Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 35
Offentligt
2095774_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg d. 24.
oktober vedr. olie og gas i Nordsøen, herunder 8. udbudsrunde
Center
Center for Klimaneutralt
Danmark
Team
Viden, forskning og omstilling
Dato
8. oktober 2019
J nr.
2018-1441
/ SEMAD
Samrådsspørgsmål A, B, C
I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Søren
Egge Rasmussen og Mai Villadsen (EL) stillet ministeren
følgende to samrådsspørgsmål A, B, og Rasmus Nordqvist
(ALT) følgende samrådsspørgsmål C:
Samrådsspørgsmål A:
”Hvis
vi skal nå Parisaftalens målsætning om at holde den
globale temperaturstigning under 1,5 grader, skal 80 pct. af
alle fossile reserver blive i jorden. Mener ministeren i det
lys, at det er i tråd med Parisaftalen ikke bare at fortsætte
den danske olie- og gasindvinding, men at udvide den ved
at gennemføre den 8. udbudsrunde?”
Samrådsspørgsmål B:
”Planlægger
ministeren at igangsætte flere udbudsrunder
efter den 8. runde, og mener ministeren ikke, at det skader
Danmarks forhåbninger om at være et grønt foregangsland,
når Irland, Frankrig, Costa Rica, Belize og Sverige allerede
har forbudt efterforskning efter fossile brændsler eller er på
vej til at gøre det?”
Samrådsspørgsmål C:
”Hvad
er ministerens holdning til a) at afvise ansøgninger
fra olieselskaber under 8. udbudsrunde, b) at skrinlægge
eventuelle fremtidige udbudsrunder og c) at udfase den
fossile produktion i Nordsøen?”
Side 1/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0002.png
Ministerens svartale:
[Afvise ansøgninger i 8. udbudsrunde,
skrinlægge fremtidige udbudsrunder og
udfasning - spørgsmål C]
[Indledende om 8. udbudsrunde]
Tak for de gode spørgsmål og dermed jo en
lejlighed til og diskutere en sag, som selvfølgelig
ligger undertegnede og regeringen meget på sinde;
nemlig fremtidens olie og gas indvinding i
Nordsøen.
Der har været skrevet og sagt mangt og meget om
det her tema i noget tid. Noget af det, heldigvis
meget af det, er rigtigt. Noget er også temmelig
spekulativt og noget har været decideret forkert.
Jeg håber, at det her samråd kan være med til at
kaste lys over de forskellige dimensioner af sagen.
Velvidende at jeg nok ikke kan svare på alle de
spørgsmål, som alle tilstedeværende ønsker, og det
kan jeg ikke, fordi vi er midt i en proces, hvor vi er i
gang med at analysere sagerne til bunds, inden vi
lægger os fast. Og det både håber jeg og tror jeg,
eller det ved jeg ikke om jeg tror, men det håber jeg
der vil være respekt for.
Lad mig starte med at slå fast, at det vi taler om
alene er fremtidige tilladelser til efterforskning og
udvinding. Der er i dag 20 gældende tilladelser til
udvinding, hvor de tilladelser, der er givet i 7. runde,
potentielt kan række frem til mindst 2052.
Side 2/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0003.png
Det er jo en ret vigtig pointe at have med, altså
tilladelser der allerede er givet, kan række frem til
mindst 2052.
Lad mig dernæst skitsere, hvad den 8.
udbudsrunde egentlig er for en størrelse.
I en udbudsrunde der søger interesserede
selskaber Energistyrelsen om tilladelse til nye olie-
og gaskoncessioner i Nordsøen. Denne her handler
helt konkret om, at en række selskaber har søgt om
retten til at efterforske og udvinde olie og gas på et
givent område i Nordsøen. Selskaber, der får en
tilladelse, vil ifølge praksis få en 6-årig
efterforskningstilladelse og derefter have ret til en
yderligere 30-årig produktionstilladelse. En tilladelse
i 8. udbudsrunde vil derfor potentielt kunne række
frem til mindst 2055.
