Til Folketingets Kilma-,Energi-og Forsyningsudvalg.
Vedr. Bredbånd.
Fredensborg, den 26. juni, 2020
Vi tillader os at rette henvendelse til udvalget med henblik på
at gøre opmærksom på de problemer, der er - dels i forhold til
at have bopæl, hvor der er dårlig bredbåndsforbindelse, - dels
og ikke mindst i forhold til overhovedet at få etableret effektivt
bredbånd.
Vi er begge 65+ og er dermed ikke vokset op med IT. Susan
Koux bor på adressen Langstrupvej 9, Fredensborg, hvor der er
en meget ringe bredbåndsforbindelse. Søren Malling Olsen, der
har fint bredbånd, bor i Gentofte, indtil hans lejlighed er solgt,
hvorefter han flytter til Langstrupvej.
I forbindelse med Corona-nedlukningen har Susan Koux skullet
varetage sit arbejde som indkøbschef på firmaet Dansac fra
hjemadressen. Dette fortsætter indtil videre. At varetage sit
arbejde med den dårlig bredbåndsforbindelse har bestemt ikke
været uden store udfordringer, da det kræver arbejde med pc
og skype mv. Ofte har forbindelsen svigtet eller været meget
langsom. Alt det har betydet, at det har taget uforholdsmæssigt
lang tid at få løst opgaverne.
Ikke mindst i nedlukningsperioden med de begrænsninger, der
var mht. tilgængelige fritidsaktiviteter, har behovet for at
kunne se TV været aktuelt. En henvendelse til You See gav
imidlertid negativt resultat, da en tilkobling til deres system
ikke var muligt, fordi bredbåndsforbindelsen i på adressen i
Fredensborg var for svag.
Da vi satte os ind i de procedurer mv., der er opstillet for at få
bredbånd fra puljen, og da vi som nævnt ikke har
forudsætninger for at igangsætte en sådan proces rettede vi
henvendelse til Fredensborg Kommune.
Svaret var imidlertid blot en henvisning til de opstillede