KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 349
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Dato

10. juni 2020

J nr.

2020-2444

Uformel videokonference for EU’s miljø-

og klimaministre den 23. juni

2020

Dagsorden

Miljø-

og klimapolitikkens bidrag til EU’s

genopretning efter COVID-

Udveksling af synspunkter

Side

Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”)

Tidlig forelæggelse

Side 1/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Miljø-

og klimapolitikkens bidrag til EU’s genopretning efter

Covid-

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det kroatiske formandskab afholder en uformel videokonference for EU’s

miljø- og

klimaministre den 23. juni 2020, hvor

EU’s miljø-

og klimapolitikkens betydning for

EU’s genopretning

er sat på dagsordenen til politisk drøftelse.

Europa-Kommissionen har i sin plan for den økonomiske genopretning af EU, som

blev offentliggjort den 27. maj, bl.a. henvist til, at udfordringerne i forhold til den

grønne omstilling er endnu vigtigere, end før krisen startede, at den grønne omstil-

ling som led i genopretningen vil blive fremskyndet, samt genbekræftet, at den eu-

ropæiske grønne pagt (”Green Deal”) er Europas vækststrategi. Den grønne pagt

er endvidere den 11. marts 2020 blevet efterfulgt af en meddelelse om en ny hand-

lingsplan for den cirkulære økonomi og den 20. maj 2020 efterfulgt af en strategi

om biodiversitet. Meddelelserne indeholder en lang række overordnede oplæg

inden for eksempelvis klima, bæredygtige produkter, affald, natur og økologi. Stra-

tegierne indeholder en oversigt over kommende initiativer på områderne og skitse-

rer unionens ambitioner på områderne frem til 2030.

Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser og påvir-

ker ikke beskyttelsesniveauet.

Regeringen er enig i, at den grønne omstilling er et centralt led i EU's økonomiske

genopretning efter COVID-19,

og at EU’s miljø-

og klimapolitik spiller en betydelig

rolle heri. Regeringen finder, at der er behov for, at Kommissionens grønne pagt

(”Green Deal”) spiller en central rolle i EU’s genopretning, og at det er vigtigt, at

ambitionerne fastholdes, herunder ikke mindst Kommissionens plan om en opjuste-

ring af EU's 2030 klimamål samt en europæisk klimalov, som lovfæster målet om

klimaneutralitet og arbejder for, at målet gælder for EU og medlemsstaterne samt,

at loven etablerer en klar proces mod klimaneutralitet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 27. maj 2020 sin plan for den økonomi-

ske genopretning

af EU ”Et vigtigt øjeblik

for Europa: Genopretning og forberedel-

ser til den næste generation”, KOM(2020) 456. I genopretningsplanen henviser

Kommissionen bl.a. til, at udfordringerne i forhold til den grønne omstilling er endnu

vigtigere end, før krisen startede, og at den grønne omstilling som led i genopret-

ningen vil blive fremskyndet. I planen henvises desuden til, at den europæiske

grønne pagt (”Green Deal”) er Europas vækststrategi.

Side 2/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Kommissionen offentliggjorde den 11. december 2019 en meddelelse om den eu-

ropæiske grønne pagt, KOM(2019) 640, der udgør køreplanen for Kommissionens

ambitioner inden for klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og

regulering, der skal levere på de øgede ambitioner. Pagten er en vækststrategi, der

sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne,

ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er

nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkob-

let fra ressourceanvendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og

øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelatere-

de trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv

med mennesket i centrum og fokus på dem, der står over for de største udfordrin-

ger. Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for

gennemførelse af FN’s 2030-dagsorden

og målene for bæredygtig udvikling.

Efterfølgende har Kommissionen den 20. maj 2020 fremlagt en meddelelse KOM

(2020) 98 om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi

–

for et renere og

mere konkurrencedygtigt Europa samt en meddelelse KOM(2020) 380 om en bio-

diversitetsstrategi.

Det kroatiske formandskab har planlagt at afholde en uformel videokonference for

EU’s

miljø- og klimaministre den 23. juni 2020. På dagsordenen er der lagt op til

udveksling af synspunkter om miljø-

og klimapolitikkens bidrag til EU’s genopret-

ning efter COVID-19.

3. Formål og indhold

Drøftelsen på den uformelle videokonference forventes overordnet at have fokus

på miljø-

og klimapolitikkens bidrag til genopretningen af EU’s økonomi. Konkret

ventes der at være fokus på især biodiversitet, cirkulær økonomi og klima mere

bredt.

Af Kommissionens genopretningsplan og reviderede arbejdsprogram for 2020

fremgår det, at Kommissionen fastholder initiativerne og ambitionerne i den euro-

pæiske grønne pagt (”Green Deal”), ligesom det genbekræftes, at den grønne pagt

ses som EU’s vækststrategi.

Kommissionen fastholder også timingen for klima- og

energisagerne i sit reviderede arbejdsprogram for 2020.

Kommissionen havde allerede inden COVID-19-krisen fremlagt forslaget til en eu-

ropæisk klimalov, der skal sætte retningen mod et klimaneutralt EU senest i 2050.

Derfor ventes drøftelsen bl.a. at vedrøre dette forslag og den videre fremdrift fsva.

vedtagelse. Fokus i planen er derfor rettet mod klimamålet for 2030, hvor Kommis-

sionen fastholder fremlæggelse af en samlet plan for et øget 2030-mål i september

2020. Planen for 2030-målet

vil udgøre et centralt element i EU’s forberedelse til

COP26 og sætte retningen for den efterfølgende klima- og energilovgivning, som

forventes i sommeren 2021. Derudover fastholdes Klimapagten i 4. kvartal, hvis

formål er at inddrage den europæiske offentlighed i klimaindsatsen.

Side 3/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

I planen lægges der vægt på betydningen af transportsektoren i arbejdet med at

skabe vækst og jobs, og der lægges således op til, at forskellige EU-fonde skal yde

støtte til bl.a. installering af 1 mio. ladestandere til elbiler. I planen henvises der

overordnet til en række andre fokusområder, som er af betydning for den grønne

omstilling. Det drejer sig bl.a. om havvind, renoveringsbølgen og ren hydrogen.

Det fremgår derudover af genopretningsplanen, at Kommissionen ønsker at målret-

te flere midler til bl.a. den grønne omstilling. Midlerne foreslås bl.a. øget på en ræk-

ke sektorområder som forskningsprogrammerne (Horizon), InvestEU, landdistrikts-

støtten og Fonden for Retfærdig Omstilling. Under InvestEU etableres en ny strate-

gisk investeringsfacilitet på 15 mia. EUR, som er en del af finansieringsmekanis-

men, Next Generation EU, og som skal bruges til at investere i teknologier, som

bidrager til den grønne omstilling. Det drejer sig bl.a. om VE, energilagring, ren

hydrogen, batterier, CCS og bæredygtig energiinfrastruktur.

Handlingsplanen om cirkulær økonomi, biodiversitetsstrategien og forslaget om

klimalov er

væsentlige grønne bidrag til EU’s samlede genopretningsplan efter

COVID-19.

I meddelelsen med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi fastslås det,

at målet er en omstilling til en cirkulær økonomi, hvor man bevarer og vedligeholder

produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt,

samtidig med at affaldsmængderne nedbringes. Den cirkulære økonomi bidrager til

at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbruget, til at opfylde målsætnin-

gen om klimaneutralitet i 2050 og til at sikre EU's konkurrenceevne også på længe-

re sigt.

Kommissionen anfører, at omstillingen til en cirkulær økonomi vil være systemisk,

dybdegående og transformativ i og uden for EU. Som led i en samlet indsats for at

fremme cirkulær økonomi og betragte affald som en ressource fokuserer Kommis-

sionens handlingsplan på indsatser inden for syv hovedområder: 1) en politisk

ramme for bæredygtige produkter, 2) centrale produkters værdikæder, 3) mindre

affald, mere værdi, 4) cirkulær økonomi der tjener mennesker regioner og byer, 5)

tværgående tiltag, 6) lede indsatsen på globalt plan og 7) overvågning af udviklin-

gen. På de pågældende områder lægger meddelelsen op til, at der efterfølgende

gennemføres væsentlige ændringer i flere direktiver og regelsæt.

Biodiversitetsstrategien

fastsætter EU’s politik på området frem til 2030

og indehol-

der en række konkrete opfølgningstiltag til at adressere årsagerne til tab af biodi-

versitet i EU og internationalt. Strategien omfatter således oplæg til EU’s holdning

til forhandlingerne om en global ramme for biodiversitet post-2020 frem mod og

under det kommende 15. partsmøde (COP 15) under FN’s biodiversitetskonventi-

on. Dette skulle efter planen have været afholdt i efteråret 2020 i Kina, men er på

grund af COVID-19 udskudt formentlig til en gang i 2021.

Side 4/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

I forhold til COVID-19 fremhæves, at fremkomsten af flere infektionssygdomme er

resultatet af menneskets indgreb og destruktion af natur. For at bremse denne ud-

vikling er det nødvendigt at beskytte og genoprette naturen. Ligeledes er der igen-

nem strategien et fokus på virksomheder, jobskabelse og interessentinddragelse,

og at der på dette grundlag, på tværs af sektorer, er mange økonomiske gevinster

ved at forbedre biodiversiteten. I strategien kobles sammenhængen mellem klima-

og biodiversitetskrisen, ligesom det belyses, at

tab af biodiversitet truer fødevare-

sikkerheden i EU. Endelig står der i strategien, at biodiversitetsstrategien er en del

af EU’s samlede genopretningsplan efter Covid-19.

