KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 328
Offentligt

Service, it

og rådgivning

- Bilag med 13 forslag

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

13 forslag fra Klimapartnerska-

bet for service, it og rådgivning

Den 13. november 2019 søsatte regerin-

gen de 13 klimapartnerskaber. De fik til

slutningen af februar til at levere gangba-

re forslag til, hvordan den grønne om-

stilling kunne fremmes set fra sektorens

synspunkt. Eva Berneke, CEO i KMD A/S

blev udpeget som formand for arbejdet,

og Allan Agerholm, CEO i BC Hospitality

Group og Rasmus Ødum, Group COO i

COWI som næstformænd, samtidig med

at kommissoriet pegede på Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, HORESTA, IT-Bran-

chen og SMVdanmark som de organisati-

oner, der skulle involveres tæt i arbejdet.

Dansk Erhverv blev af regeringen bedt

om at varetage sekretariatsfunktionen for

klimapartnerskabets arbejde.

I dette bilag beskrives de udvalgte

forslag i detaljer med anvendelse af

den skabelon, som regeringen har bedt

partnerskaberne benytte. Før forslagene

udpensles, er det dog relevant at give

indblik i, hvordan de er blevet til, samt

hvilke beregninger, som er lagt til grund

for partnerskabets slutrapport.

Arbejdet i klimapartnerskabet

Med 162.000 virksomheder i dette

partnerskab - eller mere end hver anden

virksomhed, som er omfattet af regerin-

gens 13 nedsatte partnerskaber – samt

med 494.000 jobs alene i dette partner-

skab, udgør det et meget tungt, bredt og

varieret segment af erhvervslivet.

For at favne det hele, besluttede de

ovennævnte parter at strukturere arbejdet

omkring fire arbejdsstrømme, som hver

for sig fangede væsentlige aspekter

af partnerskabets mangfoldighed. Det

muliggjorde en proces, som meningsfyldt

kunne række ud til de mange, potentielle

virksomheder i erhvervslivet. Disse fire

arbejdsstrømme var som følger:

•

It- og telebranchen

Turismebranchen

Rådgivere og kreative erhverv

Øvrige serviceerhverv

A M B I T IO N 2

Vi skal skabe nye

markeder for grønne

løsninger

Bæredygtige bygninger

Adgang til risikovillig

grøn kapital

Smart Community

Velfungerende

mærkningsordninger

Standardiserede

effektmål og klima-

rapportering

A MB I T I O N 1

Indkøb som

forandringsmotor

Synliggøre

grøn turisme

Data og digitalise-

ring baner vejen for

grønne løsninger

Udnyt

potentialet

i data, IoT

og AI

AT YOUR

SERVICE

Grønnere transport

ad mange veje

Reducer

madspild

A MB I T I O N 3

Ny adfærd via kunde-

kontakt, medarbejdere

og leverandørrelation

Cirkulær økonomi og

god genanvendelse

Brug overskudsvarme

fra datacentre

SMV Grøn Digital

CO2

A M B I T IO N 4

Vi tager hånd om

vores egne

udledninger

Med afsæt i et hurtigt og effektivt for-

arbejde var det muligt at igangsætte en

decentral indsamling af data og input

på tværs af organisationerne i løbet

af december. Der blev afholdt talrige

gå-hjem-møder, workshops og grønne

idelaboratorier, hvor danske virksomheder

aktivt deltog med gode ideer. Samtidig

kastede processen også mange skriftlige

input af sig, og en forespørgsel blandt

IT-Branchen og Dansk Erhvervs relevante

medlemmer alene gav over 300 svar med

input til den videre proces. Denne fase

blev afsluttet den 20. december.

I de følgende to uger udformede de rele-

vante organisationer en buket af forslag for

hvert spor, som rummede det indhentede

input. Målet var at have fire bruttolister,

som kunne trykprøves med udvalgte virk-

somhedsledere i hver af de fire arbejds-

strømme. Dette materiale var færdigt til

udsendelse primo januar 2020.

Den 14. januar havde partnerskabet

således inviteret ca. 40 virksomhedsledere

til at diskutere de mange forslag. Inden de

fire rundborde tog hul på diskussionerne,

tegnede Eva Berneke og erhvervsminister

Simon Kollerup perspektiverne op ved ar-

rangementet hos Dansk Erhverv i Børsbyg-

ningen. De tre formænd, Eva Berneke (it og

tele), Allan Agerholm (turisme) og Rasmus

Ødum (rådgivning og kreative erhverv) blev

ved denne lejlighed suppleret af Jakob

Riis, CEO i Falck, som havde påtaget sig at

være bordformand for de øvrige serviceer-

hvervs rundbord.

På ryggen af de mange input fra dagen

og de efterfølgende overvejelser, udfær-

digede sekretariatet i samarbejde med de

involverede organisationer fire forslagska-

taloger, som samtidig var afrapportering

til deltagerne den 14. januar. Disse fire

bruttolister var fundamentet for det videre

arbejde, hvor der i sammenskrivningen til

en slutrapport skulle prioriteres mellem

forslagene baseret på organisationer-

nes vurdering af parametrene ”effekt”,

”implementeringsmulighed”, ”tidshori-

sont”, samt ”pris”. Endelig var det også en

faktor, om forslagene blev båret frem

i flere af de fire spor.

Denne prioritering ledte til den endelige

liste på 13 forslag, som også kunne hen-

føres til de fire ambitioner, som fremgår

af hovedrapporten. Disse forslag – som

er at finde nedenfor – blev efterfølgende

vendt i kredsen af organisationer, samt

af formandskabet og fandt dermed deres

endelige form.

Nummereringen er ikke et udtryk for en

prioritering fra partnerskabets side, men

skal ses i kontekst af hovedrapportens

struktur omkring fire klare ambitioner

for, hvordan denne del af erhvervslivet

kan bidrage til den grønne omstilling. For

yderligere kontekst til de fire ambitioner

og de underliggende forslag, så henvises

til slutrapporten, men et overblik kan fås

af figuren øverst på siden.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

Beregninger

Dansk Erhverv har som sekretariat

været pennefører på det input, som er

kommet fra virksomheder, interesseor-

ganisationer og interessenter undervejs i

processen. De basale tal for omfanget af

partnerskabet – herunder dets emissio-

ner – er givet fra Erhvervsministeriet og

Energistyrelsen. Det gælder både base-

line for 1990, den aktuelle udledning og

fordelingen af samme (2017), samt en

tidsserie for den økonomiske udvikling

fra 2001 til 2017.

For at give perspektiver på effekten af

tiltagene, har Dansk Erhvervs analyseaf-

deling regnet på relevante tal og effekter

for udvalgte tiltag. Det er sket med afsæt

i de af Erhvervsministeriet og Energi-

styrelsen angivne emissionsfaktorer og

modeller. Udregningerne er endvidere

blevet til i samarbejde med Copenhagen

Economics, som har bistået undervejs.

For at sikre solid validering af rappor-

ten og i særdeleshed af talmaterialet, så

har rådgivningsvirksomheden Viegand og

Maagøe udført to runder af reviews på

både beregninger og rapporten. Dermed

er input også eksternt valideret, for at

det bedre kan tjene som fundament for

den videre diskussion om at identificere

de tiltag, som bedst sikrer fortsat vækst,

jobskabelse og grøn omstilling i overens-

stemmelse med de politiske prioriteter.

Der er dog tegn på, at erhvervslivets sek-

torer arbejder med at indføre avancerede

og nye teknologier, der bl.a. kan bruges til

klimatiltag. Det er således mere end 40

procent af de danske virksomheder, der

i 2020 forventer at investere i IoT, som

bl.a. kan anvendes til at effektivisere drif-

ten og/eller mindske udledninger

. Selv

om der findes modne IoT-løsninger på

markedet til alt fra køling og håndtering

af madvarer i detailhandlen til energi-

styring i bygninger, er der dog lang vej

til en fuld udnyttelse af både det grønne

potentiale i IoT og mulighederne ved det

kommende 5G-mobilnet.

Anbefalinger til regeringen

1. Øget adgang til data til grøn omstilling

Klimaløsninger er ikke bedre end den

data, de bygger på. Det er derfor behov

for at åbne yderligere for data, som kan

bruges til bl.a. grøn omstilling. Danmark

er kommet langt med at kvalitetssikre og

gøre offentlige data fra statslige myndig-

heder tilgængelige i det såkaldte grund-

dataprogram, hvor myndigheder, virk-

somheder og borgere kan hente data via

distributionsplatformen ’Datafordeleren’.

Desuden åbner DMI for nye meteorologi-

ske data i seks faser i de kommende år.

Der er er dog potentiale for at komme

længere i samme retning med adgang til

fx kommunale data og forsyningsdata,

som kan give plads til nye løsninger, der

hjælper forbrugere med at agere klima-

bevist eller virksomhederne med at styre

energiforbruget. Med installering af intel-

ligent måleudstyr er der udsigt til indsam-

ling af meget værdifulde data, potentielt

realtidsdata, hvor det bliver meget vigtigt

at sikre en ensartet kvalitet og kompa-

tible formater. Digitaliseringsstyrelsen

bør således igangsætte et arbejde for at

samordne og yderligere åbne for adgang

til anonymiseret data for fx danskernes

forbrug af affald, vand, el og fjernvarme

samt transportmønstre

I forlængelse heraf bør regeringen

støtte Europa-Kommissionens arbejde

i sin datastrategi af februar 2020, der

bl.a. peger på behovet for at skabe et

indre marked for data. Sammenlægning

af data i et indre marked for data kan

bl.a. fremme betingelserne for at skalere

danske klimaløsninger til EU-niveau. Her

har det særlig interesse at støtte følgende

datamarkeder:

-A Common European Green Deal data space

-A Common European energy data space

2. Digitale og datadrevne løsninger for

styring af el-forbruget

Når elforsyningen i de kommende år

udbygges massivt med VE, hvor produk-

tionen varierer betydeligt med vejret og

årstiden, bliver det en væsentlig udfor-

dring fortsat at sikre en stabil elforsyning.

Et af svarene er at anvende og analysere

forbrugsdata med henblik på at fremme

en fleksibel efterspørgsel på el, så der

forbruges mere, når der er overskud, og

mindre når der er knaphed. Som et af de

lande, der aktuelt har den højeste grad af

VE i elproduktionen, bør Danmark gå for-

an og undersøge, hvordan digitalisering,

dataanalyse, AI og nye forretningsmodel-

ler kan øge fleksibiliteten i elforbruget

og reducere behovet for at bevare en

omkostningsfuld overkapacitet i nettet.

Der er formentligt et betydeligt potentiale

for at reducere investeringer i overskud-

skapacitet, hvilket er et fordyrende led

i forbindelse med satsning på VE – en

sådan digitalisering kan således billiggøre

den grønne omstilling

Intelligente el-ladestandere og fleksi-

belt forbrug hos store virksomheder er

eksempler på sådanne løsninger. Energi-

styrelsen undersøger i øjeblikket relevan-

te forretningsmodeller, baseret på såkald-

te aggregatorer, der giver mulighed for at

værdisætte fx virksomheders tilpasning af

forbruget til udbuddet på elmarkedet.

FORSLAG 1:

Udnyt potentialet i digitalisering,

data, IoT og AI på tværs af sektorer

Kort beskrivelse af initiativet

Det danske erhvervsliv står midt i en

omfattende digital omstillingsproces,

hvor digitale platforme og løsninger bliver

integreret dybt i forretningen. I forhold

til klimamålsætningen er det afgørende

at sikre, at digitalisering og ny teknologi

bringes i anvendelse i fuldt omfang på

tværs af i erhvervslivets sektorer. I det

perspektiv er det en udfordring, at Euro-

pa fx har et stort efterslæb i investeringer

i AI i forhold til USA og Kina, som Euro-

pa-Kommissionen med rette har påpeget

i sin nye AI-strateg.

En aggregator på elmarkedet er fx en

virksomhed eller teknologi, der samler

en mængde op- eller nedregulerings-

kapacitet på elmarkedet.

En aggregator på elmarkedet puljer ka-

pacitet og sælger timingen af forbruget

ind i elmarkedet. Denne rolle er Energi-

net i færd med at definere og indføre i

reglerne for elmarkedet.

https://energinet.dk/El/Fleksibelt-el-

forbrug/Hvad-er-en-aggregator

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

3. Datadrevne infrastrukturinvesteringer

Den fysiske infrastruktur står over

for betydelige investeringer i de

kommende år som følge af bl.a.

elektrificeringen af samfundet. Ikke

mindst overgangen til eldrevne biler

vil forventeligt kræve en udbygning af

infrastrukturen. Det medfører imidler-

tid et stor samfundsmæssigt tab, hvis

der investeres i overflødig kapacitet i

dele af nettet, mens underinvesterin-

ger vil sætte elektrificeringen i stå og

forsyningssikkerheden på spil.

Der er i det lys behov for, at Ener-

gistyrelsen tager digitale løsninger

og datadrevne analyseinstrumenter i

brug, der kan skabe et samlet overblik

over investeringsbehov med udgangs-

punkt i de bedst mulige prognoser.

Hvor forventes behovet for kapacitet

til el-biler at være størst? Hvor er

belastningen af den eksisterende

infrastruktur størst?

4. Fremme testmiljøer og skalering

af POC til fuldskala for IoT og 5G

Virksomhederne kan med IoT og data

fra sensorer med en minimal indsats

overvåge, modtage alarmer og styre

processer, der bruger energi. Bedre

styring kan slukke og tænde processer

og advare mod spild i vigtige sektorer

som produktion, forsyning, fremstilling,

byggeri og detailhandlen. IoT giver også

muligheder i forhold til at bevidstgøre

medarbejdere med bedre data. Den

enkelte virksomheds klimaaftryk kom-

mer frem i lyset, og medarbejderes kan

med guidance og fx ’gamefication’-tek-

nologier nudges til at ændre adfærd i

klimavenlig retning.

Forslag 1:

Effekter ved initiativet om at udnytte potentialet i

digitalisering, data, IoT og AI på tværs af sektorer

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Begræsning på op imod 15 procent

i udledninger i andre sektorer.

Hjælper andre sektorer til at

begrænse input

Globalt

Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Danmark er ved at få et helt nyt

mobilnetværk – 5G nettet – der styrker

muligheden for at skabe nye IoT-funk-

tioner. Det giver fx nye muligheder med

lav latenstid, høj netværksstabilitet og

datakapacitet samt lang batterilevetid

i opkoblede sensorer. Der er behov for

at undersøge, hvordan det kan bidrage

til at understøtte den grønne omstilling

inden for fx energisektoren (Smart Grid),

fabriksindustrien, landbruget, byggeri-

et, detailhandlen, logistikbranchen og

transporterhvervet – i et samarbejde

mellem erhvervslivet, forsknings- og

vidensinstitutioner og relevante bran-

cher. Det kan oplagt være med midler i

eksisterende digitaliserings- og inno-

vationspuljer eller med en øremærket

5G-pulje.

5. Massiv satsning på AI

AI er afgørende til modellering og

optimering af energiforbrug i elnettet,

telenettet og omkring servere i datacen-

tre, hvor der fx er opnået reduktion af

elforbruget til køling med ca. 40 procent.

