Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. juni 2020
J nr.
2019-301
Orientering om udstedelse af bekendtgørelser
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelser om hhv. Erhvervspuljen,
Bygningspuljen og Skrotningsordningen, som udstedes til ikrafttrædelse 1. juli
2020.
Bekendtgørelserne følger af lovforslag L116 om energibesparelser, som blev
stadfæstet 30. maj 2020, og som ligeledes træder i kraft d. 1. juli 2020.
Formålet med bekendtgørelserne er at udmønte dele af energiaftalen fra 2018,
hvorefter energispareordningen skal erstattes af to tilskudspuljer til
energibesparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv (erhvervspuljen) og
bygninger (bygningspuljen). Derudover skal der etableres en støttepulje til
individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen).
Bekendtgørelserne var i høring fra den 3. april til den 13. maj. Der fremsendes til
udvalgets orientering høringsnotater, der sammenfatter høringssvarene, som er
modtaget i forbindelse med høringen.
Jeg vil benytte lejligheden til at oplyse KEF-udvalget om, at en kommende politisk
aftale om regeringens klimaudspil for energi, industri og affald kan medføre en
målrettet justering af puljerne og bekendtgørelserne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.kefm.dk