Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 389
Offentligt
Til Erhvervsminister Simon Kollerup
Den 10. juli 2020
Vedrørende: Danmarks Grønne Fremtidsfond og dansk indsats for fossilfri eksportkredit
Kære Simon Kollerup
Vi er en række miljø- og udviklingsorganisationer, der interesseret følger udformningen af Danmarks
Grønne Fremtidsfond (DGF). Som del af 92-gruppen har vi tidligere sendt kommentarer til ministeren for at
idrage til udfor i ge af DGF’s grø e kriterier. Dog afslog i istere at ødes pga. tidspres og
henviste os til at give input til embedsfolk i Erhvervsministeriet. På den baggrund har vi leveret input til
Erhvervsministeriet samt afholdt et møde med embedsværket, men vi savner stadig en klar proces for
udformningen af fondens grønne kriterier; herunder hvornår og hvordan vi kan levere konstruktive input til
at sikre DGF’s reelle idrag til de grø e o stilli g.
Med dette brev sender vi en række klimamæssige anbefalinger til udformning af DGF med ønsket om at
styrke dialogen herom. Konkret vedrører anbefalingerne i) udformningen af de grønne kriterier for DGF og
ii) regeringens indsats i OECD-forhandlingerne om fossilfri eksportkredit.
Vores anbefalinger skal ses i lyset af, at vi generelt har en positiv forventning til, at DGF kan levere innovativ
og additionel finansiering af Danmarks klimahandling. Her ser vi fortsat positivt på DGF som en mulig
innovativ løsning på at øge finansiering af klimatiltag, eftersom de DKK 25 mia. primært kan anskues som
gratis pe ge , da offe tlige pe ge afdækker risikoe
hvorved afkastkravet kan holdes lavt, hvilket sikrer
additionalitet.
Hvis DGF skal levere på den politiske vilje bag aftalen om fonden - nemlig at muliggøre realisering af flere
grønne projekter, der er rentable, men som ikke ville kunne realiseres kun på markedsvilkår - så er det
centralt, at fonden entydigt fokuseres på grønne investeringer, stiller lave krav til afkast og generelt baseres
på et princip om additionalitet. Kun sådan retfærdiggøres den i aftalen skitserede statsgaranti og årlige
statsstøtte, og i
det hele taget fo de s eksiste s erettigelse so grø og i ovativ fo d. Sa tidig ør
der tages højde for de fire modtagerfondes forskellige formål og opgaver, hvilket bør afspejles i
fondsspecifikke grønne kriterier.
Desuden skal det understreges, at der er behov for en grundlæggende grøn og bæredygtig omstilling af de
fire udmøntende fonde, så det sikres, at fondene generelt (og ikke kun i regi af DGF) opererer i
overensstemmelse med Regeringens og Folketingets prioritering af hensyn til miljø og klima
sa t FN’s
Verdensmål. I den sammenhæng kommer dette brev ligeledes med anbefalinger til udformningen af de
grønne kriterier for DGF samt til at fremme fossilfri eksportkreditter.
1) One-size-fits-all grønne kriterier passer næppe de fire vidt forskellige modtagerfonde
DGFs DKK 25 mia. fordeles til fire fonde, som er vidt forskellige. F.eks. er IFU og Vækstfonden typisk
investorer, mens EKF er långiver. IFU har et udviklingsmandat (desværre med et meget højt afkastkrav),
mens Vækstfonden måler sin succes på, om de støttede virksomheder oplever vækst. I den forbindelse er vi
bekymrede for, at et sæt fælles grønne kriterier gældende for alle modtagerfonde vil blive for generelt og
uspecifikt. I stedet anbefaler vi, at der udarbejdes fondsspecifikke grønne kriterier tilpasset de enkelte
modtagerfondes formål og opgaver.
2) EU’s
taksonomi for bæredygtig finansiering som ramme for fondsspecifikke grønne kriterier
EU’s
taksonomi for bæredygtig finansiering, som EU er i færd med at udarbejde, er en oplagt ramme for
udvikling af modtagerfondenes grønne kriterier. Taksonomien er en del af EU's
’sustainable
finance’ pakke,
der bl.a. skal bidrage til at gennemføre Parisaftalens artikel 2,1c om at bringe alle investeringer på linje med
Parisaftalens mål. Det er derfor kriterier som samtlige fire statslige modtagerfonde alligevel skal forholde
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 389: Henvendelse af 10/7-20 fra WWF Verdensnaturfonden m.fl. om anbefalinger ift. Danmarks Grønne Fremtidsfond og EKF
Til Erhvervsminister Simon Kollerup
Den 10. juli 2020
sig til. Taksonomien har en nuanceret tilgang til grøn bæredygtighed og baseres på seks grønne mål.
