KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 328
Offentligt

Handel

Indhold

Forord

Præambel: Vi står sammen om klimamål gennem grøn vækst

Situationen – hvor står handelsbranchen i dag?

Vision

Opsummering af partnerskabets vigtigste anbefalinger

De fem spors CO

-reduktioner

Madspild

Tekstiler

Forbrugerkommunikation

Klimaansvarlige værdikæder og sourcing

Emballage

Cirkulær økonomi

Grønne og klimarigtige offentlige indkøb

Energioptimering i handelsbranchen

Grønnere transport i handelen

Appendix

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Forord

Danmark er drevet af godt købmand-

skab. Historisk og aktuelt er vi en

stærk handelsnation. Det er afgørende

for vores velfærd og velstand. Den

styrkeposition skal Danmark fortsætte

med at udvikle.

Nu har regeringen stillet handels-

branchen en relevant og væsentlig

udfordring: Hvordan kan I bidrage til at

reducere klimabelastningen?

Heldigvis er vi vant til at tilpasse

os og gribe nye muligheder, og det vil

vi også gøre med klimaudfordringen.

Handelsbranchens nye mål er at påvirke

danskernes forbrug af varer, så det år for

år frem mod 2030 påfører miljøet den

globalt set lavest mulige klimabelast-

ning, og at danske forbrugere og kunder

får nye indsigter i bæredygtigt forbrug

og handler derefter.

Handelsbranchen er en dynamisk og

international branche. Det skal bruges

til at finde nye klimavenlige løsninger og

produkter – ligesom vi kan skubbe gode

danske klimaløsninger og produkter ud

i verden.

Udgangspunktet for arbejdet i

klimapartnerskabet har været, at

handelsbranchen i høj grad består af

små og mellemstore virksomheder, og

denne rapport afspejler, at alle skal

være en del af den fælles indsats, der er

nødvendig for, at vi lykkes med at skabe

et klimavenligt samfund.

Jeg vil gerne sige tak til mine udvalgs-

formænd Signe Frese, Jens Obel, Rune

Jungberg Pedersen og Carsten Wandorf

for et meget godt samarbejde og god

sparring. Det samme skal særligt

lyde til de mange – 165 personer, 49

virksomheder, 28 organisationer og 6

myndigheder – der har afsat tid og

ressourcer til at bidrage til denne

rapport. Alle deltagere i klimapartner-

skabet har gået ambitiøst til opgaven,

og det har været imponerende at se så

mange dygtige mennesker arbejde så

dedikeret på at skabe et fælles bud på

hvilke tiltag og anbefalinger, der skal

sættes i værk.

Rapporten viser, at der er oplagte mu-

ligheder for at opnå reelle og markante

-reduktioner, hvis der er vilje til at

ændre på rammevilkårene og træffe

modige beslutninger – både blandt

politikerne og i erhvervslivet.

God læselyst!

Michael Løve,

Formand for klimapartnerskabet

for Handel

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Præambel:

Vi står sammen om klimamål

gennem grøn vækst

Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at løse en både svær og vigtig opgave: Nemlig på

en og samme tid at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser som vil kunne bidrage

til at nå målet om at reducere Danmarks CO

-udledning med 70 procent i 2030 og gøre Danmark til et

foregangsland for resten af verden.

Vi er gået til opgaven med det

udgangspunkt, at vi på samme tid

skal gøre Danmark og danskerne

rigere – og verden mere bæredygtig.

Hvis vi skal nå målet, vil det kræve

store investeringer. Både i den en-

kelte virksomhed – og fra samfundet.

Derfor skal bæredygtighed og vækst

følges ad. Og derfor skal vi som

samfund være klar til at prioritere

investeringer i klima. I dansk er-

hvervsliv er vi klar til at løfte vores

del af opgaven i et tæt partnerskab

med regeringen og Folketinget – og

resten af samfundet.

Fremtidig økonomisk vækst er

forudsætningen for, at vi har råd

til at løse klimaudfordringerne på

en måde, hvor vi samtidig har et

godt og velfungerende samfund.

Det kræver, at vi sikrer Danmarks

konkurrenceevne og skaber vækst og

nye job, samtidig med at vi omsætter

klimaambition til handling.

Klimaudfordringen er global. Vi

skal nå vores nationale mål uden at

skubbe aktiviteter ud af landet. Vi

skal lave en reel grøn omstilling af

vores samfund, som målbart redu-

cerer udledningen af klimagasser

globalt set – og det skal ske ved

udvikling og ikke afvikling. Med vores

indsats som inspiration til handling

skal vi arbejde internationalt i regi af

blandt andet FN og EU for at sikre

fald i de globale emissioner og for

at øge udviklingen af grønne danske

løsninger, som vi kan eksportere til

resten af verden.

I de 13 klimapartnerskaber står

vi sammen om at bidrage til, at

Danmark lever op til de politiske

målsætninger.

Vi ser frem til, at forslagene bæres

videre over i en konkret samlet klima-

handlingsplan, der skal indeholde to

klare mål. At bidrage til at løse klima-

udfordringen herhjemme og globalt

og samtidig sikre et stærkt erhvervsliv,

flere danske arbejdspladser og et

mere velstående samfund.

Forslagene fra de 13 klimapartner-

skaber er af gode grunde ikke tænkt

sammen, og mange forslag går

på tværs af sektorer og brancher.

Næste skridt er derfor en samlet

klimaplan. Her er det helt afgørende,

at den samlede klimaplan redegør

for konsekvenserne af hvert enkelt

initiativ - og at planen som helhed

sikrer, at den grønne omstilling går

hånd i hånd med fortsat vækst og

velstand i Danmark.

Vi håber, at alle vores forslag læses

i den ånd og sammenhæng, som vi

her har beskrevet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Situationen

Situationen – hvor står

handelsbranchen i dag?

Opgaven er klar: Hvordan kan handlen

mulighed for at bidrage ved at gøre en

millioner ton CO

ækvivalenter målt

bidrage til en reduktion af Danmarks

på sektorens direkte udledninger. I

indsats ud fra eget ståsted.

udledning af drivhusgasser på 70

perioden fra 1990 til 2017 er handlens

Handelssektoren har i dag et stærkt

procent i 2030?

udledninger faldet fra 0,43 til 0,14

udgangspunkt i forhold til den grønne

Handelsbranchen består af 34.250

millioner ton CO

omstilling, både

ækvivalenter, hvilket

detail- og engrosvirksomheder med

fordi den direkte

svarer til en reduktion

300.000 fuldtidsbeskæftigede.

udledning fra

på 70 procent.

Branchen har ikke et stort direkte

handlen er relativ

Beregninger fra

-aftryk, men har til gengæld et stort

lav sammenlignet

potentiale i at påvirke såvel det danske

erhvervstænketanken

med andre

som det globale

Axcelfuture viser, at

klimaaftryk gennem

Danmark i 2015 havde

af handelsvirksom-

den internationale

et officielt drivhusgas-

hederne mener, at

klimadagsordenen

varehandel og ved

udslip på 49 millioner

giver dem nye

direkte påvirkning

ton CO

, hvis man kun

Handels-

forretnings-

ser på varer og tjene-

af forbrugernes

sektoren udgør cirka

muligheder

ster. Men tager man

adfærd og køb. Hver

højde for aftrykket fra

dag håndterer den

de varer og tjenester,

danske handels-

af dansk økonomi

som eksporteres og

branche millioner af

og skaber hver 7.

importeres fra andre

varer til forbrugere

private arbejdsplads

lande, stiger tallet til 71 millioner ton

og virksomheder i en

sektorer, men også

i Danmark

. Det skyldes blandt andet, at

værdikæde, handels-

fordi der allerede er

Danmark importerer CO

-tunge varer

branchen kan påvirke

igangsat en række

som tekstiler.

med klimavenlige

initiativer, der har

CONCITO anslår, at hver dansker i

varer. Handlen består

reduceret udlednin-

gennemsnit udleder 17 ton CO

om året.

af mange forskellige typer virksomheder gen, for eksempel energieffektiviserin-

både i forhold til sortiment, markeder

ger, udskiftning af belysning og køl/frys. Hver dansker udleder i gennemsnit 3

ton CO

årligt fra forbrug af fødevarer

og ikke mindst størrelse. Derfor har

Sammenligner vi handlen med de

og 4 ton CO

fra forbrug af nonfood

det været vigtigt for partnerskabet at

øvrige sektorer (se næste side) fremgår

(”ting og sager”, som eksempelvis

favne bredt, så alle virksomheder har

det, at handlen i 2017 blot udledte 0,14

tøj, møbler, elektronik etc.). Hvis den

globale temperaturstigning skal holdes

under to grader, som er Paris-aftalens

målsætning, skal hver verdensborger

maksimalt udlede 2,5 ton CO

om året.

Der er derfor behov for, at alle bidrager

Nøgletal for handelsbranchen 2018

til reduktion, for at målet nås.

En ny klimaundersøgelse blandt han-

Bruttoværditilvækst i engros og detailhandel

224,5 mia. kr.

delsvirksomhederne i Dansk Erhverv,

Andel af dansk økonomi

11,5%

Dansk Industri Handel og Dansk Mode

& Textil viser, at handelsvirksomhe-

Andel af eksport

21%

derne allerede er dybt optaget af at

Andel af virksomheder

12%

håndtere klimaudfordringerne. Hver

Andel af privatansatte

19%

femte handelsvirksomhed vurderer,

at klimadagsordenen i høj grad giver

Andel af uddannelsesaftaler

12,8%

nye forretningsmuligheder, og over

halvdelen mener, det sker i høj eller i

Samlet CO

-aftryk

0,14 mio. ton CO

nogen grad.

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs beregninger

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Oversigt over udledninger per sektorpartnerskab

Handel

Handelens egen CO

udledning er meget lille

MIO. TON CO

ÆKVIVALENTER I 2017

Fødevare- og landbrugssektoren

Energi- og forsyningssektoren

Landtransport

Energitung industri

Produktionsvirksomhed

Affald, vand og cirkulær økonomi

Det blå Danmark

Bygge- og anlægssektoren

Service, it og rådgivning

Handel

Luftfart

Life science og biotek

Finanssektoren

1,44

1,27

0,82

0,42

0,22

0,14

0,09

0,05

0,01

3,12

4,38

11,63

12,29

Kilde: Energistyrelsens

opgørelse af faktiske CO

udledninger fra den årlige

energistatistik.

Handlens historiske CO

-udledning

Handelen har allerede reduceret CO

med 70 procent

MIO. TON CO

ÆKVIVALENTER

0,45

0,40

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

70% reduktion

Energistyrelsens opgørelse

af faktiske CO

-udledninger

fra den årlige energista-

tistik.

Handelen ser forretningsmuligheder i reduktion af klimaaftryk

I hvilket omfang giver klimadagsordenen din virksomhed nye forretningsmuligheder?

(for eksempel i forhold til produktudvikling, innovation, design, materialevalg eller produktsortiment).

Alle

19%

35%

24%

17%

Engroshandel

17%

34%

26%

18%

Detailhandel

22%

37%

19%

16%

10%

I høj grad

20%

30%

I nogen grad

40%

50%

60%

70%

Slet ikke

80%

90%

Ved ikke

100%

I mindre grad

Kilde: Klimapartnerskabet

for Handel.

Anm: n = 422. Undersøgelsen

baserer sig på svar fra detail-

og engrosvirksomheder, som

er medlem af enten Dansk

Erhverv, Dansk Industri eller

Dansk Mode & Textil.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Vision

Vores vision i klimapartnerskabet for

Handel er at gøre forbruget af varer mere

bæredygtigt.

Ser man på den udledning, som stam-

mer direkte fra handelssektoren, så har

sektoren allerede nået 70 procent målet,

da sektoren siden 1990 har nedbragt

udledningen fra 0,43 til 0,14 millioner

ton. Sektoren har dog et signifikant

potentiale for at bidrage yderligere gennem

nedbringelse af CO

-udledningen fra de

varer, vi handler med.

Handelssektorens mål er således at

påvirke danskernes forbrug af varer,

så det år for år frem mod 2030 påfører

miljøet den lavest mulige klimabelast-

ning globalt set, og samtidig arbejder vi

for, at danske forbrugere og kunder får

nye indsigter i bæredygtigt forbrug og

handler derefter. Målet er at skabe en

reel adfærdsændring og dermed også en

reel effekt på klimaet.

Det betyder kort fortalt, at vi skal

gøre en forretning ud af at skabe en

bæredygtig efterspørgsel på varer, hvor

den afledte CO

-udledning fra både

produktion, distribution, handel og

genanvendelse reduceres løbende frem

mod 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Opsummering af

partnerskabets vigtigste

anbefalinger

Handelsbranchen påvirker klimabelast-

ningen gennem alt det, vi handler med,

og klimapartnerskabet for Handel har

derfor identificeret tre overordnede

anbefalinger, som er blevet uddybet i

fem udvalg:

❶

Markant forbedret klimaoplysning

❷

❸

blandt de danske forbrugere

Markant forbedret og effektiviseret

genanvendelse af affald

Positive økonomiske incitamenter

til mere klimarigtig adfærd og et

servicetjek af lovgivningen, så den

understøtter indsatsen

Udvalgsstruktur med hver sin formand

Klimapartnerskabet for Handel har fokus på fem emner i hvert sit udvalg

I den efterfølgende rapport findes en

uddybning af udvalgenes emner, og

partnerskabets forslag til indsatser og

anbefalinger er kort skitseret:

nemmere og mere fristende at gøre sit

forbrug mere klimavenligt. Handels-

sektoren er unikt positioneret til at

hjælpe den udvikling godt på vej.

Handlens egne initiativer:

Etablering af et partnerskab for fælles

klimaengagement, -oplysning og -ad-

færdsindsats

Fælles tiltag for handlen og regeringen.

Sektoren vil tage initiativ til at etablere

et offentlig-privat partnerskab for klima-

engagement, der skal sikre enslydende

og vedvarende klima-kommunikation til

forbrugerne med høj troværdighed.

❶

Markant forbedret

klimaoplysning blandt de

danske forbrugere

Vejen til et mere ansvarligt forbrug af

dagligvarer går ikke gennem løftede

pegefingre og fjernelse af valgmulig-

heder hos forbrugerne. Vi skal sikre

markant forbedret klimaoplysning hos

forbrugerne – og så skal det være

Tilslutning fra handlen til målsætningen

om at madspildet som minimum er

halveret i 2030 og visionen om at intet

mad bortskaffes uden udnyttelse af dets

ressourcer i 2035

Klimapartnerskabet for Handel har en

vision om, at ingen fødevarer må ende

i skraldespanden, hvis de kunne have

været spist, eller hvis næringsstofferne

kunne have været anvendt på anden

vis. I Danmark er målet at halvere

madspildet i 2030 blandt andet gennem

det frivillige initiativ ”Danmark mod

Madspild”.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Opbakning til en national klimauge

Handlen bakker bredt op om mindre

madspild, mere plantebaseret kost, mere

genbrug, mindre energiforbrug og meget

andet i en national klimauge.

Anbefalinger til regeringen:

Forbedret datagrundlag om produkters

klimapåvirkning

Regeringen bør arbejde aktivt for

offentlig tilgængelig data for viden om

klimaaftryk for de mest almindelige

fødevarer og nonfood produkter. Det

skal være opgjort på en ensartet,

retvisende og troværdig måde. Branchen

vil meget gerne bidrage, men i længden

vil en uafhængig og evidensbaseret

opgørelse ligge bedst hos myndighederne.

Styrk de eksisterende mærkningsord-

ninger af produkter igennem fælles

klimakrav

Branchen ønsker skærpede klimakrav

i de etablerede offentlige mærknings-

ordninger og opfordrer regeringen til

at igangsætte dette arbejde med de

nordiske lande og EU hurtigst muligt.

Der er for nærværende ikke data

og viden nok til at introducere et

decideret klimamærke på fødevarer,

men partnerskabet er positiv overfor, at

mulighederne undersøges.

Videnscenter for ansvarlig import og

klimapåvirkning i leverandørkæden

Små og mellemstore virksomheder har

ikke ressourcerne til at dokumentere

klimaeffekten af deres indkøbs- og

samarbejdsaftaler. De har behov for

hjælp og nemme retningslinjer.

fælles sæt emballageprincipper, som

skal sikre størst mulig genanvendelse.

Disse principper skal implementeres og

bør udbredes til andre brancher blandt

andet nonfood produkter og e-handels-

emballager.

Etablering af Partnerskab for

Bæredygtigt Tøj og Tekstiler

Der er et stort behov for at udvikle en

stærkere forståelse af, hvordan tøj og

tekstiler produceres mere klimavenligt,

samt hvordan vi øger genanvendelsen

fra de nuværende 2 procent. Det

kommer til at kræve stor indsats fra

en samlet branche, videnscentre og

myndigheder, og det arbejde anbefaler

vi samles i et partnerskab.

Anbefalinger til regeringen:

Reform af det danske affaldssystem

Ansvaret for det nuværende affalds-

system ligger hos 98 kommuner,

hvorfor en national ensretning og

optimering ikke er mulig. Regeringen

anbefales at gennemføre en reel reform

af affaldssektoren med det formål at

understøtte den cirkulære økonomi.

Affaldsindsamling og -sortering skal

strømlines nationalt og i en skala, som

tillader investeringer i større og mere

effektive anlæg, der kan håndtere flere

typer affald i en meget høj kvalitet, så vi

opnår gevinsterne ved genanvendelse i

den cirkulære økonomi.

Implementering af producentansvaret

for emballager

Producentansvaret for emballager

skal implementeres på en måde, hvor

økonomiske incitamenter understøtter

en udvikling i markedet af både nye

designløsninger for emballager samt

udvikling af sorterings- og genanvendel-

sesteknologi. Det er netop i krydsfeltet

mellem en god forretning og hensynet

til klimaet, at vi kan skabe en hurtig

forandring.

forkert sammen, så de ikke understøtter

genanvendelse, det offentlige kan

have for stort fokus på pris i stedet for

eksempel hensyn til klima og miljø – og

der kan være barrierer for, at folk ikke

vælger at reparere produkter og tøj, som

er gået i stykker. Der er derfor behov for

et regelcheck i forhold til, at de rette

incitamenter er til stede.

Handlens egne initiativer:

Sektoren er parat til at deltage og bruge

de nødvendige ressourcer på at støtte

regeringen i et arbejde med regelforenk-

ling og et klimatjek af den nuværende

afgiftsstruktur.

Anbefalinger til regeringen:

Det offentlige indkøb som klimamotor

Det offentlige køber ind for 380 milliar-

der kroner om året. Derfor kan offentlige

prioriteringer flytte og skabe markeder

for mere klimavenlige varer. Et konkret

eksempel kan hentes i foodservice,

hvor det offentlige står for 43 procent af

det samlede økologiske forbrug for

foodservicesektoren.

Klimatjek af punktafgifter og indførelse

af reparationsfradrag

Klimapartnerskabet for Handel opfordrer

regeringen til at nedsætte et udvalg,

som kan analysere den klimamæssige

betydning af eksisterende punktafgifter

samt fordele og ulemper ved eventuelle

nye punktafgifter med det formål at

begrænse produktets klimaaftryk.

Regelforenkling i forbindelse med

donation af varer

Det er kompliceret at donere overskuds-

varer i dag, hvilket medfører, at meget

i stedet bliver kasseret. Partnerskabet

anbefaler, at der etableres et tværmini-

sterielt samarbejde, som skal udarbejde

regelforenkling og vejledning i tæt

samarbejde med sektoren.

❷

Markant forbedret

og effektiviseret

genanvendelse af affald

Emballager, brugte tekstiler, kasseret

elektronik, madrester og meget andet fra

handelsbranchen ender i vid udstræk-

ning i forbrændingen, fordi vi ikke er i

stand til effektivt at indsamle, sortere

og genanvende det. Her er både et stort

potentiale for at forbedre klimaet, men

også en mulighed for at skabe nye

forretningsmuligheder.

Handlens egne initiativer:

Etablering og efterlevelse af fælles

emballageprincipper

Producenter og detailhandlen har netop

afsluttet arbejdet med en guide med et

❸

Positive økonomiske incita

menter til mere klimarigtig

adfærd og et servicetjek

af lovgivningen så den

understøtter indsatsen

For at sikre en øget efterspørgsel efter

klimavenlige fødevarer og nonfood

produkter er der en række incitamenter,

der skal i spil og nogle barrierer, der

skal fjernes. Afgifter kan være skruet

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

De fem spors

reduktioner

Datagrundlaget for at beregne handlens

muligheder for at CO

-reduktioner

udover egne bygninger, transport og

lignende er meget begrænsede i dag.

Derfor har partnerskabet haft sparsomme

muligheder for at beregne samlede

effekter af branchens indsats. Dertil

kommer den yderligere kompleksitet, at

når det gælder at påvirke danskernes

forbrug af varer så sker en stor del

af udledningen uden for Danmarks

grænser.

Madspild

Partnerskabets indsatser og anbefalinger

vil medføre følgende reduktioner.

Tekstiler

Partnerskabets indsatser og anbefalinger

vil medføre følgende reduktioner.

Udledningen er fordelt med 20 procent

som direkte udledninger i Danmark

og 80 procent som indirekte udenfor

Danmark. Årsforbruget på 85.000 ton tøj

og tekstiler ER fordelt som 74.800 ton fra

de private husholdninger (88 procent),

Effekt af 50% reduktion af madspildet i Danmark

Ton CO

ækvivalenter

Handel

Andel

Effekt

Danmark

25%

45.978

Globalt

75%

137.934

I alt

100%

183.912

Beregningen bygger på en antagelse af, at effekten er 25 procent i Danmark og 75 procent i

verden.

Kilde: Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in Denmark, samt antagelse foretaget af

Dansk Erhverv.

5.100 ton forbrugt i det offentlige (6

procent) og 5.100 ton forbrugt af private

virksomheder (6 procent).

Klimapotentialet ved at nedbringe

forbruget af tøj og tekstiler

Klimapotentialet for at nedbringe

forbruget på 85.000 ton tøj og tekstiler

om året, eller de CO

reduktioner,

der kan opnås ved at forbrugere og

virksomheder bruger færre tekstiler for

eksempel igennem bedre vaskemetoder,

initiativer der forlænger levetid eller mere

effektiv distribution mellem kunder og

butikker, kan også tage udgangspunkt

i Mistra-rapporten. Her nævnes, at

klimaaftrykket for det svenske tøjforbrug

er omkring 3.3 millioner ton CO

ækvivalenter per år eller 327 kg CO

per

borger. Det svenske forbrug vurderes at

være sammenlignelig med det danske

forbrug. Antallet af borgere i Danmark

er 5.8 millioner i 2019, der hver medfører

en udledning på 327 kg CO

om året og

Effekt af tekstilindsatsen

Partnerskabets indsatser og anbefalinger vil medføre følgende reduktioner

50% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2025

75% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2030

25% Genanvendelse af husholdningstekstiler i 2025

50% Genanvendelse af husholdningstektiler i 2030

10% mindre forbrug af husholdningstektiler i 2025

20% mindre forbrug 2030

Direkte

15.700

23.600

57.600

115.200

38.000

76.000

Indirekte

62.800

94.200

230.400

460.800

152.000

304.000

Samlet

78.500

117.800

288.000

576.000

190.000

380.000

[Beregninger: Dansk Erhverv]

[Note: Udledningen er fordelt med 25% som direkte udledninger i Danmark og 75% som indirekte uden for Danmark.]

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

total 1.9 millioner ton CO

om året.

Forbrugerkommunikation

Partnerskabets indsatser og anbefalin-

ger vil medføre følgende reduktioner.

Klimaansvarlige værdikæder og

sourcing

Partnerskabet har ikke haft mulighed for

at beregne effekter på grund af mangel-

fuldt datagrundlag, fordi effekterne i

værdikæderne ikke er kortlagt. Den

væsentligste barriere for virksomheder-

nes arbejde med klimaansvarlig import

er i langt de fleste tilfælde at beregne

deres CO

udledning i scope 3 – altså

dét udslip der finder sted i forbindelse

med produktionen af de produkter og

services, man indkøber. Det er meget

få virksomheder, som har mulighed

for at fastlægge og offentliggøre deres

scope 3-emission, på trods af at det er

nødvendigt for at få et retvisende billede

af virksomhedens klimapåvirkning. Kun

16 ud af de 100 største danske virksom-

heder oplyser om CO

-udledninger fra

deres underleverandører (scope 3).

Emballager

Partnerskabet har ikke kunnet beregne

-effekterne ved en udvikling af mere

klimavenlige emballager og forbedret

genanvendelsessystemer. Dette skyldes,

at der mangler grundlæggende data for

andelen af emballager i affaldsstrøm-

men. Affaldsdatastatikken har ikke et

fokus på varegrupper, men et fokus på

materialetyper.

Anbefalingerne om emballage vil dog

sikre betydelige CO

-reduktion. Følges

forslagene, vil råstofindvindingen og den

første bearbejdning af råstofferne, som

står for hovedparten af emballagernes

-bidrag, helt undgås.

Effekt af 15% reduktion i forbruget af animalske fødevarer

i Danmark

Ton CO

ækvivalenter

Handel

Effekt

Indirekte effekt

Danmark

Globalt

760.000

46.000

Beregningen bygger på en antagelse af, at effekten er 0 procent i Danmark og 100 procent i verden.