Strategien har tre overordnede målsætninger, som er a) beskyttelse og genopret-

ning af Europas natur. Denne målsætning indebærer blandt andet, at 30 %

af EU’s

areal både til lands og i havet skal være udpeget som beskyttet natur i 2030. Heraf

skal en tredjedel være strengt beskyttede kerneområder. I forhold til at sikre genop-

retning lægger strategien op til en bred tværgående tilgang hvor en række sektorer

skal bidrage, ikke mindst landbruget i forhold til blandt andet udtag af produktive

jorde, overgang til økologi og reduktion af brugen af pesticider. b) at skabe ram-

merne for transformative forandringer, hvorefter Kommissionen vil etablere en ny

styringsramme for biodiversitet, fremme implementeringen og efterlevelsen af EU-

lovgivning samt at sikre et perspektiv, som omfatter hele samfundet

–

herunder

virksomheder, interessenter og civilsamfundet. c) Strategien kommer med oplæg til

EU’s position i forhold til at håndtere den globale biodiversitetskrise efter 2020,

hvorefter Kommissionen lægger op til en ambitiøs global aftale, der skal bidrage til,

at styrke national implementering, og som indeholder en række konkrete og ambiti-

øse mål til både øget beskyttelse og genopretning af natur. EU skal udvise leder-

skab i indsatsen for at fremme biodiversiteten.

Det kroatiske formandskab forventes forud for den uformelle videokonference at

udsende et diskussionsoplæg,

der skal danne grundlag for drøftelsen blandt EU’s

miljø- og klimaministre. Oplægget er endnu ikke modtaget, og der tages derfor

forbehold herfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig

om Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi og biodiversitetsstrategien.

Europa-Parlamentet ventes at vedtage resolutioner om begge meddelelser og vil

desuden være medlovgiver på mange af de konkrete initiativer, som vil være udlø-

bere fra meddelelserne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 5/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre beskyttelses-

niveauet i Danmark. De enkelte forslag som Kommissionen vil fremsætte som følge

af strategien forventes at kunne få en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen sendes i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til, hvilke holdninger andre lande vil fremføre på videokonfe-

rencen, men der forventes at være bred opbakning og støtte til, at Kommissionens

grønne pagt skal være en central del af EU’s genopretning. Således har i alt

miljø-og klimaministre støttet en dansk initieret erklæring herom.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at den grønne omstilling bør være et cen-

tralt led i EU's økonomiske genopretning efter COVID-19,

og at EU’s miljø-

og klima-

politik spiller en betydelig rolle heri.

Regeringen støtter EU’s grønne pagt og af den grund, at indsatserne i den grønne

pagt kommer til at udgøre ryggraden i genopretningen af EU’s økonomi. Regerin-

gen støtter desuden, at klima i større grad skal tænkes ind som et tværgående

hensyn i EU-lovgivningen på tværs af sektorområder.

Regeringen finder det vigtigt, at den økonomiske genopretning efter COVID-19 skal

understøtte den europæiske grønne aftale samt implementering af handlingsplanen

for en cirkulær økonomi, biodiversitetsstrategien samt klimalov.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelser om en handlingsplan for en cirku-

lær økonomi samt en biodiversitetsstrategi velkomne. Strategierne er vigtige i be-

stræbelser på, at EU skal omstilles til en moderne, ressourceeffektiv og konkurren-

cedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst afkobles ressourceforbruget samt afkob-

les indgriben i naturen på en sådan måde, at naturens ressourcer og mangfoldig-

hed ikke går tilbage og genoprettes. Strategierne er også vigtige i forhold til at un-

derstøtte, at der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Side 6/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Regeringen støtter, at EU’s plan for en forøgelse af EU’s 2030 klimamål præsente-

res i september, og finder det væsentligt, at målet forøges til mindst 55 pct. samt, at

det udmøntes på en omkostningseffektiv måde.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, der lovfæster

målet om klimaneutralitet senest i 2050 og arbejder for, at målet kommer til at gæl-

de både EU og medlemsstaterne, samt at loven etablerer en klar processen frem

mod klimaneutralitet, der er kompatibel med Parisaftalen og indeholder en monito-

reringsmekanisme, der løbende gør status over, hvor langt EU er og indebærer, at

der handles, hvis ikke EU er på rette kurs. Hertil arbejdes for, at forslaget vedtages

så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimalederskab fastholdes.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at der sker en grøn omstilling af transport-

sektoren og arbejder i den forbindelse for en udfasning af benzin- og dieselbiler i

EU fra 2030 herunder højere CO

-standarder for vejtransporten samt udbredelse af

ladeinfrastruktur.

Regeringen finder ligeledes, at det også er centralt at tænke overordnede klima-

målsætninger sammen med nye tiltag på energiområdet, der står for en stor del af

EU’s udledninger, og hvor en grøn omstilling således bliver afgørende for at nå

målsætningerne. Den fortsatte udbygning med vedvarende energi bør således

også være en central prioritet, og Kommissionen bør desuden i en række strategier

identificere de vigtigste næste skridt for at videreudvikle de europæiske energisy-

stemer modklimaneutralitet senest i 2050. Regeringen støtter ligeledes, at renove-

ringsbølgen indgår som et element i genopretningsplanen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for uformel videokon-

ference for energiministre den 15. juni.

Der er oversendt grundnotat om handlingsplanen for cirkulær økonomi til Folketin-

gets Europaudvalg den 3. april 2020.

Side 7/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

2. Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”)

KOM (2020) 80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den. 4. marts 2020 fremsat forslag til Europa-

Parlamentet og Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå må-

let om klimaneutralitet

–

den europæiske klimalov (KOM (2020) 80). I forslaget

fremsættes et kollektivt mål for EU om klimaneutralitet i 2050, ligesom der henvises

til, at

EU’s 2030-mål

skal revideres senest i september 2020, og til at Kommissio-

nen i 2021 skal overveje at revidere den implementerende lovgivning for 2030-

målet i lyset af et højere mål og målet om klimaneutralitet samt overveje yderligere

tiltag. Forslaget giver desuden Kommissionen beføjelser til at fastlægge og opdate-

re en EU-sti

(’trajectory’) mod klimaneutralitet via delegerede retsakter

og lægger

op til, at medlemsstaterne skal udvikle og implementere klimatilpasningsstrategier

–planer,

samt at Kommissionen løbende skal vurdere EU og medlemsstaternes

samlede indsats for at sikre, at EU er på rette kurs og fremlægge nye tiltag eller

henstillinger, hvis ikke det er tilfældet.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at kun-

ne have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af

selve udmøntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forsla-

get.

Regeringen støtter forslaget til en europæisk klimalov og finder, at den skal bidrage

til at sætte en ramme for EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet

senest i 2050 juridisk bindende for både EU og medlemsstaterne. Regeringen vil

samtidig arbejde for, at EU efter 2050 vil bestræbe sig på at nå netto-negative ud-

ledninger af drivhusgasser,

at EU’s

2030-mål øges til mindst 55 pct., og udmøntes

på den mest omkostningseffektive måde, at klimaloven fastsætter en proces for

vedtagelsen af fremtidige delmål mod klimaneutralitet, der er kompatibel med Pa-

risaftalen, og at en EU-sti ikke vedtages via delegerede retsakter.

2. Baggrund

Kommissionen har den 4. marts 2020 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klimaneu-

tralitet og om ændring af forordning

(EU) 2018/1999 (”den

europæiske klimalov”),

KOM (2020) 80. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. marts 2020 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191 - 193 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Side 8/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Kommissionen annoncerede intentionen om at fremsætte forslaget til en europæisk

klimalov, bl.a. i relation til udnævnelsen af den ledende næstformand Frans Tim-

mermans, samt senest i relation til Kommissionens europæiske grønne pagt, der

blev offentliggjort i december 2019.

Ifølge Kommissionen bekræfter den europæiske grønne pagt Kommissionens am-

bition om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Kommis-

sionen understreger, at konsekvenserne af klimaforandringerne allerede mærkes,

og i stigende grad forventes at få alvorlige konsekvenser for jordens økosystemer,

biodiversiteten samt sundhed og fødevarer. Dertil henvises til, at FN’s klimapanel

bekræfter, at konsekvenserne af klimaforandringerne stiger markant med globale

temperaturstigninger. FN’s klimapanel vurderer desuden, at for at holde kursen

mod en begrænsning af temperaturstigningerne til 1,5 grader, må netto-

nuludledningen af CO

nås på globalt plan omkring 2050 og neutralitet for andre

drivhusgasser umiddelbart efter. I forlængelse heraf henvises til, at EU må øge

indsatsen og vise globalt lederskab ved at blive klimaneutral senest i 2050, som

beskrevet i Kommissionens ’

A clean Planet for all

–

European strategic long-term

vision for a prosperous, modern, competitive and climate neutral economy’

og be-

kræftet i den grønne pagt. Kommissionen har efter lancering af forslaget om en

europæisk klimalov desuden præsenteret yderligere initiativer, der støtter op om

målet med klimaloven, heriblandt en industristrategi og en handlingsplan for cirku-

lær økonomi.

Både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har endosseret målet om kli-

maneutralitet.