Foruden mål om (1) reduktion af klimagasser og (2) styrket klimatilpasning, så har taksonomien mål for (3)
bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, (4) overgang til en cirkulær økonomi, (5)
forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt (6) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og
økosystemer, inkl. afskovning. I denne kontekst anbefaler vi, at
EU’s
taksonomi for bæredygtig finansiering
udgør en ramme for udvikling af fondsspecifikke grønne kriterier.
3) Den Grønne Fremtidsfond eller blot Den Ikke-sorte Fremtidsfond?
Det fremgår tydeligt af den politiske aftale og af navnet på fonden, at den politiske intention bag DGF er at
øge investeringerne i den grønne omstilling. Det er derfor centralt, at de DKK 25 mia. udelukkende går til
grønne investeringer med miljø- og klimamæssig effekt. Dette betyder samtidig, at fondsmidlerne ikke bør
gå til hverke
eutrale i vesteri ger f.eks. ro ottek ologi eller til fossile i vesteri ger. Ved at
basere
fondsspecifikke grønne kriterier på
EU’s
taksonomi for bæredygtig finansiering, kan man sikre, at de DKK 25
ia. e tydigt går til grø e i vesteri ger fre for også til ikke-sorte/ eutrale i vesteri ger. I de
kontekst anbefaler vi, at det sikres, at DGF udelukkende målrettes grønne investeringer.
4) Politisk aftale om at udelukke virksomheder med f.eks. max 20% fossilt
De politiske aftale i deholder e este
else o , at virkso heder ed e
etydelig a del fossilt
udelukkes. Derfor er det en bunden opgave for Erhvervsministeriet at udarbejde forslag til, hvordan den
fossile a del opgøres etodisk sa t udfor e e agatelgræ se i overe sste
else ed DGF’s for ål.
F.eks. vil en bagatelgrænse på max 20% af virksomhedens aktiviteter og omsætning baseret på fossile
projekter medvirke til at understøtte fondens grønne profil. Vi anbefaler derfor, at eksklusion af fossile
virksomheder integreres i de grønne fondsspecifikke kriterier (f.eks. ved en bagatelgrænse på 20%) og i
overe sste
else ed DGF’s for ål o at øge i vesteri ger e i de grø e o stilling.
Behovet for at adressere, hvordan fossile virksomheder bedst udelukkes understreger samtidig, at det er
formålstjenstligt at udvikle grønne kriterier, der er individuelt tilpasset hver af de fire modtagerfonde.
F.eks. bør fokus hos IFU være på om selve projektet er grønt (da IFU typisk investerer i projektselskaber
mhp. at realisere projektet, hvorefter IFU frasælger sin ejerandel). Vækstfonden bør til gengæld have fokus
på om virksomheden og forretningsmodellen er grøn (da Vækstfonden primært investerer og finansierer
virksomheder med vækstpotentiale), mens EKF bør fokusere på om virksomheden og produktet, der
eksporteres, er grønt (da EKF giver lån og garantier til eksport af produkter, services og hele projekter).
5) Generelle grønne kriterier skal sikre additionalitet
Det er centralt, at de DKK 25 mia. i rammen for DGF udelukkende bidrager til grønne investeringer, der ikke
ellers ville være realiseret. Hvis de grø e kriterier ku gælder for de ye pe ge i DGF’s odtagerfo de og
der samtidig ikke stilles krav til de resterende aktiviteter i modtagerfondene, så risikerer man, at den reelle
effekt (det additionelle bidrag til den grønne omstilling) er begrænset. Dette skyldes, at den allerede
eksisterende praksis for grønne investeringer i modtagerfondene fremover potentielt kan regnes under
DGF’s DKK 25 ia., hvilket der ed ikke leder til øgede grø e i vesteri ger, e i stedet reelt øger
modtagerfondenes samledes midler uden garanti for at disse investeres grønt.
Ekse pelvis afgøres EKF’s
finansiering reelt af hvilke projekter, der ansøger. Heldigvis er det ofte grønne
virksomheder (vindteknologi) der ansøger, men EKF har p.t. ingen kriterier, der forhindrer fossile
investeringer, som der jf. Parisaftalens art. 2,1c bør være. Med DGF øges EKF med DKK 14 mia, mens EKF i
2018 nyudstedte ca. DKK 25 mia. lån til vind ud af en samlet nyudstedelse på DKK 33 mia. Dvs. at
efterhånden som EKF i 2021-22 foretager nye grønne investeringer ved blot at følge de seneste års praksis
–
altså grønne eksportkreditter, der alligevel ville være foretaget uden DGF
–
kan disse nu regnes under
rammen på DKK 14 mia. fra DGF. Dermed kan EKF blot bogføre de første DKK 14 mia., der alligevel ville
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 389: Henvendelse af 10/7-20 fra WWF Verdensnaturfonden m.fl. om anbefalinger ift. Danmarks Grønne Fremtidsfond og EKF
2226271_0003.png
Til Erhvervsminister Simon Kollerup
Den 10. juli 2020
være brug på grønne eksportkreditter, som værende penge fra DGF, hvilket reelt stiller EKF fri til at bruge
yderligere DKK 14 mia. på ikke-grønne eksportkreditter, inkl. til fossile projekter.
