Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 363
Offentligt
2216183_0001.png
Beretning nr.
00
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. juni 2020
1. udkast
til
Beretning
om
klima-, energi- og forsyningsministerens manglende efterlevelse af vedtagelse
nr. V 56 om alternative drivmidler i transportsektoren efter 2020
1. Indledning
Under forhandlingen den 20. februar 2020 af forespørg‐
sel nr. F 26 om alternative drivmidler i transportsektoren ef‐
ter 2020 blev der fremsat forslag til vedtagelse nr. V 56.
Forslaget til vedtagelse opfordrer regeringen til at fremlæg‐
ge en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler ef‐
ter 2020 med fokus på CO
2
-fortrængning og at påbegynde
forhandlinger herom inden sommerferien 2020. Forslag til
vedtagelse nr. V 56 blev vedtaget den 25. februar 2020. For
stemte S, V, DF, RV, SF, EL, KF og ALT, imod stemte NB
og LA.
Folketinget er siden da ikke blevet præsenteret for en
plan, og der er ikke indkaldt til forhandlinger. Folketinget er
desuden ikke blevet orienteret om, hvorfor ministeren ikke
har efterkommet flertallet.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, RV, SF og KF) udtrykker
kritik af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har valgt
at sidde et bredt flertal i Folketinget overhøring.
Under forespørgselsdebatten den 20. februar 2020 udtalte
klima-, energi- og forsyningsministeren: »Jeg synes også,
det ser ud til at være en rigtig fin tekst, der vist er opbakning
til, så det takker jeg også for«. Den imødekommenhed over
for det brede flertals vedtagelsestekst blev positivt noteret,
hvorfor det også er med skuffelse, at vi i dag må konstatere,
at der hverken er indkaldt til forhandlinger eller er fremlagt
en langsigtet plan.
P.u.v.
Rasmus Helveg Petersen
formand
DokumentId
Journalnummer