Danmark skal satse massivt på

forskning i AI og gå målrettet efter

en styrkeposition i AI-anvendelse til

energi- og klimaløsninger. Virksomhe-

derne har behov for ekspertise inden

for området, og det foreslås at afsætte

forskningsmidler til at udvikle løs-

ninger og højne niveauet. Den nati-

onale strategi for kunstig intelligens

bør have et løft og genbesøges med

henblik på at understøtte anvendelse

Mikrosensorer skal forlænge beton-

konstruktioners levetid, for på Aarhus

Universitet arbejder Jaamac Hassan

Hire på en erhvervs-ph.d. i samarbejde

med Force Technology. Målet er at

udvikle en sensor, der har potentiale

til at forlænge betonkonstruktioners

levetid og reducere prisen for vedlige-

holdelse.

Store betonkonstruktioner som broer

skal løbende undersøges for tegn

på rust. Det er omkostningsfuldt og

besværligt, da stålkonstruktionerne er

indkapslet i beton. En sensor, der er

mindre end et riskorn, på hvert enkelt

stykke stål i en betonbygning skal give

mulighed for ved hjælpe af ultralyd at

spore, om en korrosionsproces er i

gang i stålet.

På verdensplan koster korrosion årligt

17 billioner kr. Klimapotentialet er bety-

deligt, da det er mindre belastende at

vedligeholde end at bygge nyt.

Læs mere om projektet her:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/

teknologi/28-aarige-jaamac-vil-lo-

ese-billiondyrt-byggeprob-

lem-med-lillebitte-sensor

Google har fx ved hjælp af AI og en

algoritme udviklet af DeepMind redu-

ceret strømforbruget til køling med 40

procent i datacentre, hvilket svarer til

15 procent af de pågældende datacen-

tres samlede strømforbrug.

Algoritmen tager højde for vejret og

forudsiger trafikken i Googles netværk.

Det giver mulighed for at tilpasse

temperaturen i og omkring selskabets

servere og hermed nedbringe strøm-

forbruget.

Se fx https://www.theguardian.

com/environment/2016/jul/20/

google-ai-cut-data-centre-energy-

use-15-per-cent

af kunstig intelligens i forhold til grøn

omstilling.

Regeringen opfordres samtidig til

aktivt at støtte Europa-Kommissionens

AI-strategi med henblik på at skabe

samarbejde og excellence centre samt

øget samarbejdet om flere private

investeringer.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Der foreligger ikke en præcis oversigt

over potentialet, men World Economic

Forums vurdering om, at digitale tek-

nologier har et potentiale på 15 procent

reduktioner i klimaudledning, er et godt

pejlemærke

https://ida.dk/media/5751/nye-industri-40-teknologier-vinder-frem-rundspoerge-blandt-virksomhedsledere-csl.pdf

Anbefalingen er på linje med anbefalingen fra vækstteamet for grøn energi og miljøteknologi. https://em.dk/media/12928/interaktiv-rapport-fra-vaekstteam-for-groen-energi-og-miljoeteknologi.pdf

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-data-strategy_en

Se bl.a. Aleksandra Roos og Torjus Folsland Bolkesjø,“Value of demand flexibility on spot and reserve electricity markets in

future power system with increased shares of variable renewable energy” i Energy Elsevier, vol. 144(C), pages 207-217, 2018.

https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-climate-action/

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 2:

Smart Community:

Datadrevne grønne byer

Kort beskrivelse af initiativet

Smart City – eller bredere forstået Smart

Community – betegner en lang række

integrerede løsninger, der ved hjælp af

bl.a. kommunikationsteknologi, senso-

rer, forbundne enheder og analyse af

data forbedrer ressourceudnyttelsen og

skaber bedre livskvalitet i grønnere byer

og lokalsamfund.

Udvikling, test og implementering

af sådanne nye klimavenlige løsninger

forudsætter en god teleinfrastruktur, en

stærk energisektor og en velfungerende

og digital offentlig sektor. Herudover

spiller private rådgivere en vigtig rolle,

når det handler om at udvikle lang-

sigtede helhedsplaner for fremtidens

CO2-neutrale og bæredygtige byer, og for

at de enkelte sektorer (energi, transport,

affald, vand og de sociale områder m.v.)

bliver inddraget i gennemførelsen af de

nødvendige investeringer og indsatser.

Det kan fx betyde bedre styring af

energiforbruget i bygninger ved hjælp af

sensorer og IoT-løsninger og bedre ved-

ligeholdelse af byggemassen, optimering

af trafikken vha. trafikdata i realtid og

mere data- og behovsstyret service i for-

bindelse med tømning af skraldespande,

intelligent gadebelysning, der aktiveres,

når der er mennesker tilstede m.m. Ofte

opnås de bedste løsninger med rådgiv-

ning, der spænder fra tekniske løsninger

som prototypeudvikling til afdækning af

folks adfærd, miljømæssige konsekven-

ser, procesoptimering og borgerinddra-

gelse m.v.

Flere danske kommuner er i gang med

både at teste og indføre modne Smart

City-løsninger. Men der er behov for, at

løsningerne tages i brug i meget større

udstrækning. Her skal det offentlige

gå forrest og bruge sin købekraft til at

udrulle de mange velafprøvede løsninger

i fuld skala i byer og lokalsamfund i hele

landet. Derfor kalder vi det her Smart

Community.

Danmark har gode forudsætninger for

både at udvikle, teste og implementere

nye Smart Community løsninger pga.

vores aktuelle forcer på tele, energi og

digitalisering af det offentlige. I Danmark

skønnes over 2.300 virksomheder og

17.600 fuldtidsansatte at arbejde med

Smart City-løsninger, stigende til op mod

52.800 fuldtidsstillinger i 2025

. Der er

således et betydeligt eksportpotentiale

for erhvervslivet, hvis vi kan komme ud

over teststadiet for Smart Communi-

ty-løsninger.

Der er også mulighed for at supplere

de digitale løsninger med naturdesign,

så der skabes flere grønne kvadratmeter

og tænkes i den rette beplantning, som

dermed binder mere CO2. Ved også at

fokusere på beplantning, der har lav

vedligeholdelsesgrad, vil man derudover

reducere vedligehold, der oftest inklu-

derer transport og brug af maskiner på

diesel eller el.

Anbefalinger til regeringen

1. Fremme Smart Community-løsninger

i økonomiaftaler mellem regering og

kommuner

Implementering og fremme af Smart

Community-løsninger skal indgå i rege-

ringens og kommunernes årlige økono-

miaftaler (ØA). Der udpeges i samarbejde

mellem regering og kommunerne årligt

nye løsninger, der er modne og har vist

sig klar til at blive implementeret bredt i

hele landet og ikke blot i pionerkommu-

ner. Smart Community-mål skal opstilles

i ØA i sommeren 2020 med virkning fra

2021.

I 2020 sættes fx fokus på at skalere

følgende teknologier op i landets kom-

muner:

• Smart saltning af veje: Med tempe-

raturfølsomme sensorer og dataanalyse

kan saltning af veje målrettes efter

prognoser om kommende frostvejr. Ud

over at spare omkostninger til unødig

saltning, giver det mindre kørsel og her-

med lavere klimaaftryk. Der er gode erfa-

ringer med smart saltning fra fx Stevns,

Silkeborg og Aarhus.

• Smart affaldstømning: Ved at place-

re sensorer i skraldespande, der giver

besked, når skraldespanden er fyldt,

har Københavns Kommune opnået en

besparelse på tømninger på ca. 70 pro-

cent. i nogle af kommunens ejendomme.

Med dataanalyse kan det forventes at

give yderligere gevinster. Teknologien er

moden og prisen på sensorer er lav. Der

er tilsvarende gevinster at hente ved at

anvende sensorer på fx rottefælder og

sandbrønde, så kommunale eller private

servicemedarbejdere kan undgå kørsel,

indtil der er et konkret behov for tømning

af enheden.

• Intelligente trafiklys: En løsning med

trafikregulering i Vallensbæk baseret på

GPS-realtidsdata (geolokation) har fx

vist sig at forbedre flowet i trafikken så

meget, at løsningen på landsplan årligt

ville kunne spare bilisterne for 16 mio.

timer i kø og klimaet for anslået 7.000

tons CO2

Målene og inddragelse af stadig flere

modne teknologier skal drøftes årligt i

forbindelse med aftalerne. Der forventes

også at være et stort potentiale i velaf-

prøvede løsninger, der reducerer spildet

i energi-, varme- og vandforsyningen

ved hjælp af bedre anvendelse af data,

ligesom analyse af forsyningsdata giver

mulighed for ”predictive maintanence”

(forudsagt vedligehold) af infrastruk-

turen, hvor der følges op ved tegn på

afvigelse fra normalbilledet af forbruget.

2. Koordinering af datastandarder

for Smart Community-løsninger

Det er en betydelig barriere for skale-

ringen af Smart Community-løsninger,

at der anvendes mange forskellige

standarder for data fra sensorer m.m.

Hvis fx en vindmåler et sted bruger en

skala fra 0-100 og en anden går fra

0-360, er det vanskeligere at udarbej-

de standardløsninger, der egner sig til

kommercialisering og til eksport. Der er

derfor behov for øget koordinering og

samordning af standarder både nationalt

og internationalt. Digitaliseringsstyrelsen

bør sætte sig i spidsen for at koordinere

datastandarder i samarbejde med KL, er-

hvervsorganisationer, eksperter og øvrige

interessenter.

3. Fremme private investeringer

i Smart City-løsninger

Smart Community-løsninger kræver

ofte en betydelig, umiddelbar anlægs-

investering. I den situation udgør det

kommunale anlægsloft en barriere for

realisering af projekter. I mange tilfælde

kan Smart Community-løsninger dog

leveres af private virksomheder som en

service eller i form af et ESCO-samar-

bejde, der ikke belaster det kommunale

anlægsbudget. Erhvervsministeriet og

Indenrigsministeriet m.fl. skal derfor

udarbejde en vejledning til kommunerne

i offentlig-private samarbejdsmodeller,

der bl.a. anviser veje til at indkøbe Smart

Community-løsninger som service. I

tilfælde af et fremtidigt behov for at

føre konjunkturpolitik, kan anlægsloftet

Damvad Analytics, 2019, https://smartcitycluster.dk/analyse-35-200-flere-smarte-job-i-danmark/

https://www.tv2lorry.dk/vallensbaek/genialt-lyskryds-kan-spare-danskerne-16-millioner-timer-i-koe

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

endvidere hæves med henblik på bl.a.

at give plads til investeringer i grønne

Smart Community-løsninger.

4. Frikommuneforsøg for

implementering af sammenhængende

klimavenlige løsninger

Det foreslås at styrke muligheden

for ’frikommune’ forsøg, hvor man i

større skala arbejder med sammen-

hængende løsninger under alternative

rammebetingelser og regulering og

derved understøtter implementering

af nye klimavenlige løsninger. Dette

kan indgå i parternes aftaler om den

kommunale og regionale økonomi,

første gang i sommeren 2020 med

virkning fra 2021.

En række nye og klimavenlige løsnin-

ger inden for såvel energi, transport og

affald som vand og de sociale områder

kan på længere sigt føre til økonomi-

ske besparelser i driften. Til gengæld

kræver de en vis initial investering.

Samtidig vil reel skalering af løsninger

kræve risikovillighed og villighed til at

gøre op med en række regulatoriske

krav og rammebetingelser.

Tiltag, hvor man giver progressive

kommuner mulighed for at afprøve

løsninger med fokus på reduceret

CO2-aftryk, kan være nødvendige

for at få skala effekt. Det er typisk

ikke ideer eller løsninger, der er

mangel på – ofte er begrænsningen

villighed og mulighed for at skalere.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Det eksakte potentiale kendes endnu

ikke, men GSMA har jf. ovenfor anslået,

at mobilsektorens udledning globalt

udgør ca. 0,4 procent af den samlede

globale udledning, mens sektoren har

et potentiale til at reducere en mængde,

der er 10 gange større end dette i andre

sektorer

. Det kan være en ledetråd for

potentialet i Smart Community.

Forslag 2:

Effekter ved initiativet om Smart Community:

Datadrevne grønne byer

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Begræsning på 10-30 procent i ud-

ledninger fra de respektive sektorer.

Undgår unødigt vedligehold og tids-

forbrug, samt reducere belastningen

grundet anvendelse af præcise mængder

Globalt

Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Den udledning i den digitale sektor som

data-anvendelsen skaber giver anslået

en tifoldig besparelse i andre sektorer.

https://www.gsma.com/betterfuture/wp-content/uploads/2019/12/GSMA_Enablement_Effect.pdf

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 3:

Standardiserede nøgletal i

klima- og miljørapportering

Kort beskrivelse af initiativet

Hvis Danmark skal være foregangsland

for klimaløsninger og grøn omstilling er

der brug for et fælles sprog for klima- og

miljøpåvirkning i virksomheder og of-

fentlige myndigheder. Der er med andre

ord brug for standardiserede og inter-

nationalt anerkendte nøgletal for klima

og miljødata – ganske som finansielle

nøgletal i dag fungerer som en seriøs,

pålidelig og reel vurdering af den økono-

miske værdiskabelse i en virksomhed.

Behovet for at kunne måle og rapportere

ensartet om CO2-aftryk og andre krite-

rier for bæredygtig udvikling er globalt.

Det er en af de store dagsordener i EU,

hvor der netop er vedtaget regler for

grønne investeringer, og taksonomien vil

i år blive fastlagt af EU-Kommissionen.

Det skal afklare, hvad der forstås ved en

grøn investering og sikre, at investerin-

ger, der markedsføres som grønne, reelt

også er grønne.

Det er endnu uvist, hvornår EU-initiati-

verne implementeres i dansk ret. Men ét

er sikket: En fælles, klar EU-taksonomi,

ideelt med forankring i internationale de-

finitioner, er en afgørende forudsætning

for et velfungerende marked for grønne

investeringer.

Standardiserede og internationalt

anerkendte nøgletal for klima- og mil-

jødata vil sikre transparens om klima- og

miljøpåvirkningen i både erhvervslivet og

den offentlige sektor, og det vil sikre et

pålideligt og sammenligneligt grundlag

for beslutninger om konkrete klima- og

miljømæssige tiltag.

Anbefalinger til regeringen

1. Udbredelse af standardiserede

nøgletal for klima- og miljørapportering

Det anbefales, at regeringen med afsæt i

eksisterende lovgivning og baseret på in-

ternationalt anerkendte principper tager

initiativ til at standardisere og udbrede

nøgletal for klima- og miljørapportering

i både erhvervslivet og i den offentlige

sektor.

Arbejdet bør ske i løbende og tæt

dialog med erhvervslivets aktører og med

et vågent blik for, at nøgletallene skal

udbredes ad frivillighedens vej ved at

være attraktive og anvendelige – også for

de mindre og mellemstore virksomheder

(SMV’erne).

2. International indsats fra Danmark

En offensiv dansk indsats for standardi-

seret og udbredt klima- og miljørapporte-

ring vil effektivt promovere Danmark som

grønt foregangsland og vil slå igennem

som en dansk konkurrencefordel i relati-

on til grøn eksport og tiltrækning af både

danske og udenlandske investeringer.

