KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 30/10-19 fra Nord Stream 2 om naturgassens rolle i energisystemet frem mod 2050

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 38
Offentligt

30. oktober 2019

Energiomstillingen i Danmark og Tyskland

Tyskland og Danmark står begge over for en

enorm udfordring: At reducere deres økonomiers CO2-

emission

–

inden for elektricitet, varme, produktion og transport. Begge regeringer arbejder i øjeblikket med

nogle

omfattende og ambitiøse klimapolitikker og planer,

som vil blive fremlagt i løbet af de næste måne-

der. De to lande har dog meget forskellige udgangspunkter:

Danmark kan trække på sin store vedvarende elektricitetsproduktion,

der er forsynet af

offshore vind og vidt udbredte fjernvarmekraftværk, som for de flestes vedkommende alle-

rede er skiftet over til vedvarende energikilder. Danmark er også meget længere fremme,

når det kommer til udfasning af kul og olie til opvarmning og strøm.

Tyskland er ikke så langt i omstillingen,

og dets energi- og varmesektor skal

levere cirka

20 gange så meget, som Danmark forbruger.

Tyskland har planer om at erstatte atom- og

kulkraftværker, som for øjeblikket udgør 50% af elektricitetsproduktionen

–

samtidig med at

husstandenes og industriens behov imødegås. Det vil være nødvendigt, at vedvarende og

gasfyrede kraftværker bidrager til denne indsats.

Mere end

80% af de tyske husstande er afhængige af konventionelle opvarmningssy-

stemer derhjemme,

hvor der anvendes gas, eller mere sjældent, olie til opvarmning.

Tyskland vil i hvert fald inden for den nærmeste fremtid

være afhængig af naturgas

–

til

både elektricitetsproduktion og varme

–

hvoraf meget må

importeres pga. Tysklands rela-

tive lave produktion

af brændstoffer.

Danmark kan forsyne sig selv ved hjælp af sine egne gasressourcer

og kan importere

gas fra det tyske marked, mens det store gasfelt, Tyra, bliver renoveret.

Indtil videre er de

nuværende planer

i begge lande

ikke tilstrækkelige til at opnå klima-neutralitet i 2050

–

men ambitionerne bliver større, og det vil være nødvendigt for udviklingen af energiteknologi og kapacite-

ten af vedvarende energi at holde trit.

Dette efterår fremlægger begge regeringer deres planer om at reducere emissioner på baggrund af

den glo-

bale klimaaktivisme

på den ene side, og en stigende

bekymring, hvad angår energiomkostninger

transport til de enkelte husstande, på den anden.

Indhold:

Energisystemer i Danmark og Tyskland - en sammenligning

Mål og udfordringer for emissionsreduktion

Ny energilovgivning under udvikling

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 30/10-19 fra Nord Stream 2 om naturgassens rolle i energisystemet frem mod 2050

Notat. Oktober 2019

1. Energisystemerne i Danmark og Tyskland

–

en sammenligning

1.1.

Det primære energiforbrug i begge lande udgøres stadig omkring to tredjedele af fossil, men

Tyskland skal forsyne en energiefterspørgsel cirka 20 gange så stor som Danmarks.

Danmarks primære energiforbrug

Kul og koks

11,9%

Naturgas

16,2%

Øvrige

2,3%

Olie 37,0%

Tysklands primære energiforbrug

Øvrige 0,4%

Kul og

brunkul

22,0%

Atomkraft 6,1%

Olie 34,6%

Vedvarende

32,6%

Naturgas

23,7%

Vedvarende

13,2%

•

Energiforbrug i

Danmark

udgjorde

772 peta-

joule

(PJ) i 2017, eller 134 gigajoule (GJ) per

indbygger, med en selvforsyningsgrad på 85%.

•

Til sammenligning var

Tysklands

primærenergi-

forbrug i 2017

13.594 PJ,

eller cirka 165 GJ per

indbygger.

1.2.

Danmark er meget længere fremme end Tyskland, når det gælder CO2-neutralitet i energisek-

toren

Danmarks energiproduktion

Olie 0,9%

Øvrige

25,0%

Vind

Tysklands energiproduktion

Olie 0,9%

Atomkraft 11,7%

Øvrige 4,2%

Vedvarende

33,3%

Kul og

koks

19,6%

Naturgas

6,3%

Kul og

brunkul

34,2%

Naturgas

13,2%

•

Brutto elektricitetsproduktion i

Danmark

ud-

gjorde cirka

31,1 TWh.

