KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 328
Offentligt

Køreplan for

finanssektorens

klimapartnerskab

Sammenfatning og anbefalinger

Marts 2020

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Finanssektorens

klimapartnerskab

Formand

Torben Möger Pedersen,

adm. direktør i PensionDanmark

Tilknyttede ressourcepersoner

Lasse Nyby, adm. direktør i Spar Nord

Allan Polack, Group CEO i PFA

Christian Frigast, formand DVCA

Sekretariat

Forsikring & Pension og Finans Danmark

Andre organisationer tilknyttet

DVCA

og Fondsmæglerforeningen

Konsulentbistand

Copenhagen Economics

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Forord

Klimapartnerskabet for finanssektoren præsenterer

hermed sin køreplan for, hvordan partnerskabet kan

bidrage til, at Danmark når målet om at reducere sin

udledning af CO² med 70 pct. i 2030.

Virksomhederne i den finansielle sektor vil reducere

egne udledninger af drivhusgasser med mindst 70 pct.

frem mod 2030. Men den samlede betydning heraf er

begrænset, da sektorens egen udledning er meget lille.

Derfor ser finanssektorens klimapartnerskab det som

sin vigtigste opgave at finansiere initiativer i andre

sektorer på markedsmæssige vilkår. Fra lån til ener-

gibesparende tiltag i boliger og små og mellemstore

virksomheder til egenkapitalisering af store ener-

giinfrastrukturprojekter som udbygning af havvind,

el-transmissionsnettet og en energi-ø i Nordsøen.

Hertil kommer risikovillig kapital til udvikling og

skalering af grønne teknologier, der bl.a. omdanner

el til CO²-frie drivmidler (Power-to-X) og reducerer

klimaaftrykket hos landbrugets husdyrhold.

Den offentlige sektor har en vigtig rolle som indkøber,

som lejer af bygninger og som bygherre ved større an-

lægsopgaver. I samspil med private partnere kan den

bidrage til en mærkbar reduktion af CO²-udlednin-

gerne, bl.a. med inddragelse af den finansielle sektor i

OPP-løsninger.

Klimapartnerskabet for den finansielle sektor har af-

holdt workshops med og indsamlet information fra de

øvrige 12 klimapartnerskaber. Vi siger tak for det gode

og åbne samarbejde, som har været uvurderligt for at

skabe det nødvendige overblik over udfordringerne -

og ikke mindst mulighederne for at løse dem.

Vi ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter med

at se på løsninger i fællesskab, der kan bringe Danmark

i mål med den bæredygtige omstilling.

Finanssektorens klimapartnerskab omfatter Forsikring

& Pension, Finans Danmark, DVCA og Fondsmægler-

foreningen.

Formand for klimapartnerskabet er Torben Möger Pe-

dersen, adm. direktør i PensionDanmark. Tilknyttede

ressourcepersoner er Lasse Nyby, adm. direktør i Spar

Nord, Allan Polack, Group CEO i PFA, Christian Frigast,

formand for DVCA.

Sekretariatsfunktionen for klimapartnerskabet for

finanssektoren er varetaget af Birgitte Søgaard Holm,

Peter Jayaswal (begge Finans Danmark), Jan V. Hansen

(Forsikring & Pension) og Jan Kæraa Rasmussen

(PensionDanmark).

Copenhagen Economics har ydet teknisk bistand.

Torben Möger Pedersen,

Lasse Nyby, Allan Polack og Christian Frigast

12. marts 2020

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Klimapartnerskabet

for den finansielle

sektor kan fuldt ud tilslutte sig

målsætningen om at reducere

udledningen af drivhusgasser i

Danmark med 70 pct. i 2030,

og alle centrale aktører i den

finansielle sektor er parat

til at bidrage til opnåelse af

målsætningen

Torben Möger Pedersen

formand for klimapartnerskabet for finanssektoren

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Vi står sammen

om klimamål gennem

grøn vækst

Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at

løse en både svær og vigtig opgave: Nemlig på en og

samme tid at udvikle konkrete forslag til regeringen

om, hvilke indsatser som vil kunne bidrage til at nå

målet om at reducere Danmarks CO²-udledning med

70 pct. i 2030 og gøre Danmark til et foregangsland

for resten af verden.

Vi er gået til opgaven med det udgangspunkt, at vi på

samme tid skal gøre Danmark og danskerne rigere - og

verden mere bæredygtig. Hvis vi skal nå målet, vil det

kræve store investeringer. Derfor skal bæredygtighed

og vækst følges ad. Og derfor skal vi som samfund

være klar til at prioritere investeringer i klima. I dansk

erhvervsliv er vi klar til at løfte vores del af opgaven i

et tæt partnerskab med regeringen og Folketinget

– og resten af samfundet.

Fremtidig økonomisk vækst er forudsætningen for, at

vi har råd til at løse klimaudfordringerne på en måde,

hvor vi samtidig har et godt og velfungerende sam-

fund. Det kræver, at vi sikrer Danmarks konkurrence-

evne og skaber vækst og nye job samtidig med, at vi

omsætter klimaambition til handling.

Klimaudfordringen er global. Vi skal nå vores nationale

mål uden at skubbe aktiviteter ud af landet. Vi skal

lave en reel grøn omstilling af vores samfund, som

målbart reducerer udledningen af klimagasser globalt

set – og det skal ske ved udvikling og ikke afvikling.

Med vores indsats som inspiration til handling skal vi

arbejde internationalt i regi af blandt andet FN og EU

for at sikre fald i de globale emissioner og for at øge

udviklingen af grønne danske løsninger, som vi kan

eksportere til resten af verden.

I de 13 klimapartnerskaber står vi sammen om at

bidrage til, at Danmark lever op til de politiske mål-

sætninger.

Vi ser frem til, at forslagene bæres videre over i en

konkret samlet klimahandlingsplan, der skal indehol-

de to klare mål: At bidrage til at løse klimaudfordrin-

gen herhjemme og globalt og samtidig sikre et stærkt

erhvervsliv, flere danske arbejdspladser og et mere

velstående samfund.

Forslagene fra de 13 klimapartnerskaber er af gode

grunde ikke tænkt sammen, og mange forslag går på

tværs af sektorer og brancher. Næste skridt er derfor

en samlet klimaplan. Her er det helt afgørende, at

den samlede klimaplan redegør for konsekvenserne

af hvert enkelt initiativ - og at planen som helhed

sikrer, at den grønne omstilling går hånd i hånd med

fortsat vækst og velstand i Danmark.

Vi håber, at alle vores forslag læses i den ånd og sam-

menhæng, som vi her har beskrevet.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Indhold

Sammenfatning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Finanssektorens indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Anbefalinger til regeringen . . . . . . . . . . . . . . . 10

Grøn omstilling i Danmark frem mod 2030 . . . . . . 12

Indsatsområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Samlet investeringsbehov . . . . . . . . . . . . . . . 15

Den globale, erhvervspolitiske

og sociale dimension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Forpligtelser fra finanssektoren . . . . . . . . . . . . . . 19

Anbefalinger til regeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Sammenfatning

Regeringens målsætning om at

reducere udledning af drivhusgas-

ser i Danmark med 70 pct. i 2030

kræver en betydelig omstilling af

dansk økonomi med massive inve-

steringer i grøn infrastruktur og

teknologi til følge.

Et centralt element i regeringens målsætning er, at re-

duktionsmålet i høj grad skal indfries på markedsvilkår

og uden negative konsekvenser for dansk erhvervsliv,

konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Derfor er der

lagt et stort ansvar på regeringens klimapartner-

skaber for at identificere og realisere investeringer,

der kan lede til markante reduktioner i de forskellige

sektorers klimaaftryk.

Den finansielle sektors egen drivhusgasudledning

udgør under 0,1 pct. af den samlede danske udledning

– det mindste af alle klimapartnerskaberne. Sektoren

har sat initiativer i værk, der skal reducere udlednin-

gen. Men med en så beskeden initial udledning bliver

sektorens direkte bidrag begrænset.

