Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 379
Offentligt
2220796_0001.png
1. juli 2020
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Folketingets klimaaftale for energi og industri m.m. 2020 og træbiomasse
Politisk drøftes indførelse af bæredygtighedskriterier for træbiomasse, der anvendes til
energiformål. Der er mange bud på hvordan bæredygtighedskriterier for træbiomasse kan
udformes, og hvordan varmesektorens brug af biomassen i øvrigt kan reguleres i de igangværende
forhandlinger. Vi er opmærksomme på de problemstillinger, der ønskes løst politiske gennem
bæredygtighedskravene og nedskalering af det danske biomasseforbrug i energisektoren. Som vi
hører det, drejer det sig særligt om det høje forbrug af biomasse til energi set pr. indbygger og
bekymringer omkring bæredygtigheden af særligt den importerede biomasse. De problemstillinger
er det også i skovbrugets interesse at få adresseret.
Dansk lokalt produceret flis er bæredygtigt, og den ressource bør anvendes fuldt ud. Den danske
produktion af træbiomasse kan endvidere øges og dermed øge optaget af atmosfærisk kulstof.
Med de tiltag, der forhandles i øjeblikket, ser det desværre ud til at være
den danske biomasse,
som bliver udfaset.
Det vil betyde at skovejernes motivation for at investere i skovdriften og øge
produktionen af træ generelt vil falde, hvilket vil betyde lavere CO2-optag fra skovene.
Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse (tidligere Træ til Energi) har vurderet, at effekten af
manglende sikkerhed for afsætning af træbiomasse efter 10-12 år vil være et
mindre optag på
mellem 0,5 og 1 mil tons CO2 årligt i de danske skove,
som næsten svarer til skovenes hidtidige
gennemsnitlige årlige nettovækst i CO2 lager på 1,2 mil tons CO2 (efter hugst til gavntræ og
energi) siden 1990. Årsagen er, at skovejerene vil undlade brugen af powerkulturer og plante
færre planter på arealerne. Partnerskabet vurderer, at en manglende afsætning af flis fra de
danske skove vil påvirke optaget af CO2 i negativ retning efter 2035
–
og dermed skovenes
samlede optag.
Bæredygtighedskriterier for træbiomasse
VE-direktivet
(Vedvarende Energi) indeholder fornuftige og håndterbare bæredygtighedskrav til
biomasse fra skoven med en risikobaseret tilgang. I Danmark har vi allerede erfaringer med
implementering af sådanne krav gennem den
frivillige brancheaftale
for træbiomasse til energi,
som på nogle punkter går ud over kravene i VE-direktivet. Der er dog forskel på en frivillig
brancheaftale og egentlige lovkrav, og vi anbefaler at implementeringen af VE-direktivets krav til
skovdriften holder sig til direktivkravene og ikke overimplementeres.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Henvendelse af 1/7-20 fra Dansk Skovforening om Folketingets klimaaftale for energi og industri m.m. og træbiomasse
2220796_0002.png
I forhandlingsoplægget til bæredygtighedskrav dateret den 17. juni 2020 fra Klima- Energi- og
Forsyningsministeriet, er beskrevet et samlet forslag til bæredygtighedskrav til træbiomassen.
Fra skovbrugets side er vi særligt opmærksomme på kravene der direkte påvirker skovdriften, som
i forhandlingsoplægget er det som er benævnt som bæredygtighedskrav (VE-direktivets artikel 29,
nr. 6, a)), kravene til kulstoflagrer (VE-direktivets artikel 29, nr. 7) og den del der handler om
dokumentation og kontrol (VE-direktivets artikel 30 nr. 6):
Bæredygtighedskrav
Her bør det være kravene fra VE-direktivet:
Fældning er lovlig
Skove genplantes på fældede arealer
Områder, der ved lov eller af kompetent myndighed er udlagt
som naturbeskyttelsesområder, beskyttes.
Fældning udføres under hensyn til jordkvalitet og biodiversitet
Fældningen opretholder eller forbedrer skovens
produktionskapacitet på sigt
Kravene fra VE-direktivet anvendes.
A: Oprindelsesland er med i Parisaftalen og indberetter til FNs
klimamål. Såfremt A ikke er opfyldt skal B opfyldes, hvor der skal være
indført love om at bevare og øge kulstoflagre.
VE-direktivet stiller krav om dokumentation for overholdelse af
bæredygtighedskravene.
Eksisterende skovcertificeringsordninger (PEFC og FSC) samt SBP skal
accepteres som dokumentation for træbiomassens
bæredygtighedskrav.
LULUCF og
kulstoflagre
Dokumentation og
kontrol
Bæredygtighedskrav
Skovloven sikrer fortsat skovdække på fredsskovsarealer. Der er allerede gode frivillige
certificeringsordninger, som dækker bæredygtighedskravene:
PEFC, FSC
og
SBP.
Disse bør
anerkendes som dokumentation for opfyldelsen af bæredygtighedskravene til træbiomassen
uanset anvendelse. Der ingen grund til at udvikle en nye national certificeringsordning særligt for
træ til energiformål.
Det vil være en overimplementering af VE-direktivet at stille sociale bæredygtighedskriterier.
Sociale bæredygtighedskrav indgår allerede i de eksisterende skovcertificeringsordninger, og
derigennem er skovdriften i certificerede skove allerede pålagt sociale krav.
LULUCF og kulstoflagre
I Danmark udarbejdes der hvert år
en national skovstatistik,
som bl.a. opgør den stående
vedmasse i de danske skove. Statistikken dokumenterer tilvæksten i skovene i forhold til hugsten.
Disse data anvendes til indberetningen til
LULUCF
–
systemet
til afrapportering af klimamål til FN.
Danmark har underskrevet Paris-aftalen og indrapporterer til FN og opfylder dermed mulighed A i
kravene fra VE-direktivet.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Henvendelse af 1/7-20 fra Dansk Skovforening om Folketingets klimaaftale for energi og industri m.m. og træbiomasse
2220796_0003.png
Uanset, at Danmark opfylder mulighed A i VE-direktivet, er det værd at bemærke, at det ikke er
relevant eller retvisende at betragte forskydninger i kulstoflagre i skoven på kort eller mellemlangt
sigt. På kort eller mellemlangt sigt, kan det være bæredygtigt - også i klimasammenhæng - at
skove mere end tilvæksten, og dermed nedbringe kulstoflageret. Det kan fx skyldes stormfald,
konjunkturhugst eller en skæv aldersklassefordeling. Her vil resultatet ofte være nye bevoksninger
med en højere produktivitet og dermed et højere optag af CO2.
Skovbrug er langsigtet og kulstoflagre skal opretholdes på lang sigt og der skal opretholdes en høj
produktionskapacitet. Træerne i skoven vokser hele tiden. Når nogle træer fældes, vil andre træer
samtidig vokse sig større andre steder i skoven.
Dokumentation og kontrol
Det er vigtigt, at det er et operationelt system uden stort bureaukrati.
I forhold til dokumentation af bæredygtighedskravene, der relaterer sig til skovdriften, anbefaler
vi, at de eksisterende certificeringsordninger for skovbruget samt SBP accepteres som
dokumentation frem for at finde på nye ordninger.
Et par korte fakta om dansk flis
Dansk flis produceres som et restprodukt fra produktionen af træ til fx byggeri og møbelindustri.
Flisen består af træ fra tyndinger, hugstaffald fra større skovninger og træ som ikke kan finde en
anden anvendelse.
Det er muligt at producere en
større mængde flis end i dag på de eksisterende arealer,
hvis der
anvendes powerkulturer, øget plantetal og forædlet plantemateriale. Det kræver, at skovejerne
har en formodning om afsætning i fremtiden, at de tager den ekstra omkostning nu ved plantning
af arealer, som tidligst giver et afkast om 10-15 år.
Der er udarbejdet en god
analyse omkring biomasse
i Danmark af Energistyrelsen, som kan være
med til at skabe et yderligere overblik.
Med venlig hilsen
Jan Søndergaard
Dansk Skovforening
Steen Riber
HedeDanmark
Michael Gehlert
De Danske Skovdyrkerforeninger
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Henvendelse af 1/7-20 fra Dansk Skovforening om Folketingets klimaaftale for energi og industri m.m. og træbiomasse
2220796_0004.png
HedeDanmark a/s
er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser til
skove, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. HedeDanmark har cirka
1.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og havde i 2009 en omsætning på knap 1,1 mia.
kroner opnået gennem samhandel med kunder og leverandører i mere end 40 lande.
HedeDanmark er Danmarks største leverandør af biomasse fra skov til danske kraftværker og
varmeværker. Læs mere på
www.hededanmark.dk.
De Danske Skovdyrkerforeninger
er koordinerende organ for 5 lokale, selvstændige
skovdyrkerforeninger, der repræsenterer cirka en tredjedel af Danmarks skovejere svarende til op
mod 5.000 medlemmer. Foreningerne er tilsammen involveret i driften af 84.000 hektar skov.
Herudover samarbejder De Danske Skovdyrkerforeninger med både kommunale og private
virksomheder om pasning af grønne arealer. Læs mere på
www.skovdyrkerne.dk
Dansk Skovforening
er skovenes politiske talerør og brancheorganisation for danske private og
offentlige skovejere. Desuden er en række personer, virksomheder og organisationer, der ikke ejer
skov, medlemmer.
Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske skov- og naturejeres
erhvervsmæssige og faglige interesser og ejernes mulighed for at bevare og udvikle naturværdier.
Læs mere på
www.skovforeningen.dk
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
4