KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 325
Offentligt

Høringsnotat vedrørende høring over udkast til bekendtgø-

relse om værditabsordning, salgsoptionsordning og taksa-

tionsmyndigheden, bekendtgørelse om VE-bonusordning til

naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og

vandkraftværker, bekendtgørelse om grøn pulje og be-

kendtgørelse om nettilslutning af vindmøller, solcellean-

læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Kontor/afdeling

Center for vedvarende

energi

Dato

26-05-2020

J nr.

2019-97454

Energistyrelsen har i perioden 31. marts

–

1. maj 2020 afholdt høring om udkast til

bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyn-

digheden, bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcellean-

læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, bekendtgørelse om grøn pulje og be-

kendtgørelse om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og

vandkraftværker.

Bekendtgørelserne er udarbejdet på baggrund af lovforslag L 114, forslag til lov om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven

og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af

værditabsordning, ophævelse af køberetsordning og oprettelse af salgsoptionsord-

ning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.). Lovforslaget blev fremsat i Folke-

tinget den 26. februar 2020. Lovforslaget forventes at blive vedtaget den 26. maj

2020 og træde i kraft den 1. juni 2020.

Energistyrelsen har modtaget 20 eksterne høringssvar, fordelt på de fire bekendt-

gørelser.

De forskellige høringssvar vil blive gennemgået nedenfor, under en overskrift for

hver af de fire bekendtgørelser. Det fremgår afslutningsvist under hver bekendtgø-

relse, hvilke interessenter der ikke har haft kommentarer til bekendtgørelsen. Der

er i det følgende opsummeret og sammenskrevet for klarhedens skyld, særligt givet

høringens store område.

1. Bekendtgørelse om værditabsordning, salgsoptionsordning og taksations-

myndigheden

2. Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcellean-

læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

3. Bekendtgørelse om grøn pulje

4. Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraft-

anlæg og vandkraftværker

5. Generelle bemærkninger vedrørende alle bekendtgørelser

6. Bemærkninger om skattemæssige forhold

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

For en mere nøjagtig gengivelse af høringssvarene, henvises til de samlede hø-

ringssvar på høringsportalen.

Ad 1. Bekendtgørelse om værditabsordning, salgsopti-

onsordning og taksationsmyndigheden

Anlæg omfattet af værditabs- og salgsoptionsordningen (§ 1)

Wind Denmark mener, at det eksplicit bør fremgå af bekendtgørelsen, at salgsopti-

on og værditab også gælder for hybridanlæg.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen har præciseret i § 1 i bekendtgø-

relsen, at bekendtgørelsen finder anvendelse på de anlæg, der er omfattet af § 6,

stk. 1, nr. 1-6, i VE-loven. I denne opregning indgår også hybridanlæg.

Dansk Energi spørger til, hvordan lovgivningen forholder sig til bygninger eller ud-

videlse af eksisterende bygninger, som opføres med flere formål, hvoraf et er sol-

celler? Fx kan der forekomme tilfælde, hvor et eksisterende p-anlæg udvides for at

skabe flere p-pladser, og hvor der samtidigt etableres solceller på anlægget. Det er

ikke entydigt, om udvidelsen sker på grund af flere p-pladser eller solceller. Hvem

skal i givet fald

–

og har bemyndigelse til at

–

vurdere dette?

Energistyrelsens bemærkninger: Det afgørende kriterium er, om bygningen

–

eller eksisterende - er opført med det ene formål at opsætte solceller, dvs. én gang

parkeringshus

–

altid parkeringshus. Energistyrelsen vurderer derfor, at det rejste

spørgsmål sjældent vil være et problem i praksis.

Partnerskabet for Bølgekraft gør opmærksom på, at bølgekraftanlæg inden for 200

meter fra landbaserede naboer på sigt kunne være indbygget i kystsikringsanlæg af

private strandgrunde i tilsvarende effektstørrelse som husstandsmøller. Partner-

skabet for Bølgekraft finder, at der er tale om værdiforøgelse, hvis bølgedæmpende

anlæg placeres som kystsikring inden for 200 meter fra kysten og ikke værditab.

Energistyrelsens bemærkninger: Medfører et bølgekraftanlæg, der har vundet ret til

pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter lovforslagets § 50 d, gener for nabo-

erne, så kan disse udløse værditabsbetaling efter en konkret vurdering, uanset

anlæggenes fordele for kystsikringen.

Side 2/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Frister for meddelelse og informationsmateriale indsendelse til Energistyrel-

sen (§ 2)

Danske Advokater bemærker, at i § 2 fremgår en frist for indsendelse af oriente-

ringsmateriale til det offentlige møde til Energistyrelsen. Af udkastet i lovforslaget til

§ 9, stk. 11, som foreslået affattet ved lovforslag nr. 114, følger det, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger

indhentes, og hvilke oplysninger, der videregives til opstiller. Der står ikke heri no-

get om fastsættelse af frister, ligesom andre frister, der relaterer sig til oriente-

ringsmødet og -materialet fremgår af selve lovbestemmelsen i VE-lovens § 9. Der

kan derfor overvejes, om den i bekendtgørelsen fastsatte frist ikke i stedet burde

følge af VE-lovens § 9.

Otto Kjær bemærker, at det offentlig møde om et VE-projekt fortsat bør annonceres

i lokalaviserne for at være sikker på, at endnu flere bliver informeret om mødet,

ligesom kommunen også bør annoncere mødet på sin hjemmesiden. På mødet bør

der også informeres om borgernes klagemuligheder.

Energistyrelsens bemærkninger: Lovforslagets § 9, stk. 11, vedrører Energistyrel-

sens indhentning og videregivelse af oplysninger om adresser. Det er lovforslagets

§ 9, stk. 6, der bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godken-

de den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen samt

orienteringsmaterialet til det offentlige møde. Energistyrelsens godkendelse er så-

ledes en forudsætning for anvendelsen af meddelelse og materiale, og Energisty-

relsen bør derfor, som det mindre i det mere, have mulighed for at sætte en frist for

at modtage indkaldelsen og orienteringsmaterialet, der skal godkendes.

Den direkte skriftlige meddelelse via Digital Post om det offentlige møde fremgår af

lovforslagets § 9, stk. 3. Pligten til at annoncere ophører derfor med lovforslagets

vedtagelse, og dette kan ikke ændres ved en bekendtgørelse. Lovforslagets § 9,

stk. 3, er endvidere en implementering af den politiske aftale af november 2019 om

ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi.