Derimod kommer finanssektoren til at have en

afgørende rolle i forhold til at finansiere projekter i

de andre sektorer. Forsimplet kan man sige, at de 12

andre klimapartnerskaber står for at identificere og

udføre de nødvendige investeringer – finanssektoren

påtager sig ansvaret for at finansiere dem. Hertil kom-

mer, at finanssektoren ved naturlige kontaktpunkter

med kunder vil have en dialog om muligheder for at

finansiere energirenoveringer og andre bæredygtige

tiltag. Sektoren har samtidig et ansvar for, at låntagere

og investorer får et fornuftigt afkast, og at projekterne

dermed er økonomisk rentable.

For at identificere de nødvendige investeringer har

klimapartnerskabet indsamlet information og afholdt

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Selvom det er en særdeles

krævende opgave, finans-

sektoren står over for, lyder over-

skriften, at det ikke er mangel på

kapital og finansiering af sunde

projekter, der bliver en barriere

workshops med de øvrige partnerskaber. På baggrund

af dette skønner Copenhagen Economics, at investe-

ringer for op imod 600 mia. kr. frem mod 2030 kan

være nødvendige for at for realisere omstillingen. Inve-

steringerne samler sig om følgende fire hovedtemaer:

1. Mere energieffektive bygninger

og produktionsprocesser

2. Massiv udbygning af vedvarende energi

3. Elektrificering af en langt større

del af økonomien

4. Risikovillig finansiering af innovation,

udvikling og eksport af lavemissionsløsninger.

Investeringsbehovet spænder bredt med vidt forskel-

lige risikoprofiler og mulighed for sikkerhedsstillelse.

Derfor skal det fulde spektrum af forskellige finansie-

ringstyper tages i brug:

• Realkreditlån bl.a. til energirenoveringer i hushold-

ninger og SMV’er

• Erhvervslån bl.a. til mere bæredygtige produktions-

metoder for landbrug og SMV’er

• Egenkapitalfinansiering til opførelse af nye havvind-

mølleparker, eltransmission og nye teknologier

• Offentlige-private partnerskaber (OPP), hvor

myndighederne har ansvaret for en opgave eller et

projekt, men hvor private finansierer og driver den.

Hertil kommer finanssektorens bidrag gennem øget

klimafokus i långivning og investering i aktier, ejen-

domme og infrastruktur.

Selvom det er en særdeles krævende opgave, finans-

sektoren står over for, lyder overskriften, at det ikke er

mangel på kapital og finansiering af sunde projekter,

der bliver en barriere. Kernen i udfordringen bliver at

skabe rammevilkår i Danmark og internationalt, der

gør, at de nødvendige investeringer bliver økonomisk

rentable.

I realiseringen af investeringsbehovet vil finanssektoren

selv løbende måle udlåns- og investeringsporteføljer-

nes klimaaftryk og sætte mål for grønne investeringer.

Mens banker og realkreditinstitutter vil være med til at

identificere og nudge grønne projekter hos de mange

mindre danske virksomheder og husholdninger i kraft af

kundekontakt og nyudviklede værktøjer, vil pensionssel-

skaber, investeringsfonde og kapitalforvaltere gennem

udøvelse af aktivt ejerskab skubbe til den grønne om-

stilling i større virksomheder i Danmark og globalt.

Opgaven skal ses i et langsigtet perspektiv og med blik

for, at indsatsen skal bidrage til at reducere de globale

udledninger af drivhusgasser. Det betyder i praksis, at

en del investeringer først vil bidrage efter 2030 og

uden for landets grænser via udvikling af teknologier

og løsninger med globalt potentiale. Danmark skal

derfor arbejde for, at EU skal spille en koordinerende

rolle – også globalt.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Finanssektorens indsats

på fire initiativområder

Sætte mål for og monitorere

reduktion af kundernes

CO² -aftryk

• De finansielle institutioner opsætter konkrete mål

for at reducere CO²-aftrykket af de aktiviteter, de

finansierer, og rapporterer herom.

• Opfølgning på finansieringsbidrag fra pensions-

og forsikringsselskaber, som har givet tilsagn om

ekstra 350 mia. kr. til grønne lån og investeringer

i Danmark og udlandet.

• Banker og realkreditinstitutter har som ambition

at øge de grønne lån med 300 mia.kr. frem mod

2030 og dermed bringe deres samlede grønne

udlån i Danmark op på 700 mia.kr.

• Udvikling af værktøjer til at opgøre udlåns-

og investeringsporteføljers CO²-aftryk og

udviklingen heri.

Aktivt engagere

sig i kunder

og projekter

• Det aktive ejerskab hos pensionsselskaber,

investeringsfonde og kapitalforvaltere vil

understøtte udviklingen af klimavenlige

forretningsmodeller i virksomheder, hvor de er

aktionærer.

• Pensionsselskaber og andre institutionelle

investorer vil kræve høje energistandarder i ejede

bygninger og forpligter sig til, at nybyggerier

bliver certificeret efter høje standarder for

bæredygtighed, fx høje DGNB- standarder.

• Banker og skadeforsikringsselskaber vil være

mere aktive i forhold til deres kunder ved at

bruge naturlige kontaktpunkter til en dialog om

energiforbedringer, udskiftning af varmekilde m.v.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Integrere

bæredygtighed

i forretningsmodeller

• Penge- og realkreditinstitutterne vil udvikle

og tilbyde lån, der ansporer ejere af boliger

og erhvervsbygninger til at reducere deres

energiforbrug.

• De finansielle institutioner vil tilbyde investerings-

og opsparingsprodukter, der er målrettet

investeringer i bæredygtige aktiviteter.

• Skadesforsikringsselskaber vil fokusere på

forhindring af skader med et stort klimaaftryk,

som brand, genopførelse af bygninger m.v.

• Finansielle institutioner øger fokus på

risikohåndteringen af aktiver, som påvirkes

negativt af den grønne omstilling og klima-

forandringer, herunder mulige konsekvenser for

selskabernes aktiver som fx ejendomme som følge

af stigende vandstand eller temperaturer (fysiske

risici) samt transitionsrisici for aktiver, der baserer

sig på fossile brændsler, såkaldte strandede aktiver.

• Uddannelse af medarbejdere til at kunne gå i

dialog med kunder og partnere om bæredygtige

investeringer.

Reducere

udledninger fra

finanssektoren selv

• Finanssektoren vil sætte mål for egen

CO²-udledning og rapportere herom.

• Indkøb af certificeret grøn elektricitet

og opvarmning.

• Energirenovering af virksomhedernes

bygningsmasse.

• Løbende udskiftning af bilparken til

lavemissionsbiler.

• Gennemgang af kantinedrift,

energieffektivisering af kontorarealer m.v.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Anbefalinger

til regeringen

Sikring af langsigtede og

forudsigelige rammevilkår

Omlægning af afgifter

og tilskud tilknyttet energi

Skal tilskynde til udrulning af varmepumper og

lavemissionsbiler i et langsigtet perspektiv med fokus

på omkostningseffektivitet og forudsigelighed.

Revision af eksisterende ordninger

Energimærket skal gøres mere præcist og udbredt.

BoligJobordningen skal revideres, så håndværkerfra-

draget kan akkumuleres over tid til større energire-

noveringer. Energispareordningen bør videreføres

frem mod 2030. Krav om energisyn skal udbredes til

SMV’er under hensyntagen til proportionalitet.

Nye finansieringskonstruktioner

Danmarks Grønne Investeringsfond skal samarbejde

med virksomheder om at tilbyde ESCO-løsninger. Lån

med vækstkaution skal tilbydes til bæredygtig omstil-

ling af landbrug. Der skal være øget fokus på grønne

investeringer i Dansk Vækstkapital 3.

EKF, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investerings-

fond skal samarbejde med bankerne om nye risikode-

lingsmodeller til at finansiere omstilling i bl.a. SMV’er.

De regulatoriske rammer i Danmark og EU justeres

mhp. at øge detailinvestorers mulighed for at bidrage

til finansiering af grøn omstilling.

Regulering af og investeringer i el-net

Regulering af Energinet og distributionsselskaber

skal sikre den nødvendige udbygning ved at åbne op

for OPP-løsninger, hvor den private sektor leverer

finansiering, mens ejerskabet af kritisk infrastruktur

bevares på offentlige hænder.

Rammevilkår i EU

EU’s rammevilkår for långivning og investeringer skal

understøtte den bæredygtige omstilling. Taksonomien

for bæredygtige aktiviteter bør derfor understøtte

transformationen mod mere bæredygtighed, og doku-

mentationskrav skal være håndterbare.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Risikovillig finansiering af

innovation, udvikling og

eksport af lavemissions-

løsninger

Udvikling og markedsmodning

af lavemissionsteknologier

Øget brug af kombination af offentlige midler og

risikovillig privatkapital til at finansiere kombination

af udviklingsprojekter med potentiale for at reducere

globale udledninger, fx udvikling af e-fuels samt fangst

og lagring af CO²(CCS).

Understøtte skalering og eksport

Midler fra EKF skal bruges til at styrke eksportpotentia-

let i grøn teknologiudvikling og hermed tilføje den

nødvendige skala, der skal til for at gøre projekterne

rentable, og dermed relevante for finansielle investorer.

Den offentlige

sektors egen rolle

Offentlige bygninger og anlæg

Måling og offentliggørelse af offentlige bygninger

og anlægs CO²-aftryk. Øget brug af ESCO-model-

ler til at realisere besparelsespotentialer, hvor brug

af private operatører står for opførelse og drift.

Offentlige anlægsprojekter skal i udbudsmateriale

stille høje krav til energieffektivitet, klimavenlige

materialer og løsninger.

Offentlig budgetstyring og indkøb

Reform af offentlige økonomistyring: Fra udgifts- til

omkostningsstyring for at styrke tilskyndelser til

energieffektiviseringer. Staten og Kommunernes

indkøbsservice skal fastlægge en indkøbspolitik,

som bedre understøtter grøn omstilling gennem

klimavenlige indkøb af varer og tjenesteydelser.

Offentlige lejeaftaler skal fremover kræve høje

standarder for bæredygtighed.

Offentlige udbud af kollektiv transport

Elektrificering af den kollektive trafik: Her kan

OPP-løsninger være relevante, hvor finansieringen

og udførelsen foretages af private, mens kon-

trollen og det langsigtede ejerskab er bevaret på

offentlige hænder.

Deling af offentlige data med det private

Adgangen til at dele offentlige data skal styrkes.

Standardisering,

digitalisering og adgang

til data

Data for bæredygtighed

Tage initiativ til at udvikle branchespecifikke standar-

diserede nøgletal for bl.a. CO2-regnskab og bidrage

proaktivt til det europæiske arbejde for at udvikle –

ideelt set – globale rapporteringsstandarder.

Arbejde for at etablere et fælles og frit tilgængeligt

EU-dataregister med standardiserede og digitalisere-

de ESG-data.

Styrket uafhængig rådgivning

efter fælles standarder

Tage initiativ til at styrke certificeringen for

energirådgivere og standarder for afrapportering

og dokumentation.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Grøn omstilling

i Danmark frem

mod 2030

Den grønne omstilling er kommet langt i Danmark

i forhold til resten af verden, men er meget ujævnt

fordelt på de forskellige sektorer. Forsyningssektoren

er nået langt i forhold til at udskifte kul, olie og gas

med vind, biomasse og i et vist omfang sol til produk-

tion af el og varme til husholdninger og virksomheder.

Til gengæld er fossile brændsler fortsat dominerende

i transportsektoren og i den tunge industri. Der er

fortsat et betydeligt potentiale for en mere effektiv

energianvendelse på tværs af sektorer.

Indsatsområder

1. Energieffektive bygninger og produktionsanlæg

Der er fortsat et betydeligt potentiale for at re-

ducere energiforbruget i eksisterende bygninger

og produktionsanlæg hos både husholdninger og

virksomheder:

• Husholdninger

For eksempel isolering af ydervægge, gulve, loft

og tag samt energieffektive vinduer og døre, ofte i

forbindelse med andre renoveringer.

• Små og mellemstore produktions-

virksomheder

Energieffektivisering af produktionserhvervene,

fx ved at mindske varmetab og el-forbruget samt

isolering af bygninger.

• Landbruget

Omstilling mod mere bæredygtige landbrugsbe-

drifter dækker bredere end energieffektiviserin-

ger. Fx gylleforsuringsanlæg, hyppig gylleudslus-

ning mv.

I energieffektivitetsprojekter er det ofte ikke renta-

bilitet, der er en barriere. Finansieringsomkostnin-

gerne kan tit dækkes inden for de energibesparel-

ser, som projektet medfører. Således er den største

barriere, at energieffektivitetsprojekter ikke bliver

prioriteret eller helt overset af husholdninger og

virksomheder.

Kerneopgaven er derfor udvikling af bedre instru-

menter til at identificere og gennemføre de mest

lovende projekter med et privatøkonomisk over-

skud for investoren. Her spiller banker og real-

kreditinstitutter en vigtig rolle i dialogen med

kunderne, så boligejerne anspores til at foretage

energirenoveringer, hvis deres friværdi og kredit-

værdighed også gør långivningen forsvarlig. Den

højere værdi af en energieffektiv bolig kan i nogle

tilfælde også bruges som sikkerhedsstillelse til at

optage et lån til renoveringen. For landbruget kan

det være nødvendigt at se nærmere på en ordning

med fx vækstkaution på en landbrugsbedriftsinve-

stering i en mere bæredygtig drift.

Digitaliseringen og adgang til data om hushold-

ningers og virksomhedernes energiforbrug åbner

nye muligheder for, at fx bankrådgivere får bedre

muligheder for at have en dialog med kunder om

energirenoveringer og dermed kan hjælpe kunder-

ne med at søge rådgivning hos fx energikonsulenter

om muligheder, omkostninger og gevinster ved

omlægning af energiløsninger m.v.

Opgaven er således at forbedre dialogen, rådgivnin-

gen og implementeringen af løsninger, som kunder-

ne tjener på at gennemføre.

A+++

A++

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

2. Massiv udbygning af vedvarende energi

Et centralt element i omstillingen bliver at erstat-

te fossile brændsler med en massiv udbygning af

vedvarende energi, der skal drive en elektrifice-

ring af økonomien. Der er primært tale om stadig

mere billig vindenergi, men også i stigende omfang

solenergi, som selv på Danmarks breddegrader

efterhånden er et omkostningseffektivt alternativ.

Der er allerede etableret robuste finansieringsmo-

deller, som i stigende grad bruges globalt i forbin-

delse med etablering af vindmølleparker m.v. De

baserer sig ofte på egenkapitalfinansiering fra en

infrastrukturfond med fx pensionsselskaber og an-

dre institutionelle investorer som ejere i samarbej-

de med industrielle partnere. Dette kan geares med

bankfinansiering, obligationer og i nogle tilfælde

realkredit. Efter nogle års drift er risiciene ved ejer-

skab reduceret, hvorved anlægget kan videresælges

fx til andre institutionelle investorer.

Udfordringen er således ikke manglen på gode

finansieringsmodeller, men risiko på afsætnings-

siden, nemlig: Hvor meget el vil der rent faktisk

blive efterspurgt og til hvilken pris? Allerede i dag

forventes den samlede el-produktion i Danmark i

2030 at overstige traditionelt el-forbrug med 14

pct. Der vil derfor være en stor investeringsrisiko

ved en udbygning fx af vindenergi i Nordsøen i

fravær af rimeligt klare og berettigede forventnin-

ger om, at den nødvendige ekstra efterspørgsel

kommer.

Tilsvarende er det også en usikkerhedsfaktor, om

der bliver gennemført den tilstrækkelige udbygning

af infrastrukturen, således at den producerede el

kan nå slutbruger (de nødvendige udbygningsinve-

steringer overstiger formentligt 40 mia. kr. i Dan-

mark frem mod 2030). Her kan privat kapital fra

pensionsselskaber og andre institutionelle investo-

rer bidrage. Private midler kan investeres i offentligt

ejet infrastruktur – og dermed sikre den nødvendige

udbygning – via OPP-ordninger eller andre model-

ler, hvor investeringen ikke behøver give en ejeran-

del til kritisk infrastruktur, men en ret til fremtidigt

afkast. En hurtig beslutning om etablering af en

”vindø” i Nordsøen kan derfor anbefales.

Opgaven er således at etablere rammevilkår, der

øger efterspørgslen efter grøn el og garanterer den

nødvendige infrastruktur, som gør private investe-

ringer i udbygning af vedvarende energiproduktion

rentabel.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

3. Elektrificering af økonomien

Elektrificering af økonomien til erstatning af fossile

brændsler udgør en hjørnesten i den grønne omstil-

ling. Produktionen af el og centralvarme er allerede

på vej til at blive 100 pct. grøn. Det næste trin er at

få udrullet nye el-baserede løsninger for energifor-

brug hos slutbrugerne med tilhørende finansiering:

• Husholdninger, mindre erhvervsdrivende

og servicevirksomheder

Varmepumper er allerede i dag et rentabelt al-

ternativ til olie- og gasfyr i områder uden fjern-

varme. Lavemissionsbiler vil i det kommende tiår

i stigende omfang være konkurrencedygtige med

konventionelle biler, herunder også på funktiona-

litet som fx aktionsradius, tid for opladning m.v.

Banklån og/eller realkredit vil kunne bruges til

begge typer af investeringer, hvis det er forsvar-

ligt i forhold til sikkerheden bag lånet og kundens

økonomi. Der vil være tilfælde, hvor ejendommens

værdi eller kundens økonomi ikke kan finansiere fx

udskiftning af varmekilde til en varmepumpe. Der

kan det være nødvendigt at se nærmere på andre

finansieringsmodeller, fx med Danmarks Grønne

Investeringsfond.

• Tung industri og international transport

Disse sektorer står globalt set for en høj og stigen-

de andel af drivhusgasudledningen. De alternative

grønne brændsler, såsom biofuels (fx alge-base-

ret) og elektrofuels (kunstigt fremstillet baseret

på el) er fortsat betydeligt dyrere end fossile

drivmidler og kræver investeringer i modning af

teknologier til industriel skala. Samtidig opererer

køberne af alternative grønne brændsler, dvs.

tung industri, flyselskaber, rederier

og interna-

tionale vognmænd på internationale markeder

med intensiv konkurrence. Det sætter grænser

for, hvor meget dyrere grønne brændstoffer kan

være, før brug af dem fører til betydelige tab af

markedsandele og flytning af drivhusgasser ud af

Danmark (carbon leakage).

Opgaven er derfor dels at se på mulige finansie-

ringskonstruktioner, der kan understøtte omstillin-

gen i tilfælde, hvor finansiering på markedsvilkår

er vanskelig, dels at få markedsmodnet teknologier

samt skabt rammevilkår, som giver tilstrækkelige

tilskyndelser til at investere i udvikling og anvendel-

se af de grønne brændselstyper i et internationalt

perspektiv. De-risking af investeringer via langva-

rige kontrakter for hele værdikæden er afgørende

for at tiltrække private investeringer til grøn el og

grønne brændstoffer (Power and Fuel Purchase

Agreements).

4. Risikovillig finansiering af innovation,

udvikling og eksport af lavemissionsløsninger

En langsigtet og omkostningseffektiv løsning af

den globale klimaudfordring kræver udvikling og

brug af nye teknologiske løsninger. Det gælder

ikke mindst i forhold til elektrificering af langt

større dele af økonomien. Det kræver brug af et

bredt mix af instrumenter og samspil mellem den

offentlige og privat sektor. Egentlig grundforsk-

ning skal dog være offentligt finansieret. I et dansk

perspektiv vil det særligt være interessant, om der

også kan skabes vækst og job gennem eksport af

løsninger udviklet i Danmark med dansk forankre-

de virksomheder og kompetencer.

Der er et betydeligt dansk potentiale for at realisere

disse muligheder. Regeringen har tilført betydelige

midler til Vækstfonden og EKF for at styrke inno-

vation i og eksport af grønne løsninger. Tilsvarende

er der allerede betydelige midler i danske innovati-

onsfonde og forskningsmidler, som kunne målrettes

e-fuels samt CO² fangst og lagring (CCS). Danske

institutionelle investorer har allerede investeret

betydeligt i grønne teknologier på internationalt

plan og har skabt de finansieringsmodeller, som har

udviklet forsyningsindustrien sammen med energi-

producenter og industrielle aktører, især inden for

on- og offshore vind, biomasse og sol.

Udfordringen er at skrue en pakke af instrumenter

sammen, således at potentialet kan realiseres.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Samlet

investeringsbehov

En opgørelse fra Copenhagen Economics viser, at en

sådan grøn omstilling kan kræve investeringer for op

mod 600 mia. kr. frem mod 2030, jf. figur 1 i Copen-

hagen Economics opgørelse af investeringsbehov,

men med ganske forskellige udfordringer og mulige

løsninger på finansieringsbehovet, som også beskre-

vet ovenfor.

Bank- og realkreditfinansiering vil primært bidra-

ge med fremmedkapital, mens pensionsselskaber,

investeringsfonde, kapitalforvaltere m.fl. er oplagte

slutinvestorer for egenkapitalfinansieringen, både som

følge af direkte investeringer i virksomheder (fx via

aktieemissioner) og indirekte igennem investeringer i

kapitalfonde. Derudover kan pensionsselskaber, inve-

steringsfonde og kapitalforvaltere være slutinvestor

for en del af de grønne obligationer og realkreditobli-

gationer, som bankerne og realkreditinstitutterne ud-

steder. Hertil kommer finanssektorens bidrag gennem

øget klimafokus i långivning og investering i aktier,

ejendomme og infrastruktur.

Ovenstående er i tråd med erklæringen fra pensions-

sektoren om at investere ekstra 350 mia. kr. i grønne

aktiviteter frem mod 2030, samt banker og realkre-

ditinstitutters ambition om at øge de grønne lån med

300 mia.kr. frem mod 2030, og dermed bringe deres

samlede grønne udlån op på 700 mia.kr.

Figur 1 · Copenhagen Economics' opgørelse af investeringsbehov

frem mod 2030 og mulig ﬁnansiering, mia. kr.

Investeringsbehov

-600

Andre

Industri og landbrug

Energie ektiviseringer i boliger

og konvertering af varmekilder

Øvrig landtransport

Egenkapital

Kapitalfonde

Blended ﬁnance

Private banklån

Mulige private

ﬁnansieringskilder

Lavemissionsbiler

135

Erhvervslån

Elproduktion og eldistribution

180

Realkreditlån

Mia. kr.

Note: Privatlån indeholder private billån. I ovennævnte opgørelse er der ikke medtaget investeringsbehov ved etablering af initiativet ”Vindø” i

Nordsøen, men tiltaget kan indgå delvist under eksempelvis øget el-produktion. Investeringsbehovene er vurderet i et spænd og er indsat som

midtpunkter i figuren. Kilde: Copenhagen Economics.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Den globale,

erhvervspolitiske

og sociale dimension

Den globale klimaudfordring har en klar dansk er-

hvervspolitisk dimension. Eksport af klimaløsninger

udviklet i Danmark kan bidrage til at løse den globale

klimaudfordring, men kun hvis de er konkurrence-

dygtige med løsninger udviklet i andre lande. Modsat

hvis danske virksomheder påtvinges løsninger, der

giver dem væsentligt højere omkostninger end deres

udenlandske konkurrenter, så flytter produktionen

og dermed CO²-udledningen til andre lande med

lavere direkte eller indirekte skatter på drivhusgasser

(carbon leakage). Dansk klimapolitik kan dermed enten

understøtte eller forringe skabelse af vækst og job i

Danmark.

Der er også en klar forbindelse mellem den erhvervs-

politiske og den sociale dimension. Hvis danske løsnin-

ger kan sælges globalt, bliver den grønne omstilling

billigere for danske forbrugere og skatteydere: Om-

kostninger til udvikling og produktion kan spredes på

globale kunder og ikke blot danske. Modsat hvis pro-

duktet kun kan sælges i Danmark, ligger omkostningen

alene hos danske forbrugere. Så højt eksportpotentia-

le af klimaløsninger betyder også lavere omkostninger

for danske borgere.

Den internationale, erhvervspolitiske og sociale di-

mension går dermed hånd i hånd: Udvikling af løsnin-

ger med danske aktører, som kan sælges globalt, giver

det største bidrag til den globale klimaudfordring samt

de bedste muligheder for jobskabelse i Danmark og

medfører de laveste omkostninger for danske forbru-

gere og skatteydere.

Denne basale sammenhæng er også afgørende for den

danske finanssektors tilgang til den grønne omstilling.

Investeringer i udvikling af produkter og løsninger, som

har et potentiale til at kunne afsættes på de interna-

tionale markeder, herunder ved at trække på danske

styrkepositioner, er de mest interessante investerin-

ger. Disse investeringer er konkurrencedygtige i et

langsigtet perspektiv, er mindre risikofyldte og kræver

mindre kapitalforbrug per sparet enhed af drivhusgas.

Grebet rigtigt an udgør den bredere elektrificering af

det danske energisystem en klar mulighed for at ud-

bygge eksisterende styrkepositioner og potentielt ska-

be nye. Pointen er, at Danmark allerede har en global

førerposition i produktion, opstilling og finansiering af

vindmølleparker over hele verden. Desto større del af

den globale økonomi, der bliver elektrificeret, jo større

er efterspørgslen efter denne kompetence. Nordsøen

er Europas vigtigste vindressource, og udbygningen af

havvindkapacitet her vil kunne forsyne ikke bare Dan-

mark, men store dele af Vesteuropa med grøn energi.

Udviklingen af nye brændselstyper – en helt afgørende

forudsætning for løsningen af klimaudfordringen – er

også en mulig dansk styrkeposition med danske ud-

bydere og efterspørgere, der opererer på det globale

marked i form af stærke industrielle aktører.

Den danske indsats bør samtidig bygge på de forplig-

telser og muligheder, som ikke mindst EU-lovgivning

og initiativer ruller ud i disse år. Det gælder rappor-

tering om klimarisici og krav til, at finansielle insti-

tutioner spiller en aktiv rolle i forhold til kundernes

udledninger. Den danske indsats skal fokuseres på at

påvirke udformningen af disse regler i de kommende

år og særligt undgå parallelle særlige danske regler på

sammenlignelige områder.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Finanssektoren

påtager sig ansvaret

for at tilvejebringe en stor

del af den finansiering,

der kræves for at realisere

70 pct.-målsætningen

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Modeller for offentligt

private partnerskaber

i form af blended finance med

anvendelse af midler i Danmarks

Grønne Fremtidsfond og erfa-

ringerne fra SDG-fonden vil

være en af vejene frem

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Forpligtelser

fra finanssektoren

Sektoren har et ansvar for, at investorer og låntagere –

der via banker, realkredit, pensionsselskaber, investe-

ringsfonde m.v. finansierer investeringerne – får et

fornuftigt afkast. Den finansielle sektor hverken kan

eller skal således investere i projekter, der forventes

at være tabsgivende eller giver et lavere afkast end

projekter med en sammenlignelig risiko, og långivnin-

gen skal være forsvarlig for både långiver og låntager.

Der kan derfor være behov for offentlige initiativer for

at sikre økonomisk rentabilitet i grønne investeringer.

Modeller for offentligt private partnerskaber i form af

blended finance med anvendelse af midler i Danmarks

Grønne Fremtidsfond og erfaringerne fra SDG-fonden

vil være en af vejene frem.

Når de grundlæggende økonomiske incitamenter er

på plads, er det finanssektorens opgave at facilitere

finansieringen. Konkret vil finanssektoren fokusere på

fem typer af initiativer:

1. Reducere udledninger

fra finanssektoren selv

Finanssektorens virksomheder vil som minimum

reducere egne udledninger med 70 pct. frem

mod 2030. For Finans Danmarks medlemmer

skønnes den direkte udledning at være ca. 4.000

ton CO² i 2018. Hertil kommer, at en stor del af

sektorens drift og udvikling af it-systemer foreta-

ges i datacentraler. I 2018 skønnes det, at centra-

lernes direkte udledning fra drift af it-systemer

var på mere end 4.400 ton CO².

Konkret vil reduktionen inden for sektoren

understøttes af en virksomhedsspecifik årlig,

systematisk gennemgang og rapportering af

egen CO²-udledning og målsætning på baggrund

heraf. Reduktionsmålet kan opnås gennem flere

af følgende initiativer, der er konsistente med

Klimarådets anbefalinger til omkostningseffektiv

reduktion af udledning:

• Konsekvent indkøb af certificeret grøn elektricitet

og opvarmning

• Energirenovering af virksomhedernes bygningsmas-

se, herunder løbende energireducerende tiltag som

nye tage og vinduer, ændrede ventilationssystemer,

LED-belysning, solcelleanlæg og vindmøller

• Løbende udskiftning af bilparken til lavemissionsbiler

• Gennemgang af kantinedrift, energieffektivisering af

kontorarealer m.v.

• Større udbredelse af videomøder og udbredelse af

alternativer til flyrejser samt nedbringelse af flyrejser

• Tiltag for at mindske papirforbrug

• Øget fokus på affaldssortering og reduktion

af madspild

• Digitalisering af arbejdsgange

• Grøn indkøbspolitik.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

2. Sætte mål for og monitorere

reduktion af kundernes CO² -aftryk

Finanssektoren påtager sig ansvaret for at tilveje-

bringe en stor del af den finansiering, der kræves

for at realisere 70 pct.-målsætningen. De enkelte

finansielle institutioner vil sætte konkrete mål for at

reducere CO²-aftrykket af de aktiviteter, de finan-

sierer. I forlængelse heraf vil de finansielle instituti-

oner løbende opgøre og offentliggøre CO²-aftryk-

ket, så det bliver muligt at monitorere realiseringen

af målsætningen. Til det formål vil sektoren fort-

sætte udviklingen af værktøjer til at opgøre udlåns-

og investeringsporteføljers CO²-aftryk.

I de kommende år kan det målte CO²-aftryk fra de

finansielle institutioners porteføljer af udlån og in-

vesteringer initialt stige i takt med, at de finansielle

institutioner bidrager til det identificerede finan-

sieringsbehov. Virksomheder med høje udledninger

har typisk også et stort behov for finansiering til at

omstille sig. Det gælder fx for virksomheder inden

for transport, landbrug og tung industri. Finansielle

Institutioner, der bidrager med finansiering til disse

virksomheder, vil kunne opleve en stigning i deres

opgørelser af CO²-aftryk. Det vil være et udtryk for,

at de finansielle institutioner aktivt bidrager til at

realisere den grønne omstilling i disse sektorer og er

selvsagt en bedre strategi end at fravælge sådanne

kunder for at få et ”pænere” CO²-aftryk.

3. Aktivt engagere sig i kunder og projekter

For pensionsselskaber, investeringsfonde og kapi-

talforvaltere kan denne aktive rolle især foretages

igennem udøvelse af aktivt ejerskab i de virksomhe-

der, hvor de er aktionærer. Igennem deres egenka-

pitalinvesteringer får de institutionelle investorer

ikke kun del i overskuddet af de virksomheder, de

investerer i – de får også medbestemmelse. Denne

medbestemmelse vil de institutionelle investorer

aktivt bruge til at promovere grønne løsninger:

• I samarbejde med andre aktionærer understøttes

udviklingen af klimavenlige forretningsmodeller

i de virksomheder, hvor de er aktionærer. Flere

danske pensionsselskaber er med i globale allian-

cer af investorer, som gennem en aktiv ejerrolle

arbejder for reduktion af CO²-aftryk i deres inve-

steringsporteføljer.

• Danske pensionsselskaber har betydelige inve-

steringer i primært danske ejendomme, som de

udlejer ofte som eneejere. Det giver mulighed for

at kræve en høj energistandard, som typisk vil give

mulighed for en højere leje. Det anbefales derfor,

at selskaberne fastlægger politikker og mål for

opgradering af deres eksisterende ejendomspor-

tefølje til fx en høj DGNB- standard og forpligter

sig til, at alle nye investeringer/nybyggerier er cer-

tificeret efter høje standarder for bæredygtighed

og energieffektivitet.

Banker og forsikringsselskaber vil være mere aktive i

forhold til deres kunder ved at bruge naturlige kon-

taktpunkter med kunderne til at have en dialog med

kunderne om mulige energiforbedringer og hjælpe

dem videre til fx en energirådgiver:

• Privatkunder

For privatkunder vil der ske en adressering af

energirenoveringer og investeringer i udstyr,

som skaber et smartere energiforbrug (fx skubbe

el-forbrug til om natten) samt udfasning olie- og

naturgasfyr og investering i varmepumper eller

jordvarmeanlæg. Det skal ske ved huskøb, og hvis

der alligevel skal foretages renoveringer af boligen

før indflytning og ved omlægning af lån. Dialogen

med kunden kan indebære at hjælpe dem videre til

en energirådgiver og vil ske inden for de regulato-

riske rammer for boligkreditformidling. I skadessi-

tuationer har skadesforsikringsselskaber kontakt til

kunden og kan rådgive og hjælpe kunden til en an-

derledes og mere miljørigtig løsning. Ved et hussalg

udarbejdes der tilstandsrapport som grundlag for

tilbud om ejerskifteforsikring, der også kan være et

udgangspunkt for dialog om energieffektiviserin-

ger. Selskaberne kan trække på deres samarbejde

med leverandører, søge om nødvendige tilladelser

i samarbejde med kunden og oplyse om mulige

finansierings- og tilskudsmuligheder.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Banker og realkredit-

institutter kommer

til at spille en central rolle

i finansieringen af grønne

investeringer i landbruget

• SMV’er

For SMV’er vil banken have en dialog med kunden

om energirenoveringer, men her er muligheder-

ne bredere: Banker kan generelt informere om de

mulige investeringsprojekter. En aktiv tilgang vil også

være gavnlig, da SMV’er ofte ikke har de nødvendige

kompetencer og analyseberedskab til løbende at vur-

dere rentabiliteten af grønne investeringer. Dialogen

med kunden kan indebære at hjælpe dem videre til

energirådgivere.

• Landbrug

For landbrug vil banker og realkreditinstitutter

ligeledes have øget fokus på bæredygtige investe-

ringsplaner i dialogen med landbrugeren. Banker og

realkreditinstitutter kommer til at spille en central

rolle i finansieringen af grønne investeringer i land-

bruget, da størstedelen af finansieringen i dag sker

gennem realkredit og lån med lang løbetid. Trans-

formationen mod mere bæredygtige landbrugsbe-

drifter dækker bredere end energirenoveringer og

elektrificering, og det kræver data og nye metoder til

måling af bæredygtighed i landbrugsproduktionen.

Det kan støtte omstillingen mod mere bæredygti-

ge landbrugsbedrifter, hvis der kan laves en simpel

ordning, som understøtter landbrugeres finansiering

af bæredygtige tiltag af mindre størrelse, fx investe-

ring i gylleforsuringsanlæg, hyppig gylleudslusning og

andre staldteknologier, udstyr til præcisions landbrug

og andet markudstyr med dokumenteret effekt mv.

Der kan fx ses nærmere på vækstkautioner, hvor man

kan drage på tidligere erfaringer, fx i Vækstfonden.

En mere aktiv tilgang kræver operationelle og til-

gængelige værktøjer. Energimærket kan gøres mere

præcist og tilskyndelser til at få det udbredt styrket.

Der er også behov for bedre analytiske metoder, der

løbende monitorerer og analyserer klimaaftrykket af

kundernes lån, investeringer og potentiale i grønne

investeringer.

Første skridt vil være i højere grad at

indsamle allerede tilgængelige data, der kan bruges til

at estimere kundernes klimaaftryk og gøre disse data

tilgængelige for investorer og långivere.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

4. Integrere bæredygtighed

i forretningsmodeller

Finanssektoren vil integrere bæredygtighed i for-

retningsmodeller og processer – både på strategisk

og operationelt niveau. Det vil konkret omfatte:

• Nye Produkter

Penge- og realkreditinstitutterne vil intensivere

arbejdet med at udvikle og tilbyde lån, der an-

sporer ejere af boliger og erhvervsbygninger til at

reducere deres energiforbrug eller omlægning til

energi med lavere CO²-aftryk. Pensionsselskaber,

investeringsfonde og kapitalforvaltere vil i højere

grad tilbyde produkter, der er målrettet investe-

ringer i bæredygtige aktiviteter. Forsikringssel-

skaber vil gennem udnyttelse af data og andre

forebyggelsestiltag fokusere på forhindring af

skader med et stort klimaaftryk – fx brand, genop-

førelse af bygninger m.v. - samt udvikle og tilbyde

forsikringsprodukter, som i overensstemmelse

med kundernes efterspørgsel og forventninger

understøtter fx grønne valg og genbrugsmateria-

ler ved skadesudbedring.

• Risikohåndtering

Finansielle institutioner er regulatorisk forpligtet

til at øge fokus på risikohåndteringen af aktiver,

som påvirkes negativt af den grønne omstilling

og klimaforandringer. Det kan være følsomhed

over for udsving i energipriser eller værdien af

sikkerhedsstillelse som fx ejendomme som følge

af stigende vandstand. Dertil skal de sørge for at

håndtere transitionsrisici for aktiver, der baserer

sig på fossile brændsler, såkaldt strandede aktiver.

• Uddanne medarbejdere

Til at kunne gå i dialog med kunder om bæredygti-

ge investeringer og til at håndtere de risici, der er

forbundet med investeringerne.

Forebyggelse

af skader er

et område, hvor

forsikringsbranchen

fremover vil have

endnu større fokus

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

5. Forsikring med fokus på skades-

forebyggelse og rådgivning

Den betydelige omstilling af dansk økonomi, der

er nødvendig for at nå reduktionsmålet, kræver

ud over massiv investering og finansiering,

håndtering og deling af risici, der er eller kan

blive forsikringsbare. Danske forsikringsselska-

ber forsikrer i forvejen bygninger, produktions-

anlæg og vindmøller og vil som led i den grønne

omstilling tilbyde forsikringsløsninger til den

nødvendige udbygning af vedvarende energi,

elektrificering af økonomien og deleøkonomiske

forretningsmodeller.

Derudover nødvendiggør udviklingen omfatten-

de klimatilpasningstiltag, mens et generelt øget

fokus på forebyggelse af skader og en udnyttelse

af forsikringsselskabers hyppige kundekontakt til

rådgivning om energirenoveringer kan bidrage til

reduktionsmålet:

• Klimatilpasning

På trods af den indsats, der vil blive gjort for at

overholde reduktionsmålene i Paris-aftalen, vil

forekomsten i Danmark af klimarelaterede ska-

der stige i fremtiden. Forsikringsselskaberne har

stor viden og mange data om, hvor skaderne

sker. Branchen vil gerne sætte disse data mere

i spil, så fx myndigheder og grundejere får et

bedre datagrundlag til at igangsætte skadefore-

byggende foranstaltninger. Det er allerede med

stor succes gennemført med skybrudsskadeda-

ta til kommunerne, men man kan også tænke

det udbredt til bygninger, trafik m.m.

