KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Orientering om udstedelse af ny bekendtgørelse på gasområdet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 326
Offentligt

Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i

Energistyrelsen på gasområdet

Kontor

Team tværgående forsyning

Dato

27. maj 2020

Udkast til bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen

har været i høring i perioden fra den 11. maj til den 24. maj 2020.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra Dansk Energi (DE) den 25. maj 2020

vedr. de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen.

I det følgende gengives de væsentligste punkter i det indkomne høringssvar fra DE.

Energistyrelsens bemærkninger til de enkelte punkter fremgår i kursiv.

1. DE finder det hensigtsmæssigt, at ændringen giver mulighed for, at virksomhe-

der med samordnet beredskab kan blive undtaget for betaling for tilsyn. DE ef-

terspørger samtidig, at Energistyrelsen bekræfter, at virksomheder i kategori 1

efter bekendtgørelsen om it-beredskab for el- og naturgassektorerne kan indgå

samordnet it-beredskab med virksomheder i kategori 2 og 3, da DE finder det

uhensigtsmæssigt, hvis det ikke er tilfældet.

Energistyrelsen kan ikke bekræfte, at virksomheder i kategori 1 efter bekendtgø-

relse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne kan have samordnet bered-

skab med en eller flere kategori 2 og 3 virksomhedere efter § 17. § 17 har som

formål at give mindre virksomheder for at hjælpe hinanden i varetagelsen af be-

redskabet. Energistyrelsen har dog mulighed for at give dispensation for be-

stemmelser i bekendtgørelsen, når det i væsentligt omfang har mindre betyd-

ning eller reduceret effekt for it-beredskabet jf. § 31. Denne mulighed har enkel-

te kategori 1-virksomheder benyttet sig af, og det er således undtagelsesvis mu-

ligt for kategori 1-virksomheder at have samordnet it-beredskab.

2. DE finder, at den foreslåede opkrævningsmodel giver anledning til en skævvrid-

ning, der betyder, at den enkelte elnetkunde, som hører til i områder i Danmark,

der dækkes af mindre forsyningskritiske netselskaber, kommer til at bære en re-

lativ voldsomt større del af omkostningerne til myndighedsbehandling på bered-

skabsområdet, end elnetkunder i områder, der dækkes af større forsyningskriti-

ske netselskaber. DE mener at opkrævningsmetoden bør ske ud fra

hvor

forsy-

ningskritiske den enkelte virksomheds anlæg og IT-systemer er, og dernæst

hvor

grundigt og omfangsrigt det enkelte tilsyn tilsvarende så skal være.

Energistyrelsen bemærker, at DE, som DE selv fremhæver, i to tidligere hø-

ringssvar til tidligere udgaver af bekendtgørelsen har fremkommet med de

samme pointer som i dette høringssvar om beredskabsgebyrernes fordeling.

Energistyrelsen tillader sig derfor ligeledes at gengive svaret fra de tidligere hø-

ringsnotater:

J nr.

2020-2197

/ KTH

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Orientering om udstedelse af ny bekendtgørelse på gasområdet

Tilsynet, som beløbet skal dække, er både tilsyn efter bekendtgørelse om it-

beredskab for el- og naturgassektorerne og tilsyn efter enten bekendtgørelse

om beredskab for elsektoren eller bekendtgørelse om beredskab for naturgas-

sektoren. Ud over de særlige krav til ubemandede klasse-1 anlæg differentieres

der ikke imellem kravene til tilsynet i bekendtgørelse om beredskab for elsekto-

ren og bekendtgørelse om beredskab for naturgassektoren i forhold til, hvor for-

syningskritiske de er, og derfor heller ikke i omfanget af tilsynsopgaven med

virksomhederne. Det er alene i bekendtgørelse om it-beredskab for el- og natur-

gassektorerne, der gøres forskel på kravene til virksomhederne afhængig af de-

res kategorisering, og i denne bekendtgørelse sker differentieringen alene i for-

hold til de krav, der stilles til virksomhedernes it-sikkerhedstjenester, og hvor of-

te der føres tilsyn med virksomhederne, herunder hvor ofte der skal indsendes

materiale til tilsyn.

Tilsynskravene herunder differentieringen er fagligt velunderbygget. Det er ikke

muligt for Energistyrelsen ud fra en saglig vurdering at føre mindre grundige el-

ler omfangsrige tilsyn med de små virksomheder efter bekendtgørelse om be-

redskab for elsektoren, bekendtgørelse om beredskab i naturgassektoren eller

bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne, ved f.eks. kun at

føre skrivebordstilsyn, som DE i tidligere høringssvar har foreslået. I praksis ville

det betyde, at disses forbrugere stilles forsyningssikkerhedsmæssigt ringere,

blot fordi de er tilsluttet et mindre selskab. Det er derfor Energistyrelsens vurde-

ring, at de foreslåede gebyrsatser afspejler en rimelig differentiering og god ba-

lance.