3. Formål og indhold

Ifølge Europa-Kommissionen er formålet med forslaget at sætte en klar retning

mod

målet om klimaneutralitet og at indarbejde målet i EU’s lovgivning for at

øge

forudsigeligheden og tilliden til EU’s klimaforpligtelse blandt virksomheder, borgere,

investorer og forbrugere, samt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og der-

med fastholde velstand og arbejdspladser. Med det for øje tager forslaget sigte på

at lovfastsætte målet om klimaneutralitet i 2050 på linje med videnskabelige resul-

tater fra

FN’s klimapanel, IPCC, og den

mellemstatslige Videnspolitikplatform ved-

rørende Biodiversitet og Økosystemydelser, IPBES, og at bidrage til implemente-

ringen af Parisaftalen og FN’s verdensmål. Endvidere

indeholder forslaget be-

stemmelser om betingelserne for fastlæggelsen af en sti

(’trajectory’)

mod klima-

neutralitet i 2050, for den regelmæssige vurdering af fremskridtene mod klimaneu-

tralitet og ambitionsniveauet for den fastlagte sti fra 2030-2050 samt for de meka-

nismer, der skal til, hvis indsatsen er utilstrækkelig eller inkonsekvent med målet

om klimaneutralitet. Derudover henvises til behovet for en mere ambitiøs indsats

vedrørende klimatilpasning, hvor en styrkelse af indsatsen vedrørende klimasikring,

opbygning af modstandsdygtig, forebyggelse og beredskab fremhæves som væ-

rende essentiel, ligesom indsatsen for at sikre en retfærdig omstilling også frem-

Side 9/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

hæves. Det fremgår endvidere, at medlemsstaterne og EU bør maksimere sidege-

vinsterne i samspil med anden miljøpolitik og

–lovgivning.

Af forslaget fremgår, at der med forordningen etableres en ramme for en irreversi-

bel og gradvis reduktion af drivhusgasser og forøgelse af naturlig eller andre former

for optag/dræn i EU. Med forslaget fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i

EU senest i 2050 med henvisning til Parisaftalens målsætning for de globale tem-

peraturstigninger (art. 2), og der fastsættes en ramme for at opnå fremskridt i be-

stræbelserne for at nå det globale klimatilpasningsmål i Parisaftalen (art. 7). Endvi-

dere fremgår, at forordningen gælder alle menneskeskabte drivhusgasser og optag

listet i forordningen om energiunionens forvaltningssystem del 2, anneks V, samt at

målet om klimaneutralitet omfatter alt udledning og optag af drivhusgasser, der

reguleres gennem EU-lovgivning.

Målet om klimaneutralitet

I forslaget fremsættes et kollektivt mål for EU om, at der skal opnås en balance

mellem udledninger af drivhusgasser og optag senest i 2050. Det fremgår, at EU-

institutionerne og medlemsstaterne skal tage de nødvendige tiltag i brug på EU- og

medlemsstatsniveau for kollektivt at nå målsætningen om klimaneutralitet, samtidig

med at der tages højde for vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet

mellem medlemsstater.

Dertil refereres til, at Kommissionen senest i september 2020

skal vurdere EU’s

reduktionsmål for 2030 i lyset af målet om klimaneutralitet og undersøge mulighe-

derne for et nyt mål mellem 50 til 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet, og i

fald Kommissionen finder et nyt mål nødvendigt, vil Kommissionen også fremsætte

et forslag til revision af klimaloven med det nye mål til Rådet og Parlamentet. End-

videre fremgår, at Kommissionen senest i juni 2021 vil vurdere, om der er behov for

at revidere den implementerende lovgivning for 2030-målet i lyset af et højere mål

og målet om klimaneutralitet samt overveje nødvendige tiltag, heriblandt at frem-

lægge forslag til ny lovgivning.

EU-sti

(’trajectory’) mod klimaneutralitet

I forslaget lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at fastlægge en sti (’tra-

jectory’)

mod klimaneutralitet som supplement til forordningen

ved delegerede rets-

akter. Endvidere foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at revidere stien hvert

femte år, senest seks måneder efter de globale statusopgørelser (’global

stock-

take’)

under Parisaftalen. Stien vil tage afsæt i det reviderede 2030-mål.

Fastlæg-

gelse af stien vil basere sig på en række principper, bl.a. omkostningseffektivitet,

konkurrenceevne, bedst tilgængelige teknologi, energieffektivitet og -sikkerhed,

forsyningssikkerhed, retfærdighed og solidaritet, investeringsbehov og -muligheder,

miljøpåvirkning

(”environmental effectiveness”)

og progression, retfærdig og social

balanceret omstilling, den internationale udvikling i forhold til Parisaftalen samt

bedst tilgængelige videnskabelige resultater.

Side 10/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Klimatilpasning

I forslaget henvises til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skal sikre frem-

gang i forhold til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtighed og mindske

sårbarhed over for klimaforandringer i overensstemmelse med Parisaftalens artikel

7. Dertil fremgår, at medlemsstaterne skal udvikle og implementere tilpasningsstra-

tegier- og planer, som skal omfatte rammer for risikohåndtering, der bygger på

robuste klima- og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.

Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger

Der lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes

samlede indsats i forhold til at nå målsætningen om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien, samt målsætningen om klimatilpasning. Kommissionen skal foretage

denne vurdering i sammenhæng med evalueringen under forvaltningssystemet for

energiunionen fra september 2023 og herefter hvert femte år. Kommissionen skal

fremlægge resultaterne sammen med den årlige rapport om status for energiunio-

nen.

Der lægges op til, at vurderingen af den nationale klimatilpasning bl.a. vil ske via

rapporteringen under forvaltningssystemet for energiunionen, hvor nye rapporte-

ringskrav pt. forhandles, og hvor Kommissionen bl.a. har lagt op til, at rapporterin-

gen bl.a. skal indeholde nye og mere detaljerede krav til afrapportering fra lokale og

regionale indsatser.

I fald Kommissionen finder tiltagene inkonsekvente eller utilstrækkelige, får Kom-

missionen beføjelse til at tage de nødvendige tiltag i henhold til traktaterne samtidig

med revisionen af EU-stien mod klimaneutralitet. Endvidere lægges op til, at Kom-

missionen får beføjelser til at vurdere nye tiltag og lovgivning i lyset af målet om

klimaneutralitet, som udtrykt i EU-stien mod klimaneutralitet, og inkludere dette i

Kommissionens konsekvensanalyser af tiltag og lovgivning.

Vurdering af medlemsstaterne nationale foranstaltninger

Det foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes natio-

nale tiltag med udgangspunkt i forvaltningssystemet for energiunionen. Senest

september 2023 og herefter hvert femte år skal Kommissionen vurdere, om med-

lemsstaternes tiltag er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, som

udtrykt i EU-stien mod klimaneutraltiet. Dertil skal Kommissionen vurdere, hvorvidt

de nationale tiltag er tilstrækkelige til at sikre fremgang i forhold til målsætningen

om klimatilpasning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i de nationale ener-

gi- og klimaplaner eller de toårige rapporter om status for gennemførelsen af de

nationale energi

–

og klimaplaner, og resultaterne fremlægges sammen med den

efterfølgende årlige rapport om status for energiunionen.

I fald Kommissionen finder medlemsstaternes tiltag er inkonsekvente med EU-stien

mod klimaneutralitet og utilstrækkelige i forhold til målsætningen om klimatilpas-

ning, skal Kommissionen fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat.

Side 11/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Medlemsstaterne skal tage behørig hensyn til henstillingen og i de nationale energi-

og klimaplaner redegøre for, hvordan der er taget højde herfor, eller begrunde over

for Kommissionen, hvorfor man ikke har gjort det, hvis det er tilfældet. Henstillin-

gerne vil udgøre et supplement til de landespecifikke anbefalinger under det euro-

pæiske semester.

Fælles bestemmelser for Kommissionens vurdering

Der lægges op til, at Kommissionen i tillæg til overstående, skal basere vurderin-

gerne på information indgivet under forvaltningssystemet for energiunionen og kli-

maindsatsen, rapporter fra det europæiske miljøagentur, europæiske statistikker,

den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation,

herunder FN’s klimapanel,

samt information vedrørende bæredygtige investeringer, heriblandt fra forordningen

om taksonomi for bæredygtige investeringer. Dertil fremgår, at det Europæiske

Miljøagentur bistår Kommissionen i udarbejdelsen af overstående vurderinger.

Offentlig deltagelse

Det foreslås, at Kommissionen skal sikre offentlig inddragelse med henblik på at

muliggøre og bemyndige offentligheden til at tage handling for at nå målsætninger-

ne vedrørende klimaneutralitet og klimatilpasning. Kommissionen vil blandt andet

facilitere en proces for at udveksle erfaringer og tiltag, der bidrager til at nå forsla-

gets målsætninger. Dertil kan Kommissionen trække på de klima- og energidialo-

ger, der er igangsat af medlemsstaterne under forvaltningssystemet for energiunio-

nen og klimaindsatsen.

Udøvelse af delegerede beføjelser

Af forslaget fremgår betingelserne for, at Kommissionen kan vedtage og revidere

EU-stien mod klimaneutralitet ved delegerede retsakter, herunder blandt andet at

Rådet og Europa-Parlamentet kan tilbagekalde delegationsbeføjelsen, at Kommis-

sionen skal konsultere nationale eksperter, og at retsakten kun træder i kraft, hvis

der ikke er indsigelser fra Rådet eller Europa-Parlamentet inden for en given perio-

de.

Forordningen om et forvaltningssystem for energiunionen og klimaindsatsen

Af forslaget fremgår også forslag til ændringer af forordningen om et forvaltnings-

system for energiunionen og klimaindsatsen (2018/1999), hvor målsætningen om

klimaneutralitet indskrives i forordningen. Dertil lægges op til, at fremskrivninger

(’projections’) vedr. drivhusgasudledning samt optag baseres på seks fremtidige år,

som ender på 0 eller 5 (dvs. ved rapportering i 2021 fremskrivninger for 2025,

2030, 2035, 2045 og 2050) samt en tilføjelse om, at medlemsstaterne fremadrettet

også skal rapportere om, hvordan eksisterende politikker og tiltag bidrager til målet

om klimaneutralitet.