Regeringen opfordres til at hente inspira-

tion i Storbritannien og Australien, hvor

man allerede på nuværende tidspunkt

Uensartet rapportering

om C02-udledning i

danske virksomheder

En undersøgelse af 2018-årsrappor-

terne viser, at kun knap halvdelen af

allerstørste danske virksomheder

rapporterer om deres egen CO2-ud-

ledning. Og de, der gør det, gør det

på en meget uensartet måde. Nogle

virksomheder oplyser den samlede

CO2-udledning uden at specificere,

om det stammer fra produktionen, fra

forbrug af strøm eller varme eller fra

underleverandører. Andre oplyser om

direkte CO2-udledning fra produk-

tionen, og endnu andre oplyser om

indirekte CO2-udledning fra køb af fx

strøm og varme eller andre indirekte

CO2-udledninger fra fx underleveran-

dører

har indført standardiseret rapportering

for de største virksomheder og offentlige

myndigheder

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Initiativet skal skabe et fælles sprog for

at tale om klimabelastning og -forbed-

ringer hos erhvervslivet. Dette vil over tid

flytte den måde, som vi taler om klima på

og dermed få reel effekt, men det er ikke

muligt at kvantificere en direkte effekt af

tiltaget.

Forslag 3:

Effekter ved initiativ om standardisering og transparens i effektmåling og klimaafrapportering

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Virksomheders udledning af CO2 falder

Globalt

Virksomheders udledning af CO2 falder

Effekt på input

Øget efterspørgsel efter klimateknologiske

løsninger

Faldende CO2-udslip i produktionen

Øget efterspørgsel efter klimateknologiske

løsninger

Faldende CO2-udslip i produktionen

Effekt på output

Øvrige effekter

Gennemgang af 100 store danske selskabers seneste redegørelse for samfundsansvar er foretaget af Center for ESG Research for FSR - danske revisorer i november 2019.

Alle 100 selskaber, der indgår i analysen, har over 250 medarbejdere og hovedsæde i Danmark.

Se: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/850130/Env-reporting-guidance_inc_SECR_31March.pdf og https://www.

legislation.gov.au/Details/C2019C00044

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 4:

Indkøb som forandringsmotor –

offentlige prioriteter kan flytte

og skabe private markeder

Kort beskrivelse af initiativet

Indkøb er en af vejene til at trække ud-

viklingen i den rigtige retning. Det gør sig

gældende for den måde, som sektorerne

i partnerskabet selv indkøber ydelser,

såvel som i relationen til de mange, som

indkøber vores ydelser. Udfordringen er

at skabe nye markeder og dermed for-

retningsmæssige fundamenter for mere

bæredygtige løsninger. Det vil typisk

være et kollektivt handlingsproblem,

for hvem går forrest med at efterspørge

nye, bæredygtige løsninger? Og hvordan

sikres der kritisk masse, så det beta-

ler sig for virksomhederne at søge nye

løsninger?

Der er ingen tvivl om, at den samle-

de indkøbsmuskel indenfor service, it

og rådgivning er massiv. Med knap en

halv million ansatte, langt flere daglige

kunder samt en omsætning på 790 mia.

kr. har de 162.000 virksomheder i dette

klimapartnerskab solide muligheder for

at trække Danmark i en mere grøn ret-

ning. Denne position bør aktiveres til at

skabe forandring, som vil øges efterhån-

den som flere og flere produkter gøres

til services via bl.a. digitalisering og nye

forretningsmodeller med lavere kapital-

binding til følge.

Den øgede bevidsthed om grønnere

indkøb, som allerede er at spore på flere

markeder, vil få yderligere vægt med i

de kommende år. Her er det væsentligt,

at virksomheder og brancher griber

mulighederne for via deres efterspørgsel,

at præge markedet. Både pris og udbud

er to barrierer for denne udvikling, og det

er derfor oplagt at søge midler, som kan

katalysere omstillingen, så den frem-

skyndes.

For selv om en række virksomheder er

allerede langt på denne front, har kun få

tyngde til i sig selv at skabe nye marke-

der. Her har den offentlige sektor unikke

muligheder, givet at man skal følge poli-

tiske prioriteringer som grøn omstilling.

Den muskel skal aktiveres via konkrete

redskaber, via klare politiske prioriterin-

ger og ikke mindst med den tyngde, som

det offentlige rummer.

Offentlige myndigheder indkøber hvert

år varer og tjenesteydelser – herunder

bygge- og anlægsopgaver – for ca. 380

mia. kr., hvilket er ca. en tredjedel af

de samlede offentlige udgifter

. Det er

virksomhedernes vurdering, at grønne

hensyn samlet set ikke er nok integrere-

de i de offentlige indkøb.

I dag bliver 42 procent af de offentlige

udbud i Danmark alene afgjort med af-

sæt i laveste pris

. I disse udbud indgår

kvalitet ikke i konkurrenceparametrene,

og selv i udbud med flere parametre

er pris typisk dominerende. Selvom

offentlige ordregivere stiller mindstekrav

til kvaliteten af de leverede produkter, så

indebærer et snævert prisfokus, at virk-

somhederne ikke får lejlighed til at byde

ind med og konkurrere om at levere høj

kvalitet og de mest miljørigtige løsninger.

En offentlig, målrettet indsats i forbin-

delse med indkøb kan flytte eller skabe

nye markeder. Et konkret eksempel kan

hentes i foodservice, hvor det offentli-

ge står for 43 procent af det samlede

økologiske forbrug for foodservice-sek-

toren

. Ved at være frontløber og driver

har det offentlige sikret udbredelse

af det Økologiske Spisemærke, så de

væsentligste markedsaktører har et mere

bæredygtigt tilbud som en del af deres

portefølje. Når det gælder madspild, bør

det med offentlige indkøb sikres, at der

ikke opstilles barrierer i udbudsmate-

rialer mv., som medfører et madspild,

der kunne være undgået, hvis udbuddet

havde været mere fleksibelt.

Det forventes altså, at grønne offentli-

ge indkøb kan have en betydelig spillo-

ver-effekt. Når fx et datacenter energi-

optimeres for at deltage i konkurrencen

om at vinde et offentligt udbud, vil det

også være rustet til at udbyde løsningen

til private kunder. Det er derfor afgø-

rende, at et innovationselement i højere

grad indarbejdes som et fast parameter

med betydelig vægt i offentlige udbud.

Det vil understøtte, at flere datacentre

allerede er på vej med energicertificerin-

ger, anvendelse af vedvarende energi og

overskudsvarme, samt energirigtige ser-

vere. En fokuseret brug af det offentliges

indkøbsmuskel kan fortløbende flytte

markedet.

Der er altså et stort potentiale for at

opnå CO2-reduktioner via offentlige

indkøb og udbud. Desværre forstærkes

fraværet af grønne hensyn i offentlige

udbud af, at der i rigtig mange tilfælde i

praksis alene lægges vægt på anskaffel-

sesprisen – uden at have øje for de lang-

sigtede konsekvenser i forhold til såvel

økonomi som klimapåvirkning. Offentlige

myndigheder bør i stigende grad lægge

vægt på andre parametre end den rå

anskaffelsespris, når de tildeler offentli-

ge kontrakter for at få de løsninger, som

leverer mest på såvel den grønne, som

den økonomiske bundlinje. Der bør være

fokus på totalomkostningerne, hvor bl.a.

drift og vedligehold er en integreret del

af prisen.

For at udbrede brugen af totaløkono-

miske beregninger med fokus på reduce-

ret klimaaftryk i offentlige indkøb er der

behov for, at det offentlige stiller krav på

tværs af sektorerne og efterspørger nye

gode målemetoder og værktøjer inden

for flere ydelsesområder.

Der er ingen tvivl om, at med 380

mia. kr. i årlige indkøb vil en koordine-

ret indsats fra det offentlige ikke bare

flytte den del af forbruget i bæredygtig

retning, men også skabe basis for nye

produkter og services, som vil flytte det

private erhvervslivs indkøb over tid. Det

er i den forbindelse vigtigt, at det sker

på en måde, så byrderne står mål med

de nye markedsmuligheder, således at

SMV-segmentet fortsat kan levere ydel-

ser af høj kvalitet til det offentlige. Det er

vigtigt, at det bliver et opmærksomheds-

punkt i det videre arbejde.

Det kræver dog en politisk indsats.

I det forståelsespapir, som et politisk

flertal lagde til grund for den nuværende

regering nævnes eksplicit, at der skal ske

en ”omstilling af den offentlige sektors

indkøb, så det i højere grad understøtter

den grønne omstilling.”

Det bør sættes

handling bag de ord for at aktivere det

markante potentiale, som en grønnere

indkøbspolitik har, og følgende elemen-

ter bør være en del af den indsats:

Anbefalinger til regeringen

1. En samlet bæredygtig indkøbspolitik

Det foreslås, at regeringen indfører krav

til bæredygtighed i offentlige udbud og

indkøb. Det bør laves en strategi for,

hvordan kvalitet, så som klimarelaterede

konkurrenceparametre, inddrages i vur-

deringen af offentlige udbud og indkøb.

Den bør rumme en klar handlingsplan

for, hvordan dette gøres i praksis, samt

sætte klare mål for de væsentligste

sektorer. Det vil skabe rum for, at virk-

somheder kan byde ind med bæredyg-

tige alternativer og udgøre en driver for

udvikling, samtidig med at en bred vifte

af markedsaktører skal kunne byde.

Efterspørgsel og tilvalg af bæredygtige

løsninger er afgørende for, at virksomhe-

derne sætter bæredygtighed i spil. Her

”Status for offentlig konkurrence”, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, december 2019. https://www.kfst.dk/media/55713/status-for-offentlig-konkurrence-2019-091219.pdf

EU-Kommissionen, Single Market Scoreboard – Public Procurement. Tallet dækker udbud gennemført i 2018.

https://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/performance_per_policy_area/public_procurement/index_en.htm

Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice, 2018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

spiller de offentlige myndigheder en

stor rolle, da de kan sikre kritisk masse

til at udvikle markederne og udbuddet.

I den forbindelse bør der opstilles kon-

krete og langsigtede mål for indsatsen,

så leverandør-siden kan omstille sig.

2. Øget brug af totalomkostninger,

livscyklusanalyser og funktionskrav

i offentlige indkøb

Klimavenlige løsninger kan i flere til-

fælde være dyrere end andre løsninger

på kort sigt, men ofte fuldt økonomisk

bæredygtige på længere sigt. Det

offentlige skal gå foran og sikre, at der

bliver udviklet markeder for nye klima-

løsninger ved at fokuserer langt mere

på de samlede omkostninger – tota-

lomkostningerne – og bruge livscyklus-

analyser (LCA’er) i projekterne. Konkret

anbefales det derfor, at tilbud vurderes

i forhold til totalomkostningerne og

ikke alene den simple indkøbspris.

Regeringen skal gøre op med det

dominerende fokus på den simple

anskaffelsespris og vedtage en fælles

offentlig målsætning om, at 50 pro-

cent af alle indkøb senest i 2025 skal

bruge totalomkostningsprincipper og

funktionskrav. Dertil kommer, at man

bør sænke beløbsgrænsen for, hvornår

der skal anvendes to-kuvertsyste-

mer i forbindelse med budgivning på

offentlige opgaver, da det vil øge fokus

på faktorer, som ikke kun er pris. Det

er ikke usædvanligt, at selv en mindre

ekstra omkostning i startfasen kan føre

til store fordele for både klimaet og

økonomien på langt sigt.

Det foreslås derudover, at der udar-

bejdes langt bedre værktøjer og red-

skaber til at måle totalomkostningerne

inden for forskellige brancher. I det hele

taget er det væsentligt, at metodefrihe-

den øges for de private aktører, da det

understøtter muligheden for nytænk-

ning – også på det grønne område, og

her spiller anvendelsen af funktionskrav

koblet med krav til innovation en vigtig

rolle. Eksempelvis kan man aftale, at

græs først skal slås, når det når en vis

længde – og ikke med faste tidsinter-

valler. Koblet med IoT kan innovation ad

den type reducere transport og unødig

græsslåning. Et andet eksempel er ren-

gøring, hvor sensorer kan fortælle, hvis

lokaler eller faciliteter ikke er anvendt

og derfor ikke har behov i den retning.

3. Styrket markedsdialog

Markedsdialog er et centralt redskab i

udvikling, indkøb og implementering af

nye bæredygtige løsninger, som skaber

innovation indarbejdet i den fortløbende

ydelse og opgaveløsning. En solid mar-

kedsdialog vil herudover styrke kompe-

tencerne hos både de offentlige indkø-

bere og de private leverandører, hvilket

er til gavn for begge parter. Derfor bør

markedsdialogen benyttes mere aktivt

fremadrettet. Læg dertil, at man med for-

del kan anvende kompetenceopbyggen-

de indkøbsfællesskaber med fokus på,

at især bæredygtige indkøb skal styrkes.

Det vil også hæve niveauet.

Tidlig information til markedet om

kommende udbud muliggør, at virksom-

hederne kan engagere sig i markeds-

dialogen og tidligt foreslå ordregiveren

relevante nye løsninger og grønne tekno-

logier. Offentlige ordregivere bør benyt-

te eksisterende værktøjer til at skabe

gennemsigtighed om deres kommende

indkøb, eksempelvis gennem offentlig-

gørelse af udbudsplaner eller brug af

forhåndsmeddelelser.

4. Øg andelen af offentlige udbud

Der er god grund til at invitere markedet

til at byde ind med innovative løsninger,

for erhvervslivet står for to tredjedele

af udgifterne til forskning og udvikling

i Danmark. Den private sektor investe-

rede i 2016 42,9 mia. kr. i forskning og

udvikling, næsten dobbelt så meget som

den offentlige sektor. I privat forskning

bestræber man sig på at finde løsninger,

der efterkommer et behov. Sådanne be-

hov kan snildt defineres af det offentlige,

og dermed fremmer den grøn omstilling.

Det vil således fremme den grønne om-

stilling, at flere offentlige opgaver kom-

https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir/retfaerdig-retning-for-danmark_2019-06-25_endelig.pdf

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

mer i udbud, da erhvervslivet mere agilt

kan omstille sig og dermed levere løsnin-

ger, der tilgodeser klimaet og miljøet og

nedbringer det globale CO2-aftryk. Dertil

kommer, at graden af innovation bør

have selvstændig – og signifikant – vægt

i langt flere af disse udbud.

5. Styrkelse af det offentliges

værktøjer til grønne indkøb

Stærke værktøjer og dermed øgede kom-

petencer i forhold til indkøb bør også

være en integreret del af udviklingen af

det offentliges indkøbsmuskel. Der er

brug for en målrettet indsats, som vil

ruste offentlige indkøbsfunktioner til at

anvende eksempelvis totalomkostnings-

principper, funktionsudbud og håndtere

og vægte krav om innovation i udbudde-

ne. I samråd med det private erhvervsliv

bør der derfor initieres en udvikling af

værktøjer og om nødvendigt træning,

som kan give den offentlige sektor et

kompetenceløft.