Vi er bekymrede for, at fonden vil udmøntes således. Der bør i stedet sikres imod, at penge fra DGF
indirekte går til ikke-grønne aktiviteter, inkl. fossile investeringer. Derfor anbefaler vi, at der foruden
grønne kriterier til fondsmidler fra DGF, ligeledes indføres grønne kriterier for modtagerfondenes øvrige
aktiviteter. Hvis dette ikke gøres, risikerer man, at etableringen af DGF i realiteten medfører flere fossile
investeringer som følge af mekanismerne skitseret i ovenstående eksempel.
6) Mulighed for lavt afkastkrav skal sikre yderligere additionalitet
Naturligvis er det vigtigt for DGF’s fortsatte eksiste s, at der i vesteres
i grønne projekter, der også er
økonomisk bæredygtige. Samtidig er det centralt, at DGF ikke kræver et så højt afkast, at det står i vejen for
at levere høj additionalitet - altså at de offentlige midler muliggør investeringer, som markedets
kommercielle investorer ellers ikke ville have foretaget.
Udenrigsministeriets evaluering af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i 2019 kritiserede, at IFUs
Klimainvesteringsfond i de fleste tilfælde havde tvivlsom eller negativ finansiel additionalitet. Forklaringen
ligger formentligt i, at Klimainvesteringsfonden, for at tilfredsstille pensionskassernes høje afkastkrav,
udvalgte projekter, der også ville være attraktive for kommercielle investorer.
Eftersom DGF ikke har kommercielle partnere, er fonden ikke tvunget til at efterstræbe højeste afkast. Den
statsfinansielle risiko er ydermere afdækket på finansloven. DGF er således en mulighed for at vise, at det
kan lade sig gøre at investere kommercielt, dog uden meget høje afkastkrav, og dermed realisere
additionelle grønne projekter - altså projekter som ikke kunne være blevet realiseret uden DGF. Vi
a efaler derfor, at der fastsættes fo dsspe ifikke afkastkrav for DGF’s idler, hvor det er sa dsy liggjort
at DGF leverer høj additionalitet af grønne investeringer og at dette spørgsmål løbende evalueres.
7) DGF bør tydeligt følge EIBs nye fossilfri udlånspolitik
I den politiske aftale blev det besluttet, at DGF skal følge EIBs nye fossilfri udlånspolitik. Et væsentligt punkt
i EIB’s fossilfri udlå spolitik
er, at den også udelukker investeringer i fossil infrastruktur. Vi anbefaler, at
regeringen støtter tydeligt op om en tilsvarende eller mere ambitiøs fossilfri udlånspolitik og anbefaler
samtidig, at politikken tydeligt integreres i DGF og modtagerfondene.
8) Dansk indsats for fossilfri eksportkredit bør være en del af klimadiplomatiet
Erhvervsminister Simon Kollerup svarede 27. februar 2020 (ERU spml 95) Folketinget i forbindelse med
revisio e af OECD’s sektoraftale o kulkraftværker, at Da ark la dt a det skal ar ejde for, at
eksportkreditter til kulfyrede kraftværker, kuludvinding og kul-logistik
udfases.
Siden da har Sverige og
Frankrig
atio alt i dført grø e kriterier for deres ECA’er og har ar ejdet i OECD for e styrket sektor-
aftale om ikke at investere i kulkraftværker og kul-relateret infrastruktur.
OECD-forhandlingerne er del af en globalt vigtig opgave. Så længe OECD-lande fortsat støtter nye
kulprojeter med eksportkredit er det usandsynligt at få store udviklingslande til at stoppe med at bygge nye
kulværker, hvilket er en nødvendighed for at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader.
Derfor opfordrer vi til, at regeringen som del af den globale dimension af Danmarks klimadiplomati gør en
aktiv indsats i OECD-regi for at skærpe OECD-aftaler om ikke at give eksportkredit til fossile investeringer.
Konkret anbefaler vi, at den danske regering samarbejder med de progressive lande i EU og OECD om at
begrænse eksportkreditter til kul og anden fossil energi.
Vi håber, at vores anbefalinger vil bidrage til den videre udmøntning af DGF, så det sikres, at fonden reelt
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 389: Henvendelse af 10/7-20 fra WWF Verdensnaturfonden m.fl. om anbefalinger ift. Danmarks Grønne Fremtidsfond og EKF
Til Erhvervsminister Simon Kollerup
Den 10. juli 2020
lever op til sit navn og til de politiske intentioner om at øge investeringerne i den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Care Danmark
DIB
Global Aktion
Greenpeace Danmark
KULU
Mellemfolkeligt Samvirke
Rådet for Grøn Omstilling
VedvarendeEnergi
Verdens Skove
WWF Verdensnaturfonden
Øko-net / Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis