KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 385
Offentligt

2019

ENERGINET, TONNE KJÆRSVEJ 65, 7000 FREDERICIA, CVR-NR. 28980671

ÅRSRAPPORT

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

DET STORE BILLEDE

Status og udsyn fra bestyrelsesformand og CEO ............................................................6

Mål og resultater .........................................................................................................................8

Virksomhedsmål .........................................................................................................................9

Ledelsesberetning ....................................................................................................................10

LEDELSESBERETNING

Sådan arbejder Energinet med risici ..................................................................................18

FORRETNINGSOMRÅDER

Eltransmission ......................................................................................................................... 24

Elsystemansvar ....................................................................................................................... 28

DataHub ...................................................................................................................................... 32

Gas TSO ....................................................................................................................................... 36

Evida ............................................................................................................................................. 40

Gas Storage Denmark ........................................................................................................... 44

Styring og ledelse

Ledelse .........................................................................................................................................51

ÅRSREGNSKAB

Regnskabsberetning ............................................................................................................... 62

Regnskab for koncern..............................................................................................................67

Anvendt regnskabspraksis for koncernen ....................................................................... 83

Regnskab for moderselskab................................................................................................. 89

Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet ........................................................... 99

Ledelsespåtegning................................................................................................................. 100

Revisionspåtegning afgivet af intern revisor ................................................................. 102

Den uafhængige revisors revisionspåtegning .............................................................. 104

Koncernen per 31. december 2019 ................................................................................... 107

Hoved- og nøgletal ................................................................................................................. 108

Hoved- og nøgletalsdefinition .............................................................................................110

ÅRSREGNSKAB

Energinet marts 2020

Dokumentnummer: 19/09802-10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

LEDELSES-

BERETNING

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

2019

Administrerende direktør, CEO, Thomas Egebo

Bestyrelsesformand, Lars Barfoed

ÅRSRAPPORT

STATUS

2019 repræsenterer på flere måder en

milepæl for udviklingen af det danske

energisystem og energiens rolle i den

grønne omstilling. Andelen af energi

fra sol og vind nåede lige akkurat op

på 50 % af det danske elforbrug, og

strømmen i danske hjem og virksom-

heder har aldrig udledt mindre CO2 per

kWh end i 2019. Samtidig slog biogas

igen rekord og er nu oppe på 12 % af

dansk gasforbrug.

Dermed kan 2019 ses som året, hvor

energisektoren i Danmark bevægede

sig fra den grønne omstillings 1. halv-

leg ind i 2. halvleg. 1. halvleg handlede

om at muliggøre masseproduktion af

vedvarende energi på markedsvilkår.

Mens udbygningen af vedvarende ener-

gi fortsætter, vil 2. halvleg i højere grad

handle om at nyttiggøre energien til et

forbrug af vedvarende energi på tværs

af sektorer og overalt i samfundet.

Energinets opgave er at understøtte

en sikker og betalbar forsyning af el

og gas til danske borgere og virksom-

heder, samtidig med at vi fremmer

den grønne omstilling. Velfungerende

infrastruktur og markeder på tværs

af landegrænser er afgørende for at

skabe de omstændigheder, hvorunder

vedvarende energi kan udbygges,

blive rentabel og nyttiggøres til grønt

forbrug i samfundet.

Det er derfor med stor tilfredshed,

Energinet kan se tilbage på et 2019,

hvor meget væsentlige byggeklodser

til et stadigt mere integreret energi-

marked blev lagt på plads: Elkablet

mellem Danmark og Holland blev taget

i drift, leverandører til elforbindelsen

mellem Danmark og Storbritannien

blev fundet, gasforbindelsen mellem

Danmark og Polen blev klar til anlægs-

fasen, og omfattende samarbejder om

markedsintegration i EU og Norden

skred fremad.

Planlægningen af anlæg til transport

af energi skaber offentlig debat, når

de nærmer sig første spadestik. Det

gælder, når elnettet i det vestlige

Jylland skal forstærkes med nye

højspændingsledninger over jorden,

og det gælder, når en gasrørledning

på tværs af Danmark skal graves ned i

jorden og lægges på bunden af bælter-

ne. Energinet gør sit yderste for at føre

en hensynsfuld dialog med alle aktører

og herunder ikke mindst borgere og

lodsejere, som er mest direkte berørt,

når vi fører politikernes beslutninger

om ny energiinfrastruktur ud i livet.

Samarbejde på tværs af samfundet

mellem politikere, myndigheder,

erhvervsliv og borgere er selve

forudsætningen for den progressive

rolle, Danmark indtager i den grønne

omstilling. Sådan vil det også være

i fremtiden. I Energinet er vi blandt

andet derfor meget opmærksomme

på behovet for at udvikle og forny

vores dialog og aftaler med borgere,

som er berørte af arbejdet med at

omstille energiens infrastruktur. Det

samarbejder vi med andre aktører i

energisektoren om, herunder vores

ejer og energimyndigheder.

UDSYN

2019 blev et skelsættende klimaår.

De trends og begivenheder, som med

stor sandsynlighed vil få 2019 til at

gå over i verdenshistorien, sætter på

mange måder også scenen for den

dagsorden og de opgaver, Energinet i et

stadigt tættere samarbejde med såvel

professionelle aktører som borgere nu

må fokusere på.

Grøn energi for en bedre verden er

Energinets vision, som er vedtaget i

2019. En vision, som tydeligere end før

skal signalere vores klimadedikation.

Energinet er eksperter i energisy-

stemet, men et bedre og grønnere

energisystem er ikke vores endelige

formål. Et bedre og grønnere energi-

system er midlet til at skabe en bedre

verden. Det er dér, hvor vi med vores

ekspertise skal gøre, hvad vi kan for at

bidrage lokalt og globalt til den grønne

omstilling og modarbejde de ødelæg-

gende klimaforandringer.

Den ny vision er i spidsen for en ny

strategi for Energinet, som er udformet

og vedtaget i tæt sammenhæng med

netop de trends i vores omverden, som

gjorde 2019 skelsættende: Ambitiøs

dansk klimalov med målsætning om

70 % reduktion af drivhusgasser inden

2030, Green Deal med mål om et klima-

neutralt EU i 2050, unges klimastrejker

verden over, flere ekstreme vejrhæn-

delser, etc.

Nye vinde hedder Energinets nye

strategi. Den er en udviklingsstrategi

i erkendelse af, at nye virkemidler må

tages i brug for at gå fra ca. halvdelen til

100 % grøn energi. Strategien er under

stadig monitorering og opdatering, i

erkendelse af at den grønne omstillings

front vil flytte sig hurtigere og hurtigere

fra nu af. I strategien udpeger vi fire

potentialer, som vi mener er vigtige at

opdyrke, for at nye områder af dansk

energiforbrug kan blive omstillet, og for

at Energinet i den grønne omstillings

2. halvleg kan løse sin opgave med

at fremme forsyningssikker, grøn og

betalbar energi, lige så godt som vi

gjorde i 1. halvleg.

De første to potentialer hænger tæt

sammen og er storskala havvind samt

sektorkobling, herunder Power-to-X.

Danmark har et potentiale for ved-

varende energi, der langt overstiger

elforbruget selv i et fuldt elektrificeret

og grønt dansk samfund. Med omdan-

nelsen af strøm fra vind og sol til mo-

lekyler via elektrolyse kan der blandt

andet produceres grønne brændstoffer,

som kan bidrage til dekarbonisering

i svære sektorer som flytrafik, tung

industri, skibsfart og landbrug.

De to andre potentialer er sol og vind

på markedsvilkår og samarbejde med

samfundet. Det bliver i stigende grad

vigtigt, at vi kan samarbejde med alle

parter om at skabe løsninger i den

grønne omstilling, som kan accepteres

af borgerne, og som er hensynsfuldt

afvejet i forhold til naturværdier, privat

ejendom, mv. Den grønne omstilling

vil medføre mere infrastruktur. Det er

derfor vigtigt, at Energinet samarbejder

med alle parter om at etablere nye

energianlæg så nænsomt som muligt.

Samtidig er vedvarende energi

blevet en succes og breder sig på

markedsvilkår. Det kræver nye tilgange

til planlægning af markeder og infra-

struktur, hvis rammerne skal støtte op

om en fortsat succesfuld udbredelse af

vedvarende energi, der går hånd i hånd

med betalbar forsyningssikkerhed.

Energinet ser frem til at fortsætte sam-

arbejdet med alle relevante aktører om

at indhente disse potentialer og dermed

bidrage til at nå de høje klimaambitio-

ner, som det danske folkestyre har sat

for vores samfund.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2018

2019

Årsrapport 2019

VIRKSOMHEDSMÅL

MÅL OG RESULTATER

Energinets virksomhedsmål er

fastsat af bestyrelsen i sam-

arbejde med Energinets ejer

(klima-, energi- og forsynings-

ministeren). Målene er indika-

torer for, hvordan Energinet

lykkes med at løse energiens

trilemma, som er Energinets

kerneopgave; at skabe de bedst

tænkelige rammer for energi,

som både er vedvarende, forsy-

ningssikker og betalbar.

Gode resultater for kerneopgaver

Energinet har i 2019 levet op til de helt

centrale mål vedrørende forsynings-

sikkerhed og økonomi. Forsyningssik-

kerheden var i 2019 markant bedre end

de høje målsætninger, hvilket må siges

at være yderst tilfredsstillende, også

i lyset af at 2019 var et år med nogle

ekstraordinære skader på elforbin-

delser, samt at andelen af vedvarende

energi igen slog rekord med over 50 %.

Både hvad angår drifts- og anlægs-

omkostninger har Energinet præsteret

over målsætningerne. Således har vi

levet op til ejers krav om 1,5 % årlige

effektiviseringer af driften, samtidig

med at anlægsmassen bliver ældre.

Det gode resultat underbygges af,

at Energinet i 2019 blev placeret

helt i toppen af en driftsøkonomisk

benchmark af TSOer i Europa. På

anlægssiden præsterer vi også over

målsætningen i 2019, og det skyldes i

høj grad arbejdet med standardiserin-

ger og effektivt indkøb.

Medarbejdertilfredshed

Resultatet af Energinets undersøgelse

af medarbejdernes tilfredshed, som

blev gennemført i sidste kvartal af

2019, blev 75. Målet på 76 blev dermed

ikke nået. Resultatet ligger dog over

Ennovas benchmark på 74. Ennova

er det bureau, der gennemfører

undersøgelsen for Energinet, og deres

benchmark er dannet ud fra 115.000

besvarelser på tværs af brancher og

jobfunktioner i Danmark. Resultatet

vurderes tilfredsstillende, ikke mindst

set i lyset af omfattende organisatori-

ske forandringer i 2019.

Arbejdsulykker

Målet på maks 3 ulykker med fravær

ud af 1 million arbejdstimer blev

ikke nået i 2019 og endda forværret

i forhold til 2018. Resultatet for 2019

blev 5,0, hvilket ikke er tilfredsstil-

lende. Energinet er yderst bevidst

om nødvendigheden af at nedbringe

LTIF-tallet og dermed øge sikkerheden.

Energinet har i 2019 iværksat en række

initiativer med egne medarbejdere

og leverandører, ligesom vi i 2020 vil

arbejde med kampagner, integration

af arbejdsmiljøplanlægning tidligt i

anlægsprojekter, samt at kriterier for

arbejdsmiljø skal indgå i udbud.

Sygefravær

Sygefraværet realiseres på 2,4 %,

hvilket er lidt højere end målet på

2,0 %. Energinet ligger dog stadig

lavere end samfundet generelt, hvor

sygefraværet i 2018 var 2,8 % (Dansk

arbejdsgiverforenings fraværsstatistik

for funktionærer). Energinet fortsætter

tiltag, der skal reducere arbejdspres og

langtidssygemeldinger.

Udbedring af overgravning inden 3

timer

83 % af overgravninger af gasrør i

Evidas gasnet blev udbedret inden

for 3 timer, hvilket er under målet

på 90 %. Årsagerne er primært, at

overgravningerne har været mere

komplicerede end normalt samtidigt

med at der har været en stor udskift-

ning i gruppen af teknikere som følge

af generationsskifte.

Interessentvurdering

Energinet prioriterer samarbejde med

aktører i og udenfor energisektoren

meget højt og mener, at godt sam-

arbejde er afgørende for den grønne

omstilling og et velfungerende energi-

system. Vi glæder os over en fremgang

fra 70 point i 2018 til 71 point i 2019.

Samtidigt dedikerer vi os til fortsat at

forfølge vores ambitioner i Energinets

interessentpolitik og dermed skabe

kontinuerlige forbedringer af vores

interessentsamarbejde.

Energinets virksomhedsmål er indikatorer for, om vores aktiviteter skaber

værdi for samfundet.

OPEX

INTERESSENTVURDERING

(INDEKS I GENNEMSNIT)

(INDEKS)

CAPEX

(INDEKS)

87/94

MÅL: 88/97

EL/GAS

MÅL: 74

GENNEMSNITLIG VURDERING

FOR ENERGINETS OPGAVER*

MÅL: 86

TSO-AKTIVITETER

AFKASTGRAD/

SOLIDITETSGRAD

UDBEDRING AF OVER-

GRAVNING INDEN 3 TIMER (%)

AFKASTGRAD/

SOLIDITETSGRAD

5,9/36

MÅL: 4,7/30-40

MÅL: 90

2,6/17,0

MÅL: 2,0/15-25

GAS STORAGE DENMARK

EVIDA

EVIDA EKSKL. EVIDA NORD

IKKE

LEVERET EL (SEK.)

MEDARBEJDERTILFREDSHED

(INDEKS)

SVIGT AF

GASFORSYNING

MÅL: MAKS. 60

MÅL: 76

NUL

MÅL: NUL

TSO-EL

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

TSO-GAS

SYGEFRAVÆR (%)

INFORMATIONSSIKKERHED

ARBEJDSULYKKER

2,4

MÅL: 2,0

MÅL: 4,0

5,0

MÅL: 3,0

PER MILLION

ARBEJDSTIMER

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

Målet er ikke nået.

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

Energinets virksomhedsmål er fastsat af bestyrelsen i et samarbejde med Energinets ejer ( Klima- energi- og forsyningsministeren).

I graﬁkken herover ses en oversigt over målene og de tilhørende resultater for 2019.

OPEX: Driftsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre er resultatet. CAPEX: Anlægsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre

er resultatet. Vi henviser desuden til nøgletalsdeﬁnitioner på side 110.

*Interessentvurdering: Et udvalg af interessenter spørges i en online omdømmemåling om deres vurdering af Energinets

opgaveløsning.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

LEDELSESBERETNING

For Energinet blev 2019 året,

hvor vi satte vores del af dags-

ordenen for næste fase af den

grønne omstilling. Det skete

med klar sammenhæng til

de trends og begivenheder i

verden omkring os, som gjorde

året til et historisk vendepunkt.

I Danmark fik vi det første folketings-

valg nogensinde, hvor klimaet var

øverst på vælgernes dagsorden. I løbet

af året så vi en bred opbakning til en

ny og ambitiøs klimalov; en opbakning

som gik på tværs af hele det danske

samfund. Politikere, erhvervsliv og

borgere bakkede op om, at den globale

klimakrise skal imødegås med ambitiø-

se handlinger nu.

Ude i verden blev 2019 også et

skelsættende klimaår, som med stor

sandsynlighed vil gå over i verdens-

historien. Mange regioner og lande

satte skub på deres klimahandlinger,

i samarbejde og hver for sig. Men i

fremtidens historiebøger vil den korte

sammenfatning af 2019 nok alligevel

beskrive en modsætning.

En modsætning mellem på den ene

side videnskabsfolk og unge aktivister

over hele verden, som i hidtil uset

omfang lagde alarmerende fakta frem

og gjorde krav på hurtig handling; på

den anden side de Forenede Nationers

klimaforhandlinger under COP25 i

Madrid. Forhandlinger, der langt fra

honorerede de ambitioner på klimaets

vegne, som Danmark og andre kli-

maprogressive nationer arbejdede for.

Det er i dén situation, at Energinet skal

fortsætte med at løse den opgave, som

lovgiver har pålagt os i 2005, nemlig

at varetage den danske forsyningssik-

kerhed på et højt niveau og til en pris,

der kan betales – mens den grønne

omstilling gennemføres. Løsning af

energiens trilemma er vores kerne-

opgave; at skabe optimale rammer

for, at vi kan få vedvarende energi, høj

forsyningssikkerhed og betalbarhed på

samme tid.

Midtvejs i energiens grønne omstilling

Med næsten symbolsk præcision nåe-

de vi i 2019 op på den højeste andel af

energi fra vind og sol i dansk elforbrug

nogensinde – nemlig godt 50 %. Set

i lyset heraf giver det god mening at

sige, at vi nu er lykkedes med 1. halvleg

af energiens grønne omstilling og

samtidigt er i fuld gang med at finde og

forberede de virkemidler, der skal tage

os succesfuldt gennem den grønne

omstillings 2. halvleg, hvor vi skal gå

fra 50 til 100 % grøn energi.

Grøn omstilling har været en del af

vores DNA, lige siden vi blev etableret i

2005 med det formål at omstille el- og

gasnettene til, at stigende mængder

fluktuerende og vedvarende energi

kan komme fra produktionsstederne

ud til dem, der forbruger energien. Det

er borgere, virksomheder og samfun-

dets institutioner (skoler, hospitaler,

plejehjem, mv.), som bruger energien

til at bo, leve, producere varer og

velfærdsgoder med.

Vores opgave med at omstille nettene

i den grønne omstilling kan ikke

udelukkende beskrives som en reaktiv

tilpasning af infrastrukturen til de

mængder af energi og vedvarende

energi, vi kan se komme. For billedligt

talt, hvis den vedvarende energi ikke

har velfungerende transportveje, så

vil der også være færre, der motiveres

til at opstille produktion eller forbrug

af vedvarende energi. Hvad enten det

er markeder eller fysisk infrastruktur

i form af ledninger, kabler eller rør, så

er energiinfrastruktur kendetegnet ved

langsigtede og komplicerede vilkår

for etablering, afskrivning og afkast.

Energinet skal derfor være forudseen-

de og proaktiv.

Gode og betalbare afsætningsforhold

i infrastrukturen og på markederne er

dermed en væsentlig del af den danske

succes med at opskalere produktion

af vedvarende energi, til lands og til

vands. Denne sandhed bliver ikke

mindre udslagsgivende de kommende

år, efterhånden som sol- og vindenergi

breder sig på markedsvilkår og uden

statsstøtte.

Den grønne omstilling har altså mere

eller mindre altid været det vand, som

Energinet svømmer i. Alligevel blev

2019 også for Energinet et decideret

vendepunkt. Det blev det, fordi vores

egen dedikation til grøn omstilling og

de betydelige trends og begivenheder

i omverdenen gjorde det klart for os,

at et markant orienteringsskifte måtte

gennemføres før tiden. Før tiden kun

i den forstand, at Energinets forrige

strategi ellers var planlagt til at vejlede

vores aktiviteter til og med 2020.

Grøn energi for en bedre verden

Sådan lyder Energinets nye vision,

som blev vedtaget af bestyrelsen

i november 2019. Den erstatter

Energinets tidligere vision ”balance i

en bæredygtig energiforsyning” og er

et tydeligt udtryk for virksomhedens

markante orienteringsskifte. Nu siger

vi med vores vision mere klart, hvad

der er målet og midlet.

Omstillingen til grøn energi i den sam-

lede energiforsyning er et middel til at

skabe en bedre verden, hvor menne-

sker kan trives uden at volde skade på

fremtidige generationer eller nuleven-

de mennesker på klodens mest udsatte

steder. I Energinet er vi eksperter i

omstilling af energiforsyningen, men

rationalet for vores aktiviteter skal

findes i et nationalt og globalt fælles

mål om at skabe en bedre verden. Med

andre ord: Energinet har fra 2019 mere

fuldtonet dedikeret sig til arbejdet med

at løse klimakrisen.

Der er to sider af Energinets oriente-

ringsskifte mod en tydeligere klima-

dedikation i 2019.

Den ene side er den strategiske analy-

se og opdatering af de potentialer, som

skal tage os godt ind i omstillingens 2.

halvleg på vej mod 100 % grøn energi.

Bestyrelsen godkendte i november

måned Energinets nye strategi ”Nye

vinde”, som beskriver disse potentia-

ler. Den svarer på, hvordan vi i den

kommende tid bedst muligt løser vores

samfundsopgave.

Den anden side af Energinets ori-

enteringsskifte i 2019 er et styrket

og mere ambitiøst fokus på vores

samfundsansvar. Det skal forstås

som vores ansvar for, at vi anvender

menneskelige og materielle ressourcer

så bæredygtigt som muligt, når vi

løser vores samfundsopgave med at

muliggøre vedvarende energi, som

er både forsyningssikker og betalbar.

Bestyrelsen vedtog i august 2019 en

fornyet politik for samfundsansvar og

mangfoldighed med udgangspunkt i

FN’s verdensmål. Et tværorganisato-

risk team arbejder med at udvikle tiltag

til mere bæredygtig drift i alle dele af

koncernen.

Nye vinde på vejen mod 100 % grøn

energi

Det vækker opsigt ude i verden, når

det i 2019 i det danske elnet lykkedes

at integrere energi fra vind og sol i

mængder, der svarer til halvdelen af

det samlede danske elforbrug.

Energisektoren i Danmark er da også

kommet langt. Men tiden er nu alligevel

eller måske netop derfor kommet til, at

energisektoren så at sige ser ud over

egen næsetip. Energinets strategi "Nye

vinde" anviser nogle centrale skridt

for Energinet og samarbejdspartnere;

skridt, som skal bringe den vedvarende

energi fra energisektoren ud i andre

sektorer og bredt ud i samfundet.

Alene i danske farvande er vindpo-

tentialet så stort, at det kan dække

elforbruget mere end tre gange i et

fremtidigt, fuldt elektrificeret Danmark.

Det vil sige et Danmark med fuld

indfasning af elbiler, elektrificerede tog,

elektrificeret varmeforsyning og flere

datacentre. Blandt andet som følge af

det enorme VE-potentiale i Danmark,

hverken bør eller behøver horisonten

for vores strategiske udviklingsrum

derfor stoppe ved den i sig selv impo-

nerende målsætning om et elsystem

baseret på 100 % vedvarende energi.

Power-to-X og sektorkobling er for-

mentligt det indsatsområde i Energinets

strategi "Nye vinde", som har den

tydeligste klimasignatur. For det er efter

al sandsynlighed en helt uomgængelig

nødvendighed at udbrede og opskalere

omdannelse af el til brint og VE-base-

rede brændstoffer, hvis vi i tide skal

opnå de klimagasreduktioner inden

for flytrafik, fragtskibe og den tunge

industri, som er fastsat af Paris-aftalen.

Energinets strategiske bestræbelser

på at fremme sektorkobling og

Power-to-X er derfor et af de for tiden

vigtigste eksempler på, at Energinets

aktiviteter vil skabe værdi og resultater

ikke alene i energisektoren, men bredt

i samfundet, fx for skibe, fly, industri.

Sektorkobling og Power-to-X vil også

have en stor værdi som lagring af

vedvarende energi fra vind og sol og

dermed opfylde en del af det stærkt

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

øgede behov for fleksibilitet, som

opstår, når energisystemet skal gå fra

at integrere ca. 50 % til at integrere 100

% vedvarende energi. Men det ændrer

ikke på, at den altoverskyggende

største del af den samfundsmæssige

værdiskabelse vil være som energikil-

de, der reducerer klimagasser i ellers

notorisk vanskelige sektorer som fx

skibe og fly.

Hvilke markedstiltag og hvilke typer af

fysisk infrastruktur vil bedst understøt-

te mulige scenarier for brintudvikling

og dermed Power-to-X? Energinet

forpligter sig i strategien blandt andet til

at undersøge svar på dette spørgsmål,

fordi vi har relevant ekspertise, og fordi

en brintudvikling vil skulle gå hånd i

hånd med tilpasninger og nyudviklinger

i el- og gasnet. Midlet er de ting, vi kan

gøre med marked og infrastruktur for at

skabe plads til mere grøn energi. Målet

er først og fremmest en bedre verden,

hvor vi for eksempel vil kunne flyve og

fragte varer hen over oceanerne på en

klimaneutral måde.

Udover storskala havvind, sektor-

kobling og Power-to-X er vedvarende

energi på markedsvilkår og sam-

arbejde med samfundet de vigtige

potentialer, Energinets nye strategi

fremhæver som vitale i den kommende

tid. Vedvarende energi på markeds-

vilkår er en succes. Det er en succes,

som dog skaber planlægningsmæssige

udfordringer, hvis infrastrukturen skal

følge med alle de VE-projekter, som er i

pipelinen rundt omkring, og som jo net-

op ikke planlægges centralt. Samarbej-

de med samfundet er også en succes.

Ellers var Danmark ikke kommet så

langt med fx udbygning af vindenergi.

Men også dette er en succes, der

i høj grad støder på udfordringer,

hvis succesen skal fortsætte. For vi

vil i stigende grad se, at det er lokal

modstand mod infrastruktur i form af

solcelleanlæg, biogasanlæg, vindmøl-

ler eller højspændingsledninger, der

risikerer at blive den egentlige stop-

klods for grøn omstilling i en tid, hvor

teknologierne er til stede og i højere og

højere grad bliver gode forretninger.

Disse udfordringer dedikerer Energinet

sig på forskellig vis til at arbejde med i

den ny strategi.

Vigtige byggeklodser i et integreret

energimarked

Sideløbende med Energinets orien-

tering mod den umiddelbare fremtid

og de nødvendige nye indsatser, der

skal til for at gå fra ca. 50 % mod 100

% grøn energi, lykkedes det i 2019 at

opnå en række vigtige milepæle for

forskellige af de store projekter, vi har

ansvaret for. Der er tale om milepæle

i projekter, som alle er vigtige bygge-

klodser i skabelsen af stadigt mere

integrerede energimarkeder i Europa.

Første halvleg af energiens grønne

omstilling har handlet og handler

stadig primært om at muliggøre

masseproduktion af vedvarende energi

på markedsvilkår. Velfungerende el- og

gasforbindelser samt velfungerende

driftssystemer og markedsregler

på tværs af grænser i Europa er en

helt nødvendig forudsætning for, at

produktion af vedvarende energi kan

blive en god forretning og dermed

sprede sig med en positiv klimaeffekt,

som klart overstiger den effekt, der

ville komme, hvis hvert land planlagde

efter selvforsyning alene. Derudover er

et elnet, som er forgrenet på tværs af

lande, et elnet, som er bedre i stand til

at integrere store mængder energi fra

vedvarende energikilder som vind og

sol, der hverken kan planlægges til at

producere på bestemte tidspunkter eller

kan lagres i tilstrækkeligt stort omfang.

Derfor er det tilfredsstillende for

Energinet at konstatere, at 2019

blev et begivenhedsrigt år for

energiens infrastruktur og herunder

udlandsforbindelser:

Elforbindelse mellem Danmark og Hol-

land tages i drift

I september måned skubbede elektro-

ner for første gang til hinanden igen-

nem COBRAcable, som er et undersø-

isk elkabel, der er lagt på havbunden

for at transportere strøm mellem

Danmark og Holland. Kablet mellem

Danmark og Holland kan transportere

strøm nok til forsyning af ca. 700.000

husstande. De samlede udlandsfor-

bindelser mellem Danmark og andre

lande kan nu transportere strøm, der

svarer til cirka det samlede elforbrug i

Danmark. Nye havmølleparker i Nord-

søen kan i de kommende år kobles

direkte på kablet mellem Danmark og

Holland, og kablet er derfor forberedt

til et eventuelt fremtidigt elnet mellem

omkringliggende lande. Energinet har

bygget og driver kablet sammen med

sin hollandske samarbejdspart og TSO,

TenneT. Omkostninger for den danske

del af COBRAcable forventes p.t. at

ligge på ca. DKK 2 milliarder kroner

I 2019 blev der desuden opnået en

milepæl i Kriegers Flak-projektet, idet

ilandføringskablet til den kommende

havmøllepark blev klar til drift.

Leverandører til elforbindelse mellem

Danmark og England er fundet

I august 2019 skrev Energinet og en-

gelske National Grid under på kontrak-

ter med tre leverandører på leverance

af kabler og konvertere til Viking Link,

den kommende elforbindelse mellem

Danmark og England. Viking Link skal

efter planen begynde at transportere

strøm mellem de to lande i december

2023. I lighed med den nu allerede

etablerede elforbindelse til Holland er

Viking Link en vigtig del af et integreret

energimarked. Når Viking Link er sat

i drift i 2023, vil vi i Danmark kunne

udnytte vores vindenergi bedre, end

vi gør i dag. For eksempel forventer

Energinet, at alene den grønne strøm,

der ellers ville gå til spilde, men som

med Viking Link kan afsættes til

udlandet, svarer til 76.000.000 kWh.

Det svarer til 20.000 husstandes årlige

elforbrug.

Kabelføringen er dermed en del af

løsningen på en mere effektiv grøn

omstilling, og den vil gøre det mere

attraktivt at investere i produktion af

vedvarende energi i Danmark, fordi

elpriserne er højere i England, og det

derfor er en god forretning at sælge

strøm fra Danmark til England. De

første forberedende skridt i anlægs-

arbejdet på dansk grund gik i gang i

oktober 2019 ved Houstrup Strand på

Vestkysten, hvor der laves en under-

boring under klitterne til det rør, hvori

kablet skal føres. Omkostninger for

den danske del af Viking Link forventes

p.t. at ligge på ca. DKK 6.2 milliarder

kroner

Høringsfaser og offentlig debat om

højspændingsledninger i det vestlige

Jylland

På land har 2019 været præget af

arbejdet med planlægningen af en ny

højspændingsforbindelse i det vestlige

Jylland; en 400 kV-forbindelse i to

strækninger fra den tyske grænse til

Endrup og fra Endrup til Idomlund. En del

af rationalet for de nye højspændingsled-

ninger i det vestlige Jylland hænger tæt

sammen med den kommende elfor-

bindelse til England, Viking Link, fordi

transport af strøm herigennem kræver

forstærkninger på land.

Sideløbende med borgerhøringer om

linjeføringen for forbindelsen har der i

2019 i lighed med 2018 været fornyet

offentlig debat om såvel Viking Link,

som nødvendigheden af at etablere

400 kV-forbindelsen som luftledninger

og kun på 15 % af strækningen som

nedgravet kabel. En artikelserie i Jyl-

lands-Posten rejste tvivl i offentligheden

og blandt politiske beslutningstagere

om konklusionen, at maksimalt op til 15

% af strækningen kunne lægges som

kabler med eksisterende teknologi. Kon-

klusionen var bekræftet af et uvildigt,

internationalt rådgivningsfirma.

Som følge af den offentlige debat og

den tvivl, den kunne efterlade om de

tekniske præmisser for luftledningerne,

blev der på Klima- energi- og forsy-

ningsministeriets foranledning afholdt

en offentlig høring i Folketinget den 21.

november 2019, hvor uvildige eksperter

og Energinet selv var indkaldt til at give

deres perspektiver. Efter høringen stod

det klart, at der blandt eksperterne var

enighed om, at der ikke med nuværende

teknologi kan nedgraves en højere

andel end maks. 15 % af strækningen.

Både den sydlige og den nordlige del

af projektet er nu mellem første og

anden offentlighedsfase. Den foreslåede

linjeføring er justeret som følge af

borgeres og lodsejeres input i første

offentlighedsfase og kan fremlægges

efter myndighedernes behandling i

2020 til en fornyet høring i den såkaldte

(lovbestemte) anden offentlighedsfase.

Gasforbindelse fra Danmark til Polen

klar til anlægsfasen

I juli 2019 kunne Miljøstyrelsen udstede

VVM-tilladelse for anlægsarbejderne

på land, efter at erhvervsministeren

havde offentliggjort landsplandirektiv

for Baltic Pipe; gasledningen, der skal

forbinde det norske og det danske

gasnet med Polen. Det skete, efter at en

anden. offentlige høring var gennemført

i foråret 2019. Efter de nødvendige

tilladelser fra myndighederne og efter

arkæologiske forundersøgelser mv.

kunne anlægsfasen gå i gang. Det

forventes, at bygningen af det store

anlæg vil vare fra 2019 til 2022, hvor

Baltic Pipe efter planen skal begynde

at transportere gas fra det norske

gassystem over Danmark til Polen.

I løbet af 2019 har der været en del

debat i offentligheden om den kommen-

de gasforbindelse til Polen. Debatten

har været knyttet til aspekter af selve

anlægsarbejdet igennem de 13 berørte

kommuner og de mange lodsejere, men

den har også drejet sig om rationalet

for en forbindelse, der i en tid med

klimahandling skal transportere fossil

naturgas igennem Danmark til Polen.

Det er Energinets opfattelse, at

Baltic Pipe spiller en rolle i den grønne

omstilling, uagtet at rørledningen vil

transportere fossil naturgas. Det er

der to grunde til. For det første vil

gasledningen fortrænge kul fra Polens

energimiks, og det vil medføre fald i

den årlige udledning af klimagasser

fra aktiviteter i Polen. For det andet

betyder de samfundsøkonomiske

gevinster ved Baltic Pipe, at det bliver

billigere end ellers at anvende det

danske gassystem. Det skyldes, at et

forventet faldende gasforbrug alt andet

lige medfører højere transporttariffer,

som altså opvejes af transitindtægter

fra Baltic Pipe, når den kommer i drift.

Det danske gassystem repræsenterer

en samfundsinvestering på 45 milli-

arder kroner og kan i de kommende

år bruges i den grønne omstilling af

gassen og Power-to-X. Derfor giver det

også mening for den grønne omstilling,

at det danske gassystem er så billigt

som muligt at bruge for danske gasfor-

brugende virksomheder og borgere.

Omkostninger for den danske del af

Baltic Pipe forventes pt. at ligge på ca.

DKK 6.5 milliarder kroner.

Nye opgaver i den grønne omstilling

De laveste frugter i den grønne om-

stilling hænger ikke lavt og har aldrig

gjort det. Alligevel er vi i Danmark ca.

halvvejs i energiens grønne omstilling.

Det betyder, at de lavest hængende

frugter er høstet eller i fuld gang

med at blive høstet. Da vi i Danmark

gik forrest på energiområdet med fx

fjernvarme og havvind, var der ikke tale

om nemme opgaver, men om visionære

nyskabelser, der krævede en håndfast

dedikation fra politikere, erhvervsliv og

civilsamfund.

Sideløbende med at vi i energisektoren

fuldfører allerede igangsatte udvik-

linger, er det nødvendigt, at vi også

fokuserer på de nye og højere hængen-

de frugter, som skal plukkes, hvis vi

skal komme fra ca. 50 % til 100 % grøn

energi. Endda er det sådan, at selvom

målet om et dansk elforbrug, der er

100 % baseret på vedvarende energi,

er et vigtigt mål, så bør vi allerede nu

sigte tydeligt efter et klimaneutralt

samfund. Altså et samfund, hvor vi kan

bruge vedvarende energi til alt; også til

ting, der ikke kan elektrificeres.

De laveste frugter kan ikke høstes igen,

og derfor kan hverken energisektoren

eller Energinet læne sig tilbage og

regne med, at udelukkende mere af det

samme (mere produktion af vind og

sol fra små og mellemstore produkti-

onssteder, udvidelse af markeder, flere

udlandsforbindelser, mv.) kan bringe os

i mål. Der er i hvert fald tre væsentlige

grunde til, at alene mere af det samme

ikke vil bringe os i mål.

For det første er det meste vedvarende

energi i sin essens vejrafhængig, og

det betyder, at behovet for lagring og

et fleksibelt elforbrug stiger betydeligt,

i takt med at vedvarende energi fylder

mere og mere i energimikset for et

sammenhængende energisystem.

For det andet forstærkes disse behov

yderligere på længere sigt, efterhån-

den som omstillingen til vedvarende

energi slår igennem i de lande, som

Danmark er energiforbundet med.

Dette gælder, selvom Danmark er

geografisk heldigt placeret mellem den

højt regulerbare vandkraft i nabolande

nord for Danmark og det europæiske

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

fastland, hvor ligeledes højt reguler-

bare kraftværker baseret på fossile

energikilder fylder mere.

For det tredje er der som nævnt

tidligere brug for, at energisektoren ser

ud over egen næsetip nu. Med andre

ord tager ansvar for, at den vedvarende

energi, der kan produceres, også kan

anvendes til en bred vifte af energifor-

brug og dermed føre til drivhusgas-

reduktioner i alle dele af samfundet.

Det kræver nye visioner.

I 2019 var Energinet i samarbejde

med andre aktører godt i gang med

at bringe nye visioner i den grønne

omstillings 2. halvleg tættere på

virkelighed.

Storskala havvind

Energinet har været med til at tage

initiativ til og siden deltaget aktivt i

det internationale konsortium North

Sea Wind Power Hub, som analyserer

muligheder og betingelser for at

etablere en eller flere energiøer i

Nordsøen. Konsortiets partnere er

ud over Energinet de tysk-hollandske

el- og gasinfrastrukturejere TenneT

og Gasunie. Konsortiet arbejder med

at gøre visionen om en ny form for

storskala havvind til virkelighed til

gavn for europæisk klimaomstilling.

Kort sagt handler det om at supplere

den nuværende organisering af hav-

vindsteknologi, hvor havmølleparker

forbindes til ét lands elnet og derfra

føres ud i det europæiske elnet med

såkaldte ”hub-and-spoke”-projekter,

hvor energien fra meget store havmøl-

leparker langt ude i Nordsøen samles i

”øer” og derfra sendes direkte til flere

lande rundt om Nordsøen.

I juli 2019 fremlagde konsortiet resulta-

tet af deres undersøgelser indtil nu. På

baggrund af undersøgelserne anbefaler

konsortiet, at udrulningen af energiøer

frem mod 2030 og senere kommer til

at ske i form af en række energiøer,

som hver især får en størrelse på

mellem 10 og 15 GW. I 2045 forventes

havvindskapaciteten i Nordsøen at være

180 GW, og undersøgelser viser, at den

nuværende udbygningstakt på 2 GW om

året er utilstrækkelig for at nå målene

i Paris-aftalen. Konsortiet anbefaler

derfor en årlig udbygning tættere på

7 GW, og konsortiets ”Hub-and-spoke”

-tilgang kan afhængigt af den faktiske

udvikling meget vel være med til at

lægge fundamentet for grøn energi til

flere hundrede millioner europæere.

Konsortiet vurderer, at den første

energiø med en stram tidsplan ville

kunne stå klar i starten af 2030’erne og

vil inkludere brintproduktion på et eller

flere steder, hvor strømmen føres i land.

I Danmark har der fra starten været

stor politisk interesse for tanken

om energiøer og for konsortiet bag

North Sea Wind Power Hub. Som led i

finansloven har den danske regering i

december 2019 igangsat første skridt

til etablering af en eller flere energiøer

med et samlet minimum på 10 GW sva-

rende til 10 store havvindmølleparker,

eller hvad der svarer til strømbehovet

for mere end 10 millioner europæiske

husstande. På finansloven er der afsat

65 millioner kroner til forundersøgelser

for dette projekt, som Energinet også

kommer til at levere ekspertise og

arbejdskraft til. Projektet har ligesom i

øvrigt North Sea Wind Power Hub også

et stort fokus på at skabe bred anven-

delse af den grønne strøm, herunder

via omdannelse af den grønne strøm til

brint og grønne brændstoffer.

Power-to-X og brintudviklingen

Brint er på alles læber blandt profes-

sionelle energiaktører i hele verden og

hos de toneangivende energianalysein-

stitutioner (IEA, Bloomberg, Irena, m.fl.).

Der hersker efterhånden ingen rimelig

tvivl om, at brint baseret på vedvarende

energikilder via elektrolyse er den

næste nye og helt store ting i energi-

branchen og i den grønne omstilling.

Som tidligere nævnt er det et højt

prioriteret fokusområde i Energinets

strategi "Nye vinde". Energinet har

i 2019 i høj grad arbejdet med at

fremme viden og opmærksom om

emnet over for energisektoren og

andre samarbejdspartnere. Ifølge

analyseinstituttet Bloomberg New

Energy Finance kan omkostningerne

til produktion af grøn brint være

reduceret med helt op til 50 % eller 80

% inden 2030. Det kan her blot ses som

én af mange indikationer på, at der er

et momentum for udvikling af brint via

elektrolyse og videre forarbejdning til

fx grønne brændstoffer.

I Energinet ønsker vi at tage vores del

af ansvaret for, at dette momentum

udnyttes, for vi har i Danmark flere

væsentlige styrkepositioner i forhold til

produktion og eksport af brint. Blandt

dem kan nævnes konkurrencedygtige

elpriser, et meget stort VE-potentiale

særligt i danske farvande, et stærkt

elnet med gode udlandsforbindelser

og et effektivt gassystem med adgang

til gaslagre, der kan lagre brint. Derfor

begyndte vi for alvor at sætte fokus på

brint og Power-to-X i foråret 2018 med

analysen ”Systemperspektiv 2035”. De

tydeliggjorte danske perspektiver for

brint og Power-to-X i denne analyse

har siden været centrum for en del

opmærksomhed og mange dialoger

mellem Energinet og interessenter i

energisektoren. Det samme har været

tilfældet med Energinets opfølgende

analyse fra april 2019 ”Power-to-X i

Danmark før 2030”.

I lyset af de markante perspektiver for

Power-to-X og brintudviklingen samt

de store potentielle konsekvenser for

planlægning af infrastruktur, driftsreg-

ler og markedstiltag har emnet været

højt prioriteret for Energinet i hele

2019. Sideløbende med udviklingen

af Energinets strategi ”Nye vinde” har

Energinet derfor også arbejdet med

at lave en særskilt arbejdsplan for

Energinets førstkommende tiltag til

at understøtte udviklingen af brint og

Power-to-X-værdikæder i Danmark.

Arbejdsplanen indeholder fire ind-

satsområder, som dækker over et

bredt spektrum af discipliner inden for

energisystemet, hvor Energinet har en

relevant rolle og indflydelse på udvik-

lingen – alt fra fysisk infrastruktur over

markedsdesign og digitalisering til

energiplanlægning.

For det første vil vi arbejde med at

undersøge, hvordan indfødningszoner

tæt på store mængder af vedvarende

energi fra vind eller sol (typisk men

ikke eksklusivt tæt på dér, hvor store

mængder af energi fra havmølleparker

vil blive ført i land). Her vil energi, som

ikke skal bruges til direkte elektrifice-

ring kunne laves om til brint, hvormed vi

undgår at transportere "overskydende"

vedvarende energi i elnettet på land.

For det andet vil vi arbejde med at

undersøge behovet for en egentlig ny

infrastruktur til brint i form af brintrør

under jorden samt afdække mulig-

heder for ombygning af eksisterende

gasinfrastruktur. Lignende analyser og

strategier er også på plads eller i gang

i fx Holland og Tyskland, der i øvrigt

begge definerer sig som importlande

for brint grundet begrænsede VE-res-

sourcer. Det sidste er kun én af mange

gode motivationer for en rettidig dansk

strategi for brintinfrastruktur.

For det tredje vil vi arbejde med,

hvordan Energinet kan understøtte

udviklingen af mindre Power-to-X-

anlæg, som er afhængig af at koble

sig på elnettet uden for eventuelle

indfødningszoner og dermed decen-

tralt eller nedstrøms i nettet, hvad

enten det er på transmissionsnettet

eller distributionsnettet. Sådanne

anlæg vil have store muligheder for

afbrydeligt forbrug, hvorfor Energinet

her inden for lovens rammer vil kunne

understøtte udviklingen ved at indføre

differentieret betaling for transport af

energi i transmissionsnettet. Energinet

har arbejdet med de første skridt i

denne retning, og det første forslag til

differentierede netprodukter er sendt i

høring i december 2019.

For det fjerde vil vi arbejde med at

udvikle procedurer og mekanismer, der

kan bevare den grønne værdi gennem

værdikæden fra produktion af energi

til den forbruger, der skal kunne være

sikker på, at fx et grønt brændstof rent

faktisk også er grønt. Dette er helt

uomgængeligt, så længe vi er forbun-

det til et energisystem, hvor ikke alle

energikilder er grønne. Der er restrik-

tive krav til dokumentation gennem

EU-lovgivning, ligesom kunderne vil

kræve klar dokumentation for den

meromkostning, som grønne produkter

en tid lang og i varierende grad vil

være behæftet med. Energinet har i

2019 afviklet et ”open door lab” med

eksterne samarbejdspartnere, hvor det

er lykkedes at vise, at det er muligt at

lave en sikker oprindelsesgaranti for

sådanne grønne produkter gennem

digitale algoritmer.

Et fleksibelt elforbrug

Mens udbygningen af vedvarende

energi skal fortsætte, bliver det som

tidligere nævnt fra nu af mere og mere

afgørende at rette fokus mod forbruget

og anvendelsen af den grønne energi.

Selvom udvidelse af markeder, gode

driftssystemer og øgede lagringsmu-

ligheder kan gøre meget, så bliver det i

ethvert scenarie vigtigt, at store og små

forbrugere i højere grad tilpasser deres

energiforbrug til en energiproduktion,

der er mindre styrbar som følge af

større mængder af energi fra vejraf-

hængige energikilder. Dette gælder

selv i scenarier, hvor en ikke ubetydelig

andel af 100 % grøn strøm vil komme

fra regulerbar biomasse som fx træflis.

Energinet har hvert minut ansvaret

for at opretholde den balance mellem

forbrug og produktion i elsystemet,

som er nødvendig for, at elnettene og

alle de tilknyttede apparater i virksom-

heder og i hjemmene fungerer som

ventet. I et liberaliseret elmarked som

det danske foregår det i praksis ved

udveksling af såkaldte systemydelser

mellem Energinet som TSO og større

virksomheder, som fx kraftvarme-

værker på produktionssiden eller fx

elkedler i fjernvarmen på forbrugssi-

den. For selve elsystemets funktion

er det underordnet, om balancen i

det enkelte minut opretholdes ved at

regulere forbrug eller produktion.

Systemydelsesmarkedet på produkti-

onssiden er veludviklet gennem en del

år forstået på den måde, at det er et

modnet marked med mange aktører,

der kender reglerne og mulighederne

i markedet. At man som stor energi-

forbruger kan tjene penge på at levere

systemydelser ved at time sit forbrug

efter systemets behov virker nok

mindre intuitivt. I hvert fald er marke-

det endnu kun ved at blive modnet og

opdaget, og Energinet har i de senere

år øget sit fokus på at hjælpe mar-

kedsaktørerne i gang med at opdage

mulighederne i at udvikle fleksibelt

forbrug som del af deres forretning.

Ideerne til forretningsmodeller skal

ikke startes hos den systemansvarlige

monopolvirksomhed, men vi fungerer

i stedet som sparringspartner og

leverandør af ekspertise og viden på

området, når aktører henvender sig,

hvilket de gør i et stigende omfang.

Med tilladelse fra Forsyningstilsynet

arbejder vi sammen med en række

markedsaktører om pilotprojekter for at

opnå erfaringer med en lang række nye

løsninger for levering af fleksibilitet og

systemydelser. For at opretholde mar-

kedsneutralitet iagttages i den forbin-

delse en række hensyn, herunder åbent

udbud om deltagelse i pilotprojekterne

blandt aktører. Pilotprojekter kommer

som regel i stand ved, at aktører selv

OPVARMNING

LET TRANSPORT

INDUSTRIEL

PROCESVARME

TUNG TRANSPORT

SKIB

FLY

2050

DIREKTE ELEKTRIFICERING

INDIREKTE ELEKTRIFICERING (PTX)

Danmarks VE-potentialer kan bruges til direkte elektrificering og til indirekte elektrificering af sektorer, der ikke kan køre på el"

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

henvender sig med en ide. I løbet af

2019 har Energinet i gennemsnit haft

ca. 10 pilotprojekter i porteføljen om alt

fra test af markedsdesign for ydelse af

fleksibilitet i det lokale net ved flaske-

halse, over levering af systemydelser

fra store bygninger og ejendomme til

levering af systemydelser fra store

køleanlæg.

Digitalisering og meget store mængder

af tilgængelige og tidstro data om

produktion og forbrug af energi er helt

uomgængelige forudsætninger for, at

energisystemets fleksibilitet kan øges.

Det gælder for store aktører med store

mængder af energi, som produceres

eller forbruges, men det gælder måske

i endnu højere grad for fremtidens

ejere af elbiler, intelligente hjem, mv.

For her er det nødvendigt, at virkeligt

mange mindre enheder kan samordnes

gennem en leverandør af fx strøm til

elbiler og herved – uden komforttab for

kunden – kan levere fleksibelt forbrug

til systemet. Det samme gælder, når

almindelige husejere gennem deres

elleverandør får incitamenter til at

bruge strømmen, når den er grønnest

og billigst. Det kræver data og kompli-

cererede digitale løsninger.

Energinet DataHub er en central

aktør netop for tilgængeligheden af

data om produktion og forbrug af

energi. DataHub systemet samler alle

oplysninger om danskernes elforbrug

og -produktion og skal sikre afregning,

standardiserede processer og ensartet

kommunikation mellem aktørerne i

elmarkedet. Men i 2019 er det i sti-

gende grad blevet tydeligt, at DataHub

systemet i fremtiden skal anvendes til

at understøtte dataadgang i langt større

omfang og på langt flere måder, som

oprindeligt var tiltænkt ved oprettelsen

af DataHub systemet. Et stort fokus

i 2019 har derfor været forbedret

adgang til data i DataHub systemet,

som i slutningen af året mundede ud i

en forbedret udgave af kundeportalen

Eloverblik og af tredjepartsadgangen

til DataHub systemet. Der er nu langt

større og hurtigere dataudtræk for

erhvervskunder og tredjeparter, mens

de fleste danske elforbrugere kan få

adgang til at se deres energiforbrug helt

ned på timeniveau. Samtidigt fortsatte

udrulningen af muligheden for flexaf-

regning på timeniveau efter planen, så

alle danske elkunder kan flexafregnes

inden udgangen af 2020. Alle centrale

forudsætninger for en udvikling i retning

af et langt mere fleksibelt elforbrug.

Energinet forbereder organisationen

til fremtiden

Energinet gennemgår en række organi-

satoriske forandringer, som er led i be-

stræbelser på at ruste organisationen

til den øgede hastighed i den grønne

omstilling. De er nødvendige for, at

Energinet kan være med til at skabe

de nye typer af løsninger, som vil være

virkningsfulde de kommende år. Nogle

af de nye indsatsområder er beskrevet

ovenfor, herunder også retningen for

den kommende tids klimaomstilling og

Energinets rolle heri.

I 2019 har Energinet arbejdet med

at lægge grunden for ret gennem-

gribende forandringer af vores

kompetencer, vores organisatoriske

rammer og vores grundlæggende

tilgang til arbejdet med omstilling af

energisystemet. Forandringer, som vi

er overbeviste om, er nødvendige for,

at vi kan vedblive med at være en lige

så virkningsfuld aktør for den næste

fase af den grønne omstilling.

På kompetenceområdet har et absolut

hovedfokus i 2019 været arbejdet

med digitalisering. Det gælder både

specifikke digitaliseringsprojekter

som en bred udbredelse af de særlige

arbejdsmetoder, som knytter sig til

udvikling af digitalt baserede forret-

ningsunderstøttende redskaber i en tid,

hvor såvel opgaver som tilgængelige

teknologier udvikler sig hastigt. Energi-

nets bestyrelse vedtog virksomhedens

første egentlige digitale strategi i første

kvartal af 2019, og året har siden budt

på en række lovende projekter og re-

sultater. Herunder kan særligt nævnes

nedsættelsen af et agilt arbejdende

projekt, der løbende skal udvikle og im-

plementere en ny digital driftsplatform

til det kontrolcenter i Energinet, der har

ansvaret for balancen i det samlede

danske elnet. Projektets leverancer

er kritiske nu og for en fremtid, hvor

flere og flere elmarkeder integreres

mod andre lande, og hvor elsystemet

skal udnyttes endnu mere effektivt for

at få plads til mere vedvarende energi

uden at udbygge fysisk infrastruktur

mere end højest nødvendigt. Projektet

arbejder efter den agile arbejdsmetode

SAFe, som fremover vil blive anvendt i

lignende projekter.

I 2019 har Energinet også gennemført

væsentlige ændringer af vores orga-

nisatoriske rammer. Samlingen af den

danske gasdistribution er gennemført

i 2019, efter at HMN GasNet P/3 den

31. marts blev en del af Energinet. Det

er nu lagt sammen med Energinets

tidligere datterselskab Dansk Gas

Distribution A/S, og tilsammen er de

blevet til datterselskabet Evida A/S.

Samlingen af gasdistributionen i Dan-

mark er gennemført for at effektivisere

og tilpasse gasnettet til den rolle, som

nettet vil spille i den grønne omstilling i

årene, der kommer.

Derudover blev der i foråret 2019

etableret en bestiller-udfører-model

mellem Energinet Elsystemansvar og

Energinet Eltransmission. Ansvaret for

det samlede planlægningsgrundlag

og specificeringer af nye investerin-

ger er således flyttet til Energinet

Elsystemansvar, der bestiller opga-

verne hos den udførende part, som

er Energinet Eltransmission. Dette

sikrer armslængde mellem bestiller

og udfører og dermed øget legitimitet

til investeringsbeslutninger, ligesom

det forbedrer mulighederne for at

sammentænke udbygninger af den

traditionelle energitransportinfrastruk-

tur med andre virkemidler i den næste

fase af den grønne omstilling.

Endeligt gennemførte Energinet i 2019

en ny organisering af IT-området, hvor

dele af koncernens IT-opgaver blev out-

sourcet. Standardiserede IT-løsninger

inden for drift og support er outsourcet

til aktører med større ekspertise og

volumen på disse områder. Til gengæld

oprustes på de mere specialiserede

områder, hvor udviklingen inden for

energisektoren går stærkt.

Slutteligt har Energinet i 2019 igangsat

et gennemgribende arbejde med at

ændre vores tilgang bredt i organisa-

tionen. I vores strategi ”Nye vinde” de-

dikerer vi os til at være hurtigere til at

levere på opgaver, dygtigere til at lære

nyt og villige til at påtage os afgræn-

sede risici i situationer, hvor handling

er vigtig for at bane vej for den grønne

omstilling. For at efterleve disse am-

bitioner har Energinet vedtaget et helt

nyt ledelsesgrundlag med stærkt fokus

på at styrke beslutningskraften, give

mandatet videre til de medarbejdere,

der skal løse opgaven, samt at dyrke

nysgerrigheden. Ledelsesgrundlaget

er i færd med at blive implementeret,

ligesom et organisatorisk transforma-

tionsprogram er startet op i 2019.

STRATEGI

NYE VINDE

De enorme havvindressourcer og boomet af vedvarende energi på markedsvilkår er Danmarks styrkepo-

sition. En styrkeposition, som kan føre til store klimareduktioner inden for ellers vanskelige sektorer som

landbrug og transport – samtidigt med at energisystemet bliver 100 % grønt. Med de nye vinde følger nye

potentialer.

POTENTIALER

SEKTORKOBLING

Grøn gas og omdan-

nelse af el til brint,

varme og VE-basere-

de brændstoffer

bliver afgørende for

klimareduktioner i

svære sektorer som

landbrug og transport.

STORSKALA HAVVIND

Vindpotentialet i

danske farvande er

mere end tre gange så

stort som elforbruget

i et fuldt elektrificeret

Danmark. Nye stor-

skalaløsninger bliver

afgørende for dansk

bidrag til Europas

grønne omstilling.

SOL OG VIND PÅ

MARKEDSVILKÅR

Produktionsanlæg til

vedvarende energi

popper op i højere

antal og hastighed end

antaget hidtil. En god

og nødvendig udvikling

i lyset af de høje

klimaambitioner. Men

nye løsninger kræves,

hvis udviklingen skal

fortsætte.

SAMARBEJDE MED

SAMFUNDET

Udviklingen frem

mod et klimaneutralt

samfund vil kræve

udbygning med ekstra

infrastruktur, i forhold

til hvad vi kender i

dag. Nye teknologiske

løsninger, nye hensyn

og nye samarbejds-

former med samfun-

det bliver afgørende.

EFFEKTER

REDUKTION AF

KLIMAGASUD-

LEDNING FRA

VANSKELIGE

SEKTORER

Hvis vi lykkes med

at understøtte

Power-to-X som

forretning, vil

klimagasreduk-

tioner inden for fx

landbrug, skibe og

fly kunne ske hur-

tigere end ellers.

ELEKTRI-

FICERING

Hvis vi lykkes med

effektiv integration

af VE-potentialer,

vil elektrificering

af fx boligvarme,

personbiler og in-

dustrielle proces-

ser gennemføres

hurtigere end

ellers.

FÆRRE LUFT-

LEDNINGER END

ELLERS

Hvis vi lykkes med

sektorkobling på

tværs af el, varme

og grønne gasser,

vil elektrificerin-

gen kræve færre

ekstra luftled-

ninger end ellers.

ENERGILAGRING

OG BALANCERING

AF ELSYSTEMET

Hvis vi lykkes med

øget fleksibilitet,

nye former for

energilagring og

storskala havvinds-

løsninger, kan vi

integrere 100 %

vedvarende energi,

samtidig med at vi

bevarer høj forsy-

ningssikkerhed.

BIDRAG TIL GLOBAL

OMSTILLING

Hvis vi lykkes med

at understøtte dansk

havvindspotentiale

og nye løsninger i

næste fase af den

grønne omstilling,

så bidrager vi mere

virkningsfuldt end

ellers til den globale

kamp mod klima-

forandringer.

MÅL

2050

KLIMANEUTRALT

SAMFUND I

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

SÅDAN ARBEJDER

ENERGINET MED RISICI

Energinets strategi ”Nye vinde”

afspejler, at energisektoren er

under omfattende forandring.

Omstillingen til et klimaneutralt

samfund og hastigheden, hvor-

med forvandlingen skal ske,

stiller store krav til Energinet.

Vi har ansvaret for omfattende

og komplekse opgaver i 2. halv-

leg af den grønne omstilling, og

med opgaverne følger der en

række risici. Energinet arbejder

struktureret og proaktivt med

at styre disse risici for at sikre

den danske energiforsyning,

optimere den samfundsøko-

nomiske værdiskabelse og

beskytte Energinets medarbej-

dere, aktiver og omdømme.

Energinets tilgang til risikostyring

medvirker til, at vi aktivt påtager os

de rigtige risici, herunder identificerer

og udnytter de muligheder, som nye

risici eller et ændret risikobillede kan

give anledning til. Risikostyring gør

det muligt at træffe bedre beslutnin-

ger på et velfunderet grundlag og i

overensstemmelse med Energinets

risikoappetit. Den risikobaserede

tilgang er således både med til at sikre,

at Energinet eksekverer og tager mere

modige beslutninger, og selvfølgelig at

vi ikke påtager os uforholdsmæssigt

store risici.

Bestyrelsen fastlægger de overordne-

de retningslinjer for risikostyringen i

Energinet. Revisions- og risikoudvalget

overvåger virksomhedens overordnede

risikoprofil, og at risikostyringssyste-

mer fungerer effektivt. Direktionen er

ansvarlig for den løbende evaluering

af risikostyringen, og at Energinet

ledes i overensstemmelse med den

vedtagne risikopolitik. Hver afdeling er

ansvarlig for at identificere, vurdere og

registrere deres risici. Hvert dattersel-

skabs risikokoordinator er ansvarlig

for at samle selskabets risikobillede og

rapportere det til ledelsen.

Risikostyringen er en integreret del

af Energinets forretningsprocesser

og omfavner alle risici fra det helt

overordnede strategiske niveau ned

til den daglige drift og compliance.

Energinet opererer med syv risiko-

typer, der tilsammen repræsenterer

Energinets væsentligste aktiviteter og

risikoområder. Risici vurderes på sand-

synligheden for at indtræffe og deres

potentielle konsekvenser inden for

hver risikotype. Den daglige risikosty-

ring sker på tværs af hele koncernen

og omhandler risici relateret til både

virksomhedens drift og gennemførelse

af fx anlægsprojekterne. De fleste risici

identificeres og håndteres decentralt,

hvor risikoejere beskriver risikoen og

implementerer mitigerende tiltag. De

forretningsmæssige risici rapporteres

løbende til ledelsesniveauer i Ener-

ginet. Hvert kvartal konsolideres de

forretningsmæssige risici og poten-

tielle tværgående risici identificeres,

hvorefter de væsentligste forretnings-

mæssige risici rapporteres til direk-

tionen, revisions- og risikoudvalget,

bestyrelsen og ejer.

Kortlægningen af Energinets strategi-

ske risici sker i strategiprocessen, og

arbejdet med koncernens strategikort

og bygger på viden fra direktionen,

datterselskabsdirektører og medar-

bejdere involveret i risiko- og/eller

strategiarbejdet. De strategiske risici

er de væsentligste identificerede risici,

der på sigt kan forhindre eller forsinke

Energinet i at realisere strategien og

nå i mål med 2. halvleg af den grønne

omstilling. Energinet arbejder med

mitigering af de strategiske risici både

via strategiske initiativer og tiltag i

den daglige drift. På de følgende sider

uddybes de strategiske risici, ligesom

et uddrag af de væsentligste mitige-

rende tiltag beskrives.

Alle følgende seks risici er koncernens

top-risici med lige høj prioritet.

Digitalisering forventes at spille en

stor rolle i udviklingen af fremtidens

energisystem. Øget digitalisering i

kombination med en stigende trussel

for cyberangreb stiller højere krav til

IT-sikkerheden, så systemerne fortsat

er mest muligt modstandsdygtige

over for såvel indefrakommende som

udefrakommende trusler. Hvis Energi-

net ikke evner at følge med udviklingen

og sikrer, at IT-systemerne er robuste

nok, kan både forsyningssikkerheden

og persondata blive kompromitteret.

Derudover kan det betyde, at den

manglende IT-sikkerhed bliver

begrænsende for hastigheden af den

grønne omstilling.

Mitigerende tiltag:

Risikoen mitigeres blandt andet

igennem governance og den nye

strategi for cyber- og informationssik-

kerhed. Desuden vil etableringen af en

SektorCERT for energi i forbindelse

med regeringens cyber- og informati-

onssikkerhedsstrategi understøtte det

fremtidige arbejde med IT-sikkerhed.

CERT står for Computer Emergency

Response Team og er en fælles

overvågning og hændelsesrespons

i samarbejde med Dansk Energi og

Dansk Fjernvarme.

Manglende opbakning til nødvendig

infrastruktur

Risiko:

Manglende folkelig eller politisk opbak-

ning til den nødvendige infrastruktur

kan betyde, at mængden af Energinets

virkemidler i den grønne omstilling

indskrænkes.

Selvom der er stigende folkelig

opbakning til den grønne omstilling, er

det samme ikke altid tilfældet for den

nødvendige infrastruktur. Opførelsen

af kystnære vindmølleparker og

udbygning af elnettet er blandt de

forandringer i landskabet, som skaber

modstand hos nogle borgere. Mod-

stand hos borgere vil gøre det sværere

for ansvarlige politikere at gennemføre

beslutninger. Udbygning af elnettet

og gassens grønne omstilling kan

forsinkes, ligesom etablering af nye

typer af infrastruktur til sektorkobling

kan forhindres.

Mitigerende tiltag:

Overordnet er Energinets interessent-

politik med til at fremme åbenhed

og samarbejde i relationen til vores

interessenter. Energinet arbejder på at

skabe øget opbakning til den grønne

omstillings infrastruktur blandt andet

gennem formidling og dialog med både

borgere og politikere. Nye initiativer

skal blandt andet skabe et tværgående

organisatorisk fokus på borgerinddra-

gelse og -oplevelse, ligesom det skal

skabe større transparens i forhold til

projektrationaler. Der udarbejdes en ny

kommunikationsstrategi samt indsat-

ser i forhold til udvikling af Energinets

brand.

Mangelfuld evne til at håndtere øget

hastighed i klimaomstillingen

Risiko:

En mangelfuld evne hos Energinet

til at håndtere den øgede hastighed

i klimaomstillingen kan medføre, at

Energinet bliver en forsinkende og ikke

en fremmende faktor på vejen mod

anvendelse af 100 % grøn energi.

Danmarks udledning af klimagasser

skal reduceres lige så meget inden

for det næste årti, som det indtil nu er

lykkedes at gøre på 30 år, dvs. siden

1990. Klimaomstillingen skal ske

væsentligt hurtigere end tidligere. Liste

IMAG

ARB

EJD

ILJ

FORS

YNI

6 VÆSENTLIGE STRATEGISKE RISICI

Manglende evne til at løse nye

IT-sikkerhedskrav

Risiko:

Manglende evne til at løse de nye krav

til IT-sikkerheden, som følger med

øget digitalisering og en stigende

trussel for cyberangreb, kan medføre,

at såvel forsyningssikkerheden som

persondata bliver kompromitteret og

kan desuden nedsætte hastigheden af

den grønne omstilling.

MILJØ

ENERGINET

FORSYN

SIK

LIA

GAS

ØKONO

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

over kommende solcelle- og vindkraf-

tanlæg på land er hurtigt voksende.

Særligt solcelleanlæg kan opføres

langt hurtigere, end det er muligt at

udbygge elnettet, hvilket kan føre til

begrænset aftag af energiproduktion

fra vedvarende energi. Ligeledes kan

udrulning af elbiler komme til at foregå

med stor hastighed og uforudsigelig-

hed og kan udfordre elnettet mere end

ventet. Væsentlige barrierer for Ener-

ginets rolle som central facilitator af

klimaomstilling kan fx være: Begræns-

ninger i Energinets evne eller kapacitet

til løbende analyse af energisystemets

udvikling, modsatrettede krav mellem

udefrakommende eller selvpålagt

bureaukrati, mangelfuld udvikling af

mere agilitetsunderstøttende kompe-

tencer hos ledere og medarbejdere.

Mitigerende tiltag:

Flere initiativer har fokus på at

forbedre Energinets analysekraft og

gøre os bedre i stand til tidligere at

forstå og forudsige den nødvendige

udvikling i marked, infrastruktur og

teknologi. Samtidig afdækkes mulige

løsninger til at reducere den samlede

procestid, blandt andet i forbindelse

med udbygning af infrastrukturen. Et

transformationsprogram skal gøre os

bedre til at træffe beslutninger i en

verden med øget forandringshastighed

og uforudsigelighed samt gøre os

bedre til at lære nyt og udvikle nye

løsninger. Andre initiativer skal gøre

os bedre til at tiltrække, fastholde og

udvikle de nødvendige kompetencer

ved at dyrke læring og samarbejde.

Mangelfuld evne til rettidig

reinvestering i elnettet

Risiko:

En mangelfuld evne hos Energinet til at

gennemføre rettidige vedligeholdelses-

og udskiftningsopgaver i et aldrende og

presset elnet kan medføre forringelse

af forsyningssikkerhed.

Energinet står overfor en stor opgave

med at reinvestere i et aldrende

elnet. Det generelt pressede elsystem

vanskeliggør revisionsplanlægning og

dermed rettidige reinvesteringer. Dertil

kommer risiko for flere uforudsete

afbrydelser som følge af fx lækager

fra aldrende oliefyldte kabler, hvilket

yderligere begrænser muligheden for

planlagt udtagning af andre dele af

nettet til vedligehold eller udskiftning.

Hvis ikke det lykkes Energinet at skabe

de forhold, som er nødvendige for at

kunne gennemføre planlagte reinveste-

ringer rettidigt og samtidig opretholde

den høje forsyningssikkerhed, kan

det betyde, at projekter må udsættes,

hvilket på sigt kan medføre drifts-

forstyrrelser, øgede omkostninger

til anlægsløsninger og afbrydelse af

forbrugere.

Mitigerende tiltag:

Der arbejdes ud fra en tanke om serie-

produktion med fokus på porteføljesty-

ring og standardisering af processer,

hvilket skal bidrage til at øge eksekve-

ringsevnen. Derudover arbejdes der

med risikostyring af udtjente anlæg,

hvor udvikling og implementering af

nye løsninger i anlæggene på kort sigt

skal håndtere risikoen ved efterslæbet

på reinvesteringer og på langt sigt skal

få anlæggene til at leve længere.

Manglende realisering af Power-to-X

Risiko:

På sigt kan en manglende realisering

af Power-to-X og brintværdikæde

medføre en forsinkelse af klimaomstil-

lingen i svære sektorer, hvor direkte

elektrificering ikke er mulig.

Medmindre der inden for de kommende

år udvikles andre og bedre teknologier

bliver anvendelsen af Power-to-X-tek-

nologier afgørende for sektorkobling

og omstilling af svære sektorer. Etab-

leringen af en ny brintværdikæde kan

muliggøre udnyttelsen af overskyden-

de VE-produktion til grønne produkter,

herunder især grønne brændstoffer,

som kan dekarbonisere de vanskelige

dele af transportsektoren, fx fly og

skibe. I værdikæden forventes lagring

og transport af energi i form af brint

og grøn gas at spille en stor rolle. Et

teknologisk og regulatorisk veludviklet

gassystem (transmissionsnet og

gaslagre) kan være afgørende for at

skabe bedre forudsætninger for en

mere hastig udvikling af Power-to-X

-teknologier. Samtidigt kan udvikling

af Power-to-X-teknologier i sig selv

betyde, at gassystemets værdi for den

grønne omstilling bliver større end

ellers. Der er en gensidig afhængighed

mellem teknologiudvikling og regu-

latorisk understøttet efterspørgsel,

som skal forløses samtidigt, hvis

klimaomstillingen skal accelereres til

at indfri de politiske klimamål.

Mitigerende tiltag:

Energinet arbejder med tekniske og

markedsmæssige initiativer med fokus

på sektorkobling og Power-to-X, så el-

og gasnettet kan blive klar til indpas-

ning af flere typer af grønne gasser.

Truet forretningsgrundlag

for gaslageret

Risiko:

Nedgangen i dansk naturgasforbrug

samt fremtidig lagringskapacitet in-

ternt i gasrørledningen Baltic Pipe kan

medføre, at grundlaget for kommerciel

gaslagerdrift på længere sigt ikke er til

stede, og at gaslageret må lukke helt

eller delvist, inden det når at udfylde

dets værdifulde rolle i den grønne

omstilling.

Udfordringerne for drift af gasla-

gerinfrastruktur på markedsvilkår i

Danmark er stor i de kommende år.

Dermed er forretningsgrundlaget for

Energinets datterselskab Gas Storage

Denmark A/S, der drives på kom-

mercielle vilkår, på lidt længere sigt

truet. Gassens rolle for opvarmning af

individuelle boliger forventes at svinde

mere og mere som led i den grønne

omstilling, og der er samtidig stor

usikkerhed, om prisforskellen mellem

vinter og sommer fortsat vil være stor

nok til, at køb af gaslagerkapacitet kan

betale sig. Derudover forventes det,

at der vil være uudnyttet kapacitet i

gasrørledningen Baltic Pipe, når den

er etableret. Den uudnyttede kapacitet

i rørledningen kan anvendes som

lager og vil derfor yderligere reducere

gaslagerets forretningsgrundlag i

Danmark.

Mitigerende tiltag:

Der udarbejdes analyser og positioner

til brug for arbejdet med en mulig

reguleringsmodel, der tager udgangs-

punkt i den systemværdi og forsy-

ningssikkerhedsværdi, som gaslageret

bidrager med til gassystemet, og som

kan skabe holdbare rammevilkår for

gaslageret. Derudover er der fokus på

diversificering af gaslagerforretningen,

fx i forhold til brintlagring og Carbon

Capture Utilization and Storage, hvilket

kan skabe nye forretningsområder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

FORRETNINGS-

OMRÅDER

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

ELTRANSMISSION

Energinet Eltransmission omstiller og vedligeholder dansk elnet og etablerer

udlandsforbindelser.

ELTRANSMISSION

INVESTERINGER

DKK MIA.

AKKUMULLERET REDUKTION AF

ENHEDSOMKOSTNINGER

ADM. DIREKTØR:

Henrik Riis

BESTYRELSESFORMAND:

Torben Glar Nielsen

23%

2018: 19%

3,0

2018

DKK MIO.

300

250

200

150

100

-50

2,5

2019

3,9

2020

estimeret

siden 2013, referenceåret

Energinet

arbejder på at reducere enhedsomkostnin-

gerne til anlægsprojekter gennem optimering af

processerne ved reinvestering og investering i nye anlæg.

UDVIKLING I AFHJÆLPENDE VEDLIGEHOLD

REINVESTERINGSPROJEKTER 2020-2024

Eenerginet Eltransmission gør

elnettet parat til den grønne

omstilling. Elnettet skal kunne

håndtere stigende elproduktion

fra sol og vind. Vi bygger og

vedligeholder det danske elnet

samt energiens udlandsforbin-

delser, så elsystemet er klart til

morgendagens behov.

ENERGINET ELTRANSMISSION I 2019

– DET STORE BILLEDE

Tre emner har præget Energinet

Eltransmissions arbejde i 2019

I 2019 har Energinet Eltransmission

nået vigtige milepæle på flere store

anlægsprojekter: Elkablet mellem

Danmark og Holland, COBRAcable, er

sat i drift, og elkablet til England, Viking

Link, er gået ind i anlægsfasen.

Vi har i 2019 oplevet kraftigt øget

offentlig og politisk interesse i

forbindelse med planlægningen af to

luftledningsforbindelser i Vestjylland

mellem Holstebro og den dansk-tyske

grænse. Vi har fuld forståelse for, at

disse og andre af vores projekter har

stor bevågenhed, idet de påvirker

mange menneskers hverdag. I 2019

øgede vi fokus på tidligere inddragelse

af borgere og interessenter, og vi vil

fortsætte denne tilgang fremover.

Endelig har Energinet Eltransmission

sammen med resten af Energinet

implementeret et nyt systemunderstøt-

tende værktøj, SAP S/4. Migreringen

til det nye system har medført store

udfordringer. Det seje træk vil imidler-

tid betale sig, idet systemet sikrer en

mere effektiv styring af drift, vedlige-

hold og anlægsprojekter.

AKTIVITETER I 2019

Anlægsprojekter

Flere projekter tog store skridt i

2019. Ud over de allerede nævnte

udlandsforbindelser har vi vedligeholdt

og udskiftet dele af elnettet i Køben-

havn. Herudover har vi etableret en

forstærkning af elnettet i København,

der sikrer effekten i en situation, hvor

elforbruget stiger, men kraftværkspro-

duktionen er vigende. Anden etape af

arbejdet fortsætter i 2020.

Samtidig blev 2019 et år, hvor vi for

alvor oplevede, at mange nye aktører

meldte sig på banen med sol- eller

vindanlæg på markedsvilkår. Disse

tredjepartsprojekter kræver større

proaktivitet over for vores kunder, og vi

oplever store forventninger til dette.

I det sydøstlige Jylland nærmer

opførelsen af luftledningsforbindelsen

mellem Kassø ved Aabenraa og den

tyske grænse sig sin afslutning. Sam-

arbejdet mellem borgere, interessenter

og Energinet Eltransmission har givet

gode resultater, og forbindelsen ventes

i drift i sommeren 2020.

Virkning på samfund og miljø

Vi ved, at vore anlægsprojekter påvir-

ker mange menneskers hverdag, og vi

tror på, at jo tidligere vi kan involvere

borgerne, desto enklere kan projek-

terne gennemføres. Som følge af den

forståeligt øgede politiske og offentlige

interesse i Energinet Eltransmissions

aktiviteter offentliggjorde vi vores for-

slag til linjeføring på to planlagte 400

kV-luftledningsforbindelser mellem

Holstebro og den dansk-tyske grænse.

Vi inviterede til i alt otte dialogmøder i

efteråret 2019, hvor naboer og borgere

kunne komme med forslag til den

foreslåede linjeføring.

Vores arbejde påvirker også miljøet.

Energinet Eltransmission har i 2019

sat større fokus på at minimere den

samlede påvirkning på miljøet i både

etableringen og driften af vores

anlæg. Vi har indført nye metoder og

processer, som sikrer, at vi håndterer

kemikalier, gasser og olier endnu

mere hensigtsmæssigt. I 2019 blev en

række miljømålsætninger godkendt, og

implementeringen af disse begynder i

2020.

2017

2018

ERSTATNING

STATIONER OG

TRANSFORMERE

2019

OMKOSTNINGER

I 2019 har antallet af større havarier i transmissionsan-

læggene været stigende. Det er særligt fejl på porteføljen

af ældre oliekabler, som fylder i statistikken, da de er dyre

at reparere. Flere af de fejlbehæftede oliekabler vil blive

repareret eller udskiftet i de kommende år.

LUFTLEDNINGS- OG

KABELFORBINDELSER

ELTRANSMISSIONS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

EVIDA

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Organisation

Energinet Eltransmission står over

for en stor opgave med at accelerere

reinvesteringerne i vores ældre

anlæg. For at opnå større fokus i vores

forretning og for at skabe plads til den

voksende portefølje af reinvesterings-

projekter tilpassede vi i 2019 vores

organisering, så disse projekter med

højt volumen og mange gentagelser

eksekveres i et særskilt spor i en

”serieproduktionstilgang”.

I Energinet Eltransmission har vi en

åben kultur, hvor vi lærer af de ulykker,

der sker, og sammen skaber vi et

sundt og sikkert arbejdsmiljø inden

for både anlæg, drift og vedligehold.

I 2019 har vi gennemført en række

strategiske tiltag og initiativer for at

bringe antallet af arbejdsulykker ned,

og arbejdet hermed fortsætter i 2020.

Vi har eksempelvis implementeret en

5-punkts-plan for arbejde i transmis-

sionsanlæg, hvilket har medført et

markant fald i nærvedhændelser afledt

af fejlkoblinger fra entreprenører.

Benchmark

I efteråret 2019 blev Energinet Eltrans-

missions Asset Management-system,

som er et væsentligt ledelsessystem

i eltransmission, recertificeret efter

standarden ISO55001 uden afvigelser.

Samtidig opnåede vi en topplacering

i det europæiske TSO-benchmark for

effektiv drift. Vi er dermed blandt de

fem mest effektive transmissionsope-

ratører i Europa.

FORVENTNINGER TIL 2020

Energinet Eltransmissions opgaver

Den grønne omstilling medfører

et stort behov for udbygning af

elinfrastruktur.

Energinet Eltransmission har igangsat

udviklingsprojektet DANPAC 2020, som

på kort sigt skal sørge for, at vi kan

lægge kabler i 15 % af den nye 400

kV-strækning i Vestjylland. På langt

sigt er målet dels at løse de tekniske

udfordringer, der i dag er forbundet

med at lægge elkabler på højt spæn-

dingsniveau, dels at minimere omkost-

ningerne til vedligeholdelse af kabler.

For at imødekomme den betydelige

2 t ¤ £ ¢ p ¡ rs Å

019

opgave med et øget volumen af reinve-

steringer indgår vi i 2020 nye leveran-

dørsamarbejder om flere projekter.

Samtidig forventer vi at kunne forkorte

gennemløbstiden betydeligt, blandt

andet gennem udbredt digitalisering

af arbejdsgange på alle projekter med

højt volumen og mange standardkom-

ponenter. Vi har som nævnt tilpasset

organisationen efter det øgede behov

for eksekvering på reinvesteringerne

og forventer at se udbyttet i 2020.

I 2020 får vi for alvor etableret det

nye driftssamarbejde på vores nye

udlandsforbindelser COBRAcable til

Holland og Kriegers Flak til Tyskland.

Sammen med tyske og hollandske

samarbejdspartnere samler vi os om

de fælles driftsaftaler for vores nye

anlæg.

Energinet Eltransmissions økonomi

Vi forventer, at den nye økonomiske

regulering af Energinet træder i kraft i

2022. I 2020-2021 vil Energinet Eltrans-

mission i samarbejde med Forsynings-

tilsynet sikre en optimal forberedelse

af reguleringens indførelse. Samtidig

vil vi løbende indarbejde reguleringen i

vores systemer.

TOP 3 RISICI

De politiske og samfundsmæssige

rammebetingelser for Energinet

Eltransmissions kerneopgaver kan

ændre sig. Hvis beslutningsprocesser

trækkes i langdrag, betyder det, at

anlægsprojekter ikke kan gennemføres

til rette tid. Det kan have konsekvenser

for forsyningssikkerheden og for

indpasningen af vedvarende energi i

elsystemet.

I 2019 var det nødvendigt at udbedre

fejl på det stigende antal aldrende

anlæg. Denne tendens betyder, at der

bliver brugt mindre tid på proaktive

forbedringer af elnettet. Tendensen

understreger behovet for fokus på

vedligehold og reinvesteringer.

Energinet Eltransmissions støt

voksende portefølje af både vedlige-

holdelsesprojekter og udbygnings-

projekter kan give udfordringer i

forhold til planlægning. Det skyldes, at

den voksende portefølje medfører et

tilsvarende større behov for udkobling

af elnettet, når vi vedligeholder, driver

og udbygger dette. Det øgede behov

kan gøre det vanskeligt at realisere

planlagte projekter rettidigt.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for

Eltransmission er at sikre

effektiv drift og investeringer

i eltransmissionsnettet. Der

er derfor opstillet mål for

effektiviteten i drifts- og

investeringsomkostningerne.

Der er også målsætninger om

at realisere alle store projekter i

overensstemmelse med tidsplan

og budget, ligesom Energinet

Eltransmission bidrager til

opfyldelse af Energinets mål for

forsyningssikkerhed.

7,6

DKK MIA.

REINVESTERINGER

2020-2024

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

ELSYSTEMANSVAR

Energinet Elsystemansvar udvikler elmarkeder og har ansvar for den daglige

elforsyningssikkerhed.

OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMYDELSER EL

DKK MIO.

ELSYSTEMANSVAR

ADM. DIREKTØR:

Søren Dupont Kristensen

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

AFBRUDS-

SEKUNDER

SAMME ELPRIS

SOM UDLANDET

Andelen af timer, hvor prisen

i Danmark er den samme som

i et eller ﬂere nabolande.

665

2018: 804

Energinet

køber system-

ydelser i form af reser-

ver, regulerkraft mv., der

skal opretholde balancen

og den tekniske kvalitet i

elsystemet.

2018: 11

Den gennemsnitlige

varighed af afbrydelser i

elforsyningen per

elforbrugerper år som

følge af fejl i eltransmis-

sionsnettet.

Vestdanmark:

2019: 92%

2018: 92%

Østdanmark:

2019: 94%

2018: 95%

FLASKEHALSINDTÆGTER

DKK MIO.

600

500

400

300

200

100

Energinet Elsystemansvar vil

udvikle og drive Europas mest

effektive, digitale og markeds-

baserede elsystem. Vores

ansvar er at opretholde elforsy-

ningssikkerheden og integrere

vedvarende energi i elsystemet.

Det gør vi ved at udvikle elmar-

kedet og planlægge det over-

ordnede elsystem i samarbejde

med energisektoren. Samtidigt

sikrer vi løbende balancen mel-

lem produktion og forbrug i det

danske elsystem.

ENERGINET ELSYSTEMANSVAR I 2019

– DET STORE BILLEDE

Den grønne omstilling er på vej ind i

en ny fase – med en hastighed og i et

omfang, som vi hidtil ikke har set. Det

stiller krav til Energinet Elsysteman-

svars arbejde med at sikre den grønne

omstilling. Arbejdet er præget af tre

overordnede områder, som har haft

stor indvirkning på opgaverne i 2019.

Energinet Elsystemansvar er ansvarlig

for den del af planlægningen, der

tilføjer ny funktionalitet i eltrans-

missionsnettet. Derudover har ny

lovgivning vedrørende varetagelsen

af elforsyningssikkerheden defineret

flere af Energinet Elsystemansvars

planlægningsopgaver.

Et andet område er udviklingen af

elmarkederne både nationalt og inter-

nationalt. Energinet Elsystemansvar

arbejder for en velfungerende kobling

af elmarkederne både i Danmark,

Norden og Europa, da dette samlet

set skal fremtidssikre balanceringen

af elsystemet. Desuden har Energinet

Elsystemansvar arbejdet på en frem-

tidssikret forretningsmodel vedrørende

et nyt tarifdesign.

Det tredje og sidste område er en

fremtidssikring af elsystemdriften,

hvor der er igangsat et målrettet

arbejde for at forny vigtige IT-systemer

samt at øge det driftsmæssige sam-

arbejde på elområdet med Danmarks

nabolande.

AKTIVITETER I 2019

Strategisk planlægning af eltransmis-

sionsnettet

Med baggrund i etableringen af en

selskabsstruktur i Energinet i 2018

og ønsket om en tydelig opdeling af

bestiller-udfører-rollen i investe-

ringsplanlægningen af elsystemet,

er ansvarsfordelingen mellem

Energinet Eltransmission og Energinet

Elsystemansvar blevet tilpasset

yderligere i løbet af 2019. Energinet

Elsystemansvar er nu fuldt ansvarlig

for den strategiske planlægning af

eltransmissionsnettet.

Elforsyningssikkerhed

Energinet Elsystemansvar offentlig-

gjorde i 2019 "Redegørelse for elforsy-

ningssikkerhed", som for første gang

indeholdt en anbefaling til Klima- ener-

gi- og forsyningsministeren om den

fremtidige elforsyningssikkerhed. Som

følge af reinvesteringer i et aldrende

elnet og forventning om øget risiko for

effektmangel anbefaler Energinet til

ministerens godkendelse at acceptere,

at niveauet for elforsyningssikkerhed

kan forringes en smule; fra 99,996 % i

dag til 99,993 % i 2030.

International regulering og samar-

bejde

Hvor energi tidligere var et overvejende

nationalt anliggende, kræver de euro-

pæiske energimarkeder og systemer

nu i højere grad samarbejde på tværs

af grænser. Dette understreges i høj

grad af lovpakken "Clean Energy for all

Europeans" fra 2019. Med lovpakken

får de europæiske TSO'er – organiseret

i ENTSO-E – en stadig større og mere

betydningsfuld rolle i udviklingen af

det europæiske elsystem. Direktøren

for Energinet Elsystemansvar, Søren

Dupont Kristensen, blev i 2019 valgt til

ENTSO-E’s bestyrelse.

Nordisk balanceafregning og ny ba-

lanceringsmodel

I 2019 indtrådte Energinet Elsy-

stemansvar i den fælles nordiske

Energinet får indtægter fra

udlandsforbindelser dels

aﬂedt af udvekslinger

mellem naboområder som

følge af aktørernes handel i

eksportmarkederne og dels

fra kapacitetsauktioner.

2015

2016

2017

2018

2019

ELTSYSTEMANSVARS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

EVIDA

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

balance- og regulerkraftafregning via

det fællesejede selskab eSett. Med

medejerskabet styrker og fremtidssik-

rer vi samarbejdet om og udviklingen

af fælles nordiske løsninger.

I sammenhæng med den fælles nordi-

ske balance- og regulerkraftregulering

hører også udviklingen af en ny model

for balancering – Nordic Balancing

Model – i tæt samarbejde med de

nordiske TSO'er; en udvikling, som er

kommet et skridt nærmere målet i

2019. Der er tale om nye markedsplat-

forme for balanceringsydelser, som vil

sikre øget fleksibilitet og integration af

VE i elsystemet, og som på både drifts-

og markedssiden påvirker flere interne

kerneprocesser.

I 2019 er der ligeledes truffet beslut-

ning om – og igangsat udvikling af – en

ny platform for planlægningssystem

i kontrolcenteret, der leverer central

IT-understøttelse af blandt andet den

fælles nordiske balancering.

Kriegers Flak og COBRAcable

COBRAcable-forbindelsen er i 2019

idriftsat og skaber for første gang

en direkte handelsrute for strøm

mellem Danmark og Holland. Kriegers

Flak-forbindelsen er spændingsat

og klar til idriftsættelse primo 2020.

Den vil skabe en yderligere forbin-

delse til Østdanmark og i særlig grad

understøtte forsyningssikkerheden.

Energinet Elsystemansvar har i 2019

forberedt implementeringen af de

nye forbindelser i såvel driften som i

markedet.

Nyt tarifdesign

Nationalt har Energinet Elsysteman-

svar fortsat det gode samarbejde

med distributionsselskaber og Dansk

Energi. Ét af de områder er den fælles

udvikling af et nyt tarifdesign. Formålet

er at sikre et mere omkostnings-

ægte og fremtidssikret design, som

understøtter øget elektrificering og

sikrer en bedre udnyttelse af elnettet.

Analysearbejdet er udført i 2019, og det

er forventningen, at et nyt tarifdesign

præsenteres i første halvdel af 2020.

FORVENTNINGER TIL 2020

Energinet Elsystemansvars opgaver

Udbredelse af vedvarende energi på

markedsvilkår og nye politiske initiati-

ver stiller nye krav til udvikling og drift

af energisystemet. Energinet vil derfor

arbejde rettidigt og transparent med

at tydeliggøre behov for den fremtidige

udbygning og forstærkning af det

overordnede elnet. Det skal ske ved

at bringe flere løsninger i spil gennem

øget involvering af interessenter og ved

at opnå hurtigere afklaringer.

I samarbejde med aktører vil Energinet

efter ønske fra regeringen igangsætte

undersøgelse og udvikling af en dansk

energiø. Dette medfører ligeledes

afsøgning af mulighederne for sektor-

kobling, herunder Power-to-X.

Energinet Elsystemansvar vil øge

den strategiske indsats i de nationale

markeder for systemydelser for at

øge især forbrugsfleksibiliteten og

sænke barrierer for nye aktører og

teknologier.

Energinet Elsystemansvars økonomi

Energinet Elsystemansvars tarif-

fer dækker både net (Energinet

Eltransmission) og system (Energinet

Elsystemansvar og Energinet DataHub)

og stiger med 1,7 øre/kWh fra 2019

til 2020. Stigningen skyldes primært

havarier i 2019, hensættelse til

fremtidige havarier, afskrivning på

nye idriftsatte eltransmissionsanlæg,

stigende omkostninger til systemydel-

ser og nyt digitalt driftsplanlægnings-

system, mens driften selvstændigt

effektiviseres.

TOP 3 RISICI

Den stigende mængde af vedvarende

energi på markedsvilkår, udviklingen

i teknologierne og de øgede politiske

målsætninger stiller krav om en

væsentligt højere eksekveringskraft i

Energinet Elsystemansvars planlæg-

ningsprocesser, så udbygningen kan

tilpasse sig udviklingen i systemet

agilt.

Med en øget andel af elforsyning fra

vejrafhængige energikilder følger

øget behov for fleksibilitet fra såvel

produktion som forbrug. Der er risiko

for, at elmarkedets prissignaler ikke

i tide mobiliserer den nødvendige

fleksibilitet, og der er dermed øget

risiko for, at der skal foretages tvungen

udkobling af elforbrugere for at undgå

større systemnedbrud i perioder med

lav VE-produktion.

Som den grønne omstilling skrider

frem, introduceres en række nye

tekniske udfordringer for elsystemet.

Disse opstår som følge af anvendelsen

af nye anlægstyper samt kravet om

øget kabellægning. Elsystemets funk-

tionalitet bliver som konsekvens heraf

væsentligt anderledes, og den opnåede

erfaring fra tidligere drift og udbygning

af elsystemet kan ikke bruges i samme

grad længere.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for Energinet

Elsystemansvar er at accelerere

den grønne omstilling, sikre

elforsyningssikkerheden og øge

energisystemets effektivitet.

Dette gøres ved at arbejde

for en effektiv planlægning af

elinfrastrukturen, udvikling af

elmarkederne samt ved at sikre

en elsystemdrift, der både på

kort og langt sigt kan levere en

sikker og effektiv elforsyning.

50%

47,2 % VIND, 2,8 % SOL

Producerede andele af

danskernes elforbrug i 2019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

DATAHUB

Energinet DataHub er knudepunkt for kommunikation mellem aktørerne i

elmarkedet. Vi sikrer lige vilkår og stiller data til rådighed for aktørerne og for

Danmark.

OMKOSTNINGER PER

TERABYTE DATA

OPPETID PÅ

DATAHUB

ANTAL FJERNAFLÆSTE MÅLERE

REGISTRERET I DATAHUB

DATAHUB

ADM. DIREKTØR:

Martin Lervad Lundø

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

2,64

2018: 3,09

MIO.

99,9 %

2018: 99,9 %

DataHub skal som

minimum være tilgængelig

99,5 % af tiden inden for

normal arbejdstid.

3,3

2018: 2,9

Inden udgangen af 2020 skal alle knap 3,5 mio.

elmålere i Danmark være fjernaﬂæste. De nye målere

er en forudsætning for ﬂexafregning.

MIO.

ANTAL FLEXAFREGNEDE MÅLEPUNKTER

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

JAN. FEB.MAR. APR. MAJ JUN. JUL. AUG. SEP. OKT. NOV. DEC.

ANDEL AF FLEXAFREGNEDE MÅLEPUNKTER

<2%

2-5%

6 - 10 %

11 - 20 %

21 - 40 %

41 - 60 %

61-80 %

81-99 %

100 %

DataHub er et centralt og uaf-

hængigt IT-system, der samler

alle oplysninger om danskernes

elforbrug og produktion. Vi skal

sikre afregning, standardisere-

de processer og ensartet kom-

munikation mellem aktørerne i

elmarkedet. Energinet DataHub

understøtter elmarkedet og

tager medansvar for de løsnin-

ger, der skal udvikle fremtidens

elmarked til gavn for forbru-

gerne og for Danmark.

ENERGINET DATAHUB I 2019

– DET STORE BILLEDE

2019 var året, hvor det stod mere

og mere klart, at DataHub-systemet

skal løfte sig ud over sin oprindelige

opgave. Efterspørgslen på data og

forventningerne til en realiseret

merværdi på baggrund af data har

været markante fokusområder. På

den baggrund tilpassede Energinet

DataHub i sidste halvdel af 2019

organisationen for at være bedre rustet

til tiden, der kommer.

Det internationale samarbejde tog også

en ny drejning med fokus rettet mod

datadeling på tværs af landegrænser,

mens det fortsat er intentionen, at der

er erfaringsgevinster at udveksle mel-

lem de lande, der har eller skal have et

nationalt DataHub-system – der bliver

flere og flere.

Sideløbende har vi lagt betydelige

kræfter i den løbende, stabile drift

af DataHub-systemet. Dette er og vil

fortsat være den afgørende rygrad i

selskabets eksistensberettigelse.

AKTIVITETER I 2019

Forbedret adgang til data

Fokus for aktiviteterne i Energinet

DataHub har i 2019 været rettet mod

forbedret adgang til data i DataHub.

I slutningen af året lancerede vi en

forbedret udgave af kundeportalen

Eloverblik og af tredjepartsadgangen

til DataHub. Den nye løsning giver

forbedret mulighed for langt større og

hurtigere dataudtræk for erhvervs-

kunder og tredjeparter, mens de fleste

danske elforbrugere kan få adgang til

at se deres energiforbrug helt ned på

timeniveau.

Dataadgang på tværs af grænser

I 2019 blev kimen lagt til et potentielt

grænseoverskridende datasamarbejde,

da Energinet DataHub var medunder-

skriver på en hensigtserklæring om at

arbejde for en integration mellem en

række lande – såsom Spanien, Fran-

krig, Finland, Polen, Litauen, Holland

og Estland. Det er forventningen, at

flere lande med tiden vil tilslutte sig.

Målet er, at private virksomheder, ener-

girådgivere og energiselskaber skal

kunne få let og sikker adgang til eldata

på tværs af Europa. Det skal være let-

tere at operere på tværs af de enkelte

europæiske lande. Det vil understøtte

opnåelsen af EU's klimamål gennem

en styrkelse af forbrugerne ved at

give dem flere valg, bedre tjenester og

lavere priser på energi, større fleksibi-

litet og højere effektivitet.

Fælles nordisk balanceafregning

I forlængelse af det internationale

samarbejde har vi i 2019 arbejdet for

den danske implementering af den

fællesnordiske balanceafregning, som

også skal håndteres i DataHub.

Stabilisering af nyt datacenter og

mere flexafregning

I slutningen af 2018 blev DataHub

flyttet over på et nyt datacenter. Første

del af 2019 blev derfor brugt på at

stabilisere den nye hardware, hvilket

dog ikke medførte nævneværdige

udfordringer. Sideløbende har flere

og flere danske elforbrugere fået

mulighed for at blive afregnet fleksibelt

for deres elforbrug, hvilket løbende

har krævet systemtilpasninger og øget

overvågning af DataHub.

Antal målepunkter, der er ændret fra skabelon- til ﬂexafreg-

ning i 2019. Overgangen til ﬂexafregning begyndte i decem-

ber 2018. Målet er, at omkring 3,5 mio. målepunkter skal

være konverteret inden udgangen af 2020.

DATAHUBS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

EVIDA

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

FORVENTNINGER TIL 2020

Energinet DataHub opgaver

Som for de foregående år er det

forventningen, at efterspørgslen på

energidata fortsat er stigende. Side-

løbende skal den interne opgave med

dataarbejdet og de potentialer, der

forventes at være i data, forløses. På

den internationale front forventer vi at

styrke vores fokus på adgangen til data

på tværs af landegrænser med afsæt

i den fælles hensigtserklæring som, vi

indgik sammen med en række andre

lande i 2019.

Inden udgangen 2020 skal de sidste

kunder i Danmark være overgået til

flexafregning, som skal sikre mulig-

heden for et mere fleksibelt elforbrug

– og planen ser ud til at holde.

Der sker meget omkring os. Mængden

af data bliver større. Mulighederne

med data bliver flere, og efterspørgs-

len på data stiger. Alt sammen forhold

som DataHub – både som system og

organisation – også i den kommende

tid skal være i stand til at håndtere. I

2020 er det derfor forventningen, at

DataHub-arkitekturen skal revideres.

Systemet skal opgraderes til en mere

tidssvarende version, der i større

omfang kan tilpasses vores dynamiske

omgivelser og de krav, der møder os

herfra.

Energinet DataHubs økonomi

Energinet DataHubs økonomi indgår

fortsat som en del af tarifferne i

Energinet Elsystemansvar. Vi forventer

øgede udgifter i 2020, primært drevet

af omkostninger til forbedring og

opdatering af DataHub-systemets

arkitektur.

TOP 3 RISICI

Øget udviklingshastighed i vores

omverden.

De teknologiske og markedsmæssige

forandringer i omverdenen sker fortsat

med stadigt højere hastighed. Det

stiller store krav til kompetencer og

ressourcer i Energinet DataHub. Ved

hjælp af struktureret og agil planlæg-

ning arbejder vi løbende for at minime-

re risikoen for, at DataHub-systemet

ikke lever op til sin centrale rolle i

markedet.

Kraftigt stigende datamængder

Med den løbende indfasning af fjer-

naflæste elmålere og flexafregning

stiger mængden af data i DataHub

fortsat betragteligt. Det stiller krav til

systemets fleksibilitet, kapacitet og

performance. Det er samtidig afgøren-

de, at Energinet DataHub sikrer, at de

tidsfrister, der er angivet i Energinets

markedsforskrifter, bliver overholdt, og

at behov og krav fra vores omverden

kan imødekommes. Vi følger den

stigende udvikling løbende og arbejder

kontinuerligt for at minimere risikoen

for, at DataHub-systemet bliver en

stopklods for udviklingen omkring os.

Central placering og stort ansvar

DataHub indeholder den største

centrale samling af energidata i

Danmark. Systemet danner grundlag

for kommunikationen mellem mar-

kedsaktørerne i elmarkedet, og det

er derfor afgørende, at vi minimerer

enhver risiko for datalæk. Det gør vi

ved at gennemføre relevante procedu-

rer og kontroller, der skal sikre, at data

altid behandles forsvarligt og inden for

gældende regler.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriteriet for Energinet

DataHub er at understøtte et

velfungerende marked for el

og sikre lige adgang for alle

brugere af systemet.

Siden Energinet DataHubs

etablering som selvstændigt

selskab i 2018 har man fulgt

omkostningsudviklingen og

herudover fastlagt yderligere

mål for både kvalitet og

effektivitet i 2019.

KUNDETILFREDSHED 2019

MÅL: 80

83,8

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

GAS TSO

Energinet Gas TSO omstiller og vedligeholder dansk gasnet, udvikler gas-

markeder og har ansvar for den daglige gasforsyningssikkerhed.

OMKOSTNINGER TIL

NØDFORSYNING MED GAS

DKK MIO.

HANDEL PÅ

GASPOINT NORDIC

2018: 43

ANTAL

M/R-STATIONER

GAS TSO

ADM. DIREKTØR:

Torben Brabo

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

2018: 46

Energinet køber nødforsy-

ningsydelser fra blandt

andet gaslagrene. Det skal

sikre gasforsyningen i

tilfælde af svigt.

73%

2018: 83%

Mængde handel på gas-

børsen i % af det

danske forbrug.

2018: 2

ANTAL

KOMPRESSOR-

STATIONER

OMKOSTNINGER TIL

NØDFORSYNING MED GAS

DKK MIO.

100

BALTIC PIPE

Energinet GAS TSO driver og

udbygger det danske gastrans-

missionsnet og -forbindelser til

udlandet. Vi varetager gasfor-

syningssikkerheden for danske

forbrugere og sikrer lige ad-

gang til gastransmissionsnet-

tet. Det betyder, at transmissi-

onsnettet står til rådighed for

kommercielle aktører, og at ka-

paciteten er tilstrækkelig til at

sikre gasforsyningen. Samtidig

understøtter vi, at gassystemet

i stadig højere grad transporte-

rer grønne gasser.

ENERGINET GAS TSO I 2019

– DET STORE BILLEDE

Energinet Gas TSO’s ansvar og opgaver

i forbindelse med drift og udvikling

af det danske gassystem er aktuelt

præget af 3 væsentlige udviklinger.

For det første bliver gassystemet

fortsat grønnere. Ved udgangen af

2019 transporterede gassystemet

opgraderet biogas svarende til 12 %

af det danske gasforbrug – mod 9 %

i 2018. Energinet Gas TSO analyserer

samtidig, hvordan gassystemet kan

(sektor)kobles med det øvrige energi-

system for at understøtte den grønne

omstilling, blandt andet. ved at stille

infrastrukturen til rådighed for brint fra

vindmøllestrøm.

For det andet fortsætter arbejdet

med at forbinde det danske og polske

gassystem med det norske gassystem

i form af gasrørledningen Baltic Pipe. I

2019 blev de sidste væsentlige tilladel-

ser givet. I første halvår af 2020 starter

anlægsarbejdet, så projektet kan stå

færdigt i 2022.

For det tredje håndterer Energinet Gas

TSO nu en forsyningssituation, hvor

gasproduktionen på Tyra-komplekset i

Nordsøen er lukket ned for genopbyg-

ning. Tyra leverer normalt 90 % af det

danske gasforbrug. Mens Tyra-kom-

plekset er lukket, kommer gassen nu

i stedet fra Tyskland, og vi har blandt

andet justeret markedsreglerne for at

understøtte forsyningssikkerheden.

AKTIVITETER I 2020

Gassystemet bliver fortsat grønnere

Der bliver fortsat tilført mere op-

graderet biogas til gassystemet, der

understøtter den grønne omstilling.

Således nåede den tilførte biogas op

på ca. 12 % af det samlede gasforbrug

i Danmark inden udgangen af 2019. Der

har samtidig været en betydelig vækst

i antallet at biogasanlæg i Danmark, og

i 2019 blev der givet tilladelse til to nye

anlæg, der kan overføre opgraderet

biogas til transmissionssystemet. De

forventes idriftsat i 2021.

Danmarks stærke position på vindmøl-

leområdet er et godt udgangspunkt for,

at der kan produceres større mængder

af grøn brint, der kan bruges i svært

omstillelige sektorer, såsom tung

transport og visse dele af industrien.

Energinet Gas TSO har i samarbejde

med det øvrige Energinet analyseret,

hvordan gasinfrastrukturen kan an-

vendes til at understøtte den udvikling,

blandt andet via North Sea Wind Power

Hub og Power-to-X. Det sker i dialog

med andre TSO’er i Europa.

Vi tester også brint blandet med

metangassen på Energinets måle- og

regulatorstation nær Varde i Jylland.

Her gennemfører vi allerede test med

15 % brint iblandet den ordinære gas.

I 2020 skal det besluttes, hvordan

testforløbet skal fortsættes.

Europa-Kommissionen forbereder

et udspil til en ny EU-gasregulering.

Energinet arbejder via den europæiske

brancheorganisation GIE blandt andet.

for, at den nye regulering fjerner barri-

erer for sektorkobling og sikrer adgang

for nye grønne gasser på gasnettet.

Hertil vil Energinet fortsat arbejde med

at udvikle markedsmodellen for handel

med grøn gas i gasnettet og forventer i

2020 at kunne understøtte transparent

handel med biogas gennem ERGAR.

ERGAR er et samarbejde mellem de

europæiske certifikatregistre for grøn

gas.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

UDLANDSFORBINDELSER

UNDER ETABLERING

EKSISTERENDE

estimeret

GAS TSO’S

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

EVIDA

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

Styrket sammenhæng mellem dansk

og svensk gasinfrastruktur

Energinet har i samarbejde med den

svenske gas-TSO, Swedegas, per 1.

april 2019 lagt de danske og svenske

balanceområder sammen i en fælles

balancezone. Balancezonen gør det

lettere at handle gas på tværs af Øre-

sund og styrker forsyningssikkerheden

i begge lande. Samtidig skabes der

mulighed for fælles driftsløsninger.

Projektet bidrager til at harmonisere

gasmarkederne i Europa og er dermed

et element i at udvikle en europæisk

energiunion med mere sammenhæn-

gende markeder. På samme måde

som Energinet Gas TSO forventer at

etablere Baltic Pipe som en del af den

danske (-svenske) markedszone.

Forberedelse af udfordringen med

Tyras lukning

Den primære forsyningskilde til det

danske gasmarked lukkede som

planlagt ned den 21. september 2019,

da Tyra-platformen i Nordsøen skal

renoveres i perioden frem til den 1.

juli 2022. I den periode er Danmark og

Sverige afhængig af gas fra Tyskland.

Det gør forsyningssikkerheden mere

sårbar i tilfælde af tekniske udfordrin-

ger eller ekstremt koldt vejr.

Energinet Gas TSO har i den forud-

gående periode forberedt sig med

hensyn til driftsaktivitet og reservedele

og styrket rammerne for og dialogen

med markedet for at optimere for-

syningssikkerheden frem mod 2022.

Det er sket i tæt samarbejde med Gas

Storage Denmark. Samlet set har disse

ændringer lagt et godt fundament for

perioden for ombygningen af Tyra.

FORVENTNINGER TIL 2020

Energinet Gas TSO’s opgaver

Der er tre store opgaver, der vil præge

Energinet Gas TSO’s arbejde i 2020.

For det første er det fortsat vigtigt

at arbejde sammen med mar-

kedsaktørerne for at opretholde

en høj forsyningssikkerhed under

Tyra-ombygningen.

For det andet vil anlægsarbejdet

vedrørende Baltic Pipe for alvor tage

fart i 2020, og det kræver en fortsat

tæt dialog med lodsejere og øvrige

interessenter, så anlægsfasen giver

anledning til mindst mulig gene frem

mod 2022.

For det tredje vil Energinet Gas-TSO

sætte yderligere fokus på, hvordan

gassystemet kan understøtte den

danske 2030 klimamålsætning. Det

vil både ske med egne analyser og

øget samarbejde med interessenter,

hvor blandt andet. potentialet for

brint i infrastrukturen vil være et

omdrejningspunkt.

Energinet Gas-TSO´s økonomi

De afholdte omkostninger til TSO-GAS

dækkes hovedsageligt af de opkrævede

tariffer for transport og nødforsyning.

De kommende år forventes et mindre

fald i de transporterede mængder

og stigende omkostninger til dels

afdækning af forsyningssikkerheden

under Tyra-genopbygningen, dels

øgede omkostninger til grøn omstilling

af gassystemet, men som følge af øget

produktivitet og indregning af over-

dækning forventes tarifniveauet dog at

være stabilt frem mod implementering

af Baltic Pipe.

TOP 3 RISICI

Sårbar forsyningssikkerhed under

renovering af Tyra-platformen

Renoveringen betyder, at den stør-

ste forsyningskilde til det danske

gassystem er ude i tre år, hvilket gør

gassystemet mindre fleksibelt og mere

sårbart i perioden. Det er afgørende, at

markedsaktørerne benytter importka-

paciteten fra Tyskland og gaslagrenes

kapacitet fuldt ud, så forsyningen til

gaskunderne sker uden afbrud.

Forsinkelse og evt. fordyrelse af Baltic

Pipe-forbindelsen på grund af mod-

stand mod projektet grundet uenighed

om virkemidlerne til den langsigtede

grønne omstilling af det europæiske

energisystem samt risiko for højere

priser på anlægsdele end forventet

grundet usikkerhed og efterspørgsel

fra andre gasledningsprojekter.

Udvikling af brintinfrastruktur og

tilknyttede forretningsmodeller kan gå

for langsomt i forhold til behovet for

at understøtte den kraftige udbygning

af havvindmøller. Dermed vil mulig-

hederne for at styrke sektorkoblingen

mellem el og gas blive reduceret.

AF DANSK GASFORBRUG

KOM FRA BIOGAS

12%

I december 2019 var biogas nået op på en andel, der

svarer til 12% af årligt dansk gasforbrug.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for

Energinet Gas-TSO er at

bidrage til en hurtig omstilling

af det danske energisystem

ved at designe, udvikle

og udbygge det danske

gastransmissionsnet til et

effektivt grønt gassystem med

høj forsyningssikkerhed. Dette

kan inkludere investeringer

i brintinfrastruktur. Der

er derfor opstillet mål for

effektiviteten i anlægs- og

driftsomkostninger relateret

til transmissionsaktiviteter og

for forsyningssikkerheden.

Samtidig følges udviklingen

for omkostninger relateret

til systemansvar og

nødforsyning. For Energinet

Gas TSO er det et mål at sikre

en åben og lige adgang til alle

brugere af gassystemet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Årsrapport 2019

EVIDA

Evida understøtter gennem drift af gasnet på

distributionsniveau, at gaskunder har en stabil og sikker leverance af gas.

ÅRETS RESULTAT*

DKK MIO.

SOLIDITETSGRAD*

AFKASTGRAD ROCE*

KUNDER

EVIDA

ADM. DIREKTØR:

Ole Kalør

BESTYRELSESFORMAND

Torben Thyregod

2018: -2

17,0

2018: 15,4

2,6

2018: 1,2

410.358

2018: 158.922

83%

2018: 93%

Af alle overgravninger udbedrede Evida

(ekskl. Evida Nord) inden for tre timer.

Evida leverer gassen. Vi driver,

overvåger, vedligeholder og

udbygger gasdistributionsnet-

tet i Danmark, så vi kan yde en

konstant og høj leverings-

sikkerhed til vores 410.000

gasdistributionskunder.

EVIDA I 2019 – DET STORE BILLEDE

Evida er en ophørende aktivitet i

Energinet, og overdrages til staten ved

Finansministeriet forventes i 2020.

I 2019 blev målsætningen om ét samlet

nationalt gasdistributionsselskab

indfriet efter et længere tilløb. I

2016 købte Energinet DONG Energys

gasdistributions net, dannede Dansk

Gas Distribution og føjede i 2018 NGF

Nature Energy Distribution til. Som

den sidste brik i konsolideringen af

gasdistributionen blev købet af HMN

GasNet gennemført den 1. april 2019.

Samlingen skal effektivisere driften

på tværs af de tidligere selvstændige

selskaber til gavn for kunderne.

Den egentlige etablering af ét samlet

nationalt gasdistributionsselskab blev

gennemført den 1. oktober 2019 med

oprettelsen af en fælles organisation

og et navneskifte til Evida.

navnet Evida per 1. oktober 2019. Før-

ste skridt var etablering af en fælles

organisation og ledelse samt udrulning

af det nye navn og den nye identitet i alt

fra IT-systemer til arbejdstøj. Konsoli-

deringen af gasdistributionen omfatter

også, at en række medarbejdere,

arbejdsopgaver og IT-systemer internt

flyttes fra Energinet til Evida.

I det regulerede selskab Evida Nord,

det tidligere HMN GasNet, blev tariffen

sænket med 20 % per 1. maj 2019. Det

skete som følge af en udskydelse af

afviklingen af selskabets regulatoriske

nettogæld frem mod 2023 – så alle

de regulerede selskaber i Evida har

samme afviklingsår – samt pga.

akkumuleret overdækning som følge

af, at flere gasdistributionskunder end

forventet fortsat er gasforbrugere.

Det regulerede selskab Evida Syd, det

tidligere Dansk Gas Distribution, kunne

per 1. oktober 2019 ligeledes sænke

tariffen over for sine kunder med 9 %

for at sikre en balancering af over-/

underdækningen samt opfyldelse af

energisparemålet i energispareord-

ningen. Samme energisparemål betød,

at Evida Fyn, det tidligere Dansk Gas

Distribution Fyn per 1. oktober 2019

måtte øge sine tariffer med 12 %.

Energisparebidraget bortfalder fra

Evidas opkrævning, når den nuværen-

de energispareordning udløber og er

endeligt afregnet.

Endnu lavere tariffer til kunderne er et

af formålene med konsolideringen af

gasdistributionen. Med fortsat fokus

på synergier og effektiviseringer kan

kunderne på sigt se frem til lavere

priser.

Fortsat stigning i andelen af biogas

Evida stiller gasnettet til rådighed

for biogasanlæg, som ejerne ønsker

*Resultatet dækker ikke Evida Nord men kun den del af Evidas gasnet, som i 2018 var del af Dansk Gas Distribution. Evida er en ophørende

aktivitet i Energinet, hvorfor der ikke etableres nyt virksomhedsmål for hele Evida.

Evidas opgaver med at drive og udvikle

gasdistributionsnettet er præget af

især to udviklingstendenser, som har

haft stor indflydelse på Evidas vigtigste

opgaver og aktiviteter i 2019.

For det første er der stor fokus på

gasdistributionsnettets rolle i den

grønne omstilling, hvor biogas i

stigende grad erstatter den traditio-

nelle naturgas. For det andet medfører

konsolideringen af gasdistributionen et

kontinuerligt arbejde med at realisere

fusionsprojekter og synergipotentialer.

AKTIVITETER I 2019

Konsolidering og effektivisering

Arbejdet med at konsolidere gasdistri-

butionen har præget 2019 for distribu-

tionsselskaberne, som samledes under

EVIDAS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

EVIDA

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

tilkoblet gasnettet. Selskabet un-

derstøtter herigennem den grønne

omstilling af gassystemet som et

element i de danske bestræbelser på

at opnå fossiluafhængighed. Interessen

for at blive koblet til gasnettet har, som

følge af ændrede tilskudsregler, været

særdeles høj i 2019.

Ved udgangen af året tilførte landets

biogasanlæg godt 237 millioner Nm3

årligt til distributionsnettet. Det svarer

til 10,77 af den samlede gasmængde i

distributionsnettet. Den store anlægs-

aktivitet har resulteret i, at der ved

årets udgang på landsplan er tilkoblet

i alt 43 biogasanlæg til gasnettet. Med

flere nye anlæg og produktionsudvidel-

ser på vej forventes biogassen i 2023

at udgøre 30 % af gassen i gasnettet.

Ny gaslov flytter opgaver

Nye regler på gassikkerhedsområdet er

implementeret med udgangen af 2019.

De nye regler flytter ansvaret for tilsyn

med gasinstallationer fra gasdistributi-

onsselskaberne til Sikkerhedsstyrelsen.

Det vil sige, at Evida ikke længere skal

have sit eget tilsynsprogram med

kvalitetsmål, men i stedet alene udføre

tilsyn og myndighedsbehandling på

anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen.

Tillige er VVS-installatørernes anmel-

delser af ændringer på forbrugernes

gasinstallationer flyttet til Sikkerheds-

styrelsen. Det er fortsat Evidas ansvar

at have døgnbemandede kontrolcentre

til at håndtere driftshændelser og

overvågning af gassystemet, og det

er selskabets opgave at informere

forbrugerne om gas og sikkerhed.

Nemt at være gaskunde

Det skal være nemt at være gaskunde,

lyder en af målsætningerne for Evida.

I 2019 har fortsatte problemer i dele

af forretningen med kundeafregning

i forbindelse med implementeringen

af nyt IT-system udfordret denne

målsætning og lagt pres på selskabets

kundeservice. Der arbejdes målrettet

på at rette op på problemerne og på at

yde den bedst mulige kundebetjening.

FORVENTNINGER TIL 2020

Evidas opgaver

Evida forventer stærkt stigende

anlægsaktivitet i 2020. Det skyldes,

at de mange nye biogasanlæg og

produktionsudvidelser på eksisterende

biogasanlæg øger behovet for kompri-

mering af gassen til fordelingsnettet.

Det fortsatte arbejde med at konsoli-

dere gasdistributionen og udvikle Evida

vil fylde meget i 2020. Blandt andet

skal medarbejderne samles på færre

lokationer med hovedkontor i Viborg og

driftscentre i Stenlille og Trekantområ-

det for på sigt at skabe produktivitets-

forøgelse og lavere priser til kunderne.

Fælles fakturaer med gasleverandø-

rerne betyder, at kunderne modtager

en samlet gasregning frem for sepa-

rate regninger for henholdsvis gas og

distribution af gassen. Det er med til at

gøre det nemmere at være kunde. 62 %

af Evidas kunder afregnes p.t. på fælles

fakturaer med gasleverandørerne.

For at øge andelen af kunder, som kun

modtager én samlet gasregning, vil

2020 byde på fortsatte bestræbelser

på at få udbredt samfakturering til den

resterende del af gasbranchen til gavn

for gaskunderne.

Evidas økonomi

Økonomien i Evida er reguleret af

naturgasforsyningsloven og tilhørende

indtægtsrammeregulering.

Årets samlede investeringer udgør 327

millioner kroner, primært i biogasin-

frastruktur og tilkøb af HMN GasNets

distributionsnet.

Der forventes et positivt resultat i 2020

på et højere niveau end 2019. Resultat

efter skat forventes i størrelsesorde-

nen 20 millioner kroner.

TOP 3 RISICI

Transformation og udflytning

Evida fortsætter i 2020 sin trans-

formation og konsolidering af både

selskaber, IT-systemer, lokationer og

medarbejdere. En svækket evne til at

opretholde en sikker og effektiv drift i

transitionsperioden udgør en risiko.

Biogastilslutning

I 2020 vil Evida udføre biogastilslut-

ninger på et historisk højt niveau med

henblik på at øge andelen af grøn gas

i nettet. Balanceringen mellem det

høje tilslutningsniveau, allokering af

ppo

019

ressourcer til udførelse samt økono-

mistyring udgør en større risiko end

hidtil.

Langtidsudsigter

Evida er som statsligt monopol under-

lagt omfattende regulering. Selskabet

har aktiver med meget lang levetid og

relaterede reetableringsforpligtelser.

Der forventes ny klimahandlingsplan,

ny gasstrategi for Danmark, stærk

vækst i grøn gas og en ny aftale om

fælles fakturaer i den nærmeste

fremtid. På sigt forventes implemen-

tering af en gasengrosmodel. Disse

ændringer vil påvirke Evidas økonomi

og udgøre en risiko for de langsigtede

sammenhænge mellem aktivitet, grøn

omstilling, forsyningssikkerhed og

tariffer.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for Evida er

at drive gasnettet effektivt og

med høj forsyningssikkerhed.

Vi arbejder for, at det skal

være nemt at være gaskunde

og for et distributionsselskab

med ens standarder på

tværs af Danmark. Evida

understøtter proaktivt en

omstilling af gasnettet

til grøn gas og den bedst

mulige samfundsøkonomiske

udnyttelse af gasnettet i den

grønne omstilling. Der er

opstillet målsætninger for

alle succeskriterierne.

BIOGASANLÆG I

EVIDAS OMRÅDE

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

019

GSD

Gas Storage Denmark bidrager til dansk forsyningssikkerhed og sælger

lagerydelser på det nordvesteuropæiske gasmarked.

GAS STORAGE DENMARK

BALANCESUM

DKK MIO.

UDTRÆKSKAPACITET

LAGER-

KAPACITET

GWH

ÅRETS

RESULTAT

DKK MIO.

ADM. DIREKTØR:

Adam Elbæk

BESTYRELSESFORMAND

Torben Thyregod

3.920

2018:

3.892

ROCE

-2

-4

-6

-8

-10

MÅL

7.500

2018: 7.500

10.643

2018: 10.422

2018: 3

GASLAGRE I DANMARK

2014 2015 2016

2018 2019 2020

estimeret

GASLAGRE

Gas Storage Denmark driver

de danske gaslagre og leverer

herfra lager- og fleksibilitets-

ydelser på det nordvesteuro-

pæiske gasmarked, heriblandt

systemydelser, blandt andet

i form af nødlager, som er

vigtig for den danske gasfor-

syningssikkerhed. Lagrene er

en integreret del af det danske

energisystem og er med til

at sikre, at private husejere,

virksomheder og kraftværker

altid har den nødvendige gas til

varme, fremstillingsprocesser

og elproduktion.