Energistyrelsen orienterer på borgermødet om, at taksationsmyndighedens afgø-

relse om værditab ikke kan påklages til en anden instans. Såfremt borgeren ikke er

tilfreds med beløbet, kan de lægge sag an mod opstiller. Såfremt borgeren mener,

der foreligger processuelle fejl, kan de lægge sag an mod taksationsmyndigheden,

jf. VE-lovens § 12. Dette fremgår ligeledes af Taksationsmyndighedens afgørelser.

Energistyrelsens takster for Energistyrelsens arbejde for opstiller (§ 5)

Wind Denmark mener, at det bør fremgå af bekendtgørelsen § 5 enten direkte eller

med en henvisning til, hvor det fremgår, med hvilken takst Energistyrelsen kan

fakturere opstiller for det administrative arbejde, Energistyrelsen står for i forbindel-

Side 3/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

se med udarbejdelse af adresselister og udsendelse af informationsbreve til bor-

gerne.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen har tilføjet til § 5, stk. 6, (nu § 6,

stk. 6), hvordan timesatsen bliver fastsat.

Afgrænsningszone for værditabsordningen og salgsoptionsordningen (§ 7)

EjendomDanmark mener, at det bør fremgå af bekendtgørelsens § 7, inden for

hvilke afstandskrav man kan anmelde værditab. Afstandskravet bør være 8 gange

møllehøjde.

Better Energy bemærker, at Better Energy er enig i Taksationsmyndighedens be-

mærkninger i høringssvaret til lovforslaget vedr. sondringen mellem begreberne

”ejendom, matrikel og beboelsesbygning”. Det bør i forlængelse heraf i bekendtgø-

relsen (evt. i § 11) præciseres, at afstanden til beboelsesbygningen, og ikke den

ejendomsretlige skelgrænse, er den relevante afstand ved bedømmelsen af værdi-

tabet. Det kan f.eks. løses ved en henvisning til den faktiske afstand mellem VE-

anlæg og selve beboelsesbygningen, herunder ved blandede (beboelses- og pro-

duktions) ejendomme i landzone.

Energistyrelses bemærkninger: Energistyrelsen skal præcisere, at der ikke er af-

standsbegrænsninger for, hvilke ejere der kan anmelde krav om betaling af værdi-

tab og få tilkendt værditab efter en konkret vurdering af taksationsmyndigheden.

Det er kun salgsoptionsordningen, der er afgrænset til ejere af beboelsesejendom-

me, der er beliggende inden for 6 gange vindmøllehøjden fra vindmøller eller 200

meter fra øvrige VE-anlæg, og som har fået tilkendt værditab.

Energistyrelsen har derfor præciseret i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, (nu § 8, stk.

1), at det er alle ejere, der vurderer, at opstillingen af et VE-anlæg påfører deres

beboelsesejendom et værditab, der kan anmelde et krav om betaling af værditab,

jf. VE-loven § 9, stk. 7. Endvidere har Energistyrelsen gengivet afstandsbegræns-

ningerne for salgsoptionsordningen

–

og dermed, hvem der kan anmelde et krav

om salgsoption - i § 7, stk. 4, (nu § 8, stk. 4) i bekendtgørelsen samt indsat et nyt

stk. 5, der fastsætter, at afstanden beregnes fra beboelsesejendommen og ikke

skel mv.

Energistyrelsen har endelig rettet ordet ”beboelsesejendomme” til ”ejendomme” i §

11, stk. 1, i bekendtgørelsen, fordi det er hele ejendommen, der besigtiges, når der

både er anmeldt krav om betaling af værditab og salgsoption. Det bemærkes, at for

landbrugsejendomme besigtiges landbrugsejendommen. Lov om landbrugsejen-

domme definerer, hvad der betragtes som en landbrugsejendom, jf. lovforlagets

bemærkninger herom.

Side 4/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

EjendomDanmark mener, at der bør være adgang til salgsoption i 8 gange mølle-

højde, således at der sker ensretning med hensyn til zonen, hvor der gives VE-

bonus.

Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af lovforslagets § 6 a, at salgsopti-

onsordningen er afgrænset til ejere af beboelsesejendomme, der er beliggende

inden for 6 gange vindmøllehøjden fra vindmøller eller 200 meter fra øvrige VE-

anlæg, og som har fået tilkendt værditab. Afgrænsningen kan ikke ændres ved en

bekendtgørelse. Lovforslagets § 6 a implementerer den politiske aftale af november

2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende

energi.

Ubebyggede grunde og værditabsordningen (§ 7)

EjendomDanmark mener, at der også bør kunne anmeldes krav på værditab af

ubebyggede grunde, hvor der ikke foreligger en kommunal byggetilladelse på an-

meldelsestidspunktet, idet værdien af ubebyggede grundes udviklingsmuligheder

og bebyggelsesmuligheder reduceres ved opstillingen af et VE-anlæg.

Energistyrelses bemærkninger: Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at værdi-

tabsordningen er afgrænset til beboelsesejendomme. Ubebyggede grunde uden en

kommunal byggetilladelse til at opføre en beboelsesejendom er således uden for

VE-lovens rammer for værditabsordningen.

Anmeldelseskrav og taksationsmyndighedens vurdering af værditab og

salgsoption (§§ 7-9)

Otto Kjær bemærker, at det nuværende gebyr for anmeldelse af et krav om værdi-

tabsbetaling på kr. 4.000 bør nedsættes til kr. 900, der er klagegebyret til Plankla-

genævnet. Gebyrets størrelse kan afholde personer med lavindkomst fra at ansø-

ge. Zonen for gebyrfrihed bør ændres til 8 gange møllehøjden.

EjendomDanmark opfordrer til, at man løbende arbejder for at gøre sagsgangene

for anmeldelser af krav om værditab og salgsoption så smidige, hurtige og simple

som muligt og samtidig holder øje med, at værditabsbetalingen og adgangen hertil

reelt afspejler de gener, som borgerne oplever.

EjendomDanmark opfordrer endvidere til, at der udarbejdes en vejledning eller

generelle retningslinjer for taksationsmyndighedens arbejde med hensyn til, hvad

der skal lægges særlig vægt på, når et evt. værditab skal udregnes. Vejledningen

bør også indeholde krav om, at taksationsmyndigheden skal forholde sig til, om

opstilling af et VE-anlæg reducerer værdien af fremtidige udviklingsmuligheder af

en ejendom eller en grund.

Side 5/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Energistyrelsens bemærkninger: Gebyret på 4000 kr. for at anmelde et krav om

betaling af værditab og zonen for gebyrfrihed er fastsat i VE-lovens § 9, stk. 5, og

kan ikke ændres ved en bekendtgørelse. Gebyret tilbagebetales dog, såfremt der

aftales eller tilkendes værditab, eller sagen bortfalder.