Side 12/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Parlamentets ENVI-

udvalg behandler forslaget.

Europa-Parlamentet har dog i sin resolution vedr. den europæiske grønne pagt af

15. januar 2020 efterspurgt en ambitiøs klimalov med et bindende mål om at nå

netto-nuludledninger senest i 2050, og at delmål for EU i 2030 og 2040 færdiggø-

res som en del af loven senest ved medlovgivers vedtagelsen af loven og på bag-

grund af konsekvensanalyser samt et stærkt rammeværk. Dertil understreges, at

klimaloven skal reflektere den bedst tilgængelige videnskab og sigte mod at holde

den globale opvarmning til 1,5 grader samt løbende holdes opdateret i forhold til

EU’s juridiske ramme og Parisaftalens ambitionscyklus.

Endvidere henvises til, at

klimaloven skal inkludere en tilpasningskomponent, hvorved medlemsstaterne skal

vedtage tilpasningsplaner.

Derudover har Parlamentet opfordret til at øge EU’s 2030-mål

til mindst 55 pct. i

forhold til 1990-niveau, og til at Europa-Kommissionen fremlægger sit forslag hertil

så hurtigt som muligt for at muliggøre, at EU vedtager målet som en opdateret nati-

onalt reduktionsbidrag (Nationally

Determined Contribution,

NDC) i god tid før

COP26. Endelig opfordres til, at målet efterfølgende integreres i den europæiske

klimalov.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderin-

gen heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at effekterne af klimaforandringerne er

grænseoverskridende og ofte ikke kan løses alene på nationalt eller lokalt plan.

Koordineret handling i EU kan effektivt komplementere national og lokal handling

og øge klimahandling. Koordination af klimahandling er nødvendig på EU-niveau

–

og hvor muligt globalt niveau

–

og EU-handling er derfor berettiget som følge af

nærhedsprincippet.

Dertil henvises til, at EU siden 1992 har arbejdet for at udvikle fælles løsninger og

sikre fremdrift i den globale håndtering af klimaforandringerne. Mere konkret skal

EU- handling sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de langsigtede klimamål-

sætninger, samtidig med at retfærdighed og miljømæssig integritet sikres. Dertil

anføres, at etableringen af et robust rammeværk for EU’s 2050 mål om klimaneu-

tralitet vil hjælpe til at sikre, at EU bliver på rette kurs mod opfyldelsen af målet.

Endvidere henvises til, at handling på EU-niveau for så vidt angår klimatilpasning

kan bidrage til integrationen af tilpasningspolitikker og tiltag i centrale sektorer, på

forvaltningsniveauer og inden for EU-politikker.

Regeringen finder, at klimaforandringerne er grænseoverskridende og kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering og anser således, at nærhedsprincippet er overholdt.

Side 13/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

6. Gældende dansk ret

Dansk lovgivning indeholder på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende bestemmel-

ser. Det bemærkes dog, at forslag til lov om klimablev fremsat i Folketinget d. 26.

februar 2020 og ventes vedtaget før sommerferien.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om udstedelse af en forordning, er denne umiddelbart gældende i

EU. En vedtagelse af forslaget har derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af

selve udmøntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forsla-

get. Som det fremgår af aftalen om en danske klimalov har Danmark selv et mål

om klimaneutralitet senest i 2050, og et EU-mål kan derfor potentielt bidrage til

opfyldelsen heraf på en omkostningseffektiv måde og til at reducere karbonlækage.

Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog

ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af

målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt

at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af målet om

klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og

bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger

og FN’s verdensmål.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik. Der er afgivet høringssvar fra i alt 14 organisationer.

DANVA støtter det bindende mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i bestræ-

belserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i Parisaftalen samt

regeringen ønske om, at der hurtigst muligt fremlægges en plan for at hæve EU's

reduktionsmål fra de 40 % til mindst 55 % inden FN-klimatopmødet i Glasgow.

DANVA opfordrer ligeledes regeringen til at støtte forslagene om at gøre Kommis-

sionen til en effektiv, upolitisk vagthund, der kan fremme reel målopfyldelse.

Side 14/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

DANVA ønsker ud fra danske erfaringer på vandområdet og under hensyn til såvel

hurtig implementering som de finansielle omkostninger at bidrage med tre betragt-

ninger til inspiration/forslag: 1) Krav om udformning af nationale planer, hvori der er

såvel et implementeringsspor som et udviklingsspor, 2) evaluering af Kommissio-

nens brug af delegerede retsakter, og 3) nationale/regionale/lokale planer, hvor

ansvarsfordelingen, reel koordinering af aktiviteter og ønsker samt finansiering er

klart beskrevet.

EjendomDanmark (ED) kan tilslutte sig forordningens formål og ser positivt på Eu-

ropa-Kommissionens arbejde med at få defineret et klart klimamål for EU, da dette

anses som en nødvendig forudsætning for evaluering og evt. tilpasning af lovgiv-

ning i lyset af den politiske prioritering af kampen mod klimatilpasninger.

ED påpeger, at der er et behov for en politisk afklaring af klimamålene. Ifølge ED

har forordningen til formål at skabe rammerne for at opnå målet om klimaneutralitet

i 2050 samt et foreløbigt 2030-mål om en reduktion af udslippet af drivhusgasser.

ED understreger, at dette 2030-mål dog ikke defineres nærmere i forordningen. ED

bemærker, at denne uklarhed er problematisk, idet store dele af forordningen drejer

sig om tiltag, der skal tages for at opnå denne uspecificerede målsætning. Fx får

Europa-Kommissionen meget svært ved at evaluere klimatiltag, hvis den ikke har

en målsætning at evaluere op mod. Yderligere finder ED, at det bliver svært for

Kommissionen at fastlægge en vej for opnåelse af dette mål, når målet ikke er klart.

ED bemærker, at en afklaring af dette politiske mål derfor synes at være en nød-

vendig forudsætning for en egentlig klimalov på europæisk niveau og anbefaler, at

den danske regering prioriterer, at der kan findes et kompromis om et sådan 2030-

mål, så forordningen ikke vedtages, før et sådant kompromis er fundet.

ED påpeger, at Kommissionen gives beføjelser til at definere vejen mod 2030-

målet, men delegationsbestemmelserne i forordningen ikke synes klare og anbefa-

ler derfor, at disse præciseres og uddybes.

ED vurderer, at formuleringen i art. 2, stk. 1 er uklar, idet man skriver "by that date"

uden at uddybe, om der er tale om den 1. januar 2050 eller den 31. december 2050

og anbefaler, at man skriver en specifik dato ind.

ED bemærker, at det forslås, at Kommissionen i lyset af den overordnede målsæt-

ning om klimaneutralitet senest i september 2020 skal have sat et nyt 2030-mål for

reduktion af udledning af drivhusgasser og understreger, at det er uheldigt, at man

foreslår lovgivning på baggrund af en udefineret politisk målsætning og anbefaler,

at dette mål konkretiseres, inden forordningen vedtages, samt at dette er vigtigt i

forhold til forordningens art. 2, stk. 4, der slår fast, at Kommissionen inden 30. juni

2021 skal vurdere, hvordan relevant lovgivning skal ændres i lyset af 2030-

målsætningen. Hertil bemærker ED, at der kan være betydelige forskelle på de

ændringer og tiltag, der skal til for at nå en målsætning om 50 hhv. 55 procents

Side 15/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

reduktion af udslip af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990, hvorfor der er

behov for hurtigt at få foretaget en politisk afklaring om målsætningens omfang.

ED understreger, at Kommissionen foreslår, at Kommissionen får beføjelser til at

udstede delegerede retsakter (jf. art. 290 TEUF) til at supplere forordningen til at

definere vejen frem ("trajectory") mod 2030-målsætningen, som beskrevet i forord-

ningens art. 2. ED vurderer, at artiklen understreger behovet for, at der skabes

politisk klarhed om 2030-målsætningen. Dertil fremhæver ED, at artiklen giver po-

tentielt Kommissionen for vide beføjelser, og anbefaler derfor, at delegationsbe-

stemmelsen præciseres i forhold til forslagets ordlyd.

ED påpeger, at det foreslås, at Kommissionen fra 2023 og hvert femte år skal vur-

dere både unionens og medlemsstaternes status, hvad angår reduktion af drivhus-

gasudslip, og konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag for at nå

de opstillede mål og for at følge den bane, som Kommissionen har lagt ud herfor.

ED vurderer, at det er positivt, at Kommissionen forpligtes til løbende at følge ud-

viklingen.

ED bemærker, at Kommissionen foreslår, at den - hvis den i sine femårlige vurde-

ringer finder, at konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag er for

lav

–

forpligtes til at tage de nødvendige forholdsregler og iværksætte de nødven-

dige tiltag. ED vurderer, at denne bestemmelse - sammen med delegationsbe-

stemmelsen i art. 3 - giver Kommissionen vide rammer til at foreslå ny lovgivning,

idet Kommissionen både selv skal fastlægge vejen frem mod 2030-målet og selv

vurdere, om eksisterende tiltag er i overensstemmelse med denne vej og derefter

selv foreslå nye eller ændrede tiltag for at komme tilbage på den vej. ED foreslår

derfor, at bestemmelsen i art. 5, stk. 3 kvalificeres yderligere, således at Kommissi-

onen først efter fx efter drøftelse med Det Europæiske Råd kan foreslå nye tiltag på

baggrund af sin femårlige evaluering. ED henviser til, at det for at sikre en løbende

politisk drøftelse af både mål og midler, således at der sikres opbakning og legitimi-

tet til de tagne beslutninger.