•

Brutto elektricitetsproduktion i Tyskland udgjorde

654,8 TWh.

Energistyrelsen, februar 2019, “Energy in Denmark 2017”,

s. 16, https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energyindenmark2017.pdf

Bundesministerium für Wirtschaft und Energie (BMWi), 1. august 2018, “Primärenergieverbrauch in Deutschland 2017“,

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Infografiken/Ener-

gie/Energiedaten/Energiegewinnung-und-Energieverbrauch/energiedaten-energiegewinnung-verbrauch-03.html

Energistyrelsen, “Key Figures –

Denmark

– 2017”,

https://ens.dk/en/our-services/statistics-data-key-figures-and-energy-maps/key-figures

BMWi, 1. august 2018, “Energiedaten: Gesamtausgabe –

Stand August

2018”,

s. 5, https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Downloads/Energiedaten/energiedaten-gesamt-pdf-grafi-

ken.pdf?__blob=publicationFile&v=38

Energistyrelsen, februar 2019, “Energy in Denmark 2017”,

s. 10, https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energyindenmark2017.pdf

BMWi, 1. august 2018,

“Energiedaten: Gesamtausgabe – Stand August 2018”,

s. 38, https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Downloads/Energiedaten/energiedaten-gesamt-pdf-

grafiken.pdf?__blob=publicationFile&v=38

Energistyrelsen, februar 2019, “Energy in Denmark 2017”,

s. 10, https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energyindenmark2017.pdf (konverteret fra PJ, anslået at 3,6 PJ = 1 TWh)

BMWi, 1. august 2018, “Energiedaten: Gesamtausgabe –

Stand

August 2018”,

s. 38, https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Downloads/Energiedaten/energiedaten-gesamt-pdf-

grafiken.pdf?__blob=publicationFile&v=38

2/6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 30/10-19 fra Nord Stream 2 om naturgassens rolle i energisystemet frem mod 2050

Notat. Oktober 2019

1.3.

I betragtning af landets økonomi og befolkningsstørrelse er Tyskland langt mere afhængig af

import end Danmark

Danmark er fuldt afhængig af import af olie og kul,

men dog selvforsynende når det gælder natur-

gas.

Ud af de 4,5 mia. m3 gas, som Danmark producerer, blev 2,1 mia. m3 i 2017 eksporteret til

Tyskland og Sverige samt til Hollands offshore gastransport-system.

Dog kommer mere end 90% af Danmarks indenlandske gasproduktion fra Tyra-feltet. Feltet blev luk-

ket for renovering i september 2019 og vil først genoptage produktionen tidligst i juli 2022. I løbet af

denne periode vil Danmark dække sit behov for gas ved at udnytte sine faciliteter inden for oplagring

af gas samt

importere yderligere mængder fra Tyskland.

Tysklands overordnede importafhængighed er på 70,1%,

beregnet som et gennemsnit af dets

eksportoverskud af brunkul på 2,1 % og høje importandel af naturgas (92,1%), olie (97,0%) og sten-

kul (93,7%).

National produktion af olie og gas i Tyskland er fortsat faldende med en produktion af gas på om-

kring 7,25 mia. m3 i 2017 sammenlignet med over 135,8 mia. m3 importeret gas.

Inden 2022 vil

Tyskland også udfase sin atomkraftenergi,

som lige nu udgør næsten 12% af elek-

tricitetsproduktionen.

Kul og brunkul står gradvist til at blive udfaset inden 2038.

Derfor vil

det

være nødvendigt for Tyskland at importere yderligere naturgas

og holde et højt niveau i produk-

tionen af vedvarende energi for at følge med efterspørgslen.

Husstande er i høj grad stadig afhængige af fossilt brændsel, hvad angår varme og transport

Varme

Tyskland: 18,9 millioner beboelsesejendomme

, 41.378.000

husstande

▪

9,3 millioner

(49,3%) opvarmet med naturgas

▪

5,8 millioner (30,4%) opvarmet med olie

▪

1,5 millioner (8,0%) opvarmet med andre kilder (central/individuel varme,

brænde/træpiller, kul, osv.)

