KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 388: Lovudkast: Ændring af Telelovens § 13

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 388
Offentligt

Telelovens § 13

Nuværende lovtekst:

§ 13. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal på begæring

af politiet udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunika-

tionsnet eller -tjenester.

Forslag til ændring:

I § 13 indsættes efter »begæring«: »og efter nærmere specifikation«.

Forslag til tilføjelse til de almindelige bemærkninger:

Det følger af den gældende bestemmelse i telelovens § 13, at teleselskaberne på begæring af politiet

skal udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester. Bestemmelsen giver politiet adgang, uden kendelse, til oplysninger om en slut-

brugers adgang til kommunikationsnet og –tjenester, herunder IP-adresser og mail-adresser.

Der er i administrationen af reglerne opstået tvivl om fortolkningen af bestemmelsen navnlig i for-

hold til udlevering af basale oplysninger på baggrund af en identifikation af slutbrugeren baseret på

IMEI-nr. Et IMEI-nr. (International Mobile Equipment Identity) er en mobiltelefons unikke identifi-

kationsnummer, og kan sammenlignes med et serienummer, som kan benyttes til at identificere en-

hver mobiltelefon. Henset til den centrale betydning indhentningen af oplysninger efter telelovens §

13 har antaget i praksis, aktualiserer denne tvivl et behov for mere klart at fastlægge bestemmelsens

rækkevidde med henblik på at sikre teleudbyderne og politiet entydige retlige rammer for det dag-

lige samarbejde.

Forslag til almindelige bemærkninger:

Det følger af den gældende bestemmelse i telelovens § 13, at teleselskaberne på begæring af politiet

skal udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester. Bestemmelsen giver politiet adgang, uden kendelse, til oplysninger om en slut-

brugers adgang til kommunikationsnet og –tjenester, herunder IP-adresser og mail-adresser.

Formålet med bestemmelsen er at sikre politiet let adgang til basale oplysninger om en bestemt slut-

brugers adgang til elektronisk kommunikation. Oplysninger om hvem den givne slutbruger har

kommunikeret med er ikke omfattet, da sådanne oplysninger, er omfattet af meddelelseshemmelig-

heden. Adgang til sådanne oplysninger kræver, at politiet indhenter retskendelse efter retsplejelo-

vens kapitel 71.

Det fremgår af lovbemærkningerne til telelovens § 13, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 59 som

fremsat, side 49, at der både er tale om, at navn til et bestemt nummer oplyses, og omvendt at num-

mer til et bestemt navn oplyses. Det angives endvidere, at de eksempler på oplysninger, som be-

mærkningerne til telelovens § 13 angiver, at bestemmelsen omfatter, er eksempler på de typer af op-

lysninger, der ved bestemmelsens udformning identificerer en slutbrugers adgang til kommunikati-

onsnet og -tjenester for alle elektroniske kommunikationsformer, herunder en slutbrugers adgang til

internettet, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 59 som fremsat, side 49. Der fremgår yderligere, at

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 388: Lovudkast: Ændring af Telelovens § 13

der som følge af den almindelige teknologiske udvikling vil kunne opstå nye typer af oplysninger,

der kan betegnes som oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester,

og som kan tjene til at identificere en bestemt slutbruger.

Det fremgår desuden, at oplysninger, som udbyderne alene ligger inde med som følge af lognings-

pligten, kun skal udleveres i medfør af en retskendelse efter reglerne i retsplejeloven. Det fremgår

endvidere, at § 13 alene omfatter statiske oplysninger, idet registrering af dynamiske IP-adresser

med videre vil ske i medfør af logningsforpligtelsen i retsplejeloven.

For så vidt angår spørgsmålet om udlevering på baggrund af IMEI-nr. er der i telelovens § 13 eller

bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 59 som fremsat, side 49, ikke taget ud-

trykkelig stilling til, om politiet kan forlange oplysninger udleveret på baggrund af et IMEI-nr.

Retstilstanden beror derfor på en fortolkning af bestemmelsen, der hermed foreslås præciseret.

Den foreslåede præcisering af bestemmelsen har baggrund i, at opbevaring, behandling og udleve-

ring af oplysninger om borgere eller virksomheder i forbindelse med politiets arbejde, reguleres ef-

ter en række forskellige regelsæt om beskyttelse af personoplysninger, logning af kommunikations-

data, retsplejeloven og den sektorspecifikke telelovgivning. Der er derfor i takt med, at den prakti-

ske anvendelse af bestemmelsen er blevet mere udbredt over årene, opstået behov for større klarhed

om rammerne for, hvornår politiet uden retskendelse kan få udleveret basale oplysninger om slut-

brugeres adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, idet der for udbyderne kan

være betydelige sanktioner forbundet med manglende iagttagelse af ovennævnte regelsæt.

