Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 336
Offentligt
2204610_0001.png
Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for vedvarende
energi
Dato
4. juni 2020
J nr.
2020-5756
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi og lov om elforsyning
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
og lov om elforsyning (Udbud af Thor Havvindmøllepark) i høring.
Forslagets hovedelementer i medfør af Energiaftale 2018
Formålet med lovforslaget er at implementere den politiske energiaftale af 29. juni
2018 og således at muliggøre Thor havvindmøllepark. På den baggrund foreslås
der med lovforslaget følgende ændringer:
1. Indsættelse af hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet
produceret på Thor Havvindmøllepark
Med lovforslaget foreslås at muliggøre implementering af den støttemodel for
Thor havvindmøllepark, som regeringen sammen med energiforligskredsens
øvrige parter indgik aftale om d. 13 november 2019. Med støttemodellen tilde-
les støtte via en såkaldt differencekontrakt (cfd), hvor staten garanterer en sta-
bil afregningspris på den strøm, som havvindmølleparken producerer.
Den politisk besluttede støttemodel indebærer, at udbuddets vinder tildeles et
variabelt støttetillæg pr. produceret kilowatttime beregnet pba. forskellen mel-
lem den tilbudte aftalepris og en såkaldt referencepris, som baseres på den
gennemsnitlige markedspris for el. Er referenceprisen lavere end den aftalte
pris, modtager producenten produktionsstøtte. Er referenceprisen omvendt hø-
jere end den aftalte pris, skal producenten betale tillæg til staten. Støtteni-
veauet reguleres hvert år for at følge den gennemsnitlige udvikling i markeds-
prisen for el.
Støttemodellen har til formål at tilskynde til produktion, når elprisen er lav og på
den måde sikre, at der bliver produceret i overensstemmelse med markedets
behov. Samtidig skal modellen medvirke til at begrænse statens udgifter til
støtte, idet producenten på langt sigt er garanteret en minimumpris for den
strøm, havvindmølleparken producerer.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Udbud af Thor Havvindmøllepark)
2204610_0002.png
Støttemodellen er politisk aftalt og sikrer en afvejningen mellem på den en side
hensynet til at give investorerne en høj grad af sikkerhed for deres investering
og på den anden side samtidig muliggøre betalinger til staten. I støttemodellen
er der indlagt udbetalingslofter, der skal fungere som stopklods for både sta-
tens og producenternes betalinger. Udbetalingslofterne skal forhindre en situa-
tion, hvor en af parterne bærer den fulde udgiftsrisiko ved en periode med ufor-
udsete høje eller lave elpriser.
2. Revision af perioden for driftstilladelser for havvindmølleparker
Med lovforslaget foreslås det, at skabe grundlag for, at perioden for varigheden
af en driftstilladelse til havvindmølleparker øges fra de nuværende 25 år til 30
år, hvorefter det stadig vil være muligt at søge om forlængelse. Formålet er at
tage hensyn til den teknologiske udvikling af havvindmøller, der går mod en
længere levetid samt forventet reduktion af produktionsomkostninger for hav-
vind, hvormed gode havvindarealer muligvis vil kunne udnyttes samfundsøko-
nomisk mere hensigtsmæssig efter 30 år. En driftstilladelse for Thor Havvind-
møllepark vil efter ansøgning maksimalt kunne forlænges med indtil 5 år.
Forslagets andre elementer
Endelig indeholder lovforslaget et element, som ikke vedrører energiaftalen:
3. Ophævelse af regulering af elproduktion fra havvindmøller
Med lovforslaget foreslås det, at den ene af VE-lovens regler om regulering af
elproduktion for udbudte havvindmøller ophæves. Dette skyldes, at de pågæl-
dende regler allerede følger af gældende forordninger. Der vil ikke være tale
om indholdsmæssige ændringer. Lovforslaget vil også medføre konsekvensret-
telser i elforsyningsloven.
Ikrafttrædelse
Det forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2021.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nærmere reg-
ler om ikrafttrædelse af bl.a. bemyndigelse til afholdelse af udbuddet for Thor Hav-
vindmøllepark, når der foreligger en statsstøttegodkendelse af udbuddet fra Eu-
ropa-Kommissionen.
Høringsfrist
Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til Kenneth Schelde Andreasen
[email protected]
og under hen-
visning til journal nr. 2020-5756.
senest torsdag den 9. juli 2020.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Udbud af Thor Havvindmøllepark)
2204610_0003.png
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til:
Kenneth Schelde Andreasen:
[email protected],
3392 3859
Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalg og offentliggjort på høringsportalen.
Med venlig hilsen
Kenneth Schelde Andreasen
Side 3/3