæiske
energiselskaber, ENGIE, OMV, Shell, Uniper og Wintershall har forpligtet sig til at
levere langtidsfinansiering på 50 pct. af projektets totale omkostninger.
Rørledningsprojektet i Danmark
Ansøgningen af den 15. april 2019 omfatter to rutevarianter, NSP2-rute V1 og
NSP2-rute V2, jf. figur 2, som to alternativer. Længden af de to varianter er hen-
holdsvis 147 km og 164 km i dansk farvand.
Figur 2
Kilde: Figur 3-1,
”Ansøgning om
anlægstilladelse, Danmark
– sydøstlig rute”, april 2019
.
Ansøgningen var vedlagt en miljøkonsekvensrapport (VVM) som en del af ansøg-
ningsmaterialet. Miljøkonsekvensrapporten blev sendt i offentlig høring fra den 15.
maj 2019 til den 10. juli 2019. De øvrige Østersølande blev ligeledes hørt indtil den
17. juli 2019. De blev bedt om at tage stilling til, om de var af den opfattelse, at den
danske del af rørledningen kunne påvirke miljøet i deres respektive områder. Alle
indkomne svar er behandlet af Energistyrelsen og de øvrige danske myndigheder,
som er involveret i denne tilladelse.
Særlige fokuspunkter i den miljø- og sikkerhedsmæssige vurdering:
Øst for Bornholm findes der konventionel og kemisk ammunition, som blev dumpet
efter de to verdenskrige. Den ene af ruterne (NSP2-rute V1) går gennem et områ-
de, hvor bundtrawl, ankring og havbundsintervention frarådes på grund af risikoen
for dumpet krigsgas. Der blev identificeret en række bundminer, som krydser hele
Side 3/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Notat om Energistyrelsens afgørelse om tilladelse til Nord Stream 2
2096720_0004.png
korridoren af den anden rute (NSP2-rute V2). Bundminerne kan hvis rørledningerne
eksponeres herfor kompromittere rørledningernes integritet. Dette forhold har været
tungtvejende i Energistyrelsens vurdering om at foretrække det første rutealterna-
tiv.
Nord Stream 2 AG har, hvor der er potentiel risiko for kemisk ammunition, taget
forholdsregler for at undgå menneskelig kontakt med kemiske stoffer, herunder at
omdirigere ruten. Endvidere vil der blive anvendt selvpositioneringsfartøjer til rør-
lægningsarbejdet, dvs. fartøjer som ikke anvender ankre, og der vil ikke blive udført
havbundsintervention i området, hvor arbejde på havbunden frarådes. På den må-
de minimeres risikoen for kontakt med kemiske stoffer.
Baseret på blandt andet høringssvar, oplysninger fra relevante myndigheder, og
især fra det danske Forsvar om konsekvenserne ved de to rutevarianter i forhold til
kemisk og konventionel ammunition, har Energistyrelsen vurderet at den første
ruteversion (NSP2-rute V1), der fremgår af figur 3, er den miljø- og sikkerheds-
mæssigt mest forsvarlige rute, og den der derfor er meddelt tilladelse til.
I den forbindelse er det også vurderet, at den sydøstlige rute samlet set er mere
hensigtsmæssig end en rute nord om Bornholm på grund af den nordlige rutes
påvirkning på skibstrafikken i Bornholmsgattat, som er et trafiksepareringssystem
(TSS) med en meget høj trafikintensitet, og mulige påvirkning på udpegningsgrund-
laget for Natura 2000-området Rønne Banke / Adler Grund. Det bemærkes, at hvis
der er et rimeligt alternativ uden om Natura 2000-området, skal denne rute vælges
med mindre andre hensyn er så tungtvejende, at en rute gennem et Natura 2000-
område er den eneste mulighed. Det er således vurderet, at ruten, der er meddelt
tilladelse til, er et rimeligt alternativ.
Figur 3
Kilde: Nord Stream 2 AG.
Side 4/4