▪

1,2 millioner (6,6.%) opkoblet til fjernvarme

▪

1,0 millioner (5,7%) opvarmet med varmepumper/elektriske systemer

▪

Danmark: 2.688.472

husstande

▪

430.000 husstande opvarmet med naturgas

. Det er ikke længere lovligt at bygge

nye huse, der anvender naturgas til varme, dog er udskiftning stadig muligt. Kom-

muner kan dispensere fra disse regler.

▪

230.000 opvarmet med olie (vil blive udfaset inden 2030)

▪

1,7 millioner husstande anvender fjernvarme, hvoraf 61% er forsynet af vedvarende

energikilder (biomasse). Fire danske fjernvarmeværker anvender stadig kul, men

bør være udfaset før 2030.

1.4.

Per 1. januar 2019 består

de danske og tyske bilparker fortsat for mere end 99 procents ved-

kommende af konventionelle forbrændingsmotorer:

Danmark: 2,6 millioner

IHS Markit, 16. september 2019, “Denmark Power, Gas, and Renewables Market Profile“

S& Global Platts, 19. september 2019, “Danish Tyra Easg gas field set to begin redevelopment until Jul 2022”,

https://www.spglobal.com/platts/en/market-insights/latest-news/nat-

ural-gas/091919-danish-tyra-east-gas-field-set-to-begin-redevelopment-until-jul-2022

BMWi, 1. august 2018, “Energiedaten: Gesamtausgabe – Stand August 2018”, s. 13,

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Downloads/Energiedaten/energiedaten-gesamt-pdf-

grafiken.pdf?__blob=publicationFile&v=38

BMWi, 22. januar 2019“Gesamtausgabe der Energiedaten – Datensammlung des BMWi“,

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Binaer/Energiedaten/energiedaten-gesamt-

xls.xlsx?__blob=publicationFile&v=95 (konvertret fra henholdsvis 255,1 PJ og 4,778.1 PJ, på grundlag af Hø på 35,17 MJ/m

)

BDEW, 30. september 2019, ”Wie heizt Deutschland?”,

https://www.bdew.de/energie/studie-wie-heizt-deutschland/

Umweltbundesamt (UBA), 24. juli 2019, “Zahl der Haushalte von 2000 bis 2018 nach Haushaltsgröße”,

https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/384/bil-

der/dateien/3_tab_zahl-hh-nach-hh-groesse_2019-07-24.xlsx

Danmarks Statistik,

2019, “Households”,

https://www.dst.dk/en/Statistik/emner/befolkning-og-valg/husstande-familier-boern/husstande

Videnscentreret Bolius, 2019:

7 varmekilder: Her er deres fordele og ulemper”

https://www.bolius.dk/7-varmekilder-her-er-deres-fordele-og-ulemper-531

Berlingske 2017.”Danmark bliver kulfrit i 2030”:

https://www.berlingske.dk/virksomheder/danmark-bliver-kulfrit-i-2030

3/6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 30/10-19 fra Nord Stream 2 om naturgassens rolle i energisystemet frem mod 2050

Notat. Oktober 2019

▪

heraf 10.037 elektriske (0,39%) og 5.168 hybrid (0,19%)

Tyskland: 57,3 millioner

▪

heraf 83.175 elektriske (0,15%) og 341.411 hybrid (0,59%)

2. Begge lande har ambitiøse mål om emissionsreduktion

–

men står overfor meget

forskellige udfordringer

2.1.

Danmark har udviklet ambitiøse planer på et tidligt tidspunkt

–

men har udfordringer i form af

øget afhængighed af elektricitet og har brug for yderligere tiltag for at kunne følge med:

Danmark har opstillet et langsigtet mål om, at

den samlede energiforsyning

–

elektricitet, varme,

produktion og transport

–

skal forsynes ved hjælp af vedvarende energikilder i 2050.

Som en

del af denne plan skal olie til opvarmning samt kul udfases inden 2030.

Nuværende prognoser for det næste årti forudser, at andelen af vedvarende energi stiger indtil 2021,

efterfulgt af en tilbagegang pga. det stigende energiforbrug og en nedgang i udviklingen af energief-

fektive forbedringer. Emissioner er projekteret til at nå en 39 procent reduktion i 2021 sammenlignet

med 1990.

Danmarks ambitioner om at erstatte fossilt brændstof inden 2050 med fjernvarme, der er 100% ba-

seret på vedvarende energikilder, er ensbetydende med, at

elektrificering er central

for et lands

grønne omstilling.