Det er også særdeles væsentligt, at

der indføres en harmoniseret tilgang til

grønne og klimarigtige indkøb. Det er

væsentligt at undgå en situation, hvor 98

kommuner, samt stat og regioner bruger

forskellige tilgange alle begrundet med

grønne hensyn. Det offentlige skal gå

ens til opgaven, da det giver bedre vilkår

for leverandørerne og dermed i sidste

ende bedre produkter og serviceydel-

ser for borgerne. Både når det gælder

harmoniserede tilgange, solide værktøjer

og øget evne til at lave gode indkøb, så

er denne anbefaling helt i tråd med øn-

skerne fra KL’s udspil om CO2-reduktion

i kommunerne

I dag findes i regi af bl.a. Miljøstyrelsen

og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

forskellige vejledningstilbud. Derudover

har organisationer som SKI, IKA og Ud-

budsportalen i KL ligeledes vejlednings-

tilbud, inspirationsmaterialer o.l. Det be-

tyder, at det i dag kan være vanskeligt for

den enkelte offentlige indkøber at finde

det relevante vejledningsmateriale, da de

eksisterende tilbud ikke er koordinerede.

For at sikre, at der centralt tages hånd

om sådanne problemstillinger og spørgs-

mål relateret til velfungerende udbud og

indkøb generelt, anbefales det at oprette

en enhed, som kan være den organisa-

toriske drivkraft om en samlet national

strategi for offentlig-privat samarbejde.

En sådan enhed bør også have fokus på

evalueringsmodeller og udbrede kend-

skab til, hvordan offentlige ordregivere

optimalt kan tage hensyn til bæredygtige

løsninger fremfor udelukkende at følge

op på prisen, herunder hvordan der laves

gennemsigtige, objektive parametre for

klimapåvirkning.

6. Benchmark af kommuner og regioner

Det foreslås, at kommuner og regioner i

langt højere grad måles på deres klima-

aftryk og om deres indkøb sker grønt og

bæredygtigt. For at animere til et fokus

på tværs af kommuner, regioner og sta-

ten bør fastlægges en række bæredygtig-

hedskriterier, som den offentlige sektor

benchmarkes ud fra.

Konkret på:

•

Andel af indkøb, som kan

karakteriseres som bæredygtige

•

Andel af indkøb med fokus på

totaløkonomi

Andel af udbud, som baserer sig

på markedsdialog

Innovationspartnerskaber med

private virksomheder som kan

løfte bæredygtige løsninger til

verdensmarkedet.

Andel af udbud, hvor bæredygtighed

er konkurrenceparameter

Andel af konkurrenceudsatte

aktiviteter

•

Det foreslås, at den offentlige sektor

og den private sektor sammen udvikler

relevante kriterier og benchmarks.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Med indkøb på 380 mia. kr. repræsente-

rer det offentlige forbrug en massiv rug-

brødsmotor for at drive grøn omstilling i

Danmark. Det fordrer dog, at man poli-

tisk indstiller sig på at udnytte mulighe-

derne, samtidig med at man accepterer,

at totalomkostningen kan være anderle-

des end de umiddelbare omkostninger,

samt at der laves objektive metodikker til

at måle denne totalomkostning.

De ovennævnte virkemidler vil – ud

over at det offentlige kan præge og star-

te nye markeder – også medvirke til at

inspirere private virksomheder, så denne

muskel for den grønne omstilling også i

højere grad aktiveres.

Forslag 4:

Effekter ved initiativet om grønne hensyn i offentlige indkøb og udbud

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Reduktion i CO2 udledningen, da både

private og offentlige aktører bliver tvunget

til at forhold sig til det

Reduktion i erhvervslivets udledning af

CO2, da ikke-bæredygtige indkøb nedprio-

riteres af offentlige instanser

Globalt

Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Grønne løsninger modnes i danske omgivelser

og kan siden eksporteres

Gode løsninger eksporteres til andre lande og

får globalt aftryk, samt eksportværdi

https://www.kl.dk/media/22644/co2-reduktion-i-kommunerne.pdf, side 19

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 5:

Grønnere transport ad mange veje

Kort beskrivelse af initiativet

Størstedelen af transporten i virksom-

hederne sker i dag med brug af biler,

varebiler og lastbiler, der kører på fossile

brændstoffer, hvilket frem mod 2030

peger til en omfattende omstilling til

grønne transportformer.

I fremtiden vil der ikke være èt driv-

middel eller én teknologi, der vil løse

de forskellige transportopgaver. Valget

af drivmiddel/teknologi vil være indivi-

duelt fra transporttype til transporttype

og i sidste ende afhænge af en række

faktorer som pris, tilgængelighed og

anvendelighed.

Der bør derfor opstilles en række

overordnede universelle langsigtede

rammer og vilkår, herunder afgiftsom-

lægning, så de enkelte energikilder til

at drive transporten kan konkurrere på

markedsvilkå, for derved at sikre en

omkostningseffektiv omstilling af trans-

portsektoren for samfundet.

Der er flere teknologier, der har

potentiale, og én af de mest aktuelle

for klimapartnerskabet for Service, it

og rådgivning er elbiler, der vurderes at

kunne bidrage med CO2-reduktioner in-

den for en række af sektorens områder.

Ved at fremme elektrificering sikres et

mindre CO2-belastende energiforbrug.

Da meget el i Danmark gradvis kommer

fra grønne energikilder, bør regeringen

sikre lavere afgifter på eksempelvis

elbiler for erhvervet i takt med, at elek-

triciteten bliver mere CO2-neutral og

teknologierne modnes.

Der udestår en teknologiudvikling, da

elvarebiler fuldt lastet med det nødven-

dige udstyr for de kørende medarbej-

dere ikke vil kunne køre langt nok. Men

når teknologiudviklingen er der, bør det

afgiftsmæssigt understøttes, at der er

langsigtede og forudsigelige ramme-

vilkår, der gør det rentabelt at skifte til

mere bæredygtige eldrevne løsninger i

takt med udviklingen. Det gælder fx ud-

skiftning af bilflåder hos de mange store

og små virksomheder i klimapartnerska-

bet for service, it og rådgivning.

Politisk bør man bidrage til innovati-

on, hvis erhvervslivet skal opbygge en

stor flåde grønne køretøjer i årene op til

2030. Eksempelvis bør der investeres i

anvendelige løsninger til at mindske de

praktiske udfordringer såsom ladeti-

den. Tilsvarende bør der investeres i at

innovere omkring optimal udnyttelse

af bilparker, hvor offentlige investerin-

ger i sådanne projekter kan fremme

udbredelsen af gode løsninger. Mange

virksomheder har et stort kapitalapparat

bundet i deres kørende materiel, som

så ofte står uudnyttet hen i perio-

der. Udnyttes sådant materiel bedre,

afstedkommer det både færre udgifter

og et mindre indkøb af biler med lavere

CO2-aftryk til følge.

Der skal kigges på, hvordan vi sikrer,

at de biler som købes nu, passer ind i en

mere energivenlig bilpark, herunder om

nogle køretøjer med fordel kan levetids-

forlænges.

Mange servicevirksomheder leve-

rer også produkter og services, som

involverer meget transport. Varebiler

kører tit med mindre pakker til et væld

af husstande, butikker og offentlige

institutioner i tætte bebyggelse, hvilket

kan give unødige emissioner. Med nye

typer logistik-centre og last-mile-delivery

ordninger kan man forbedre bymiljøet og

nedbringe klimaaftrykket. Det kan ske

ved at private virksomheder går sammen

i partnerskaber, som sikrer privat drift

og etablering af logistik centre, der står

for last-mile-delivery – altså de sidste

kilometer af en leverance i tæt bebyg-

gede byområder. Der kan med fordel

investeres i at udvikle sådanne løsninger

og samarbejder.

Den mest klimarigtige transport er dog

den, der slet ikke udføres. I takt med nye

digitale muligheder, bør der skabes nye

markeder for løsninger, som elimine-

rer behovet for fysisk transport. Her er

det oplagt, at virksomhederne udnytter

muligheder for videomøder og hjemme-

arbejde for at undgå unødig transport.

Givet de stadigt bedre teknologier i

den retning, så vil det være oplagt, at

erhvervslivet bruger disse muligheder.

Dette kan oplagt kobles med, at møde-

og konferencebranchen selv sørger for,

at fysiske mødesteder faktisk udvikler

lyd, billede og sikkerhed, som kan være

afsæt for sådanne digitale begivenheder

af international karakter. Flere markeds-

aktører er allerede langt, men flere kan

komme til.

Større offentlig efterspørgsel efter

telemedicinske løsninger og hjemmemo-

nitorering inden for sundhedssektoren

og den kommunale og private hjemme-

pleje vil også mindske transportbehovet.

Det kan kickstarte efterspørgsel efter,

at patienterne selv følger udviklingen i

egen sygdom via målinger af fx blodtryk,

infektionstal eller vægt. Samtidigt kan

hospitalet tjekke målingerne og rådgive

patienten uden at patienten behøver

komme til lægen eller til kontrol på

sygehuset.

Anbefalinger til regeringen

1. Rettidig omstilling af rammevilkår

for grønnere biltransport

Regeringen bør introducere overordne-

de universelle langsigtede rammer og

vilkår, herunder afgiftsomlægning, som

de enkelte drivmidler og drivlinjer kan

konkurrere indenfor på markedsvilkår.

Rammevilkårene bør sikre, at den mest

bæredygtige løsning ikke er den dyreste,

og bør fremme målet om CO2 reduktio-

ner på den mest omkostningseffektive

måde for samfundet.

Et element i en sådan omlægning af

rammevilkårene bør se på muligheden

for at introducere lavere elafgifter til

eldrevne person- og varebiler i takt med

at elektriciteten bliver CO2-neutral. Hvis

der skal ske en elektrificering af biler,

varebiler mv. er det vigtigt, at elafgiften

sænkes, så flere over tid får incitament

til at bruge el-baserede transportløsnin-

ger.

Aktuelt er Eldrup-udvalget undervejs

med anbefalinger til en grøn omstilling

for persontransporten

. En konkret

model bør afvente disse konklusioner,

samtidig bør indfasningen afhænge af

teknologiens udvikling og ske i takt med,

at el bliver en stadigt grønnere energikil-

de med lukning af alle kulkraftværker og

udfasning af gaskraft i Danmark mellem

2025 og 2030. Folketinget skal således

gøre sit, hvis erhvervslivet skal opbygge

en stor flåde grønne køretøjer i årene op

til 2030. Der bør eksempelvis tænkes i at

mindske praktiske udfordringer såsom

ladetiden gennem udvikling af nye løs-

ninger.

Udrulningen af den fysiske infrastruk-

tur og den rent tekniske servicering bør

ske på kommercielle vilkår på samme

måde som tankstationer opererer i dag.

Omkostningerne til ”optankningsinfra-

struktur” bør betales af disse brugere, og

ikke via tariffer til elnettet. Hurtigladning

på centrale tankstationer kan gøre det

lettere at få ladet elbiler op både for

bilister på langfart og erhverv.

2. Pilotforsøg og tests af

logistikcentre og flådeoptimering

Regeringen bør afsætte midler til private

pilotforsøg med logistikcentre og prio-

ritere forskning i intelligente cloud-ba-

serede rute- og logistikprogrammer, der

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/02/regeringen-nedsaetter-kommission-for-groen-omstilling-af-personbiler

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

kan registrere alle trin i en levering, og

koordinere med bude på fod eller cykel.

Platformen skal fungere som testpilot for

virksomheder. Målet er, at bilflåder og

leverandører får hjælp til at få optimeret

leveringsprocessen samt udnytte varebiler

mest effektivt – både ved at skære unødig

omkostning fra og ikke mindst skåne miljøet.

3. Brug digitale og kloge løsninger,

så transport helt undgås

Sundhedsvæsenet og plejesektoren skal

arbejde langt mere målrettet for at høste

både klima- og velfærdsgevinster ved

telemedicin. Der skal udstikkes klare po-

litiske målsætninger, som samtidig giver

en mere effektiv udnyttelse af de tilgæn-

gelige ressourcer. Den digitale udvikling

skal – koblet med målrettet brug af især

den offentlige indkøbsmuskel – således

udnyttes til at drive nye markeder frem.

Det vil igen gøre det muligt for private

aktører at koble sig på den udvikling og

dermed forstørre effekten.

Mindre vedligehold kan også være et

fokus i servicesektoren. Et eksempel

kunne være at fokusere på beplantning,

der har lav vedligeholdelsesgrad og

dermed afstedkommer mindre transport.

Brug af funktionsbestemte mål i udbud

og ny teknologi (IoT) vil også give

Forslag 5:

Effekter ved initiativet om grønnere transport ad

flere veje

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Reduktion i CO2-udledningen,

da virksomhederne vil skifte til

el-løsninger, der i langt højere grad

er drevet af grøn energi

Reduktion i virksomhedernes forbrug

af fossile brændstoffer, da mindre

bæredygtige kørselsløsninger vil blive

udskiftet af eldrevne løsninger

Globalt

Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Øget brug af videomøder, fjernearbej-

de og telemedicin har potentiale til at

øge produktiviteten samtidig med at

det mindsker transportbehovet

fleksibilitet, så unødig transport undgås.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Servicesektoren kan med sine store

bilflåder være en forandringsmotor for

grøn omstilling, uanset effekten vil slå

igennem i klimaregnskabet andre steder.

FORSLAG 6:

Anvend overskudsvarme

fra datacentre

Kort beskrivelse af initiativet

I 2030 kan 17 procent af Danmarks

elforbrug gå til drift af datacentre

ifølge Energistyrelsen. Det skyldes i høj

grad, at Danmark pga. en god digital

infrastruktur og adgang til grøn energi

tiltrækker hyperscale datacentre fra de

helt store internationale spillere. Des-

uden afspejler det stigende el-forbrug

en global megatrend mod øget digitali-

sering med stigende mængder data og

øget behov for regnekraft.

Overskudsvarme er et spildprodukt

fra køling af de store serverparker, der

er hjertet i det digitale økosystem og en

forudsætning for et digitalt samfund.

Selv om mere og mere effektiv tekno-

logi og løbende energieffektivisering

vil mindske behovet for køling, så er

det eneste klimamæssigt forsvarlige at

udnytte overskudsvarmen ordentligt

frem for at fyre for fuglene, hvilket i dag

forhindres af en kombination af kom-

pleks regulering og høje afgifter.

Trods mange forsøg, er det endnu ikke

lykkes politikere og embedsværk at om-

lægge afgifterne, så det bliver rentabelt

at anvende overskudsvarmen. Aktuelt

kan netop vedtagne ændringer, der

udløber af energiforliget fra juni 2018 og

tiden før 70 procent reduktionsmålet,

ende med yderligere at besværliggøre

den oplagte udnyttelse af overskuds-

varme andetsteds

. Politisk bør man

fra regeringens side i lyset af 70 procent

målet sikre sig, at der sker en opdate-

ring af rammerne, så overskudsvarmen

udnyttes. Fokus i dette forslag er på

datacentre, men det bør også gøres

økonomisk interessant at genanvende

overskudsvarme fra andre af klimapart-

nerskabets områder, så som storkøkke-

ner eller diskoteker.