Energistyrelsen kan bekræfte, at der i taksationsmyndigheden pågår løbende ar-

bejde med at forenkle processerne for anmeldelse af krav om betaling af værditab

og salgsoption, så de er smidige, hurtige og simple, f.eks. i forbindelse med digitali-

sering.

Den konkrete og individuelle vurdering af værditabenes størrelse, som taksations-

myndigheden laver i forbindelse med besigtigelserne af beboelsesejendomme, sker

netop for at sikre, at værditabsbetalingernes størrelse afspejler de reelle gener og

det reelle værditab.

Med hensyn til ønsket om en vejledning, så foretager taksationsmyndigheden alle-

rede i dag vurderinger af et værditab ud fra de retningslinjer, der er er fastsat i både

VE-loven, VE-lovens forarbejder, administrativ praksis og domstolspraksis sam-

menholdt med den konkrete vurdering af de faktiske forhold, der gør sig gældende

på et det sted, vurderingen foretages. VE-området udvikles løbende, og de indivi-

duelle forhold, der gør sig gældende ved hvert enkelt projekt og vurderingen af

værditabet for de omkringliggende beboelsesejendomme, kan vanskeligt indehol-

des i en generel vejledning.

Det er fastsat i VE-loven, at værditabsordningen alene gælder værditabet på den

aktuelle beboelsesejendom som følge af opstillingen af VE-anlægget - ligesom det

er fastsat i lovforslaget, hvornår skæringstidspunktet for vurderingen er (efter an-

læggets første producerede kilowatt-time). Påvirkningen af værdien af fremtidige

udviklingsmuligheder for en beboelsesejendom er uden for VE-lovens rammer for

værditabsordningen og kan derfor ikke indgå som en del af taksationsmyndighe-

dens vurdering.

Overdragelse af anmeldte krav på værditabsbetaling (§ 10)

Better Energy spørger til bekendtgørelsens § 10, stk. 2, om Energistyrelsen har

overvejet om overdragelse af retten til værditab til 3. mand og tinglig beskyttelse af

retten også kræver iagttagelse af en sikringsakt i form af tinglysning eller underret-

ning af opstiller, der bør kunne være sikker på, at betaling sker med frigørende

virkning til rette modtager, selvom kun taksationsmyndigheden underrettes.

Energistyrelsens bemærkninger: Med hensyn til værditabs panteretlige stilling er

det uafklaret i retspraksis, om værditabsbetaling er omfattet af en ejendoms pant

eller ej. Der er derfor ikke i lovforslaget indsat et krav om, at ejer skal fremlægge en

panthaverbekræftelse i forbindelse med anmeldelsen af krav om værditab eller

modtagelse af afgørelse af værditab. Opstiller kan dog for at være på den sikre

side selv rekvirere en panthaverbekræftelse hos de ejere, opstiller skal udbetale

værditab til, når opstiller udbetaler værditabsbetalingen.

Side 6/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Med hensyn til overdragelse af anmeldte krav om betaling af værditab i forhold til

reglerne om overdragelse af fordringer og eventuelle sikringsakter i forbindelse

hermed er dette tillige uden for taksationsmyndighedens virkeområde.

Energistyrelsen kan dog oplyse, at taksationsmyndigheden følger følgende faste

praksis i dag: Det er taksationsmyndigheden, der refunderer det gebyr, anmelder

har indbetalt ved anmeldelsen, såfremt taksationsmyndigheden tilkender anmelder

en værditabsbetaling. Gebyret returneres til den oprindelige ejer, der har anmeldt et

krav om betaling for værditab, idet denne betragtes som part i værditabssagen.

Afgørelsen om værditab vil ligeledes være stilet til ejeren/anmelderen i sagen.

Såfremt en anden end den oprindelige ejer/anmelder henvender sig til taksations-

myndigheden og anmoder om, at værditabsbetalingen sker til ham - og såfremt

taksationsmyndigheden ikke allerede har modtaget en underretning fra den oprin-

delige ejer/anmelder om, at kravet på betalingen er overdraget - så kontakter se-

kretariatet den oprindelige ejer/anmelder for at få be- eller afkræftet oplysningerne

omkring overdragelsen. Taksationsmyndigheden tilbagebetaler herefter gebyr i

overensstemmelse med de oplysninger, som den oprindelige ejer/anmelder afgiver,

og afgørelsen om værditab vil blive truffet over for den person, som taksationsmyn-

digheden anser for part i sagen. Opstiller vil i medfør af bekendtgørelsens § 12, stk.

1, også få afgørelsen.

Det sker også i praksis, at opstiller retter henvendelse til sekretariatet for en opkla-

ring, hvis opstiller finder en uoverensstemmelse mellem den oprindelige anmel-

der/ejer og den person, som afgørelsen om værditab retter sig imod, og opstiller er

i tvivl om baggrunden herfor. Opstiller har herefter ansvaret for at sikre sig, at der

sker betaling med frigørende virkning til rette modtager.

Faste sagsbehandlingsfrister for taksationsmyndigheden (§ 11)

Wind Denmark bakker op om det ændrede tidspunkt for vurdering ved taksations-

myndigheden, så der nu er tale om en vurdering efter, VE-projektet har produceret

den første kWh. Her er kriteriet om ’produceret den første kWh’ afgørende, da også

VE-projekter, der i fremtiden etableres til at levere til PtX-forbrug og dermed ikke

leverer kWh til nettet/ikke alle kWh til nettet skal være omfattet.

Landbrug & Fødevarer og Wind Denmark ønsker, at der indarbejdes en konkret

sagsbehandlingstid for taksaktionsmyndighedens afgørelse om værditabet, således

der sættes en klar tidshorisont i udsigt for både naboer og opstiller.

Wind Denmark bemærker endvidere, at hastigheden er særlig vigtig for opstiller

med hensyn til at få et overblik over omfanget af salgsoptioner, opstiller skal tilby-

de. På dette område er der ikke en eksisterende praksis, som opstiller kan danne

sig et billede ud fra, fordi salgsoptionsordningen er ny. En maksimumsfrist for tak-

sationsmyndighedens afgørelser bliver endvidere så meget desto vigtigere nu, hvor

vurderingstidspunktet er rykket til efter realisering af projektet, og usikkerheden om

det totale omfang af krav dermed forlænget.

Side 7/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Energistyrelsens bemærkninger: I praksis opleves der ikke ophobning eller lang-

som behandling af sager/afgørelser på baggrund af taksationsmyndighedens for-

hold. Konkrete forhold kan påvirke den samlede sagsbehandlingstid, fx behovet for

yderligere tekniske undersøgelser eller yderligere partshøringer, og disse konkrete

forhold kan der vanskeligt tages højde for ved fastsættelse af en generel sagsbe-

handlingsfrist.

Det skal endvidere bemærkes, at opstiller altid har mulighed for at indgå frivillige

aftaler med de relevante ejere om salgsoption, der kan afsluttes hurtigere.

Taksationsmyndighedens krav om visualiseringer fra opstiller (§ 15)

Eurowind Energy mener ikke, at planlagte placeringer af et VE-anlæg bør indgå i

det materiale, som taksationsmyndigheden kan pålægge opstiller at fremskaffe

efter bekendtgørelsens § 15. Disse vil være overflødige og udgøre en unødvendig

omkostning for opstiller, nu hvor taksationsmyndighedens fremover vil vurdere

værditab efter opstillingen af VE-anlægget og taksationsmyndigheden kan se de

faktiske placeringer. Eurowind medgiver dog, at der kan være behov for at opstiller

fremskaffer materiale, der dokumenterer de faktiske placeringer af VE-anlæg, her-

under fotos og materiale, der illustrerer genevirkninger fra VE-anlægget.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen kan bekræfte, at det materiale,

som taksationsmyndigheden kan få behov for og derfor kan pålægge opstiller at

fremskaffe, er materiale, taksationsmyndigheden har brug for for at kunne vurdere

et værditab på en konkret beboelsesejendom som følge af opstillingen af et konkret

VE-anlæg, som fx støjberegninger og visualiseringer af lysglimt fra vindmøller, vi-

sualiseringer af genskin fra solceller ved forskellige årstider og tidspunkter på da-

gen, støjberegninger på lavfrekvensstøj fra et solcelleanlægs inverter, støjbereg-

ninger på lyden af brusende vand ved forskellige vindretninger m.v. Der er ikke tale

om materiale, der visualiserer de planlagte placeringer af VE-anlægget.

Opstillers orientering af taksationsmyndigheden om ændringer i projektet (§

17)

EjendomDanmark mener, at pligten til at orientere taksationsmyndigheden om pro-

jektændringer i bekendtgørelsens § 17 bør præciseres, så enten alle ændringer

skal indberettes til taksationsmyndigheden, eller at der opstilles konkrete eksem-

pler, der kan tjene som retningslinjer. Det bør ikke alene være op til opstiller at vur-

dere, hvilke ændringer har betydning for naboernes værditab og salgsoption, og det

vil være en kilde til vilkårlighed i værditabsvurderingen.

Energistyrelsens bemærkninger: Værditabs- og salgsoptionsvurderingen foretages

først af taksationsmyndigheden, når VE-anlægget er opstillet. Opstillers oplysninger

om projektændringer undervejs i opførelsen vil derfor ikke kunne være kilde til vil-

kårlighed i vurderingen af værditabet for naboerne til VE-anlægget. Det vil endvide-

Side 8/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

re være en unødvendig administrativ byrde for både opstiller og taksationsmyndig-

heden, hvis opstiller skulle orientere taksationsmyndigheden om alle ændringer af

et VE-projekt under opførelsen.

Beskikkelse af taksationsmyndighedens formænd (§ 18)

EjendomDanmark mener, at der i bekendtgørelsens § 18 bør stilles yderligere krav

til taksationsmyndighedens formænd udover, at de har en juridisk kandidateksa-

men. Der bør også stilles krav om relevant beskæftigelse og indsigt for at sikre et

tilpas højt kompetenceniveau til, at vurderingerne af værditab fremstår så nøgterne

og troværdige som tænkeligt muligt.

Energistyrelsens bemærkninger: Taksationsmyndighedens formænd beskikkes

efter lovforslagets § 7, stk. 5, af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det frem-

går af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 5, at det ved beskikkelsen skal

sikres, at taksationsformændene har den nødvendige viden om og erfaring med

forvaltningsret, boligret og eventuelt erstatningsret med hensyn til at kunne træffe

afgørelser om værditab på beboelsesejendomme og salgsoption på ejendomme.

Ministerens beskikkelse skal ske med under hensyntagen til lovforslagets bemærk-

ninger, og det er ikke nødvendigt at gentage lovbemærkningerne i bekendtgørel-

sen.

Afgørelse af habilitetsspørgsmål i taksationsmyndigheden (§ 20)

EjendomDanmark mener med hensyn til bekendtgørelsens til § 20, at taksations-

myndigheden ikke selv skal afgøre habilitetsspørgsmål. Dette bør overlades til fx

Energistyrelsen for at undgå en hver uklarhed eller mistanke om inhabilitet.

Energistyrelsens bemærkninger: § 20 i bekendtgørelsen er en videreførelse af

gældende ret og svarer til det, der gælder i taksationskommissionen, jf. bekendtgø-

relse om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner § 8, stk. 3, hvor

det fremgår, at taksationskommissionens formand skal påse, at ingen af de udpe-

gede medlemmer af kommissionen eller særligt sagkyndige er inhabile i henhold til

bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 i retsplejeloven.

Salgsoptionsordningen økonomisk byrde

Dansk Energi bemærker, at introduktionen af en salgsoption udgør en økonomisk

byrde for vedvarende energiprojekter.

Energistyrelsens bemærkninger: Salgsoptionsordningen indgår i den politiske aftale

af november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til ved-

varende energi, der danner baggrund for både lovforslaget og bekendtgørelserne.

Side 9/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Salgsoption og den offentlige ejendomsvurdering

Wind Denmark mener det på sigt bør være den offentlige ejendomsvurdering, der

ligger til grund for salgsoptionen.

Dansk Energi mener fortsat, at købesummen for ejendomme omfattet af salgsopti-

onsordningen skal baseres på de nuværende offentlige vurderinger og, når de fore-

ligger, de fremtidige offentlige vurderinger. Det er ikke hensigtsmæssigt eller logisk,

at der skabes en anden officiel

boligvurdering fra staten end ”den offentlige vurde-

ring”. Hertil kommer, at idet man med lovforslaget også har flyttet tidspunktet for

vurdering af værditab til efter, at møllerne eller solcellerne er etableret, har man

også introduceret en væsentlig større usikkerhed for investor. Ved at bruge de of-

fentlige vurderinger kan investor med større sikkerhed beregne eventuelt værditab

og eventuel købesum ved ejeren af beboelsesejendommens udnyttelse af salgsop-

tionen og dermed træffe beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller

ej. Brug af de offentlige vurderinger vil derfor understøtte investorsikkerhed og

transparens

–

samt ensartethed i vurderinger på tværs af landet.

Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af den politiske aftale af november

2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende

energi, der danner baggrund for lovforslaget, at grundlaget for salgsoptionsordnin-

gen skal være taksationsmyndighedens værdifastsættelse af ejendommene. Denne

værdifastsættelse vurderes mere præcis på tværs af geografiske forskelle end de

nuværende offentlige ejendomsvurderinger. Vurderingsmetoden vil blive genvurde-

ret i forbindelse med de nye og mere retvisende offentlige ejendomsvurderinger,

som forventes i 2020-2022. Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, kan de nye

offentlige ejendomsvurderinger erstatte taksationsmyndighedens vurdering.

Følgende har ikke bemærkninger til bekendtgørelsen: CO-industri, Danmarks Al-

mene Boliger, Dansk Arbejdsgiverforening, FSR

–

danske revisorer, Kommunernes

Landsforening, Skatterevisorforeningen, Forbrugerrådet Tænk, VedvarendeEnergi.

Side 10/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Ad 2. Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer

til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-

kraftværker

Ret til at få tilbudt VE-bonus (§ 4):

Danske Almene boliger skriver, at der ikke bør udbetales VE-bonus til beboere, der

fremlejer deres bolig, da ”VE-bonussen

har til formål at være kompensationsgiven-

de, når man på grund af naboskabet til et energianlæg lider gene heraf”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Bonussen skal deles mellem beboere med folke-

registeradresse på matriklen, og det er således irrelevant, om beboeren ejer, lejer

eller fremlejer boligen.

EjendomDanmark skriver, at de finder forskellen mellem, at man kan få adgang til

kompensation efter VE-bonusordningen i op til otte gange møllens højde, og ad-

gang til kompensation efter værditabsordningen i op til seks gange møllens højde,

ubegrundet. Dette er uddybet i EjendomDanmarks høringssvar til værditabsordnin-

gen (ovenfor).

Energistyrelsens bemærkninger: At VE-bonusordningen er afgrænset til 8 gange

vindmøllehøjden, mens salgsoptionsordningen er afgrænset 6 gange vindmøllehøj-

den, er en implementering af den politiske aftale fra november 2019 om ordninger

til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi. Værditabsord-

ningen er ikke afgrænset til 6 gange møllehøjde, se venligst høringsnotatets afsnit

om bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksations-

myndigheden. Herudover er VE-bonusordningen ikke en kompenserende ordning,

men derimod en bonus, og de to ordninger har som sådan ingen relation til hinan-

den, hvorfor der ikke ligger en naturlighed i, at eventuelle afstande skal være de

samme.

Eurowind bemærker, at det bør præciseres, hvordan en husstand er berettiget til af

få tilbudt VE-bonus, såfremt husstanden har bopæl i en beboelsesejendom, der er

nabo til et hybridanlæg, f.eks. hvor husstanden er helt eller delvist placeret inden

for otte gange møllehøjde og inden for 200 for solcelleanlægget, eller inden for otte

gange møllehøjde men mere end 200 meter fra et solcelleanlæg.

Energistyrelsens bemærkninger: Som beboer har man ret til VE-bonus, hvis man

bor inden for otte gange møllehøjden fra en vindmølle eller 200 meter fra et solcel-

leanlæg mv. Dette gælder således også, hvis vindmøllen er en del af et hybridan-

læg, og boligen ligger længere væk end 200 meter fra solcelleanlægget, der indgår

Side 11/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

i hybridanlægget. Hvis alle typer af anlæg ligger inden for den relevante grænse,

betales bonus for hele produktionen.

Beboers medvirken til opstilling (§ 5)

Better Energy spørger, om det også er medvirken i § 5’s

forstand,

hvis en beboer

samtidig er en lodsejer, der lejer areal ud til et VE-anlæg på samme måde som en

sælger af et areal til et VE-projekt medvirker, selvom vedkommende ikke i juridisk

forstand er opstiller.

Energistyrelsens bemærkninger: Ja, en lodsejer, som udlejer jord til et VE-anlæg,

er også medvirkende til opstillingen af VE-anlægget. Dette matcher den praksis,

som taksationsmyndigheden ved værditabsvurderingen bruger i forbindelse med

vurderingen af, hvorvidt en ejendomsejer har medvirket til opstillingen af vindmøl-

lerne eller solcelleanlæggene.

VedvarendeEnergi anfører, at det ikke er gavnligt for den lokale deltagelse at ude-

lukke lokale fra VE-Bonus, hvis de medvirker til projektet, samt kommenterer, at

definitionen af medvirken til opstilling i § 5 ikke er klart defineret, og foreslår følgen-

de definition:

§ 5 Har en beboer i en husstand en ejerandel af det vedvarende

energianlæg svarende til en installeret effekt over 100 kW, bortfalder

retten til VE-bonus for hele husstanden.

Energistyrelsens bemærkninger: Hvis en nabo har medvirket til opstillingen af et

VE-anlæg, f.eks. ved at udleje jord til anlægget, må det formodes, at den pågæl-

dende nabo bakker op om projektet. Styrelsen kan derfor ikke imødekomme forsla-

get.

Eurowind bemærker, at det bør præciseres, hvem der udgør opstiller, bl.a. i kon-

tekst af, hvem der er nærtstående til opstiller. Hvis opstiller er en juridisk person,

f.eks. en større koncern, kan nærtstående da f.eks. være et ledelsesmedlem uden

direkte ejerskab eller nærtstående til medarbejdere i koncernen?

Energistyrelsens bemærkninger: Nærtstående er kun et begreb, der vedrører nært-

stående til fysiske personer.

Udbetalingstidspunkt (§ 10)

Eurowind foreslår, at udbetalingstidspunktet bør være den 1. maj, fordi det vil give

opstiller mulighed for at få opgjort årsregnskab og er sikker på, at Energinet har

offentliggjort den vindvægtede markedspris.

Side 12/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen er enig i ovenstående bemærk-

ning, hvorfor datoen vil blive ændret til 1. maj.

Beregning af VE-bonus (§ 11)

Dansk Energi skriver, at det

er uklart, hvordan opstiller i § 11 skal beregne ’hus-

standens andel af produktionen’

(i bekendtgørelsen benævnt

Ejerskab (%))

spørger, om opstiller selv kan vælge et vilkårligt MW i tæller (VE-Bonus

(MW)).

Eurowind skriver, at det klart bør fremgå, at VE-bonus skal beregnes på baggrund

af anlæggets produktion fra 5 kW.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen mener, at det er en fornuftigt be-

tragtning, at de relevante tal indgår i bekendtgørelsen, som præciseres, så det

fremgår, at det er produktionen svarende til 5 kW, der skal indgå i beregningen.