Det er korrekt, at det vil blive dyrere for forbrugere i mindre netvirksomheder

med udgangspunkt i de foreslåede gebyrsatser. Hensigten med lovforslaget og

de i bekendtgørelsen foreslåede bestemmelser om betaling for tilsyn med be-

redskabsarbejdet i el- og naturgassektorerne er at sikre, at de virksomheder, der

modtager en ydelse, betaler for den ydelse, som de modtager. Gebyrsatserne

skal i videst muligt omfang være omkostningsægte. Energistyrelsen har derfor i

lovforslag L 178 af 2018-19 lagt op til en gennemsigtig og lige fordelingsnøgle

for alle virksomheder i el- og naturgassektorerne, som er omfattet af bered-

skabsbekendtgørelserne for disse sektorer.

Energistyrelsen foretog allerede i forbindelse med tilblivelsen af lovforslag L 178

en vurdering af, hvorvidt Energistyrelsens eksisterende gebyrmodeller i el- og

naturgasforsyningslovene kunne genanvendes til gebyrfinansieringen af tilsyn

med beredskabsarbejdet i el- og naturgassektorerne. Energistyrelsens konklusi-

on herpå blev, at det ville være uhensigtsmæssigt at anvende de eksisterende

gebyrmodeller, fordi gebyropkrævningen ville blive skæv alt efter, hvilken type

virksomhed, der var tale om. Såfremt Energistyrelsen skulle anvende de allere-

de eksisterende gebyrmodeller, f.eks. timeafregnet gebyrer og lovfikserede

grundbeløb fordelt efter energienheder transporteret til forbrug i Danmark, ville

Side 2/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Orientering om udstedelse af ny bekendtgørelse på gasområdet

virksomheder med elproduktionsbevilling blive timeafregnet, mens netvirksom-

hederne ville skulle betale solidarisk for hinanden. Dette blev vurderet uhen-

sigtsmæssigt, da virksomhederne, når de er i samme kategori og har anlæg

med samme klassificering efter hhv. it-beredskabsbekendtgørelsen og de alme-

ne beredskabsbekendtgørelser, modtager den samme ”mængde” af tilsyn, uan-

set om de er netvirksomhed eller produktionsvirksomhed. Produktionsvirksom-

heder ville risikere at skulle betale mere end netvirksomhederne, selvom de ville

modtage den samme ydelse.

Energistyrelsen valgte således at arbejde videre med en gebyrmodel, der er ba-

seret på en fordelingsnøgle, som kan anvendes på alle typer virksomheder, der

modtager beredskabstilsyn. Denne fordelingsnøgle baserer sig, som beskrevet i

lovforslag L 178, på el- og naturgasvirksomhedernes kategorisering og klassifi-

cering af deres anlæg efter de tre beredskabsbekendtgørelser for el- og natur-

gassektorerne.

Denne kategorisering og klassificeringen betragtes som en grundpille i bered-

skabslovgivningen på el- og naturgasområdet. Denne grundpille er ens på tværs

af alle virksomheder, uanset om der er tale om en elnetvirksomhed, elprodukti-

onsvirksomhed, produktionsbalanceansvarlig, naturgasdistributionsselskab eller

et naturgaslager.

Det er samtidig et udtryk for, hvor meget tilsyn der føres med virksomhederne,

da kategori 1-virksomheder modtager mere tilsyn end kategori 2- og 3-

virksomheder.

På baggrund af ovenstående er en fordelingsnøgle baseret på kategorisering og

klassificering efter Energistyrelsens vurdering ideel til at sikre proportionalitet og

ensartethed i, hvor stort et beløb virksomheden skal betale. Samtidig vurderes

den i videst muligt omfang at være omkostningsægte.

På denne baggrund kan Energistyrelsen ikke efterkomme DE’s anmodning om

ændring af fordelingsnøglen for gebyropkrævning til Energistyrelsens tilsyn med

el- og naturgasvirksomhedernes beredskabsarbejde.

DE foreslår, at der i § 5, stk. 2 indsættes følgende formulering: ”Stk. 2. Faktura-

erne efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om det beløb, som skal betales i øre

pr. MWh, der anvendes til forbrug i Danmark.”

Det er i dag praksis, at Energistyrelsen på fakturaer til netvirksomhederne oply-

ser, hvor meget der skal betales i kr. pr. MWh i det pågældende kalenderår.

Energistyrelsen ser derfor ikke nogen grund til at tilføje en bestemmelse herom i

bekendtgørelsen.

Side 3/3