• Øget forebyggelsesindsats

Forebyggelse af skader er et område, hvor for-

sikringsbranchen fremover vil have endnu stør-

re fokus. Flere selskaber har strategiske mål om

aktivt at bevæge sig fra, at forsikring først og

fremmest handler om at yde erstatning ved en

skade til i overvejende grad – ved udnyttelse af

data og andre forebyggelsestiltag – at fokusere

på at forhindre og begrænse skader. Enhver for-

hindret skade reducerer en potentiel udledning

af klimagasser i forbindelse med selve skaden,

oprydning, genopbygning eller genanskaffelse.

Det gælder i særlig grad brandskader, der har et

stort klimaaftryk.

• Udnyttelse af kontaktpunkter

og bygningsfaglig ekspertise

Forsikringsselskaberne har mange naturlige kon-

taktpunkter med kunderne, blandt andet ved ind-

tegning, når forsikringsbehov skal justeres, og ikke

mindst, når kunderne oplever en skade. Hvert år

registreres i omegnen af 500.000 bygningsska-

der og forsikringsselskaberne kan i den forbindelse

være en aktiv medspiller til forandring. Forsik-

ringsselskaberne har omfattende teknisk viden

om bygninger og kan rådgive og hjælpe kunden til

energirenovering i forbindelse med skadesudbe-

dring eller genopbygning. Selskaberne kan også

trække på deres samarbejde med leverandører,

søge om nødvendige tilladelser for kunden og

oplyse om mulige finansierings- og tilskudsmulig-

heder, fx i samarbejde med banker.

For at kunne drage størst mulig fordel af kundekon-

takten og den bygningsmæssige ekspertise er det

imidlertid afgørende, at de regulatoriske rammer

er på plads. Det kræver blandt andet, at man kigger

på reglerne for accessorisk virksomhed, således at

forsikringsselskaberne kan tage fornuftige skridt

i retning af at påtage sig en yderligere rådgiv-

ningsrolle. Regnskabsreglerne bør også ændres,

så forsikringsselskabernes udgifter til forebyggel-

se henregnes som erstatninger og ikke som i dag

driftsomkostninger.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Anbefalinger

til regeringen

Klimapartnerskaberne har anvist mulige veje til opnå en

70 pct.-målsætning for Danmark og har også peget på,

at det skal ske i et internationalt perspektiv med sigte på

klimaudfordringens globale karakter.

Grundkernen i anbefalingerne

fra klimapartnerskabet for

finanssektoren vil være at skabe stabile

langsigtede rammer for den private

sektors aktiviteter og investeringer

Der ligger en betydelig opgave for den private sektor i

at udvikle løsninger, som kan bidrage hertil. Finanssek-

toren har en stor opgave i at medvirke ved finansiering

af disse løsninger. Det er afgørende, at EU’s rammevil-

kår for långivning og investeringer understøtter den

bæredygtige omstilling. Taksonomien for bæredygtige

aktiviteter bør derfor understøtte transformationen

mod mere bæredygtighed, og dokumentationskrav

skal være håndterbare.

En langsigtet grøn omstilling kræver imidlertid også

en betydelig indsats af den offentlige sektor. Grund-

kernen i anbefalingerne fra klimapartnerskabet for

finanssektoren vil være at skabe stabile langsigtede

rammer for den private sektors aktiviteter og inve-

steringer, som kan bidrage til at sikre en tilstrækkelig

udvikling af og efterspørgsel efter nye klimavenlige

løsninger og dermed skabe et marked, der giver til-

strækkelig skala til såvel eksisterende som nye løsnin-

ger. Fire konkrete prioriteter er:

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

1. Langsigtede og forudsigelige rammevilkår

Investeringer i lavemissionsteknologi indebærer

betydelige risici. Det skal særligt ses i sammenhæng

med, at aktiver som vindmøller, industrielle solcel-

leanlæg, varmepumper, biler, el-net og nye anlæg

til produktion af biobrændsler og electrofuels har

levetider, som måles i årtier. Hertil kommer leadtid

på udvikling og bygning af industrielle anlæg.

I forhold til salg af lavemissionsbiler vil det være

vigtigt at få en afklaring af vilkår i forlængelse af

slutrapporten fra kommissionen for grøn omstilling

af personbiler i Danmark.

Omstillingen mod mere energieffektive bygninger

kræver bedre energimærkeordning og tilskyndelser

via BoligJobordningen. Der er behov for finansie-

ringskonstruktioner med EKF, Vækstfonden og Dan-

marks Grønne Investeringsfond. Omstillingen mod

mere bæredygtige landbrugsbedrifter skal under-

støttes med en særlig ordning med fx vækstkaution.

• Reform af afgifter og tilskud tilknyttet energi-

forbrug herunder den samlede bilbeskatning

Det nuværende system er et resultat af knopskyd-

ning over årtier og ikke målrettet en omkostnings-

effektiv grøn omstilling af den danske økonomi.

• Revision af Energimærkeordningen

Energimærket skal gøres mere præcist, og tilskyn-

delser til at få det udbredt skal styrkes.

• Revision af BoligJobordningen

Omstillingen af ejendomme skal understøttes ved

en revision af BoligJobordningen, så håndvær-

kerfradraget kan akkumuleres over en årrække til

større energirenoveringer og udvides, så nedriv-

ning af boliger i energimæssig meget dårlig stand

kan medtages som fradragsberettiget udgift.

Udbredelsen af energimærket vil blive tilskyndet,

hvis udarbejdelse af energimærket er fradragsbe-

rettiget under BoligJobordningen.

• Videreførelse af Energispareordningen

Målrettede støtteordninger kan bidrage til at

accelerere omstillingen i små- og mellemstore

virksomheder. Erfaringer fra de senere år peger

på, at Energispareordningen har været afgørende

for gennemførelsen af en række omstillingsprojek-

ter i produktionsvirksomheder, og ordningen bør

derfor videreføres.

• Udbredelse af kravet om energisyn

Under hensyntagen til administrative byrder ud-

vides kravet om energisyn til små og mellemstore

virksomheder. Ordningen skal differentieres efter

størrelse.

• Finansieringskonstruktion med

Danmarks Grønne Investeringsfond

Der vil være tilfælde, hvor ejendommens vær-

di eller kundens økonomi ikke kan finansiere fx

udskiftning af varmekilde til en varmepumpe. Her

er det nødvendigt med andre finansieringsmodel-

ler. Der foreslås finansieringskonstruktion, hvor

Danmarks Grønne Investeringsfond kan finansiere

selskaber, der tilbyder fuldt finansierede løsninger

til installering af varmepumper i private boliger,

og hvor tilbagebetalingen sker med et beløb, der

rummes inden for besparelsen.

• Finansieringskonstruktion for landbrugs-

bedrifters bæredygtige investeringer

Omstillingen mod mere bæredygtige landbrugs-

bedrifter dækker bredere end energieffektivise-

ringer og elektrificering. Det kan støtte omstillin-

gen mod mere bæredygtige landbrugsbedrifter,

hvis der kan laves en simpel ordning, som under-

støtter landbrugeres finansiering af bæredygtige

tiltag af mindre størrelse, fx investering i gylle-

forsuringsanlæg, hyppig gylleudslusning og andre

staldteknologier, udstyr til præcisions landbrug og

andet markudstyr med dokumenteret effekt mv.

Der skal ses nærmere på vækstkautioner, hvor

man kan drage på tidligere erfaringer i Vækst-

fonden, og der skal ses nærmere på mulighed for

straksafskrivning på bæredygtige investeringer, fx

under 1 mio. kr.

• Bedre muligheder for at detailinvestorer

kan bidrage til finansieringen af

den grønne omstilling

Danskernes indestående på indlånskonti og andre

frie midler kan i højere grad bidrage til den grønne

omstilling uden at gå på kompromis med inve-

storbeskyttelsen. Der skal derfor gennemføres et

review af de regulatoriske rammer for indpakning

af alternative investeringer (AIF, UCITS, MiFID

II osv.) og for bankers mulighed for at mellemfi-

nansiere grønne projekter (regler for accessorisk

virksomhed).