Kilde: Copenhagen Economics, samt antagelse foretaget af Dansk Erhverv

Det har ikke været muligt at regne på generelle ændringer af forbruget, som kan indebære ændring fra fx

oksekød til grisekød og fra fx gris til plantebaserede fødevarer og fra fx grøntsager indført pr. fly til mere

klimavenlig transport eller helt andre fødevarer. Derfor er denne beregning blot udført på en reduktion

af animalske fødevarer, hvilket er for simpelt, da forbrugsmønstret bl.a. også skal påvirkes inden for de

animalske produktkategorier.

Effekt af udnyttelse af overskudsvame i halvdelen af

dagligvarebutikkerne i Danmark

Dagligvarehandel

reduktion i ton

Reduceret biomasse forbrug i ton

Danmark

199.000

618.000

Beregningen bygger på en antagelse af, at effekten er 0 procent i Danmark og 100 procent i verden.

Kilde: Copenhagen Economics, samt antagelse foretaget af Dansk Erhverv

Øvrige emner

Effekt af øget brug af overskudsvarme

Partnerskabets indsatser og anbefalinger

vil medføre følgende reduktioner.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Madspild

Baggrund

På verdensplan udgør spild af fødevarer

cirka en tredjedel af alle varer produceret

til konsum,

hvilket svarer til cirka 8

procent af verdens samlede CO

udled-

ning.

Udfordringerne med madspild og

fødevaretab vedrører alle verdens lande,

men løsningerne til reduktion af madspild

er meget forskellige afhængigt af, hvor i

verden man befinder sig. I Danmark og

i mange andre industrialiserede lande

sker det største madspild hjemme i

husholdningerne, mens det i mindre

udviklede lande sker langt tidligere i

værdikæden.

I Danmark udgør spildet af fødevarer

cirka 700.000 ton per år,

hvilket svarer

til cirka 3,8 procent af landets samlede

udledning.

Ifølge Miljøstyrelsen

er der et årligt besparelsespotentiale

på 367.825 ton CO

ækvivalenter ved at

fjerne al madspild i detail- og engros-

sektoren i Danmark.

Det er dog vigtigt

at have for øje, at den CO

besparelse,

der opnås ved at fjerne madspildet i

Danmark, har effekt på både nationalt

og globalt plan afhængigt af blandt

andet fødevarekategori og eksportin-

tensitet. Spildet af fødevarer er fordelt i

hele værdikæden fra landbrug til

forbruger (se tabel 1). Jo længere, en

fødevare er kommet i værdikæden, desto

flere ressourcer er den blevet tilført i form

af vand, sprøjtemidler, energi, transport

med videre – alle sammen ressourcer der

spildes, når maden smides ud.

Danske handelsvirksomheder har i

mange år allerede arbejdet aktivt for at

forebygge og reducere madspild. Blandt

andet ved at optimere deres vareflow,

ved at sænke prisen på fødevarer tæt på

udløb og ved at donere overskydende

varer til organisationer, der indsamler og

videredistribuerer overskudsfødevarer.

Desuden sendes en stor del af de

fødevarer med overskreden holdbarhed

allerede i dag til dyrefoder og produk-

tionen af biogas. Men branchen er ikke

i mål, og der er stadig et potentiale i at

nedbringe madspildet. Mindre madspild

i detail- og engrosbranchen er derfor et

oplagt område at sætte ind, hvis vi vil

bidrage positivt til vores klima, miljø og

jordens begrænsede ressourcer. Derfor

har klimapartnerskabet for Handel valgt

forebyggelse og reduktion af madspild

som et indsatsområde.

Hvis et ambitiøst mål om forebyggelse

og reduktion af madspild skal indfries,

har branchen dog også brug for regerin-

gens hjælp.

I dag oplever mange fødevarevirksom-

heder en række lovgivningsmæssige

benspænd, som gør det svært for dem at

mindske madspildet yderligere, fordi det

både er dyrt og administrativt besværligt

at overholde reglerne, hvor nogle af dem

er fra en tid, hvor der ikke var fokus på

madspild.

Samtidigt efterlyses der mere målrettet

vejledning om alt lige fra regler om

fødevaresikkerhed og sporbarhed til

afgifter og moms, som giver alle relevante

aktører konkret viden om håndtering og

overholdelse af reglerne, så vi sikrer en

fortsat høj fødevaresikkerhed.

Der er også behov for økonomisk

støtte til forskning, innovation og

digitale løsninger, som kan bidrage til at

forebygge madspild, ligesom de mange

frivillige kræfter og organisationer har

brug for midler, så de kan sikre en mere

stabil drift i hele landet.

Definitioner af madspild

FN og EU arbejder begge med food

waste, som direkte oversat til dansk

er madaffald. Det betyder, at når der

tales om reduktion af madaffald, er det

madaffald inklusiv madspild. Defini-

tionen anvendes, fordi der globalt er

store kulturelle forskelle på, hvad der er

spiseligt, og hvad der ikke er. I Danmark

fokuserer vi på madspild, det vil sige

spild af fødevarer egnet til konsum.

Madspild kan altså defineres på flere

måder. Både i forhold til en afgrænsning

af, hvornår visse dele af en fødevare går

til spilde, og hvornår fødevaredele er

uspiselige og derfor uundgåeligt ender

som affald (for eksempel æggeskaller),

men også i forhold til hvornår en føde-

vare betragtes som spildt, og hvornår

den bliver genbrugt som en ressource.

FN’s Miljøprogram og Miljøorganisation,

UNEP, har udviklet et hierarki over

madspild og fødevaretab, som giver

et overblik over fødevarers potentielle

Klimapartnerskabet for

Handel opfordrer til, at

branchen tilslutter sig en

fælles målsætning om, at

madspildet som minimum

er halveret i Danmark i

2030, og en vision om, at

ingen mad bortskaffes

uden udnyttelse af dets

ressourcer i 2035

Vision

Fordelingen af madspild i Danmark

Sektor

Ton per år

260.000

163.000

133.000

100.000

60.000

1 Global Food Losses and Food Waste, Food and

Agriculture Organization of the United Nations (FAO),

2011

2 Beregnet af den amerikanske tænketank World

Resources Institute på baggrund af FAO’s tal

3 Miljøministeriet (2015), Regeringens strategi for

affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”

4 Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in

Denmark

5 Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in

Denmark

6 Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in

Denmark

Husholdninger

Detailhandlen

Procesindustri

Primær produktion

Restauration og foodservice

Tabel 1: Fordelingen af madspild i Danmark på sektorer

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Figur 1

for madspild, det er vigtigt, at der samles

bred opbakning til forbrugeroplysning og

en national madspildsuge, ligesom det

er vigtigt, at madspild og klimavenligt

forbrug bliver en del af handelsuddannel-

serne.

Blandt anbefalingerne til regeringen er

partnerskabet enige om, at det er særlig

vigtigt med servicetjek af lovgivningen,

regelforenklinger og bedre vejledning

vedrørende donation af fødevarer, da

de komplicerede regler afholder mange

virksomheder fra at donere, ligesom det

slider unødigt på de organisationer, som

modtager donationer. Partnerskabet pe-

ger på, at Fødevarestyrelsens vurderinger

af tilbagetrækninger og tilbagekaldelser

bliver mere risikobaserede. Derudover er

der enighed om, at det er nødvendigt med

en statslig finansieringspulje dedikeret

til at forebygge og reducere madspild,

herunder udvikling af digitale løsninger.

Slutteligt peger partnerskabet på behovet

for en national madspildsuge, som

handlen vil være med til at udbrede, da

madspildet er størst hos forbrugerne.

Partnerskabets

prioriterede indsatser

og anbefalinger ved-

rørende madspild

Handlens egne initiativer

•

Tilslutning fra handlen til

målsætningen om at madspildet

som minimum er halveret i 2030

og visionen om at ingen mad

bortskaffes uden udnyttelse af dets

ressourcer i 2035.

Opbakning til en national

madspildsuge og styrket

forbrugeroplysning generelt.

Madspild og klimavenligt

forbrug som en del af

handelsuddannelserne.

skæbne, og hvilke der er at foretrække,

jævnfør figur 1. Hierarkiet kan for

eksempel anvendes ved udvikling af en

strategi for forebyggelse af madspild

for at få en bedre forståelse for, hvor

madspildet kan ende, og hvad det også

kan bruges til, hvis det primære formål

ikke kan opfyldes.

Anbefalingerne vedrørende madspild i

klimapartnerskabet for Handel følger

UNEP’s hierarki over foretrukne løsninger

for madspild og fødevaretab, da det er

branchens altoverskyggende mål og

mest foretrukne løsning at forebygge

madspild, mens genvinding og bortskaf-

felse er den mindst foretrukne løsning.

Emner, initiativer og anbefalinger

For at hjælpe danske virksomheder og

forbrugere til mindst muligt madspild

foreslår klimapartnerskabet for Handel

en række initiativer og anbefalinger

under i alt 4 emner:

• handlens egne initiativer

• servicetjek af regler og myndigheder-

nes praksis

• bedre muligheder for reduktion af

madspild via donation

• samarbejder i værdikæden.

Der er i alt 21 konkrete initiativer eller

anbefalinger. Nogle af dem er initiativer

som handlen selv kan igangsætte, mens

andre er anbefalinger til regeringen. De

beskrives i det følgende.

Blandt handlens egne tiltag er det især

vigtigt med stor tilslutning til visionen,

der indeholder konkrete reduktionsmål

•

Anbefalinger til regeringen:

•

Regelforenkling og mere vejledning

i forbindelse med donation af

fødevarer.

Mere risikobaserede

tilbagetrækninger og

tilbagekaldelser.

Oprettelse af national

madspildspulje, der understøtter

innovation, som forebygger og

reducerer madspild.

Indførsel af national madspildsuge.

7 Oversat til dansk fra: UNEP(2014), Prevention and reduction of food and drink waste in businesses and households –

Guidance for governments, local authorities, businesses and other organisations, Version 1.0

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Handlens egne initiativer

Tilslutning til vision og konkret

reduktionsmål for madspild

drives i dag af Tænketank om Forebyg-

gelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\

THIRD under Miljø- og Fødevaremini-

steriet.

Styrket forbrugeroplysning

Selvom mange danskere har haft

fokus på at reducere deres madspild

gennem de seneste år, er der stadig

undersøgelser, der peger på, at de har

brug for yderligere hjælp og inspiration,

for eksempel omkring højtider, hvor der

er tradition for at servere store mængder

mad, men også i hverdagssituationer er

der plads til forbedring. Praktiske anvis-

ninger om anvendelse af hele fødevaren,

for eksempel stokken på en broccoli,

samt oplysninger om korrekt opbevaring

i forhold til optimal holdbarhed og gode

råd om brugen af rester i nye retter vil

alt sammen hjælpe husholdningerne til

at reducere deres madspild.

Partnerskabet anbefaler, at handlen

engagerer sig yderligere i at hjælpe

forbrugerne med gode råd, tips og tricks

til reduktion af madspild eller ved at

nudge forbrugerne i den rigtige retning.

Anbefalinger og hjælp kan for eksempel

gives på fødevarernes emballage,

butikkens hyldeforkanter, plakater,

pjecer, opskrifter og online kommunikation.

Dette anbefales også af EU’s Platform

for Fødevaretab og Madspild, som kom

med deres anbefalinger i december

2019.

Madspild og klimavenligt

forbrug som en del af (handels)

uddannelserne

Det kan give stor værdi at indtænke

bæredygtighed i dagens uddannelser –

både i forhold til branding, fremtidig

rekruttering og reel impact. Det er

blandt de unge, at der er flest klima-

bevidste forbrugere, og uddannelser

med fokus på klimaet forventes derfor

at blive de mest attraktive for dem. Mad-

spild og klimavenligt forbrug skal gøres

til en del af handelsuddannelserne og

øvrige uddannelser, hvor håndtering af

fødevarer i detail- og engrossektoren

indgår. Det kunne for eksempel være

butiksuddannelsen, uddannelsen til

gourmetslagter eller bager- og konditor-

uddannelserne.

Klimapartnerskabet for Handel har en

vision om, at ingen fødevarer må ende

i skraldespanden, hvis de kunne have

været spist, eller hvis næringsstofferne

kunne have været anvendt på anden

vis. Der foregår allerede et stort arbejde

for at måle og reducere madspild og

fødevaretab på både nationalt og

internationalt plan. For eksempel har

FN’s verdensmål 12.3 en ambition om

en halvering af det globale madspild per

indbygger frem mod 2030. Denne ambi-

tion har EU-kommissionen taget til sig,

og i EU’s affaldsdirektiv er der krav om,

at medlemslandene skal indrapportere

udviklingen for madaffald for alle led i

værdikæden.

Partnerskabet anbefaler derfor, at

detail- og engroshandlen vil være med til

at opfylde visionen om, at madspildet

som minimum er halveret i Danmark i

2030, og at ingen fødevarer bortskaffes

uden udnyttelse af dets ressourcer i

2035. Det vil sige, at det madspild der

ikke kan forebygges, som minimum

recirkuleres, jævnfør figur 1 på side 14.

En halvering af madspildet i detail- og

engrossektoren vil alene resultere i en

årlig besparelse på 183.913 ton CO

ækvivalenter.

Ambitionsniveauet for

virksomhedernes reduktionsmål bør

differentieres. Det vil sige, at det bør

være frivilligt at tilslutte sig visionens

reduktionsmål for mindre virksomheder,

men det er altafgørende, at der også

måles på nationalt niveau for eksempel

ved måling af affaldsmængderne, der

sendes til forbrænding. På denne måde

sikres det, at madspildet reduceres

totalt i Danmark – og ikke bare flyttes

frem eller tilbage i værdikæden. Sank-

tioner af enkeltstående virksomheder,

som man blandt andet har indført i

Frankrig, medfører bare at madspild

flyttes rundt i værdikæden og kan derfor

ikke anbefales. Derudover er det vigtigt,

at målet følger realistiske baselines og

anerkendte målemetoder.

I Danmark har det frivillige initiativ

”Danmark mod Madspild”, hvor indtil

videre 15 virksomheder er med, som mål

at halvere madspildet i 2030. Initiativet

Partnerskabet anbefaler, at madspild

og bæredygtigt forbrug tages op af

parterne i de faglige udvalg for handlens

faguddannelser. Udover at handlen kan

gennemgå egne uddannelser, anbefales

det helt generelt, at regeringen fokuserer

på undervisning og oplysning vedrørende

madspild gennem hele det danske

uddannelsessystem. Dette anbefales

også af tænketanken ONE\THIRD.

Kortlægning af muligheder for

videre forarbejdning af fødevarer

tæt på udløb

Der er et fortsat uudnyttet potentiale i

mere forarbejdning af fødevarer tæt på

udløb internt i virksomheden, for ek-

sempel er der behov for at blive klogere

på mulighederne og få de gode ideer

udbredt. Dette anbefales også af EU’s

Platform for Fødevaretab og Madspild.

Det kan for eksempel dreje sig om videre

forarbejdning i butikken af frugt og

grønt, der ikke er blevet solgt, men

det kan også være samarbejds-

muligheder mellem detailvirksomheder

og andre virksomheder, hvor for eksempel

ikke solgt brød sælges eller doneres til

bagere eller spisesteder med henblik på

videre forarbejdning.

Partnerskabet anbefaler, at erhvervet,

i samarbejde med vidensinstitutioner,

gennemfører en kortlægning af

mulighederne for videre forarbejdning af

fødevarer tæt på udløb med henblik på

at mindske madspildet og understøtte

nye, bæredygtige, cirkulære forretnings-

muligheder for startups og SMV’er.

Anbefalinger til regeringen

Servicetjek af regler og myndighedernes

praksis

Mere risikobaserede

tilbagetrækninger og

tilbagekaldelser

Danmark har, sammenlignet med andre

EU-lande, mange tilbagetrækninger og

tilbagekaldelser af fødevarer i forhold til

vores størrelse. Hver gang, der foretages

en tilbagetrækning eller tilbagekaldelse,

medfører det store mængder madspild,

da varerne skal kasseres. Nogle

tilbagekaldelser eller tilbagetrækninger

skyldes, at fødevarerne er sundheds-

8 Som defineret af den globale regnskabs- og indberetningsstandard for fødevaretab og madaffald (FLW-standarden)

9 Miljøstyrelsen (2017), Food waste prevention in Denmark

→

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

skadelige, og disse skal selvfølgelig

altid tages af markedet og kasseres.

Men der ses også flere eksempler på,

at myndighederne i Danmark kræver

tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af

fødevarer med mindre ”fejl”, som ikke

udgør en sundhedsmæssig risiko. Det

gælder for eksempel ved konstatering af

utætheder i emballager i enkelte enheder

ud af en hel produktion, hvor der er

risiko for skimmelvækst, men hvor det

kræves, at hele partiet bliver kasseret

uden videre stillingtagen.

Partnerskabet anbefaler, at der i

højere grad foretages risikovurderinger

med mindre madspild for øje i sager om

tilbagetrækninger og tilbagekaldelser, så

færre hele partier kasseres fremadrettet.

Fitnesscheck af EU’s

handelsnormer og mærkningsregler

EU’s handelsnormer og mærkningsregler

gør det svært at tænke innovativt. Hvis

en butik for eksempel ønsker at bekæm-

pe madspild ved at blande en pose med

udvalgt frugt og grønt og markedsføre

det andetsteds i butikken til reduceret

pris, vil det være nærmest umuligt at

sikre fuld overholdelse af kravene i

mærkningsreglerne, blandt andet hvad

angår angivelse af oprindelsesland.

Et andet eksempel på barrierer skabt

af EU’s handelsnormer er reglerne

for holdbarhed af æg. For æg er der

fastsat en lovbestemt holdbarhed på

28 dage. Men samtidig er det fastlagt,

at forbrugerne skal have 7 dage til at

spise deres æg, hvorfor der også findes

en lovbestemt sidste salgsdato på 21

dage. For næsten alle andre fødevarer er

det op til producenten selv at fastlægge

holdbarheden, og til ingen andre føde-

varer stilles der krav om en supplerende

dato for sidste salg.

Partnerskabet anbefaler, at myndighe-

derne aktivt arbejder for en opdatering

af EU’s handelsnormer og mærknings-

regler, særligt med hensyn til afskaffelse

af sidste salgsdato og den lovbestemte

holdbarhedsdato for æg samt mulighe-

den for, at der indføres undtagelser til

visse mærkningsregler for fødevarer der,

på grund af kort holdbarhed, sælges til

stærkt reduceret pris.

Større fleksibilitet i udbud

Det offentlige er en væsentlig indkøber

af fødevarer via offentlige udbud. I

disse udbud fremgår der nogle gange

krav om restholdbarhed ved levering til

kantiner og køkkener på for eksempel

institutionsområdet. Sådanne krav

kunne handle om, at holdbarheden på

mælk eller kød skal være minimum 5

dage ved levering. Kravene kan i nogle

tilfælde være berettigede, men når en

grossist skal levere varer til blandt andet

daginstitutioner, som ikke kan tage imod

varer hverken lørdag eller søndag, kan

krav til restholdbarhed betyde, at store

mængder fødevarer går til spilde.

Partnerskabet anbefaler, at der

gennemføres et servicetjek af offentlige

indkøb med henblik på at sikre, at der

ikke opstilles barrierer i udbuds-

materialer med videre, som medfører et

madspild, der kunne være undgået, hvis

udbuddet havde været mere fleksibelt.

Ligeledes bør der ses på, om udbuddene

er for store og dermed er med til at

kvæle innovationen, ligesom et mål

for madspildsreduktion kan overvejes.

Indsatsen kunne eksempelvis forankres

i Forum for Bæredygtige Indkøb.

Bedre muligheder for reduktion af

madspild via donation

Oprettelse af national

madspildspulje

En statslig finansieringspulje skal arbejde

for at styrke danske virksomheders

indsatser for at forebygge og reducere

madspild samt sikre et solidt fundament

for alle indsatser og aktører i værdi-

kæden. Mange indsatser rettet mod

bekæmpelse af madspild kræver ekstern

kapital, som i dag typisk finansieres

via fonde, virksomheder mv. En pulje

dedikeret til formålet om at forebygge og

reducere madspild vil kunne medvirke til

at smarte, innovative løsninger støttes

og dermed gøres skalerbare. Derudover

er en stor del af indsatserne på

madspildsområdet, særligt i forbindelse

med donation, i dag baseret på frivillige

kræfter og hviler derfor på et usikkert

grundlag.

Partnerskabet anbefaler, at der afsæt-

tes penge på finansloven til oprettelse

af en national madspildspulje, hvor

midlerne skal bruges på forebyggelse og

reduktion af madspild. En del af puljens

midler bør øremærkes til:

• Organisationer, der indsamler og

distribuerer overskudsfødevarer. Ved

at sikre en fast årlig pulje til udvalgte

organisationer kan vi sikre et solidt

fundament, som dækker hele landet,

og dermed videredistribueres mest

muligt mad til flest mulige mennesker.

• udvikling af digitale løsninger, som for

eksempel en digital madspildsbørs

efter inspiration fra FoodCloud i

Storbritannien, der kan lette det

administrative arbejde og registrering af

sporbarhedsoplysninger for alle aktører.

Systemet kunne også anvendes til

nonfood varer.

Madspildspuljen vil således være med

til at sikre finansiering til innovation og

modernisering af fødevaredonations-

systemer fra jord til bord. Dette

anbefales også af EU’s Platform for

Fødevaretab og Madspild.

Én samlet vejledning for donation

af fødevarer

Det er i dag svært at have det fulde

overblik over gældende regler for

donation af fødevarer. Virksomhederne

risikerer en sur smiley, hvis der sker

fejl ved registrering af donationer, og

for modtagerne af donerede fødevarer

stilles der ligeledes store krav til, hvor-

dan de håndterer og videredistribuerer

varerne. Fødevaremyndighedernes krav

og kontroller er selvfølgelig nødvendige

for at opretholde den høje fødevare-

sikkerhed, vi har i Danmark, og som

ingen ønsker at gå på kompromis med,

men virksomhederne har brug for mere

specifik vejledning fra myndighedernes

side. En samlet vejledning er til gavn for

virksomhederne, men kan også klæde

myndighederne bedre på, da mange

aktører oplever uens vejledning.

Partnerskabet anbefaler, at der ud-

arbejdes en samlet skriftlig vejledning

til alle aktører på området. Både til

dem, der giver og til dem, som modtager

donationer. Vejledningen skal omfatte

alle relevante regler og praksisser på

området blandt andet fødevareregler,

moms- og skatteregler samt affaldsreg-

ler. Den skal skrives i lægmandssprog

og have individuelle kapitler, der

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

målrettes henholdsvis producenter,

detailvirksomheder, restauranter samt

store og små modtagervirksomheder og

-organisationer. Vejledningen skal gerne

ledsages af ”best practice” eksempler

og standardskabeloner.

En arbejdsgruppe om donationer i regi

af tænketanken ONE\THIRD er i gang

med at se på, hvad sådan en vejledning

om donationer bør indeholde. Partner-

skabet anbefaler, at der etableres et

tværministerielt samarbejde, som skal

udarbejde vejledningen i tæt samar-

bejde med erhvervet repræsenteret ved

madspildstænketankens arbejdsgruppe

om donationer.

Gratis og mere agil vejledning fra

Fødevarestyrelsen til nonprofit

aktører

En nyopstartet butik eller et herberg,

som gerne vil henholdsvis donere eller

modtage overskydende fødevarer, har

behov for sparring med myndighederne,

da reglerne kan være svære at gen-

nemskue. Samtidig sker der løbende

ændringer over tid, såsom nye eller

opdaterede regler, tilføjelser til vare-

sortimentet eller pludseligt opståede

forretningsmuligheder. For at sikre så

mange donationsmodtagere som muligt

samtidig med vedligeholdelsen af en høj

fødevaresikkerhed skal modtageorga-

nisationer og lignende kunne få gratis

vejledning fra Fødevarestyrelsen, når

det er relevant for dem.

Partnerskabet anbefaler, at non-

profit-aktører, der modtager fødevare-

donationer, skal kunne få gratis

vejledning fra Fødevarestyrelsen, når de

har brug for det og ikke kun ved opstart,

som det er tilfældet i dag. Vejledningen

kan også tilbydes som hjælp til virksom-

heder, der ønsker konkrete værktøjer til at

nedbringe deres madspild. Man kan kigge

på projektet om Madspildsjægerne for

inspiration til, hvordan dette kan gøres.

Enklere regler for sporbarhed og

registrering ved donation

I dag anses donation af overskydende

fødevarer fra virksomheder til indsam-

lingsorganisation, herberger, væresteder

med videre som levering mellem to virk-

somheder, hvilket medfører en række

administrative arbejdsgange på grund af

omfattende krav til blandt andet spor-

barhed, målrettet tilbagekaldelse og 1/3

reglen. Disse krav gælder ikke, når en

virksomhed sælger til den endelige for-

bruger, hvor der blot udskrives en bon,

og derfor bliver det at donere fødevarer

ofte en manuel og administrativt tung

proces ude i de enkelte butikker. Dette

bliver særligt en udfordring, når der er

tale om donation af få overskydende

varer på daglig basis.

Partnerskabet anbefaler, at spor-

barhedskravene ved donation af over-

skydende fødevarer lempes i en sådan

grad, at det bliver håndtérbart for lokale

virksomheder og lokale modtagere.

Det foreslås, at der ikke behøver at ske

en registrering på vareniveau, men i

stedet blot en registrering af, hvilken

specifik organisation man donerer varer

til for eksempel et bestemt herberg.

Det kan eventuelt være et krav, at der i

samarbejdsaftaler om donation mellem

to parter altid er en erklæring fra den

modtagende part om, at den til enhver

tid holder sig ajour med tilbagekaldte

fødevarer på Fødevarestyrelsens hjem-

meside, således at kravet om tilbage-

kaldelser altid kan imødekommes.

Partnerskabet anbefaler desuden,

at donationer undtages fra reglerne

om detailvirksomheders levering af

animalske fødevarer til andre detailvirk-

somheder (den såkaldte 1/3 regel), da

denne regel sætter en grænse for, hvor

store mængder animalske fødevarer en

detailbutik kan donere. Dette arbejde

skal foregå på EU-niveau.

Enklere administration af moms

ved donationer

I 2015 blev det muligt at fastsætte en

lavere udtagningsmoms, når man som

virksomhed vælger at donere over-

skydende fødevarer. Der er stadig

en række arbejdsgange forbundet

hermed, til trods for at det økonomiske

benspænd nu delvist er fjernet.

Partnerskabet anbefaler, at det

undersøges, om momsgrundlaget kan

gøres enklere at administrere. Selvom

den administrative praksis, der blev

vedtaget i 2015 har løst en del af

udfordringerne ved donation af føde-

varer, og Skatteministeriet og –styrelsen

har strakt sig længst muligt inden for

rammerne af EU-momsdirektivet og

de danske momsregler, er der stadig

tale om en løsning, der indebærer

administrative byrder, som spænder

ben for fokus på at undgå madspild.

For eksempel bør der kigges på andre

donationssituationer, som når detail-

virksomheder forærer overskudsvarer til

deres kunder direkte fra butikken.

Godtgørelse af afgifter bør være

administrativt lettere

Skatteministeriet har i 2019 gjort det

muligt, at indsamlingsorganisationer

kan få godtgjort afgifterne fra

donerede fødevare, for eksempel kaffe

og chokolade. Den nye ordning er et

klart skridt i den rigtige retning, men

medfører fortsat en del administration,

som kan være en hæmsko for visse

virksomheder og modtagere. Den nye

ordning gælder desuden kun organisa-

tioner, hvis formål helt eller delvist er

at foretage humanitært hjælpearbejde,

og dermed ekskluderes en lang række

donationsmuligheder, for eksempel

madspildsbutikker.

Partnerskabet anbefaler, at ordningen

evalueres i slutningen af 2021 med

henblik på at sikre den bedste og mest

effektfulde ordning for både myndig-

heder, virksomheder og modtagende

organisationer.

Samarbejde i værdikæden til forebyg-

gelse og reduktion af madspild

Offentligeprivate partnerskaber

målrettet madspild

Der er mange aktører, der på den ene

eller anden måde beskæftiger sig

med madspild, og det skal sikres, at

alle går i samme retning. Efter godt

10 års arbejde mod mindre madspild

i handlen er en række af de vigtigste

indsatsområder blevet identificeret,

blandt andet i regi af tænketanken

ONE\THIRD. Et eksempel er initiativet

”Danmark mod Madspild”, hvor flere af

de største danske virksomheder allerede

i dag åbent fremlægger deres data for

madaffald. Samtidig har de forpligtet

sig til at reducere deres madspild med

50 procent inden 2030 – helt i tråd med

FN’s verdensmål om en halvering af det

globale madspild inden 2030.

Partnerskabet anbefaler, at kræfterne

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

vedrørende madspild samles i tæn-

ketanken ONE\THIRD, så flest mulige

synergieffekter høstes.

Indfør en national madspildsuge

Mindre madspild fra jord til bord kræver

fokus og bevidsthed hos både virk-

somheder, myndigheder og forbrugere.

Dette fokus kunne for eksempel skabes

med en national madspildsuge, hvor

alle aktører bidrager til, at momentum

samles om bekæmpelse af madspild og

bevidstheden om madspildets bidrag til

både Danmarks og verdens udledning

af CO

øges. Handlen vil bakke op om

sådan et initiativ og kan bidrage til at

udbrede kendskabet til madspildsugen

på samme måde, som handlen har

bidraget til at løfte kendskabet til

mærkningsordninger. Tænketanken

ONE\THIRD har anbefalet en mad-

spildsdag, der sandsynligvis vil lægge

sig op ad den dag, som FN har lanceret,

nemlig den 29. september. Med en

madspildsuge er der også mulighed for

at inddrage for eksempel folkeskoler

og udvikle materiale til, at de kan tage

emnet madspild op i denne uge hvert år.

For eksempel som kampagnen ”Uge 6”

fra organisationen Sex og Samfund.

Partnerskabet anbefaler, at der

afsættes penge på finansloven til plan-

lægning og afholdelse af en national

madspildsuge. Det er afgørende for

madspildsugens succes, at regeringen

forpligter sig til at bakke op om initiativet

og sikrer, at der er finansiering bag.

Servicetjek af

holdbarhedsdatoer og krav til

restholdbarhed

Holdbarhedsdatoer fastsættes af

producenterne. Nogle holdbarheds-

datoer kan muligvis forlænges, uden

at det går ud over fødevarekvaliteten

eller fødevaresikkerheden. Blot én dags

forlængelse kan have stor betydning i

kampen for at reducere madspild i alle

led i værdikæden.

Udover de lovpligtige holdbar-

hedsdatoer stilles der flere steder i

detailhandlen også krav til producenter

og leverandører om en vis resthold-

barhed på de fødevarer, de leverer.

Denne restholdbarhed er angivet som

en fast procentdel (for eksempel 75%)

på tværs af fødevarekategorier, hvilket

giver mening eksempelvis for animalske

fødevarer med kort holdbarhed, da det

giver butikkerne tid til at sælge dem,

inden deres holdbarhed udløber. Men

for andre fødevarer, for eksempel

kolonialvarer med en holdbarhed på 2

år, betyder det nogle gange, at de ikke

kan leveres til engros- eller detailhand-

len samt eventuelt det offentlige, når de

”kun” har et års holdbarhed tilbage.

Partnerskabet anbefaler, at der

nedsættes et tværgående udvalg i

regi af tænketanken ONE\THIRD med

det formål at analysere potentialet og

mulighederne for længere holdbarhed

på udvalgte varer. Derudover bør det

overvejes, om kravene til resthold-

barhed i detail kan varieres efter

produktkategori.

Indsamling af data

Ensartet og valid dataindsamling er

vigtig for at identificere relevante

indsatsområder og følge udviklingen i

virksomhedernes reduktion af madspild.

Dataindsamling er dog en svær øvelse

for mange virksomheder.

Partnerskabet anbefaler, at regeringen

støtter op om udviklingen af en

internationalt anerkendt standard for

indsamling af data til opgørelse af føde-

varetab og madaffald. Dette anbefales

også af madspildstænketanken ONE\

THIRD og EU’s Platform for Fødevaretab

og Madspild.

Tættere samarbejde mellem

myndigheder

Temaet madspild går på tværs af

flere ministerier lige fra Miljø- og

Fødevareministeriet, Skattemini-

steriet, Erhvervsministeriet, Klima-,

Energi og Forsyningsministeriet og

til Udenrigsministeriet, Social- og

Indenrigsministeriet, Børne- og Under-

visningsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Derudover

spiller kommunerne også en afgørende

rolle. Både i forhold til deres indkøb og

forbrug af fødevarer, men også i forhold

til hjælp og information til deres borgere

og virksomheder.

Partnerskabet anbefaler, at der

nedsættes en arbejdsgruppe mellem

myndighederne, som med input fra

erhvervet kan løfte madspildsdags-

ordenen holistisk. Dette anbefales også

af tænketanken ONE\THIRD.

Task Force til forebyggelse og

upcycling af madspild

Mange virksomheder kan have behov

for ekstern hjælp og konkrete værktøjer

til arbejdet med at forebygge, reducere

eller recirkulere deres madspild, jævnfør

figur 1 på side 14. Med Vækstplanen

for Handel og Logistik fra januar 2020

blev der prioriteret midler til Madspilds-

jægerne 2.0. Initiativet arbejder dog

kun med forebyggelse i detailhandlen,

hvorfor man med fordel kunne udbygge

det til flere led i værdikæden.

Partnerskabet anbefaler, at der ned-

sættes en Task Force, der kan påvise

områder, hvor virksomhederne kan

nedbringe madspild og upcycle til mest

mulig værdi i forhold til klima.

Mere forskning i forebyggelse af

madspild

En del madspild kan forebygges gennem

forskningsindsatser. Eksempelvis ses

der et potentiale i forskning i intelligen-

te emballagetyper, der, via konstante

målinger af produktet, kan fastsætte

en helt præcis holdbarhed både i butik

og hos forbrugeren. Det gælder også

forskning i ingredienser og naturlige

bakteriekulturer, som kan give fødevarer

en længere holdbarhed uden at gå

på kompromis med smag og kvalitet.

Samtidig mangler der videnskabelig

viden om, hvad der forårsager overskud-

sproduktion af for eksempel brød. Det

kunne blandt andet være kortlægninger

af de enkelte produkters brugerrejser

samt evidensbaserede virkemidler til

systematiske forandringer.

Partnerskabet anbefaler, at der

prioriteres forskningsmidler til at give

danske forskningsmiljøer et kapaci-

tetsløft inden for områder relateret til

forebyggelse af madspild. Dette kunne

finansieres via den forskningsbaserede

myndighedsbetjening i Miljø- og Føde-

vareministeriet.

Madaffald til biogas

En alt for stor del af madaffaldet ender

fortsat som affald, der går til forbrænding

i stedet for at blive sendt til genanvendelse

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

gennem et biogasanlæg (efter sikker

udskillelse og oprensning af evt. embal-

lage på et forbehandlingsanlæg). Bio-

gasanlæg kan levere en mere CO

venlig

energi og samtidig sikre recirkulering af

madens næringsstoffer tilbage til land-

bruget i form af gødning, der er mere

grøn sammenlignet med traditionel

handelsgødning. En barriere for store

dele af branchen og hos forbrugerne er,

at det er svært at sortere. Der er derfor

et uudnyttet potentiale, selvom det er

sidste udvej for maden.

Partnerskabet anbefaler, at en styrket

indsats for at få madaffald ført til

bioforgasning indarbejdes i relevante

handlingsplaner, samt at virksomheder

får mere oplysning og vejledning om

mulighederne.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Vision

Tekstiler

Baggrund

Vores omfattende forbrug af tekstiler, og

de konsekvenser dette har for miljøet og

klimabelastningen, kræver nytænkning

inden for både produktion og forbrug. I

dag genanvendes mindre end 2 procent

af tekstilforbruget i Danmark, og der er

behov for at introducere den cirkulære

økonomis principper i værdikæderne

kombineret med effektive rammevilkår,

der adresserer både design, produktion,

distribution, brug og genbrug, indsamling

og genanvendelse af tøj og tekstiler. For

at det kan ske, skal virksomhedernes

kapacitet til bæredygtigt design af tekstiler

løftes, forbrugernes indkøbsvaner skal

ændres, og forbrugerne skal vide, hvordan

de passer bedre på deres tøj. Parallelt

hertil skal grønne offentlige indkøb priori-

tere grønne og klimavenlige produkter for

at trække omstillingen i gang.

Tøj- og tekstilvirksomheder vil møde

store udfordringer fra kommende

EU-lovgivning, som tilsigter at nedbringe

miljøbelastningen fra tøj- og tekstil-

forbruget. Der kommer designkrav for

genanvendelse og holdbarhed. Det er

krav, der skal nedbringe spild, ensrette

sortering af tekstiler, producentansvar

og andre krav. Handlens klimapartner-

skab ønsker en tekstilindsats, som både

nedbringer miljø- og klimabelastningen

Lovgivning som tekstil og

tøjvirksomheder vil møde

Følgende kommende

EU-lovgivninger er pejlemærker

for initiativerne

•

Frasortering af tekstiler fra

affaldsstrømmen for genanvendelse

inden 2025.

EU-producentansvar for tekstiler

med fokus på udvikling af

bæredygtigt forbrug af tekstiler og

tøj.

Producentansvar for emballager i

2025.

En eventuel revision af Ecodesign-

direktivet, der inkluderer tekstiler.

PEF (Product Environmental

Footprint), som tekstilprodukter kan

eller skal anvende, så brugere kan

vurdere tekstilers miljøaftryk.

og sikrer, at danske virksomheder

kommer ombord i kommende lovgivning

før tid for at kunne bidrage effektivt til

omstillingen og bidrage til design- og tek-

nologiudvikling samt nye arbejdspladser.

Tøj- og tekstilbranchen opererer i en

global værdikæde, hvor ”upstream og

downstream” flows går på tværs af EU’s

ydre grænser og de danske. Derfor er det

afgørende, at Danmark undlader national

lovgivning og arbejder for en EU-harmo-

nisering. EU’s nye tekstilstrategi kommer

i 2021 som del af den større handlings-

plan for cirkulær økonomi. Danmark bør

arbejde for at sikre en fælles EU-tilgang,

så branchens indsats styrker det indre

marked og samtidig sikrer, at tekstiler

kan handles enkelt og mere bæredygtigt

på tværs af grænserne.

Måden, udfordringen tackles på, kan

give erhvervslivet konkurrencekraft,

hvis samtlige initiativer gennemføres

koordineret og i tide.

Ifølge EU’s Miljøagentur (2) forbruger

en EU-borger årligt omkring 26 kg tøj,

sko og husholdningstekstiler. Det svarer

til et ressourcetræk på omkring 1.3 ton

råmaterialer og mere end 100 m

vand

per person. I produktionen anvendes

mange forskellige kemiske stoffer. Alt i

alt er tekstiler den fjerde mest miljø-

belastende sektor efter fødevare-, bolig-

og transportsektoren.

I forhold til klimapåvirkningen kommer

tekstiler ind på en femteplads over de

mest belastende forbrugsgoder med

et europæisk forbrug af tekstiler, der

udleder, hvad der svarer til 654 kg CO

per person per år eller 327 millioner ton

om året fra EU-zonen.

Miljøagenturets undersøgelse viser et

tekstilforbrug, der er steget 40 procent

mellem 1996 og 2012, mens priserne på

tøj samtidig er faldet. Samtidig bruges

hvert enkelt stykke tøj omkring 7-8

gange om året, hvilket er mindre end for

år tilbage. Alt i alt medfører det euro-

pæiske tekstilforbrug i stigende grad en

betydelig miljøbelastning, på trods af

at hovedparten af CO

-udledningerne

foregår uden for de europæiske grænser

i forarbejdningen af tekstilerne.

Potentiale

Danmark skal inden 2030 anerkendes

som førende i EU i at designe,

fremstille, bruge og genanvende tøj og

DANMARK VIL I 2030

VÆRE FØRENDE PÅ

GENANVENDELSE I

EUROPA, VED AT ØGE

GENANVENDELSEN

FRA 2 PROCENT TIL

50 PROCENT.

tekstiler på en bæredygtig måde.

Tekstilindsatsen skal gøre Danmark

til verdensmestre i at fremstille og

bruge tøj og tekstiler på en bæredygtig

måde igennem re-design, nye produkti-

onsmetoder, oplyst forbrugsadfærd og

sortering og indsamling med henblik

på at øge genbrug, genanvendelse og

innovative genanvendelsesteknologier.

Initiativerne skal gøre Danmark førende i

cirkulær økonomi, så resten af EU og det

internationale samfund kigger i retning

af Danmark for inspiration.

Ambitioner for tekstilindsatsen

Tekstilindsatsens ambitioner skal

indfries ved at gennemføre 5 emner

og 18 initiativer og anbefalinger

koordineret af initiativ 1: Partnerskab

for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT).

Partnerskabet skal drives af branchen,

som igangsætter initiverne i samarbejde

med regeringen og myndigheder

Udgangspunkt for ambitioner for 2025

og 2030: Det danske forbrug på 85.000

ton i 2018:

1. Danmark skal genanvende 50 procent

af private og offentlige virksomheders

årsforbrug af tekstiler (12 procent af

det samlede forbrug) inden 2025 og

75 procent inden 2030. Det betyder en

genanvendelse på 5.100 ton tekstiler

i 2025 og 7.650 ton i 2030, der har

et potentiale til at reducere CO

-ud-

ledninger med omkring 78.500 CO

årligt i 2025 og 15.700 ton direkte fra

det danske forbrug af tøj og tekstiler

af private og offentlige virksomheder.

Den direkte CO

reduktionen i 2030

vil være omkring 23.600 ton CO

årligt.

2. Danmark skal genanvende 25 procent

af privatforbrugets eller husholdnin-

gernes årsforbrug af tøj og tekstiler i

2025 og 50 procent i 2030. Det bety-

der en genanvendelse på 18.700 ton

tekstiler i 2025, der har et potentiale

til at reducere CO

-udledningen med

288.000 ton CO

årligt og 57.600 ton

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Skema A:

Klimapotentiale og ambitioner ved at genanvende tøj og tekstiler i 2025 og 2030.

Direkte

50% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2025

75% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2030

25% Genanvendelse af husholdningstekstiler i 2025

50% Genanvendelse af husholdningstektiler i 2030

15.700

23.600

57.600

115.200

Indirekte

62.800

94.200

230.400

460.800

Samlet

78.500

117.800

288.000

576.000

direkte fra det danske forbrug. Den

direkte CO

-reduktion i 2030 vil være

omkring 115.200 ton årligt.

3. Danmark skal nedbringe 10 procent

af tøj- og tekstilforbruget inden 2025

og 20 procent inden 2030 igennem

initiativer, der forbedrer produktions-

metoder, nedbringer spild, levetids-

forlænger, reparerer, genbruger og

ændrer forbrugernes og de offentlige

indkøberes indkøbsvaner. Det vil give

et mindre forbrug på 8.500 ton tekstiler

i 2025 og 17.000 ton i 2030, inklusive

forbedrede produktions- og transport-

metoder, svarende til en reduktion i

-udledningen med 190.000 ton CO

årligt i 2025 og 380.000 ton i 2030. Re-

duktionen i de direkte CO

-udledninger

fra Danmark vil blive 38.000 ton CO

76.000 ton årligt.

Ambitionernes klimapotentiale

i 2025 og 2030

Det danske tekstilforbrug er omkring

85.000 ton årligt, svarende til 15 kg/per-

son.

Husholdningerne står for omkring

88 procent af det samlede tekstilfor-

brug, mens den offentlige sektor og det

private erhverv hver står for 6 procent.

Tøj udgør 77 procent af det samlede

forbrug og boligtekstiler de resterende

23 procent. Omkring 50 procent af det

årlige danske tekstilforbrug sendes til

forbrænding, mens resten blandt andet

genbruges for siden hen at blive brændt

af i Danmark i de kommunale anlæg

typisk. Der er derfor et stort potentiale

for større cirkularitet i tekstilstrømmene.

Klimapotentialet skal indfries igennem

to overordnede tiltag 1) genanvendelse

af tøj og tekstiler og 2) nedbringelse af

det direkte forbrug af tøj og tekstiler.

❶

Klimapotentialet ved at

genanvende tøj og tekstiler

Nedbringes det samlede danske forbrug

på 85.000 ton igennem genanvendelse

og med en CO

-reduktion på 15,4 kg CO

ækvivalenter per kg genanvendt tekstil

med en 50/50 procent blanding af bom-

uld og polyester, er der potentiale for en

reduktion på omkring 1.3 millioner ton

om året i Danmark. Ifølge Mistra

for det svenske forbrug af tekstiler, er

de direkte udledninger omkring 20

procent, hvor 80 procent er indirekte

udledninger uden for Sverige. De direkte

udledninger fra tekstilforbruget kan

fordeles som 3,1 procent fra transport til

kunder og salgssteder, mellem kunder

og salgsteder (10,8 procent), vask (2,9

procent) og affaldsbehandling (2,8

procent) i alt 19,8 procent.

Partnerskabet vurderer, at forbruget

i Sverige er sammenligneligt med det

danske, hvorfor beregninger for klima-

potentialet bruger fordelingen 20/80

som fordeling for direkte udledninger

i Danmark og índdirekte udledninger

uden for Danmark. Det betyder, at at

de direkte CO

udledninger i Danmark

kan nedbringes igennem genanvendelse

med 261.800 ton om året.

Skema A: Klimapotentiale og

ambitioner ved at genanvende tøj og

tekstiler i 2025 og 2030.

Udledningen er fordelt med 20 procent

som direkte udledninger i Danmark

og 80 procent som indirekte udenfor

Danmark. Årsforbruget på 85.000 ton tøj

og tekstiler fordelt som 74.800 ton fra

de private husholdninger (88 procent),

5.100 ton forbrugt i det offentlige (6

procent) og 5.100 ton forbrugt af private

virksomheder (6 procent).

2) Klimapotentialet ved at nedbringe

forbruget af tøj og tekstiler

Klimapotentialet for at nedbringe

forbruget på 85.000 ton tøj og tekstiler

om året, eller de CO

reduktioner,

der kan opnås ved at forbrugere og

virksomheder bruger færre tekstiler

for eksempel igennem bedre vaskeme-

toder, initiativer der forlænger levetid

eller mere effektiv distribution mellem

kunder og butikker, kan også tage

udgangspunkt i Mistra-rapporten.

Her

nævnes, at klimaaftrykket for det sven-

ske tøjforbrug er omkring 327 kg CO

per

borger. Det svenske forbrug vurderes at

være sammenlignelig med det danske

forbrug. Antallet af borgere i Danmark

er 5.8 millioner i 2019, det medfører en

udledning på 327 kg CO

om året og

total 1.9 millioner ton CO

om året.

Skema B: Klimapotentiale og

ambitioner ved at nedbringe forbruget

af tøj og tekstiler at genanvende tøj og

tekstiler i 2025 og 2030.

Udledningen er fordelt med 20 procent

som direkte udledninger i Danmark

og 80 procent som indirekte udenfor

Danmark. Årsforbruget på 85.000 ton

tøj og tekstiler fordelt som 74.800 ton

fra de private husholdninger (88%) med

en udledning er 327 kg CO

per borger.

Antallet af borgere i Danmark er 5.8

millioner i 2019.

Prioriterede initiativer og anbefalinger

Tekstilindsatsens ambitioner skal

indfries ved at gennemføre 5 emner og

8 initiativer koordineret af partnerskab

for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)

1: Tekstile genanvendelsespotentialer / Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark. Styrelsen for Forsknings- og

Innovation, 2013.

2: Textiles in Europe's circular economy: EEA, 2019

3: kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt 2017: Miljøstyrelsen 2018

4: http://mistrafuturefashion.com/wp-content/uploads/2019/10/the-Outlook-Report_Mistra-Future-Fashion-Final-Program-Report_31-okt-2019.pdf

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Skema B:

Klimapotentiale og ambitioner ved at nedbringe forbruget af tøj og tekstiler i 2025 og 2030.

Direkte

10% mindre forbrug af husholdningstektiler i 2025

20% mindre forbrug 2030

38.000

76.000

Indirekte

152.000

304.000

Samlet

190.000

380.000

(initiativ 1). Ambitionerne og de for-

ventede resultater svækkes, hvis visse

anbefalinger fravælges, f.eks. etablering

af PBTT (initiativ 1), som udgør kernen

i anbefalingerne eller sikrer ensartet

sortering af tekstiler i kommunerne

(initiativ 7), som er et afgørende for at

få skabt økonomi i genanvendelsen og

skabt teknologiudvikling.

Ydermere: Ønsker regeringen, at de

officielle miljømærker skal være stærke

klimaværktøjer for virksomheder, er

det afgørende, at regeringen skubber

på for en revision af de eksisterende

standarder og udvikler nye efter behov

(initiativ 9). Branchen kan eksempelvis

selv kortlægge brugbare mærker og

standarder, der kan bruges i hele vær-

dikæden til produktionslandene uden

for EU. Tilsvarende kan de undersøge

kodning for materialetyper (initiativer

5), men klimainformation til forbrugere

om mærker bør først ske, når der er

indført solide klimakrav for at undgå

misinformation.

Der er flere initiativer, som tøj- og

tekstilbranchen med fordel kan gennem-

føre nu som en ”pakke” i samarbejde

med regeringen og myndigheder, for

eksempel informationskampagner

(initiativerne 12-14).

Dette vil være relevant for at højne

vidensniveauet hos forbrugere og sikre,

at det offentliges indkøb prioriterer

bæredygtighed. Et vigtigt initiativ, som

regeringen gerne må gennemføre allere-

de i 2020, er initiativ 4c, som etablerer

et partnerskab for genanvendelse af

tekstiler og teknologiudvikling, der vil

skabe arbejdspladser og øge konkurrence-

evnen for danske virksomheder. Det

er samtidig, det initiativ, der sammen

med flere af initiativerne i forslag 2, kan

give de største CO

-reduktioner. Visse

initiativer kan selvsagt udskydes til gen-

nemførsel på et senere tidspunkt uden

en større påvirkning af den samlede

ambition, ligesom at flere af initiativerne

kan gennemføres af branchen selv. Det

vil være op til PBTT (initiativ 1) at tage

stilling til dette.

Emne 1:

Etablering af et

Partnerskab for Bæredygtigt Tøj

og Tekstiler

Omstillingen til et mere bæredygtigt for-

Fem emner

1. Etablering af Partnerskab for

Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)

2. Udvikling af bæredygtigt tøj og

tekstiler i en cirkulær økonomi

3. Certificering og mærkning af tøj og

tekstiler

4. Bæredygtig forbrugsadfærd for tøj

og tekstiler

5. Mindre og mere effektiv transport af

tøj og tekstiler

brug af tøj og tekstiler kræver målrettet

koordinering af de foreslåede initiativer,

såomstillingen forløber effektivt og skaber

de ønskede resultater drevet af et

motiveret og konkurrencedygtigt dansk

erhvervsliv, som kan levere løsningerne.

Gennemførsel af de 22 initiativer bør

koordineres for at sikre, at der ikke op-

står flaskehalse forårsaget af manglende

gennemførsel af enkelte initiativer. En

koordinering er også nødvendig for at

sikre den ønskede gennemslagskraft for

tekstilindsatsen. Her er det f.eks. vigtigt,

at regeringen gennemfører initiativ 7,

som er krav til kommuner om ensartet

sortering af tekstiler og dette forud for

en gennemførsel af andre initiativer og

anbefalinger. Det giver kun lidt mening,

at tekstil- og tøjbranchen designer for

at genanvende tekstiler og eventuelt

mærker med for eksempel RFID-kodning

(for eksempel initiativer 2,5), hvis ikke

kommuner har sikret ensartet sortering

hos borgerne (initiativ 7). Manglende

ensartet sortering betyder også, at

sorterede tekstiler har ringe udsorterings-

kvalitet til genanvendelse og dermed

manglende teknologiudvikling, mistede

konkurrencemuligheder for danske

virksomheder. Omvendt gennemføres

ensartet sortering allerede nu, men

uden at man igangsætter opbygning af

designkompetencer på virksomheder

eller ikke igangsætter initiativer for

udvikling af teknologi, opbygges pukler

af gode genanvendelige tekstilkvaliteter

uden afsætningsmuligheder. For at

give endnu et eksempel så medfører

initiativ 8, som kortlægger relevante

certificeringsordninger, ikke et mere

bæredygtigt forbrug, såfremt regeringen

ikke sikrer en gennemførsel af initiativ

9 og 10, der omhandler sikring af et

større udvalg af klimavenlige tøj- og

tekstilprodukter til forbrugerne. Der kan

opstilles mange eksempler, der viser

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

nødvendighederne af en koordineret

indsats for at få succes. Samtidig har

forbrugere og virksomheder brug for

solid viden om, hvad bæredygtigt

forbrug af tøj og tekstiler er, og hvordan

man indkøber dem. Denne information

skal leveres på en tillidsfuld måde ved,

at informationskampagner gennemføres

som et partnerskab mellem relevante

repræsentanter fra erhvervslivet med

støtte fra regeringen og myndighederne

koordineret af PBTT.

Partnerskabet skal også igangsætte

informationskampagner til borgere og

virksomheder for at sikre højt videns-

niveau om bæredygtige tekstiler.

Emne 2:

Udvikling af bæredygtigt tøj

og tekstiler i en cirkulær økonomi

Tøj- og tekstilbranchen står for cirka

8-10 procent af de globale CO

-ud-

ledninger (Quantis, 2018). Hvis det

nuværende produktionsniveau holdes,

vil den globale tekstilproduktion øges

med 63 procent frem mod 2030, hvilket

vil medføre en markant stigning i de glo-

bale CO

-udledninger. Omstilling til et

cirkulært system for længere anvendelse

og øget genanvendelse af tekstiler, og

dermed reduceret tekstilspild, vil derfor

have afgørende indflydelse på reduktion

af globale CO

udledninger. Nedenstå-

ende initiativer har til formål at sikre en

effektiv omstilling i Danmark, hvor dan-

ske virksomheders kapacitet til at indgå

i den omstilling fra designkompetencer

til forretningsudvikling, især hos SMV,

stimuleres. Ydermere kræver en effektiv

omstilling ensartet udsortering af

tekstiler samt udvikling af genanvendel-

sesteknologi, herunder tekstilmøller som

kan klargøre tekstiler til genanvendelse.

Lande som Sverige og Finland har i de

senere år investeret væsentligt i inno-

vative genanvendelsesteknologier, og

erfaringer kan hentes herfra og bygges

videre på. Nedenstående initiativer vil

gøre danske virksomheder konkurren-

cedygtige i forhold tilkommende krav fra

EU på tekstilområdet.

virksomhederne og nye cirkulære

forretningsmodeller. Regeringen

anbefales i samarbejde med PBTT

og tøj- og tekstilbranchen for

eksempel at gøre det enten som

en længerevarende praktikordning

under et uddannelsesforløb, eller

hvor uddannede designere tilknyttes

en virksomhed i en længere periode

på ét år samt via efteruddannelse i

bæredygtig virksomhedsomstilling.

4. Udvikling af cirkulære økonomiske

tiltag og nye forretningsmodeller

Regeringen støtter initiativer, hvor

PBTT i samarbejde med tøj- og teks-

tilbranchen etablerer projekter med

relevante aktører og myndigheder.

Projektstøtten kan eventuelt tilføres

fra midler fra forskningsinnovation,

erhvervsfremme eller andre støt-

teordninger. Projekterne skal sikre

udvikling af cirkulære økonomiske

forretningsmodeller og teknologier,

der nedbringer tekstilspild og øger

genanvendelsen af tøj og tekstiler.

PBTT kan for eksempel igangsætte

følgende projekter:

Udvikling af bæredygtigt design, som

fremmer mulighed for genanvendelse

af tekstiler i nye produkter og etable-

rer cirkulære værdikædesamarbejder,

der skaber afsætning på markedet.

Det er en målsætning at forberede

danske virksomheder på et kommende

EU-producentansvar for tekstiler.

Udvikling af nye forretningsmodeller,

for eksempel nye ejerskabsmodeller

og leasing af tekstiler og tøj for at øge

levetiden igennem reparation og sikre

bedre indsamling, der øger mulighe-

den for genanvendelse i nye tekstiler.

Det er en målsætning at forberede

danske virksomheder på et muligt

EU-producentansvar for tekstiler.

Etablering af to offentligt finansierede

udviklingsprojekter (for eksempel fra

MUDP), der udvikler teknologi til bed-

re genanvendelse af tøj og tekstiler,

både erhvervstekstiler, projekt (a) og

forbrugertekstiler, projekt (b)

Projekt (a) skal målrettes indsamling

og genanvendelse af erhvervstekstiler

og tøj brugt i B-B sektoren. Her er

det relativt enkelt at håndtere teks-

tilmaterialer adskilt fra øvrigt affald,

hvor en teknologiudvikling allerede nu

Fælles initiativ: Handlens eget

tiltag og anbefaling til regeringen

1. Etablering af Partnerskab for

Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)

Etablering af Partnerskab for

Bæredygtigt tøj og Tekstiler (PBTT) der

som udgangspunkt drives af relevante

repræsentanter fra erhvervslivet i sam-

arbejde med relevante videnscentre

og myndigheder for at sikre effektiv

koordinering og gennemførsel af

tekstilindsatsens initiativer.

Partnerskabet drives af en beslut-

ningsdygtig bestyrelse bestående

af ministerudpegede organisationer

og vidensinstitutioner og med

repræsentation af myndigheder, så de

rigtige beslutninger tages for at sikre

fremdrift i omstillingen.

Partnerskabet beslutter igangsættelse

og gennemførsel af tiltag, som også

sikrer en tilpasning af rammevilkår og

en markedsbaseret og konkurrence-

dygtig omstilling.

Partnerskabet indsamler og formidler

viden omkring tøj og tekstilprodukters

klimaaftryk. Partnerskabet skal frem-

me klimaviden, herunder vurdering

af klimaaftryk og brug af relevant

certificering, for eksempler ISO 14001

miljøledelse, Higg-indekset eller

Svanen og Blomsten

Organisationer inviterer virksomheder

til at samarbejde omkring initiativerne.

Myndighederne faciliterer udvikling og

gennemførsel af projektudbud, som

er nødvendige for at igangsætte de

nødvendige initiativer.

Myndighederne bør sikre gennem-

førsel af tiltag, som partnerskabet

ønsker gennemført for at ændre på

de rammebetingelser, som hæmmer

omstillingen.

Fælles tiltag: Handlens egne

initiativer og anbefaling til

regeringen

2. Styrk de eksisterende designuddan-

nelser

De eksisterende designuddannelser

skal styrkes med henblik på at give

designere bedre forudsætninger for

at designe tøj, som kan indgå i et

cirkulært system for længere varighed

og øget genanvendelse.

3. Øgede designkompetencer på

virksomheder

Der er behov for at styrke videns-

opbygning og kompetencer i danske

virksomheder i bæredygtigt design,

forretningsudvikling på tværs i

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

vil kunne målrettes en bestemt ind-

samling. Partnerskabets målsætning

for projekt (a) er genanvendelse af

5.100 ton tekstiler fra den offentlige

og private B-B sektor om året i 2025

øgende til 7.650 ton i 2030 svarende

til 50 procent og 75 procent. Projektet

skal anses som et forløberprojekt for

projekt (b), som sigter på teknologi-

udvikling af forbrugertekstiler.

Projekt (b) skal udvikle genanvendel-

sesteknologi for indsamlede tekstiler

fra de øvrige materialestrømme fra

blandt andet husholdningerne. Velgø-

renhedsorganisationernes forretning

skal sikres ved, at de indgår i den

landsdækkende indsamlingsordning

for husholdningstekstilerne. Op imod

50 procent af de tekstiler og tøj,

som velgørenhedsorganisationerne

indsamler, er i så ringe kvalitet, at

de i dag bortskaffes som affald og

kan indgå i indsamlingsordningen for

PBTT. For projekt (b) er ambitionen

lavere som følge af, at Danmark har

en udfordring med ensartet indsam-

ling af tekstiler og de heterogene

typer tekstiler og tøjsammensætnin-

ger, som anvendes af forbrugerne.

Projekt (a) skal betragtes som et

forløberprojekt for projekt (b) i og

med en teknologiudvikling vil kunne

benyttes og genbruges i projekt (b).

Handlens egne initiativ

5. Branchen beskriver model for ind-

samling og sortering af tekstiler

Tøj- og tekstilbranchen vurderer og

beskriver en model for indsamling og

sortering til genbrug via mærkning

af hvert stykke tøj med for eksempel

RFID-koder, der beskriver ophav,

materialer og andre parametre, der

knytter sig til og kan medvirke til

at fremme bæredygtige tekstiler

og skabe grundlag for ensartet

og automatisk sortering i anlæg.

Andre teknologier som for eksempel

blockchain vurderes også. Ensartet

sortering af tekstiler i kommunerne er

en forudsætning for dette initiativ.

6. Branchen anbefaler tiltag for at

nedbringe tekstilspild

Tøj- og tekstilbranchen kortlægger og

udvikler anbefalinger, der kan nedbringe

reduktion af tekstilspild fra de relevante

led og aktører i værdikæden. Det

inkluderer blandt andet spild fra

produktion og overproduktion. Initiativet

diskuteres og igangsættes på Global

Fashion Summit i København, forår

2020.

Anbefalinger til regeringen

7. Gennemføre ensartet sortering i alle

kommuner

Regeringen anbefales at stille krav til

kommuner om ensartet sortering af

tekstiler, så slutbrugeres udsortering

bidrager til at fremme teknologiud-

vikling og høj-kvalitet-genanvendelse.

Ensartethed er en afgørende forudsæt-

ning for, at erhvervslivets oparbejdning

af tekstiler for genanvendelse og

investeringer i genanvendelsestekno-

logi kan igangsættes. Der henvises i

øvrigt til emballagesporets anbefalinger.

Tøj- og tekstilbranchen kortlægger

relevante certificerings- og mærk-

ningsordninger og standarder, der

beskriver mangler og muligheder for

at stille krav til klima og cirkularitet,

som også inddrager reduktion af

energiforbruget i produktionsfasen.

Resultaterne for kortlægningen giver

anbefalinger til ordninger, der indgår

i den nationale forbrugerkampagne jf.

initiativ 12. Kortlægningen gennem-

føres hvert tredje år for at opdatere

anbefalingerne og vil inkludere virk-

somheder og andre relevante aktører,

for eksempel eksperter, myndigheder

og Forbrugerrådet.

Anbefalinger til regeringen

9. De officielle miljømærker Svanen

og Blomsten skal udvikle relevante

klimakrav

De officielle og lovbaserede miljø-

mærker Svanen og Blomsten skal

gennem en målrettet revision for at

udvikle relevante krav i eksisterende

standarder samt eventuelt nye stan-

darder, der fremmer klimaomstilling

og cirkularitet i tøj- og tekstilbran-

chen. Der skal gennemføres nabotjek

til andre EU-landes nationale

miljømærker, som eventuelt kan indgå

i fast-track kriterieudvikling. Det tyske

miljømærke ”Der Blauer Engel” har

for eksempel udviklet flere konkrete

standarder, der fremmer genan-

vendelse og cirkulær økonomiske

forretningsmodeller. Der er brug for et

specifikt fokus på at få kriterier, der

dækker den belastning, der kommer

fra brugsfasen og ressource-flowet

igennem hele værdikæden fra vugge

til grav. Det kan være nye standarder,

der for eksempel skal fremme cirku-

lære forretningsmodeller, eksempelvis

leasing og nye ejerskabsforhold, der

fremmer levetiden for tøj- og tekstil-

materialer.

10. Etabler incitamenter, der fremmer

import af bæredygtige tekstiler

Regeringen anbefales i samarbejde

med PBTT at vurdere mulighederne for

at etablere økonomiske incitamenter

eller samarbejder, der fremmer import

af bæredygtige og eventuelt certifi-

cerede tekstiler ved hjælp af brug af

EU-told, afgifter eller handelsaftaler.

Indsatsen skal ske på EU-niveau.

Emne 3:

Certificering og

mærkning af tøj og tekstiler

Det estimeres, at et sted mellem 70-80

procent af tøj- og tekstilbranchens CO

udledninger finder sted i produktionen

(mistrafuturefashion, 2019), som

hovedsagelig ligger uden for Danmarks

grænser og i lande som Kina, Bangladesh,

Tyrkiet og Indien. Certificerings- og

mærkningsordninger kan være et

effektivt redskab for danske virksom-

heder til at arbejde med reduktion af

udledninger i hele værdikæden.

Nedenstående initiativer har til formål

at øge virksomhedernes muligheder for

at vurdere og kende til eget klimaaftryk

fra de tekstiler og tøj, de fremstiller

og markedsfører. Initiativerne skal

øge danske virksomheders mulighed

for at håndtere klimaaftrykket ved at

fremme brugen af certificerings- og

mærkningsordninger og standarder,

også for dermed at fremme omstilling

til konkurrencedygtig og bæredygtig

produktion og forbrug. Certificering og

mærkning af produkter og virksomheder

giver en uafhængig og dokumenterbar

praksis, som også kan bruges til at

drive for eksempel energiforbedringer

i produktionen og markedsføringen af

produkter for at støtte slutbrugere til et

bæredygtigt indkøb.

Handlens egne tiltag

8. Certificeringsordninger og standarder

med relevante klimakrav skal kort-

lægges og anbefales

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

11. Undersøg om programmer for udvik-

lingsbistand kan fremme klimavenlig

produktion

Regeringen bør undersøge, om danske

programmer for udviklingsbistand kan

bruges til at fremme udvikling af mere

bæredygtige produktionsmetoder i 3.

verdens tøj- og tekstilproduktion, her-

under mere energieffektiv produktion

og udbredelsen af relevante certifi-

cerings- og mærkningsordninger. Det

skal kortlægges, hvilke programmer

der kan være relevante, og erfaringer

formidles til andre lande.

Emne 4:

Bæredygtig

forbrugsadfærd for tøj og tekstiler

Næst efter produktionsfasen er brugs-

fasen af tøjet det led i værdikæden for

tøj- og tekstilbranchen, hvor CO

udledningerne vurderes at være størst

(mistrafuturefashion, 2019). Nedenstående

initiativer har til formål at styrke omstil-

lingen til et bæredygtigt forbrug og foku-

serer på at få høstet de klimagevinster,

som ændrede indkøbs- og forbrugsvaner

kan bidrage til, nationalt såvel som

globalt. Ændrede forbrugsvaner, deraf

større efterspørgsel, er vigtigt, for at

virksomhedernes interesse i at investere

i miljø- og klimavenlige løsninger

stimuleres.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Fælles tiltag: Handlens eget

tiltag og anbefaling til regeringen

12. Gennemfør informationskampagner

der fremmer klimavenligt forbrug af

tøj og tekstiler

Det anbefales, at regeringen

samarbejde med PBTT og tøj- og

tekstilbranchen gennemfører lands-

dækkende informationskampagner,

der fremmer mere bæredygtigt forbrug

af tøj og tekstiler med budskaber som

der er accept af for eksempel myn-

digheder og videnskab. Kampagnerne

er målrettet tøj- og tekstilbranchen,

forbrugere samt private og offentlige

virksomheder. Et vigtigt fokusområde

er brugsfasen og fremme af en

forståelse for, at bæredygtighed også

omhandler, hvordan korrekt vedlige-

holdelse af tekstiler og tøj kan sikre

længere varighed. Kampagnen skal for

eksempel inddrage følgende:

• Adfærdsændringer, der fører til mere

miljø- og klimavenlig vask og tørring

af tekstiler med afsæt i for eksempel

GINETEX-regler og materiale samt

bedre vaskeanvisninger udviklet i

samarbejde med relevante brancher

(hårde hvidevarer og vaskemiddel).

Der tages også afsæt i best-practice

retningslinjer til virksomheders

kundeinformation om klimavenlig

pleje af produkter.

• Forbrugerkompetencer, der giver

øget forståelse for tekstilkvalitet,

fordele ved reparation af tøj, gen-

brug samt muligheder for donation

af brugt tøj og tekstiler.

• Fordele ved indkøb af energieffek-

tive vaske- og tørremaskiner efter

EU-energimærkning.

• Brancheoplysning til storforbrugere

af tekstiler for eksempel hotel- og

turismebranchen samt hospitaler og

andre offentlige institutioner.

13. Vurder mulighed for reparationsfradrag

for at udvikle servicejobs, der reparerer

Regeringen bør i samarbejde med

PBTT og tøj- og tekstilbranchen

vurdere, om det er muligt at etablere

en reparationsordning og økonomisk

incitamentsmodel til forbrugere, der

fremmer et serviceerhverv, der repa-

rerer tøj. Der gennemføres nabotjek til

Sverige, hvor forbrugere kan fratrække

omkostninger til reparation af tøj på

selvangivelsen.

14. Indfør målsætninger for det offentli-

ge indkøb og styrk indkøbsnetværk i

hele Danmark

Regeringen sikrer, at det offentlige

indkøb fastsætter målsætninger

for indkøb af miljø- og klimavenlige

produkter og serviceydelser. Miljø- og

Fødevareministeriets Forum for

Bæredygtigt Indkøb og Partnerskab

for Grønne Offentlige Indkøb skal

tilføres flere midler og styrkes som

indkøbsnetværk etableret i hele

Danmark.

lastbil til togtransport. Dogmereglerne

udvikles som et brancheinitiativ i

samarbejde med relevante aktører,

herunder transportbranchen.

16. Informationskampagner der fremmer

effektiv transport af tøj og tekstiler i

branchen

Tøj- og Tekstilbranchen gennemfører

informationskampagne for udbredelse

og brug af ’dogmeregler for effektiv

transport af tøj og tekstiler’ i den

danske branche.

17. Brug af teknologi for at nedbringe

transportbelastning fra returvarer

Det anbefales, at tekstil- og tøjbran-

chen udbreder kendskabet til digitale

’avatar-løsninger’, som kan reducere

returnering af varer købt via e-handel

på grund af dårlig fitting og pasform.

De digitale løsninger eksisterer, men

der er behov for øget kendskab,

’return of investment’ beregninger, og

økonomisk tilskud til branchen for at

motivere øget udbredelse blandt de

danske virksomheder. Støtten skal

sikre midler afsat igennem erhvervs-

fremmeordninger, især for SMV (som

f.eks. SMV Digital).

18. Brug af 3D-teknologi i

designfasen for at nedbringe

transportbelastningen

Det anbefales, at regeringen i sam-

arbejde med tøj- og tekstilbranchen

støtter målrettede initiativer, for

at fremme brug af 3D-teknologi

til optimering af designprocessen

og kollektionsprøver. Målet er at

nedbringe transportbelastningen fra

korrespondanceforsendelser af desig-

nprøver i forbindelse med udvikling af

kollektioner. Teknologien for ’virtual

prototyping’ eksisterer, men der er

behov for øget kendskab, ’return of

investment’ beregninger til branchen

for at motivere øget udbredelse blandt

danske virksomheder. Eventuelt

støtten kan ske gennem erhvervsfrem-

meordninger eller andre ordninger

især for SMV.

Emne 5:

Mindre og mere effektiv

transport af tøj og tekstiler

Transporten af tøj- og tekstilprodukter

har næst efter forarbejdningsprocessen

og brugsfasen et væsentligt potentiale

for reduktion af CO

udledninger

(mistrafuturefashion, 2019). Det omfatter

både CO

udledninger ved import fra

produktionslande såvel som CO

udled-

ninger ved transport ud til slutbrugere

og dermed også e-handel. E-handel er

generelt i voldsom vækst med mellem

13-20 procent årligt de sidste 10 år.

Antallet af danskere, der har handlet

dagligvarer igennem e-handel, er

fordoblet siden 2012. I 2019 udgjorde

e-handlen 12 procent af den samlede

danske detailsalg med en omsætning på

146 milliarder kroner.

(4)

. Salget af varer

udgør 37 procent, og resten er salg af

service.

Nedenstående initiativer har til hen-

sigt at fremme transportformer, der giver

mere klimavenlig import af produkter

såvel som mere klimavenlig og effektiv

transport af produkter til slutbrugerne.

Initiativerne har indirekte betydning for

en reduktion af CO

, da reduktionen

ikke foregår i Danmark.

Handlens egne tiltag

15. Der udvikles dogmeregler for klima-

venlig transport

Tøj- og tekstilbranchen udvikler et

sæt branchespecifikke anbefalinger

(dogmeregler) for bæredygtig og

klimavenlig transport og import af

tekstiler. Dogmereglerne kan opbygges

om en ’transportpyramide’ og skal

henstille til 1) reduktion af mængden

af det, som skal transporteres, blandt

andet ved at reducere emballage og

optimere pakning; 2) overgang fra fly

til skibstransport og 3) overgang fra

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Forbruger

kommunikation

Baggrund

2019 blev året, hvor klima for alvor fik

momentum i den offentlige debat og i

forbrugernes bevidsthed.

I takt med den stigende bevidsthed

om klima hos danskerne er der en øget

efterspørgsel fra forbrugerne efter hjælp

til at træffe mere klimavenlige valg.

Der et stort potentiale for at mindske

den gennemsnitlige CO

-udledning pr.

dansker, hvis samfundet og handlen

lykkes med at kanalisere klima-efter-

spørgsel og -bevidsthed over i ændret

forbrugsadfærd.

Mange danskere har en forståelse

af, at Danmark er et meget klimarigtigt

land– det er dog ikke tilfældet. Danskerne

udleder i gennemsnit 17 ton CO

året, hvor 3 ton CO

årligt kommer fra

forbrug af fødevarer og 4,5 ton CO

fra

forbrug af nonfoods, det vil sige ”ting og

sager” (tøj, møbler, elektronik etc.)

Hvis alle danskere i dag omlagde

deres fødevareforbrug til udelukkende

at indeholde plantebaserede varer,

så ville CO

-udledning fra fødevarer

kunne reduceres med cirka en tredjedel.

Medregner man de positive effekter

af, at landbrugsjord bruges til menne-

skeføde og natur frem for dyrefoder, er

klimaeffekten endda meget større. Der

er ikke tilstrækkelig viden i dag til at

give et tilsvarende tal for en omlægning

af vores forbrug af ”ting og sager”, men

potentialet her er formodentlig mindst

lige så stort.

”Ting og sager”

Emne 1:

Øget klimabevidsthed

I modsætning til viden om sundhed, hvor

sammenhængen mellem kost, sunde

vaner og sygdomsforebyggelse er bredt

forstået og anerkendt i befolkningen,

er niveauet af viden om varernes klima-

aftryk meget lavt. Forbrugerne lægger

vægt på det synlige og umiddelbart

forståelige, når de skal vurdere en

vares klimapåvirkning, for eksempel

emballagen, oprindelsesland og mad-

spildet. Men netop disse forhold betyder

i realiteten meget lidt for varernes

klimaprofil – og særligt for de varer, som

har et højt klimaaftryk, er betydningen

af transport og emballage lille. For varer,

der købes knapt så ofte (for eksempel

møbler, tøj og større forbrugsgoder), er

opmærksomheden formentlig endnu

lavere. Der er desuden uenighed om

beregningsmetoder og evidens blandt

videnskaben.

Potentiale

Vurderingen er, at potentialet for at

reducere klimabelastningen fra forbrug

af fødevarer er 15 procent alene gennem

information til forbrugerne inden 2030.

Branchen har ikke nok viden og data til

at kunne kvalificere dette, men ønsker

at have det som ambition. Ambitionen

er også baseret på, at handelsvirksom-

heder ser forretningsmuligheder i klima-

udfordringen i forhold til blandt andet

produktsortiment og produktudvikling.

Der er allerede en markedsudvikling i gang

vedrørende plantebaserede produkter,

som der er et fortsat potentiale for, dog

uden at det præcise potentiale er kendt.

Der mangler yderligere viden om

klimapåvirkningen fra forbrug af ”ting

og sager,” før en målsætning på dette

område kan fastlægges endeligt. Men

en umiddelbar vurdering er, at klimapå-

virkningen kan reduceres med cirka 10

procent alene gennem forbrugerinfor-

mation. Det er partnerskabets ønske, at

regeringen medtager disse målsætninger,

så branchen og regeringen arbejder frem

mod samme mål.

Prioriterede initiativer

og anbefalinger

Dette spor har prioriteret to initiativer,

som samlet set vil give en væsentlig

reduktion i klimabelastningen.

1: Etablering af et partnerskab for

fælles klimaengagement, -oplysning og

-adfærdsindsats

•

Fælles tiltag for handlen og

regeringen. Regeringen opfordres

til at etablere et offentlig-privat

partnerskab for klimaengagement,

der skal sikre enslydende og

vedvarende klima-kommunikation til

forbrugerne med høj troværdighed.

Fødevarer

Reduktion i

klimabelastningen

alene gennem

information til

forbrugerne*

*Afventer yderligere ind-

sigt i klimapåvirkningen

for endelig mål

Reduktion i

klimabelastningen

alene gennem

information til

forbrugerne

Emner, initiativer og anbefalinger

Danskernes forbrugeradfærd kan

ændres ved, at der målrettet arbejdes

med tre emner:

Øget klimabevidsthed

hos dansker-

ne – gennem simple leveregler, der

kommunikeres bredt, information om

produkter og klima i butikkerne og

mærkningsordninger, der understøtter

klima.

Økonomiske virkemidler

til at hjælpe

med at ændre forbrugeradfærden i en

mindre klimabelastende retning.

Et transparent og anerkendt data

grundlag,

der både dækker fødevarer

og ”ting og sager”.

2: Klimatjek af punktafgifter – og

indførelse af reparationsfradrag

•

Anbefaling til regeringen. De

eksisterende punktafgifter bør

analyseres af et udvalg med henblik

på omlægning for at fremme et

mindre klimabelastende forbrug.

Derudover kan regeringen med

fordel udvide det eksisterende

håndværkerfradrag til også at

inkludere reparation af ”ting og

sager”.

10 CONCITO

11 Det har ikke været muligt at regne på generelle ændringer af forbruget, som kan indebære ændring fra fx oksekød til

grisekød og fra fx gris til plantebaserede fødevarer og fra fx grøntsager indført pr. fly til mere klimavenlig transport

eller helt andre fødevarer. Derfor er denne beregning blot udført på en reduktion af animalske fødevarer, hvilket er for

simpelt, da forbrugsmønstret bl.a. også skal påvirkes inden for de animalske produktkategorier.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Opgaven med at oplyse forbrugerne om

klimaaftrykket er derfor enorm: Der er

lav forhåndsviden, og der er færre for-

brugere, som interesserer sig for denne

viden, end når det handler om sundhed.

kampagne i april 2020 med fokus på

forbrugernære klimatips til hverdagens

madlavning.

Følgende initiativer kan anbefales i

et offentligprivat partnerskab for

klimaoplysning og adfærd:

Budskaber som såvel offentlige som

private aktører kan benytte i deres

respektive kommunikationskanaler

- både fødevarer og “ting og sager”.

Under udvikling af disse skal der

foretages en afvejning af, hvordan

klima kan kommunikeres på måder,

hvor andre bæredygtighedsudfor-

dringer ikke kompromitteres. For

eksempel sundhed, biodiversitet,

næringsstoftab, kemiske forureninger,

energiforbrug, sociale forhold med

videre.

Kampagner bør gennemføres i to

spor: en stor, bred og løbende

kampagne med fokus på de simple

og handlingsorienterede budskaber.

Og efterfølgende specifikke indsatser

målrettet bestemte kategorier af

varer (for eksempel tøj, møbler, mad,

byggematerialer, it) Endvidere er

det afgørende, at både forskellige

forbrugssituationer og forskellige

forbrugertyper indtænkes i udform-

Fælles tiltag: Handlens eget

tiltag og anbefaling til regeringen

1. Partnerskabet for fælles klimaengage-

ment, -oplysning og -adfærdsindsats

Regeringen opfordres til at etablere

et offentlig-privat partnerskab for

klimaengagement, -oplysning og

-adfærdsindsats, hvor alle aktører,

det vil sige erhvervet, det offentlige

og NGO’er, skal fastlægge og kom-

munikere fælles budskaber om både

klimavenlige fødevarer og “ting og

sager”, som bakkes op af myndigheder

og videnskaben, så der sikres en høj

troværdighed og genkendelse. Kun

derved kan branchen skabe de reelle

adfærdsændringer, der er brug for.

En fælles platform og budskaber vil

sikre ens budskaber på tværs af de

forskellige aktører – og dermed være

med til at dæmme op for potentiel

”klimaforvirring” på grund af forskellige

budskaber, mulig vildledning og ’green

washing’.

I begyndelsen vil budskaberne

sandsynligvis være simple leveregler,

men budskaberne skal udbygges og

forfines i takt med, at der etableres

belæg for mere præcise budskaber. En

inspiration for de fælles partnerskaber

kan være det succesfulde samarbejde

om kampagnen “6 om Dagen”.

Handelsvirksomhederne vil være en

aktiv medspiller i partnerskabet, som

skal have deltagelse af erhvervslivet,

myndigheder og NGO’er. Erhvervet

forpligter sig til at indgå i arbejdet,

formidle budskaber samt til at vise

fremdrift i forhold til de aftalte mål-

sætninger.

Partnerskabet kan udvikle nogle

huskevenlige budskaber i en populær,

positiv og handlingsanvisende form, for

eksempel:

Arbejdet med kommunikation og

adfærd i forhold til fødevarer kan

blandt andet tage udgangspunkt i DTU

Fødevareinstituttets rapport fra 2020,

som kan bruges til at koble klimahen-

syn med de eksisterende kostråd, samt

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriets

Simple og handlings-

orienterede budskaber

Der skal udformes huskeven-

lige budskaber i en populær,

positiv og handlingsanvisende

form. Eksempelvis:

•

Spis mindre og lysere kød

Brug det hele/Smid intet væk.

Spis flere rødder og planter

Køb lidt men godt

Køb mindre til engangsbrug

Køb kun ting, der kan

repareres eller genbruges

Køb certificerede ting og sager

med relevante klimakrav

Bortskaf emballager og

produkter rigtigt

ningen af budskaberne, og hvordan de

kommunikeres.

For at sikre at budskaberne rammer

forbrugerne, og at der sikres en reel

ændret adfærd, skal der bruges

forskellige virkemidler og budskaber,

som kan bruges både fysisk og

online, herunder udvikling af en

række udsagn, som kan anvendes

på varer eller i forbindelse med salg

af varer, uden at have behov for

yderligere evidens (for eksempel

produktspecifikke livscyklusanalyser).

Modellen for dette kunne være den

generelle accept af at kalde frugt og

grønt for ”sunde valg” – eller i dette

tilfælde ”gode klimavalg”. Dette må

dog ikke ske på bekostning af det

vigtige arbejde med at udforme

produktspecifikke LCA’er.

Særligt fokus på måltider, menuer og

færdigretter. Her kan man overveje

en klimaberegner for måltider, som

kan bruges på hele sunde måltider,

der samtidig holder sig under et

lavt niveau for CO

-udledning.

Dette kunne være relevant både for

handelen generelt, detailhandelen og

for restauranter og foodservice.

Partnerskabet kan formidle viden

om klimamad og servering af klima-

måltider. Handelsvirksomhederne

leverer i dag fødevarer med videre til

mere end 3.000 offentlige og private,

professionelle køkkener på skoler,

hospitaler, børnehaver, restauranter,

hoteller, rådhuse, private og offentlige

arbejdspladser. Mange køkkener

har i forbindelse med omlægning til

økologiske fødevarer samtidig omstil-

let til sundere og mere klimavenlige

måltider med mindre kød, mere grønt,

sæsontilpassede indkøb og markante

reduktioner i madspild. Denne

omlægning til klimavenlig madlavning

og måltider kan udbredes og er en

oplagt platform for både handling og

formidling om måltider med lavere

klimaaftryk.

Særligt fokus på pensum i skoler –

både grundskoler og ungdomsuddan-

nelserne. Ikke mindst sidstnævnte

kan spille en større rolle end i dag i

at bevidstgøre kommende forbrugere

om deres ansvar og muligheder. Dels

fordi eleverne her er ældre og derfor

kan forholde sig til mere komplekse

spørgsmål, og dels fordi de selv på

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

det alderstrin er forbrugere.

Gennemførsel af en national klima-

uge, hvor alle aktører sætter fokus

på sammenhængen i gode klimavalg.

Handlen vil bakke op om et sådant

tværgående initiativ.

Anbefalinger til regeringen

1. Skærpede klimakrav i eksisterende

mærker

Branchen ønsker skærpede klimakrav

i de etablerede offentlige mærker og

opfordrer regeringen til at igangsætte

dette arbejde hurtigst muligt med de

nordiske lande og EU.

Arbejdet med nye klimakrav i EU-

mærker kan igangsættes med øjeblikkelig

virkning med ophæng i EU's strategi:

Farm to Fork og med mål om ikrafttræd-

else senest 2025. Nye klimakrav, som kan

vedtages på kortere sigt i Danmark og

Norden, for henholdsvis De Økologiske

Spisemærker, Ø-mærket og Svanemærket,

skal træde i kraft senest 2023.

Mærker skal være troværdige og ikke

vildlede forbrugerne og bør ikke sætte

forbrugerne i unødvendige dilemmaer.

Det er vigtigt, at det er muligt for både

store og små virksomheder at håndtere

mærkerne, herunder i forhold til byrder

og omkostninger. Der er for nærværende

ikke data og viden nok til at introducere

et decideret klimamærke på fødevarer,

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Datagrundlag

Tænketanken CONCITO vil i

efteråret 2020 offentliggøre

projektet ”Den store klimadata-

base”, hvori klimaaftrykket fra

mere end 500 fødevarer vil blive

gjort offentligt tilgængeligt. Alle

interesserede vil frit kunne hente

viden og inspiration i ”Den store

klimadatabase”.

Projektet består af en faglig dialogfase,

udarbejdelse af en klimadatabase over

mere end 500 fødevarers klimaaftryk

samt udgivelse og formidling af

klimadatabasen på dansk og engelsk.

”Den store klimadatabase” vil være

et centralt værktøj, der eksempelvis

kan bruges som grundlag for

klimaberegnede opskrifter, apps til

beregning af indkøbets klimaaftryk,

undervisning af skoleelever,

opkvalificering af køkkenpersonale,

oplysningskampagner og meget andet.

men partnerskabet er positiv overfor, at

mulighederne undersøges. Partner-

skabet foretrækker et positivt fødevare-

mærke og helst på EU-niveau.

ved eventuelle nye punktafgifter med

det formål at begrænse produktets

klimaaftryk. Analysen skal belyse både

fordele – en mindre klimabelastning

– og ulemper som for eksempel de

administrative byrder og risikoen for

stigende grænsehandel.

Den eksisterende afgift på

engangsservice er med aftalen om

Finanslov 2020 tredoblet. Den udgjorde

indtil årsskiftet 19,20 kr./kg, men er

nu hævet til 57,60 kr./ kg. Traditionelt

engangsservice fremstillet af plastik

vejer mindre end mere klimavenlige

papkrus, træbestik og tallerkener

fremstillet af plantefibre. Det vil sige at

den mere klimavenlige løsning straffes

forholdsvis mere end engangsservice af

plast. Klimapartnerskabet for Handel

anbefaler derfor, at emballageafgiften

differentieres efter materialetype, så

forbrugerne tilskyndes til at træffe

klimavenlige valg.

Klimapartnerskabet foreslår, at alle

produkter, som omfattes af det udvide-

de producentansvar, fritages for afgifter,

da miljø- og klimabelastningen netop

indlejres i selve producentansvaret,

ligesom emballageafgifter på øl og vand,

som er omfattet af et pantsystem, blev

fjernet i 2019.

2. Klimavenligt ”håndværkerfradrag”

for reparationer

Klimapartnerskabet for Handel

anbefaler, at det eksisterende ”hånd-

værkerfradrag” for private udvides til

også at gælde for reparation af ”ting og

sager”, for eksempel elektronik, møbler

og tøj, som kan fremme reparationer af

længerevarende forbrugsgoder.

Emne 2:

Økonomiske virkemidler

Anbefalinger til regeringen

Økonomiske virkemidler: Klimatjek af

afgifter og reparationsfradrag

Hvis forbrugerne og alle aktører i

værdikæden skal træffe klimapositive

valg, er det afgørende, at økonomiske

virkemidler bliver mobiliseret, så der

er økonomisk motivation til at vælge

handlinger og produkter med lavere

klimabelastning. Pris er for mange

forbrugere en afgørende faktor i mange

valg. Derfor er der behov for aktivering

af økonomiske virkemidler, som sikrer,

at klima- og miljøbelastningen afspejles

i højere grad i råvarernes pris, og at

såvel producenter som forbrugere

motiveres til positive klimavalg.

1. Klimatjek af punktafgifter

Klimapartnerskabet for Handel

opfordrer regeringen til at nedsætte

et udvalg, som kan analysere den kli-

mamæssige betydning af eksisterende

punktafgifter samt fordele og ulemper

og flere danskere ønsker at spise mere

klima- venligt, og mange efterspørger

derfor hjælp til at navigere, når de

handler.

Der er behov for en offentlig

tilgængelig liste over gennemsnitlige

klimaaftryk for de mest almindelige

fødevarer opgjort på en ensartet,

retvisende og troværdig måde. Denne

liste skal hvile på et stærkt fundament

af forskning og viden. Tænketanken

CONCITO arbejder i øjeblikket på en så-

dan liste, som kan være et fremadrettet

fundament – men materiale fra andre

uafhængige vidensorganisationer eller

universiteter kan også udgøre dette

fundament. Det vigtige er, at der opnås

enighed om en standard for opgørelse

af klimapåvirkning på EU-niveau, og at

denne standard godkendes af de rette,

offentlige myndigheder. Når standarden

er fastlagt, kan den anvendes på de

mest brugte fødevarer i Danmark

og resultaterne skal være offentligt

tilgængeligt.

På samme måde er der behov for en

baseline for klimapåvirkning fra køb og

forbrug af tøj, møbler, elektronik og så

videre. På kort sigt må internationale

studier/opgørelser anvendes, så nogle

enkle leveregler og dogmer kan fastlæg-

ges og kommunikeres. På lang sigt er

der behov for robuste opgørelser over

de mest almindelige ”ting og sager”,

som beskrevet ovenfor i forhold til

fødevarer. Det vil kræve ressourcer at få

etableret en dansk baseline.

Når disse standarder er fastlagt,

foreslår klimapartnerskabet for Handel,

at denne viden formidles til alle aktører,

herunder til formidlere af klimavaner og

undervisere på området.

Emne 3:

Transparent og aner-

kendt datagrundlag

Anbefaling til regeringen

1. Bedre viden og indsigt i klimapå-

virkning – og forbedret transparens

Regeringen bør arbejde aktivt for, at

der etableres konkret viden og indsigt

i klimapåvirkning fra både fødevarer og

nonfood-produkter.

Forbrugere såvel som professionelle

aktører i dagligvarebranchen og restau-

rationsbranchen efterspørger i stigende

grad oplysning om klimaaftrykket fra

de fødevarer, de køber og sælger. Flere

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Klimaansvarlige

værdikæder og

sourcing

Baggrund

For mange danske virksomheder –

store som små – og særligt danske

handels- eller servicevirksomheder

– er virkeligheden den, at der finder

væsentlige klimapåvirkninger sted i de

globale værdikæder uden for Danmarks

grænser. Servicevirksomheder (bortset

fra transport) har generelt lavere inden-

landsk udledning end produktionsvirk-

somheder, men en højere importeret

udledning.

Derfor er mange danske

virksomheder også i fuld gang med at se

på, hvordan man kan reducere klimapå-

virkningerne i værdikæder – det er dog

nødvendigt, at endnu flere kommer med,

og at indsatsen falder samlet fremfor

fragmenteret, så effekten maksimeres,

og den administrative belastning for

SMV’er i leverandørkæden minimeres.

Potentiale

For et velstående land som Danmark,

hvor en betydelig del af produktionen

for længst er outsourcet, finder en stor

del af den klimapåvirkning, der stammer

fra danskernes forbrug, sted uden for

landets grænser. I 2015 blev der udledt

knap 50 millioner ton CO

i Danmark,

men vores forbrug gav anledning til

udledning af godt 70 millioner ton

. Danskernes forbrug har altså et

-aftryk, der er betydeligt større end

vores CO

-udledning.

CONCITO anslår,

at en danskers udslip af drivhusgasser

gennem energiforbruget og forbruget af

varer og serviceydelser er cirka 17 ton/

år, hvoraf cirka 70 procent er knyttet til

forbruget af produkter, infrastruktur og

serviceydelser, hvor mange af de fysiske

produkter er fremstillet uden for Danmarks

grænser.

Samtidig udgør import en

betydende del af vores eksport, og

virksomhedernes indkøb af råvarer og

deres produktionsprocesser er stadig

mere spredt på tværs af landegrænser.

1: Axcelfuture, jan 2020

2: CONCITO, 2019

3: Carbonbrief.org, juli 2017

Det anslås, at cirka 22 procent af de

globale CO

-emissioner stammer fra

produktionen af varer, der i sidste ende

forbruges i et andet land.

Prioriterede initiativer og anbefalinger

Emne 1. Øget samarbejde i værdikæden

om datatransparens og fælles krav

Den væsentligste barriere for virksom-

hedernes arbejde med klimaansvarlig

import er i langt de fleste tilfælde at

beregne deres CO

udledning i scope

3 – altså dét udslip, der finder sted i

forbindelse med produktionen af de

produkter og services, man indkøber.

Det er meget få virksomheder, som

har mulighed for at fastlægge og

offentliggøre deres scope 3-emission,

på trods af at det er nødvendigt for at få

et retvisende billede af virksomhedens

klimapåvirkning: Kun 16 ud af de 100

største danske virksomheder oplyser om

-udledninger fra underleverandører

(scope 3). Det kan også være svært

for en – i global kontekst – lille dansk

virksomhed overhovedet at gøre krav

på for eksempel miljø- og klimaforhold

gældende i forhold til sine leverandører.

Her vil der ofte være behov for samar-

bejde om krav imellem ordregivende

virksomheder, indimellem også med

danske myndigheder eller de lokale

myndigheder i produktionslandet. Det

kan opleves som en uoverkommelig

opgave – især for små- og mellemstore

virksomheder.

Anbefalinger til regeringen

1. Videnscenter for ansvarlig import og

klimapåvirkning i leverandørkæden

I Danmark kan virksomhederne få hjælp

til eksporten fra The Trade Council, der

hører under Udenrigsministeriet. Men

der er ikke samme hjælp, når det kom-

mer til import og leverandørkædestyring.

Et nationalt center for ansvarlig import

og klimapåvirkning i leverandørkæden

vil kunne bidrage til, at danske virksom-

heder mere effektivt kan løfte deres

arbejde med blandt andet klima og miljø

i værdikæden. Det kan for eksempel

ske ved, at videnscenteret skaber et

større faktabaseret vidensgrundlag

om, hvilke værdikæder, der belaster

klimaet mest, og hvordan man som

virksomhed kan arbejde henimod mere

bæredygtige og klimavenlige værdikæ-

der/sourcing. De områder med størst

klimabelastning kan identificeres, og

på den baggrund kan der nedsættes en

række fokuserede frivillige samarbejder

på tværs af værdikæderne. Formålet

med dette er at fokusere indsatsen, hvor

der er det største behov, og dermed

arbejde henimod en mere klimavenlig og

ansvarlig produktion. Der kan, inden for

konkurrencereglerne, ses på for eksem-

pel fælles krav til udenlandske leveran-

dører, kvalitetskontrol af særligt vigtige

udenlandske leverandører, systematisk

erfaringsudveksling imellem indkøbere,

samt erfaringerne fra de samarbejder,

som i øjeblikkett finder sted inden for

visse fødevaregrupper, herunder ”Er-

hvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie”

samt ”Dansk alliance for ansvarlig soja”.

Videnscenteret bør også indhente viden

og erfaringer fra udlandet til inspiration

i Danmark.

Centeret kan desuden stå for udvik-

ling og drift af en offentlig CO

-beregner

for scope 1, 2, og 3 – inspireret af Klima-

kompasset, udviklet i 2008 som et led i

den daværende regerings handlingsplan

for virksomhedernes samfundsansvar.

Kompasset opdateres ikke længere og

beregner desuden ikke scope 3-emissio-

ner. En ny CO

-beregner vil især være en

god løsning for SMV’erne. Videnscente-

ret bør oprettes i et samarbejde mellem

relevante myndigheder, danske virksom-

heder og relevante danske interessenter,

herunder fra vidensinstitutioner og

civilsamfundsorganisationer, der er til

stede globalt og har ekspertise på områ-

det. I stedet for at bygge noget nyt, kan

man se til eksisterende organisationer

på området.

2. Styrk eksisterende mærknings-

ordninger af produkter ved fælles

klimakrav

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Det er vigtigt at styrke de eksisterende

mærkningsordninger fremfor at opfinde

nye ordninger eller slække på kravene til

dem. For at gøre dette bør der gennem-

føres en ensretning af, hvordan reduktion

af klimapåvirkningen kan indgå som et

krav i de officielle mærkningsordninger,

der er baseret på lovgivning, for eksem-

pel Svanen, EU- Blomsten/ EU Ecolabel.

Der bør desuden indledes en dialog med

de private mærkningsordninger for at

forhøre sig om mulighederne for, at de

reviderer deres standarder med klima-

krav, for eksempel private ordninger som

Fairtrade, FSC, GOTS, Made in Green

by OEKO-TEX, MSC, PEFC, Rainforest

Alliance (UTZ) og RTRS – Round Table

on Responsible Soy. Dertil bør klimakrav

under EU’s Økologilogo, og dermed også

Ø-mærket hæves som ønsket af den

økologiske branche. Denne dialog bør

gennemføres med mærkningsordningerne

i regi af relevante myndigheder med del-

tagelse af erhvervs- og civilsamfunds-

organisationer og virksomheder. Fælles

standarder som GHG Protocol eller EU’s

PEF eller EPD-format kan anvendes til

beregning af carbon footprint. Fælles og

samtidig dansk handling vil øge påvirk-

ningsmuligheden på de krav, der stilles

fra internationale certificeringsordninger

og organisationer, men skal naturligvis

også tænkes sammen med de udspil på

området, som Europa-Kommissionen

forventes at komme med i løbet af

foråret 2020.

Det kan i forlængelse heraf overvejes

at give virksomhederne bedre adgang

til at opnå de omtalte mærkninger i

form af for eksempel økonomisk støtte

til /rådgivning om processen. Det kan

være med til at understøtte, at endnu

flere virksomheder – særligt SMV’er –

arbejder henimod at få mærket deres

produkter, og dermed gøre det lettere for

både kunder og forbrugere at foretage

de klimavenlige valg.

Anbefalingen har ingen lovgiv-

ningsmæssige aspekter eller direkte

økonomiske konsekvenser. Dog kan små

aktører såsom landmænd, for-

arbejdnings- og produktionsvirksom-

heder med. mere., der indgår i de eksi-

sterende mærkningsordninger, opleve

stigende administrative og driftsrela-

terede omkostninger i forbindelse med

implementering af de nye krav, som til

1: Axcelfuture, jan 2020 s 9

2: Miljø- og Fødevarestyrelsen, Affaldsstatistik, 2017

en vis grad må forventes at afspejle sig

i prisen. For at imødegå dette og sikre,

at leverandørerne også opfylder de krav,

der stilles, kan det overvejes at bringe

den danske udviklingsbistand i spil for

at hjælpe leverandører i udviklingslande

med at leve op til kravene eventuelt i

samarbejde med danske virksomheder.

Det kan implementeres på mellemlangt

sigt.

Handlens egne tiltag

1. Udvikling af krav om virksomheds-

certificeringer og klimadata til

leverandører

Visse virksomhedscertificeringer har

potentiale for at kunne skabe klima-

effekter ved hjælp af krav om løbende

optimering og forbedring af klimaind-

satsen. Derfor er der potentiale for i

højere grad at stille krav om de samme

certificeringer til leverandører – dette

blandt andet med henblik på optimering

af krav/forventninger til små og mellem-

store virksomheder i leverandørkæden.

For eksempel er der indikationer på,

at importen fra lavindkomstlande i

Afrika, Østeuropa og Asien er særligt

-intensiv.

Ved at ensrette krav til leverandører

om løbende reduktion af emissioner,

for eksempel igennem indførelse af

miljøledelsessystemer samt brug af

tredjepartscertificerede ordninger, øger

branchen incitamentet hos leveran-

dørerne til at tage skridt til at reducere

den negative påvirkning af miljøet.

Samtidig gør branchen det ”nemmere”

for små og mellemstore virksomheder

at stille krav til leverandører om at

reducere udledningen af CO

. En øget

efterspørgsel efter den samme type

certificering hos leverandører, vil give

danske virksomheder en større mulighed

for at få indflydelse på emissionerne i

leverandørkæden.

• I dag er der ikke overblik over, hvor

mange af de produkter, der sælges

i Danmark, der er produceret af

certificererede leverandører. Der bør

udarbejdes en baseline for, at en

koordineret resultatopfølgning kan

finde sted.

• Herefter bør der opstilles en fælles

erklæring, som relevante

importvirksomheder kan tilslutte

sig. Erklæringen indbefatter fælles

målsætninger om at benytte virksom-

hedscertificeringer og indhente og

dele klimadata fra leverandører, der

skal være baseret på:

• Tredjepartscertificering

• Et miljøledelsessystem med krav om

kontinuerlig forbedring

• CO

-beregninger baseret på

GHG protocol eller EU’s PEF eller

EPD-format

• Erklæringen kan også indeholde kon-

krete mål om andelen af leverandører,

der inden 2025 og 2030 skal være

certificeret efter ordninger, der lever

op til de ovenstående krav. Det kan for

eksempel være BEPI, EMAS, ISO14001

eller lignende miljøledelsesprocedurer.

• Det foreslås, at sekretariatsbetjenin-

gen af ovenstående indsats drives af

eller finansieres af relevante myndig-

heder i samspil med virksomheder

og organisationer, som en del af

indsatsen for reduktion af de globale

emissioner fra dansk forbrug.

Emne 2.

Større krav om øget

genanvendelse i værdikæden

Hvis der skal sikres optimal brug af

produkt- og emballeringsmaterialer og

sikres, at flere materialer genanvendes,

så skal der produceres mindre med

virgin-materialer. Genanvendelsespro-

centen for emballageaffald i Danmark

for 2017 viser, at genanvendelsen af

plast- og træ-emballage halter efter de

øvrige områder.

Samtidig er sporbarhed

for indholdstoffer og materialetyper

en væsentlig forudsætning for gen-

anvendelse, ligesom bedre design for

adskillelse i rene materialer er det. Hvis

et givent produkt skal kunne genbruges

i en anden sammenhæng eller genan-

vendes, er det vigtigt, at man ved, hvad

produkterne indeholder, og at det er de-

signet til at blive skilt ad. Virksomheder

har mulighed for – igennem de krav de

stiller til deres leverandører – at skabe

efterspørgsel efter bedre løsninger.

Handlens egne tiltag

1. Reduktion af emballagevolumen

igennem krav til leverandører

Branchen skal reducere brugen af

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

emballage – så virksomhederne bruger

den emballage, der er nødvendig og ikke

mere. Generelt er CO

-regnskabet ved-

rørende brugen af emballage kompleks.

Eksempelvis er pap, træ og metal ofte

tungere og vejer derfor mere i transpor-

ten, hvilket skaber større emissioner.

Det vurderes dog, at emballagevolumen

i handlen godt kan nedbringes med en

positiv effekt på klimaregnskabet til

følge.

•

Der stilles krav til leverandører om,

at med udgangspunkt i basisåret

2017 bør brugen af al primær em-

ballage til nonfood-varer reduceres

med 20 procent inden 2025.

opnår en direkte besparelse i form af

reducerede omkostninger til lager og til

bortskaffelse af affald. Virksomheden,

som modtager restfraktionen, opnår en

besparelse i form af lavere omkostninger

til indkøb af råvarer i form af virginmate-

rialer. Det er dog ikke effektivt, hvis hver

enkelt virksomhed skal etablere sin egen

separate donationsordning for ukurante

varer. I stedet bør der ses på udvikling

af en landsdækkende markedsplads for

genbrug af nonfood-produkter, som kan

samle varerne et sted. Se desuden også

anbefalinger om donationer af fødevarer.

Handlens egne tiltag

1. Landsdækkende markedsplads for

genbrug af nonfood-produkter

Som situationen ser ud i dag, kan det

være svært for virksomheder at komme

af med ukurante varer, og det kræver

ofte tid og vilje at finde en aftager. Det

mindsker incitamentet til donationer

fremfor kassering. Der findes allerede

eksisterende markedspladser for

overskudsprodukter på nonfood, men

de skal styrkes og samtænkes med

henblik på at skabe en landsdækkende

markedsplads for genbrug af nonfood-

produkter. I dag er de velgørende organi-

sationer en væsentlig aftager af varerne.

Samarbejdet mellem dem på den ene

side og detail- og engroshandlen på den

anden kan med fordel understøttes og

gøres mere effektivt. Der kan desuden

hentes inspiration fra platformen Inkind

Direct, der opererer i Storbritannien og

Tyskland. Inkind Direct blev grundlagt

i 1996 og distribuerer forbrugsvarer,

doneret af virksomheder, til britiske vel-

gørenhedsorganisationer, der arbejder i

Storbritannien og i andre lande.

Anbefalinger til regeringen

2. Forenkling af regler om udtagnings-

moms

Fra detail- og engroshandlen kasseres

varer, der indeholder utilsigtede stoffer,

er behæftede med fejl og mangler, eller

som af andre grunde ikke kan sælges.

Varer, der ikke lever op til gældende

sikkerheds- og sundhedskrav skal bort-

skaffes, mens andre varer kan forbruges,

men ikke sælges under de almindelige

betingelser.

Fælles momsregler i EU betyder, at

virksomheder ikke må give varer gratis

til genbrugsbutikker, hvis varen for

EU indfører desuden skærpede krav til

blandt andet genanvendelsesprocenten

i plastemballager i 2025 (producentan-

svaret).

2. Øget genanvendelse af produkt mate-

rialer igennem krav til leverandører

Mange varer indeholder en stor mang-

foldighed af plast og andre materialer,

der ikke bliver genanvendt i dag. Men

øget brug af genanvendt plast og andre

materialer kan fremmes via nye sam-

arbejder og leverandørkrav. Der stilles

derfor forslag om en fælles indsats for

at ensrette og effektivisere måden, vi

efterspørger materialer, der bruges i

Danmark, samt at understøtte en øget

genanvendelse af materialer:

• Der stilles krav til leverandører om, at

i 2025 skal 50 procent af al primær

plast (emballage på produkt på

nonfoodvarer kunne genanvendes, og

50 procent skal være fremstillet af

genanvendt plast.

• Det er desuden relevant med krav til

andre materialetyper (tekstiler, elek-

tronik, byggematerialer og så videre).

Se her konkrete genanvendelsesmål

fra blandt andet tekstil-sporet.

eksempel ikke kan sælges. Hvis en

virksomhed modtager et parti hånd-

klæder produceret med fejl – som ikke

er salgbare men fuldt anvendelige – så

skal de betale en såkaldt udtagnings-

moms på 25 procent for at donere

håndklæderne til velgørenhed. Fra den 1.

januar 2020 er reglerne for udtagning af

moms blevet ændret således, at moms-

grundlaget for udtagningen ændres

fra indkøbsprisen til at være baseret

på den reelle markedsværdi af varen

på udtagningstidspunktet. Reglerne er

endnu ikke trådt i kraft, da Danmark

skal have tilladelse fra EU til at afvige

fra reglerne. Det bemærkes, at denne

ordning fortsat indebærer administrative

omkostninger for virksomhederne, og

at en løsning, hvor beregning af udtag-

ningsmomsen kunne være nul kroner

ved donation til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige foreninger,

fonde, institutioner med videre, vil være

at foretrække. Det er derfor en sag, som

det bør overvejes at rejse på EU-plan.

Emne 4.

Generelle anbefalinger til

ændrede rammevilkår

1. Nabotjek af konkurrencelovgivning

For at imødegå udfordringer i forhold til

konkurrenceloven foreslås det, at der

gennemføres et nabotjek blandt vores

nordiske nabolande af deres fortolkning

af konkurrenceloven for så vidt angår

branchesamarbejder, der omhandler

bæredygtighed, klima og CSR.

2. Tjek af regulering i forhold til regel

som skaber unødigt spild af produkter

Klimapartnerskabet foreslår, at

regeringen udarbejder et regelcheck

for lovgivning, som i dag er med til at

skabe spild eller er med til at hindre

tiltag i forhold til at reducere spild. Et

eksempel er forbrugeres mulighed for

at returnere brugte varer under fortry-

delsesretten, som betyder, at de brugte

varer, der i dag returneres med hjemmel

i forbrugerrettighedsdirektivets regler

om fortrydelse, resulterer i kasserede

produkter, da forhandlerne ikke kan

sælge brugte varer. Et opgør med retten

til at returnere brugte varer vil derfor

gavne miljøet, da mængden af let-brugte

produkter, der kasseres, vil falde.

Emne 3.

Samarbejde om reparati-

on og donationer af nonfood-varer

Der er et potentiale for at opnå

økonomiske gevinster ved at undgå at

kassere fejlproducerede varer, udgåede

sæsonvarer og lignende, der ikke kan

afsættes på markedsvilkår, men i stedet

finde anvendelsesmuligheder for disse

varer. Virksomheden, som afsætter en

sådan restfraktion igennem donation,

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Emballage

Baggrund

Meget af det affald, der i dag forbrændes,

er emballage, der har været omkring

de produkter, som handlen leverer. Der

sættes omkring 970.000 ton emballage

på det danske marked hvert år.

Emballager udgør 10-20 procent af

den mængde affald, som brændes.

Samlet set udledes der i dag 29.000

ton CO

fra forbrændingen af affald, og

Energistyrelsens fremskrivning viser, at

54 procent af CO

-udledningen fra el- og

fjernvarmeproduktionen vil komme fra

affaldsafbrænding i 2030, hvis der ikke

tages initiativ til nye indsatser.

På emballageområdet er det særligt

ift. forbrugeremballagerne, at der må ske

forandringer. Emballager, der anvendes

mellem virksomheder, genanvendes i

overvejende grad i dag. Målet er dog

ikke alene genanvendelse, men også

genanvendelse i højere kvalitet og

udvikling af logistiksystemer, hvori

emballager genbruges mange gange, før

de genanvendes.

Det er oplagt, at handlen sammen

med sine leverandører påtager sig

et ansvar for aktivt at medvirke til,

at emballagerne kan genbruges og

genanvendes. Og desuden pege på

forudsætninger for, at emballagerne

faktisk bliver genanvendt i det danske

affaldssystem.

Der er fire væsentlige grunde til, at vi

skal angribe denne opgave, som en del

af klimapartnerskabet for Handel:

EU har med affalds- og emballage-

direktivet fastsat krav om et produ-

centansvar for emballager, og med

dette sat en klar retning for udvik-

lingen af mere miljø- og klimavenlige

emballager. Handlen står således over

for en stor udviklingsopgave i forhold

til at øge emballagernes miljø- og

klimavenlighed.

Hovedparten af CO

-bidraget fra

emballager sker uden for de danske

grænser i forbindelse med råstof-

indvindingen og bearbejdningen af

råstofferne, men hvad vi gør i Danmark

har en overordentlig stor indflydelse.

For eksempel har antallet af gange en

emballage genbruges eller brugen af

genanvendte materialer i produktion

af nye varer/emballager en overor-

dentlig positiv effekt på CO

-bidraget,

da ikke bare klimapåvirkninger, men

også øvrige påvirkninger af miljøet,

i råstofindvindingen og den første

bearbejdning af materialerne helt

undgås.

Potentialet for at genanvende mere

affald generelt er enormt. Danmark

lå i 2014 på en tiende plads i EU, når

det kommer til genanvendelse. Der

er derfor behov for en affaldsreform,

der sikrer, at Danmarks performance

løftes væsentligt.

Omtrent 20 procent af el- og fjernvarme-

produktionen i Danmark er baseret

på affald. Energisektoren sigter på

et gennemgående skift fra fossile

brændsler og over til vedvarende

energi, hvorfor affald til forbrænding

slet ikke er ønsket i fremtiden.

Potentiale

Der ligger store forretningsmuligheder

i at opfatte affald som en værdifuld

ressource, og der er derfor behov for

rammevilkår, der understøtter dansk

grøn vækst i form af dels udviklingen af

emballageløsninger, dels genanvendel-

sesteknologi.

Emballage er samtidig et område,

hvor partnerskabet mener, at der ligger

en stor mulighed for at udvikle nye

forretningsmodeller i forbindelse med

implementering af den nye lovgivning

for udvidet producentansvar for alle

emballager, som træder i kraft i 2025.

Prioriterede initiativer og anbefalinger

1: Etablering og efterlevelse af fælles

emballageprincipper

Detailhandlen lancerede den 11. marts

på MLDK.org en guide med et fælles

sæt emballageprincipper, som skal sikre

et forbedret valg af materialer og størst

mulig genanvendelse. Over de kommende

år vil foreløbig dagligvarebranchen

konvertere alle emballager til de nye

principper og samtidig arbejde for en

udbredelse af guiden til andre brancher,

blandt andet til nonfood produkter og

e-handelsemballager, som er i voldsom

vækst. Guiden vil ikke alene sikre et løft

i virksomhedernes performance, men

også ensrette emballagerne, hvilket

muliggør mere og bedre genanvendelse.

2: Reform af det danske affaldssystem

Emballager skal designes, så de kan

genanvendes i et effektivt affaldssystem

og med en til stadighed øget kvalitet.

Ansvaret for det nuværende affalds-

system ligger hos 98 kommuner, hvorfor

en national ensretning og optimering

ikke er mulig. Regeringen anbefales

at gennemføre en omfattende reform

af affaldssektoren med det formål at

understøtte den cirkulære økonomi.

Affaldsindsamling og -sortering skal

strømlines nationalt, således at der

bliver en skala, som tillader investeringer

i større og mere effektive genanvendel-

sesanlæg. En affaldsreform skal resultere

i rammevilkår, der understøtter ambitiøse

mål for en cirkulær økonomi, hvor affald

bliver betragtet som en ressource.

3: Implementering af producentansvaret

for emballager

Producentansvaret for emballager

skal implementeres på en måde, hvor

økonomiske incitamenter understøtter

en udvikling i markedet af både nye

designløsninger for emballager samt

udvikling af sorterings- og genanven-

delsesteknologi. Implementeringen skal

understøtte nye forretningsmodeller og

teknologiudvikling, der er gangbar i kon-

kurrencen på det europæiske marked.

Emne 1:

Guides til udvikling af

klimavenlige emballager

For at fremme at emballage til

dagligvarer designes til genanvendelse,

har dagligvarebranchens fælles sam-

arbejdsorgan DagSam udarbejdet en

emballageguide.

Emballageguiden bygger oven på de

eksisterende guides, som flere daglig-

varekoncerner allerede har udarbejdet,

ligesom den bygger på Plastindustriens

designmanual, udarbejdet i Forum for

cirkulær plastemballage.

Formålet med DagSams emballage-

guide er, at give de leverandører, der

leverer varer til de danske dagligvare-

kæder, et samlet overblik over, hvilke

emballagematerialer og –designs som

kæder/branchen ideelt set foretrækker,

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

og som kan fremme større emballage-

genanvendelse.

Guiden udstikker branchens ønskede

retning i forhold til valg og design af

emballager, men er ikke en facitliste.

Fokus i guiden er salgsemballager

(primæremballager) til både fødevarer

og ikke-fødevarer, der handles i daglig-

varehandlen, men principperne i guiden

vil umiddelbart kunne anvendes i alle

andre brancher.

Emballageguiden bygger på neden-

stående hovedprincipper:

• Emballagen er minimeret. Det

vurderes om emballagen overhovedet

er nødvendigt til det givne produkt ud

fra et princip om at anvende så lidt

emballage som muligt. Minimering af

emballagen må dog aldrig kompromit-

tere produktsikkerhed, holdbarhed

eller kvalitet.

• Emballagen skal som udgangspunkt

være designet til den cirkulære øko-

nomi. Derfor skal al emballage kunne

enten genbruges eller genanvendes.

Når der anvendes plast, bør det

i videst muligt omfang være mo-

no-materialer og som udgangspunkt

begrænset til typerne PET, PE, PP og,

at producent vejleder forbrugeren i,

hvordan den givne emballage skal sor-

teres til genanvendelse eller afleveres

til genbrug.

• Emballagen er fremstillet af gen-

anvendt materiale hvor muligt, idet

materialer med en stor genanvendel-

sesandel, for eksempel glas og metal,

har en markant lavere miljøbelastning

end samme jomfruelige materiale.

• Emballagens samlede miljøbelastning

er reduceret mest muligt. Fremstilling

og bortskaffelse af emballagemateri-

aler er en kilde til miljøbelastninger,

og ikke mindst udledning af driv-

husgasser. Derfor bør man vælge de

emballageløsninger, der er årsag til

mindst miljøbelastning. Det anbefales

at anvende LCA-beregninger som et

godt pejlemærke mod de rigtige

løsninger.

Dermed søger guiden at leve op til

intentionerne med producentansvaret

nemlig at sikre indsamling og hånd-

tering af affald og samtidigt motivere

producenter til at designe emballager,

der nemt kan genanvendes/genbruges

og udgør så lille en miljø- og

klimabelastning som muligt.

Emballageguiden er offentligjort i

foråret 2020 og vil dermed kunne

medvirke til, at dagligvareproducenter,

herunder producenter af dagligvare-

handelens private labels, kan designe

emballageløsninger, der kan bidrage til

at mindre emballageforbrug, fremme

genanvendelse af emballagematerialer

mindske CO

-aftryk fra emballage-

anvendelsen, samtidigt med at emballag-

ens primære funktion bibeholdes.

Handelens indsatser

1. DagSams Emballageguide

lægges åbent ud til anvendelse

og inspiration for alle. Guiden vil

tjene som metode for ensretning, og

som udgangspunkt for arbejdet i virk-

somheder, der står over for at skulle i

gang, herunder særligt SMV’er med

færre miljømæssige kompetencer og

ressourcer.

2. Med udgangspunkt i DagSams embal-

lageguide og andre emballageguides

tager de relevante brancheorganisa-

tioner initiativ til, at der udarbejdes

tilpassede emballageguides til

eksempelvis nonfood produkter og

e-handel forsendelser.

i Danmark. I dag eksporteres stort set

alt affald til oparbejdning i udlandet, da

danske rammevilkår i affalds-

reguleringen ikke understøtter private

genanvendelsesanlæg i Danmark. Og

kommunerne kan alene udbyde til

genanvendelse, ikke selv oparbejde

materialer.

1. Konkurrenceudsæt affaldet

Affaldsbekendtgørelsens barrierer

for etablering af private anlæg til

affaldshåndtering skal fjernes gennem

et opgør med favoriseringen af de

kommunale affaldsanlæg. Konkret bør

kommunernes ret til at anvise affald til

egne anlæg fjernes.

Den danske affaldssektor er

karakteriseret ved, at der ikke tænkes

helhedsorienteret og i en europæisk

sammenhæng. Private investeringer i

genanvendelsesaktiviteter er markant

mindre i Danmark end i de lande, som

vi sammenligner os med. Kommunerne

investerer i sorteringsanlæg, der dækker

lokale behov og langt hovedparten af

det genanvendelige affald sendes til

udlandet for oparbejdning, da anlæg

ikke findes i Danmark.

De private, danske genanvendelses-

virksomheder har således ikke et velfun-

gerende hjemmemarked, og da anlæg er

små, er de svækket på det europæiske

marked. Danmark er med små mængder

ad gangen en lille leverandør af affalds-

ressourcer på det europæiske marked,

og der foregår stort set ikke nogen

teknologiudvikling i Danmark.

2. Ensretning af affaldssortering og

mærkning

Kommunerne har ansvaret for at

organisere affaldsindsamlingen, og det

skaber flere forskellige affaldssystemer i

Danmark. Der skal allerede nu skabes et

effektivt hjemmemarked gennem en

sikring af større ensartede affaldsmæng-

der. Dette skal ske ved at udforme

standarder for sorteringen af affaldet.

Standarderne skal være obligatoriske for

kommunerne at anvende og ikke være

vejledende, da vejledninger ikke skaber

stabile rammevilkår for genanvendel-

sesindustrien. Med ensartethed – og

dermed et forbedret hjemmemarked

– understøttes teknologiinnovation i den

danske genanvendelsessektor.

Der skal indføres krav til kommunerne

Emne 2:

Reform af det danske

affaldssystem

Emballager – såvel som alle andre

varer – skal designes til genanvendelse,

men uden et affaldssystem, der samler

affaldet op og reelt sikrer, at genanven-

delse finder sted, er der ingen miljø- og

klimaeffekt. Danmarks evne til at sikre

genanvendelse må øges. Det skal sikres,

at materialeoparbejdning bliver et

attraktivt forretningsområde i Danmark.

Den nuværende affaldsregulering har

det grundlæggende formål at hjælpe

borgere og virksomheder af med deres

affald, men i fremtiden skal emballa-

geaffald betragtes som en ressource.

Det er centralt at sikre en tilpasning af

den danske affaldsmodel, så den møder

nutidens og fremtidens krav, hvor flere

emballager reelt genanvendes i stedet

for at blive forbrændt.

Der er således behov for en reform af

den danske affaldsmodel, der stringent

sigter på at opnå mere genanvendelse,

og desuden genanvendelse i en til

stadighed bedre kvalitet – samt en

opbygning af en genanvendelsesindustri

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

om ensartet anvendelse af piktogram-

mer til vejledning om affaldssortering.

Dette vil i høj grad styrke forbrugernes

og virksomhedernes evne til at

sortere korrekt. Kommunale forskelle

er forvirrende og giver anledning til

fejlsorteringer til ugunst for kvaliteten af

de genanvendte materialer.

Dele af detailhandlen har også

allerede vist stor interesse for, hvor

det er muligt at bruge kommunernes

piktogrammer på deres emballager, og

på denne måde skabes en en-til-en

vejledning omkring sorteringen af

emballagen. Da detailkæder opererer på

tværs af kommunerne, kan det dog ikke

implementeres i dag. Ligeledes kan det

i dag ikke lade sig gøre at gennemføre

informationskampagner rettet mod

forbrugere og virksomheder.

Regeringen bør desuden løfte en

dagsorden om ensartede sorterings-

piktogrammer i EU, da en stor mængde

varer, og hermed emballager, sælges i

flere lande.

3. Understøttelse af nye teknologier i

forbindelse med mærkning

Nye teknologier giver på den lidt læn-

gere bane nye muligheder for effektiv

sortering. Indførslen af eksempelvis

et digitalt vandmærke vil kunne give

betydelige forbedringer i sorteringen af

emballager.

Regeringen bør gennem støtte aktivt

medvirke til, at Danmark udvælges som

testland for en ny digital mærkning,

for eksempel digital watermark under

projektet HolyGrail, som kan have ba-

nebrydende potentiale, idet emballager

udstyres med en, for det blotte øje,

usynlig stregkode, som er trykt eller

indgraveret på hele emballagens flade.

Dette muliggør en effektiv maskinel

sortering af de brugte emballager.

Den digitale mærkning kan udover at

identificere emballagematerialet også

give information om, hvilken type vare

emballagen har været anvendt til for

eksempel identificeres som en føde-

vareemballage, hvilket giver mulighed

for igen at anvende materialerne til

fødevarer og dermed bevare en højere

værdi og undgå en down-cycling.

4. Udfasningsplan for forbrændings-

sektoren

Idet mere affald skal genanvendes, skal

der udarbejdes en udfasningsplan for

forbrændingssektoren. I dag udbygges

sektoren løbende for at skabe øko-

nomisk rentabilitet, hvilket fastholder

Danmark i en forældet teknologi. En

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

mindre forbrændingskapacitet vil også

motivere kommunerne til at sikre en

øget udsortering af affald til genanven-

delse hos borgere og virksomheder. I

dag sendes en del emballager, der ellers

kunne genanvendes, til forbrænding.

Genanvendelsen kan i dag ikke konkur-

rere med forbrændingen på pris.

5. Kommunernes affaldstilsyn med

erhvervet skal styrkes

Kommunernes affaldstilsyn med

erhvervet skal styrkes og suppleres med

kampagner, sådan at udsortering af

emballager til genanvendelse øges. Af-

faldstilsynet er i dag ikke velfungerende,

og der er behov for at gennemføre en

justering af systemet.

6. Differentierede afgifter

Der bør foretages et servicecheck af

afgifter og arbejdes på differentierede

afgifter for at understøtte nye forret-

ningsmodeller inden for den cirkulære

økonomi i markedet. Det handler

blandt andet om en undtagelse af den

tredoblede afgift for genanvendt plast,

men også andre differentieringer, der

kan fremme udviklingen af klima- og

miljøvenlige løsninger.

7. Revision af forordningen for

grænseoverskridende affald

Regeringen skal arbejde for en revision

af forordningen for grænseoverskriden-

de affald, så det bliver lettere at sende

affald til det mest effektive genanven-

delsesanlæg i EU.

Eksempelvis klassificeres plastik-

bøjler med metalkrog som affald med

særlig bevågenhed, blot fordi bøjlen

er af to sammenblandede materialer,

omend bøjlen ikke er miljøfarlig. Det er

behæftet med betydelige administrative

og ressourcemæssige omkostninger

at eksportere affaldet til de bedste

egnede sorteringsanlæg. EU har et mål

om europæisk forsyningssikkerhed på

affaldsområdet, men det indre marked

er ikke velfungerende. Dette er vigtigt,

fordi der med et mål om øget genanven-

delse er brug for en til stadighed mere

specialiseret genanvendelsesteknologi,

og medlemslandene kan ikke hver især

have alle typer specialiserede anlæg,

men må samarbejde om at håndtere

affaldet.

Emne 3:

Implementering af produ-

centansvaret for emballager

Emballager skal designes til at bestå af

mindst muligt materiale, kunne gen-

bruges og/eller genanvendes: Reduce,

reuse og recycle – et fornuftigt hierarki,

der er fastsat i EU's affaldsdirektiv.

Danmark står over for et paradigme-

skifte på emballageområdet, når de nye

regler fra EU træder i kraft. I 2025 er

emballager omfattet af et producent-

ansvar, der betyder, at producenterne

selv har ansvaret for emballagernes

bortskaffelse.

Producentansvaret fastsætter, at det

er producenterne, der skal finansiere

håndteringen af emballageaffaldet,

og med reglerne gives producenterne

samtidig mulighed for at varetage det

operative ansvar for håndteringen af

emballageaffaldet. Dette giver mulighed

for et grundlæggende paradigmeskift

i affaldssektoren for emballager og et

stringent sigte på cirkulær økonomi.

Producenterne kan fra bunden opbygge

et system uden de bindinger, der er givet

af fortidens affaldssystemer.

Krav til kvaliteten af emballage med

henblik på genbrug og genanvendelse er

fastlagt af EU's regler, og disse krav er

bakket op af en økonomisk incitaments-

struktur. EU har udarbejdet en vejled-

ning, der relativt præcist giver anvisning

på, hvordan emballager bør designes, for

eksempel ved brug af monomateriale og

mulighed for, at emballagens forskellige

materialer kan skilles ad i genanven-

delsesindustrien, og derved recirkulere

så rene som muligt. Incitamentet for at

sætte mere miljømæssige emballager

på markedet er, at virksomheder med

de bedste materialer får en lavere om-

kostning til affaldshåndtering end andre

virksomheder. Virksomheder, der lever

op til EU-kriterierne, slipper billigere ved

betaling til producentansvarssystemet.

Fra EU er ambitionen tydelig, og gen-

anvendelsesmålene er skærpet fra 2025.

En effektiv dansk affaldsorganisering

kan understøtte teknologisk udvikling

og udbygning af anlæg i Danmark,

og derved bidrage til den danske

grønne vækstdagsorden. Hele Europa

skal se efter nye løsninger, hvorfor

Danmark dels kan blive modtager af

affaldsressourcer til oparbejdning, dels

teknologiudvikle og gøre nye løsninger

til en eksportvare. På denne måde kan

effektive danske løsninger også bidrage

til CO

-reduktion uden for Danmark.

Med implementeringen af producent-

ansvaret er det således vigtigt, at

Danmark ikke alene formår at hæve sin

miljøperformance, men også skaber grøn

vækst. Det skal ske gennem en etablering

af rammevilkår, der understøtter nye

forretningsmodeller og teknologiudvikling.

En miljøøkonomisk effektiv imple-

mentering af producentansvaret for

emballager skal nøje kædes sammen

med forslagene til en reform af den

danske affaldssektor.

Anbefalinger til regeringen

1. Producentansvaret skal imple-

menteres i direktivets ånd

Producentansvaret for emballage skal

implementeres på en sådan måde, at

producenterne, der via EU-direktivet er

givet ansvaret for bortskaffelsen af

emballager, også reelt får mulighed for

at løfte det ved at varetage de operatio-

nelle opgaver og opbygge et system, der

understøtter materialernes cirkularitet.

Ved at overdrage det operative ansvar for

emballagehåndteringen til producent-

erne, kan der opbygges et system, der

stringent tager sit afsæt i cirkulære

forretningsmodeller.

2. Afgifter på emballager skal

ophøre i 2025

Når producentansvaret er i kraft fra

2025, skal afgifter på emballager helt

ophøre. Regler for implementering

af producentansvaret fastsætter en

økonomisk incitamentsstruktur, og en

fortsat afgift vil betyde en uhensigts-

mæssig dobbeltregulering af området

og modvirke direktivets klare sigte på en

omstilling til cirkulær økonomi.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Cirkulær økonomi

Baggrund

Ifølge FN's klimapanel, IPCC, er de

menneskeskabte klimaforandringer

koblet til den globale jordforvaltning

og påfører skadelige effekter for

jordens landarealer og økosystemer.

Konklusionen er, at skal vi redde os fra

uafvendelige klimaforandringer, skal vi

ikke kun bremse hårdt op for forbruget

af fossile brændsler. Det er også helt

afgørende, at vi forbruger færre råstof-

fer, og at vi bruger bioressourcer på en

mere bæredygtig og ressourceeffektiv

måde. Ifølge den grønne tænketank

Concito er danskernes ressourceforbrug

i form af de varer, som vi dagligt

forbruger, årsag til tæt på 50 procent

af danskernes klimaaftryk på 17 ton

per borger om året. Der er derfor

store miljø- og klimagevinster at hente

i at udvikle den cirkulær økonomi, som

vil genanvende og nedbringe ressour-

ceforbruget. Alene ved at genanvende

eksempelvis tekstilforbruget på 85.000

ton årligt kan vi reducere CO

-udledning-

en med 1.3 millioner ton.

Omstillingen er nødvendig, for vi

forbruger flere ressourcer, end Jorden

kan levere. Cirkulære økonomiske

forretningskoncepter er en del af

løsningen og skal bane vejen for et

mindre ressourceforbrug og en styrket

konkurrenceevne for virksomheder og

samfund. Hvis omstilling til cirkulær

økonomi håndteres effektivt, kan der

skabes 7.000-13.000 nye job i Danmark

inden 2035.

Hvordan man som virksomhed

håndterer cirkulær økonomi, afhænger

af positionen på markedet og i

værdikæden. Omstilling til cirkulær

økonomi i handlen er vigtig, fordi det

er herfra salget af produkter sker til

slutkunder. Handlen knytter så at sige

den cirkulære økonomi sammen til en

cirkel, når den for eksempel sammen

med kunderne sikrer, at produkter

bliver genanvendt og re-designet med

henblik på anvendelse i nye produkter.

Handelsvirksomheder vil opnå konkur-

rencefordele, hvis de formår at bringe

sig på forkant med relevante, cirkulære

forretningsmodeller, som styrker

ressourceeffektiviteten i samfundet.

Potentiale

Den cirkulære økonomi har stort potentiale

til at blive et afgørende bidrag til at

løse ressource- og klimakrisen, fordi

den fastholder ressourcerne i et lukket

kredsløb og bidrager derfor til, at vi

udtrækker færre råmaterialer fra naturen.

Et cirkulært, effektivt ressourceforbrug

vil nedbringe både klimabelastningen

og mindske det skadelige tryk på de

naturlige økosystemer og dermed truslen

for biodiversitet. Cirkularitet for vores

ressourceforbrug kan opnås ved at

re-designe vores varer, sortere ensartet,

mindske materialespild i værdikæden,

genanvende mere, levetidsforlænge vores

varer, genbruge dem og oplyse borgere

og kommuners indkøb for, at de bidrager

til en omstilling til et mere bæredygtigt

forbrug. Vores nuværende forbrug kan så

kun fortsætte, hvis vi arbejder målrettet

for at omstille det til at blive cirkulært og

dermed mere bæredygtigt.

Information til borgere kan skabe den

efterspørgsel, som giver virkomhederne

incitament til at være innovative. Der er

gode eksempler, blandt andet at dan-

skernes madspild er nedbragt med 14

procent, og en stor del af detailhandlen

har halveret eller stærkt begrænset ud-

deling af plastbæreposer til forbrugere.

Det er vigtigt at tænke helheds-

orienteret i omstillingen til mere

bæredygtige materialer. Der skal fokus

på kompetencer, for det er vigtigt, at

virksomhederne forstår, hvordan man

henter råmaterialerne bæredygtigt,

så biodiversitet og klimaet ikke lider

skade. En måde er certificering og

dokumentation fra uafhængig part, især

når man får materialer fra lande udenfor

EU. Virksomhederne har brug for solid

viden og støtte, der kan hjælpe dem med

at finde vej uden om disse udfordringer.

I dag bruger vi i EU omkring 50

millioner ton plast om året, hvor omkring

40 procent alene går til emballager. Vi

anvender omkring seks millioner ton

tekstiler i Europa, som udleder omkring

200 millioner ton CO

. Vi har et madspild

på omkring 700.000 ton om året.

Ovenstående viser, at der er store

miljøgevinster ved omstilling til cirkulær

økonomi. Med et mindre forbrug af

for eksempel plast vil man samtidig

også skabe forsyningssikkerhed for

essentielle råvarer som plast og bomuld

og gøre os mere uafhængige af import.

Men det er vigtigt, at regeringen forstår,

at erhvervslivet skal støttes til at bidrage

til omstillingen til cirkularitet. Der skal

igangsættes initiativer, der fremmer

virksomhedernes, især SMV’ernes,

muligheder for at indgå i de nødvendige

værdikædesamarbejder.

Forbrugerne skal tilbydes

bæredygtige løsninger

Vi skal øge indsatsen for at gøre Danmark

til et internationalt foregangsland og

udstillingsvindue for cirkulære forret-

ningsmodeller. Det haster derfor med,

at regeringen igansætter partnerskaber

med erhvervslivet, så den igangværende

vækstdagsorden justeres, og så vores

samfund bliver innovativt og bidrager til

at mindske ressourcekrisen via et grønt

bæredygtigt forbrug.

En del af erhvervslivet er i fuld gang

med bæredygtig omstilling med den

cirkulære økonomi som sigtekorn. Vi

ser allerede nu forretningsmodeller, der

medfører klistermærker på vores varer,

der oplyser om, at plasten eksempelvis

er genanvendelig. Forbrugerne får i

stigende grad glæde af servicetilbud

i butikker, der levetidsforlænger

produkter, for eksempel ved reparation

af elektonik og tøj. Der kan udgives re-

parationsvejledninger, så forbrugere selv

kan udføre reparationer, når det vurderes

uproblematisk. Dette vil medvirke til, at

især billige produkter oftere repareres i

stedet for at blive kasseret. Producen-

terne skal i videst muligt omfang sørge

for, at produkter kan skilles ad, når de

kasseres. I dag er der mange produkter,

der ikke kan skilles ad for genanven-

delse, hvor man for eksempel ikke kan

skille plastik fra metal, og forbrugerne

kan ikke vurdere, hvordan produkterne

skal sorteres for genanvendelighed.

Ligesom virksomhederne skal udvikle

bæredygtige løsninger, er det også

vigtigt, at forbrugerne får mulighederne

for at vælge bæredygtige løsninger.

Uden de rette rammebetingelser sker

der ingen nævneværdig omstilling og

de konkurrencemæssige fordele for

samfundet mistes, for eksempel teknolo-

giudvikling der kan eksporteres, hvilket i

sidste ende vil skabe nye job i Danmark.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Anbefalinger til regeringen

Danmark skal revidere sine egne

nationale handlingsplaner for cirkulær

økonomi og plast i 2020, så de

bidrager til EU’s Green Deal og EU’s

nye cirkulære handlingsplan samt

det kommende producentansvar. Den

danske indsats skal bidrage til høj

ressourceeffektivitet for materiale-

forbruget og til et sammenhængende

indre marked for genanvendelse.

Regeringen skal sikre, at de danske

handlingsplaner fremmer et dansk

genanvendelsesmarked for højkvalitets-

materialer, der efterspørges til brug i

nye produkter, og som kan konkurrere

europæisk og internationalt. For at det

kan ske, skal revisionen af handlings-

planerne igangsætte initiativer, der

skaber et effektivt og systemisk

(se tekstilsporet) samarbejde

mellem myndigheder, kommuner,

organisationer, vidensinstitutioner og

erhvervslivets værdikæder.

Regeringen skal gennemføre de

nødvendige rammevilkår i 2020, der

gennemfører anbefaling 1) og 2). Disse

er nærmere beskrevet i sporene for

klimapartnerskabet for Handel.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Grønne og

klimarigtige

offentlige indkøb

Baggrund

Det offentlige køber ind for 380 milliar-

der kr. om året. Beløbet svarer til hele

17 procent af det danske BNP. Derfor

kan det undre, at der historisk ikke har

været større politisk fokus på offentligt

indkøb som katalysator for den grønne

omstilling, end tilfældet er.

Anbefalinger til regeringen

Indkøb som forandringsmotor – offent-

lige prioriteringer kan flytte og skabe

private markeder

En offentlig, målrettet indsats i forbin-

delse med indkøb kan flytte eller skabe

nye markeder. Et konkret eksempel kan

hentes i foodservice, hvor det offentlige

står for 43 procent af det samlede

økologiske forbrug for foodservice-sek-

toren

. Ved at være frontløber og driver

har det offentlige sikret udbredelse

af det Økologiske Spisemærke, så de

væsentligste markedsaktører har et

mere bæredygtigt tilbud som en del af

deres portefølje.

1. En samlet bæredygtig indkøbspolitik

Det foreslås, at regeringen indfører krav

til bæredygtighed i offentlige udbud og

indkøb. Det bør fremgå af indkøbspoli-

tikken lokalt hos ordregivere, hvordan

kvalitet, så som klimarelaterede konkur-

renceparametre, inddrages i vurderingen

af offentlige udbud. Den bør rumme en

klar handlingsplan for, hvordan dette

gøres i praksis, samt sætte klare mål for

de væsentligste sektorer. Det vil skabe

rum for, at virksomheder kan byde ind

med bæredygtige alternativer og udgøre

en driver for udvikling, samtidig med

at en bred vifte af markedsaktører skal

kunne byde. Endvidere er der behov for

øgede kompetencer blandt indkøberne

i forhold til klima- og miljøkrav, da kom-

petencerne i dag ikke er gode nok til at

sikre de kloge klima- og grønne indkøb.

Konkret opfordres til, at regeringen

understøtter etablering af uddannelser

for offentlige indkøbere. Med tanke på,

at det offentlige årligt køber ind for hele

380 milliarder kr. eller 17 procent af

Danmarks BNP, er det tankevækkende,

at der ikke eksisterer en videregående

uddannelse i offentlige indkøb. Dygtige-

re indkøbere medfører bedre indkøb, der

både vil fremme den grønne omstilling

og bedre dansk konkurrencekraft, når

danske virksomheder leverer innovative

løsninger på klodens klimamæssige

udfordringer. Lokale udfordringer bliver

til globale løsninger.

2. Øget brug af totalomkostninger og

funktionskrav i offentlige indkøb

Klimavenlige løsninger kan i flere

tilfælde være dyrere end andre løsninger

på kort sigt, men ofte fuldt økonomisk

bæredygtige på længere sigt. Det offent-

lige skal gå foran og sikre, at der bliver

udviklet markeder for nye klimaløsninger

ved at fokusere langt mere på de

samlede omkostninger – totalomkost-

ningerne – og bruge livscyklusanalyser

(LCAer) i projekterne. Konkret anbefales

det derfor, at tilbud vurderes i forhold til

totalomkostningerne og ikke alene den

simple indkøbspris.

3. Styrket markedsdialog

Det foreslås, at regeringen indfører et

”følg eller forklar” – princip for mar-

kedsdialog. Det skal sikre, at der som

udgangspunkt er dialog med markedet i

forbindelse med udbud. Fraviges dette,

skal der være en forklaring. Markeds-

dialog er et centralt redskab i udvikling

og indkøb af nye bæredygtige løsninger

med væsentlige komponenter af innova-

tion indarbejdet i den fortløbende ydel-

se. Den gode indledende markedsdialog

vil set over det samlede samarbejde

mellem det offentlige og den private

leverandør desuden nedbringe de

samlede transaktionsomkostninger og

dermed øge produktiviteten i Danmark.

4. Øg andelen af offentlige udbud

Det vil fremme den grønne omstilling, at

flere offentlige opgaver kommer i udbud

med miljø- og klimakrav som konkurren-

ceparameter. Det er, fordi erhvervslivet

mere agilt kan omstille sig og dermed

levere løsninger, der tilgodeser klimaet

og miljøet og nedbringer det globale

-aftryk.

5. Styrkelse af det offentliges

kompetence til grønne indkøb

Stærke værktøjer og dermed øgede

kompetencer i forhold til indkøb bør

også være en integreret del af udviklin-

gen af det offentliges indkøbsmuskel.

Der er brug for en målrettet indsats, som

vil ruste offentlige indkøbsfunktioner til

at anvende eksempelvis totalomkost-

ningsprincipper, funktionsudbud og

håndtere og vægte krav om innovation

i udbuddene. I samråd med det private

erhvervsliv bør der derfor initieres en

udvikling af værktøjer og om nødvendigt

træning, som kan give den offentlige

sektor et kompetenceløft.

6. Benchmark af kommuner og regioner

Det foreslås, at kommuner og regioner

i langt højere grad måles på deres

klimaaftryk, og om deres indkøb sker

grønt og bæredygtigt. For at animere til

et fokus på tværs af kommuner, regioner

og staten, bør der fastlægges en række

bæredygtighedskriterier, som den of-

fentlige sektor benchmarkes ud fra.

1 Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice, 2018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Energioptimering

i handelsbranchen

Baggrund

I handelssektoren eksisterer der en

række energisparepotentialer, som med

fordel kan realiseres til gavn for virk-

somhedernes effektivitet og ikke mindst

klimaet. Disse energisparepotentialer er

særligt indenfor anvendelsesområderne

rumvarme og belysning. De følgende til-

tag relaterer sig derfor alle til et af disse

to anvendelsesområder og er baseret på

rapporten ”Kortlægning af energispare-

potentialer i erhvervslivet”, udarbejdet af

COWI, på vegne af Energistyrelsen.

Handlens egne tiltag

1. Udnyt overskudsvarme

Overskudsvarme er et restprodukt

fra køling, processer og så videre. Selv

om mere og mere effektiv teknologi vil

mindske behovet for køling og reducerer

produktionen af overskudsvarme, så

er det eneste klimamæssigt forsvarlige

at udnytte overskudsvarmen ordentligt

frem for at fyre for fuglene, hvilket i

dag forhindres af en kombination af

kompleks regulering og høje afgifter.

Det skal kunne betale sig at anvende

overskudsvarme, hvor det klimamæssigt

giver mening, så varmen ikke spildes.

Det gælder, uanset om det er supermar-

keder, frysehuse eller storkøkkener.

I dag skal virksomhederne bevise,

at deres projekt er lovligt, og her bør

bevisbyrden vendes som i andre sam-

menhænge, så virksomheder som ud-

gangspunkt slipper for afgiftsbyrderne.

Hvis de teknisk kan producere falsk

overskudsvarme, skal myndighederne

kunne begrunde og dokumentere, at

det forekommer for at fremsætte et

afgiftskrav. Hvis overskudsvarmen fra

datacentrene anvendes i fjernvarmesy-

stemet i stedet for at gå tabt, er der et

potentiale til at fortrænge et betydeligt

brændselsforbrug i varmesektoren.

2. Energibesparende ventilation

En del af bygningsmassen, blandt

andet butiksbyggerier, er af nyere dato,

som allerede er omfattet af krav om

varmegenvinding på ventilation. Der er

dog lagerbygninger, hvor der er et stort

energibesparelsespotentiale.

3. Udskiftning af armaturer og lyskilder

Andelen af belysningsanlæg, der in-

stalleres med LED, er næsten fordoblet

inden for de sidste par år. En stigning,

der forventes at fortsætte fremover, da

armatur-producenterne efterhånden

udelukkende producerer belysningsar-

maturer med LED-lyskilder.

4. Optimering af belysningsanlæg

I forbindelse med udskiftning af belys-

ningsanlæg bør virksomheder revurdere

hele lysdesignet. Med implementering

af en LED-løsning vil flere armaturer

kunne give en energibesparelse i forhold

til den eksisterende løsning samt kunne

forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte

eller bedre oplevelser for kunder.

5. Lysstyring

Klimapartnerskabet for Handel opfor-

drer handelsvirksomheder til at forholde

sig aktivt til driften af belysningsanlæg,

så energiforbruget til belysning optime-

res og reduceres, hvilket vil reducere

-udledningen i handelssektoren og

dermed gavne klimaet.

6. Tilskud til investeringer i energi-

forbrugende udstyr

Handelsvirksomheder har i mange

år investeret i optimering af deres

energiforbrug, men der er fortsat et

potentiale for energieffektiviseringer i

handelssektoren. På den baggrund an-

befaler klimapartnerskabet for Handel,

at tilskud til investeringer i udskiftning

og i modernisering af energiforbrugende

udstyr, for eksempel køle- og frysemøb-

ler, varmepumper og belysning.

Overskudsvarme batter

CASE:

Såfremt halvdelen af de 2300

danske supermarkeder udnytter

overskudsvarme til at fortrænge

forbrænding af kul, naturgas eller

biomasse til fjernvarmeproduktion,

så svarer det til en CO

-besparelse

på 199.000 ton CO

og 618.000 ton

biomasse.

Beregning fra Dansk Erhverv og

Copenhagen Economics.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Grønnere

transport i handelen

Baggrund

-udledningen i handelsbranchen foregår i høj grad, når

varer transporteres fra produktionsleddet til detail- og engros-

virksomheder samt fra handelsvirksomheder til forbrugeren.

I dag er for meget af denne transport sort, og varer

transporteres i for mange tilfælde ikke klimaeffektivt.

Handlens egne tiltag

Klimapartnerskabet for Landtransport og Logistik er kommet

med en række tiltag, der kan reducere udledningen for trans-

port, som dette klimapartnerskab henviser til.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Appendix

Processen i klimapartnerskabet for

Handel

Klimapartnerskabet for handel har

ønsket en proces, der har haft til formål

at sikre, at partnerskabets anbefalinger

har bred opbakning, så vi i fællesskab

kan nå i mål med denne vigtige opgave.

Arbejdet i klimapartnerskabet har

derfor været tilrettelagt som en åben og

involverende proces med en bred vifte af

aktører med deltagelse af virksomheder,

erhvervsorganisationer, civilsamfundsor-

ganisationer, forbrugerorganisationer og

myndigheder.

Derfor har hvert udvalg rakt ud til

virksomheder og organisationer med

relevans for det enkelte udvalgsområde

og inviteret til workshops, møder og

eksperthøringer for at kvalificere tiltag

og anbefalinger til regeringen og få så

mange stærke, faglige input med.

Arbejdet har været organiseret dels

med to, store fællesmøder som kick-off

og som afslutning, hvor alle interes-

senter har haft mulighed for at være til

stede, og dels i de fem udvalg, der har

arbejdet med at komme med forslag

til CO

-reducerende tiltag inden for

hver deres indsatsområde. Udvalgenes

forslag har løbende været præsenteret,

drøftet og prioriteret på udvalgsmøder,

og det er disse forslag, som er skrevet

sammen i denne afrapportering.

Klimapartnerskabet for Handel

har i alt involveret 165 personer, 49

virksomheder, 28 organisationer og 6

myndigheder. Fra formandskabet skal

der lyde en stor tak til alle virksomheder,

organisationer og myndigheder for deres

bidrag og input til klimapartnerskabet

for handel.

Deltagere i klimapartnerskabet for Handel

Virksomheder (49):

A&O Johansen

Aldi

Arla Foods

Arnold Busck

Bestseller

Biltema

CEMAsys

Coleco

COOP

Dagrofa

DAKA Refood

Danish Crown

Davidsens Tømrerhandel

DK Company

ECCO

Elgiganten

Flying Tiger Copenhagen

Fritz Schur Consumer Group

H&M

House of Amber

Hørkram

ID Identity

IKEA

Imerco

JYSK

L’Oreal

Lagkagehuset

Lidl

Løgismose

Matas

Multiline

Nemlig.com

Netto

Neutral

Nomeco A/S

Orkla Foods

Ragn-Sells

Re-Bag

Reitan

Salling Group

Samsøe Samsøe

Schou Company a/s

Sport 24

STARK

Synoptik A/S

TooGoodToGo

Trioplast

Unilever

Wefood

Organisationer (27):

Bager- og konditormestre

CONCITO

Dansk Detail

Dansk Erhverv

Danske Guldsmede og Urmagere

DI Handel

DIEH

DM&T

De Samvirkende Købmænd

DTU

Myndigheder (6):

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

Udenrigsministeriet

Dyrenes beskyttelse

FDIH

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen mod madspild

Fødevarebanken

Guldsmedebranchens

Leverandørforening

KFI

Kunstakademiets Designskole

Landbrug & Fødevarer

Miljømærkning Danmark

MLDK

Plastindustrien

SMV Danmark

Stop Spild Lokalt

Stop Spild af Mad

Varefakta

WEAR

Økologisk landsforening

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

Bliv klog på emballage

Forbrugeremballager er i høj grad

emballager, der kun anvendes en gang,

og materialer herfra cirkulerer ikke i

nævneværdig grad over i nye produkter.

De forbrændes hovedsageligt. Langt

bedre går det med emballager, der

bruges til håndtering af varer mellem le-

verandører og handlen. De genanvendes

hovedsageligt.

For alle emballager gælder dog, at de

skal videreudvikles til at bestå af mono-

materialer, der kan genanvendes flere

gange. Og emballagerne skal designes

sådan, at forskellige materialer kan

adskilles igen i genvindingsprocessen og

recirkulere så rene som muligt. Endelig

skal der udvikles logistiksystemer, hvori

emballager genbruges mange gange før

de genanvendes.

Inspiration til udvikling af

emballageløsninger

Følgende forslag illustrerer, hvordan der

allerede arbejdes eller kan arbejdes med

en omstilling til mere bæredygtig

emballageanvendelse. Emballage-cases

er udvalgt dels i forhold til den mængde,

som de udgør på markedet, men også

fordi de repræsenterer en særlig

problemstilling, som kan være illustrativ

for andre områder.

Primær emballage er de emballage-

typer, som er omkring de varer, vi køber

i supermarkeder eller specialbutikker og

dermed de emballager, som forbrugerne

bortskaffer via det kommunale affalds-

system.

Primæremballager kan miljø- og

klimamæssigt optimeres gennem et re-

duceret materialeforbrug, gennem brug

af mindre miljøbelastende materialer

eller ved at emballagerne er designet til

genanvendelse.

Men det er vigtigt at understrege,

at det samlede aftryk for emballagen

er dybt afhængig af det system, som

behandler emballagen, efter den har

forladt forbrugeren. En emballage, der

er designet til genbrug, mister en stor

del af sin miljømæssige værdi, hvis em-

ballagen ender i affaldsforbrændingen.

Komposterbare plastemballager kan

ikke realisere de fordele, de måtte have,

hvis ikke vi har et system for industriel

kompostering. Rene emballager designet

til genanvendelse kan miste sin værdi,

hvis de i indsamlingssystemet blandes

med andre emballager.

Fremtidens emballagedesign og

anvendelse må ses i sammenhæng med

fremtidens affaldssystem. Producenter

kan og bør vælge bedre emballageløs-

ninger og med producentansvaret kan

producenterne også få en afgørende

indflydelse på affaldssystemet og der-

med medvirke til at realisere potentialet

for mindre miljø- og klimabelastning.

Primære emballager

I det følgende beskrives en række

eksempler, hvor virksomheder enten

har taget skridt til at reducere miljø- og

klimapåvirkningen af deres emballage-

anvendelsen eller har en klar retning

for, hvorledes man kunne optimere

anvendelsen, også på kort sigt.

Eksemplerne kan ses som enkelt-

stående cases, men kan også ses som

inspiration for andre anvendelser.

Genanvendelse af lamineret karton

(herunder mælkekartoner)

Kartoner af lamineret karton anvendes

til mange flydende produkter, men langt

størstedelen anvendes som mælkekarto-

ner. Lamineret karton kan genanvendes.

Det sker allerede i dag i lande omkring

os. I Danmark har vi hidtil valgt forbræn-

ding af denne emballagetype, men det

er ikke emballagen, som er problemet,

men derimod affaldssystemet, som hidtil

ikke har leveret en løsning. Hvis karto-

ner indsamles særskilt (eller sammen

med materialer, som de miljøøkonomisk

let kan adskilles fra igen), kan såvel

emballagens papir og plastdele genan-

vendes enten via mekanisk eller kemisk

genanvendelse. Og da kartonerne er

fremstillet af virgin papirfibre, er det

papir i en høj kvalitet med mange, nye

anvendelsesmuligheder.

effekter ved initiativet

Det estimeres, at op mod halvdelen af

-udledningen fra papirdelen kan

spares ved genbrug svarende til en

reduktion på omkring 8.000 ton/år.

Fra plastdelen ligeledes halvdelen af

den oprindelige CO

omkring 4.800 ton/år

Egne tiltag

1. De største brugere af lamineret kar-

ton, eksempelvis mejerierne, kan være

med til at understøtte kampagner om

ændret sortering ved at vejlede og

informere forbrugeren via kommunika-

tion på kartonerne.

2. Der er stor interesse for at gennemføre

et forsøg med særskilt indsamling og

genanvendelse af mælkekartoner og

andet, lamineret karton. Der er allere-

de gennemført afgrænsede forsøg.

Anbefalinger til regeringen

1. Der er behov for konkrete krav på

affaldsområdet, der muliggør separat

indsamling og genanvendelse af

væskekartoner og andre papirkompo-

sitter.

Plastikemballager til vaskemidler

samt personlige plejeprodukter

Plastemballager af PP/PE samt i nogen

udstrækning også PET anvendes i stor

udstrækning til emballering af produkter

som flydende vaske- og rengøringsmid-

ler samt til personlig pleje. Plast udgør

en afgørende faktor for produkternes

sikre anvendelse, funktionalitet og

forbrugeropfattelse.

Det anslås, at cirka 80 procent af af-

faldet fra disse produkttyper kommer fra

primæremballagen samt produktrester/

spild. 20 procent kommer fra sekundær/

tertiær emballage.

Plastik anvendt til emballage for disse

produkttyper er ofte højkvalitetsplastik,

som med fordel kan genanvendes eller

genbruges, og der ses allerede flere

emballager til vaskemidler og produkter

til personlig pleje, hvor der anven-

des genanvendt plastik.

Udbuddet af genanvendt plast (PP/

PE) begrænser et hurtigere og mere

udbredt skifte i branchen. Et skifte skal

derfor understøttes af større tilgang

af genanvendte råvarer gennem mere/

bedre sortering og genanvendelse.

effekter ved initiativet

Den samlede mængde plastik anvendt

for ovenstående produktkategorier

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

estimeres til min. 3.200 ton i DK/år. Det

giver en besparelse på 7.700 ton CO

(2,4 kg CO

/kg plastik), hvis mængden

omlægges til genanvendelse i stedet for

at gå til forbrænding.

Egne tiltag

1. Designe emballager med fokus på

reduceret klimabelastning, herunder

efterspørge recirkulerede råvarer.

2. Anvende refills, koncentrering af

produkter samt høj fyldningsgrad

3. Undgå unødig emballage.

4. Kommunikation til forbrugeren om

korrekt sortering af tomme emballa-

ger.

Anbefalinger til regeringen

2. Økonomiske incitamenter rettet mod

producenter skal understøtte design

af emballager. Det skal ske ved at ud-

nytte de muligheder, der er i affaldsdi-

rektivet omkring producentansvarets

graduerede betalingsstruktur. Fremme

fælles kommunale sorteringsstandar-

der.

C) Plastbakker og bøtter til fødevarer

Plastbakker og -bøtter til fødevarer

anvendes primært til hakket oksekød,

frugt og grønt og andre fødevarer, men

kan også anvendes til ikke-fødevarer.

Der bruges flere forskellige plasttyper

både pga. vane, men også af hensyn

til funktionskrav, og der er forskel på

om plasten kan genanvendes efter endt

brug.

Kødbakker udgør langt det største an-

vendelsesområde med et estimeret årligt

forbrug i Danmark på 160 millioner stk.,

svarende til 3.200 ton.

Lidt over halvdelen af det plastaffald,

som indsamles hos borgerne, består

af fødevareemballage. Heraf er langt

størstedelen bakker og bøtter. På nuvæ-

rende tidspunkt bliver denne mængde

kun i begrænset omfang genanvendt og

kun til ikke-fødevareemballager, da det

ikke er tilladt at bruge de indsamlede

materialer, hvis det ikke kan doku-

menteres, at de er fødevaregodkendt.

Der sker dermed en ”downcycling” af

materialerne.

Der er derfor behov for at udvikle

løsninger til genanvendelse af fødeva-

rebakker i en såkaldt bakke-til-bakke

genanvendelse. Denne genanvendelse er

kun mulig, hvis vi anvender fødevareem-

ballage af mono-materiale PET. Derfor er

PET også den eneste form for plast, der

kan indeholde genanvendt materiale,

når det skal bruges i fødevarekontakt-

materiale.

effekter ved initiativet

Ved anvendelse af 90 procent genan-

vendt PET-materiale vs. 100 procent PET

ny-materiale (virgin) er CO

-besparelsen

cirka 50 procent på råvareproduktionen.

Ved at øge kvaliteten af affaldssorte-

ringen og mængden af genanvendelsen

af mono-materiale PET, kan CO

reduk-

tionen bevæge sig op mod 80 procent,

hvis der sammenlignes med 100 procent

ny-materiale som bortskaffes via

forbrænding.

Handlens egne tiltag

1. Virksomhederne skal efterspørge og

anvende materialevalg i monomateria-

let PET.

2. Der skal gennemføres informations-

kampagner rettet mod forbrugerne for

at fremme korrekt sortering.

3. Forbrugerne skal oplyses om, hvad der

udgør CO

-besparende og miljøvenlig

fødevareemballage.

Anbefalinger til regeringen

1. Ensartet affaldssystem på tværs af

kommunegrænser

2. Fremme systemer der muliggør en

udsortering af emballager, hvor den

oprindelige anvendelse er kendt

3. Undtag mono-materiale fødeva-

reemballage, der er produceret af

genanvendt plast fra afgift. På den

måde vil afgiften stimulere brugen af

genanvendte materialer og sørge for,

at virksomhederne vælger mono-ma-

terialer, der kan genanvendes effektivt

og indgå i rene affaldsstrømme, hvilket

er fundamentet for den cirkulære

økonomi.

4. Undersøge, om det er muligt, under

hensyn til fødevaresikkerhed, at

anvende regenerede råvarer, uden at

der er 100 procent sporbarhed

D) Metal – aluminium og jernholdige

emballager

Til emballageformål anvendes metal

primært til dåser til drikkevarer og

forskellige fødevarer. Metaldåser til

drikkevarer er allerede i et velfungeren-

de pant og retursystem og behandles

derfor ikke yderligere.

Miljøstyrelsen har beregnet, at

Danmarks samlede potentiale for

indsamling af metal til genanvendelse

udgør cirka 172.000 ton, baseret på en

gennemsnitsbetragtning pr husholdning.

EU's emballagedirektiv påbyder, at der

skal indsamles 50 procent aluminium

i 2025 stigende til 60 procent i 2030,

mens indsamlingsmålet for jernholdige

emballager er 50 procent i 2025 stigen-

de til 80 procent i 2030. Der indsamles

allerede i dag godt 80 procent af po-

tentialet, dels gennem kildesortering

dels gennem udtagning fra slaggen fra

affaldsforbrænding.

Uagtet at indsamlingskravet er opfyldt,

vil det være ønskeligt at hæve indsam-

lingen yderligere, idet den indsamlede

råvare har en meget høj værdi, da gen-

anvendt emballagemateriale i princippet

har samme kvalitet som virgine råvarer.

gevinster ved initiativet

Der er store CO

gevinster ved at

genanvende brugte emballager, idet

fremstilling af emballager ud fra recirku-

lerede råvarer kun reducerer CO

-udslip

med omkring 90 procent sammenlignet

med produktion fra virgine råvarer.

Egne tiltag

1. Der bør gives bedre information til

forbrugerne omkring sortering af

metal og alu emballager, herunder de

klimamæssige gevinster.

Anbefalinger til regeringen

1. Der bør igangsættes en undersøgelse

af, i hvilket omfang kvaliteten af de

indsamlede råvarer er betinget af,

hvorvidt råvaren er indsamlet gennem

kildesortering eller gennem udtagning

fra slaggen.

E) Forbedret indsamling af glas til

genanvendelse

Der er behov for en indsamlingsstruk-

tur for glasset, der i højere grad værner

om glassets genanvendelsespotentiale.

Glasemballager blev tidligere primært

indsamlet via igloer og genbrugsstati-

oner. Disse metoder er de mest skån-

somme for glasindsamling, da glasset

kun delvist knuses og forbrugerne ikke

blander andet affald sammen med

glasset.

I dag indsamler 22 kommuner glas

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

sammenblandet med plast og metal

(MGP-systemet). Affaldet skal derfor

eftersorteres, og det er på grund af ind-

samlingsmetoden vanskeligt, da glasset

er knust i indsamlingssystemet og

glassplinter sidder i plasten. Dette kan

ikke håndteres i glasgenanvendelsen

i Danmark. Derfor eksporteres dansk

glasaffald og omvendt må den danske

industri importere glas-affaldsråstoffer.

Der produceres i Danmark årligt 800

millioner glasemballager til forskellige

emballageformål. Råvareforbruget er

primært glasskår (140.000 ton årligt,

hvorfra cirka 100.000 ton er indsamling

i Danmark og resten fra øvrige nordiske

lande).

effekter ved initiativet

Genbrug af skår reducerer udledning

af CO

. Glasskår smelter lettere end

de rene råvarer. Ved en skårprocent på

90 procent reduceres energiforbruget

med cirka 30 procent i produktionen

af ny glas. En vugge til vugge analyse

viser, at der spares 670 kg CO

/ ton i

glasproduktionen.

Anbefalinger til regeringen

1. Regeringen skal indføre obligatoriske

sorteringsstandarder for kommuner-

nes anvendelse, som fastsætter, at

glas ikke sorteres sammen med plast

eller andre materialer, der forringer

genanvendelseskvalitet eller økonomi.

2. Miljøstyrelsen skal udarbejde mini-

mumskrav til indsamling af genbrugs-

glas for at sikre, at der i processen

ikke sker unødigt tab af mængder,

samt at kvaliteten overholdes, således

at genbrugsglas kan anvendes som

råvare og ikke ender som deponi eller

eksporteres til 3. lande, hvor man

ikke ved, hvad der reelt sker med det

indsamlede genbrugsglas.

Sekundære emballager

Sekundære emballager er emballager,

der samler et antal salgsenheder. I nogle

tilfælde kan emballagen hjemtages af

forbrugerne, men som oftest forbliver de

i detailhandlen og skal affaldshåndteres

derfra. I de tilfælde hvor emballagen

hjemtages af forbrugeren, indgår den i

affaldssystemet på en måde, der svarer

til de primære emballager og vejledning

til forbrugeren om affaldshåndtering er

relevant.

I det tilfælde hvor den sekundære

emballage forbliver i detailhandlen og

skal affaldshåndteres derfra, er der

særligt grundlag for at undersøge mulig-

hed for alternative emballagesystemer,

herunder muligheder for at etablere

genbrugssystemer.

De fleste sekundære emballager be-

står af en papbakke og en krympefolie

af plast, der samler et antal enheder

– for eksempel en bakke med 12 dåser –

som kan placeres enten løst eller direkte

på hylden i butikken. Disse emballager

bortskaffes sammen med butikkens

øvrige affald, altså typisk i pappressen,

mens plast sorteres sammen med øvrig

strækfilm fra paller.

Der er imidlertid også mere specielle,

sekundære emballager, som i visse dele

af handlen kan udgøre en betragtelig

mængde, og som derfor kan gøres til

genstand for en særskilt indsamling og

individuelle genbrugssystemer.

A) Blomsterpotter, spande og bakker

Forbrug af emballager til transport og

udsalg af blomster er estimeret til 100

millioner enheder/år.

De fleste emballageløsninger på mar-

kedet i dag er produceret af genanvendt

plast – plast, der er overskudsplast fra

industrien.

En omstilling fra plast til pap/papir er

ikke hensigtsmæssig på grund af jord

og vand omkring planterne. Derfor er

det primære fokus at sikre genbrug og

genanvendelse af emballagerne.

En udfordring med at genbruge span-

de og bakker er, at de skal vaskes før de

anvendes igen.

Eget tiltag

1. Et bredt samarbejde i værdikæden

skal undersøge mulighederne for

en miljøøkonomisk fordelagtig sær-

skilt indsamling, rengøring og genbrug

af emballagerne.

B) Bøjler

Detailhandlen benytter i stor grad

plastikbøjler til beklædning. En del af

beklædningen bliver leveret på bøjler fra

produktionslandene. Alternativt hænger

de det selv på bøjler. Det estimeres, at

der forbruges 2.000 ton bøjler/år.

Bøjler er af helstøbt monoplast, af

plast med metal krog eller af helstøbt

metal. I forskellig grad kan de genbruges

og genanvendes. Bøjler, der kan

genbruges, koster i størrelsesorden af 10

procent mere end de mindre stabile.

Beklædningen leveres hovedsaligt

uden bøjler i en kasse – i et ”flat pack”

system. Tøjet kan dog også være bøjlet i

kassen. Flat pack systemet er billigere

og mere CO

-venligt på leverancesiden,

men det er ressourcekrævende i detail-

handlen, hvor tøjet efterfølgende skal

bøjles op eller lægges på hylder.

Efter brug skal bøjlerne genanvendes.

Bøjler, der er sammensat af plast og

metal er dog omkostningstunge at

eksportere til genanvendelse i udlandet,

hvor genanvendelsesanlæggene er. Alle

varer, der består af blandede materialer,

er i EU’s regler for import og eksport-

varer, som kræver særlig tilladelse fra

myndighederne at eksportere. Regler for

overførelse af affald over EU’s grænser

bør derfor smidiggøres, så affald i lettere

grad kan overføres til egnede genanven-

delsesanlæg i EU.

Eget tiltag

1. Bøjler skal i højere grad genbruges

og i øvrigt designes til genanvendelse

efter brug. Således skal der stilles

krav til leverandører af bøjler og krav

til leverandører af beklædning, der

leveres på bøjler.

Anbefalinger til regeringen

1. Regeringen skal påvirke EU-kom-

missionen til at revidere forordning

vedrørende grænseoverskridende

affald på en sådan måde, at regler for

overskridende affaldstransport i langt

højere grad understøtter den cirkulære

økonomi. Genanvendelsesanlæg

specialiseres i stigende grad, og der er

behov for et europæisk samarbejde.

EU-kommissionen er i gang med

overvejelser omkring en revision af

reglerne.

Tertiære emballager

Det meste transportemballage består af

papkasser, som altovervejende bruges

fra producent til butik eller andre

erhverv. De fleste transportemballager

er derfor koncentreret på store enheder,

butikker eller lagre, hvorfra det som

hovedregel går til genbrug.

E-handlen medfører, at forbrugere

kan handle globalt og dermed øges

mængden af transportemballager og

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

transportemballager ender i hushold-

ningerne. E-handel er generelt i voldsom

vækst. Og medfører voksende mængder

emballageaffald ved husholdningerne,

typisk pap, som skal bortskaffes.

En særlig miljøudfordring ved de

transportemballager, e-handlen bruger,

er, at de typisk har et generelt design

og med få variationer i rumindhold. Det

medfører, at e-handlens transportem-

ballager ofte er overdimensionerede og

varerne er omgivet af plastmaterialer

for at give beskyttelse. Det medfører

overemballering. Der er derfor brug for et

tiltag, der kan nedbringe den relativt store

-belastning, som de nuværende typer

transportemballager i e-handlen bevirker.

Kun få e-handelsvirksomheder tilbyder

varelevering i genbrugsemballage, der

tilbagetages.

Der bør derfor udvikles en designguide

til transportemballager med særligt fokus

på emballagetyper med størst muligt po-

tentiale for CO

-reduktioner i e-handlen.

Tiltaget skal derfor reducere embal-

lageforbruget af pap og plastmaterialer

også ved designregler for genbrugsem-

ballager, der eventuelt kan indgå i en

e-handels genbrugssystemer. Formål for

tiltaget er at vise vejen for e-handlen til

mere klimavenlig transport ved hjælp af

ressourceeffektive transportemballager,

som også kan genbruges.

Eget tiltag

Der igangsættes et branchesamarbejde

for at udvikle designregler for transpor-

temballager, der kan indgå i e-handlen

ved at samarbejde med projekter, der

optimerer e-handels logistik.

Anbefalinger til regeringen

Regeringen skal med økonomiske

midler støttet innovationsprojekt, der

udvikler designregler for nye typer res-

sourceeffektive og klimavenlige trans-

portemballager, der især kan benyttes

af e-handlen. Designreglerne skal også

sikre genbrugsemballager, der kan indgå

i e-handlens tilbagetagningslogistik.

Da e-handel typisk er grænseover-

skridende bør regeringen løfte problem-

stillingen på EU-niveau, således at der

kan stilles fælles europæiske krav til

anvendelse af emballager.

Særligt fokus på plast

Uagtet at alle emballager medfører en

miljø- og klimabelastning, er der ingen

tvivl om, at især forbruget af plast

udgør en særlig problemstilling. Dels

fordi plast som hovedregel fremstilles

af ikke-fornyelige fossile råstoffer, men

også fordi plast er meget udbredt, let

anvendeligt emballagemateriale med

en række gode egenskaber og udgør et

meget synligt forbrug. Ydermere er plast

svært nedbrydeligt i naturen herunder

også i havet, hvor der globalt er store

problemer med microplast.

Uagtet at vi i Danmark har en

velfungerende affaldsbortskaffelse,

og emballager fra Danmark kun i

meget begrænset omfang bidrager til

dannelsen af microplast, er der behov

for, at der gøres en særlig indsats for

at nedbringe forbruget af plast og sikre

større genanvendelse.

A) Bæreposer

Med et forbrug af bæreposer på 400

millioner stk. ultimo 2017 er der fokus på

dels en reduktion af forbruget, dels et

re-design af mere bæredygtige poser.

Fra januar 2021 bliver det ved lov

forbudt at uddele gratis bæreposer og

en pose skal som minimum koste 4 kr.

For at nedbringe forbruget af poser har

regeringen desuden i 2020 tredoblet

afgiften på bæreposer af plast og papir.

Afgiften er flad og rammer derfor

ligeligt alle typer materialer og favorise-

rer dermed ikke brugen af genanvendt

plast og papir til bæreposer gennem

prissætning.

Indsatsen omkring poser bør være hel-

hedsorienteret og sikre en bæredygtig

omstilling af materialeforbruget. Plast er

et udmærket materiale, særligt hvis det

genanvendes. Skubbes markedet deri-

mod i en retning med større forbrug af

papir og bomuld, viser miljøvurderinger,

at den negative påvirkning på miljøet

og klimaet øges. Også et øget forbrug

af bionedbrydeligt plast vil medføre

negative miljøpåvirkninger, da de alene

kan nedbrydes i industrielle anlæg, og

sådanne findes ikke i Danmark, hvorfor

de forbrændes. Sorteres det bioned-

brydelige plast ved en fejl sammen med

andet plast, ødelægges genanvendelsen

af hele batch ‘et, da kemien i plasttyper-

ne er forskellige.

Således viser en miljøvurdering udar-

bejdet af DTU også, at en bærepose af

papir skal bruges 1-2 gange for at opveje

den miljøbelastning, der fremkommer,

når man bruger en bærepose af plast

en enkel gang. For en almindelig bom-

uldsbærepose skal den bruges mellem

52-149 gange i forhold til en almindelig

plastbærepose.

Den vægtbasserede afgift gør det

mindre attraktivt at anvende plast-

bæreposer af genanvendt plast. Med den

flade afgift bliver poser af genanvendt

plast dyrere end poser af ny plast, da der

til en pose baseret på genanvendt plast

bruger cirka 15 procent mere materiale

for at opnå samme styrke som en pose af

ny plast. CO

-reduktionen er stor, når rå-

stofindvindingen og råstofbearbejdningen

undlades og ved brug af genanvendt plast

frem for ny plast kan man reducere CO

belastningen med 80 procent.

Eget tiltag

Flere kæder arbejder allerede med

at begrænse forbruget af bæreposer

blandt andet ved at tilbyde net og andre

Der er en tendens til

faldende plastforbrug

(11 %) og stigende

papirforbrug (6 %)

til bæreposer,

uagtet at der ikke er

miljømæssigt belæg for

et sådant materialeskift.

Medvirkende årsager

er detailhandlens og

forbrugernes ønske om

at udfase plast.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne

Regeringens

klimapartnerskaber

Handel

former for bæreposer, der kan anvendes

mange gange og ved at informere og op-

fordre forbrugerne til at bruge bæreposer

flere gange.

Derudover er det afgørende, at

forbrugeren nemt kan foretage det

rigtige valg af bæreposer. Der er derfor

behov for at formidle informationer til

detailhandelsvirksomheder om, hvilke

materialer, der giver den mindste miljø-

og klimabelastning. Efterfølgende kan

denne information viderekommunikeres

til forbrugerne, med henblik på at give

viden og forståelse for, hvad der udgør en

miljøvenlig bærepose og dermed motivere

forbrugerne til at købe den miljømæssigt

set bedste pose, herunder særligt at

genbruge den flest mulige gange.

effekter ved initiativet

Hvis bæreposeforbruget nedbringes

med 50 procent reduceres forbruget

med 200 millioner poser årligt inden

2024. Dermed reduceres forbruget

med 5.000 ton plast (25 g per pose).

Produktionen af plast udleder 2.1 ton

per ton plastmateriale, hvilket giver

en samlet CO

reduktion på 10.500 ton

årligt.

Anbefalinger til regeringen

1. Undtag bæreposer, der er produceret

af genanvendt plast og papir fra

afgiften på bæreposer

B) European Plastics Pact

Danmark skal opfylde kravene i EU's

emballagedirektiv. Der er generelt

enighed om, at det især vil give udfor-

dringer at opfylde kravene, hvad gælder

plastemballage.

Der er allerede mange EU-lande, som

har udarbejdet planer for at nedbringe

forbruget af plast, og også på interna-

tionalt niveau er der igangsat en række

initiativer, eksempelvis Den Cirkulære

Plastalliance og Global Plastic Acti-

on Partnership.

“European Plastics Pact (EPP)”er lan-

ceret som et nyt frontløberinitiativ, som

samler aktive nationer, organisationer

og virksomheder fra hele værdikæden.

Formålet for EPP er at nedbringe

forbruget af plastik brugt til emballager

og engangsserviceprodukter. Initiativet

er udviklet i et samarbejde mellem

Holland, Frankrig og Danmark.

De miljømæssige og forretningsmæs-

sige fordele ved at tilslutte sig EPP som

virksomhed skal fremmes. Tilslutter

organisationer og virksomheder sig

initiativet bidrager man til at styrke

samarbejdet i hele værdikæden på

tværs af EU og bidrager til at booste tek-

nologiudvikling, der fremmer sortering

og plastgenanvendelse og bedre design

for emballager og produkter. Tiltaget

bidrager til at harmonisere regelpraksis

og andre aspekter, der knytter sig

til at fremme bæredygtigt forbrug af

plast. Deltagende virksomheder opnår

et samarbejde med de deltagende

medlemsstaters myndigheder omkring

lovudvikling og andre aspekter, der

knytter sig til regulering.

effekter ved tiltaget

Ved at bidrage til at virksomheder

tilslutter sig European Plastics Pact,

boostes omstillingen til et mere

bæredygtigt forbrug af plast. Det er

ikke muligt at lave en effektberegning

for dette tiltag, men tiltaget fremmer

-effekten for de konkrete initiativer,

der sigter på at genanvende mere plast

og på at nedbringe forbruget.