ED fremhæver, at Kommissionen foreslår, at den fremover skal vurdere al ny lov-

givning i forhold til målet om klimaneutralitet i 2050 og vurderer, at dette krav er et

fornuftigt proceskrav.

ED vurderer, at det er positivt, at Kommissionen også skal evaluere medlemssta-

terne, ligesom det som udgangspunkt er positivt, at Kommissionen kan give anbe-

falinger og gode råd til medlemsstaterne. ED noterer dog, at det kan dog være

uheldigt, at denne evaluering og disse anbefalinger skal ske på baggrund af en vej,

som er defineret som følge af en temmelig bred delegationsbeføjelse, jf. forordnin-

gens art. 3. ED lægger vægt på, at man antager, at Kommissionen har større ind-

sigt i, hvordan de enkelte medlemslande bedst arbejder med 2030- hhv. 2050-

målsætningerne. Dertil henvise ED til, at det indskrænker det nødvendige hand-

lingsrum for medlemslandene, og det derfor er uheldigt, at der art. 6, stk. 3, litra b

Side 16/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

opstilles så håndfaste krav til, hvordan en medlemsstat skal reagere på Kommissi-

onens anbefalinger ("følg eller forklar"-princippet). ED anbefaler derfor, at art. 6,

stk. 3, litra b udgår.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fremhæver, at Danmark skal arbejde for,

at EU stiler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Paris-aftalen. FH bakker op

om EU’s ambition om at blive verdens første klimaneutrale blok inden 2050, der er

kernen i den europæiske grønne pagt. FH understreger vigtigheden i, at EU skrider

til handling for at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. FH

ser positivt på klimaloven, der udgør retsgrundlaget for EU's politiske tilsagn, og

som et vigtigt skridt på vejen til at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed i den

grønne omstilling, til gavn for både erhvervsliv, investorer og lønmodtagere.

FH støtter Kommissionens forslag om et retligt bindende mål om drivhusgasneutra-

litet inden 2050 og forslaget om, at al EU-lovgivning skal flugte med 2050-målet og

ser i den forbindelse frem til at følge arbejdet hermed

–

både i forbindelse med

præsentationen af nye initiativer og revision af tidligere lovgivning.

FH påpeger, at Kommissionen bemærker, at den europæiske klimalov er et signal

til internationale partnere om, at det globale ambitionsniveau skal hæves for at nå

det fælles mål i forhold til Paris-aftalen. Derfor finder FH det beklageligt, at Kom-

missionen med klimaloven endnu ikke har fremsat et foreløbigt mål frem mod 2030.

FH finder et sådant mål afgørende for at kunne planlægge den grønne omstilling og

undgå unødig usikkerhed for lønmodtagere, erhvervsliv, investorer og forskningsin-

stitutioner m.m., hvis bidrag og engagement er afgørende for at omstillingen kan

lykkes. FH havde derfor gerne set et sådant mål indskrevet i klimaloven allerede nu

og ikke først fra 2021, som Kommissionen lægger op til. FH støtter imidlertid Kom-

missionens ønske om at hæve målet fra de nuværende 40 pct. til 50 eller 55 pct. og

ser gerne, at Danmark arbejder for at hæve målet yderligere så det flugter med det

danske mål om en reduktion på 70 pct.

FH støtter målsætningen om at sikre et klimaneutralt EU i 2050, men understreger

samtidig, at et mål til enhver tid skal følges op af konkrete politiker og finansiering.

Derfor lægger FH særligt stor vægt på, at midler fra Fonden for Retfærdig Omstil-

ling og den tilhørende medfinansiering bliver additionelle, dvs. at der er tale om nye

midler og ikke blot en omfordeling af allerede afsatte midler. FH er i den forbindelse

bekymret over, at der i finansieringen af fonden for retfærdig omstilling er lagt op til

at overføre midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling og den Europæi-

ske Socialfond Plus til at sikre opfyldelsen af klimamålene. FH påpeger, at det kan

indebære, at den grønne omstilling sker på bekostning af andre indsatser målrettet

beskæftigelse, opkvalificering og fattigdomsbekæmpelse. Det er derfor afgørende

for FH, at der i forbindelse med en bindende europæisk klimalov også sikres en

velfinansieret retfærdig omstilling, der leverer kvalitetsjob, omskoling og videreud-

dannelse. FH støtter og vægter derfor også artikel 3(h) ”the need to ensure just and

socially transition” særligt højt.

Side 17/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

For FH er det vigtigt, at arbejdstagere og fagforeninger inddrages på alle tænkelige

niveauer i forbindelse med den grønne omstilling, da en sådan inddragelse er afgø-

rende for, at sikre en fair fordeling af omkostninger og gevinster i forbindelse med

omstillingen.

FH ser yderst positivt på artikel 10, stk. 5, hvor det fremhæves, at hver medlems-

stat skal sikre rammer for en dialog med inddragelse af alle relevante interessenter.

Dog finder FH det vigtigt, at lønmodtagere og/eller fagbevægelse nævnes eksplicit

og på linje med fx ”business community” og ”investors”. FH understreger,

at det

samme gør sig gældende i artikel 8, hvori der angives, at Kommissionen skal

fremme en inkluderende og tilgængelig proces på alle niveauer (nationalt, regionalt

og lokalt).

FH fremfører, at, jf. artikel 9, får Kommissionen udvidet ret til at skærpe delmålene

igennem delegerede retsakter og henviser til, at det er usikkert, hvilke lovgivnings-

mæssige konsekvenser det har, at Kommissionen får en udvidet ret til at skærpe

delmålene gennem delegerede retsakter og hvilken tidshorisont, der er tale om.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) bemærker, at Kommissionens udspil indeholder

mange positive elementer, men savner nogle mere håndfaste virkemidler, end dem

der præsenteres. TA betoner, at der i Danmark er blevet vedtaget en klimalov, som

pålægger den siddende regering at fastlægge bindende delmål og løbende evalue-

re opfyldelsen af disse mål. TA fremhæver, at dette er et fornuftigt styringsprincip,

som bidrager til at skabe forudsigelige og langsigtede rammebetingelser for landets

virksomheder. Derfor anbefaler TA, at regeringen vil arbejde for, at de øvrige lande

udarbejder klimaplaner på tilsvarende vis med delmål og løbende evalueringer.

TA understreger, at der bør være klare retningslinjer for evaluering af landenes

opfyldelse af klimamål, og evalueringerne bør så vidt som muligt være kvantitative

frem for kvalitative. Dette gælder også for andre tiltag, som medlemslandene er

pålagt at gennemføre i regi af fx bygningsdirektivet. Her er det muligt at påvise

efterlevelse vha. ækvivalensrapporter, som træder i stedet for de konkrete tiltag. TA

anfører, at man kan nøjes med at påvise en indsats ud fra en kvalitativ beskrivelse

af eksisterende tiltag, og ikke en kvantitativ evaluering af hvorvidt direktivet er op-

fyldt. TA fremhæver, at det ses bl.a. i forbindelse med eftersynsordningerne for

eftersyn af kedel og ventilationsanlæg.

TA påpeger desuden, at der er behov for, at virksomhederne i EU konkurrerer på

lige vilkår. På klimaområdet kan det imidlertid betyde, at virksomhederne i nogle

lande opnår uforholdsmæssigt store konkurrencefordele ved at landene ikke efter-

lever de aftalte klimamål. TA mener, at dette er uacceptabelt og kan blive gensidigt

forstærkende medlemsstaterne imellem og anfører, at der bør arbejdes for, at det

med den europæiske klimalov bliver muligt at pålægge markante sanktioner, som

sikrer at medlemsstater efterlever de aftalte klimamål.

Side 18/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

TA mener, at et vigtigt element i den europæiske klimalov er at sikre klare retnings-

linjer for overholdelse af proportionalitetsprincippet i de tiltag, som de enkelte med-

lemslande ønsker at gennemføre for at opfylde aftalte klimamål. TA understreger,

at det bør bl.a. være muligt for landene særtilfælde at indføre deciderede forbud

mod klimabelastende produkter (fx oliefyr), også selv om andre tiltag som fx infor-

mationskampagner og tilskudsordninger kan synes mere proportionale.

Greenpeace (GP) mener, at Kommissionens udspil til en EU klimalov er et dybt

skuffende udspil, der vil for lidt og for sent og, at det svigter eklatant ved ikke at

lægge op til markante reduktioner i udledningerne allerede i det næste årti. GP

påpeger, at Klimavidenskaben fortæller entydigt, at klimaindsatsen frem mod 2030

bliver afgørende for at bremse klimakrisen. GP mener, at man risikerer at miste

mulighederne for at gøre nok de næste ti år, hvis EU's nye klimalov bliver for vag.

GP er bekymrede for, at vi risikerer at tabe et helt årtis klimahandling, samt at man

med en for svag og vag klimalov mister muligheden for at være dem, der skubber

på for at man får en god aftale på COP26 i november 2020.

GP understreger, at Kommissionens udkast til en EU klimalov ikke sætter rammen

for, at EU lever op til Parisaftalen og opfordrer kraftigt til, at den danske regering

arbejder målrettet og initiativrigt på at stille ændringsforslag til Kommissionens ud-

kast, og derefter forhandler udspillet så det bliver væsentligt mere ambitiøst i trilog-

forhandlingerne.

GP påpeger, at Kommissionens forslag til en ny klimalov kun indeholder ét binden-

de mål om netto-nuludledninger i 2050. GP finder det positivt at få et netto-nul mål

skrevet i en egentlig lov, men anfører, at netto-nul-målet er for uambitiøst, og at

målet bør fremrykkes til 2040 og i højere grad binde de enkelte lande.