Et af de øvrige initiativer er Energiaftalen af 29. juni 2018, hvor alle partier i Folketinget sammen

med den tidligere VLAK-regering blev enige om at bygge tre nye enorme vindmøllefarme med en

samlet produktion på 2.400 MW, som ifølge aftalen vil dække alt energiforbrug i danske husstande

inden for en overskuelig fremtid

Målet for aftalen er, at 55 procent af det danske energiforbrug skal bestå af vedvarende energi i

2030.

Tyskland har fortsat en ambition om at være på forkant, når det gælder de europæiske reduk-

tionsmål, men vil ikke kunne leve op til sine 2020-målsætninger og søger stadig efter løsnin-

ger på, hvordan 2030- og 2050-målene kan nås.

Tyskland har sat sig ambitiøse mål, når det gælder klimabeskyttelse. Klimabeskyttelsesplanen 2050,

der blev vedtaget i 2016, skitserer hvordan landet har til hensigt at implementere Paris-aftalen og er

baseret på en

tilgang der sikrer CO2-neutralitet i år 2050.

Paris-aftalen har fastlagt, at i anden

halvdel af dette århundrede skal der opnås CO2-neutralitet globalt. Målene for aftalen inkluderer

også en nedsættelse af den globale opvarmning til et godt stykke under hhv. to grader og endda un-

der 1,5 grader. Den tyske regerings planer kræver en

reduktion af emissioner på 40% sammen-

lignet med 1990 i år 2020,

og en reduktion

på 55% i 2030.

Prognoser indikerer dog, at

Tyskland ikke kommer til at nå målene for 2020

ved kun at nå en re-

duktion på

33%.

omfattende pakke

af øvrige klimapolitiske instrumenter, der skal sikre, at Tyskland når sine

2030-mål blev

vedtaget af forbundsregeringens kabinet d. 9. oktober 2019.

Den forventes at

blive diskuteret Forbundsdagen i begyndelsen af oktober 2019. Pakken skal bane vej for en stabil

stigning i prissætningen af CO2 og sætter individuelle mål, der løbende vil blive overvåget, for alle

involverede ministerier.

2.2.

Danmarks Statistik, 2019,“Stock of passenger cars per 1 January by propellant and tare”,

http://www.statbank.dk/BIL10

Kraftfahrt-Bundesamt,

2019, “ Jahresbilanz des Fahrzeugbestandes am 1. Januar 2019“,

https://www.kba.de/DE/Statistik/Fahrzeuge/Bestand/b_jahresbilanz.html?nn=644526

IHS Markit, 16. september 2019, “Denmark Power, Gas, and Renewables Market Profile“

Energistyrelsen, juli 2018, “Denmark’s Energy and Climate Outlook 2018”,

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/deco18.pdf

Klima-,

Energi og Forsyningsministeriet, 2018 ”Energiaftale”

IHS Markit, 23. september 2019, “Germany Power, Gas, and Renewables Market Profile“

Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und nukleare Sicherheit (BMU), 15. maj 2019, “Projektionsbericht der Bundesregierung 2019”,

https://www.bmu.de/download/projekti-

onsbericht-der-bundesregierung-2019/

4/6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 30/10-19 fra Nord Stream 2 om naturgassens rolle i energisystemet frem mod 2050

Notat. Oktober 2019

De politiske bestræbelser mod klimaneutralitet (hvor f.eks.

Tyskland stræber efter 80% - 95% re-

duceret CO2-emission

i 2050 sammenlignet med 1990) vil kræve en betydelig stigning i energief-

fektiviteten og anvendelsen af vedvarende energikilder.

Scenarier for at opnå dette inkluderer omstillingen til delvist eller fuldt elektriske energisystemer

–

udvikling, der højst sandsynligt vil være forbundet med omfattende strukturændringer og høje om-

kostninger.

Til sammenligning er studier kommet frem til, at

scenarier, hvor teknologier kombineres, og som

involverer eksempelvis både vedvarende energi og naturgas samt CO2-neutralt gas,

er mere

robuste, eftersom de i langt højere grad bygger på en allerede eksisterende infrastruktur og har

større sandsynlighed for at blive socialt accepteret.

En enorm udfordring for Tyskland, når det gælder udfasningen af kul, er den deraf følgende

struktu-

relle ændring i de lokale økonomier

i områder, der i dag i stor udstrækning er stærkt afhængige af

kulproduktion og kulfyret elektricitetsproduktion.

40 milliarder euro i finansiering er afsat til yderligere at udvikle brunkulsmineregionerne

Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Nordrhein-Westfalen

samt områder med stenkulsfy-

rede kraftværker.

At øge bæredygtig transport er fortsat et centralt mål for Berlin, men der har ikke været så betydelige

fremskridt på området. Den nye klimahandlingsplan kræver bl.a. tiltag for opnå

målet om 10 millio-

ner elektriske biler i Tyskland i 2030

–

en markant forøgelse af det oprindelige mål på 1 million i

2020, som ser ud til ikke at kunne nås.

3. Udarbejdelse af ny klimalovgivning undervejs i begge lande i efteråret 2019

3.1.

Udfasning af kul: Tysklands mest markante skridt mod emissionsreduktion

Tyskland opererer stadig med

brunkuls- og stenkulsfyrede kraftværker med en kapacitet på 41

GW.

Som svar på den stigende offentlige konsensus

konkluderede den regeringsudnævnte ko-

mité for "Vækst, Strukturel Forandring og Beskæftigelse" (WSB) i starten af 2019, at kul skal

udfases senest i 2038.

Anbefalingerne skal sørge for en stabil

reduktion i kulfyret elektricitets-

produktion til 30 gigawatt (GW) i 2022

(15 GW hver for brunkul og stenkul).

Regeringens øvrige køreplan inkluderer udkast til en Stenkulslov i efteråret 2019. Derefter vil parla-

mentariske forhandlinger påbegyndes, og der vil samtidig være dialog med operatører af de sten-

kulsfyrede kraftværker. Resultater vil blive inkorporeret i en lov om udfasning af stenkul. På bag-

grund af dette kan

Kuludfasningsloven

blive vedtaget i slutningen af 2019.

Kulfyrede kraftværker udgør 235 TWh af elektricitetsproduktionen i øjeblikket: Inden 2030 vil dette tal

være reduceret til 77 TWh. Selv med udfasningen af atomkraftenergi og den stigende andel af ved-

varende energikilder vil differencen på 112-TWh skulle dækkes af gas

–

dette vil kræve yderligere

13 mia. m3 gas om året.

Tysklands 2030 Klimabeskyttelsesprogram: Anledning til kontrovers

På baggrund af EU-målene har den tyske regering i september 2019 vedtaget retningslinjer for Tysk-

lands klimapolitik indtil 2030.

Et centralt punkt i det omfattende program er yderligere

prisfastsættelse i transport- og var-

mesektorerne med en startpris på 10 euro/ton i 2022 stigende til 35 euro/ton i 2025.

Derefter vil

prisen blive fastsat af markedet. Derudover vil den vedvarende energiafgift, som i dag opkræves på

elregninger, og som har været stødt stigende siden den blev introduceret, falde fra 2021.

3.2.

Dena, 4. juni 2018, “dena-Leitstudie Integrierte Energiewende”,

https://www.dena.de/newsroom/meldungen/dena-leitstudie-integrierte-energiewende-deutschland-braucht-klares-

klimaziel-2050/

BMWi, juni 2019, “Zweiter Fortschrittsbereich Energie der Zukunft

Kurzfassung”,

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Publikationen/Energie/fortschrittsbericht-monitoring-energie-

wende-kurzfassung.pdf?__blob=publicationFile&v=15

Bundesregierung, 20. september 2019, “Eckpunkte für das Klimaschutzprogramm 2030”,

https://www.bundesregierung.de/re-

source/blob/997532/1673502/768b67ba939c098c994b71c0b7d6e636/2019-09-20-klimaschutzprogramm-data.pdf?download=1

BMWi, 3. juli

2019 “Rahmen und nächste Schritte für die Kohleausstiegsgesetzgebung“,

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Downloads/P-R/rahmen-und-naechste-schritte-

kohleausstiegsgesetzgebung.html

5/6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 30/10-19 fra Nord Stream 2 om naturgassens rolle i energisystemet frem mod 2050

Notat. Oktober 2019

Kritikere hævder, at tiltagene er utilstrækkelige

i forhold til at sikre, at klimamålene kan nås. Især

bliver de fremsatte CO

-priser anset for at være for lave: De vil lade priserne på dieselbrændstof

stige med 10 cents/liter i 2025, hvilket næppe vil tilskynde til at skifte til eldrevne biler.