En kortlægning af potentialet fra

DTU til Energistyrelsen har peget på, at

190.000 husstande på sigt kan varmes

op med energi fra overskudsvarme

Her udgør datacentrene en vigtig del,

og der er således et solidt tilskud til

opvarmningen af danske hjem at hente

her. Alene Facebooks datacenter i

Odense forventes at levere varme til

6.900 husstande

. Der er en tilsvaren-

de udfordring, omend mindre i omfang,

i forhold til anvendelse af overskudsvar-

me fra teknikhuse.

Uanset en løsning af problematikken

om overskudsvarme, er det vigtigt at

fremme grønne datacentre ved fx at

stille grønne krav i offentligt indkøb

af hosting- og datacenterløsninger.

Det er et stort potentiale i forbindelse

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

med cloud computing, der kan levere

mere energieffektive løsninger, end når

virksomheder og myndigheder fx drifter

egne forældede servere

. Dette indgår

i partnerskabets generelle forslag om

offentligt indkøb.

Anbefalinger til regeringen

En barriere for at gøre det attraktivt at

anvende overskudsvarme har været,

at virksomhederne som udgangspunkt

er mistænkt for at producere såkaldt

falsk overskudsvarme med henblik på

at høste en gevinst på varmesalg i et

lavere afgiftsregime. Det er dog i praksis

næppe teknisk muligt, og slet ikke øko-

nomisk rentabelt, at skrue op for ener-

giforbruget i et datacenter med henblik

på at opnå en samlet gevinst ved salg

af afgiftsbegunstiget overskudsvarme.

Hverken branchen eller samfundet er

tjent med, at denne teoretiske udfor-

dring forhindrer en løsning for anven-

delse af datacentrenes overskudsvar-

me. Det foreslås derfor at iværksætte

følgende initiativer:

1. Fjern afgifter for

anvendelse overskudsvarme

Virksomhederne skal som udgangs-

punkt slippe for afgiftsbyrderne ved

anvendelse af overskudsvarme. Hvis

myndighederne vil opkræve afgifter,

påhviler det myndighederne at do-

kumentere, at der produceres falsk

overskudsvarme. Der kan være et tab i

provenu ved en omlægning af afgifterne,

men overskudsvarmen vil højst sand-

synligt substituere biomasse, hvilket er

afgiftsfritaget, hvorfor der heller ikke

vil være noget provenutab for staten på

energiafgifterne her. Samfunds- og kli-

maøkonomisk er der dog allerede i dag

et betydeligt tab ved, at varmen spildes.

2. Etabler flere samarbejder

for datacenterteknologi

Datacentrene og den danske know-how

inden for energiteknologi m.m. udgør en

mulighed for at gøre danske datacentre

til teknologisk epicenter inden for da-

tacenterteknologi – herunder inden for

køling og grønne teknologier til anven-

delse af overskudsvarme. Der findes en

række perspektivrige samarbejder i regi

af såvel DTU som Aalborg Universitet

og datacenterindustrien med datacen-

teroperatører, teknologileverandører,

universiteter samt førende danske

virksomheder inden for energi og klima.

Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen

foreslås at afsøge mulighederne for at

etablere flere samarbejder og eventuelt

testfaciliteter for yderligere at stimulere

den gryende danske klyngedannelse

inden for datacenterindustrien

3. Måling af datacentres energiforbrug

Energiforbruget i datacentre er godt

belyst i Energistyrelsens temaanalyse af

store datacentres energiforbrug

. En

fælles metode til måling og angivelse af

energiforbrug og klimabelastning er dog

stadig en udfordring for virksomheder,

der fx drifter softwareløsninger baseret

på cloud computing. Der er et behov

for at indføre en fælles international

standard for måling af energieffektivitet

i it-branchen, så datacentre og udbyde-

re af cloud services kan konkurrere om

klimaindsatser. En række aktører i bran-

chen arbejder da også på at etablere et

fælles grundlag for målinger. Det drejer

sig fx om SAP, Deloitte, Hewlett Packard

Enterprise og UNDP i et SDG Impact

Project. Danmark bør i dialog med re-

levante parter arbejde for at indføre en

global platform for at måle datacentres

klimapåvirkning.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Hvis overskudsvarmen fra datacentrene

anvendes i fjernvarmesystemet i stedet

for at gå tabt, er der et potentiale til

at fortrænge et betydeligt brændsels-

forbrug i varmesektoren. Facebooks

eksempel angiver, hvor meget et enkelt

datacenter kan bidrage med i fht. antal

husstande.

Beregning af Dansk Erhverv og

Copenhagen Economics viser, at der er

meget at hente her. Faktisk kan over-

skudsvarme fra bare tre hyperscale da-

tacentre (HSDC) fortrænge forbrænding

af kul, naturgas eller importeret bio-

masse i fjernvarmen svarende til anslået

108.000 tons CO2

. Det er helt oplagt,

at dette potentiale ikke spildes.

Forslag 6:

Effekter ved initiativet om anvendelse af overskudsvarme fra datacentre

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Overskudsvarme fra bare tre hyperscale datacentre

(HSDC) vil fortrænge forbrænding af kul, naturgas

eller importeret biomasse i fjernvarmen svarende til

anslået 108.000 tons CO2.

Ved anvendelse af overskudsvarme er elforbru-

get til køling i datacentret uforandret, men der

vil typisk være et let øget elforbrug til yderligere

opvarmning af vandet til den rette temperatur

med varmepumper

Udnyttelse af overskudsvarmen vil med-

føre en reduktion af brændselsforbruget i

produktion af fjernvarme, hvad enten det er

kul, naturgas eller træflis

I det tilfælde overskudsvarmen substituerer

biomasse, så vil importen af biomasse fra

fx Brasilien og andre lande reduceres

Globalt

Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/241182/artikel.html?hl=YToyOntpOjA7czoxNDoib3ZlcnNrdWRzdmFybWUiO2k6NDtzOjg6IkFhYmVucmFhIjt9

https://www.dr.dk/nyheder/penge/se-kortet-her-lukkes-varme-til-tusindvis-af-huse-ud-i-den-blaa-luft

https://sustainability.fb.com/wp-content/uploads/2019/01/Waste_Heat_Recovery_Final_Jan20192.pdf

Se fx Microsofts rapport om cloud computing og klimaaftryk: http://download.microsoft.com/download/7/3/9/739BC4AD-A855-436E-961D-9C95EB51DAF9/Microsoft_Cloud_Car-

bon_Study_2018.pdf

Datacenterindustrien har bl.a. dette initiativ med hensyn til etablering af et testcenter: https://datacenterindustrien.dk/focusareas/tida-test-innovation-data-center-denmark/

Se temaanalyse fra 2018 om datacentres energiforbrug på https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/temaanalyse_om_store_datacentre.pdf

Beregning bygger på tal fra Klimarådet og Energistyrelsens temaanalyse fra 2018 om datacentres energiforbrug

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/temaanalyse_om_store_datacentre.pdf, og tager afsæt i den gennemsnitlige emission for varme fra fjernvarmesektoren, som angivet i XYZ???

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 7:

Bæredygtige bygninger

Kort beskrivelse af initiativet

Klimabelastningen fra bygninger og

byggeri udgør 37 procent af Dan-

marks klimapåvirkninger og er dermed

den største enkeltfaktor i Danmarks

klimaregnskab

. Klimabelastningen

udgøres hovedsageligt af energiforbrug

til bygningsdrift, herunder opvarmning

og køling, samt energi- og ressource-

forbrug ved fremstilling af materialer til

opførelse, vedligehold og tilpasning af

byggeri i hele dets levetid.

Langt de fleste bygninger i Danmark

(godt 65 procent) af bygningsarealet

er opført før 1980, og dermed før der

for alvor blev sat energikrav i BR79

Nye bygninger opføres udelukkende

til Bygningsreglementets mindstekrav,

som stiller krav til energiforbrug men

ikke til klimabelastninger og en række

andre bæredygtighedsindikatorer som

fx totaløkonomi, cirkulær økonomi for

ressourceforbruget, fremtidssikring af

indeklima under fremtidens klimaforan-

dringer mv.

Ved nybyggeri, ombygninger og reno-

veringer i eksisterende bygninger kan en

bæredygtighedsklasse med progressivt

stigende krav til klimapåvirkninger fra

2020 til 2025 og 2030 medvirke til at

mindske byggeriets klimapåvirkninger

markant.

Følgende forslag til regulering især at

kunne få en positiv effekt på klimabe-

lastningen i byggeriet:

Krav til bæredygtighed i bygnings-

reglementet

Krav om beregning af totaløkonomi

og livscyklus i alle store byggepro-

jekter

Krav til CO2-indlejring i byggema-

terialet

Længere tidshorisont for beregning

af klimabelastning, så byggeri der

er langsigtet holdbart, fx bedre

kvalitet, foretrækkes fremfor billigt

byggeri med lav levetid. (jf forslag 1

pkt. 2)

leret ved etablering af lavenergiklas-

ser i bygningsreglementet i 2010, der

fastsatte progressive mål for bygningers

energiforbrug i 2015 og 2020, som først

var frivillige og siden blev obligatoriske.

Der forefindes dog barrierer ift. finan-

siering af energieffektivt nybyggeri og

energiforbedrende renovering i eksiste-

rende bygninger.

Anbefalinger til regeringen

1. Fastsættelse af mål og krav til

bæredygtighed i bygningsreglementet

Det foreslås, at regeringen fastsætter

progressive mål og indfører skærpede

krav til bæredygtighed i bygningsregle-

mentet, samt at regeringen sikrer lettere

adgang til finansiering af nybyg med

lav klimapåvirkning og renovering af

eksisterende bygninger med henblik på

højere energieffektivitet.

Denne tilgang motiverer både bygherrer

og virksomheder til innovation på sam-

me måde som mål for energieffektivitet

har fungeret godt og i dag er almindelig

praksis.

En bæredygtighedsklasse i Bygnings-

reglementet kan bl.a. indeholde krav til:

•

Bygningers klimapåvirkning, som

opgøres med Livscyklusvurderinger

(Life Cycle Assessment, LCA)

Totaløkonomi, herunder omkostnin-

ger til drift, vedligehold og udskift-

ninger af materialer i bygningers

levetid

(Life Cycle Costing, LCC)

En lille og hastigt stigende andel (10-15

procent) af byggeriet bæredygtigheds-

certificeres med DGNB-standarden

(Deutsche Gesellschaft für Nachhalti-

ges Bauen) eller tilsvarende. En sam-

menligning af Bygningsreglement 2018

og kravene fra DGNB viser, at Bygnings-

reglementet indeholder langt færre og

mindre krævende krav til bæredygtig-

hed end DGNB. Derfor underpræsterer

byggeriet i Danmark generelt i forhold

til hvad, der er teknisk mulig inden for

samme totaløkonomi. Der er i dag stor

erfaring med DGNB og en kritisk masse

af virksomheder med kompetencer i

bæredygtigt byggeri, men udfordringen

er at skalere fra niche til mainstream.

Energieffektivt byggeri er i dag en

dansk styrkeposition inden for rådgiv-

ning og byggebranchen med en række

markante virksomheder, der opererer

internationalt. Udviklingen blev stimu-

•

Forslag 7:

Effekter ved initiativet om bæredygtige bygninger

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Udledningen fra byggeriet falder

Globalt

Eksport af dansk byggeri vil have

positiv effekt på globalt niveau

Effekt på input

Ændrede materialevalg, mere genanvendelse,

mere energivenligt byggeri m.v.

Effekt på output

Reduktion i udledningen af CO2 fra materia-

ler og opvarmning m.v.

Øvrige effekter

Dansk byggeri kan blive best practice i

verden. Øget værdi af boligmassen

https://rgo.dk/wp-content/uploads/2019/11/PDF_Bygningernes_andel_af_energi_og_co2_i_Danmark_050919_1.pdf

Dansk Byggeri. Byggeriets Energianalyse 2019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

•

Cirkulær økonomi for byggemate-

rialer, som sikrer genanvendelse af

ressourcer efter endt levetid.

Sammenhæng med Regeringens

Digitaliseringsstrategi og værktø-

jerne Byg-LCA og Byg-LCC udvik-

let af Aalborg Universitet BUILD,

som skal udvikles til fuld Building

Information Modelling-integration

(BIM-integration).

•

Kravene kan modelleres efter DGNB og

EU-kommissionens Level(s) initiativ. Det

er dog vigtigt, at kravene tilpasses en

dansk kontekst.

2. Finansiering af nybyg med lav

klimapåvirkning og renovering af

eksisterende bygninger

Finansieringsmodeller er nødvendige for

at sikre, at erhvervsbygninger og private

boliger energioptimeres. Derfor bør der

udvikles modeller, hvor der bliver lettere

adgang til at låne penge til at bygge ener-

gieffektivt og energirenovere eksisteren-

de bygninger. Det er vigtigt, at der stilles

finansiering til rådighed, der også gør det

muligt for nystartede iværksættere og

førstegangskøbere – også i yderområder –

at foretage energioptimerende tilvalg.

Muligheden for en form for statslig

garantistillelse på billige grønne lån, hvis

man energieffektiviserer bygningsmas-

sen, bør afsøges. Der skal i den forbin-

delse være enkle dokumentationskrav, så

det er lettilgængeligt for små virksomhe-

der af ansøge.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Egentlige effektberegninger kan først

foretages, når kravene i den frivillige

bæredygtighedsklasse er endelig fastlagt

og udsendes som vejledning af Trafik,

Bygge og Boligstyrelsen (TBST). Effek-

tens størrelse afhænger selvsagt af,

hvor mange der vælger at benytte den

frivillige klasse.

Såfremt den frivillige bæredygtigheds-

klasse efter en to-årig testperiode gøres

obligatorisk, er potentialet for CO2-be-

sparelse imidlertid betydeligt. Bygninger

står i mange år, og i 2050 vil 80 procent

af de eksisterende bygninger stadig være

i brug.

Byggeriet står for 40 procent af Dan-

marks samlede energiforbrug, heraf går

30 procent til opvarmning. Hvis den

frivillige bæredygtighedsklasse fx under-

støtter energieffektivisering og anvendel-

sen af totaløkonomi med en reduktion af

varmeforbruget på 1 procent årligt frem

mod 2030, vil det derfor svare til 5 TWh

(18PJ), mere end 2 Horns Rev 3 Vind-

mølleparker og reducere udledningen af

CO2 fra opvarmning med 560.000 tons/

årligt (beregning: SBi).

Beregninger fra SBi viser desuden, at

der kan opnås en 50 procent reduktion i

materialers klimapåvirkning ved at skifte

de bærende konstruktioner til træ (fra 4,0

kg CO2/m2 pr år til 2,0 kg CO2/m2 pr år).

FORSLAG 8:

Adgang til risikovillig grøn kapital

Kort beskrivelse af initiativet

Den grønne omstilling vil kræve massive

investeringer i langsigtede projekter in-

den for bl.a. vedvarende energi, energi-

lagring og energioptimering af produkti-

onen i nye og eksisterende virksomheder

og investeringer i øget ressourceeffekti-

vitet.