Månedlig opgørelse af VE-bonussen (§ 12)

Wind Denmark skriver, at det bør fremgå klart, at det er den gennemsnitlige vind-

vægtede elpris i spotmarkedet, der skal anvendes i udregningen af VE-bonussen

samt, at det bør fremgå,

hvad datapunktet er for ’produktion’ således

at det står

klart, at det er projektets samlede producerede kWh for at sikre, at borgere også får

fuld VE-bonus

af projekter, der producerer og forbruger ’i egen installation’.

Wind Denmark skriver også, at § 12 bør fastlægge, at opstiller kan opgøre VE-

bonussen én gang om året, baseret på den gennemsnitlige vindvægtede elpris i

spotmarkedet på månedlig basis, da det ikke er til gavn for borgeren, at bonussen

skal opgøres månedligt, men forøger alene det administrative arbejde for opstiller

at skulle udregne VE-bonus per projekt hver måned.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at det bør fremgår klart,

at det gælder hele det pågældende anlægs produktion, uanset om der finder eget-

forbrug sted, hvorfor bekendtgørelsen præcisereres. Det er desuden præciseret i

bekendtgørelsen, at den gennemsnitlige månedlige elpris, som opstilleren selv har

modtaget for leveret elektricitet skal benyttes. I perioder, hvor anlægget kun produ-

cerer til egen forbrugsinstallation, benyttes den gennemsnitlige månedlige spotpris.

Opstilleren behøver kun at opgøre bonussen én gang om året forud for udbetaling

af bonussen. Når bonussen opgøres, skal dette gøres månedsvis. Opstiller behø-

ver således ikke at foretage en udregning for hvert projekt hver måned.

Eurowind skriver, at det er uklart, hvordan opstiller skal håndtere udbetalingen af

VE-bonus, såfremt den samlede VE-bonus udgør mere and 1,5 % af VE-anlæggets

kapacitet i stk. 2, samt, at det bør præciseres, hvorvidt der eksempelvis skal ske en

forholdsmæssig reduktion af beløbet for VE-bonussen, eller om beløbet for VE-

Side 13/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

bonussen fastholdes og alene udbetales til de husstande, der er placeret tættest på

VE-anlægget.

Energistyrelsens bemærkninger: For at gøre ordningen så simpel som mulig, vur-

deres det mest hensigtsmæssigt, at der sker en forholdsmæssig reduktion af belø-

bet, således at den samlede VE-bonus ikke udgør mere end 1,5 pct. af anlæggets

kapacitet.

Eurowind skriver, at elpris bør præciseres, idet det er uklart, om der her menes den

vindvægtede markedspris eller den faktiske opnåede elpris, samt hvorvidt et evt.

opnået pristillæg for hele eller en del af VE-anlægget skal tillægges elprisen.

Energistyrelsens bemærkninger: Jf. svaret til Wind Denmarks kommentar ovenfor,

benyttes den elpris, som er opnået for den producerede og leverede elektricitet. I

perioder, hvor der eventuelt kun leveres strøm til egen forbrugsinstallation, benyttes

den gennemsnitlige spotpris. Bekendtgørelsen er revideret for at præcisere dette.

Eurowind skriver, at produktion bør præciseres, idet det er uklart, om der er tale om

den faktiske produktion, da et parkinternt brug ved eksempelvis PtX-forbrug ikke vil

levere dele eller samtlige af de producerede kWh til elnettet.

Energistyrelsens bemærkninger: Jf, svaret til Wind Denmark ovenfor, er Energisty-

relsen enig i, at det bør fremgår klart, at det gælder hele det pågældende anlægs

produktion, uanset om der finder egetforbrug sted, hvorfor bekendtgørelsen præci-

sereres

Ejerskab i §§ 11 of 12

Dansk Energi og Wind Energy skriver, at ejerskab i §§ 11 og 12 er misvisende, da

der ved en VE-bonus ikke er tale om nogen form for ejerskab til en del af projektet.

Derimod bliver der tale om en ret til en værdi af en bestemt del af produktionen af

VE-projektet. Dansk Energi og Wind Energy foreslår derfor, ejerskab erstattes af

husstandens del af produktionen, husstandens andel af produktionen eller lignen-

de.

Eurowind skriver, at ordet ejerskab er misvisende og bør i stedet erstattes af et

andet ord, som eksempelvis andel, husstandens del af produktionen eller lignende.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen er enig i ovenstående betragtnin-

ger, hvorfor bekendtgørelsen præciseres.

Informationsmøder (§ 14)

EjendomDanmark skriver, at forskellen mellem kravene til informationsmøderne for

værditabsordningen og VE-bonusordningen kan skabe en del forvirring, og anbefa-

ler, at ”Energistyrelsen højt prioriterer den pædagogiske og letforståelige formidling

Side 14/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

af disse to forskellige ordninger til borgere og virksomheder i VE-anlæggenes nær-

hed.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det offentlige møde vedrører både værditabsordningen, salgsoptionsordningen og

VE-bonusordningen. Energistyrelsen kan bekræfte, at Energistyrelsen vil prioritere,

at formidlingen af de forskellige ordninger sker klart og forståeligt på møderne. Det

bemærkes i øvrigt, at dette også gør sig gældende for værditabsordningen og kø-

beretsordningen.

Meddelelse af accept af VE-bonus og oplysningspligt (§§ 15 og 16)

Better Energy spørger, om der efter §§ 15 og 16, jf. § 8, stk. 2, er taget højde for

den situation, at husstanden takker nej til bonus, og der flytter andre ind i forhold til,

om de nye indflyttere har ret til bonussen.

Energistyrelsens bemærkninger: Oplysningspligten for nye beboere og opstiller i §

16 tager netop højde for, at opstiller bliver opmærksom på nye beboere og tilbyder

de nye beboere VE-bonus.

Oplysning om VE-bonussen (§ 16)

Danske Almene boliger skriver, at de opfordrer til, at opstilleren behørigt informerer

beboerne omkring deres rettigheder og forpligtelser i forhold til berettigelsen af

bonussen.

Energistyrelsens bemærkninger: Orienteringen vil ske både på det offentlige møde

om ordningerne. Opstiller har endvidere oplysningspligt om VE-bonusordningen,

når opstiller får oplysninger i medfør af bekendtgørelsens § 16 om nye beboere.