Dertil henleder GP opmærksomheden på, at EU er ansvarlig for 22 procent af de

historiske drivhusgasudledninger og dermed som region bærer et særligt ansvar.

GP opfordrer regeringen til at arbejde for reel klimahandling frem mod 2030 nu og

påpeger desuden at et mål på 50-55 procent, som Kommissionen foreslår, er util-

strækkeligt og dybt uansvarligt.

GP bemærker, at ifølge FN havde man haft en vis sandsynlighed for at nå at stop-

pe den globale opvarmning inden 1,5 grader med årlige globale reduktioner på 3,3

procent, hvis man altså var gået seriøst i gang for ti år siden. GP understreger, at

det gjorde man ikke, og derfor kan man nu ikke "nøjes" med reduktioner på 3,3

procent om året, men skal i stedet globalt reducere med 7,6 procent årligt. GP på-

peger, at det betyder

–

helt uden at tage højde for, at nogle lande og regioner er

mere ansvarlige for klimakrisen end andre - at EU skal nå i hvert fald en reduktion

på 65 procent i 2030. Derfor mener GP, at det også er en stor fejl, når Kommissio-

nen lægger op til, at man først i september vil foreslå et egentligt 2030-mål, da det

Side 19/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

så blive meget svært for EU at nå at beslutte noget inden den vigtige COP26 i

Glasgow i november.

GP bemærker, at Kommissionens forslag til en tidsplan for at få vedtaget nogle

klimamål er uforenelig med det skub for global handling, der er har brug for i år.

Hvis ikke EU får et godt nok 2030-mål i god nok tid, kan det betyde, at vi ikke får et

godt resultat på COP26. Derfor vil GP gerne anerkende klimaminister Dan Jørgen-

sens indsats for at presse Kommissionen for en hurtigere beslutning på 2030-

målet, end der lægges op til i klimaloven, men fremhæver, at der er mindst ligeså

meget brug for, at Danmark viser lederskab og rent faktisk foreslår et tilstrækkeligt

2030-mål.

Vedvarende Energi tilslutter sig de ovestående kommentarer, som Greenpeace

Danmark har givet til forslaget om en europæisk klimalov.

Our Fish (OF) giver fuld opbakning til de ovenstående kommentarer fra Greenpea-

ce men tilskynder yderligere til, at havets rolle bliver fremhævet. OF tilskynder så-

ledes Danmark til at sørge for, at havets rolle i klimakrisen anerkendes også i EU's

klimapolitik og huskes i de efterfølgende handlingsplaner og fremhæver: 1) et stop

for overfiskeri, 2) en nedbringelse af den europæiske fiskeflådes overkapacitet, og

3) en udskiftning af fiskeredskaber mv. for de fartøjer der fisker med særligt de-

struktivt og CO2-intensivt udstyr til mere selektive og bæredygtige metoder vil være

hurtigtvirkende, konkrete og effektive klimakrisehandlinger, fordi de ville beskytte

havet og styrke dets modstandskraft og evne til at opsuge CO2.

Danske Rederier (DR) hilser Europa-Kommissionens forslag til en europæisk kli-

malov velkommen og fremhæver, at det fremsætter Kommissionens forslag om, at

ambitionen om klimaneutralitet bliver en del af europæisk lovgivning. DR og Dan-

ske Færgerederier har selv en ambition om at være klimaneutrale i 2050 og ser

derfor positivt på, at Kommissionens har en tilsvarende ambition for EU.

DR mener, at det er glædeligt, at Kommissionen understreger, at EU er en del af et

globalt fællesskab, og at EU spiller en vigtig rolle i at lede den internationale indsats

mod klimaforandringerne. I relation til skibsfarten DR fremhæver, at FN’s søfartsor-

ganisation, IMO, er det rette sted at regulere den internationale skibsfarts udledning

af drivhusgasser. Derfor opfordrer DR Kommissionen til aktivt at støtte det igang-

værende arbejde i IMO, for på den måde at sikre reduktioner i udledningen fra

skibsfarten globalt samtidig med at ens internationale konkurrencevilkår oprethol-

des.

DR fremhæver, at målsætningen for den europæiske union om klimaneutralitet i

2050 og et mål for 2030 vil imidlertid omfatte den nationale skibsfart, dvs. skibsfar-

ten mellem to havne i samme medlemsland og, at det eksempelvis gælder færge-

farten, der spiller en vigtig rolle for den social- og samfundsmæssige sammen-

hængskraft både i Danmark og i andre medlemsstater.

Side 20/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Landbrug & Fødevarer (LF) hilser en ny europæisk klimalov velkommen og støtter

et klimaneutralt EU senest i 2050. L&F fremhæver, at Danmark allerede har et mål

om klima-neutralitet i 2050, hvorfor det er vigtigt, at EU sætter samme ambitiøse

mål for at sikre lige konkurrencevilkår. LF påpeger, at hvis klimaforandringerne skal

bremses, er det nødvendigt, at EU går forrest og inspirerer resten af verden til at

reducere klimagasudledningerne samtidig med at styrke samfundsøkonomien,

konkurrenceevnen og beskæftigelsen. LF finder det vigtigt, at en europæisk klima-

lov understøtter en omkostningseffektiv grøn omstilling af europæiske virksomhe-

der og sektorer, så konkurrenceevnen bevares.

bemærker, at den europæiske klimalov er vigtig i forhold til EU’s implementering

af Paris-aftalens forpligtelser. LF hilser det derfor velkommen, at Kommissionen i

den europæiske klimalov laver en specifik reference til Paris-aftalens artikel 2.1b

(betragtning 4, fodnote 24), der blandt andet omhandler, at den vedtagne klimapoli-

tik ikke må true fødevareproduktionen. LF finder, at betragtning 4 med fordel kan

være genstand for ændringsforslag med en tilføjelse, således at der citeres fra hele

artikel 2. 1b:

”adapt to the adverse impacts of climate change

and foster climate

resilience and low greenhouse gas emissions development, in a manner that does

not threaten food production.”

LF finder, at det er nødvendigt ikke blot at nævne

behovet for at tilpasse sig til klimaforandringerne, men også at nævne behovet for

at fremme modstandskraft mod klimaforandringer (fx gennem nye planteforæd-

lingsteknikker og genetik), samt udvikling af klimaeffektiv landbrugsproduktion (fx

gennem landbrugsrådgivning, foderoptimering, præcisionslandbrug, gødningsregn-

skaber), som kan være medvirkende til at begrænse udledningerne af klimagasser

fra landbruget i EU, alt sammen under hensyntagen til ikke at true fødevareproduk-

tionen.

LF opfordrer derudover til med henblik på at strømline EU’s klimahandlinger på

tværs af forskellige Green Deal initiativer, at som en del af klimaloven, tilføjes et

’princip om politisk kohærens’, der skal sikre, at foranstaltninger

inden for alle

Green Deal initiatidver ikke går ind og modarbejder artikel 2.1b i Paris-aftalen i form

af vidtrækkende indirekte negative ændringer i arealanvendelsen (ILUC) uden for

EU.

LF præsenterede i marts 2019 en vision om et klimaneutralt dansk fødevareerhverv

i 2050. Det er LF’s ønske, at EU vedtager samme ambitiøse målsætning, da tæt

samarbejde mellem EU’s medlemslande er vigtig i forhold til at lykkes med at vise

resten af verden, at der findes en økonomisk bæredygtig måde, hvorpå en klima-

neutral fødevareproduktion kan nås. LF vil vise, at det er muligt at producere mere

mad med mindre udledning, også selvom, at man i landbrugssektoren står over for

biologiske processer, hvor udledninger aldrig kan fjernes helt. LF påpeger, at dansk

landbrug har allerede reduceret klimagasudledningerne med 17 pct. siden 1990, og

at reducere yderligere er en udfordring. LF finder det derfor afgørende, at Kommis-

sionen afsætter flere midler til forskning og udvikling, så fremtidens klimaløsninger i

Side 21/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

landbrugssektoren kan findes og bakker desuden op om, at teknologier til fjernelse

af CO2 som fx CO2-opsamling og

–lagring

samt CO2-opsamling og -anvendelse

gøres omkostningseffektive og udbredes.

LF opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at etablere et særligt

handelssystem for negative ’lagringskreditter’ i forbindelse med revisionen af ETS.

LF påpeger, at i det nuværende handelssystem, hvor LULUCF lagringskreditter

delvist indgår, skelnes der ikke mellem ’et ton CO2 sparet og et ton CO2 fjernet’.

LF mener, at det giver mening at skelne mellem CO2-reduktioner og negative ud-

ledninger og fremhæver, at et separat handelssystem for negative ’lagringskredit-

ter’ kan potentielt muliggøre forskellig prisdannelse mellem de to slags kreditter,

hvilket kan være med til at øge rentabiliteten i carbon farming initiativer. LF foreslår

endvidere, at man før 2030 introducerer en pilot ’CO2-kreditordning’ for klima af-

bødningsindsats i husdyr- og landbrugsproduktionen samt kulstofbinding i arealan-

vendelsen. LF opfordrer også Kommissionen til at overveje flere forskellige scena-

rier for en fælles EU klimapolitik for landbrugets rolle i den fremtidige EU klimaarki-

tektur post 2030

–

hvor LF foreslår en landsektorsøjle med et fælles reduktionsmål

for landbruget.

LF støtter

Kommissionens plan om at øge EU’s 2030-klimamål

til mindst 50 pct. og

op til 55 pct. men er bekymrede for, at den nuværende arkitektur for EU’s klimapoli-

tik frem mod 2030 (byrdefordelingsaftalen), fortsætter efter 2030. LF påpeger, at en

fortsættelse af det nuværende byrdefordelingsregime vil betyde, at en række af

EU’s frontløber medlemslande vil stå overfor markant højere klima reduktionsmål,

mens medlemslande, der er mindre klimaambitiøse, vil fortsætte med at få rabat på

deres reduktionskrav. LF påpeger, at ved sådan en udvikling risikeres det, at der

bliver mindre støtte til klimahandling blandt medlemmer og landmænd i andre med-

lemslande, der allerede har leveret markante klimagasreduktioner. LF anfører, at

man i Danmark i dag har et 39 pct. reduktionsmål i ikke-kvotesektoren og med en

sandsynlig forøgelse, bliver en reform af den nuværende EU-klimaarkitektur inden

for ikke-kvotesektoren, afgørende. LF bemærker, at såfremt EU's klimaarkitektur

ikke ændres efter 2030, er man nervøse for, at landbrugsproduktionen vil flytte til

andre medlemslande med lavere reduktionsmål, samtidig med at den samlede

omkostning for klimahandling i EU's landbrugssektor øges i fravær af et fælles EU

reduktionsmål for landbruget.

Dansk Industri (DI) fremhæver, at det er tilfredsstillende at se et forslag til en euro-

pæisk klimalov så relativt kort tid efter den politiske aftale om en dansk klimalov. ID

understreger, at dedikerede og fokuserede klimalovgivninger i EU og Danmark er

en nøgle til at sikre en robust og helhedsorienteret klima-indsats frem mod de poli-

tisk besluttede klimambitioner, og at DI’s bemærkninger til den europæiske klimalov

derfor har det samme sigte som DI’s tilgang til den danske klimalov.

DI påpeger, at der stiles mod EU klimaneutralitet senest i 2050, og at der ikke ind-

går et 2030 mål som i den danske klimalov, om end Kommissionens forventede

Side 22/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

analyse i juni om muligheder for at gøre EU 2030 klimamål til 50/55 pct. DI opfor-

drer regeringen til

–

og støtte op om

–

at der indarbejdes et 2030 mål i den euro-

pæiske klimalov snarest muligt og om et EU 2030 klimamål på mindst 55 pct.

DI fremhæver, at der er en række principper for EU’s klimaindsats som bl.a. omfat-

ter omkostnings-effektivitet, konkurrencehensyn og en social balance, og at disse

elementer svarer omtrent til de vejledende principper i den danske klimalov. DI

bemærker, at sigtet om at sikre konkurrencehensyn og undgå CO2-lækage i dette

tilfælde ud af EU er det som i danske klimalovsaftale. Det er helt afgørende for DI,

at sikre disse balancerede hensyn.

DI betoner derudover forslaget om at delegere fastlæggelse af CO2e-

reduktionsstien frem til 2050 til Kommissionen, og at det er et supplement til Kom-

missionens mulighed for at følge op på medlemslandenes bidrag til den kollektive

målopfyldes fastsættes. Ifølge DI er denne opfølgningsmulighed vigtig og skal ske i

en samlet balance, der også tillader medlemslandene at tilrettelægge en omtrentlig

fleksibel indsats under hensyn til teknologiudvikling og den tilrettelæggelsen af de

konkrete nationale reguleringstiltag.

DI fremhæver dertil strukturen for opfølgning på indsatserne med 5-årige evalue-

ringer og handlepligten for Kommissionen til at tage nye initiativer, såfremt indsat-

sen halter bagefter. DI mener, at det omtrent svarer til handlepligten i klimaloven,

omend der ikke er et europæisk uafhængigt klimaråd. DI fremhæver, at opfølg-

ningsmodellen involverer de nationale energi-

og klimaplaner i EU’s governance-

forordning, hvilket DI mener, sikrer en fornuftig sammenhæng til de direktiver og

initiativer der er besluttet og under national implementering.

DI betoner, at Kommissionen skal sikre dialog regionalt og nationalt med relevante

parter, og at medlemslandene pålægges at sikre en national dialog med alle rele-

vante parter. DI mener, at det er en entydig styrkelse af de bestemmelser om lø-

bende involvering af bl.a. erhvervslivet, som DI støtter op om, og som i DI’s optik

skal forvaltes i samme ånd af det nye danske Klimaråd.

DI mener ikke, at det er klart beskrevet i loven, hvordan man kan indregne klimaef-

fekter, herunder om anvendelsen af de eksisterende fleksible mekanismer mv. kan

indregnes. DI fremhæver, at disse ting kan fremme samarbejde på tværs af med-

lemslande og regeringen bør arbejde konstruktivt for at få afklaret de elementer i

loven.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) støtter, at EU gennemfører fælles klimamål via

lovgivning, og at det sker via en forordning, som kan vedtages med kvalificeret

flertal. Derimod finder RGO, at Kommissions forslag om 50-55% reduktion i 2030

og netto-0 udledning i 2050 er uambitiøst. RGO mener, at EU's klimamål bør være

mindst 60% reduktion i 2030 og netto-0 udledninger i 2045 eller senest i 2050.

RGO bemærker, at de accepterer en skævdeling af målene blandt EU-landene.

Side 23/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

60% reduktion på EU-plan i 2030 svarer mindst til 70% reduktion i Danmark. Tilsva-

rende går RGO ind for netto-0 udledninger i Danmark i 2040, men påpeger at dette

er næppe realistisk i EU. Derfor mener RGO, at man bør skrive senest i 2050, idet

man bør tilstræbe 2045.

RGO påpeger desuden, at afsnittet om implikationer for budgettet bør skærpes og

at for at målene kan nås, bør mindst 50% af EU's budget, herunder landbrugsstøtte

(CAP), støtte til infrastruktur og regionaludvikling, underlægges krav om, at støtten

skal fremme klimaformål

–

i samspil med hensyn til miljø og biodiversitet.

RGO støtter Kommissionens forslag om, at EU's reduktionssti revurderes hvert

femte år med henblik på at sikre at slutmålet nås og bemærker, at det bør tilføjes,

at evt. manglende målopfyldelse i en given 5-års periode skal følges af, at det for-

sømte indhentes i den følgende 5-års periode.

RGO fremhæver, at det er vigtigt, at EU's mål meldes ud i god tid inden COP 26 i

Glasgow med henblik på, at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her og nå at

opbygge

alliancer med andre lande inden COP’en. RGO bemærker, at Kommissio-

nen selv skriver, at EU-lederskab i den globale klimaproces er mere nødvendigt nu

end nogensinde og understreger derfor, at det er alt for sent, når Kommissionen vil

fremlægge forslag i september.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) roser, at EU, omsider, indfører fælles lov-

bundne klimamål. DN finder dog, at en reduktion på 50-55 % i 2030 er fuldstændig

utilstrækkelig i forhold til den udfordring, man står overfor, i forhold til at EU som en

sammenslutning af forholdsvis rige lande, bør gå forrest i den grønne omstilling, og

i forhold til at komme ”in line” med de mål fra Paris vi alle kender så godt. DN tilfø-

jer, at det samme kan man sige om netto-nul i 2050.

DN bemærker, at flere lande, herunder Danmark, har allerede har mere ambitiøse

mål, og det er kun rimeligt at de rigeste europæiske lande skal løfte en proportio-

nelt større del af byrden, men for at komme på niveau med Paris aftale bør 1) det

europæiske mål hæves til minimum 60 %, og at 2) EU bør tilstræbe netto-nul se-

nest i 2045. DN påpeger, at det er absolut nødvendigt, at EU hæver målene, for

ikke at efterlade et behov for uforholdsmæssigt store, og meget dyre, reduktioner

efter 2050 til de næste generationer. DN påpeger, at EU i øvrigt bør tilstræbe at

konvertere målet målt i procent til et kulstofbudgetmål mål i ton CO2 (og svarende

til 1.5 grader) ved først kommende lejlighed

–

fx ved den revurdering kommissionen

lægger op til i 2025. DN finder, at det således kan sikres, at omstillingen følger en

rimelig kadence, at man rent faktisk er på linje med parisaftalen, og at man ikke

skyder omstillingen til sidste øjeblik. DN anslår, at hvis man fastholder et mål i pro-

cent, bør man som minimum løbende fremlægge udviklingen i forhold til et bud-

getmål (målt i ton CO2) og sikre, at der rettes ind, og målene hæves, hvis omstillin-

gen går for langsomt.

Side 24/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

DN støtter også Rådet for Grøn Omstillings forslag om at mindst 50 % af EU's bud-

get, herunder landbrugsstøtten (CAP’en) samt støtte til infrastruktur

og regional

udvikling, underlægges krav om, at skulle fremme og understøtte både klima- og

biodiversitetsdagsordenerne.

Endeligt bemærker DN, at kommissionen forventer at fremlægge forslag i septem-

ber 2020, og betoner, at det er åbenlyst, at EU-lederskab i den globale klimaproces

er mere nødvendigt nu end nogensinde før, og derfor er det naturligvis alt for sent

at fremlægge forslag sidst på året. DN finder, at man bør tilstræbe en ambitiøs

udmelding i god tid inden COP26 i Glasgow, således at EU kan demonstrere klima-

lederskab og være med til at trække resten af verden i den rigtige retning.

Kommunernes Landsforening (KL) finder det positivt, at EU får en bindende klima-

lov, reguleret via en forordning, der skal være med til at sikre klimaneutralitet i 2050

for alle medlemslandene i EU, ved at stadfæste målet om CO2-netralitet i 2050. Et

mål, som Danmark allerede har forpligtet sig til gennem ratificering af

Parisaftalen. KL finder det positivt, at Kommissionen senest i september 2020 vil

evaluere EU’s

2030-mål og undersøge mulighederne for at gå fra 40 pct. til 50-55

pct. CO2-reduktion.