Dansk Erhverv anslår, at investerings-

behovet i nye, grønne teknologier og løs-

ninger over de kommende 10 år beløber

sig til op mod 100 mia. kr

. Danmark

når ikke dette mål uden at sætte ambiti-

onsniveauet højere end nogensinde.

Samtidig har Danmark en unik chance

for at blive førende inden for udvikling

af de nye transformative teknologier, der

skal bringe verden ind i en CO2-neutral

tidsalder.

Dette forudsætter imidlertid et

sammenhængende økosystem for

finansiering med langsigtet risikovillig

kapital. De gode ideer, der udklækkes på

universiteter, blandt iværksættere og i

eksisterende virksomheder, skal have en

reel chance for at udvikle sig og vokse

til nye forretningsområder og virksomhe-

der, der kan skabe international vækst

og beskæftigelse i fremtidens grønne

samfund.

Aktiviteter, der nu og potentielt kan

reducere udledningen af drivhusgasser

Der er i forbindelse med finansloven for

2020 besluttet at etablere en Danmarks

Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr.,

der skal investere i grønne løsninger og

teknologier. De 25 mia. kr. fordeles på

eksisterende statsejede fonde:

•

Danmarks Eksportkredit (EKF): 14

mia. kr. i øget likviditet fra genfor-

sikring.

Danmarks Grønne Investeringsfond

(DGIF): øget låneramme på 6 mia. kr.

Vækstfonden: kapitalindskud på 4

mia. kr.

Investeringsfonden for Udviklings-

lande (IFU): 1 mia. kr.

retning. Der er dog ikke afsat midler til

offentlige tabsrammer, hvilke betyder,

at fondene får øget deres likviditet, men

at de grønne investeringer skal holdes

inden for fondenes nuværende risikopro-

filer. For at skabe et sammenhængende

økosystem for investeringer i grønne for-

retningsideer og teknologier samt sikre

den fornødne kapacitetsopbygning for

tiltrækning af tilstrækkelig privat kapital

til grønne virksomheder, bør adgangen til

risikovillig kapital i de tidlige udviklings-

faser øges.

Anbefalinger til regeringen

1. Opbygning af grønne venture- og

kapitalfonde

Det foreslås, at regeringen aktivt under-

støtter kapacitetsopbygningen af grønne

venture- og kapitalfonde, herunder ved

at afsøge mulighederne for co-finansie-

ring fra EU og ved – inden for rammerne

af Den Grønne Fremtidsfond og med

inspiration fra modellen for risikoaf-

dækning i Dansk Vækstkapital (DVK)

– at lade staten investere langsigtet og

risikovilligt i samarbejde med private

investorer.

•

Etableringen af Danmarks Grønne Frem-

tidsfond er et godt skridt i den rigtige

http://www.ea-energianalyse.dk/reports/klimaKPI_danskEnergi.pdf

I januar 2011 indgik den daværende regering (V, K), Forsikring & Pension, ATP og LD en aftale om at etablere Dansk Vækstkapital (DVK). DVK er en privat investeringsfond på

knap 5 mia. kr. stillet til rådighed som risikovillig kapital. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber, men heraf er 3/4 ydet som et statsgaranteret lån, der investeres gennem

Vækstfonden. Siden er der etableret en DVK II (2015) og en DVK III (2020).

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

2. Finansiering af tidlige

udviklingsfaser og vækst

Parallelt med en målrettet indsats i mar-

kedet for venture- og kapitalfonde, bør

regeringen sikre, at Vækstfondens eksi-

sterende ordninger målrettet SMV’erne og

virksomheder i de tidlige udviklingsfaser

videreføres, så længe der er efterspørgsel

i markedet. Det handler om de produkter,

som har erstattet de tidligere innovati-

onsmiljøer: Start Lån, Business Angel

Matching Lån og Early Engagement, samt

eksisterende SMV- og iværksætterordnin-

ger, der sikrer lån og garantier til virksom-

heder med brug for vækstfinansiering.

En sådan sammenhængende satsning for

øget adgang til risikovillig vækstkapital

vil være helt afgørende for, om regeringen

når sin ambitiøse 70-procents målsæt-

ning, som baserer sig på, at vi i fremtiden

kan tage teknologier i brug, som vi end

ikke kender i dag. Teknologier med poten-

tiale til at transformere hele industrier.

Sådanne banebrydende teknologier ud-

vikles ikke, hvis staten ikke går forrest i

opbygningen af et økosystem for langsig-

tede og risikovillige investeringer, og hvis

ikke både iværksættere og eksisterende

mindre virksomheder (SMV’erne) får den

nødvendige opbakning til at foretage de

tidlige og risikofyldte investeringer, som

kan gøre dem til relevante leverandører i

fremtidens grønne samfund.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Da initiativet i høj grad handler om at

muliggøre nye løsninger, som endnu ikke

er identificerede eller udviklede, så er

det ikke muligt at kvantificere. Men det

er indiskutabelt, at muligheden for at

rejse kapital til at investere i den grønne

omstilling og den nytænkning som følger

bliver centralt, og derfor vil der være

betydelige, positive konsekvenser af et

sådant initiativ.

Forslag 8:

Effekter ved initiativet om adgang til risikovillig grøn kapital

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Reduceret udledning som følge af, at fossile

brændsler fortrænges af vedvarende energipro-

duktion, eller at der vælges et mere klimavenligt

materiale eller design.

Involvering af flere typer virksomheder i den

grønne omstilling

Globalt

Reduceret global udledning via eksport af nye

grønne om kommercielt konkurrencedygtige

produkter og løsninger.

Effekt på input

Opbygning af dansk styrkeposition og inter-

nationalt samarbejde med globalt førende

virksomheder.

Danske virksomheder kan levere grønne og

globalt konkurrencedygtige løsninger og

produkter.

Effekt på output

Flere virksomheder vil reducere deres ud-

ledninger ved at ny- eller gentænke den

måde, de designer, producerer, sælger,

anvender og genbruger produkter på.

Øvrige effekter

FORSLAG 9:

Stærke mærkningsordninger

og ny viden om klimaaftrykket

Kort beskrivelse af initiativet

Certificering og mærkningsordninger

skaber fremdrift og incitament til er-

hvervslivets omstilling til mere bære-

dygtig drift. Ved troværdigt at kunne

synliggøre virksomhedens indsats og

værdien for kunden kan miljøledelse og

flere klimavenlige løsninger fremmes.

Dette kan ske gennem certificering og

mærkningsordninger, som er lette at

afkode og kan give solid information om

klimaaftryk og bæredygtighed.

Der er flere troværdige private og offent-

lige mærkningsordninger, som bidrager

til en bæredygtig udvikling i erhvervslivet

både nationalt og globalt, som eksem-

pelvis Green Key, ISO 14001, Svanemær-

ket og andre. Virksomheder har omlagt

arbejdsgange og brugt mange ressourcer

på at sikre mere miljø- og klimavenlig

adfærd. Der skal ske en kortlægning og

synliggørelse af relevante private såvel

som offentlige mærkningsordninger, der

gør en forskel for klimaet. Gennem part-

nerskabsmodeller med offentlig støtte

skal eksisterende standarder og mærker

styrkes og nye behov kan kortlægges.

Desuden skal det overvejes, hvordan

man kan gøre eksisterende mærknings-

ordninger tilgængelige for nye virksom-

heder, fx gennem en graduering (som

det fx er tilfældet med det økologiske

spisemærkes kategorier guld, sølv og

bronze).

Medarbejdernes engagement og

deltagelse er et vigtigt parameter i at

skabe en mere bæredygtig og klima-

venlig udvikling af virksomhederne.

Uddannelse af personalet indenfor

bæredygtig og klimavenlig adfærd

kan styrke virksomhedernes mulighed

for at leve op til kravene i en miljø-

ledelses- og mærkningsordning. Det

er centralt, at mærkningsordninger

indrettes og fungerer på virksomhe-

dernes præmisser. Det skal fungere

som et brugbart redskab til dem for at

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

kunne sikre bedre miljø- og klimaledelse.

Miljøledelse og uddannelse af perso-

nalet går således hånd i hånd, og derfor

kan erhvervslivet i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter arbejde for at

skabe et uddannelsesudbud, der både

sektorspecifikt opkvalificerer persona-

let indenfor bæredygtig og klimavenlig

adfærd og mere fagspecifikt uddanner

indenfor miljømærkning og miljøle-

delse. Der kan fx etableres en frivillig

certifikatuddannelse for medarbejdere i

foodservice og detail om bæredygtig og

klimavenlig adfærd og mad på linje med

det tidligere obligatoriske hygiejne-kur-

sus.

Anbefalinger til regeringen

1. Kortlægning og synliggørelse

Kortlægning og synliggørelse af relevan-

te og certificeringer mærkningsordninger

og eksisterende ’grønne’ certificeringer

og mærkningsordninger, med potentiale

for at klimaforbedringer, skal kortlæg-

ges og synliggøres for såvel erhvervsliv,

offentlige udbudsgivere og forbrugere.

Dette skal suppleres med øget informa-

tion om mulighederne for, at virksomhe-

der gennem certificering og mærkning

kan omlægge til mere bæredygtig drift

og produktion. Offentlige myndigheder

skal bakke op om – og ikke konkurrere

mod – erhvervslivets egne ordninger,

hvis de vel at mærke har bred opbakning

fra branchen, er transparente, indehol-

der uafhængig tredjepart certificering

og inddrager alle relevante interessenter

i styringen samt har åbenhed omkring

udvælgelse og revision af kriterier.

2. Partnerskaber med

offentlige deltagelse

Partnerskaber mellem offentlige og

private aktører kan erfaringsmæssigt

bruges aktivt i udbredelse af mærk-

ningsordninger og i at fremme erhvervets

omstilling. En kortlægning kan tilsva-

rende vise, hvor der kan være brug for at

supplere og/ eller udvide eksisterende

mærkningsordninger eller hvor der på

anden vis kan være behov for at styrke

brugen af anden relevant dokumentation

som alternativ til mærker.

3. Klimaberegner og klimaopdatering

af eksisterende mærkningsordninger

Ganske få ’grønne’ mærkningsordnin-

ger indeholder en direkte vurdering af

klimaaftrykket. Der bør igangsættes et

pilotprojekt, hvor der udvikles en model

for en klimaberegner, der kan kobles på

og certificere eksisterende standarder

og mærkningsordninger. Dermed er der

skabt mulighed for at opdatere eksiste-

rende mærkningsordninger, der fremover

kan have øget fokus på klimaaftrykket

end der tidligere har været. En logisk

konsekvens af den nye viden om klima-

aftrykket bør være, at man inkorporerer

det i de mærker, der er udviklet baseret

på lovgivning, herunder fx Svanemær-

ket. Det bør også gøres let tilgængeligt

at beregne på aftrykket af brugte dele

eller produkter frem for nyproducerede

elementer.

4. Kobling mellem mærknings-

ordninger eller klimaaftryk og

formidlingsplatforme

Mærkningsordninger samt en klimabe-

regner, som foreslået i det foregående,

vil også kunne bruges til at give forbru-

gerne nye parametre at kunne træffe

et bæredygtigt valg ud fra, hvis der vel

at mærke gøres en målrettet indsats

for at inkorporere mærkningsordninger

eller data fra en klimaaftryksberegner, i

formidlingsplatforme/bookingplatforme.

Hvis man fx ud fra standardiserede mål

vil kunne beregne turisternes klimaaf-

tryk i et feriehus, vil feriehusudlejnings-

bureauerne tilgængeliggøre den viden

på deres hjemmeside og dermed kunne

give turisterne mulighed for at træffe et

grønnere valg.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

En grøn omstilling og mærkning af virk-

somhedernes drift og/ eller produkter og

ydelser skabe en markant og omfangsrig

adfærdsændring, som vil have afsmit-

tende effekt på medarbejdere og forbru-

gere. Det kan fremmes ved at synliggøre

og styrke de relevante, troværdige mærk-

ningsordninger – ikke bare indenfor

rammen af dette partnerskab, men også

bredt i dansk erhvervsliv.

Forslag 9:

Effekter ved initiativet om mærkningsordninger og ny viden om klimaaftryk

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Eksisterende mærkningsordninger indeholder

krav om fx vandbesparelse, energieffektivisering,

affaldssortering m.v. der reducerer klimaaftryk

Globalt

Eksport af succesrige mærkningsordninger

Effekt på input

Mindre forbrug af fx vand, energi og kemikalier.

Effekt på output

Mindre madspild, øget genanvendelse,

bedre affaldssortering osv.

Øvrige effekter

Ændret og mere bæredygtig forbruger-

adfærd ved at forbrugerne får mulighed

for at træffe bæredygtige valg

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 10:

Øget synliggørelse og markeds-

føring af Danmark som en

bæredygtig destination og

danske bæredygtige løsninger

Kort beskrivelse af initiativet

En målrettet satsning på markedsføring af

Danmark som en bæredygtig destination

er et udstillingsvindue for grønne danske

løsninger indenfor dansk erhvervsliv. For

erhvervs- og mødeturisme er bæredygtige

parametre i kundernes valg af destination

i stigende grad i fokus. Dette kan Dan-

mark udnytte til at tiltrække store kon-

gresser og events, hvor forskere, erhvervs-

folk og politiske beslutningstagere kan

blive præsenteret for klimavenlige danske

produkter og services. Dansk turisme kan

være begyndelsen til eksport af danske

klimavenlige løsninger.

Når udenlandske turister møder Dan-

mark på deres ferie, kan vi inspirere dem

til at anvende – og importere – vores grøn-

ne produkter og services i deres hverdag.

Dansk turisme er langt, når det gælder

bæredygtighed og klimahensyn. Flere

af landets store hoteller og konference-

steder har eksempelvis konkrete mål-

sætninger om at være C02-neutrale eller

’positive’ inden for en årrække, og aktører

inden for kystturisme støtter eksempelvis

løbende tiltag mod plast i havene for at

fremtidssikre danske natur- og turis-

meoplevelser. Ifølge Statusanalysen for

Dansk Turisme (2019) forventer mellem

20 procent og 38 procent af befolkninger-

ne på nærmarkederne for dansk turisme

i Tyskland, Norge, Sverige, Storbritannien

og Nederlandene at bæredygtige hensyn

vil påvirke deres fremtidige rejsevalg.

For at understøtte den positive udvik-

ling i dansk turisme med flere klimavenli-

ge turismeprodukter inden for såvel feri-

eturisme som erhvervs- og mødeturisme

og for at øge andelen af gæster/ kunder,

der prioriterer en grøn destination, er det

vigtigt, at der fremover arbejdes målrettet

med at markedsføre og synliggøre Dan-

mark som en klimavenlig destination, og

at gøre de klimavenlige produkter og valg

mere synlige og tilgængelige.

Anbefalinger til regeringen

1. Målrettet markedsføring

Det foreslås derfor i forlængelse af det

af VisitDenmark igangsatte arbejde med

bæredygtig turisme at øge markedsførin-

gen af Danmark og fokusere markedsfø-

ringen på Danmark som en bæredygtig og

klimavenlig destination. Dette bør indgå

i den kommende nationale strategi for

bæredygtig turisme, som Det Nationale

Turismeforum skal udarbejde i år.

