Skriftlig forelæggelse for Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalget af den uformelle videokonference for
EU’s energiministre
Det kroatiske formandskab har indkaldt til et uformelt videokonferencemøde for
EU’s energiministre
den 15. juni. Videokonferencen træder i stedet for det ordinære
energirådsmøde, der skulle have fundet sted samme dag.
På mødet skal energisektorens omstilling og betydning for Europas vækst i lyset af
genopretningen af EU’s økonomi
og den grønne pagt drøftes.
Formandskabet har derudover udarbejdet rådskonklusioner om den europæiske
energisektors respons på COVID-19-situationen. Rådskonklusionerne skal ikke
behandles på selve videokonferencen, men vil efterfølgende blive vedtaget ved
skriftlig procedure.
Begge sager bliver forelagt i Europaudvalget til orientering.
[Energisektorens omstilling og betydning for vækst]
Den første sag handler om den drøftelse, som der skal være på det uformelle mø-
de om omstillingen af energisektoren og dens betydning for vækst.
Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i genopretningsplanen, der blev lanceret
den 27. maj, og den europæiske
”Green Deal”.
Regeringen har set frem til, at Kommissionen kom med en genopretningsplan for
EU. Der har været behov for en sådan plan i lyset af COVID-19-krisen.
Samtidig har det også været vigtigt for regeringen, at genopretningsplanen kom til
at fokusere på tiltag, der kan virke som en katalysator for grøn vækst. Det budskab
har vi fået 18 andre medlemslande til at støtte op om i en fælles udtalelse.
Vi er derfor ganske tilfredse med, at den grønne omstilling udgør en vigtig del af
EU’s genopretningsplan,
og at den europæiske
”Green Deal”
vedbliver med at væ-
re en central prioritet på EU-niveau. Green Deal er netop en vækststrategi, som
kan være med til at stimulere økonomien og skabe beskæftigelse.
Kommissionen har i genopretningsplanen heller ikke slækket på ambitionerne i
forhold til at fortsætte den grønne omstilling af energisystemet. Planen nævner
således en række fokusområder, som flugter rigtig godt med danske prioriteter. Det
drejer sig om havvind, renovering, sektorintegration og grøn hydrogen.
Center
Center for Global
Klimahandling
Dato
8. juni 2020
J nr.
2020-1908
Side 1/3