Med den foreslåede præcisering af telelovens § 13 sikres klarhed om rammerne for hvornår og på

hvilket grundlag udbydere skal udlevere basale oplysninger om en slutbrugers adgang til kommuni-

kationsnet eller -tjenester uden en forudgående retskendelse.

Formålet med telelovens § 13 er at sikre, at politiet på den mest effektive måde kan få adgang til op-

lysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester for alle elektroniske kom-

munikationsformer. Disse oplysninger benyttes dagligt af politiet bl.a. med henblik på at fastlægge,

om der er grundlag for at iværksætte indgreb i meddelelseshemmeligheden. Hvis dette er tilfældet,

iværksættes indgrebet i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 71 på baggrund af enten for-

udgående retskendelse eller på øjemedet efterfulgt af rettens kendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 59 som fremsat, side 49, at

§ 13 medfører, at navn til et bestemt nummer oplyses, og omvendt at nummer til et bestemt navn

oplyses. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at den gældende § 13 ikke omfatter udleve-

ring af dynamiske IP-adresser.

For så vidt angår udlevering af oplysninger knyttet til et IMEI-nummer – i lighed med basale op-

lysninger om en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, bemærkes

det, at denne type oplysninger ikke nyder særlig beskyttelse efter retsplejelovens bestemmelser. Ud-

levering af oplysninger om f.eks. hvilke telefonnumre, der har været tilknyttet det pågældende

IMEI-nr., uden ledsagende oplysninger om f.eks. indholdet af kommunikation eller lokaliseringsop-

lysninger kan således ikke antages kun at kunne ske efter reglerne i retsplejeloven om indgreb i

meddelelseshemmeligheden eller edition. Oplysninger med tilknytning til et IMEI-nr. eller om akti-

vitet på et telenet med tilknytning til et IMEI-nr., kan således ikke antages alene at kunne udleveres

efter retskendelse, men må anses for omfattet af telelovens § 13.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 388: Lovudkast: Ændring af Telelovens § 13

Med henblik på at adressere den tvivl om bestemmelsens rækkevidde, der er opstået i praksis, tilsigtes

det med den foreslåede bestemmelse at præcisere, at det forhold, at en given oplysning om en slut-

brugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samtidig måtte være omfattet af

den registrerings- og opbevaringspligt, som følger af logningsbekendtgørelsen, ikke medfører, at op-

lysningen er undtaget fra den udleveringspligt, der følger af §13.

Det tillægges i den forbindelse vægt, at udlevering af f.eks. oplysninger om hvilke telefonnumre et

givet IMEI-nr. – og dermed en konkret mobiltelefon mv. – har været tilknyttet på en given teleudby-

ders kommunikationsnet, ikke vil indebære en udlevering af oplysninger omfattet af retsplejelovens

kapitel 71 om indgreb meddelelseshemmeligheden mv. Som det også er tilfældet efter den gældende

bestemmelse i § 13, vil oplysninger omfattet af retsplejelovens kapitel 71 om f.eks. hvilke andre

telefoner en slutbruger har kommunikeret med, eller om indholdet af kommunikationen, ikke kunne

indsamles efter bestemmelsen.

Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse i øvrigt ingen ændring af gældende ret. Oplysninger

om teknisk udstyr, betalingsmidler eller lignende samt oplysninger om dynamiske IP-adresser vil

derfor fortsat ikke kunne pålægges udleveret efter bestemmelsen. Udlevering af oplysninger om dy-

namiske IP-adresser vil også fremover alene kunne ske efter retsplejeloves regler. Samtidig vil op-

lysninger, der ikke vedrører andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf, jf. telelovens §

7 – f.eks. om teknisk udstyr, hvor et SIM-kort er købt mv. – fortsat kunne udleveres frivilligt af

teleudbyderen i overensstemmelse med de generelle databeskyttelsesretlige regler.

For så vidt angår adgangen til at påklage pålæg meddelt efter bestemmelsen vil dette også fremover

følge den ordning, der er fastsat i retsplejelovens § 101, stk. 2, hvorefter statsadvokaterne fører til-

syn med politidirektørernes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af

politidirektørerne vedrørende strafforfølgning. Såfremt udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller –tjenester ønsker at påklage et pålæg meddelt efter telelovens § 13, har udbyderen således

mulighed for at påklage dette i overensstemmelse med retsplejelovens ordning herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre yderligere omkostninger eller administration end

hvad der følger af gældende ret.