2. Øget sammentænkning af

eksportindsats og turismemarkedsføring

Der skal være et bedre samspil mellem

eksportindsats, turismemarkedsføring

og initiativer, der promoverer Danmarks

klimaindsatser. Sammentænkningen skal

ske allerede i planlægningen af konkrete

erhvervsfremstød, hvor grøn turisme bør

gøres til et indsatspunkt på relevante

markeder også selv om individuelle mar-

kedsaktører ikke deltager. Tilsvarende bør

promovering af Danmark som grøn de-

stination indtænkes i eksisterende såvel

som nye offentlig-private partnerskaber

med eksportfokus, som fx State of Green

samt FOOD. Derudover skal der arbejdes

målrettet på at bruge erhvervs- og møde-

turismen som mulighed for at promovere

grønne danske løsninger for erhvervslivet

bredt set.

3. Koordineret udvikling

af grønne turismeprodukter

Samtidig kan der i regi af de nyoprette-

de destinationsselskaber arbejdes med

udvikling af sammenhængende, bæredyg-

tige turismeprodukter, hvor klimavenlige

oplevelser, bespisning og overnatning

tilbydes samlet. Der skal skabes mulighed

for, at det lokale turismeerhverv på tværs

af værdikæden videndeler og forpligter

hinanden på at skabe klimavenlige turis-

meoplevelser- og produkter. Finansiering

af og investering i disse tiltag skal både

ske fra erhvervet og destinationsselska-

berne samt med støtte fra de eksiste-

rende erhvervsfremmemidler i relation til

bæredygtighed.

4. Bedre sproglig og digital

tilgængelighed af turismeprodukter

Turisters oplevelse af Danmark som en

klimavenlig destination omfatter alle

valg og oplevelser fra planlægning over

ophold til afrejse. Derfor er det vigtigt,

at turisterne kan afkode de klimavenlige

Forslag 10:

Effekter ved initiativet om øget synliggørelse og markedsføring af bæredygtig dansk turisme

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Effekt på input

Mindre energi- og ressourceforbrug på el og

opvarmning samt fx emballage

Globalt

Effekt på output

Mindre mængder madspild, spildevand samt

bedre affaldssortering

Dansk turisme er et eksporterhverv og de turisme-

produkter, der udvikles i en dansk kontekst, vil kunne

eksporteres – både ved at eksportere de konkrete

løsninger til hoteller mv. i udlandet, men i mindst lige

så høj grad ved at tiltrække udenlandske turister til

Danmark, hvor de kan holde deres ferie med et min-

dre klimaaftryk på destinationen end ved lignende

rejser i andre lande.

Øvrige effekter

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

valg og får kendskab til de klimavenlige

hensyn, der allerede er taget for dem –

hvad enten det handler om valg af rejse-

og transportform, indkøb af dagligvarer,

en middag på en restaurant, eller når

affald skal smides ud.

Oplevelsen af Danmark som en klima-

venlig destination besværliggøres af, at

mange danske klimahensyn er indlejret

i vores løsninger og dermed ikke umid-

delbart er synlige for især udenlandske

gæster. Det kan ligeledes være svært for

en udlænding at træffe et klimavenligt

valg, hvilket kan være grundet manglende

kendskab til danske miljømærknings-

ordninger eller den danske kollektive

transport.

Der skal udarbejdes en samlet fortæl-

ling om Danmark som en bæredygtig og

klimavenlig destination, der kan formid-

les til gæster og turister. Her skal det

synliggøres, hvordan vi som land allerede

har indrettet os med klimahensyn for

øje, og hvor vores gæster selv kan træffe

yderligere klima-venlige valg for deres rej-

se og ophold. Det skal i forlængelse heraf

sikres, at de klimavenlige valg rent faktisk

er tilgængelige for turisterne på relevan-

te platforme såvel som sprog. Turistens

klimavenlige valg kan også fremmes ved

at kortlægge og synliggøre turistens kli-

maaftryk afhængig af forskellige rejse- og

opholdsformer – også relativt i forhold til

andre destinationer.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Ved at øge tilgængeligheden af klima-

venlige turismeløsninger, vil andelen

af turister, der indtænker hensynet til

klimaet i deres rejsevalg, øges og dermed

vil turismeerhvervets motivation til at

arbejde endnu mere målrettet på at

udvikle klimavenlige produkter ligeledes

øges. Det vil i sidste ende øge de grønne

initiativer rundt om i hele driften af tu-

rismevirksomhederne, herunder arbejdet

med at mindske madspild, udviklingen

af mere energivenlige overnatningsmu-

ligheder, reduktionen af anvendelse

af engangsemballage, vand og andre

ressourcer. Samlet vil det have en positiv,

om end ikke direkte kvantificerbar, effekt

på klimaet og understøtte målsætningen

om en markant nedbringelse af CO2-ud-

ledningen.

FORSLAG 11:

Det bæredygtige måltid

og mindre madspild

Kort beskrivelse af initiativet

Foodservicesektoren udgør en beskeden

andel af klimabelastningen, men kan være

en central del af løsningen. Med foodser-

vice forstås de virksomheder, forretninger

og institutioner, der er ansvarlige for målti-

der tilberedt uden for hjemmet.

De private aktører, typisk restauranter

og kantineoperatører, udgør størstedelen

af foodservice-sektoren. Klimatiltag på

fødevareområdet skal anskues på tværs

af hele fødevareværdikæden. Foodservice

er en stor aftager af fødevarer og serve-

rer flere end 800 mio. måltider årligt for

danskerne og kan som betydningsfuld

forandringsaktør bidrage til reduktion af

klimaaftrykket ved produktion og forbrug

af fødevarer og måltider i hele samfundet.

Sektoren udgør kun godt 5 procent af

det samlede, årlige madspild for spiseli-

ge fødevarer , så afsmittende effekter er

vigtige. Madspild er en dårlig forretning

for foodservice-sektoren, og derfor er

kan best practices og sektorens erfa-

ringer fra mange års aktive arbejde med

madspild med fordel udbredes til private

husholdninger, hvor ændringer kan have

stor betydning for både forbrug og spild.

Det handler om, at få kunderne med på

rejsen, og faktisk er foodservice-sektoren

lykkedes med at gøre reduceret madspild

til et anerkendt konkurrenceparameter.

Der er brug for mere videnopbygning og

udvikling af tekniske og adfærdsmæssige

løsninger, som kan omsættes i tilbered-

ning af maden. Der er brug for officielle

råd og anvendelige værktøjer, som eksem-

pelvis kan vurdere, om det er tomaten, der

er dyrket lokalt i et drivhus, eller tomaten,

der er dyrket økologisk og på friland i

Spanien og transporteret til Danmark, der

er bedst for klimaet. CONCITO fremhæver

også, at transformationen fra oksekød til

andre typer kød har en langt større effekt

end et skift fra svinekød til ikke-kød i

måltiderne, selv om et skifte fra oksekød

til vegetabilsk selvfølgelig fortsat er det

største skifte. Den type viden bør doku-

menteres yderligere og lægges klart frem.

Økologisk mad og måltider er et

element på vejen til en mere bæredygtig

fødevareproduktion, uanset det ikke er lig

lavere CO2-aftryk. Samtidig er erfaringen,

at når professionelle køkkener bliver øko-

logiske, reduceres klimabelastende føde-

varer, sæsonbestemte fødevarer fremmes

og madspild mindskes. Økologiprocenten

for foodservice-sektoren var 8,6 procent

i 2018, og barrierer for at øge økologipro-

centen kan med fordel fjernes.

Foodservicesektoren kan også aftage

ukurant frugt og grøntsager, der går til

spilde i fødevareproduktionen. Projekter

viser, at kvaliteten ikke er et problem,

og at barrieren for handel med ukurante

fødevarer er manglende dialog mellem

producenter og de professionelle køkke-

ner. Og endelig kan foodservice-sektoren

synliggøre og forbedre egen indsats gen-

nem en ensartet national målemetode af

madspild med baseline og indikatorer.

Foodservicesektoren er allerede nået

langt og har ud over at have et ansvar for

at reducere madspildet markant i de kom-

mende år, også en vigtig opgave i forhold

til at motivere forbrugerne til at tage nye

tiltag for at reducere madspild, til sig, fx

ved at introducere dem for koncepter som

en ’doggy-bag’ og meget andet.

Et øget fokus på madspild og det bære-

dygtige måltid vil desuden kunne udnyttes

i turismemarkedsføringsmæssig sammen-

hæng, hvor der i forvejen er stort fokus på

mad som en dansk styrkeposition. Næste

skridt efter ”New Nordic Cuisine” skal

være ”New Sustainable Cuisine”.

Anbefalinger til regeringen

1. Videncenter for

bæredygtig mad og måltider

Der oprettes et statsligt videncenter, hvor

professionelle køkkener kan søge vejled-

ning og viden om at vælge klimaansvarlige

og bæredygtige løsninger i tilberedning af

mad og måltider. Videncentret skal være

tværsektorielt og tværministerielt. Centret

skal samle og omsætte viden og forskning

om bæredygtige mad og måltider samt

udvikle værktøjer til brug for professionel-

le køkkener, hvilket ikke sker andetsteds

på nuværende tidspunkt. Der skal bl.a.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

udarbejdes målemetoder og nøgletal for

samlet CO2 forbrug ved et måltid baseret

på let anvendelige madkategorier, så det

gøres nemt at bruge.

2. Klimaberegner for måltider

Der udvikles en klimaberegner for målti-

der produceret i foodservice til brug i pro-

fessionelle køkkener. Fødevarestyrelsens

vejledning om at spise mere bæredygtigt

og de officielle ’klima-kostråd’ skal under-

støttes, så professionelle køkkener kan

bidrage med at udbrede og tilberede bæ-

redygtig og klimavenlig mad til danskerne.

Klimaberegneren skal kunne bruges til at

dokumentere ændringer i klimaaftrykket,

når virksomheder i foodservice tilegner sig

eksempelvis det Økologiske Spisemærke

eller lægger produktionen om, hvilket

dermed kan danne basis for motivation og

dokumentation ift. klimavenligt indkøb.

3. Kampagnetiltag målrettet danskerne

De professionelle køkkener inden for

foodservice er en stærk formidlingsplat-

form, og de madprofessionelles køkken-

faglige kompetencer skal bringes i spil.

Danskerne kan inspireres med klima-

venlige opskrifter og menuer i kantinen

på deres arbejdsplads fx med reduceret

kødforbrug samt flere sæsonbestemte og

økologiske fødevarer. Dette kan supple-

res med information om optimalt indkøb,

portionsstørrelser m.v. Ligesom adfærden

kan påvirkes med færre tallerkenrester og

mindre madspild til følge. Denne indsats

kan fremmes gennem etablering af part-

nerskab og iværksættelse af kampagner

i overensstemmelse med anbefalingerne

fra ’EU Platform on Food Losses and Food

Waste’ og de danske ’One Third’ anbefa-

linger. En ide til en kampagne kan fx være

en national madspildsuge, hvor virksom-

heder og myndigheder i fællesskab sætter

fokus på bekæmpelse af madspild.

4. Øget økologiomlægning

i professionelle køkkener

Der er flere barrierer for en øget økolo-

giandel i foodservicesektoren, så som

manglende udbud af lokale økologiske

fødevarer, økonomiske omkostninger ved

omlægning (tid og uddannelse) og admi-

nistrative byrder ved mærkning med det

økologiske spisemærke. Gennem rådgiv-

ning og konsulentbistand kan økologiom-

lægning fremmes for både små lokale

fødevareproducenter og for foodservice-

virksomheder.

5. Afsætningsmodel for ukurante fødevarer

Med en fleksibel afsætningsmodel mellem

foodservicesektor, primærproducent og

grossist er der potentiale for at øge brug

af ukurante fødevarer (især frugt og grønt),

som ikke sælges til forbrugeren. Der er her

et uindfriet potentiale, som bør fremmes

ved at identificere eventuelle fødevarereg-

ler og lovgivningsmæssige hindringer ved

at aftage fødevarer på tværs af forskellige

virksomhedstyper, understøtte partner-

skaber mellem fødevareproducenter og

-aftagere samt understøtte modeller,

der kan opskaleres og udbredes til hele

foodservice. Mere grundlæggende bør

dialog mellem køkkener og producenter

fremmes for at skabe samspil og dyna-

misk udvikling mellem den køkkenfaglige

og landbrugsfaglige ekspertise.

6. Ændrede regler for restholdbarhed

Krav til restholdbarhed forårsager

madspild flere steder i værdikæden. Det

samme gælder reglerne om holdbarheds-

mærkning. Et konkret eksempel er regler

for æg, som har 28 dages holdbarhed,

men skal sælges indenfor 21 dage. Gene-

relt skal der i den fremtidige udvikling af

fødevareregulering sikres bedre sammen-

hæng mellem hensynet til fødevaresik-

kerhed og mulighederne for at reducere

madspildet.

7. Ensartet national målemetode af madspild

Der skal laves et nationalt måleværktøj for

madspild til daglig brug i foodservicesek-

toren, som frivilligt kan anvende redska-

bet til at reducere madspild. En ensartet

målemetode vil danne grundlag for

benchmarking og udvikling af nationale

indikatorer, som kan guide virksomheder-

ne i, hvilke tiltag de bør sætte i gang. Der

skal arbejdes aktivt for en international

standard, så påvirkningen bliver global.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Kendskab til det bæredygtige måltid,

efterspørgsel af mere klimavenlige føde-

varer og udvikling af klimavenlige måltider

samt mindsket forbrug og mindre spild vil

reducere CO2 udledning. Effekten rækker

ud over foodservicesektoren, da der vil

være en positiv, afsmittende effekt på

forbrugerne.

Forslag 11:

Effekter ved initiativet om det bæredygtige måltid og mindre madspild

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Bedre ressourceudnyttelse og mindre madspild vil

reducere inputbehov i fødevareproduktionen og

afledt transport

Adfærdsændring og mindre klimabelastende føde-

vareforbrug pr dansker. Omlægning fra konventio-

nelt til økologisk producerede fødevarer

Globalt

Mindre import og dermed lavere

CO2-aftryk globalt

Effekt på input

Internationale guidelines vil give gennem-

sigthed og fremme globale mål

Effekt på output

Mindsket affaldsmængder

så behovet for affaldshåndtering falder.

Mere effektfulde investeringer i bæredygtige løs-

ninger pga. øget viden. Større udbud af bæredyg-

tige og økologiske fødevarer (til forbrugeren).

Potentiel eksport af succesrige modeller

Øvrige effekter

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 12:

Fremme cirkulær økonomi gennem

mindre spild, og forbedret affalds-

sortering, genbrug og genanvendelse

Kort beskrivelse af initiativet

Uanset en øget evne til at affaldsforebyg-

ge og genbruge, vil der være affald, der

enten skal genanvendes eller forbrændes.

Andelen af affald til genanvendelse skal

øges og andelen til forbrænding skal redu-

ceres. Fra EU er ambitionen tydelig, idet

genanvendelsesmålene blev skærpet i

2018 til et niveau, der også bliver kræven-

de for Danmark at nå.