• Bedre regulering af el-net

Den nuværende regulering af Energinet og

distributionsselskaber skaber usikkerhed for, om

den nødvendige udbygning bliver foretaget og

risikerer også, at den bliver unødvendigt dyr. Her

kan OPP-løsninger være relevante, hvor finansie-

ringen og udførelsen foretages af private, mens

ejerskabet af kritisk infrastruktur bevares på

offentlige hænder.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

2. Finansiering af innovation, udvikling

og eksport af lavemissionsløsninger

Der er behov for innovation og udvikling af nye tek-

nologier og nye løsninger til den globale klimaud-

fordring. Succesfulde løsninger udviklet i Danmark

vil kunne afføde grøn vækst i de kommende år.

Konkret anbefaler vi, at regeringen igangsætter

følgende initiativer for høste dette potentiale:

• Udvikling og markedsmodning

af lavemissionsteknologier

Øget brug af offentlige bevillinger og risikovillig

kapital til at finansiere udviklingsprojekter med

potentiale for at reducere globale udledninger,

fx udvikling af e-fuels samt fangst og lagring af

CO²(CCS).

• Understøtte forskning i nye teknologier

Universiteterne har en unik rolle i at finde nye

løsninger for at nå klimamålet. Der er brug for, at

universiteternes bevillinger i højere grad mål-

rettes forskningsområder, der er med til at løse

klimamålet. Samtidig skal viden omsættes til for-

retning. Hvis viden fra universiteterne omsættes i

nye forretningssucceser, kan det bidrage væsent-

ligt til, at det danske samfund oplever et nyt grønt

erhvervseventyr. Det kræver, at det gøres mere

enkelt for iværksættere at overtage ny viden og

nye teknologier fra universiteterne.

• Innovation og iværksætteri

For at skabe vækst og arbejdspladser skal regerin-

gen så i dialog med branchen om, hvordan man i

Danmark gennem forskning og uddannelsessyste-

met, beskatningen og erhvervsfremmesystemet

fremmer en risikovillig investeringskultur og lyst til

at starte virksomheder med nye grønne løsninger.

• Understøtte skalering og eksport

Øget brug af midler fra EKF til at styrke eksport-

potentialet i teknologiudvikling og hermed tilføje

den nødvendige skala, der skal til for at gøre pro-

jekterne rentable.

3. Standardisering, digitalisering og adgang til data

For at kunne finansiere den grønne omstilling er

det afgørende, at den finansielle sektor har nem

og billig adgang til standardiserede og digitale data

om de virksomheder, husholdninger m.m., som har

brug for finansiering. Og at disse data er aligned

med de kommende EU-regler om rapportering for

den finansielle sektor.

Behovet for at kunne rapportere ensartet om

klima- og andre kriterier for bæredygtig udvikling

er globalt, og det er helt aktuelt en af de store

dagsordener på World Economic Forums topmø-

de i Davos, ligesom det er et væsentligt element

i EU’s grønne pagt fra december 2019, som bl.a.

indeholder en revision af reglerne for ikke-finansiel

rapportering med henblik på at øge sammenlig-

nelighed og få en højere grad af standardisering af

rapporteringen mellem landene. Adgang til data

som katalysator for vækst og udvikling er ligeledes

omdrejningspunktet for Kommissionens nyligt

offentliggjorte datastrategi.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at bæredygtig-

hed er mere end klima og miljø, så der skal også

være fokus på sociale og ledelsesmæssige forhold

ved vurdering af bæredygtighed.

Konkret anbefaler vi, at regeringen vil fokusere på

følgende områder:

• Krav om måling af virksomheders CO²-aftryk

Tage initiativ til at udvikle branchespecifikke

standardiserede nøgletal for bl.a. CO²-regnskab

under hensyntagen til den administrative byrde

forbundet hermed.

• Bidrage til udvikling af

rapporteringsstandarder

Bidrage proaktivt til det igangværende europæ-

iske arbejde med at udvikle – ideelt set – globale

standarder for rapportering inden for klima og

bæredygtighed.

• Etablering af et fælles EU-dataregister

Arbejde for at etablere et fælles EU-dataregister

med standardiserede og digitaliserede data om

klima og miljø, sociale og ledelsesmæssige for-

hold (såkaldte ESG-data), som er frit tilgængelige

for alle.

• Styrke certificeringen for energirådgivere

For at imødekomme det stigende behov for

uafhængige energi- og klimarådgivere, der kan

rådgive om og udarbejde konsekvensberegninger

af konkrete projekter for den enkelte virksom-

hed. Energirådgivernes afrapporteringer og

dokumentation bør samtidig standardiseres i

videst muligt omfang, så banker og investorer får

et bedre og mere objektivt grundlag for at stille

finansiering til rådighed.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

For at kunne finansiere

den grønne omstilling

er det afgørende, at den

finansielle sektor har nem og

billig adgang til standardi-

serede og digitale data

A++

4. Den offentlige sektors rolle

Det offentlige udgør en meget betydelig del af den

samlede økonomi med ansvar for bl.a. kollektiv

transport, ejerskab af en stor del af forsyningssek-

toren samt en stor del af den samlede bygnings-

masse. Den offentlige sektor har derfor betydelige

muligheder for – både direkte som indkøber og

bygherre og indirekte som signalgiver – at styrke

den grønne omstilling i Danmark.

Det finansielle partnerskab ser betydelige mulighe-

der for at indgå i et styrket privat-offentligt samar-

bejde på disse områder og har følgende konkrete

anbefalinger:

• Offentlige bygninger og anlæg

Den offentlige sektor bør både som lejer og

bygherre stille krav om certificeret og energief-

fektivt byggeri. Ved større anlægsarbejder skal

der være fokus på livscyklusbetragtninger samt

anvendelse af de mest klimavenlige materialer.

Såkaldt ESCO-finansiering kan også blive relevant,

hvor en privat aktør gratis foretager en energibe-

sparende investering for en offentlig myndighed,

men til gengæld modtager den løbende bespa-

relse på el-regningen. Hermed kan den private

sektor permanent eller i en årrække få en rolle

som driftspartner med sigte på lavere samlede

omkostninger, herunder til energi.

• Offentlig budgetstyring og indkøb

En reform af den offentlige økonomistyring fra

udgifts- til omkostningsstyring med fokus på total-

økonomiske løsninger for at styrke tilskyndelser til

energieffektiviseringer. Staten og Kommunernes

Indkøbsservice (SKI) skal fastlægge en indkøbs-

politik, som understøtter den grønne omstilling

gennem klimavenlige indkøb af varer og tjeneste-

ydelser.

• Udbud af kollektiv transport

Ligesom i den private sektor kræver 70 pct.-mål-

sætningen en elektrificering af den kollektive tra-

fik. Her kan OPP-løsninger være relevante, hvor

finansieringen og udførelsen foretages af private,

mens kontrollen bevares på offentlige hænder.

• Deling af offentlige data

For at kunne finansiere den grønne omstilling er

det afgørende, at den finansielle sektor har nem

og billig adgang til standardiserede og digitale

data om de virksomheder, husholdninger m.m.,

som har brug for finansiering, fx oplysninger om

ejendommes energimæssige stand. Det gælder

også data fra det offentlige. Adgangen til at dele

offentlige data skal derfor styrkes.

Køreplan for ﬁnanssektorens klimapartnerskab

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

For skibe og fly gælder, at det kun er forbrug til indenrigstransport, som indgår i den nationale danske 70 pct. målsætning

Afgrænsning af brancher i opdeling på klimapartnerskaber indebærer, at nogle datacentraler indgår under det finansielle klimapartnerskab

og andre under klimapartnerskabet for service, hvilket der ikke er taget højde for her.

Se også Principle 3 i “Principles of Responsible Banking”

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne