Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 367
Offentligt
2217335_0001.png
Beretning nr.
5
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. juni 2020
Beretning
om
klima-, energi- og forsyningsministerens manglende efterlevelse af vedtagelse
nr. V 56 om alternative drivmidler i transportsektoren efter 2020
1. Indledning
Under forhandlingen den 20. februar 2020 af forespørg‐
sel nr. F 26 om alternative drivmidler i transportsektoren ef‐
ter 2020 blev der fremsat forslag til vedtagelse nr. V 56.
Forslaget til vedtagelse opfordrer regeringen til at fremlæg‐
ge en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler ef‐
ter 2020 med fokus på CO
2
-fortrængning og til at påbegyn‐
de forhandlinger herom inden sommerferien 2020. Forslag
til vedtagelse nr. V 56 blev vedtaget den 25. februar 2020.
For stemte S, V, DF, RV, SF, EL, KF og ALT, imod stemte
NB og LA.
Folketinget er siden da ikke blevet præsenteret for en
plan, og der er først i dag blevet indkaldt til forhandlinger.
Folketinget er desuden ikke blevet orienteret om, hvorfor
ministeren ikke har efterkommet flertallets vedtagelsestekst.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, RV, KF og LA) udtrykker
kritik af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har valgt
at sidde et bredt flertal i Folketinget overhørig.
Under forespørgselsdebatten den 20. februar 2020 udtalte
klima-, energi- og forsyningsministeren: »Jeg synes også,
det ser ud til at være en rigtig fin tekst, der vist er opbakning
til, så det takker jeg også for«. Den imødekommenhed over
for det brede flertals vedtagelsestekst blev positivt noteret,
hvorfor det også er med skuffelse, at vi i dag må konstatere,
at der først i dag er indkaldt til forhandlinger og ikke er
fremlagt en langsigtet plan.
P.u.v.
Rasmus Helveg Petersen
formand
DokumentId
Journalnummer