Energistyrelsen åbnede for 8. udbudsrunde den 26.
juni 2018, og fristen for at komme med tilbud i
runden var 1. februar 2019.
Dette skete efter, at et flertal i Folketinget
bestående af S, V, SF, RV, K, DF og LA bakkede
op om, at runden blev igangsat.
Proceduren for en runde er: Først kommer
selskaberne med ansøgninger på baggrund af
kriterier i det opstillede udbud. Dernæst foretager
Energistyrelsen en grundig faglig vurdering af
selskabernes ansøgninger.
Side 3/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0004.png
Endelig vurderer Energistyrelsen på baggrund heraf
blandt andet ansøgernes tekniske og finansielle
kapacitet.
På baggrund af Energistyrelsens behandling
udarbejder de en redegørelse til ministeren.
Ministeren, altså mig, forelægger efterfølgende
redegørelsen for dette udvalg. Udvalget kommer så
med en ikke-bindende udtalelse til redegørelsen,
hvorefter regeringen så træffer den endelige
beslutning.
Godt. Det var bare lige for at få de ting klarlagt,
inden jeg går i gang til selve spørgsmålene. Jeg
starter med spørgsmål C.
[Svar på spørgsmål C]
I spørgsmål C spørges der for det første til, om min
holdning til at afvise ansøgningerne i 8.
udbudsrunde. For det andet spørges der til, at
skrinlægge eventuelle fremtidige udbudsrunder. Og
for det tredje spørges der til, om min holdning til at
udfase den fossile produktion i Nordsøen.
Lad mig starte med det sidste først, da det giver en
god ramme for resten af besvarelsen.
Lad mig starte med at sige, at jeg fornemmer, at vi
intentionelt i hvert fald er det samme sted. Jeg
mener, at olie og gas over tid skal udfases.
Det er nødvendigt, når vi søger en fremtid, hvor vi
begrænser klimaforandringerne, så de ikke løber
løbsk. Det betyder selvsagt også, at udvindingen af
olie og gas i Nordsøen også skal udfases over tid.
Side 4/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0005.png
Så enkelt kan det faktisk siges. Sværere og mere
komplekst bliver det selvfølgelig, når man spørger;
hvornår og hvordan.
Og herunder selvsagt også; hvad betyder det så for
den 8. udbudsrunde?
Det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt svare
fyldestgørende på. Og jeg vil faktisk påstå, at det
tror jeg ikke der er nogen, der på nuværende
tidspunkt kan svare fyldestgørende på. Det kræver
nemlig en meget grundig analyse, som p.t. pågår i
regeringen.
Og hvad er det så, der undersøges? Hvad er det,
der skal analyseres? Ja det er primært 3 ting.
For det første afdækker vi naturligvis de mulige
klimaeffekter, både i forhold til Danmarks nationale
udledninger, men også mulige effekter på de
globale udledninger.
For det andet, så ser vi på de økonomiske
konsekvenser, som fx mulig betydning for statens
skatteindtægter samt betydningen for jobs og
investeringer i Danmark.
Endelig er der spørgsmålet om forsyningssikkerhed,
som også spiller ind.
Og lad mig uddybe de 3 områder hver for sig:
[Nordsøens klimapåvirkning]
Vedrørende klimapåvirkningen.
Side 5/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0006.png
Det er vigtigt, at vi skelner mellem produktion og
forbrug.
Det danske forbrug af olie og gas medregnes i de
danske CO2-opgørelser i de sektorer, hvor de
forbruges, uanset om det er produceret i Danmark
eller i udlandet.
I 2017 der udgjorde den danske olie- og
gasproduktion i Nordsøen 3,7 procent af den
samlede danske drivhusgasudledning.
Olie-
og gasindvindingen er underlagt EU’s CO2-
kvotesystem og presses derfor via kvotesystemet til
at reducere udledningerne.
Udledningen fra olie- og gasindvindingen er faldet
siden 2005 og er reduceret med ca. 10 procent
mellem 2015 og 2018 på grund af den faldende
produktion.
Den danske olieproduktion udgør 0,1 procent af
verdens produktion. Og det er naturligvis ikke en
markant størrelse på globalt plan, men alligevel så
mener jeg at det bestemt er relevant at se på
klimaeffekterne.
Fx har nogle økonomer udtalt i den offentlige debat,
under henvisning til et norsk studie, at ja, der kan
være en carbon-lækage forbundet med en
begrænsning i udbuddet af olie fra Norge.
Men det er ikke en til en sammenhæng. Det er
nærmere omkring 65 pct.
Side 6/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0007.png
Det betyder altså, at en mængde olie, der svarer til
et ton udslip af CO2, der ikke udvindes, men
efterlades i jorden i Norge, vil føre til en global
reduktion af CO2 på omkring 0,35 ton.
Så det vil sige ja, der er en klimaeffekt. Den er ikke
100 procent, fordi noget bliver så udledt andre
steder, men det er altså ikke en til en der bliver
udledt, så man sparer udledning.
Dette studie indgår selvfølgelig også i vores
overvejelser, bare under danske forhold.
Det andet forhold, der konkret indgår i vores
overvejelser, er, at der er en indikation på, at den
danske olieproduktion har verdens laveste CO2-
aftryk.
Det er i hvert fald konklusionen i en international
forskergruppe fra Stanford University. Det skal vi
naturligvis også have boret ud.
[Økonomiske konsekvenser]
Det bringer mig til at sige noget om de økonomiske
aspekter.
Siden 1970’erne, hvor den danske olie-
og
gasproduktion begyndte, har ressourcerne bidraget
til statskassen med mellem 400 og 500 milliarder
kroner, alt efter hvordan man præcis gør det op.
Det er penge der har været brugt til at opbygge
velfærdssamfundet herunder lave den grønne
omstilling, som har fundet sted.
Side 7/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0008.png
Tænk hvis vi over de årtier ikke havde haft de
mange milliarder i statskassen?
Hvordan bliver indtægterne i fremtiden, hvis vi giver
tilladelser i en 8. runde?
Ja, det er faktisk ret svært at beregne.
Spørgsmålene er jo, hvor meget olie og gas vil man
i givet fald indvinde? Spørgsmålet er også, hvordan
ser fremtidens olieprisscenarier ud? Det er ret svært
at sige og det giver selvfølgelig stor usikkerhed, når
vi skal beregne produktionsværdier og
skatteindtægter.
Nogle vil sige, at det er meget store beløb
statskassen går glip af. Andre at det er meget små.
Det afhænger meget af hvilke antagelser, man
lægger til grund.
Dertil kommer hensynet til jobs og investeringer.
Også det er vanskeligt og komplekst og præget af
usikkerheder.
Vil en aflysning af 8. udbudsrunde skabe
usikkerhed om de generelle danske rammevilkår og
dermed føre til faldende investeringer også på den
korte bane? Er et af de spørgsmål, der skal
belyses. Vil det indebære afledte konsekvenser i
forhold til selskabernes øvrige
investeringsbeslutninger i Nordsøen?
Side 8/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0009.png
Det spiller selvsagt også sammen med de
arbejdspladser, der er knyttet til aktiviteter i
Nordsøen.
Det gælder de mennesker, som er direkte og
indirekte beskæftiget, som et led i produktionen. En
stor del af arbejdspladserne er placeret ved
Esbjerg, som I ved.
Komplekse spørgsmål, som alle sammen skal
belyses til bunds.
[Forsyningssikkerhed]
Endelig er der delen om forsyningssikkerhed.
Målet er, at Danmark skal være et fossilfrit samfund.
Vi har et stærkt ønske om hurtigt at nedbringe
afhængigheden af fossile brændsler.
Men omvendt så kører der jo altså biler på vejene i
dag, huse skal varmes op og dele af industrien har
brug for gas og olieprodukter. Med andre ord: vi har
brug for energi
–
og i en årrække vil en del af den
energi, vi bruger, være baseret på fossile kilder.
Det skal i den forbindelse også tages i betragtning,
hvor olien og gassen produceres. Hvor er
energieffektiviteten højest og klimaaftrykket mindst.
Og i hvilke områder af verden gør vi os afhængige
ved en faldende dansk og vestlig produktion.
Side 9/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0010.png
Energistyrelsens basisfremskrivning
–
der går frem
til 2030
–
viser, at vi fortsat ser ind i en tid, hvor olie
og gas spiller en rolle.
Hvis vi ikke foretager os noget, viser
basisfremskrivningen, at forbruget af olie, som i dag
udgør 37 procent af vores bruttoenergiforbrug i
2030 vil udgøre 35 procent. For naturgas udgør det
i dag 16 procent og i 2030 vil det udgøre 10
procent. Der er altså tale om ret små fald.
Men nu har vi jo altså også tænkt os at gøre noget
for at nedbringe det forbrug. Når jeg nævner tallene
alligevel, så er det for at sige noget om
udfordringens størrelse.
I Energistyrelsens nylige offentliggjorte olie- og
gasprognose dækker scenariet
’muligt forløb’
i
Nordsøen over en potentiel indvinding af 919 mio.
tønder olie frem mod ca. 2050. Og for gas dækker
det over 432 mio. tønder olieækvivalenter frem mod
ca. 2050.
Men det er altså også en prognose, der tager
udgangspunkt i en verden, som den ser ud i dag.
Og hvis man ændrer på det, vil prognoserne
selvfølgelig også ændre sig.
[Områdets kompleksitet]
Jeg håber, at jeg med de betragtninger har bidraget
til forståelsen af områdets kompleksitet.
Side 10/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0011.png
At området er komplekst, skal naturligvis ikke
afholde os fra et diskutere det og træffe
beslutninger.
Men det er årsagen til, at regeringen mener, at der
er behov for, at området bliver belyst grundigt. Der
skal kunne svares på de spørgsmål, jeg her har
skitseret, inden vi træffer en beslutning, og det
arbejde det pågår nu. Og indtil det er afsluttet, så
har jeg ikke flere kommentarer om den 8.
udbudsrunde eller andre eventuelle senere
udbudsrunder.
[Parisaftalen
–
spørgsmål A]
Lad mig nu gå til besvarelsen af spørgsmål A.
Jeg deler fuldstændig spørgernes bekymring for de
temperaturstigninger, som vi ser verden over. Jeg
tror det blev sagt, vi er på kanten af en krise. Jeg vil
måske næsten ovenikøbet sige, vi er jo midt i en
krise.
Regeringen mener i den forbindelse selvfølgelig
også, at Parisaftalen er vigtig, og den skal
overholdes af alle verdens lande, herunder i
særdeleshed da Danmark.
Parisaftalen fastsætter de overordnede mål i
kampen mod klimaforandringerne, og forpligter
parterne til løbende at indmelde nationale
klimabidrag, der fastlægger, hvilken indsats man
påtænker at gøre som part til aftalen.
Side 11/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0012.png
Parisaftalen siger imidlertid ikke noget om, hvordan
planerne konkret skal udformes, og hvordan man
konkret skal nå målene.
Udsagnet om, at 80 pct. af kendte fossile reserver
skal blive i jorden har floreret i klimadebatten, også
ved et indlæg af jeg selv, er jeg blevet mindet om
her i dag åbenbart. Men det har selvfølgelig floreret,
og os der har fulgt med i mange år, kender det. Det
bygger på opgørelser og beregninger foretaget af
forskellige forskere og non-profit organisationer.
Beregningerne omfatter alle typer af fossile
brændsler - altså ikke bare olie og gas - men også
kulreserverne, som tegner sig for hovedparten af de
potentielle udledninger. Det er selvfølgelig vigtigt og
have med.
Et studie offentliggjort i 2015 har beregnet, at
udvindingen af de fossile reserver vil føre til, at der
udledes knap 2.900 mia. ton CO
2,
hvis de bliver
forbrændt og forbrugt. Kul tegner sig i den
opgørelse for ca. 2/3 af udledningerne.
FNs klimapanel har i 1,5 graders rapporten fra 2018
opgjort, at det alene er muligt at udlede 500 mia.
ton CO
2,
hvis vi skal holde os under 1,5 grader.
Forskere og NGO’er har på den baggrund peget på,
at man kan, hvis man sammenholder de to tal med
hinanden, udlede at der kun er plads til at udlede
CO
2
svarende til afbrænding af knapt 20 pct. af de
samlede fossile reserver, altså selvfølgelig herunder
også kul.
Side 12/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0013.png
Det er klart, det er meget komplekst det her, og vi
har selvfølgelig ikke i mit ministerium mulighed for
at efterprøve de globale tal og beregninger, men jeg
kan godt sige, at min egen personlige holdning er
den, at det er klart, at skal man holde sige under 1,5
grad, jamen så er der dele, præcis hvor meget det
ved jeg ikke, men der er store dele af de reserver
der findes i undergrunden, som skal blive der.
Det siger jeg altså så velvidende, at Parisaftalen
ikke eksplicit kræver, at landene skal lade
ressourcer i undergrunden ligge, fordi at de altså
ikke siger noget om, hvordan man når de mål i
Parisaftalen.
[Nye udbudsrunder og andre landes tiltag
–
spørgsmål B]
Der spørges i spørgsmål B til, om det skader
Danmarks forhåbninger om at være et grønt
foregangsland, når andre lande har forbudt eller er
på vej til at forbyde efterforskning efter fossile
brændsler.
Det synes jeg er et relevant spørgsmål, men jeg må
helt ærligt sige, at det ikke har været min oplevelse i
forbindelse med min deltagelse i internationale
klimamøder, at det har været tilfældet. Her har der
tværtimod været stor fokus på specielt 70 procent
målsætningen, som gør os til et foregangsland.
Side 13/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0014.png
Men det er klart, vi kigger selvfølgelig på hvad der
foregår ude i verden, og hvad andre lande gør og
noterer os deres erfaringer, og der spørges i
spørgsmålet helt konkret til Sverige og Belize. Og
det har vi set nærmere på, så det vil jeg gøre et par
bemærkninger om.
I det svenske regeringsgrundlag fra januar 2019
fremgår det, at efterforskning og ny udnyttelse af
kul, olie og gas skal forbydes fra 2022.
I Sverige er der pr. dags dato dog ingen produktion
af olie og kun mindre områder med
efterforskningslicenser på land.
Der har fra 1980’erne og frem til 1992 været en
meget begrænset produktion af olie på Gotland
med en samlet produktion på ca. 629.000 tønder
olie. Det svarer ca. til fem dages produktion i
Danmark. Altså fra 1980 til 1992.
Den olie og gas som forbruges i Sverige importeres.
Belize forbød i december 2017 fremtidige olie- og
gasudviklingsprojekter til havs.
I Belize der gjorde man det første kommercielle
fund af olie i 2005, efter mere end 50 års
efterforskning.
Siden da har Belize haft to producerende felter på
land, som samlet set producerer cirka 1000 tønder
olie om dagen. Altså en lille brøkdel af Danmarks
produktion.
Side 14/15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Talepapir fra åbent samråd om Nordsøen den 24/10-19 (samrådsspm. A, B og C)
2095774_0015.png
Så ja, vi kigger ud i verden, men det er nok ikke lige
de to lande, der er så vigtige i en dansk kontekst.
[Afrunding]
Afslutningsvis vil jeg opsummere:
Regeringen er i gang med at undersøge og
analysere fremtidige udvindingsmuligheder i
Nordsøen.
Den analyse indeholder de elementer jeg her har
redegjort for. En analyse, som bliver lavet med
klimabriller på, men som selvsagt også tager
hensyn til Danmarks økonomi og arbejdspladser.
Der er valide argumenter for at aflyse 8.
udbudsrunde. Ligesom der er argumenter for at
opretholde den og give tilladelser. Først når vi har
en grundig og endelig analyse, kan vi give vores
svar.
Tak.
Det talte ord gælder.
Side 15/15