KL bemærker, at Kommissionen ikke har mange værktøjer til at sørge for, at EU og

medlemslandene holder kursen i forhold til at opnå CO2-neutralitet i 2050. Derfor er

KL af den opfattelse, at den danske regering bør støtte op om Kommissionens

mulighed for at lave delegerede retsakter, til at supplere de eksisterende instru-

menter, herunder det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner,

hvis det skulle vise sig nødvendigt. KL bifalder normalt ikke delegerede retsakter,

men henviser til, at denne delegerede retsakt er betinget af, at Kommissionen skal

konsultere nationale eksperter, samt af at Kommissionens ret til at lave delegerede

retsakter til enhver tid kan tilbagekaldes af EU-Parlamentet og det Europæiske

Råd.

KL er enig i vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne skal sikre kontinuerlige

fremskridt med at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og

mindske sårbarheden over for klimaændringer. KL fremhæver, at KL og kommu-

nerne i høj grad bør involveres, når medlemsstaterne udvikler og implementerer

tilpasningsstrategier og -planer.

KL bemærker, at Kommissionen kun foretager en mere dybdegående evaluering

hvert 5. år ift. EU’s og medlemsstaternes

fremskridt på klimaområdet, gennem de

nationale klima- og energiplaner og fremhæver, at dette kan forekomme utilstræk-

keligt, hvis delmålet i 2030 stiger fra 40 pct. til 50-55 pct. Endelig fremhæver KL, at

det formodes, at Kommissionen også løbende benytter sig af det europæiske se-

mester til at evaluere og sikre fremskridt på klimaområdet i medlemsstaterne.

Side 25/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Danske Maritime (DM) kan overordnet støtte forslaget til en europæisk klimalov.

DM lægger imidlertid stor vægt på, at den følgelovgivning Europa-Kommissionen

måtte indføre i medfør af klimaloven for at opnå 2050-målet om klimaneutralitet i

Europa skal være i overensstemmelse de beslutninger, der fremadrettet træffes i

FN’s søfartsorganisation (IMO) for at nedbringe skibsfartens

CO2-udledning. IMO

vedtog i april 2018 en strategi, der skal sikre, at skibsfarten bidrager til at opfylde

Parisaftalen, og IMO forventes i den kommende tid at fremsætte yderligere tiltag for

at reducere skibsfartens CO2-udledninger. Artikel 3 (i) i Europa-Kommissionens

forslag til europæisk klimalov kan i Danske Maritimes optik forstås således, at

Kommissionen netop i sine delegerede retsakter skal tage højde for IMO-tiltag for

at nedbringe skibsfartens CO2-udslip, hvilket DM støtter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor gruppe af medlemsstaterne har ikke fastlagt en endelig position til forslaget.

Ud fra de indledende forhandlinger kan de foreløbige tilkendegivelser fra medlems-

staterne grupperes som følger:

En gruppe af de mere klimaambitiøse lande har tilkendegivet, at målet om klima-

neutralitet skal gælde for både EU og medlemsstaterne, mens en større gruppe

omvendt forventes at være imod.

Flere ambitiøse lande ventes at være positive over for, at et øget 2030-mål indgår i

loven. Omvendt forventes en række lande at modsætte sig, at 2030-målet vedtages

ved kvalificeret flertal i regi af klimaloven og ønske at fastholde Det Europæiske

Råds rolle.

Et flertal af medlemsstaterne har med forskellig betoning udtrykt modstand mod

brugen af delegerede retsakter til at fastlægge EU-stien mod klimaneutralitet. End-

videre har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet, at brugen af delegerede retsakter

ikke er i overensstemmelse med traktaten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget til en europæisk klimalov velkommen.

Med aftale om klimalov af 6. december 2019 er der bred opbakning blandt folketin-

gets partier til, at Danmark skal have en ambitiøs og bindende klimalov med et mål

om 70 procent reduktioner af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990 og et

langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 med Parisaftalens 1,5 graders

målsætning for øje. Loven forpligter den til enhver tid siddende regering til at arbej-

de for virkeliggørelsen af målene og sikre en løbende opfølgning på klimaindsat-

sen. Forslag til lov om klima blev fremsat i Folketinget d. 26. februar og forventes

vedtaget før sommerferien

Side 26/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

Af energiaftalen fra 2018 var der endvidere enighed om, at man fra dansk side vil

arbejde mod netto-nuludledninger i overensstemmelse med Parisaftalen og for et

mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050.

Regeringen finder det derfor også vigtigt, at EU får en tilsvarende klimalov, der

både fastsætter ambitiøse målsætninger, der er juridisk bindende, og fastlægger en

proces, der sikrer, at de opnås.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, herunder bl.a.

at nye EU-tiltag skal vurderes i forhold til målet om klimaneutralitet, og der arbejdes

for, at forslaget

vedtages så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimale-

derskab fastholdes.

Regeringen finder, at en europæisk klimalov skal bidrage til at sætte en ramme for

EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk

bindende for både EU og medlemsstaterne. Regeringen vil arbejde for at sikre en

ambitiøs og langsigtet klimaindsats på tværs af EU, og dette indbefatter, at målet

om klimaneutralitet skal gælde for alle medlemsstater og ikke alene kollektivt for

EU.

For at

holde temperaturstigningerne under 1,5 grader skal verden ifølge FN’s kli-

mapanel i store træk ikke længere have menneskeskabte CO

-udledninger omkring

2050, andre drivhusgasser skal reduceres markant, og efter 2050 vil der højst

sandsynligt være behov for negative udledninger. Regeringen vil derfor arbejde for,

at EU efter 2050 vil bestræbe sig på at nå netto-negative udledninger af drivhus-

gasser.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at

EU’s

2030-mål øges til mindst 55 pct.,

og at indfrielsen heraf sker så omkostningseffektivt som muligt. Regeringen finder,

at EU bør lede ved eksemplets magt. Derfor bør EU gå foran og øge bidraget til

Parisaftalen i form af EU’s 2030-mål

i for dermed at lægge mest muligt pres på de

andre store udledere til også at øge deres ambitionsniveau.

Regeringen støtter, at loven skal etablere et rammeværk, der holder EU på kursen

mod klimaneutralitet og skaber klarhed over vejen mod klimaneutralitet. Derfor bør

klimaloven fastsætte en klar proces for vedtagelsen af fremtidige delmål mod kli-

maneutralitet, der er kompatibel med Parisaftalens ambitionsmekanisme. Formålet

vil således være at klarlægge kadencen for, hvornår man i EU skal tage beslutning

om de fremtidige klimamål (delmål) frem mod klimaneutralitet samtidig med, at

processen skal være i overensstemmelse med Parisaftalens femårige cyklus og de

fælles tidsrammer for NDC’erne. De fremtidige klimamål vil skulle fastsættes i den

almindelige beslutningsprocedure.

Kommissionens forslag om at fastsætte en EU-sti mod klimaneutralitet gennem en

delegeret retsakt vurderes at udgøre en potentielt væsentlig udvidelse af Kommis-

Side 27/28

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Samlenotat om den uformelle videokonference for EU’s miljø- og klimaministre den 23/6-20

sionens beføjelser. Derfor vil man fra dansk side først og fremmest arbejde for, at

den europæiske

klimalov fastlægger en proces for vedtagelse af EU’s fremtidige

klimamål. Regeringen kan dog acceptere fastlæggelsen af en sti til at vurdere EU’s

indsats i forhold hertil, men finder det vigtigt, at den ikke vedtages via delegerede

retsakter.

Regeringen finder, at klimaloven holdes opdateret i forhold til den faktiske udvikling

af drivhusgaser og den teknologiske udvikling, og derfor ser regeringen gerne, at

forslaget indeholder en form for revisionsklausul, der sikrer, at retsakten holdes

løbende opdateret.

Derudover vil regeringen arbejde for, at grundlaget for Kommissionens vurderinger

af de nationale klimatilpasningsindsatser via forvaltningssystemet for Energiunio-

nen er i overensstemmelse med dansk praksis og ikke pålægger nationale myndig-

heder nye omkostninger

Dertil støtter regeringen, at klimaloven skal indeholde en række principper, der kan

guide omstillingen mod klimaneutralitet, heriblandt at al lovgivning og politik skal

være konsistent med og bidrage til målet om klimaneutralitet og Parisaftalen, at alle

sektorer skal gøre sit, at EU viser, at omstillingen til klimaneutralitet kan ske på en

social balanceret måde, der skaber velstand, sikrer konkurrenceevne og arbejds-

pladser, og at omstillingen skal gennemføres så omkostningseffektiv som muligt.

Derfor vil regeringen arbejde for, at omkostningseffektivitet bliver et bærende prin-

cip for indsatsen mod klimaneutralitet. Derudover ser regeringen gerne, at loven

indeholder et overordnet princip om ’no-backslidning’, der skal sikre fremgang,

som

i den danske klimalov og Parisaftalen. Endvidere skal omstillingen ske på en måde,

som bedst muligt imødegår, at EU’s produktion og drivhusgasudledning

flyttes til

tredjelande eller bevirker en stigning i den globale udledning af drivhusgasser.

Endelig vil regeringen arbejde for, at der skabes klarhed over, hvordan optag og

lagring af drivhusgasser kan integreres i EU’s klimaindsats frem mod klimaneutrali-

tet, herunder hvordan der skabes en tilstrækkelig ramme herfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering under punktet

’Siden sidst’

den 28. februar 2020. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den

1. april 2020.

Side 28/28