Anvendelsen af genanvendte materialer

i nye produktioner af varer har typisk po-

sitiv effekt på CO2-bidraget, samtidig med

at øvrige påvirkninger af miljøet i råstof-

indvindingen og den første bearbejdning

af materialerne helt undgås. Derfor er der

mange gode grunde til at tænke i øget

genanvendelse. Et stigende forbrug af bl.a.

elektronisk udstyr som pc’ere, mobiltele-

foner og servere stiller på toppen af dette

krav om, at vi bruger metaller og plastik

smartere for at mindske det samlede tryk

på omgivelserne.

Danmark er et højteknologisk land med

gode uddannelsesinstitutioner og med

en tradition for samarbejder. Alligevel har

Danmark ikke formået at løfte genanven-

delsesindustrien ind i den grønne vækst-

dagsorden, og derfor genanvendes danske

affaldsressourcer i udlandet.

Et dansk bidrag til at reducere CO2-ud-

ledningen i affaldshåndteringen er dels

at øge andelen af affald, der sendes til

genanvendelse i stedet for forbrænding,

dels at skabe grobund for en innovation i

genanvendelsesteknologien, der bevirker,

at kvaliteten af de genanvendte ressourcer

til stadighed øges. Det sidste kan blive en

eksportmulighed, så Danmark kan bidrage

til en CO2-reduktion uden for Danmark.

En realisering af de potentialer for-

drer forandringer på det danske marked

gennem en reform af affaldssektoren.

Virksomhederne vil gerne genanvende

mere, affaldssortere mere og har et ønske

om at drive den grønne omstilling og det

offentlige skal understøtte dem. Samtidig

er det afgørende, at en indsats for mindre

spild og affald er et fokus i hele indkøbs-

og driftsprocessen i virksomheder, så

bæredygtige indkøb og nye former for gen-

anvendelse reducerer mængden af det,

der måtte blive til affald i sidste ende.

Et andet område, hvor virksomhederne

selv kan agere er ved at indgå bindende

partnerskaber med leverandører for at

nedbringe omfanget af emballage. Der kan

også laves deleordninger for produktgrup-

per og udstyr fx privat drevne pantanlæg

og affaldshåndteringssystemer til events,

festivaler, arrangementer og lignende. Alt

sammen dele, som udgår fra erhvervslivet

selv.

Givet af bedre muligheder for affalds-

sortering samt genanvendelse af affald i

stigende grad bliver efterspurgt af kun-

derne, så som turister i feriehuse og på

hoteller, kan markedsaktører med fordel

lave synlige markeringer over for forbru-

geren om, at man om virksomhed har et

ønske om at træffe grønne valg. Det vil

understøtte, at vi er et land, der satser på

grøn omstilling på alle parametre.

Anbefalinger til regeringen

1. Obligatoriske sorteringskrav for affald

Der skal fastsættes obligatoriske sorte-

ringskrav for husholdningsaffald. Det vil

gøre genanvendelsen af husholdningernes

affald og affaldet fra de virksomheder,

som benytter husholdningsordningen, me-

get mere effektiv.

2. Kommunerne skal ikke

sætte ild til affaldets ressourcer

Kommunernes adgang til at indføre

obligatoriske indsamlingsordninger for

erhvervsaffald til forbrænding skal op-

hæves. Der skal også være klare krav om

sortering i virksomhederne, og der skal

indføres et effektivt affaldstilsyn. Endelig

skal kommunerne udbyde affaldsindsam-

ling og -sortering og gennem konkurrence

i markedet understøtte en teknologisk

innovation.

Der skal udarbejdes en udfasningsplan

for forbrændingssektoren, idet mindre

affald skal brændes. I dag udbygges sek-

toren løbende for at skabe økonomiske

rentabilitet, hvilket fastholder Danmark i

en forældet teknologi.

3. Standarder skal hæve kvaliteten

af affald og give bedre rammer

Der skal skabes et effektivt hjemmemar-

ked gennem en sikring af større ensartede

affaldsmængder. Dette skal ske ved at

udforme standarder for sorteringen af

husholdningslignende affald. Standarder-

ne skal være obligatoriske for kommuner-

ne at anvende og ikke være vejledende, da

vejledninger ikke skaber stabile ramme-

vilkår. Med ensartethed – og dermed et

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

forbedret hjemmemarked – understøttes

teknologiinnovation med henblik på øget

kvalitet.

4. Brug afgifter til at

fremme klimavenlige løsninger

Differentierede afgifter skal understøtte en

udvikling af markedet, fx fritagelse af afgift

for genanvendte plast og andre afgifter,

der kan fremme udvikling af klimavenlige

løsninger, særligt gennem en stimulering

af omstillingen til den cirkulære økonomi.

5. Bedre genanvendelse

og genbrug ad flere veje

Der skal investeres i genanvendelses-

anlæg, som i højere grad kan håndtere

affald af forskellige typer og kvalitet, og

som giver mulighed for at genanvende

forskellige typer affald, så borgerne og

virksomhederne ikke skal bruge vand

og energi på at gøre dem rene. Når det

kommer til miljøvenligt engangsservice

og emballage, så har EU vedtaget en-

gangsemballagedirektivet, der indeholder

initiativer fra forbud af visse emballager

og produkter til producentansvar for

andre. Regeringen bør implementere

kravene på en miljøøkonomisk hensigts-

mæssig måde, sådan at der skabes ny

forretningsmodeller.

Det skal også gøres nemmere at gen-

bruge materialer i bl.a. elektronisk udstyr

og autodele ved fx at give virksomheder

adgang til relevant produktinformation om

genbrug og ved at undgå produktion, der

forhindrer genanvendelse af materialer (fx

ved nitning). Regeringen bør også undersø-

ge mulighederne for at genanvende udstyr

som mobiltelefoner på tværs af regioner og

verdensdele, hvor der i dag er begrænsnin-

ger pålagt fra producenterne.

Estimater fra Miljøstyrelsen viser, at det

kun er 10 procent af de tekstiler, som de

private og offentlige sektorer årligt indkø-

ber, der genanvendes, efter de er blevet

kasseret af første forbruger

. Der bør

derfor laves en målrettet indsats for at øge

genanvendelsen på tekstiler, som også vil

give vigtige miljøgevinster, da fremstilling

af tekstiler er en storforbruger af vand og

kemikalier.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Bedre genanvendelse vil dels reducere

forbruget af ressourcer – herunder CO2 –

nationalt og globalt, dels mindske output

op imod en række sektorer. Endelig vil det

også have en positiv, afsmittende effekt

på forbrugerne.

Forslag 12:

Effekter ved initiativet om fremme af cirkulær økonomi gennem mindre spild

og forbedret affaldssortering og genanvendelse

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Mindre forbrug af emballage lig mindre CO2-udled-

ning. Bedre genanvendelse mindsker materialefor-

brug og transport

Bedre plastudnyttelse og omlægning til

andre og/ eller genanvendelig emballage

ændrer sammensætning af input

Globalt

Mindre import og dermed lavere

CO2-aftryk globalt

Effekt på input

Internationale guidelines vil give gennem-

sigthed og fremme globale mål

Effekt på output

Mindre affald og højere genanvendelse

Øvrige effekter

Viden, produkter og modeller kan bruges

hos forbrugerne

Potentiel eksport af succesrige modeller

”Kortlægning af tekstilflows i Danmark”, Miljøstyrelsen, juni 2018 https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/06/978-87-93710-32-0.pdf

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

FORSLAG 13:

SMV:Grøn og SMV:Digital leverer

praktisk hjælp til omstilling af både

forretningsmodeller og fysiske

omgivelser for SMV’er

Kort beskrivelse af initiativet

Danmarks erhvervsstruktur rummer rigtig

mange små og mellemstore virksomhe-

der. Samtidig er det et segment, som har

det sværere med den grønne omstilling,

da den daglige drift og kamp på marke-

det fylder meget af ledelsesrummet. Det

gør det dermed udfordrende at få gen-

nemført tiltag, som både kan mindske

aftrykket på klimaet, og kan skabe lang-

tidssikre forretningsmodeller, som skal

favne nye og eksisterende forbrugerkrav,

mærkningsordninger og certificeringer.

Fra flere leder vil SMV’erne mærke

et øget pres for at fremtidssikre deres

forretning. Forbrugerne vil i højere grad

ønske at handle bæredygtigt, underleve-

randører vil i højere grad opleve krav til

dokumentation og gennemsigtighed og

på toppen af dette det politiske ønske om

en grøn omstilling. Samlet set understre-

ger det behovet for langtidssikre forret-

ningsmodeller, der samtidig tager højde

for den tilbundsgående digitalisering af

vores samfund, som er i gang. Derfor kan

SMV’erne med fordel hjælpes i retning af

en dobbelt omstilling – digital såvel som

grøn.

En survey blandt SMVdanmarks med-

lemmer i efteråret 2019 viste, at den næst-

vigtigste udfordring i fht. at virksomheder

i dette segment omstiller i grøn retning,

var manglende viden og rådgivning. Kun

”kunder efterspørger prisbilligt frem for

klimavenligt” rangerede som en større

udfordring.

Med indførelsen af SMV:Digital har

myndighederne – som udløber af rege-

ringens Strategi for Danmarks Digitale

Vækst – hjulpet SMV-segmentet med den

nødvendige digitale omstilling. Program-

met har med en årlig bevilling på 20 mio.

kr. – udløb i 2021 – været en solid succes.

Med den dobbelt udfordring med grøn

og digital omstilling er der brug for at øge

indsatsen.

SMV:Digital har nået deres målgruppe.

Det er et program, som virksomhederne

forstår. De erfaringer kan man bygge vide-

re på, ved at lave et parallelt program kal-

det SMV:Grøn. Eventuelle projekter skal

være tæt koordineret med de projekter,

der udvikles i regi af Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse.

SMV:Grøn vil ligne SMV:Digital på det

administrative – med mulighed for fælles

administration – så SMV’ere kan få tilskud

til rådgivning om at gøre deres forretnings-

model bæredygtig med grønne løsninger.

Derfor bør forslag om de to ordninger

SMV:Grøn og SMV:Digital gennemføres i

to adskilte spor, der koordineres tæt.

Et andet aspekt, hvor en SMV:Grøn

kan spille en rolle er på energirådgiv-

ning. En meget stor del af det energifor-

brug, som udestår i regi af dette part-

nerskab, stammer fra naturgas og olie,

som langt overvejende går til opvarm-

ning

. Dermed bliver det afgørende

med omstillingen af opvarmningsformen

hos de mange tusinder af SMVer, som

præger sammensætningen af virksom-

heder bag dette partnerskab.

Den generelle omstilling af de resteren-

de, fossile varmekilder adresseres i det

partnerskab, som beskæftiger sig med

energi. Men for vores partnerskab, som

rummer en meget stor del af det danske

SMV-segment, er det væsentligt at tilsikre,

at disse virksomheder også har adgang

til relevant know-how og virkemidler til

at få omstillet deres fysiske faciliteter.

Derfor skal der laves specifikke tiltag, som

kan få denne gruppe med rettidigt i fht.

2030-målsætningen om at reducere med

70 procent i forhold til 1990. Dette kan

med fordel ske i regi af en justeret ordning

målrettet SMV-segmentet.

Anbefalinger til regeringen

1. Succesrig SMV:Digital

får klima-tvilling i SMV:Grøn

De to ordninger SMV:Digital og

SMV:Grøn, gennemføres i to adskilte

spor, der koordineres tæt i en ny, fireårig

periode med en forøget bevilling, så man

fortsat kan tilgodese behovet for digital

transformation, samtidig med at nye

midler allokeres til virksomheder, som

både transformerer grønt og digitalt.

Den etablerede infrastruktur i SMV:Di-

gital kan – med fortsat øje for målgrup-

pen – bruges til at fremme både grønne

og digitale formål, hvor SMV’er kan få

hjælp til at langtidssikre deres virksom-

hed, så der både tages højde for den

digitale og grønne omstilling af vores

samfund.

Programmets grønne aspekter inde-

holder relevante tilbud i form af tilskud

til indkøb af privat rådgivning, kompe-

Tal fra Energistyrelsen, februar 2020

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Service, it

og rådgivning

Bilag

tenceforløb, sparring og netværk samt

vejledning om regulering. SMV:Grøn

og SMV:Digital skal også tilbyde nye

programmer, som eksempelvis hjælper

mindre virksomheder i retning af om-

kostningseffektivt at håndtere de værdi-

kæder, som i højere grad vil stille krav til

dokumentation og bæredygtighed.

2. SMV:Grøn – også til SMV’ers

omstilling væk fra fossile brændsler

Den nye infrastruktur til SMV’erne bør

også anvendes til at give klart incita-

ment til, at SMV-segmentet kommer

med på den grønne rejse væk fra fossile

brændsler. Det bør gøres med målrettet

støtte til de SMV’ere, som udskifter op-

varmning via naturgas eller oliefyr med

grønne løsninger, så som varmepum-

per eller biogas. Dette kan ske i form

af målrettede tilskud til omstillingen.

Denne støtte bør samtidig betinges af,

at der samtidig foretages energiopti-

merende tiltag på virksomheden (så

som isolering og renovering).

Disse tiltag kan om nødvendigt

understøttes med en model, som

bruger vouchers til at hente nødven-

dig viden fra energikonsulenter til at

foretage transformationen. Dette kan

ske inspireret af den kendte model fra

SMV:Digital. Der skal således udvikles

en gangbar model for at nå dette mål i

regi af SMV:Grøn.

Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Det er ikke muligt at kvantificere ef-

fekten af støtte til mere bæredygtige

forretningsmodeller, da SMV-segmentet

er meget forskelligartet. Men baseret

på erfaringerne fra SMV:Digital kan

den direkte effekt af sådan rådgivning

potentielt ekstrapoleres til bæredygtig-

hedsområdet også. Der bør i hvert fald

opstilles klare parametre for, hvordan

man måler effekt af tiltagene.

Hvad angår omstillingen væk fra fossil

opvarmning, så udgør denne ifølge Ener-

gistyrelsen størstedelen af emissionen

fra dette partnerskab på 0,22 millioner

tons CO2-ækvivalenter.

Forslag 13:

Effekter ved initiativet om SMV:Grøn og SMV:Digital med hjælp til omstilling af SMV’er

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Mindre udledning

Globalt

Gode løsninger eksporteres til andre lande

og får globalt aftryk

Effekt på input

Mindre forbrug af fossile brændsler – og i det

hele taget mindsket forbrug af ressourcer i

produktionen

Mindre varmeforbrug, da langtidseffekten af

energioptimering er blivende – mindre klimaaftryk i

værdikæder

Ved at mindske SMV-segments klimaaftryk og sikre

fortsat digitalisering skabes mere fremtidssikre

forretningsmodeller for erhvervslivet. Den digi-

tal omstilling vil fortsat være essentiel for dette

segment

Internationale guidelines vil give gennem-

sigthed og fremme globale mål

Lavere klimaaftryk i værdikæderne

Effekt på output

Øvrige effekter