GAS STORAGE DENMARK I 2019

– DET STORE BILLEDE

Ved åbningen af Ellund-Egtved-for-

bindelsen i 2013 blev de danske

gaslagre koblet effektivt til det tyske

marked og har efterfølgende været

eksponeret mod udviklingen i det

bredere nordvesteuropæiske marked.

Prisudviklingen på det nordvest-

europæiske fleksibilitetsmarked har

ligget underdrejet i en årrække og

markedskoblingen nødvendiggjorde

derfor en omstilling og tilpasning af

virksomhedens drift og kapitalforhold.

En markant gasrigelighed på det

nordvesteuropæiske marked medførte,

at sommer/vinter-spreadet steg

markant i 2019. Efter i en årrække at

have tilpasset selskabet til den nye

markedsvirkelighed, var Gas Storage

Denmark i en god position til at byde

ind i markedet med et tilfredsstillende

finansielt resultat til følge. Indtjeningen

før skat i 2019 udgjorde DKK 82

millioner kroner

Året 2019 markerer dermed et vigtigt

skifte i selskabets langsigtede udvik-

ling og danner afsæt for en ny retning

for selskabet de kommende år. Hvor

selskabsstrategien siden 2013 har

fokuseret på at tilpasse kerneproces-

serne den nye markedsvirkelighed, så

vil den nye strategi, som er udviklet

i 2019, fokusere på potentialet for

at bidrage til den grønne omstilling.

Energiens trilemma er for Gas

Storage Denmark at finde en vej til at

accelerere den grønne omstilling uden

at sætte forsyningssikkerheden over

styr og samtidigt sikre lønsom drift af

selskabet.

Aktiviteter i 2019

I lighed med tidligere år blev

2017

TSO-GASTRANSMISSIONSNET

GSD’S

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

EVIDA

GAS STORAGE DENMARK

# " !

lagerkapaciteten i 2019 udsolgt.

Gennemsnitssalgsprisen for 2019 på

EUR 4,07 per MWh er højere end det

budgetterede. 2019 har budt på en

række større opgaver – eksterne såvel

som interne.

Den grønne omstilling

Gas Storage Denmark har i en årrække

været i en afsøgningsfase for at

konkretisere, hvordan kaverne- og

akvifærteknologierne kan bringes i

spil i den grønne omstilling – både for

at accelerere den grønne omstilling

af energisystemet og for at sikre en

fortsat lønsom drift af virksomheden.

De strategiske ambitioner stammer fra

afsøgningsfasens resultater.

Det er selskabets strategiske ambition

at etablere en storskala brintlager-

forretning indenfor de kommende år.

Sektorkobling gennem Power-to-X

dækker over en række forskellige

teknologier. De kræver alle, at der

etableres en forsyningskæde for den

grønne brint, der skal produceres på

elektricitet fra vind og sol. Gas Storage

Denmarks ambition er at blive en del af

denne grundliggende forsyningskæde

gennem et offentligt-privat partner-

skab med aktører, der kan agere i

andre led i værdikæden, herunder

produktion og forbrug.

Affødt af de politiske ambitioner om

nedbringelse af CO2 er der indgået

samarbejde med blandt andet GEUS

om at undersøge muligheden for at

etablere lager for grøn CO2. Grøn CO2

stammer fra fx affaldsforbrændings-

anlæg og biogasopgraderingsanlæg

og altså ikke fra afbrænding af fossile

brændsler. Lagring af grøn CO2 på in-

dustriskala er en del af Power-to-X-vi-

sionen, da den grønne CO2 indgår som

”byggesten” i produktionen af grønne

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

brændstoffer. Gas Storage Denmark

bidrager med viden og kompetencer og

kunne på sigt være del i både at bygge,

eje og drive et CO2-undergrundslager.

Tyra-feltet

Den planlagte lukning af Tyra-feltet

og dets indvirkninger på det samlede

gassystem blev som ventet et stort fo-

kusområde ved indgangen til 2019. Gas

Storage Denmark fokuserede i årets

første måneder på at sælge al lagerka-

pacitet. Det lykkedes, og efterfølgende

blev lagrene forholdsvist hurtigt fyldte.

Den milde vinter 2018-2019 betød, at

lagrene ikke blev helt tømte, og derfor

blev de også ekstraordinært tidligt

fyldte i 2019.

Vedligehold af produktionsbrønde

Gas Storage Denmarks 21 produkti-

onsbrønde er kritiske komponenter

i gaslagerdriften. Vedligeholdet i

undergrunden er kompliceret og

risikofyldt og skal planlægges i et langt

perspektiv. Gas Storage Denmark har

et kontinuerligt fokus på at udvikle

og fastholde kompetencer til at drive

vedligehold af brøndene. Foruden

det almindelige vedligehold har Gas

Storage Denmark gennemført et stort

vedligeholdelsesprojekt med det

formål at flytte brine fra kaverne TO-6

til kaverne TO-7. Det betyder, at kapaci-

teten fra den renoverede kaverne TO-6

nu vil kunne udbydes på markedet.

Interne opgaver

Gas Storage Denmark har siden

2017 været certificeret under

ISO-55001-standarden. I 2019 blev

selskabets asset management-system

omfattende revideret, og selskabet

blev recertificeret i slutningen af året.

Selskabsstrukturen i Gas Storage

Denmark-koncernen blev ved ud-

gangen af 2019 forenklet gennem en

fusion, så koncernen fremover udgøres

af ét holdingselskab og ét driftssel-

skab. Fusionen har regnskabsmæssig

virkning per 1. januar 2019.

Som en del af den tidligere regerings

beslutning om flytning af statslige

arbejdspladser rykkede ti af Gas

Storage Denmarks medarbejdere i

2019 fra Energinets kontorer i Ballerup

til kontorfaciliteterne i Stenlille. Forud

for flytningen lå en længere planlæg-

ningsperiode, som skulle understøtte, at

flytningen forløb gnidningsfrit, og at fag-

ligheden, kompetencerne og erfaringen

blev fastholdt. Flytningen er forløbet

planmæssigt, og medarbejderne har

fundet sig til rette i de nye lokaler.

FORVENTNINGER TIL 2020

Gas Storage Denmarks opgaver

Gas Storage Denmark forventer, at

fokus i 2020 fortsat bliver på mar-

kedets håndtering af, at Tyra-feltet

ikke leverer gas. Det er afgørende for

gassystemet, at lagerkapaciteten ikke

blot sælges frem mod lagerårets start,

men at lagrene herefter også fyldes og

tømmes på hensigtsmæssig vis.

Opretholdelsen af forsyningssik-

kerheden på tværs af det samlede

gassystem er som altid den helt basale

baggrund for Gas Storage Denmarks

virke, hvorfor det naturligvis også

det kommende år vil være et stort

fokusområde.

Parallelt med den traditionelle lager-

forretning vil 2020 i særdeleshed være

kendetegnet af initiativerne inden for

den grønne omstilling, både ambitio-

nen om et brintlager i offentligt-privat

partnerskab og samarbejdet med

GEUS m.fl. om oprettelse af CO2-lager.

Gas Storage Denmarks økonomi

Gas Storage Denmark forventer i 2020

et resultat på niveau med eller lige

omkring afkastkravet på 5 % som aftalt

med ejer i statens ejerskabsdokument

for Energinet.

TOP 3 RISICI

Vedligehold af produktionsbrønde

Gas Storage Denmarks produkti-

onsbrønde er kritiske komponenter i

gaslagerdriften. Hvis integriteten af

blot en enkelt brønd kompromitteres,

kan det påvirke driftsresultatet mar-

kant. Enten fordi hændelsen påvirker

kapaciteten og følgeligt omsætningen

eller evnen til at møde indgåede aftaler,

eller fordi hændelsen kræver et større

teknisk og omkostningstungt indgreb i

brønden.

)

( '& % $

pport 019

Afsætning af gaslagerkapacitet

Gas Storage Denmark er hvert år

afhængig af, at lagerkapaciteten bliver

solgt. Såfremt lagerkapaciteten kun

bliver delvist solgt, vil det kunne have

negativ finansiel påvirkning på Gas

Storage Denmark.

Baltic Pipe

Den kommende gasledning til Polen,

Baltic Pipe, kan få en endnu ukendt

indflydelse på de danske gaslagres

forretningsmuligheder. Såfremt

Polen ikke efterspørger de forventede

mængder norsk gas, vil der være ledig

kapacitet i gasledningen, hvilket kan

påvirke prissætningen i fleksibilitets-

markedet markant i negativ retning.

SUCCES-

KRITERIER

Gas Storage Denmark driver

kritisk infrastruktur på

markedsvilkår og understøtter

blandt andet den kollektive

forsyningssikkerhed på

gasområdet. Gas Storage

Denmarks langsigtede

virke har som formål at

accelerere den grønne

omstilling under hensyntagen

til såvel den kollektive

forsyningssikkerhed, som

virksomhedsdriftens fortsatte

lønsomhed.

AF GASSEN KOMMER

PÅ EN KOLD DAG FRA

GASLAGRE

2/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

STYRING OG

LEDELSE

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

019

STYRING

OG LEDELSE

Styring og ledelse af Energinet skal udføres ud fra principperne om god

selskabsledelse og statens ejerskabspolitik.

Energinet er til for at tjene

samfundets interesser. Det

afspejles i de eksterne rammer

for virksomheden, i organisa-

tionens tilgang til ledelse samt

i den måde, hvorpå vi forvalter

vores samfundsansvar.

LEDELSE

RAMMER

LEDELSES-

STRUKTUR

KONTROL

Energinet er en selvstændig offentlig

virksomhed, som er ejet af Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet. Eje-

ren har den endelige myndighed over

virksomheden inden for de rammer,

der er fastlagt i lovgivningen, og udøver

sit ejerskab i overensstemmelse med

de retningslinjer, der er givet i lov

om Energinet, i bekendtgørelse om

økonomisk regulering af Energinet og i

statens ejerskabspolitik af 2015.

Ledelsesstruktur

Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren varetager statens ejerskab af

Energinet. Energinets ledelsesstruktur

består af bestyrelsen og direktionen.

De to organer er uafhængige af hinan-

den, og ingen personer er medlem af

dem begge.

Det er afgørende, at ejeren løbende

orienteres om virksomhedens aktuelle

drift samt de fremtidige udfordringer,

som virksomheden står overfor.

Denne orientering sker blandt andet

ved afholdelse af kvartalsvise møder

mellem klima-, energi- og forsynings-

ministeren, bestyrelsesformanden, evt.

andre bestyrelsesmedlemmer samt

direktionsmedlemmer. Dertil kommer

afholdelse af strategiseminarer, dialog

om godkendelse af større investeringer

mv.

Bestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger på ejerens

vegne den overordnede strategi og

medvirker aktivt til at udvikle virksom-

heden. Bestyrelsen fører tilsyn med

direktionens beslutninger og dispositi-

oner. Bestyrelsen består af 11 med-

lemmer, hvoraf 8 er udpeget af klima-,

energi- og forsyningsministeren, og 3

er valgt af medarbejderne.

Eksterne rammer:

• Krav fra myndigheder

og lovgivning

• Aftaler og

anbefalinger

Klima-, energi- og

forsyningsministeren

Interne kontroller:

• Målstyring

• Risikostyring

• Kontrolaktiviteter

Bestyrelse

• Revisions- og risikoudvalg

Interne rammer:

• Vedtægter for

Energinet

• Politikker og

principper

•

Certiﬁceringer og

godkendelser

• Administrations-

grundlag

Eksterne kontroller:

Direktion

• Rigsrevisor og PwC

(ekstern og intern

revision)

• Energistyrelsen

(sektortilsyn)

• Forsyningstilsynet

(økonomi og metode)

SAMFUNDS-

ANSVAR

Energinets samlede

redegørelse for samfunds-

ansvar iht. årsregnskabs-

lovens § 99 a og det under-

repræsenterede køn iht.

Årsregnskabslovens § 99 b

kan findes på

www.energinet.dk/

samfundsansvar2019.

Redegørelsen indeholder

blandt andet beskrivelser af

Energinets aktiviteter inden

for klima, arbejdsmiljø og

medarbejdertrivsel.

Organisation

A @ 98 7 65 43 1 0

Der blev afholdt 7 bestyrelsesmøder

i 2019. For at sikre, at bestyrelsen

er tilstrækkeligt velinformeret om

Energinets drift, deltager direktionen

i bestyrelsesmøderne og har taleret,

men ikke stemmeret. Direktionen

deltager dog ikke under punkter, der

er forbeholdt bestyrelsens interne

drøftelser ved møderne.

Bestyrelsens selvevaluering

Bestyrelsen har siden 2009 foretaget

en årlig selvevaluering via anonyme

spørgeskemaer, hvor der scores på

en skala fra 1-5. Selvevalueringen

omhandler emner som samarbejdet

med direktionen, bestyrelsens kompe-

tencemæssige sammensætning samt

bestyrelsens samlede indsats. I 2019

var resultatet en samlet score på 4,4,

hvilket er på samme niveau som i 2018.

I 2019 er selvevalueringen for

første gang blevet faciliteret af et

eksternt bureau, som fulgte selv-

evalueringen op med feedback til

bestyrelsesmedlemmerne

I alle årene har scoren ligget på et

meget højt niveau. Bestyrelsens

samlede kompetenceprofil dækker

følgende områder:

• Strategi og forretningsudvikling •

Virksomhedsledelse • Finans, økonomi

og risikostyring • Reguleringsforhold

• Organisationsforhold • Forbru-

gerforhold • Konkurrenceforhold •

Forskningsmiljøer • Sektorkendskab

• Energisystemer, nationalt og inter-

nationalt • Specifikt kendskab til det

danske el- og gassystem

God selskabsledelse

Selskabsledelse er et emne, som

virksomhedens bestyrelse fortløbende

behandler. God selskabsledelse er

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

en dynamisk proces, hvor ledelsen

løbende vurderer, om der er behov for

ændringer. Energinet har beskrevet

virksomhedens efterlevelse af samt

begrundelser for afvigelser fra de

danske anbefalinger for god selskabs-

ledelse (af 2013, opdateret nov. 2017) i

henhold til årsregnskabslovens § 107

b. Derudover er virksomhedens pligter

i henhold til statens ejerskabspolitik af

2015 beskrevet. Læs mere på

www.energinet.dk/Om-os/Governance/

Selskabsledelse.

Revisions- og risikoudvalg

Energinet har etableret et revisions- og

risikoudvalg for Energinet og Energi-

nets datterselskaber. Revisions- og

risikoudvalget nedsættes af Energinets

bestyrelse, ligesom medlemmerne

findes blandt Energinets bestyrelse.

Udvalget arbejder forberedende ift.

bestyrelsens opgave med at overvåge,

om virksomhedens interne kontrolsy-

stem fungerer effektivt. Udvalget har

særligt fokus på koncernens risikosty-

ring, regnskabsprocesser, samt IT- og

cybersikkerhed. Udvalget håndterer

også henvendelser fra Energinets

whistleblower-ordning.

Revisions- og risikoudvalget trådte i

kraft per 1. september 2018, og dets

medlemmer er: Marianne Sørensen

(formand), Hans Duus Jørgensen og

Lars Clausen. Udvalget mødes 4-6 gan-

ge om året, hvoraf det ene møde sær-

ligt fokuserer på Energinets risikoprofil

og -styring. Til støtte for udvalgets

arbejde er der etableret en uafhængig

koncernintern revisionsfunktion, hvor

koncernintern revisionschef ansættes

af bestyrelsen.

Informationssikkerhed

Strategi og styring

Nationalt har Energinet i 2019 deltaget

i både styregruppe og arbejdsgruppe

omkring implementering af den

vedtagne delstrategi for cyber- og

informationssikkerhed for energisekto-

rerne. Arbejdet foregår i tæt samarbej-

de med Energistyrelsen og en række

interessenter fra energisektorerne og

fortsætter i 2020. I løbet af 2019 har

Energinet bragt den nye struktur til

styring af compliance i koncernen med

princippet om ”three lines of defense”

godt i spil. Den organisatoriske

struktur sikrer en tydelig rolle- og

ansvarsfordeling og fornøden funkti-

onsadskillelse mellem de organisato-

riske enheder. Energinet har arbejdet

med at styrke modenheden for styring

af informationssikkerhed. Målet er, at

informationssikkerhed på forsynings-

kritiske IT-systemer øges og fastholdes

på niveau 4,0 på CMMI-skalaen i 2020.

(Skalaen går fra 1-5). Dette er vigtigt,

da Energinet forvalter et væsentligt

samfundsansvar for forsyningssik-

kerhed. Energinet har i de senere år

forbedret informationssikkerheden,

som måles efter en anerkendt skala for

procesmodenhed. Således er infor-

mationssikkerheden forbedret fra 3,1

på CMMI-skalaen i 2016 til 4,0 i 2019.

Energinet vurderer, at det primært er

automatisering og effektivisering af

kontrolmiljøet for cyber- og informa-

tionssikkerhed, øget anvendelse af

risikostyring på tværs af forretnings-

områder og projekter samt kulturel

forankring, som skal bidrage til at

fastholde målet på 4,0. Dette beskrives

i Energinets kommende strategi for

cyber- og informationssikkerhed.

Teknik

Energinet har implementeret en række

forbedringer og tekniske foranstalt-

ninger for derved at øge robustheden

overfor cyberangreb, herunder

nye driftsmodeller, endnu højere

beskyttelsesniveau på stationer og

anlæg, forbedring og automatisering

af kontroller med specielt fokus på

adgangsstyring og projekter og øget

indsigt i sårbarheder i IT-systemer

og IT-infrastruktur. Der har ligeledes

været en stor arbejdsindsats omkring

implementering og forbedring af krav

fra bekendtgørelse nr. 820 (Bekendt-

gørelse om IT-beredskab for el- og

naturgassektorerne), herunder såvel

implementering og test af tekniske

løsninger til test af IT-beredskabet

omkring IT-beredskabet, men også

øvelser sammen den øvrige energi-

sektor. Dermed er Energinet i stand til

at modtage og dele viden om cyberan-

greb hurtigt og effektivt på tværs.

Direktionsaflønning

DKK MIO.

Årlig basisløn

Udbetalt

basisløn i 2019 pension i 2019

Udbetalte andre

ydelser i 2019*

Samlet

udbetalt løn udbetalt løn

i 2019

i 2018

Thomas Egebo

Torben Glar Nielsen

Torben Thyregod

Koncerndirektionen i alt

3,2

2,1

3,1

8,4

3,1

2,0

3,1

8,2

*Værdien af fri bil og telefon er indeholdt i ”andre ydelser” for alle tre koncerndirektører.

**Torben Glar Nielsen ﬁk fastholdelsesbonus i 2019. Bonussen havde til formål at fastholde Torben Glar Nielsen i en periode, hvor mange

infrastrukturprojekter skulle igangsættes og planlægges.

*** Thomas Egebo blev ansat den 24. april 2018, hvilket forklarer forskellen i udbetalt løn mellem 2018 og 2019.

Interessentforum honorar

TDKK

Årligt honorar

Udbetalt 2019

Formand

Øvrige 24 medlemmer

Interessentforums i alt

Revisions- og risikoudvalgets honorar

TDKK

Årligt honorar

Udbetalt 2019

Formand

Øvrige 2 medlemmer

Revisions- og risikoudvalget i alt

Bestyrelsens honorar

TDKK

Årligt honorar

Udbetalt 2019

GLOBAL COMPACT

Energinet køber årligt produkter

og tjenesteydelser for mere

end DKK 2 milliarder kroner,

og en del af disse indkøb sker

på internationale markeder.

Gennem samfundsansvarlige

indkøb ønsker vi at medvirke

til, at FN’s Global Compact

respekteres. Derfor har vi

udarbejdet et etisk regelsæt for

leverandører, som indebærer, at

de forpligter sig til at leve op til

principperne i Global Compact.

Formand

Øvrige 10 medlemmer

Bestyrelsen i alt

Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncerndirektørernes aﬂønning, som derefter skal godkendes af bestyrelsen. Aﬂønningen

sammenholders hvert år med niveauet i tilsvarende stillinger i større danske virksomheder.

Honoraret til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag. Vederlaget fastsættes af virksomhedens ejer.

Formanden for Interessentforum modtager et årligt honorar. Øvrige medlemmer honoreres ikke, men får rejsegodtgørelse efter regning.

R Q PI H GF ED C B

c b a ` Y X W VU T S

019

0,4

0,3

0,0

0,7

0,2

0,3**

0,2

0,7

3,7

2,6

3,3

9,6

2,4 ***

2,6

3,2

8,2

190

505

1.580

2.085

505

1.525

2.030

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

FORMAND

LARS BARFOED

Tidl. folketingsmedlem

og minister, 62 år.

Public affairs direktør i

kommunikationsfirmaet

Primetime.

Indtrådt som

ministerudpeget den

11. september 2017,

genudpeget den 1. maj

2018.

Udpegningsperioden

udløber den 30. april

2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand

i Danmarks

Underholdnings-

orkester A/S

• Direktion i

Copenhagen

Counsellors Group

ApS

HANS DUUS

JØRGENSEN

Tidl. direktør, 66 år.

Indtrådt som

ministerudpeget

den 17. maj 2016,

genudpeget den 1. maj

2018.

Udpegningsperioden

udløber den 30. april

2020.

Medlem af

bestyrelsens revisions-

og risikoudvalg fra den

1. september 2018

Øvrige ledelseshverv:

• Direktion og

bestyrelse i Kirkelte

ApS

LARS ERIK

CLAUSEN

Direktør, 60 år.

Indtrådt som

ministerudpeget den

17. maj 2016, genud-

peget den 1. maj 2018

Udpegningsperioden

udløber den

30. april 2020.

Medlem af

bestyrelsens revisions-

og risikoudvalg fra den

17. september 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem

i Ellevio AB,

Stockholm, Sverige

• Direktion og

bestyrelse i Clausen

Consulting og

Clausen Energy

Invest

• Senior advisor

QVARTZ,

Management

Consultancy

• Senior advisor

OMERS

Infrastructure

Europe Ltd.

MARIANNE

SØRENSEN

HENRIKSEN

Group CFO, 55 år,

Rambøll Gruppen A/S.

Indtrådt som

ministerudpeget den

1. maj 2018.

Udpegningsperioden

udløber den 30. april

2020.

Medlem af bestyrelsens

revisions- og risiko-

udvalg fra den 1.

september 2018,

formand for udvalget fra

den 17. september 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i

Rambøll Danmark A/S

• Bestyrelsesmedlem i

Rambøll Management

Consulting A/S

samt i en række

datterselskaber i

Rambøll Gruppen A/S

• Næstformand i

Henning Larsen

Architects A/S

• Bestyrelsesmedlem

i Udviklingsselskabet

By & Havn I/S

• Bestyrelsesmedlem

i Copenhagen Malmø

Port AB

NANA BULE

SEJBÆK

Administrerende

direktør, 42 år, Microsoft

Danmark & Island.

Indtrådt som

ministerudpeget den 1.

maj 2018.

Udpegningsperioden

udløber den 30. april

2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i

Arla Group A/S

• Bestyrelsesmedlem

i Dansk Industri

(Hovedbestyrelsen)

NIELS

FREDERIK

BERGH-

HANSEN

Tidl. direktør, 71 år.

Indtrådt som

ministerudpeget

den 17. maj 2016,

genudpeget den

1. maj 2018.

Udpegningsperioden

udløber den 30. april

2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i

Aabenraa Havn

• Bestyrelsesmedlem

i Meldgaard Holding

A/S samt i en række

datterselskaber

heraf.

SØREN

MARINUS

SØRENSEN

Adjunkt, 56 år. Institut

for Forretningsudvikling

og Teknologi, Aarhus

Universitet.

Indtrådt som

ministerudpeget den

1. maj 2018.

Udpegningsperioden

udløber den

30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

JAKOB BRUUN

ANDERSEN

Gruppeleder, 47 år,

Asset Optimering

i Energinet

Eltransmission A/S.

Indtrådt som

medarbejdervalgt den

24. august 2019.

Valgperioden udløber

den 23. august 2023.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem,

Strandmølleskolen

Assens

BESTYRELSE

Bestyrelsen fastlægger på ejerens

vegne den overordnede strategi og

medvirker aktivt til at udvikle virksom-

heden. Bestyrelsen fører tilsyn med

koncerndirektionens dispositioner.

Bestyrelsen består af 11 medlem-

mer, hvoraf 8 er udpeget af energi-,

forsynings- og klimaministeren, og 3

er valgt af medarbejderne. Medarbej-

dervalgte medlemmer af bestyrelsen

vælges for 4 år ad gangen og har

samme rettigheder, pligter og ansvar

som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens samlede kompetencepro-

fil dækker følgende områder:

• Strategi og forretningsudvikling

• Virksomhedsledelse

• Finans, økonomi og risikostyring

•

Reguleringsforhold

Organisationsforhold

Forbrugerforhold

Konkurrenceforhold

Forskningsmiljøer

• Sektorkendskab

• Energisystemer, nationalt og

internationalt

• Specifikt kendskab til det danske

el- og gassystem

t s rq p ih gf e d

y xw v u

019

LENE FABRICIUS

HANSEN

Driftstilsynsførende, 60

år, Evida Service Nord

A/S.

Indtrådt som

medarbejdervalgt den

24. august 2019.

Valgperioden udløber

den 23. august 2023.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

RASMUS

THOMSEN

INGSTRUP

Energipolitisk

seniorrådgiver, 35 år.

Innovation, Energinet.

Indtrådt som

medarbejdervalgt den

24. august 2019.

Valgperioden udløber

den 23. august 2023.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem

Fonden DGI-Huset I

Nordkraft

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

ADMINISTRERENDE

DIREKTØR, CEO

THOMAS ALS EGEBO

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 3

af Energinets helejede

datterselskaber

FINANSDIREKTØR, CFO

TORBEN THYREGOD

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 9

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i 1

af Energinets helejede

datterselskaber

• Direktion og/eller bestyrelse

i Torben Thyregod Holding

ApS og dettes datterselskaber

samt i Grapevine ApS

DIREKTION

Direktionen varetager virksomhedens daglige ledelse i

overensstemmelse med de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastlægger.

k j i h g f e d

018

TEKNISK DIREKTØR, CTO

TORBEN GLAR NIELSEN

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 3

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i 7

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i Fonden

Lindoe Offshore Renewables

Center

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Energinet har følgeskab af et

interessentforum, som består

af 25 eksterne repræsentanter

fra el-, gas- og varmesektoren,

interesseorganisationer og

forskningsmiljøer. Energinets

interessentforum er en lov-

pligtig del af virksomhedens

styring.

z y x w v u q on m l

019

INTERESSENTFORUM

Medlemmer af forummet udpeges af

Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren efter indstilling fra en række

organisationer. Forummet spiller en

afgørende rolle i at sikre, at Energinets

overordnede planlægning tager hensyn

til energibranchen og samfundets ud-

fordringer. Interessentforum udpeges

for to år ad gangen. Forummet har

ingen beslutningskompetence, men

afgiver udtalelser til Energinets ledelse

om virksomhedens overordnede

strategier og planer med henblik på at

understøtte driften af virksomheden.

Forummet mødes to gange om året til

heldagsmøder. Interessentforum har i

2019 afgivet to udtalelser til Energinets

ledelse blandt andet med fokus på

følgende anbefalinger:

• Interessentforum understreger

behovet for, at Energinet gør sig

yderligere umage med en god

borgerdialog, bidrager mere tydeligt

til den offentlige debat og i øvrigt

videreudvikler arbejdet med at

optræde transparent om værdien af

Energinets aktiviteter.

• Interessentforum tager Energinets

behov for at øge tariffen med 21 %

til efterretning og understreger i

den forbindelse betydningen af et

løbende og systematisk fokus på

effektiviseringer, så de samlede om-

kostninger for forbrugerne holdes så

lave som muligt. Interessentforum

efterspørger i den sammenhæng en

større transparens samt tidligere

udmeldinger om kommende tarif-

stigninger, herunder konsekvenser

for forskellige forbrugsgrupper.

• Interessentforum har drøftet

sektorkobling og tager godt imod

Energinets analyse af muligheder

og potentialer i ”Power-to-X”, og

brugen af den grønne strøm til nye

brændstoffer.

• Interessentforum har også drøftet

Energinets strategi "Nye vinde".

Interessentforum anerkender

Energinets muligheder for at bidrage

til den grønne omstilling af det

danske samfund og prioriteringen af

at facilitere potentialerne indenfor

sektorkobling, storskala havvind, sol

og vind på markedsvilkår og samar-

bejde med samfundet. Der er behov

for en præcisering af Energinets

faciliterende rolle.

• Interessentforum hilser priorite-

ringerne i strategien velkomne. I

arbejdet med at udmønte strategien

opfordres Energinet dog til at være

opmærksom på snitfladen til

andre aktører, så markedet bringes

effektivt i spil. Danmark står overfor

en kraftig stigning i ny sol- og

vindenergi, der kommer på markeds-

vilkår. Her skal Energinet have fokus

på at understøtte nye markedsløs-

ninger, herunder arbejde på at sikre

prissignaler. Energinet bør i den

forbindelse undersøge muligheden

for etablering af flere priszoner eller

anden prisdifferentiering.

• Med stigende mængder sol og vind

på markedsvilkår gøres opgaven

med at fremskrive og planlægge

udviklingen af elnettet mere van-

skelig. Dette vil kunne føre til enten

over- eller underinvesteringer i

infrastrukturen, og Interessentforum

mener derfor, at det er afgørende

med en regulering af investeringsbe-

slutninger, der muliggør høj agilitet

i processen, så der kan reageres

fleksibelt på nye behov.

INTERESSENTFORUM

FORMAND

BIRTE HOLST JØRGENSEN

MEDLEMMER

MIE PREHN NYEGAARD

Konsulent, Dansk Energi

BENEDIKTE FOGH LARSEN

Konsulent, Dansk Energi

JULIE STAROSTKA

Teamleder, cand.oecon, Dansk Energi

PER G. KRISTENSEN

Chef for forretningsudvikling, Dansk

Gasteknisk Center

MARIA HOLM BOHSEN

Konsulent, Dansk Energi

FRANK ROSAGER

Direktør, Foreningen Biogasbranchen

KIM MORTENSEN

Direktør, Dansk Fjernvarme

ERIK NØRREGAARD HANSEN

Direktør, Foreningen Danske

Kraftvarmeværker

CAMILLA HOLBECH

Vicedirektør, Wind Denmark

ALLAN KJERSGAARD

Specialkonsulent, Dansk

Affaldsforening

JETTE MILLER

Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

RIKKE LYSBERG BERNBOM

Chefkonsulent, Dansk Industri

ANDERS PLEJDRUP HOUMØLLER

Sekretær, Foreningen for Slutbrugere

af Energi

JENS ASTRUP MADSEN

Chefkonsulent, energichef, Landbrug &

Fødevarer

HENRIK LILJA

Chefkonsulent, SMVdanmark

MARTIN SALAMON

Cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

NILS OVE

Vicedirektør, Aalborg Service, Aalborg

Forsyning

MOGENS ERIKSEN

Afdelingsformand, TL SydØst

DORTE GRINDERSLEV

Chefkonsulent, De Økonomiske Råd

JACOB ØSTERGAARD

Professor, centerleder, Institut for

Elektroteknologi, DTU ELEKTRO

METTE ASMILD

Professor, Institut for Produktion,

Markeder og Politik, Københavns

Universitet

BIRGITTE EGELUND OLSEN

Professor, ph.d., cand.jur., Juridisk In-

stitut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

PETER BIRCH SØRENSEN

Professor, Økonomisk Institut, Køben-

havns Universitet

GUNNAR BOYE OLESEN

Politisk koordinator, civilingeniør,

VedvarendeEnergi

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

ÅRS-

REGNSKAB

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

REGNSKABS-

BERETNING

Energinets indtægter stammer primært fra tari er, som opkræves fra

forbrugerne, og som er underlagt særlig lovgivning og tilsyn.

Virksomhedens indtægter

stammer primært fra tariffer,

der betales af forbrugerne, og

som er underlagt særlig lovgiv-

ning og tilsyn. Regnskabet og

noter er udarbejdet fra disse

principper.

REGNSKABSBERETNING

TSO-EL

Energinet

Eltransmission A/S

Energinet

Elsystemansvar A/S

Energinet

DataHub A/S

TSO-GAS

Energinet

Gas TSO A/S

GAS STORAGE

DENMARK*

Gas Storage

Denmark A/S

OPHØRENDE

AKTIVITET*

Evida Service

Syd A/S

Evida Service

Nord A/S

Evida Syd A/S

Evida Fyn A/S

Evida Nord A/S

Dansk Gasteknisk

Center A/S

Energinet Teknik

og Anlæg A/S**

ØVRIGE

Energinet SOV

Energinet Teknik

og Anlæg A/S

Energinet

Forretningsservice

A/S

Energinet Associated

Activities A/S

Energinets TSO-aktiviteter er underlagt

et økonomisk hvile i sig selv-princip

for alle tariffer. Årets resultat for disse

aktiviteter består derfor alene af en

lovbestemt forrentning af grundkapita-

len samt øvrige reguleringer, som ikke

kan indregnes i førstkommende års

tariffer. Midlertidige forskelle mellem

de opkrævede indtægter og de afholdte

omkostninger betragtes som tilgode-

havender hos eller gæld til forbrugerne

– også kaldet over-/underdækning – og

vil derfor ikke påvirke årets resultat,

men korrigeres under en særlig linje i

resultatopgørelsen.

Øvrige reguleringer, som ikke indreg-

nes direkte i over-/underdækningen,

er typisk regnskabsmæssige poster

med en længere tidshorisont for

indregning, eksempelvis henlagte

flaskehalsindtægter og forskydning

mellem udskudt og betalbar skat. Disse

poster vil typisk også udlignes, men

over en noget længere og ofte ube-

stemmelig tidshorisont på tidspunktet

for regnskabsaflæggelsen, hvorfor

disse reserveres på egenkapitalen og

dermed påvirker resultatet.

Den nuværende regulering er

forventeligt gældende til og med

2021, hvorefter den erstattes af en

**Den andel af selskabet som omfatter ophørende aktivitet i relation til, at Evida overdrages til Finansministeriet i løbet af 2020.

I regnskabet opgør Energinet indtægter og omkostninger pr. ovenstående fem regnskabsområder.

ÅRETS RESULTAT

DKK MIO.

BALANCESUM

DKK MIA.

UNDERDÆKNING

DKK MIO.

UNDERDÆKNING

Tilgodehavende hos forbrugerne

For lidt

opkrævet

-47

2018: 54

Årets resultat er

tilfredsstillende.

2018: 47

Balancesummen er øget primært

som følge af anlægsinvesteringer.

314

2018: 67 UNDERDÆKNING

Den akkumulerede underdækning

pr. 31. december 2019 er DKK 273

mio. mod en akkumulerede

overdækning DKK -176 mio. i 2018.

INDTÆGTER

OMKOSTNINGER

~ } | {

s p

019

indtægtsrammeregulering, hvor

Energinets økonomi underlægges

økonomiske rammer, som samtidig

kan medføre et over- eller underskud,

afhængig af Energinets evne til at

agere indenfor disse.

Resultatet af Gasdistribution, Gas

Storage Denmark og de øvrige

aktiviteter har ikke samme bindinger,

som resultatet fra TSO-aktiviteterne.

Gasdistribution er underlagt en økono-

misk indtægtsramme, som muliggør et

over- eller underskud, som er betinget

af, om forretningsenheden afholder

færre eller flere omkostninger end en

fastsat og reguleret ramme. Resultatet

fra Gas Storage Denmark og de øvrige

aktiviteter kan betragtes som kommer-

cielle overskud og er ikke underlagt

særlig økonomisk regulering.

Energinets to serviceselskaber (Ener-

ginet Forretningsservice og Energinet

Teknik og Anlæg) indgår under øvrige

aktiviteter, og al samhandel mellem

disse, og koncernens øvrige selskaber

sker på markedsvilkår. Omkostninger

til koncernstabe fordeles til dattersel-

skaberne fra moderselskabet ud fra

ressourcetræk. Aktiviteterne i koncern-

stabene er i årsrapporten ligeledes

præsenteret under øvrige aktiviteter.

OVERDÆKNING

Gæld til forbrugerne

For meget

opkrævet

INDTÆGTER

OMKOSTNINGER

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

En væsentlig ændring i 2019 er

Energinets overtagelse af HMN GasNet,

hvorefter Energinet nu ejer det fulde

gasdistributionsnet i Danmark. Aktivi-

teterne er overtaget pr. 31. marts 2019.

Gasdistributionsaktiviteterne drives i

dag samlet under navnet Evida.

Det er besluttet, at Evida-koncernen

skal afhændes til Finansministeriet

i løbet af 2020. Der er indledt en

salgsproces med baggrund i Folketin-

gets godkendelse heraf og en efterføl-

gende tilladelse fra Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet dateret den 5.

december 2019. Med baggrund heri

er Evida præsenteret som ophørende

aktivitet i årsrapporten for 2019. Salget

omfatter også et holdingselskab og

de tilhørende serviceselskaber, som

ligeledes præsenteres som ophørende

aktiviteter.

Koncernresultat for 2019

Det regnskabsmæssige resultat

for 2019 viser for de kommercielle

aktiviteter et overskud på DKK 126

millioner kroner efter skat, mens

Energinets hvile i sig selv-aktiviteter

viser et underskud på DKK 172 milli-

oner kroner efter skat. Underskuddet

skyldes primært en folketingsbeslut-

ning i forbindelse med Energiforliget

fra 2012, hvor tilbagebetalingen af

flaskehalsindtægter til forbrugerne

blev fremskyndet. Koncernresultatet

for 2019, der er et underskud på

DKK 47 millioner kroner, anses for

tilfredsstillende. De ophørende aktivite-

ter påvirker resultatet positiv med DKK

22 millioner kroner.

Resultaterne for Energinets aktiviteter

er kommenteret nedenfor.

TSO-EL

TSO-EL er opdelt i tre datterselskaber

med hvert sit ansvarsområde, egen

bestyrelse og økonomiske mål og

opfølgning. Der henvises til ledelsesbe-

retningen, hvor den i 2019 etablerede

og mere markante opdeling mellem

Energinet Elsystemansvar og Energi-

net Eltransmission er præciseret med

blandt andet en tydeligere beslutnings-

proces for investeringer mellem de to

selskaber. Det tredje EL-TSO-selskab

er Energinet DataHub.

Energinets omkostninger til aktiviteter-

ne under TSO-EL dækkes primært af

de opkrævede net- og systemtariffer.

De tre datterselskaber præsenteres

som en samlet aktivitet i årsrapporten,

da blandt andet net- og systemtariffen

opkræves af Energinet Elsystemansvar

og efterfølgende fordeles til Energinet

Eltransmission og Energinet DataHub,

indtil Energinet overgår til en ny og

opdelt økonomisk regulering. Forvent-

ningen er, at selskaberne fra 2022

vil blive omfattet af en ny regulering,

hvor indtægtsrammer erstatter den

nuværende hvile i sig selv-regulering.

Resultatet for 2019 udgør et underskud

på DKK 178 millioner kroner efter skat.

Underskuddet skyldes, som nævnt

primært en folketingsbeslutning i

forbindelse med Energiforliget fra

2012, hvor tilbagebetalingen af fla-

skehalsindtægter til forbrugerne blev

fremskyndet.

Reguleringen af TSO-EL betyder, at det

økonomiske resultat i højere grad skal

læses i over-/underdækningen end af

bundlinjen i datterselskaberne. I 2019

er der realiseret en underdækning på

DKK 288 millioner kroner, hvilket pri-

mært kan henføres til en række større

skader i eltransmissionsnettet samt

lavere realiserede flaskehalsindtægter

i elsystemansvar. Skaderne påvirker

med DKK 228 millioner kroner, hvor

2018 ikke var påvirket økonomisk af

større skader.

Resultatet måles også ud fra en række

KPI’er, som er afspejlet som i Energi-

nets overordnede virksomhedsmål.

Virksomhedsmålene for EL-TSO’en kan

særligt henføres til forsyningssikker-

hed og effektivitet. Der er opstillet mål

for driftsomkostninger (OPEX), som

realiseres bedre end target, hvor der

realiseres et omkostningsniveau på

indeks 87 mod et target på indeks 88.

Det tilsvarende mål for investeringer

(CAPEX) realiseres 9 indeks bedre end

target.

Forbrugernes samlede gæld (under-

dækning) udgør pr. 31. december 2019

DKK 323 millioner kroner. Der sker en

indregning af disse i tarifferne i 2020,

hvilket blandt andet er grund til en

tarifstigning fra 8,0 til 9,7 øre pr. kWh.

Det svarer til en prisstigning på 21 %

sammenlignet med tariffen for 2019.

Der er i 2019 investeret i alt DKK

3.254 millioner kroner, hvoraf de DKK

2.510 millioner kroner er investeret i

eltransmissionsnettet. Investeringer

i udlandsforbindelserne til Holland

(COBRAcable) og Tyskland (Kriegers

Flak), reinvesteringer i 132/150 kV-net-

tet og tilslutning af kystnære møller

udgør hovedparten af de afholdte

investeringer. Det er således primært

investeringer, som er med til at sikre

værdien af den grønne omstilling, som

gennemføres, men også investeringer

som er med til at sikre forsyningen de

steder, hvor anlæggene er aldrende,

blandt andet i København.

Resultatet for 2019 vurderes at være

tilfredsstillende med baggrund i, at

underdækningen på DKK 288 millioner

kroner i høj grad kan henføres til

særlige poster og dermed ikke kan

anses som en del af den ordinære drift.

Samtidig er opfyldelsen af target i virk-

somhedsmål ligeledes tilfredsstillende.

TSO-GAS

I modsætning til TSO-EL er TSO-GAS

kun understøttet med et datterselskab,

Energinet Gas TSO, som i 2019 kom ud

med et overskud på DKK 6 millioner

kroner efter skat. Reguleringen af TSO-

GAS betyder i lighed med TSO-EL, at

det økonomiske resultat i højere grad

skal læses i over-/underdækningen

end af bundlinjen i selskabet.

Energinets afholdte omkostninger til

TSO-GAS dækkes hovedsageligt af de

opkrævede tariffer for transport og

nødforsyning. I 2019 er der realiseret

en underdækning på DKK 26 millioner

kroner, hvilket primært skyldes højere

forbrug i 2019 samt en værdiregulering

af lagerbeholdningen og nogle kor-

rektioner afledt af tariffastsættelsen.

Den samlede gæld til forbrugerne

udgør per 31. december 2019 DKK 50

millioner kroner. Beløbet er indregnet

i tarifferne for 2019/2020 og forventes

afviklet inden udgangen af 2021.

Resultatet måles også ud fra en række

KPI’er, som er afspejlet som i Energi-

nets overordnede virksomhedsmål.

Virksomhedsmålene for Energinet

GAS-TSO kan særligt henføres til

forsyningssikkerhed og effektivitet. Der

er opstillet mål for driftsomkostninger

(OPEX), som realiseres bedre end

target, hvor der realiseres et omkost-

ningsniveau på indeks 94 mod et target

på indeks 97.

Energinet Gas TSO har investeret

for i alt DKK 462 millioner kroner i

2019, hvor hovedparten kan henføres

til etablering af Baltic Pipe (gasfor-

bindelse fra Polen til Norge). Dertil

kommer køb af anlægsgas for DKK

70 millioner kroner, som følge af

behovet for særligt beredskab under

Tyra-nedlukningen.

Resultatet for 2019 vurderes at være

tilfredsstillende.

Evida - Gasdistribution

Omkostninger i Gasdistribution dækkes

hovedsageligt af de opkrævede tariffer

for transport. Det regnskabsmæssige

resultat udgør DKK 17 millioner kroner

efter skat og anses som værende

tilfredsstillende, særligt set i lyset af at

der er afholdt væsentlige omkostninger

til opkøb af HMN GasNet (senere Evida

Nord) og den begyndende integra-

tion og efterfølgende salg af de tre

gasdistributionsselskaber.

I forhold til effektivitet har Evida to

virksomhedsmål på henholdsvis

afkast og soliditet. Target er fastsat

med baggrund i de aktiviteter, som

Energinet ejede i 2018 og omfatter ikke

HMN-overdragelsen. Begge mål ses

opfyldt.

HMN GasNets aktiviteter indgår, som

nævnt ovenfor, kun fra overtagelsen

pr. 31. marts 2019. Evida er sammen

med de aktiviteter i Energinet Teknik

og Anlæg, som forventes afhændet til

Finansministeriet præsenteret som

ophørende aktiviteter. De bidrager med

henholdsvis DKK 17 millioner kroner og

DKK 5 millioner kroner til det samlede

resultat på DKK 22 millioner kroner for

de ophørende aktiviteter.

Resultatet for 2019 vurderes at være

tilfredsstillende.

Gas Storage Denmark

Gas Storage Denmark driver begge

danske naturgaslagre i Danmark og

sælger lager- og fleksibilitetsydelser

på det nordvesteuropæiske marked.

Selskabet drives på kommercielle

vilkår, og kapaciteten sælges typisk på

auktioner, som afholdes frem til maj

måned. Al kapacitet blev udsolgt, og

auktionerne blev gennemført i over-

ensstemmelse med forventningerne

til årets salg. Efterfølgende salg af

merydelser har forbedret resultatet

ud over forventningerne. Det regn-

skabsmæssige resultat udgør DKK 82

millioner kroner. Årets resultat betyder,

at virksomhedsmålene for afkast og

soliditet ses opfyldt for 2019.

EVIDAS AKTIVITETER

Evida Nord

Evida Syd

Evida Fyn

Gasdistributionsaktiviteter – Geografisk fordeling og antal kunder i % pr. selskab

019

s p

t 019

Resultatet for 2019 vurderes at være

særdeles tilfredsstillende.

Øvrige aktiviteter

De øvrige aktiviteter realiserer et

underskud på DKK 27 millioner kroner

i 2019.

Forventninger til 2020

Energinet forventer i 2020 et omkost-

nings- og investeringsniveau, som er

højere end i 2019 for de fortsættende

aktiviteter (ekskl. Evida), og der forven-

tes et resultat på DKK 0. Resultatet er

som følge af den særlige regulering

behæftet med en vis usikkerhed,

hvorfor det kan afvige med +/- DKK

100 millioner kroner Denne forventning

tager udgangspunkt i de nuværende

forretningsaktiviteter (ekskl. Evida).

Begivenheder efter regnskabsårets

afslutning

Der er ikke indtruffet begivenheder

efter regnskabsårets udløb, som på-

virker det retvisende billede af koncer-

nens og modervirksomhedens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31.

december 2019 samt af resultatet af

koncernens og modervirksomhedens

aktiviteter.

Energinet følger regeringens anvis-

ninger om hjemmearbejde m.v. for at

mindske spredningen af Corona-virus.

Til trods for virksomhedens gode

rammer for online-møder og arbejde

kan det for indeværende medføre

en mindskelse af den generelle

produktivitet, herunder fremdriften af

blandt andet Energinets investeringer.

Mindskelsen af den generelle produk-

tivitet mv. vurderes ikke at være så

omfattende, at det i væsentlig grad

påvirker Energinets økonomi. Det skal

ses i lyset af, at Energinet udfører en

væsentlig samfundsopgave og har

et betydeligt likviditetsberedskab.

Desuden, at Energinet er underlagt

en regulering, som sikrer mulighed

for opkrævning af langt hovedparten

af koncernens omkostninger, ligesom

virksomheden opererer med længe-

revarende kontrakter på en række

områder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Resultatopgørelse

KONCERN

RESULTATOPGØRELSE FOR

for koncern

Note

DKK millioner

Tarifindtægter, TSO-EL

Tarifindtægter, TSO-GAS

Tarifindtægter, Evida

Indtægter fra udlandsforbindelser

Balancering

Kommerciel omsætning

Øvrig omsætning

Omsætning

Over-/underdækning *

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i associerede virksomheder

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat af fortsættende aktiviteter

Resultat af ophørende aktiviteter

Årets resultat efter ophørende aktiviteter

*) - = overdækning og + = underdækning

2019

2.652

538

628

349

4.274

314

4.625

479

-2.140

-837

-2.498

-1.859

268

-370

-78

-69

-47

2018

2.683

402

741

603

224

196

4.905

144

5.120

436

-2.117

-915

-2.596

-2.066

458

-415

-29

¬ «

ª© ¨ §¦ ¥¤ £ ¢

· ¶ µ ´ ³ ² ± °¯ ®

019

018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

BALANCE FOR KONCERN

Note

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Licenser

Udviklingsprojekter

Balance for koncern

2019

106

197

456

164

923

496

35.919

1.400

162

4.082

42.059

43.036

107

824

315

371

120

1.653

498

6.887

9.145

52.181

2018

471

221

714

104

1.510

DKK millioner

Note

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Virksomhedssammenslutninger

Egenkapital

Honorarer til ekstern og intern revisor

Grundkapital

Nærtstående parter

af grundkapital

Konsolidering

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte reetableringsforpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Periodeafgrænsningsposter

Leasingforpligtelser

Overdækning

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter

Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser

Gæld, erhvervsobligationer

Gæld til kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Selskabsskat

Overdækning

Anden gæld

Forpligtelser vedrørende ophørende aktiviteter

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse og forudbetalinger

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Lagerbeholdninger

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Tilgodehavender fra associerede selskaber

Andre tilgodehavender

Tilgodehavende selskabsskat

Underdækning

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Aktiver vedrørende ophørende aktiviteter

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

502

32.917

1.462

198

7.193

42.272

43.826

107

1.245

625

142

217

2.229

845

3.181

47.007

Segment note

Resultatdisponering

Afledte finansielle instrumenter

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Begivenheder efter balancedagen

Virksomhedssammenslutninger

Honorar til eksterne revisor

Nærtstående parter

KONCERN V06

×Ö Õ ÔÓ ÒÑ Ð Ï

À¿ ¾ �½¼ »º ¹ ¸

ä ã â á à ß Þ ÝÜ Û Ú

Î Í Ì Ë Ê É È ÇÆ Ä Ã

018

2019

3.157

1.265

1.030

5.452

2018

3.157

1.223

1.130

5.510

3.367

5.035

8.402

3.634

4.105

7.739

30.508

794

31.321

2.228

992

418

3.244

7.006

38.327

52.181

29.410

882

184

30.502

597

291

546

840

134

764

3.256

33.758

47.007

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

EGENKAPITALOPGØRELSE FOR KONCERN

Grundka-

pital

3.157

Konsoli-

dering af

grundka-

pital

1.223

Andre re-

server*

1.130

-89

-24

3.157

1.265

1.030

Egenkapitalopgørelse for koncernen

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR KONCERN

Note

DKK millioner

Årets resultat før finansielle poster

I alt

5.510

-47

-24

5.452

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Øvrige poster af ikke monetær karakter (værdiregulering mv.)

Ændring i arbejdskapital

Ændring i akkumuleret over-/underdækning

Pengestrømme fra drift før finansielle poster og betalt skat

Renteindbetalinger

Renteudbetalinger

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra driftsaktivitet i ophørende aktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Investering i immaterielle anlægsaktiver

Investering i materielle anlægsaktiver

Investering i finansielle anlægsaktiver

Salg af materielle anlægsaktiver

Køb af virksomheder

Udbytte

Pengestrømme fra investeringsaktivitet i ophørende aktivitet

2019

268

1.859

266

-314

2.117

-508

-37

997

2.580

-251

-3.003

-16

-1.690

-327

-5.284

3.826

-588

-291

-44

2.903

199

299

498

2018

458

2.066

-67

2.556

-586

-114

1.878

-226

-3.600

-189

-3.986

3.173

-779

-88

2.306

198

101

299

Pengestrømsopgørelse for koncern

DKK millioner

Egenkapital 31. december 2018

Årets resultat

Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo

Egenkapital 31. december 2019

DKK millioner

Henlagte flaksehalsindtægter

Henlagte EU-tilskud

Reetableringsforpligtelse

Resultat af kommercielle aktiviteter

Reservation af udskudt skat

Værdiregulering af finansielle instrumenter mv.

Andre reserver 31. december

20192019

333

1.005

-160

-355

351

-144

1.030

20182018

562

996

-143

-479

393

-199

1.130

DKK millioner

Specifikation af henlagte flaskehalsindtægter

Henlagte flaskehalsindtægter 1. januar

Årets henlæggelse

Årets kapitalisering

Årets tilbageførsel jf. billiggørelsestiltag

Årets tilbageførsel jf. Storebæltsforbindelsen

Årets tilbageførsel jf. Skagerrak 4

Årets skat

Henlagte flaskehalsindtægter 31. december

*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes.

20192019

562

-222

-40

-37

333

20120188

785

-229

-40

-37

562

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Provenue ved langfristet låneoptagelse

Afdrag på langfristede lån

Netto indfrielse/låneoptagelse af kortfristet lån

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i ophørende aktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvider i de fortsættende aktiviteter

Likvider netto 1. januar

Likvider netto 31. december

Andre reserver består af resultater af kommercielle aktiviteter og indtægter/omkostninger, som forventes indregnet i tarifferne

over en længere periode.

Energinet har fra og med 2016 anvendt DKK 493 millioner i udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf

DKK 93 millioner i 2019. Reserve for udviklingsomkostninger indgår i Andre reserver med DKK 265 millioner svarende til den bog-

førte værdi på anlægsaktiverne ultimo 2019.

KONCERN V06

r¡ p

ÿ þ�½ ü û

íì ë êé èç æ å

ú ù ø ÷ ö õ ô óò ñ ð

018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

NOTER FOR KONCERN

for koncern

Noter

Note 1

Aktivitetsopdelt resultatopgørelse

DKK millioner

Tarifindtægter

Udlandsindtægter

Balancering

Øvrige indtægter

Omsætning

Over-/underdækning *

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Arbejde udført for egen regning

og opført under aktiver

Reserver/lagerkapacitet

Kompensation af nettab

Omkostninger udenlandske net

Køb af regulerkraft

Øvrige energiomkostninger

Betaling for tilsyn

Andre eksterne omkostninger

Eksterne omkostninger i alt

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på anlægs-

aktiver

Resultat af primær drift

Finansielle poster (netto)

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat af fortsættende ak-

tiviteter

Resultat af ophørende aktiviteter

Årets resultat

TSO-EL TSO-GAS

2.652

628

136

3.416

288

3.736

249

-663

-302

-99

-1

-39

-1.031

-1.825

-435

-2.260

-1.371

105

-328

-223

-178

538

564

595

-148

-164

-290

-55

-345

-198

-44

-2

Gas

Storage

Denmark

341

-1

-9

-58

-64

-30

-94

-114

133

-28

105

-23

Evida

Øvrige

1.266

1.267

-838

-795

-317

-1.112

-176

-21

-11

Elimine-

ringer

-1.313

161

1.152

1.313

Års-

rapport

2019

3.190

628

434

4.274

314

4.625

479

-812

-302

-99

-10

-39

-939

-1.661

-837

-2.498

-1.859

268

-346

-78

-69

-47

Års-

rapport

2018

3.839

603

407

4.905

144

5.120

273

-807

-403

-63

-11

-13

-668

-1.681

-915

-2.596

-2.066

458

-375

-29

Det gennemsnitlige antal FTE udgør 1.155 i den fortsættende del af Energinet-koncernen i 2019, mens det i den samlede Energi-

net-koncern udgjorde 1.264 FTE i 2018. I den ophørende aktivitet udgør det gennemsnitlige antal FTE 348 i 2019.

Antal FTE ved årets udgang udgør i den fortsættende del af Energinet-koncernen 1.184, mens det i den samlede Energinet kon-

cern udgjorde 1.310 FTE ved udgangen af 2018. I de ophørende aktiviteter udgør antal FTE 439 ved årets udgang.

Der henvises til side 53 under "Ledelse og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

Udviklingen i personaleomkostninger i 2019 i forhold til 2018 er dels påvirket af stigning i antal ansatte, som følge af øget aktivi-

tets- og investeringsniveau i TSO-aktiviteterne og modsatrettet reduceret som følge af indregningen af Evida under ophørende

aktivitet i 2019. De afholdte personaleomkostninger er dermed samlet faldet med DKK 81 millioner i forhold til 2018

Note 3

DKK millioner

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

I alt

Gennemsnitligt antal fuldtidsmedarbejdere (FTE)

-748

-81

-8

-837

1.155

-823

-87

-5

-915

1.264

Den akkumulerede underdækning på elsystemet udgør DKK 323 millioner ultimo 2019. Periodens bevægelse på DKK 288 millioner

skyldes primært høje omkostninger til udbedring af skader vedrørende havarier samt højere afskrivninger end forventet.

Der har de seneste år været en akkumuleret overdækning på gassystemet, som er aftalt afviklet med Energitilsynet over en årrække.

Overdækningen ultimo 2019 er reduceret med DKK 26 millioner som følge af højere omsætning end forventet samt nedskrivning af

anlægsgassen.

Note 2

DKK millioner

Over-/underdækning

Saldo for over-/underdækning til indregning i

tariffer kan specificeres således:

TSO-EL

TSO-GAS

Evida (Ophørende aktivitet)

Over-/underdækning i alt

-76

-134

-175

134

314

371

288

371

Primo

2019

Afgang vedr.

ophørende

aktiviteter

Årets

bevægelser

Tilgodehaven-

der ultimo

2019

Gæld

ultimo

2019

D BA@98 76 5 4

U T S R Q P I HG F E

3 1 0 ) ( ' & %$ # "

018

2019

2018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 4

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

2019

-21

-18

2018

-42

-3

-31

Note 5

Ophørende aktiviteter

DKK millioner

Resultatopgørelse

Omsætning

Over-/underdækning

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Af- og nedskrivninger

Finansielle poster

Skat

I alt

-29

-2

-31

DKK millioner

Balance

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Underdækning

Lagerbeholdninger

Øvrige tilgodehavender

Likvide beholdninger

Aktiver i alt

Passiver

Hensatte forpligtelser

Rentebærende gæld*

Overdækning

Øvrige gældsforpligtelser

Forpligtelser i alt ekskl. egenkapital og koncernintern gæld

*) Rentebærende gæld er opgjort eksklusiv koncerninterne lån, da disse ikke overdrages til Finansministeriet.

Det er besluttet, at Evida koncernen skal overdrages til Finansministeriet i løbet af 2020. Der er indledt en salgsproces med

baggrund i Folketingets godkendelse heraf og en efterfølgende endelig tilladelse fra Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

dateret den 5. december 2019. Med baggrund heri er Evida præsenteret som ophørende aktiviteter i årsrapporten for 2019.

Salget omfatter også et holdingselskab og de tilhørende serviceselskaber, som ligeledes præsenteres som ophørende aktivi-

teter.

y x

dcba` YX W V

w v u t s r q pi h g

018

2019

1.229

116

-389

-239

-644

-51

2018

2019

2018

663

5.051

919

148

6.887

1.226

216

158

1.644

3.244

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 6

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Afgang ved ophørende aktivitet

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Afgang ved ophørende aktivitet

Tilbageførelser på årets afgange

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Goodwill

891

191

-589

493

-420

-46

-387

106

Licenser

447

-2

468

-213

-59

-271

197

Udviklings-

projekter

1.771

-389

-207

152

-5

1.328

-1.070

-249

367

-872

456

Anlæg under

udførelse

104

245

-15

-163

-7

164

I alt

3.213

251

-391

191

-811

-8

2.453

-1.703

-354

146

368

-1.530

923

Note 8

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Værdireguleringer 1. januar

Tilgang i året

Årets resultat

Modtaget udbytte

Egenkapitalbevægelser

Øvrige reguleringer

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Note 9

Periodeafgrænsningsposter (aktiver)

Note 7

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Afgang ved ophørende aktivitet

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Afgang ved ophørende aktivitet

Tilbageførelser på årets afgange

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

597

-1

155

-163

597

-95

-11

-101

496

51.539

1.164

-92

1.796

-9.995

6.291

-14

50.689

-18.622

-1.959

5.736

-14.770

35.919

1.545

-1

1.544

-83

-61

-144

1.400

498

-91

208

-242

434

-300

-90

-272

162

7.239

3.338

-192

-6.319

4.082

-46

4.082

61.418

4.536

-184

2.169

-10.592

-8

57.346

-19.146

-2.121

5.776

188

-15.287

42.059

Note 10

DKK millioner

Resultatdisponering

Forslag til resultatdisponering

Konsolidering af grundkapital

Årets resultat

I alt

-89

-47

124

-70

2019

2018

Grunde og

bygninger

Tekniske

anlæg

Anlægs-

gas

Andre

anlæg

Anlæg under

udførelse

Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger.

I alt

Finansieringsomkostninger på i alt DKK 421 millioner er aktiveret under "Anlægsaktiver". Heraf er DKK 50 millioner aktiveret i

2019. Finansielt leasede aktiver indgår under tekniske anlæg med en bogført værdi på DKK 26 millioner.

lkjih gf e d

} | { z y x w vu q o

018

Kapitalandele i

associerede

virksomheder

-3

Andre

kapitalandele

-3

Finansielle

anlægsaktiver

i alt

-6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 11

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat 1. januar

Regulering vedrørende ophørende aktiviteter

Regulering vedrørende tidligere år

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

I alt

2019

3.634

-306

3.367

2018

3.644

-1

-12

3.634

Note 13

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Udskudte skatteforpligtelser vedrører

Anlægsaktiver

Reetableringsforpligtelser

Øvrige

I alt

Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.

4.447

-968

-112

3.367

4.728

-903

-190

3.634

Note 14

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (passiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Note 12

DKK millioner

Hensatte reetableringsforpligtelser

Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2019

2018

Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger.

EU-tilskuddene er indregnet i resultatopgørelsen og afventer indbetaling fra EU.

109

4.834

5.035

127

3.915

4.105

Note 15

DKK millioner

Leasingforpligtelser

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bortskaffelse af master, luftledninger, naturgasanlæg m.m. samt reetablering

af ejendomme ejet af tredjepart. Usikkerhederne er væsentligst relateret til tidspunkterne for de relaterede udbetalinger.

Ved opgørelsen af reetableringsforpligtelsen har Energinet beregnet omkostningen ved demontering og bortskaffelse af de om-

fattede anlægsaktiver på et dekomponeret niveau. Omkostningen per dekomponeret enhed er opgjort i 2019-priser. Priserne er

fremskrevet med en inflationsrate frem til det år, hvor det pågældende anlægsaktiv forventes demonteret og bortskaffet og her-

efter tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Forudsætningerne og de foretagne skøn revurderes én gang årligt. I 2019 er der foretaget en forrentning på DKK 62 millioner og

tilgang på DKK 512 millioner vedrørende COBRAcable og Kriegers Flak, hvilket øger hensættelsen.

I alt

KONCERN V06

²±°¯® ¬ « ª

¿ ¾ �½ ¼ » º ¹ ¸· ¶ µ

018

2019

2.228

7.280

23.228

32.736

2018

597

6.481

22.929

30.007

2019

704

814

2018

834

950

2019

2018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 16

Millioner

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

SEK

NOK

I alt

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

Udløb

Kontrakt

i valuta

Termin

i valuta

Kontrakt

i DKK

Termin

i DKK

Markeds-

værdi i DKK

Note 18

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Energinet er som led i virksomhedens normale aktiviteter part i et antal retstvister. Enkelte af disse involverer betydelige beløb,

men ingen af tvisterne forventes på det nuværende grundlag at få en nævneværdig påvirkning i de kommende regnskabsår.

2020

2020-2021

-3

-34

-17

-18

-24

-13

-55

Energinet har huslejeforpligtelser på DKK 77 millioner (2018: DKK 77 millioner), heraf forfalder DKK 18 millioner inden for 1 år og

DKK 32 millioner mellem 2-5 år.

Energinet har leasingforpligtelser på DKK 21 millioner (2017: DKK 22 millioner), heraf forfalder DKK 9 millioner inden for 1 år og

DKK 12 millioner mellem 2-5 år.

Energinet Associated Activities A/S hæfter for eventualforpligtelser vedrørende spaltningen af Eltra 409 A/S. I det omfang eventu-

alforpligtelser i forhold til Eltra 409 A/S måtte opstå, skal sådanne eventualforpligtelser fuldt ud bæres af Energinet Associated

Activities A/S.

De væsentligste regnskabsmæssige skøn knytter sig til levetiden og værdiansættelsen af Energinets anlægsaktiver, herunder tids-

punktet for reetablering.

Energinets aktiver bliver ældre, og flere af disse har bevæget sig ind i den sidste del af deres livscyklus. Dette, kombineret med at

den grønne omstilling og blandt andet den store andel af vindenergi, betyder en større belastning af aktiverne. Det har i de sene-

ste år betydet øgede vedligeholdelsesomkostninger og flere havarier end tidligere. Energinet arbejder systematisk med at fast-

sætte levetider, som svarer til den faktiske forventede restlevetid på anlæggene ud fra standardlevetider og aktivt asset manage-

ment.

Havarier på anlæg er ofte komplekse, og udbedringen skal ske, samtidig med at energisystemerne overordnet skal fungere. Det

gør, at planlægningen og analyserne, i forbindelse med konkrete havarier, ofte er tidskrævende og om-kostningstunge. Energinet

bestræber sig altid på at finde de løsninger, som er økonomisk bedst for samfundet og forsyningssikkerheden. Konkret er der

undersøgelser i gang på en skade på udlandsforbindelsen SK4 til Norge, potentielle skader på Kontekforbindelsen til Tyskland og

potentiel forurening fra ældre oliekabler. Indtil disse undersøgelser er afsluttede, vil der være en risiko for, at det bedste skøn for

omkostninger, der ligger til grund for årsrapporten for 2019, kan blive udfordret. Energinet arbejder med forskellige scenarier,

hvor det mest sandsynlige er afspejlet i årsrapporten. Såfremt nogle af de mere usandsynlige scenarier blev en realitet, vil det

kunne betyde væsentlige meromkostninger.

Forventede omkostninger til reetablering indeholder i sagens natur en betragtelig del af skøn. I praksis foretages der en teknisk

vurdering af opgavens omfang ud fra gældende lovkrav til reetablering og en prisberegning, baseret på gældende standardpriser

på eksempelvis nedbrydning, metalpriser m.v. Der sker en fremskrivning med den forventede inflation frem til reetablering og en

tilbagediskontering baseret på en forventet normaliseret renteniveau, som er fastsat i forhold til tidspunktet for reetablering. Der

arbejdes med korridor, således at det udelukkede er ændringer i relation til skønnet, som udgør mere end 10 %, der reguleres

årligt. Der henvises til note 12, hvor der kan læses yderligere om den opgjorte reetableringsforpligtelse.

2020-2024

2020-2029

1.000

2.467

3.467

365

-194

171

Finansielle instrumenter i alt

172

Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således

indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer i fremmed valuta. Derudover

er der indgået renteswapaftaler, med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 172 millioner, som er fordelt med DKK 366 millioner under ”Andre tilgodeha-

vender” og DKK 194 millioner under ”Anden gæld”.

Note 17

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 1.023 millioner (2018: DKK. 1.514 millioner) er der givet pant i grunde, byg-

ninger og produktionsanlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.829 millioner

(2018: DKK. 1.911 millioner).

Aktiebeholdningen i Gas Storage Denmark Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kreditinstitutter på DKK

1.451 millioner (2018: DKK. 1.537 millioner). Aktiebeholdningen har en bogført værdi på DKK 1.524 millioner (2018: 1.547 millio-

ner).

Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt EUR 8 millioner (2018: EUR 16 millioner) og NOK 5 millioner

(2018: NOK 5 millioner).

KONCERN V06

ßÞÝÜÛ ÚÙ Ø ×

ÉÈÇÆÄ ÃÂ Á À

ì ë ê é è ç æ åä ã â

Ö Õ Ô Ó Ò Ñ Ð ÏÎ Í Ì

018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 19

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR KONCERNEN

2018

Note 20

DKK millioner

Virksomhedssammenslutninger (køb af virksomheder)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

Øvrige aktiver og passiver

Købspris inklusiv købsomkostninger

Likvide beholdninger opkøbt i virksomhed

I alt

2019

338

1.978

-584

-42

1.690

538

-43

-410

139

189

Årsrapporten for den selv-

stændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsåret

den 1. januar - 31. december

2019 er aflagt i overensstem-

melse med årsregnskabslo-

vens bestemmelser og lov om

Energinet.

Energinet skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således aflagt som klasse

D-virksomhed.

Årsrapporten er aflagt efter samme

regnskabspraksis som årsrapporten

for 2018.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er

sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tilflyde koncernen, og

aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen,

når de er sandsynlige og kan måles

pålideligt. Ved første indregning måles

aktiver og forpligtelser til kostpris.

Efterfølgende måles aktiver og

forpligtelser som beskrevet for hver

enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forplig-

telser måles til amortiseret kostpris,

hvorved der indregnes en konstant

effektiv rente over løbetiden. Amorti-

seret kostpris opgøres som oprindelig

kostpris med fradrag af eventuelle

afdrag samt tillæg/fradrag af den

akkumulerede amortisering af forskel-

len mellem kostpris og nominelt beløb.

Ved indregningen og målingen tages

hensyn til gevinster, tab og risici, der

fremkommer, inden årsrapporten

aflægges, og som be- eller afkræf-

ter forhold, der eksisterede på

balancedagen.

Energinet har pr. 31. marts 2019 overtaget det største gasdistributionsselskab, HMN GasNet (Evida Nord) samt aktiverne i en til-

hørende serviceenhed. Selskabet drives i dag sammen med de aktiviteter, som allerede var ejet af Evida Holding (Evida Syd og

Evida Fyn). Evida Nord er som nævnt det største selskab indenfor gasdistribution, og deres kundebase udgør 61 % af de samlede

kunder.

Overtagelsessummen udgjorde DKK 1.690 millioner fordelt med DKK 1.370 millioner for distributionsselskabet og DKK 320 millio-

ner for aktiverne i serviceselskabet. Der pågår p.t. en tvist med sælger, som forventeligt nedbringer den samlede købesum med

DKK 135 millioner.

Note 21

DKK millioner

Honorarer til ekstern og intern revisor

PricewaterhouseCoopers (intern)

Revision af koncernregnskab og årsrapporter

Andre revisionserklæringer

Skattemæssig assistance

Andre ydelser

I alt

Rigsrevisionen (ekstern) opkræver ikke honorar for udført revision.

Der henvises til side 53 for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion

Note 22

Nærtstående parter

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Bestyrelsen og direktionen

Grundlag

2019

2018

100 % ejer

Ledelseskontrol

Indtægter indregnes i resultatopgørel-

sen i takt med, at de indtjenes, her-

under indregnes værdireguleringer af

finansielle aktiver og forpligtelser, der

måles til dagsværdi eller amortiseret

2 t r

ÿ þ �½ü ûú ù ø

§ ¦ ¥ ¤ £ p ¢ ¡s Å

÷ ö õ ô ó ò ñ ðï î í

018

019

kostpris. Endvidere indregnes omkost-

ninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger,

nedskrivninger og hensatte forpligtel-

ser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter mo-

dervirksomheden Energinet samt

datterselskaber, hvori Energinet råder

over mere end 50 % af stemmerettig-

hederne. Virksomheder, der ikke er

datterselskaber, men i hvilke Energinet

besidder 20 % eller mere af stem-

merettighederne og udøver en bety-

delig indflydelse på disse selskabers

driftsmæssige og finansielle ledelse,

betragtes som associerede selskaber.

Koncernregnskabet udarbejdes på

grundlag af regnskaber for Energinet

og datterselskaberne ved sammen-

lægning af regnskabsposter af ens-

artet karakter og ved eliminering af

interne indtægter og omkostninger,

interne mellemværender og udbytte

samt fortjeneste og tab ved interne

dispositioner.

Ved køb af nye virksomheder anvendes

overtagelsesmetoden, hvorefter de

nytilkøbte virksomheders identifice-

rede aktiver og forpligtelser måles til

dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Der tages hensyn til skatteeffekten af

de foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-

lem anskaffelsesværdi og dagsværdi

af overtagne, identificerede aktiver og

forpligtelser indregnes under imma-

terielle anlægsaktiver og afskrives

systematisk over resultatopgørelsen

efter en individuel vurdering af den

økonomiske levetid.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Negative forskelsbeløb (negativ

goodwill), der modsvarer en forventet

ugunstig udvikling i de pågældende

virksomheder, indregnes i balancen

under ”Hensatte forpligtelser” og

indregnes i resultatopgørelsen i takt

med, at tabene eller omkostningerne

realiseres eller overføres til ”Andre

hensatte forpligtelser”, efterhånden

som forpligtelserne bliver aktuelle og

kan opgøres pålideligt.

Goodwill og negativ goodwill fra

erhvervede virksomheder kan re-

guleres indtil udgangen af året efter

anskaffelsen.

Energinets kapitalandel i dattersel-

skaber udlignes med datterselskabets

regnskabsmæssige indre værdi

på anskaffelsestidspunktet (past

equity-metoden). Datterselskabernes

regnskaber, der anvendes til brug

for konsolideringen, udarbejdes i

overensstemmelse med koncernens

regnskabspraksis.

Nyerhvervede eller nystiftede virk-

somheder medtages i koncernregn-

skabet fra anskaffelsestidspunktet,

og når Energinet opnår bestemmende

indflydelse over virksomheden.

Solgte virksomheder medtages indtil

afhændelsestidspunktet.

Sammenligningstal korrigeres ikke for

nyerhvervede, solgte og afviklede virk-

somheder eller aktiviteter. Fortjeneste

eller tab ved afhændelse eller afvikling

af dattervirksomheder og associerede

virksomheder opgøres som forskellen

mellem salgssummen eller afviklings-

summen og den regnskabsmæssige

værdi af nettoaktiver på salgstidspunk-

tet, inklusive ikke-afskrevet goodwill

samt forventede omkostninger til salg

eller afvikling.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omreg-

nes ved første indregning til transak-

tionsdagens kurs. Valutakursforskelle,

der opstår mellem transaktionsdagens

kurs og kursen på betalingsdagen,

indregnes i resultatopgørelsen under

finansielle indtægter og omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre mone-

tære poster i fremmed valuta, som ikke

er afregnet på balancedagen, om-

regnes til balancedagens valutakurs.

Forskellen mellem balancedagens kurs

og kursen på tidspunktet for tilgo-

dehavendets eller gældens opståen

og indregning i seneste årsrapport

indregnes i resultatopgørelsen under

finansielle indtægter og omkostninger.

Ved indregning af udenlandske datter-

selskaber og associerede selskaber

betragtes disse som selvstændige

enheder, hvor resultatopgørelsen

omregnes til en gennemsnitlig valuta-

kurs, og balanceposterne omregnes

til balancedagens valutakurs.

Kursforskelle, opstået ved omregning

af udenlandske datterselskabers

egenkapital ved årets begyndelse til

balancedagens valutakurser samt ved

omregning af resultatopgørelser fra

gennemsnitskurser til balancedagens

valutakurser, indregnes direkte på

egenkapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indreg-

nes første gang i balancen til kostpris

og måles efterfølgende til dagsværdi.

Positive og negative dagsværdier af

afledte finansielle instrumenter indgår

i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis

”Anden gæld”.

Ændringer i dagsværdi af afledte finan-

sielle instrumenter, der er klassificeret

som og opfylder kriterierne for sikring

af dagsværdien af et indregnet aktiv

eller en indregnet forpligtelse, indreg-

nes i resultatopgørelsen sammen med

ændringer i værdien af det sikrede

aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af afledte finan-

sielle instrumenter, der er klassificeret

som og opfylder betingelserne for

sikring af fremtidige transaktioner, ind-

regnes direkte på egenkapitalen under

”Reserve for sikringstransaktioner”.

Resulterer den forventede fremtidige

transaktion i anskaffelse af ikke-fi-

nansielle aktiver eller forpligtelser,

overføres beløb, som er udskudt under

egenkapitalen, fra egenkapitalen til

kostprisen for aktivet. Resulterer den

forventede fremtidige transaktion i en

indtægt eller en omkostning, overføres

beløb, som er udskudt under egenkapi-

talen, fra egenkapitalen ved realisation

af det sikrede og indregnes i samme

regnskabspost som det sikrede. For af-

ledte finansielle instrumenter, som ikke

opfylder betingelserne for behandling

som sikringsinstrumenter, indregnes

ændringerne i resultatopgørelsen.

Virksomhedssammenslutninger

Ved koncerninterne virksom-

hedssammenlægninger anvendes

sammenlægningsmetoden. Herved

sammenlægges de to virksomheder

til bogførte værdier, og der identifi-

ceres ikke forskelsbeløb. Eventuelle

vederlag, som overstiger den bogførte

værdi i den overtagne virksomhed,

indregnes direkte på egenkapitalen.

Sammenlægningsmetoden gennemfø-

res, som om de to virksomheder altid

har været sammenlagt med tilretning

af sammenligningstal.

Ophørende aktiviteter og aktiver

vedrørende ophørende aktiviteter

Ophørende aktiviteter omfatter de

aktiviteter og pengestrømme, der skal

afhændes, lukkes eller opgives i hen-

hold til en samlet plan, forudsat at de

kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.

Ophørende aktiviteter præsenteres på

en særskilt linje i resultatopgørelsen.

Aktiver vedrørende ophørende

aktiviteter omfatter anlægsaktiver og

afhændelsesgrupper, som forventes

afhændet i forbindelse med ophørende

aktiviteter. Afhændelsesgrupper er en

gruppe af aktiver, som skal afhændes

samlet ved salg eller en lignende

transaktion. Forpligtelser i forbindelse

med aktiver vedrørende ophørende

aktiviteter er forpligtelser direkte

tilknyttet disse aktiver, som vil blive

overført ved transaktionen. Aktiver og

forpligtelser i forbindelse med aktiver

vedrørende ophørende aktiviteter

præsenteres på en særskilt linje i

balancen.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætning omfatter transmission af

elektricitet, naturgas og relaterede ser-

viceydelser. Der foretages indregning

i resultatopgørelsen, hvis levering og

risikoovergang til køber har fundet sted

inden årets udgang, og hvis indtægten

kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.

I omsætningen indgår betalinger fra

virksomhedens kunder, som virksom-

heden i henhold til lovgivningen skal

opkræve og administrere, og som

afregnes til producenterne af miljø-

venlig elektricitet. Omsætningen viser

således det samlede omfang af de akti-

viteter, virksomheden administrerer.

Omsætning vises i resultatopgørelsen

med fradrag af afgifter og moms.

Over- og underdækning indregnes i

resultatopgørelsen som en særskilt

korrektionspost til omsætningen.

Tilskud fra EU’s Recovery fond

indregnes i resultatopgørelsen, når

tilskudsbetingelserne for modtagelse

er opfyldt. Tilskuddene har til formål

at sikre genopretning gennem støtte til

økonomiske aktiviteter i EU og dermed

beskæftigelsen. Tilskuddet disponeres

til en bunden reserve på egenkapita-

len, som efterfølgende systematisk

tilbageføres via kontoen for over- og

underdækninger i resultatopgørelsen.

Øvrige EU-tilskud til investeringer

indregnes i balancen under periodeaf-

grænsningsposter og indtægtsføres i

takt med afskrivning af de aktiver, som

de vedrører.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder

regnskabsposter af sekundær karakter.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter

omkostninger af primær karakter i

forhold til transmissions- og systemak-

tiviteterne vedrørende el og gas.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger indeholder

gager og lønninger, vederlag, pensi-

onsbidrag og øvrige personaleudgifter

til virksomhedens ansatte, herunder

bestyrelsen og direktionen.

Under andre eksterne omkostninger

og personaleomkostninger indregnes

forsknings- og udviklingsomkostnin-

ger, der ikke opfylder kriterierne for

aktivering.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder

periodens af- og nedskrivninger af im-

materielle og materielle anlægsaktiver.

Resultat i associerede virksomheder

I resultatopgørelsen indregnes den

forholdsmæssige andel af de enkelte

associerede virksomheders resultat

efter skat efter eliminering af intern

avance/tab og fradrag af afskrivning

på goodwill.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkost-

ninger indeholder renteindtægter

og omkostninger, kursgevinster og

kurstab vedrørende værdipapirer, gæld

og transaktioner i fremmed valuta,

indeksregulering af restgælden ved-

rørende indekslån samt amortisering

af finansielle aktiver og forpligtelser.

Finansielle indtægter og omkostninger

indregnes med de beløb, der vedrører

regnskabsåret.

Skat af årets resultat

Energinet er sambeskattet med danske

koncernforbundne virksomheder.

Selskabet fungerer som administra-

tionsselskab, hvorved den samlede

danske skat for alle koncernforbundne

virksomheder betales af Energinet.

Den aktuelle danske selskabsskat

fordeles fortsat mellem de sambe-

skattede virksomheder i forhold til

disses skattepligtige indkomster (fuld

fordeling).

Årets skat, der består af årets aktuelle

skat og forskydning i udskudt skat, ind-

regnes i resultatopgørelsen med den

del, der kan henføres til årets resultat

og direkte på egenkapitalen med den

del, der kan henføres til posteringer

direkte på egenkapitalen. Den andel

af den resultatførte skat, der knytter

sig til årets ekstraordinære resultat,

henføres hertil, mens den resterende

del henføres til årets ordinære resultat.

De sambeskattede virksomheder

indgår i acontoskatteordningen. Tillæg,

fradrag og godtgørelser indgår i

finansielle poster.

Segmentoplysninger

Segmentoplysninger afgives efter

) ( ' & % $ # "!

019

forretningsområder for el og gas. Seg-

mentoplysningerne følger koncernens

regnskabspraksis, risici og interne

økonomistyring.

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver omfatter

goodwill, rettigheder, udviklingsprojek-

ter og software. Anlæg under udførelse

opgøres til kostpris.

Kostprisen omfatter anskaffelses-

prisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

For egenfremstillede aktiver omfatter

kostprisen direkte og indirekte om-

kostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og løn. Endvidere

indregnes finansieringsomkostninger,

der kan henføres til kostprisen.

Rettigheder omfatter opkrævningsret-

tigheder vedrørende systemtjenester,

transitaftaler, fastprisaftaler på

gaslagerkapacitet, havmølletilslutnin-

ger mv.

Udviklingsprojekter, der er klart

definerede og identificerbare, hvor den

tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-

ge ressourcer og en potentiel fremtidig

udviklingsmulighed i virksomheden

kan påvises, og hvor det er hensigten

at anvende projektet, indregnes som

immaterielle anlægsaktiver, hvis der er

tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-

værdien af den fremtidige indtjening

kan dække udviklingsomkostningerne.

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder

kriterierne for indregning i balancen,

indregnes som omkostninger i resulta-

topgørelsen i takt med, at omkostnin-

gerne afholdes.

Aktiverede immaterielle anlægsaktiver

måles til kostpris med fradrag af

akkumulerede afskrivninger eller til

genindvindingsværdi, hvis denne er

lavere. Herudover indregnes omkost-

ninger til reetablering som en del af

kostprisen.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Goodwill

Rettigheder

Software

Udviklingsprojekter

20 år

10-20 år

3-10 år

5 år

For finansielt leasede aktiver opgøres

kostprisen på kontraktindgåelsestids-

punktet til laveste værdi af aktivernes

dagsværdi eller nutidsværdien af de

fremtidige minimumsleasingydelser.

Ved beregning af nutidsværdien

anvendes leasingkontraktens interne

rentefod som diskonteringsfaktor.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Afskrives ikke

20-100 år

10-60 år

Afskrives ikke

Afskrivningsperioden for goodwill

er fastsat med udgangspunkt i den

forventede tilbagebetalingsperiode.

Anskaffelser i regnskabsåret afskrives

forholdsmæssigt fra tidspunktet for

ibrugtagning.

Immaterielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Fortjeneste og tab ved afhændelse

opgøres som forskellen mellem

salgsprisen med fradrag af salgsom-

kostninger og den regnskabsmæssige

værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til

kostpris med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger. Kostprisen på

et samlet aktiv opdeles i separate

bestanddele, der afskrives hver for sig,

hvis brugstiden på de enkelte bestand-

dele er forskellig.

Materielle anlægsaktiver under

udførelse måles til kostpris. Omfat-

tende værdiforøgende forandringer og

forbedringer på materielle anlægsakti-

ver indregnes som aktiv.

Kostprisen omfatter anskaffelses-

prisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

For egenfremstillede aktiver omfatter

kostprisen direkte og indirekte om-

kostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og løn. Endvidere

indregnes finansieringsomkostninger,

der kan henføres til kostprisen.

Herudover indregnes omkostninger til

reetablering som en del af kostprisen.

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for materi-

elle aktiver er den højeste værdi af

aktivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Forudbetaling på ikke-leverede

materielle anlægsaktiver aktiveres.

Rente- og låneomkostninger, i relation

til lånoptaget til finansiering af forud-

betalinger på ikke-leverede materielle

anlægsaktiver, indregnes som en del af

anskaffelsessummen på de materielle

anlægsaktiver.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse

eller skrotning af et materielt anlægs-

aktiv opgøres som forskellen mellem

salgspris, med fradrag af nedtagelses,

salgs- og reetableringsomkostninger

og den regnskabsmæssige værdi på

salgs- eller skrotningstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Leasingkontrakter, hvor selskabet har

alle væsentlige fordele og risici forbun-

det med ejendomsretten, måles ved

første indregning i balancen til laveste

værdi af dagsværdien og nutidsværdi-

en af de fremtidige leasingydelser. Den

kapitaliserede restleasingforpligtelse

indregnes i balancen som en gældsfor-

pligtelse, og leasingydelsens rentedel

indregnes over kontraktens løbetid i

resultatopgørelsen.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksom-

heder måles efter den indre værdis

metode.

Andre kapitalandele og øvrige finansiel-

le anlægsaktiver måles til kostpris.

Kapitalandele i associerede virk-

somheder måles i balancen til den

forholdsmæssige andel af virksomhe-

dens regnskabsmæssige indre værdi,

opgjort efter modervirksomhedens

regnskabspraksis med fradrag eller

tillæg af urealiserede koncerninterne

avancer og tab.

Nettoopskrivning af kapitalandele i

associerede virksomheder overføres

under egenkapitalen til ”andre reser-

ver” efter den indre værdis metode i

det omfang, den regnskabsmæssige

værdi overstiger kostprisen.

Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger består af naturgas

på lagerfaciliteter samt komponenter og

øvrige tekniske reservedele på lager.

Lagerbeholdninger måles til kostpris

eller nettorealisationsværdien, hvor

denne er lavere. Øvrige tekniske reser-

vedele måles til kostpris på baggrund

af gennemsnitlige anskaffelsespriser.

Nettorealisationsværdien for lagerbe-

holdninger opgøres som salgssum med

fradrag af færdiggørelsesomkostninger

og omkostninger, der afholdes for at

effektuere salget og fastsættes under

hensyntagen til omsættelighed, ukurans

og udvikling i forventet salgspris.

Underdækning

Negative differencer mellem realise-

rede indtægter og summen af nødven-

dige omkostninger for forretning, som

forretningsområderne for henholdsvis

el og gas, optages som en særskilt

post i balancen til senere indregning i

tarifferne.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret

kostpris. Der nedskrives til imødegåel-

se af forventede tab.

Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender omfatter mar-

kedsværdi af finansielle instrumenter,

tilgodehavende fra tarifopkrævninger,

tilskud fra staten og EU samt øvrige

tilgodehavender.

Periodeafgrænsningsposter (aktiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

EU-tilskud vedrørende anlægsprojek-

ter samt afholdte forudbetalte omkost-

ninger.EU-tilskuddene er indregnet

i resultatopgørelsen og afventer

indbetaling fra EU.

Egenkapital

Udbytte

I henhold til lov om Energinet § 13 må

Energinet ikke udlodde overskud eller

egenkapital ved udbytteudlodning eller

på anden måde til staten.

Grundkapital

Grundkapital er udtryk for nettovær-

dien af indskudte aktiver og passiver

i forbindelse med virksomhedens

stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-

res med en årlig kapitalisering fastsat

af Energitilsynet.

Andre reserver

Andre reserver omfatter henlagte

indtægter fra udlandsforbindelser til

fremtidige investeringer i fremtidig ud-

bygning af infrastrukturen for el med

henblik på reduktion af flaskehalse i

elnettet. Henlæggelse sker i henhold

til særlig lovgivning herom. Tilskud fra

EU’s Recovery fond er disponeret til

andre reserver.

Herudover indeholder posten resulta-

ter fra datterselskaber, dagsværdire-

guleringer af de sikringsinstrumenter,

som opfylder kravene til sikring af

fremtidige betalingsstrømme og

reguleringer i udskudte skatteforplig-

telser til senere indregning i tarifferne,

som regnskabsmæssigt føres direkte

på egenkapitalen.

Passiver

Hensatte reetableringsforpligtelser

til fjernelse af tekniske anlæg og

reetablering måles til nutidsværdien af

den på balancetidspunktet forventede

fremtidige forpligtelse til nedtagning

og oprydning, når anlægget ikke

længere skal anvendes. Den hensatte

forpligtelse opgøres ud fra de estime-

rede omkostninger, der tilbagediskon-

teres til nutidsværdi. Der anvendes en

diskonteringsfaktor, der reflekterer

Energinets generelle renteniveau.

Forpligtelserne indregnes, når disse

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar

3-10 år

Brugstiderne og restværdien fast-

sættes på anskaffelsestidspunktet og

revurderes årligt.

Nyanskaffelser med en anskaffelses-

sum under DKK 100.000 omkostnings-

føres i anskaffelsesåret.

Anskaffelser i regnskabsåret afskrives

forholdsmæssigt efter tidspunktet

for ibrugtagning. Udgifter til større

vedligeholdelseseftersyn indregnes

i anskaffelsesværdien af tekniske

anlæg som et separat anlægsaktiv,

der afskrives over brugstiden, dvs.

perioden frem til næste eftersyn. Ved

den oprindelige anskaffelse af det

materielle anlægsaktiv tages ligeledes

hensyn til den kortere brugstid af

en del af aktivet, hvorfor denne del

allerede på anskaffelsestidspunktet

regnskabsmæssigt behandles som et

separat aktiv med en kortere brugstid

og derved afskrivningsperiode.

Materielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Der foretages nedskrivningstest af

materielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

A @ 98 7 65 43 1 0

R Q P I H G F ED C B

019

opstår, og reguleres løbende for at af-

spejle ændringer i prisniveau, inflation

og diskonteringsrente. Da opgørelsen

indeholder en række skøn indregnes

alene ændringer i forpligtelsen, der

repræsenterer væsentlige ændringer

i forudsætningerne. Værdien af den

indregnede forpligtelse indregnes

under materielle anlægsaktiver og

afskrives sammen med de relevante

aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af

nutidsværdien af den hensatte forplig-

telse indregnes i årets resultat under

finansielle omkostninger.

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når

Energinet-koncernen som følge af en

tidligere begivenhed har en retlig eller

faktisk forpligtelse, og det er sand-

synligt, at der må afgives økonomiske

fordele for at indfri forpligtelsen, hvis

forpligtelsen kan opgøres pålideligt.

Selskabsskat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne overta-

ger Energinet som administrationssel-

skab hæftelsen for datterselskabernes

selskabsskatter over for skattemyndig-

hederne i takt med datterselskabernes

betaling af sambeskatningsbidrag.

Aktuelle skatteforpligtelser og

tilgodehavende aktuel skat indregnes

i balancen som beregnet skat af

periodens skattepligtige indkomst,

reguleret for skat af tidligere års

skattepligtige indkomster samt for

betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balan-

ceorienterede gældsmetode af alle

midlertidige forskelle mellem regn-

skabsmæssig og skattemæssig værdi

af aktiver og forpligtelser ud fra den

på balancedagen vedtagne skattesats.

Der indregnes dog ikke udskudt skat af

midlertidige forskelle vedrørende skat-

temæssigt ikke afskrivningsberettiget

goodwill og kontorejendomme samt

andre poster, hvor midlertidige forskel-

le bortset fra virksomhedsovertagelser

er opstået på anskaffelsestidspunktet

uden at have effekt på resultat eller

skattepligtig indkomst.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kredit-

institutter indregnes ved låneoptagelse

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

RESULTATOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB

til det modtagne provenu efter fradrag

af afholdte transaktionsomkostninger.

I efterfølgende perioder indregnes de

finansielle forpligtelser til amortiseret

kostpris svarende til den kapitaliserede

værdi ved anvendelse af den effektive

rente, så forskellen mellem provenu

og den nominelle værdi indregnes i

resultatopgørelsen over låneperioden

under finansielle poster.

Andre gældsforpligtelser, som omfat-

ter gæld til leverandører, associerede

virksomheder samt anden gæld, måles

til amortiseret kostpris.

Overdækning

Positive differencer mellem realiserede

indtægter og summen af nødvendige

omkostninger for forretningsområ-

derne for el og gas, optages som en

særskilt post i balancen til senere

indregning i tarifferne.

Periodeafgrænsningsposter (passiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

modtagne forudbetalinger for indtæg-

ter, der skal henføres til efterfølgende

år og modtagne EU-tilskud

til anlægsprojekter. Tilskuddene

indregnes i resultatopgørelsen i takt

med, at der foretages afskrivninger på

de anlæg, som tilskuddene vedrører.

Anden gæld

Anden gæld omfatter tilsagn om

tilskud til forskning og udvikling, mar-

kedsværdi af finansielle instrumenter,

skyldige poster fra tarifopkrævninger,

skyldige renter, lønrelaterede poster

samt øvrig anden gæld.

Eventualforpligtelser og øvrige

økonomiske forpligtelser

Eventualforpligtelser og øvrige

økonomiske forpligtelser omfatter

forhold eller situationer, der eksisterer

på balancetidspunktet, men hvis

regnskabsmæssige virkning ikke kan

opgøres endeligt, før udfaldet af en

eller flere usikre fremtidige begivenhe-

der bliver kendt.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen er opstillet

efter den indirekte metode med ud-

gangspunkt i resultatet før finansielle

poster. Pengestrømsopgørelsen viser

pengestrømme for året samt likvider

ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

opgøres som resultat af primær drift

reguleret for ikke-likvide driftsposter,

finansielle indtægter og omkostninger,

betalt selskabsskat og ændring i

driftskapitalen.

Pengestrømme fra

investeringsaktiviteter

Pengestrømme fra investeringsaktivi-

teter omfatter køb og salg af anlægs-

aktiver samt modtagne udbytter.

Pengestrømme fra

finansieringsaktiviteter

Pengestrømme fra finansieringsakti-

viteter omfatter afdrag og optagelse af

kort- og langfristet gæld hos realkre-

dit- og kreditinstitutter.

Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter

omfatter saldi i kreditinstitutter samt

likvide beholdninger.

Note

DKK millioner

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivning på anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i datterselskaber

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

2019

108

-62

-124

-1

-17

-76

416

-357

-34

-13

-47

2018

178

-112

-103

-215

-9

-46

562

-542

Resultatopgørelse for moderselskab

t s

a` Y XW VU T S

c b

rq p ih gf e d

y xw v u

019

018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

BALANCE FOR MODERSELSKAB

Note

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

Lån til tilknyttede virksomheder

Tilgodehavende selskabsskat

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Udskudt skatteaktiv

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Balance for moderselskab

2019

8.663

8.701

8.787

2018

8.401

8.442

8.530

Note

DKK millioner

Egenkapital

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

219

28.478

230

28.960

460

29.420

180

25.411

417

26.073

101

26.174

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser

Gæld, erhvervsobligationer

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Gæld til tilknyttede selskaber

Selskabsskat

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Aktiver i alt

38.207

34.704

Resultatdisponering

Afledte finansielle instrumenter

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Begivenheder efter balancedagen

MODER V1

xw v uq on m l

~} | {

k j i h g f e d

018

2019

2018

3.157

1.265

1.030

5.452

3.157

1.223

1.130

5.510

29.571

1.713

119

1.153

173

3.158

32.729

27.614

510

291

195

248

326

1.580

29.194

38.207

34.704

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Egenkapitalopgørelse

FOR MODERSELSKAB

EGENKAPITALOPGØRELSE

for moderselskab

Grund-

kapital

3.157

Konsolidering af

grundkapital

1.223

Andre

reserver*

1.130

-89

-11

-24

3.157

1.265

1.030

Nettoopskriv-

ning efter indre

værdis metode

NOTER FOR MODERSELSKAB

Note 1

DKK millioner

2019

-55

-6

-1

-62

2018

-93

-8

-2

-103

122

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

I alt

Gennemsnitligt antal fuldtidsmedarbejdere (FTE)

DKK millioner

Egenkapital 1. januar 2019

Årets resultat

Overførsel

Værdiregulering sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo

Egenkapital 31. december 2019

I alt

5.510

-47

-24

5.452

*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes.

Andre reserver består af resultater af kommercielle aktiviteter og indtægter/omkostninger, som forventes indregnet i tarifferne

over en længere periode.

Note 2

DKK millioner

Finansielle indtægter

Renter af koncerninterne lån

Øvrige renteindtægter

I alt

Note 3

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuel skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

¤£ ¢ ¡

018

2019

395

416

2018

562

2019

-35

-17

-13

2018

-47

-13

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 4

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Grunde og

bygninger

Andre

anlæg

Kapitalandele i datterselskaber i 2019

I alt

Evida Holding A/S

Energinet Associated Activities A/S

-1

-6

-1

-7

-5

-1

-6

-1

Energinet DataHub A/S

Energinet Elsystemansvar A/S

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Forretningsservice A/S

Energinet Gas TSO A/S

Energinet Teknik og Anlæg A/S

Gas Storage Denmark Holding A/S

Kapitalandele i datterselskaber vedrører i al væsentlighed egenkapitalindskud i holdingselskaber vedr. gaslageraktiviteter og hol-

dingselskabet vedr. gasdistribution (Evida) samt de stiftede selskaber for Eltransmission, Elsystemansvar, DataHub, Gas TSO og

serviceselskaber.

Der er foretaget nedskrivningstest af værdien af gaslageraktiviteterne, baseret på de fremtidige forventninger til driftsindtjening

mv. Nedskrivningstesten har ikke givet anledning til yderligere nedskrivning.

På baggrund af den gennemførte nedskrivningstest med en nutidsværdi på DKK 126 millioner kan det konkluderes, at der per 31.

december 2019 ikke er behov for at nedskrive værdien af anlægsaktiverne i gaslagerforretningen i Energinet.

Der er endvidere foretaget en stresstest med henblik på at vurdere, hvornår en eventuel nedskrivning kan blive aktuel. Ved føl-

gende (isolerede) ændringer vil nutidsværdien blive mindre end værdien af gaslageret, og behovet for en nedskrivning kan blive

aktuel.

• WACC’en stiger fra 4,9 % (anvendt) til 5,2 %, hvormed nutidsværdien falder med DKK 150 millioner.

• Omsætningen falder med 5 %, hvormed nutidsværdien falder med DKK 196 millioner.

Der er ikke foretaget en nedskrivningstest af værdien af gasdistributionsaktiver, men der foretages løbende en vurdering af vær-

diansættelsen, i forbindelse med den påtænkte afhændelse til Finansministeriet. Værdiansættelsen vurderes at være på niveau

med eller overstige den regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke indikationer på et nedskrivningsbehov. Der er i værdiansæt-

telsen anvendt en forventet levetid til 2061 samt en forrentningssats svarende til den regulatoriske forrentning.

Note 5

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Værdireguleringer 1. januar

Tilgang i året

Udbytte i året

Årets resultat

Egenkapitalreguleringer

Øvrig værdiregulering

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Kapitalandele i

datterselskaber

Finansielle

Andre

anlægsaktiver

kapitalandele

i alt

8.789

350

9.139

-388

-80

-12

-489

8.663

-3

8.830

350

-3

9.177

-388

-80

-12

-489

8.701

MODER V1

ÑÐ Ï ÎÍ ÌË Ê É

º¹ ¸ ·¶ µ´ ³ ²

Þ Ý Ü Û Ú Ù Ø ×Ö Õ Ô

È Ç Æ Ä Ã Â Á À¿ ¾ �½

018

Hjemsted

Viborg

Fredericia

Ejerandel

100 %

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Note 6

DKK millioner

Lån til tilknyttede virksomheder

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2019

180

2.787

25.511

28.478

2018

180

846

24.385

25.411

Note 10

Millioner

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

SEK

NOK

I alt

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Udløb

Kontrakt

i valuta

2020

2020-2021

Note 7

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat 1. januar

Regulering vedrørende omstrukturering

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

Ændring i udskudt skat vedrørende tidligere års resultat

Udskudt som følge af EBIT til moderselskab

I alt

2019

2018

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

2020-2024

-26

148

-222

-26

Finansielle instrumenter i alt

Energinet SOV har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således ind-

gået valutaterminsforretninger for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer af fremmed valuta. Der-

udover er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

Udskudt skat vedrører

Anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

I alt

-26

Note 11

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Der henvises til note 18 i det finansielle koncernregnskab.

Note 12

Note 8

DKK millioner

Resultatdisponering

Forslag til resultatdisponering

Konsolidering af grundkapital

Overført resultat

I alt

-89

-47

124

-69

2019

2018

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten.

Note 9

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2019

2018

1.713

6.933

22.638

31.284

510

5.747

21.867

28.124

�½ü û úù ø÷ ö õ

çæ å äã âá à ß

2 t ¤ £ ¢ p ¡ rs Å

ô ó ò ñ ð ï î íì ë ê

018

Termin

i valuta

Kontrakt

i DKK

Termin Markeds-

i DKK værdi i DKK

-3

-34

-17

-18

-24

-13

-55

1.000

2.000

365

-163

202

203

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR MODER-

SELSKABET

Årsrapporten for den selv-

stændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsperi-

oden 1. januar - 31. december

2019 er aflagt i overensstem-

melse med årsregnskabslo-

vens bestemmelser og lov om

Energinet.

Energinet skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således aflagt som klasse

D-virksomhed.

Der henvises til side 83, hvor anvendt

regnskabspraksis for Energinet-kon-

cernen er beskrevet. Afvigelser i

forhold til koncernpraksis er beskrevet

nedenfor.

Finansielle anlægsaktiver

I årsregnskabet for moderselskabet

indregnes kapitalandele i datterselska-

ber efter den indre værdis metode, dvs.

til den forholdsmæssige andel af den

regnskabsmæssige indre værdi i disse

virksomheder.

Andel af resultat i datterselskaber

er indregnet i moderselskabets

resultatopgørelse.

I moderselskabet henlægges den sam-

lede nettoopskrivning af kapitalandele i

datterselskabet via overskudsdispone-

ringen til reserve for nettoopskrivning

efter den indre værdis metode.

Der foretages nedskrivningstest af

finansielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for finan-

sielle aktiver er den højeste værdi af

& % $# " !

8 7 6 5 4 3 1 0) ( '

018

019

aktivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Pengestrømsopgørelse

Der er ikke udarbejdet en særskilt

pengestrømsopgørelse for mo-

derselskabet i henhold til årsregn-

skabslovens § 86. Der henvises til

pengestrømsopgørelsen for koncernen

i koncernårsrapporten.

Segmentoplysninger

Der gives ikke særskilt segmentop-

lysninger for moderselskabet. Der

henvises til segmentnoten for koncer-

nen i det finansielle koncernregnskab,

jf. note 1, side 72.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

FREDERICIA, DEN 26. MARTS 2020

DIREKTIONEN

LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelsen og direktionen har

dags dato behandlet og god-

kendt årsrapporten for 2019 for

Energinet.

Årsrapporten og ledelsesberetningen

er aflagt i overensstemmelse med års-

regnskabsloven og lov om Energinet.

Det er vores opfattelse, at den valgte

regnskabspraksis er hensigtsmæssig,

at koncernens interne kontroller, der er

relevante for at udarbejde og aflægge

en årsrapport, er tilstrækkelige, og at

årsrapporten derfor giver et retvisende

billede af koncernens og modervirk-

somhedens aktiver, passiver og af den

finansielle stilling pr. 31. december

2019 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2019.

Ledelsesberetningen indeholder efter

vores opfattelse en retvisende rede-

gørelse for udviklingen i koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og økonomiske forhold, årets resultat

og af koncernens og modervirksom-

hedens finansielle stilling samt en

beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som koncernen

og modervirksomheden står over for.

Det er ligeledes vores opfattelse, at

de etablerede forretningsgange og

interne kontroller, der understøtter,

at de dispositioner, der er omfattet af

koncernregnskabet og årsregnskabet,

er i overensstemmelse med lov om

Energinet og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Årsrapporten med tilhørende forslag til

resultatdisponering indstilles til Klima-,

energi- og forsyningsministerens

godkendelse.

Thomas Als Egebo

Administrerende direktør, CEO

Torben Thyregod

Finansdirektør, CFO

BESTYRELSEN

Lars Barfoed

Formand

Hans Duus Jørgensen

Marianne Sørensen Henriksen

Nana Bule Sejbæk

Søren Marinus Sørensen

Jakob Bruun Andersen*

Lene Fabricius Hansen*

` Y

GF E DC BA @ 9

I H

XW V UT SR Q P

q p i h g f e dc b a

100

019

018

101

Torben Glar Nielsen

Teknisk direktør, CTO

Lars Erik Clausen

Niels Frederik Bergh-Hansen

Rasmus Thomsen Ingstrup*

* Medarbejdervalgte

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

REVISIONSPÅTEGNING AFGIVET

AF INTERN REVISOR

Til kapitalejeren af Energinet

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

selskabets aktiver, passiver og finan-

sielle stilling per 31. december 2019

samt af resultatet af koncernens og

selskabets aktiviteter og koncernens

pengestrømme for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2019 i over-

ensstemmelse med årsregnskabsloven

og lov om Energinet.

Vi har revideret koncernregnskabet

og årsregnskabet for Energinet for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2019, der omfatter resultatopgørelse,

balance, egenkapitalopgørelse og

noter, herunder anvendt regnskabs-

praksis, for såvel koncernen som

selskabet, samt pengestrømsopgørel-

se for koncernen (”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i over-

ensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark.

Vores ansvar ifølge disse standarder

og krav er nærmere beskrevet i

revisionspåtegningens afsnit Revisors

ansvar for revisionen af regnskabet.

Vi er uafhængige af koncernen i

overensstemmelse med internationale

etiske regler for revisorer (IESBA’s

Etiske regler) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, ligesom

vi har opfyldt vores øvrige etiske

forpligtelser i henhold til disse regler

og krav. Det er vores opfattelse, at det

opnåede revisionsbevis er tilstrække-

ligt og egnet som grundlag for vores

konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for

ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af

regnskabet er det vores ansvar at

læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesbe-

retningen er væsentligt inkonsistent

med regnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig

fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

koncernregnskabet og årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse

med årsregnskabslovens krav. Vi har

ikke fundet væsentlig fejlinformation i

ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og lov om Energi-

net. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen

anser for nødvendig for at udarbejde

et regnskab uden væsentlig fejlin-

formation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet

er ledelsen ansvarlig for at vurdere

koncernens og selskabets evne til at

fortsætte driften; at oplyse om forhold

vedrørende fortsat drift, hvor dette er

relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere kon-

cernen eller selskabet, indstille driften

eller ikke har andet realistisk alternativ

end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af

regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om regnskabet som

helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, og at afgive en

revisionspåtegning med en konklu-

sion. Høj grad af sikkerhed er et højt

niveau af sikkerhed, men er ikke en

garanti for, at en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark

samt god offentlig revisionsskik, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation,

når sådan findes. Fejlinformationer kan

opstå som følge af besvigelser eller fejl

og kan betragtes som væsentlige, hvis

det med rimelighed kan forventes, at

de enkeltvis eller samlet har indfly-

delse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træffer på grundlag af

regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark

samt god offentlig revisionsskik,

foretager vi faglige vurderinger og

opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i regn-

skabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for

at kunne udtrykke en konklusion

om effektiviteten af koncernens og

selskabets interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af regnskabet på

grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt

om der på grundlag af det opnåede

revisionsbevis er væsentlig usikker-

hed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig

tvivl om koncernens og selskabets

evne til at fortsætte driften. Hvis vi

konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisi-

onspåtegning gøre opmærksom

på oplysninger herom i regnskabet

eller, hvis sådanne oplysninger ikke

er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusioner er

baseret på det revisionsbevis, der

er opnået frem til datoen for vores

revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at koncernen og selskabet

ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og indhold af

regnskabet, herunder noteoplysnin-

gerne, samt om regnskabet afspejler

de underliggende transaktioner og

begivenheder på en sådan måde, at

der gives et retvisende billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis for de finansielle

oplysninger for virksomhederne

eller forretningsaktiviteterne i

koncernen til brug for at udtrykke en

konklusion om koncernregnskabet.

Vi er ansvarlige for at lede, føre

tilsyn med og udføre koncernrevisi-

onen. Vi er eneansvarlige for vores

revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i intern

kontrol, som vi identificerer under

revisionen.

Udtalelse om juridiskkritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de

dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis;

og at der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af de midler

og aktiviteterne, der er omfattet af

regnskabet.

I tilknytning til vores revision af års-

regnskabet er det i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik vores

ansvar at udvælge relevante emner

til såvel juridiskkritisk revision som

forvaltningsrevision. Ved juridiskkritisk

revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner,

om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer

vi med høj grad af sikkerhed, om de

undersøgte systemer, processer eller

dispositioner understøtter skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og driften af aktiviteterne,

der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte ar-

bejde konkluderer, at der er anledning

til væsentlige kritiske bemærkninger,

skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

fe d

y x wv ut s r

w v u q o n m lk j i

102

018

103

HELLERUP, DEN 26. MARTS 2020

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Brian Christiansen

mne23371

statsautoriseret revisor

Brian Petersen

mne33722

Statsautoriseret revisor

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

RIGSREVISIONENS

REVISIONSPÅTEGNING

Til energi-, forsynings- og

klimaministeren

Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-

net som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for koncern-

regnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og Lov om Energi-

net. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen

anser for nødvendig for at udarbejde

et koncernregnskab og et årsregnskab

uden væsentlig fejlinformation, uanset

om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af koncernregn-

skabet og årsregnskabet er ledelsen

ansvarlig for at vurdere Energinets

evne til at fortsætte driften; at oplyse

om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbej-

de koncernregnskabet og årsregnska-

bet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere Energi-

net, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen

af koncernregnskabet og årsregn-

skabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om koncernregnskabet

og årsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med

en konklusion. Høj grad af sikkerhed

er et højt niveau af sikkerhed, men er

ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med stan-

darderne for offentlig revision, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation,

når sådan findes. Fejlinformationer

kan opstå som følge af besvigelser

eller fejl og kan betragtes som væ-

sentlige, hvis det med rimelighed kan

forventes, at de enkeltvis eller samlet

har indflydelse på de økonomiske

beslutninger, som regnskabsbrugerne

træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med standarderne

for offentlig revision foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i

koncernregnskabet og årsregn-

skabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for at

kunne udtrykke en konklusion om

effektiviteten af Energinets interne

kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af koncernregnskabet

og årsregnskabet på grundlag af

regnskabsprincippet om fortsat drift

er passende, samt om der på grund-

lag af det opnåede revisionsbevis er

væsentlig usikkerhed forbundet med

begivenheder eller forhold, der kan

skabe betydelig tvivl om Energinets

evne til at fortsætte driften. Hvis vi

konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisions-

påtegning gøre opmærksom på oplys-

ninger herom i koncernregnskabet og

årsregnskabet eller, hvis sådan¬ne

oplysninger ikke er tilstrækkelige,

modificere vores konklusion. Vores

konklusioner er baseret på det

revisionsbevis, der er opnået frem til

datoen for vores revisionspåtegning.

Fremtidige begivenheder eller forhold

kan dog medføre, at Energinet ikke

længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og indhold af

koncernregnskabet og årsregnska-

bet, herunder noteoplysningerne,

samt om koncernregnskabet og

årsregnskabet afspejler de underlig-

gende transaktioner og begivenheder

på en sådan måde, at der gives et

retvisende billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisi-

onsbevis for de finansielle oplysnin-

ger for virksomhederne eller for-

retningsaktiviteterne i koncernen til

brug for at udtrykke en konklusion om

koncernregnskabet. Vi er ansvarlige

for at lede, føre tilsyn med og udføre

koncernrevisionen. Vi er eneansvarli-

ge for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i den

interne kontrol, som vi identificerer

under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelses-

beretningen. Vores konklusion om

koncernregnskabet og årsregnskabet

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af kon-

cernregnskabet og årsregnskabet er

det vores ansvar at læse ledelsesbe-

retningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt

inkonsistent med årsregnskabet eller

vores viden opnået ved revisionen eller

på anden måde synes at indeholde

væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

de krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabslovens regler.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

koncernregnskabet og årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse

med kravene i årsregnskabsloven. Vi

har ikke fundet væsentlig fejlinformati-

on i ledelsesberetningen.

ERKLÆRING I HENHOLD TIL ANDEN

LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERING

Udtalelse om juridisk-kritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de disposi-

tioner, der er omfattet af regnskabsaf-

læggelsen, er i overensstemmelse med

meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis. Ledelsen er også

ansvarlig for, at der er taget skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og driften af de virksom-

heder, der er omfattet af regnskabet.

Ledelsen har i den forbindelse ansvar

for at etablere systemer og processer,

der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af

årsregnskabet er det vores ansvar at

gennemføre juridisk-kritisk revision og

forvaltningsrevision af udvalgte emner

i overensstemmelse med standar-

derne for offentlig revision. I vores

juridisk-kritiske revision efterprøver

vi med høj grad af sikkerhed for de

udvalgte emner, om de undersøgte

dispositioner, der er omfattet af regn-

skabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med de relevante bestemmelser

i bevillinger, love og andre forskrifter

samt indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. I vores forvaltningsrevision

vurderer vi med høj grad af sikkerhed,

om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter

skyldige økonomiske hensyn ved

forvaltningen af de midler og driften,

der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbej-

de konkluderer, at der er anledning til

væsentlige kritiske bemærkninger, skal

vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

REVISIONSPÅTEGNING PÅ

KONCERNREGNSKABET OG

ÅRSREGNSKABET

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret koncern-

regnskabet og årsregnskabet for den

selvstændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsåret 1. januar

- 31. december 2019, der omfatter re-

sultatopgørelse, balance, egenkapital-

opgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis, for såvel koncernen

som modervirksomheden samt

pengestrømsopgørelse for koncernen.

Koncernregnskabet og årsregnskabet

udarbejdes efter årsregnskabsloven og

Lov om Energinet.

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

modervirksomhedens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december

2019 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2019 i overensstemmelse med års-

regnskabsloven og Lov om Energinet.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overens-

stemmelse med standarderne for of-

fentlig revision. Revisionen udføres på

grundlag af rigsrevisorloven, § 2, stk.

1. nr. 3 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012) samt bestemmelserne

i Lov om Energinet, § 11, stk. 2.

Vores ansvar ifølge standarderne for

offentlig revision er nærmere beskre-

vet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af

koncernregnskabet og årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Energinet i

overensstemmelse med rigsrevisorlo-

vens § 1, stk. 6.

~ }| {z y x

£ ¢ ¡

104

018

105

KØBENHAVN

DEN 26. MARTS 2020

Rigsrevisionen

CVR-nr. 77 80 61 13

Lone Lærke Strøm

Rigsrevisor

Malene Sau Lan Leung

Kontorchef

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

KONCERNEN PER 31. DECEMBER 2019

ENERGINET

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Elsystemansvar A/S

Energinet DataHub A/S

Energinet Gas TSO A/S

Gas Storage Denmark Holding A/S

Gas Storage Denmark A/S

Energinet Associated Activities A/S

Energinet Teknik og Anlæg A/S

Energinet Forretningsservice A/S

Evida Holding A/S

Evida Service Syd A/S

Evida Service Nord A/S

Evida Syd A/S

Evida Fyn A/S

Evida Nord A/S

Dansk Gasteknisk Center A/S*

Datterselskaber

ESett Oy 25 %

PRISMA European Capacity Platform GmbH 6,9 %

Nord Pool Holding A/S 18,8 %

Joint Allocation O ce S.A. 5 %

¹ ¸ ·¶ µ ´³ ²± ° ¯

Ä Ã Â Á À ¿ ¾ �½¼ » º

106

018

019

107

Associerede virksomheder

Kapitalandel

*Ejerfordeling:

Energinet 13,93 %

Evida Holding A/S 6,77 %

Evida Syd A/S 35,97 %

Evida Nord A/S 43,33 %

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

HOVED- OG NØGLETAL

Finansielle nøgletal (DKK millioner)

Resultatopgørelse*

Omsætning

Årets over-/underdækning**

EBITDA

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Konsolidering af grundkapital

4.274

314

2.127

268

-346

-47

4.905

2.524

458

-375

124

4.889

-232

2.436

151

-441

-228

13.190

-1.233

1.890

243

-410

-143

12.364

489

1.878

419

-481

-54

*) 2016-2018 kan ikke sammenlignes med tidligere år, da nøgletallet for 2017 og 2016 tillige indeholder data for eksterne entrepre-

nører.

**) + = underdækning, - = overdækning

Der henvises til side 110 for definition af hoved- og nøgletal.

2019

2018

2017

2016

2015

Ikke-finansielle nøgletal

Medarbejderforhold

Antal arbejdsulykker med fravær (per million arbejdstimer)*

Sygefravær (%)

Medarbejderomsætning (%)

Gennemsnitligt antal medarbejdere

5,0

2,4

12,9

1.155

4,4

2,3

13,1

1264

6,1

2,3

13,6

1151

6,4

2,2

11,2

953

2,5

2,0

11,8

834

2019

2018

2017

2016

2015

Balance

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Balancesum

Rentebærende gæld, netto

Egenkapital

43.036

9.145

52.181

32.238

5.452

43.826

3.181

47.007

29.999

5.510

41.426

4.155

45.581

27.682

5.445

40.200

4.367

44.567

26.141

5.664

35.031

4.109

39.140

22.404

5.830

Pengestrømme

Driftsaktivitet

Investeringsaktivitet

heraf investeringer i materielle anlægsaktiver

Finansieringsaktivitet

Likvider ved årets udgang, netto

2.580

-5.284

-3.003

2.903

498

1.878

-3.986

-3.600

2.306

299

1.754

-3.456

-3.151

2.264

101

1.920

-5.092

-3.093

2.040

-461

1.298

-2.066

-1.860

1.290

671

Nøgletal

Soliditetsgrad (%)

Energitilsynets udmeldte pristalsregulering (%)

EBITDA-margin (%)

Driftslikviditet/gæld (%)

1,3

49,8

8,0

3,9

51,5

6,3

2,9

49,8

6,3

0,7

14,2

7,3

1,3

15,2

5,8

äã â áà ßÞ Ý Ü

ÎÍ Ì ËÊ ÉÈ Ç Æ

ñ ð ï î í ì ë êé è ç

Û Ú Ù Ø × Ö Õ ÔÓ Ò Ñ

108

018

109

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

HOVED- OG NØGLETALSDEFINITIONER

EBITDA-MARGIN

DRIFTSLIKVIDITET/GÆLD

SOLIDITETSGRAD

DRIFTSOMKOSTNINGER

EBITDA

RETURN ON CAPITAL EMPLOYED (ROCE)

KONSOLIDERING AF GRUNDKAPITAL

ENERGITILSYNETS UDMELDTE

PRISTALSREGULERING

MEDARBEJDERE

MEDARBEJDEROMSÆTNING *

ANTAL ARBEJDSULYKKER MED FRAVÆR PER

MILLION ARBEJDSTIMER *

SYGEFRAVÆR *

SVIGT AF GASFORSYNING *

IKKE LEVERET EL *

EBITDA / Omsætning x 100

Driftsaktivitet x 100 / Rentebærende gæld

Egenkapital x 100 / Balancesum

Driftsomkostninger omfatter omkostninger til

administration og personaleomkostninger.

Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster

og skat.

Årets resultat efter skat + Finansielle poster /

Egenkapital + Rentebærende gæld - Likvider.

Årets realværdisikring af grundkapitalen i henhold til

Energitilsynets udmeldte pristalsindeks.

Indeksstigning, jf. Energitilsynets udmeldte

pristalsindeks.

Gns. antal fuldtidsmedarbejdere omregnet efter

ATP-metoden.

(Tilgange + afgange)/2 x 100 / Antal medarbejdere

ultimo

Antal uheld med fravær blandt internt personale

per million arbejdstimer og eksterne entreprenører

(12-måneders gennemsnit).

Antal fraværstimer grundet sygdom x 100 / Antal

normtimer

Antallet af gasforsyningssvigt, som kan henføres til

Energinet, hvor forbrugeren ikke forsynes med gas.

Ikke leveret energi opgjort som minutter, som

Energinet er ansvarlige for. Målingerne foretages for

transmissionsnettet på 100 kV og derover.

Overgravninger hvor gasdistributionsnettet er

genetableret inden for 3 timer / alle overgravninger

x 100

Vægtet indeks for udvikling i enhedsomkostninger

per komponenttype.

Indeks for vægtet udvikling i enhedsomkostninger

per komponenttype.

*) Nøgletallet er ikke revideret.

GENETABLERING AF OVERGRAVNINGER *

CAPEX *

OPEX *

ü û ú ù ø ÷ ö õô ó ò

110

019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 385: Energinets årsrapport 2019

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]