29 30

Derud-

over anses tiltag for at øge den offentlige transport og øge andelen af vedvarende energi for at være

utilstrækkelige.

Dansk klimapolitik: Nye og højere ambitioner

3.3.

Den danske klimapolitiske indsats bæres af bestræbelserne på helt at udfase fossilt brændstof i

2050 og dermed opnå et lav emissionssamfund i 2050, og ved gradvist at reducere udledningen af

drivhusgasser på linje med EU’s 2020- og 2030-mål.

Målene for at reducere emission i EU i 2030 skal implementeres som en national forpligtelse om re-

duktion gældende for bygninger, landbrug og transport.

I 2018 vedtog den danske regering og Folketinget en ny energipolitik, der skal understøtte Danmarks

2030-mål for vedvarende energi, energieffektivitet og reduktioner af CO2-emissioner på den mest

omkostningseffektive måde.

Med denne aftale har partierne aftalt at bygge tre nye vindmøllefarme,

der skal sikre, at

det danske energiforbrug vil bestå af 55 procent grøn energi i 2030.

Mere sol-

og vindenergi vil blive sendt i offentligt udbud, der tilsammen vil koste 4,2 milliarder danske kroner.

Projekter, der beskæftiger sig med grønne gasser og biogas, vil kunne opnå statslige midler på 240

millioner kroner årligt over en 20-årig periode.

I 2030 vil kul være komplet udfaset af den danske

energiproduktion.

Presset for en juridisk bindende klimalov blev en del af valgkampen ved Folketingsvalget i juni 2019.

Den nye socialdemokratiske regering har sat

ambitiøse mål sammen med deres støttepartier, der

skal sikre en 70% reduktion af CO2-emissionerne i 2030

sammenlignet med 1990-niveau.

Klimaloven forhandles lige nu i Folketinget og vil, ifølge Statsministeren, være forhandlet på plads

før jul. Loven vil bygge på den tidligere Klimalov fra 2014, men vil være juridisk bindende. Dette er i

alle tilfælde et mere politisk følsomt emne.

I begyndelsen af oktober 2019 udgav Klimarådet (nedsat for at rådgive regeringen om klimapolitik

tilbage i 2014) en analyse om perspektiverne i den kommende Klimalov. Her foreslås det, at Klimalo-

ven skal indeholde

Beslutning om reduktionsmål

▪

70% reducering af CO

-emssioner i 2030

▪

5-årige klimamål med en 10-årig horisont

▪

Mål skal sammenlignes med 1990-niveau.

Planlægning af klimahandlingsplaner (der skal forhandles efterfølgende i foråret 2020)

▪

Hvert femte år skal regeringen udforme klimahandlingsplaner for at kunne følge det

10-årige mål.

▪

Skal være sektor-specifik, sætte retningen for hver sektor, og indikatorer skal udar-

bejdes. Der lægges op til, at sektorstrategier skal udvikles i samspil med borgere,

NGO'er og erhvervslivet.

Monitorering og overvågningsmekanismer

▪

Årlige prognoser, der forudser, hvorvidt klimahandlingsplanen lever op til målene

▪

Prognosen skal følges op af lovgivningsinitiativer, hvis målene ikke nås.

▪

En uafhængig organisation skal validere processen

▪

Alle relevante lovforslag fremsat i Folketinget skal understøttes af en vurdering af

virkninger på miljøet.

Se eksempelvis Energypost.eu, 8. oktober 2019, “Will the German Climate Protection Programme 2030 miss its own targets?”,

https://energypost.eu/will-the-german-climate-

protection-programme-2030-miss-its-own-targets/

Handelsblatt, 8.

oktober 2019, “Energiebranche von den Vorhaben der Koalition enttäuscht”,

https://www.handelsblatt.com/politik/deutschland/klimaschutz-energiebranche-von-

den-vorhaben-der-koalition-enttaeuscht/25092384.html?ticket=ST-28554529-5qP2YySypbEdp6FvZ571-ap2

IHS Markit, 16. september 2019, “Denmark Power, Gas, and Renewables Market Profile“

Energiaftale 2018: Grønnere energi: https://kefm.dk/media/12203/handout_energiaftale-groennere-energi.pdf

Klimarådet 2019: Rammer for Dansk klimapolitik, Published 2. okober 219, https://klimaraadet.dk/da/analyser/rammer-dansk-klimapolitik

6/6