Straffebestemmelser (§§ 20 og 21)

Better Energy foreslår, at "der undlader tilbyde VE-bonus" ændres til, "der undlader

at tilbyde VE-bonus" i § 20 og at henvisningen til, at bonus skal være udregnet efter

bestemmelserne i §§ 11 og 12 bør udtages, da det kan opfattes som kumulative

betingelser for ifald af straf.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen retter bekendtgørelsen i overens-

stemmelse med forslaget.

Administrative konsekvenser

EjendomDanmark skriver, at VE-bonusordningen er behæftet med mange admini-

strative led, hvorfor der er risiko for, at ordningen bliver bureaukratisk. Ejendom-

Danmark opfordrer derfor til, at ordningen i videst muligt omfang automatiseres og

Side 15/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

digitaliseres, og at ordningens administration underkastes en kritisk revision, når

ordningen har løbet i to år.

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen kan bekræfte, at der i Energisty-

relsen løbende pågår arbejde med at forenkle processerne for de opgaver, som

Energistyrelsen varetager, således at de er smidige, hurtige og simple, f.eks. i for-

bindelse med digitalisering. VE-bonusordningen forventes ligesom grøn pulje eva-

lueret i 2024.

Bølgekraft

Partnerskabet for Bølgekraft skriver, at bølgekraftanlæg inden for 200 meter fra

landbaserede naboer kunne på sigt være i forbindelse med kystsikring af private

strandgrunde, sådanne kystsikringsprojekter vil skabe en værdiforøgelse - også

selvom der indarbejdes et mikro bølgekraft anlæg på linje med husstandsmøller i

tilsvarende effektstørrelse

–

og VE-nonusordning vil derfor måske ikke være rele-

vant for bølgekraft. Som hovedregel vil bølgekraft dog blive etableret med en af-

stand til naboer, der er meget større end 200 meter.

Energistyrelsens bemærkninger: Et bølgekraftanlæg, der har vundet ret til pristillæg

efter et teknologineutralt udbud efter lovforslagets § 50 d, og som ligger mindre end

200 meter fra beboelsesejendomme, er omfattet af VE-bonusordningen, uanset

anlæggenes fordele for kystsikringen. Det kan hertil bemærkes, at i langt de fleste

tilfælde vil også havvindmøller være placeret længere væk fra kysten end 200 me-

ter, hvorfor VE-bonusordningen sjældent vil være relevant for denne type anlæg.

Fastsættelse af leje

SEGES skriver, at det bør afklares, om VE-bonus er en udefrakommende faktor,

der kan tages højde for i fastsættelsen af lejen efter lejeloven.

Energistyrelsens bemærkninger: Bemærkningerne er en gentagelse fra SEGES

høringssvar til lovforslaget, der danner baggrund for bekendtgørelsen. Svaret fra

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet til spørgsmålet var som følger: Lejeloven

hører under Transport- og Boligministeriet. Energistyrelsen har været i dialog med

Transport- og Boligministeriet, der oplyser, at udbetaling af en VE-bonus til lejeren

for de gener, denne måtte opleve som følge af lejemålets placering, ikke i sig selv

vedrører lejeforholdet. For så vidt angår spørgsmål om lejens størrelse kan det ikke

afvises, at udefrakommende faktorer kan være relevante for lejens størrelse.

Side 16/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

VE-bonussens størrelse

Dansk Energi skriver, at VE-bonussen skal udgøres af et fast beløb, der udbetales

én gang årligt på niveauet 2.000-5.000 kr. p.a. som skitseret i Energistyrelsens

notat .

Energistyrelsens bemærkninger: Energiforligskredsen har været enige om, at bo-

nussen skal følge produktionen, således at der gives en andel i indtjeningen. Når

bonussen er bundet til produktionen, gælder det, at i år med en høj elproduktion får

naboerne en højere bonus. Omvendt vil den være lavere i år, hvor anlægget ikke

har produceret helt så meget. Dette kan være med til at skabe en interesse i, at der

opstilles moderne anlæg med stor produktion, ligesom det kan skabe en løbende

interesse fra naboerne i vind-/solforhold og elprisens udvikling, som løbende kan

følges.

Danmarks Almene boliger skriver, at i en boligafdeling kan der dog være forskel på,

hvor generet man som husstand er grundet anlæggets placering i forhold til hus-

stande, f.eks. fordi nogle af de almene boligblokke er mange hundrede meter lan-

ge, og mener, at størrelsen af VE-bonussen bør afspejle dette.

Energistyrelsens bemærkninger: Det gælder helt generelt, at nogle ejendomme

inden for de relevante radius vil have et større udsyn til VE-anlægget. Da bonus-

ordningen som sådan ikke er en kompenserende foranstaltning, men en bonus ved

at bo nær et VE-anlæg, ændres der ikke bekendtgørelsen på baggrund af ovenstå-

ende.

VedvarendeEnergi bemærker, at størrelsen af VE-bonus hverken er nævnt i be-

kendtgørelsen eller loven, der giver hjemmel til bekendtgørelsen, og spørger om

hvordan det kan være.

Energistyrelsens bemærkninger: Beløbets størrelse afhænger af elpris og produkti-

on, hvorfor der ikke fremgår et fast beløb. Formlen til beregning af bonussen frem-

går af § 11 og 12 i bekendtgørelsen.

Følgende har ikke bemærkninger til bekendtgørelsen: CO-industri, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, Forbrugerrådet Tænk,

Kommunernes Landsforening, FSR

–

danske revisorer, Skatterevisorforeningen.

Ad 3. Bekendtgørelse om grøn pulje

Administrationsprocedure (§ 2)

Dansk Solcelleforening skriver, at lokale beboere skal sikres indflydelse på udvæl-

gelsen af evt. projekter i relation til ordningen, og at midlerne bør øremærkes til

aktiviteter til gavn for beboere i lokalområdet i umiddelbar nærhed af det opstillede

VE-anlæg.

Notat om VE-bonus (Energistyrelsen, 2019):

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/notat_om_ve-

bonus.pdf.

Side 17/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Eurowind skriver, at grøn pulje bør administreres af lokale interesser, der udpeges

af kommunalbestyrelsen for at sikre, at midlerne fra grøn pulje fordeles mere lokalt,

og at de udpegede lokale interessenter bør følge retningslinjer, der udpeges af

kommunalbestyrelsen for at sikre ligebehandling mellem projekter.

Landbrug & Fødevarer skriver, at de er bekymrede for, at med de brede rammer og

vage formuleringer af ansøgningsberettigede og eksempler på projekter, der kan

prioriteres af kommunerne, gives tilskud til en række tiltag, som ikke fremmer lokal

opbakning. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at der skal foretages en lø-

bende evaluering af, om puljen tjener sit formål.

VedvarendeEnergi skriver, at det i den politiske aftale om ordninger til fremme af

lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi af 19. november 2019 frem-

går, at "Det er hensigten, at midlerne fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af næ-

re naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i kommunen." Vedva-

rendeEnergi mener, at aftaleteksten bør fremgå klart af bekendtgørelsen, og fore-

slår følgende sætning til bekendtgørelsens § 4: Ansøgninger fra ovennævnte na-

boer skal prioriteres højere end andre ansøgninger.

Wind Denmark skriver, at bekendtgørelsen bør give forrang for grønne projekter,

der kommer de nærmeste naboer til VE-projektet til gode, enten fordi projektet er

ansøgt af disse eller lokaliseringsmæssigt, og at bekendtgørelsens § 4 og § 5 bør

angive en prioritetsrækkefølge i overensstemmelse med dette, herunder med sær-

lig prioritet til grønne projekter ansøgt af eller nær ved naboer til VE-projektet. Wind

Denmark foreslår endvidere, at kommuner forpligtes til at etablere en bestyrelse for

grøn pulje. Bestyrelsen skal består af lokale interessenter, der bliver ansvarlig for at

prioritere og udvælge projekterne. Dette vil sikre, at midlerne reelt går til projekter,

der er prioriteret lokalt og ikke alene på rådhuset.

Energistyrelsens bemærkninger: Det er forventningen, at oprettelsen af en grøn

pulje ved opstilling af vedvarende energianlæg kan være med til at sikre bredere

lokal og kommunal opbakning. Det er på denne baggrund, at der er truffet politisk

beslutning om, at der skal oprettes en grøn pulje i hver kommune, som administre-

res af kommunerne. Bekendtgørelse om grøn pulje skal alene fastsætte generelle

og overordnede rammer for administration af puljen. Det vil derfor være den enkelte

kommune, der skal fastsætte de nærmere detaljer og retningslinjer for administrati-

on af ordningen, herunder om lokale skal deltage i udvælgelse af projekterne, om

midlerne skal prioriteres naboerne og/eller projekter nær naboer mv. Energistyrel-

sen vil i forbindelse med evaluering af ordningen foretage en vurdering af om ord-

ningen virker efter hensigten.

Bedre forhold for naboer til fremtidens vindmøller og solcelleparker

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2019/nov/bedre-forhold-for-naboer-til-fremtidens-vindmoeller-og-

solcelleparker/

Side 18/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Administrationsomkostninger (§ 2)

EjendomDanmark foreslår, at kommuner selv skal være ansvarlige for administrati-

onsomkostningerne og mener, at otte procent er en ret betydelig andel af midlerne.

Energistyrelsens bemærkninger: Det er en del af den politiske aftale om ordninger

til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi fra november

2019, at kommunalbestyrelsen kan afsætte op til 8 procent af de indbetalte midler

fra en opstiller til kommunens administration af midlerne i grøn pulje, herunder til

indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud,

udbetaling.

Ansøgningsprocedure (§ 3)

Kommunernes Landsforening skriver, at for nogle projektområder vil det være rele-

vant, at retningslinjer om puljen udloddes løbende eller en eller flere gange om

året, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 kan forstås som fx hvert andet år

–

hvis den samlede pulje

er lille, og de relevante projekter har en vis volumen. KL foreslår derfor, at denne

forståelse kan indgå i vejledningen. Alternativt at dette præciseres i bekendtgørel-

sen.

Energistyrelsens bemærkning: Bekendtgørelsen om grøn pulje alene indeholder

nogle helt generelle og overordnede rammer for grøn pulje. Det vil derfor være op

til den enkelte kommune at fastsætte de nærmere detaljer og retningslinjer for an-

søgningsproceduren mv.

Ansøgningsberettigede (§ 4)

Danmarks Almene Boliger skriver, at det bør præciseres i bestemmelsen, at de

almene boligafdelinger er ansøgningsberettiget, eftersom en almen boligafdeling

ikke efter bestemmelsens ordlyd er omfattet, fordi en almen boligorganisation (den

juridiske person) ikke selv ejer nogen boliger ud over en eventuel administrations-

bygning.

Energistyrelsens bemærkninger:

En almen boligorganisation er en juridisk person og vil være omfattet af ordlyden

juridisk person i § 4 i bekendtgørelsen om grøn pulje. ansøgningsberettiget. Ener-

gistyrelsen mener ikke, at det er nødvendigt med en positiv opremsning af, hvad

der skal forstås ved en juridisk person i bekendtgørelsen.

Kommunernes Landsforening skriver om, at begrebet lokale i § 4, stk. 1, nr. 3 kan

forstås som en juridisk person (fx et selskab, en forening eller en institution).

Energistyrelsens bemærkning: Ja, begrebet lokale i § 4, stk. 1, nr. 3 skal forstås

som en fysisk eller en juridisk person (fx et selskab, virksomhed, forening, instituti-

on, organisation mv.).

Side 19/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Finansiering af midler til grøn pulje

Dansk Energi anfører, at grøn pulje bør finansieres over finansloven, fordi det er en

fælles opgave at sikre opbakning til den grønne omstilling.

Energistyrelsens bemærkninger: Efter de nugældende EU-retlige statsstøtteregler

er der ikke hjemmel til at finansiere grøn pulje over finansloven. Det bemærkes i

øvrigt, at flere opstillere allerede i dag finansierer lokale projekter i forbindelse med

opstilling af vedvarende energi på frivilligt basis.

Grøn pulje generelt

Otto Kjær skriver, at der ikke bør oprettes en grøn pulje, fordi det ikke må påvirke

politikere til at fremme et projekt, der ellers ville blive nægtet godkendt.

EjendomDanmark bemærker, at der allerede findes puljer og ordninger til lokal

støtte i mange kommuner, og at der med en grøn pulje er risiko for at pålægge

kommuner at oprette endnu en ordning

”, med hvilket der vil opstå ”en risiko for

dobbeltadministration hos både ansøgere og kommunen”. EjendomDanmark anbe-

faler på den baggrund, ”at der arbejdes mod en anden

løsning - f.eks. en styrkelse

af værditabsordningen og VE-bonusordningen.”

Energistyrelsens bemærkninger: Med energiaftalen fra 2018 blev der truffet politisk

beslutning om at skabe incitamenter for kommunerne til at fremme opstilling af

vedvarende energi. Den enkelte kommune vil fortsat skulle påse, om projektet op-

fylder plan- og miljølovgivningen for at blive etableret, og det vil herudover være op

til den enkelte kommune at afgøre, om de ønsker opstilling af vedvarende energi

eller ej.

Lokal accept

EjendomDanmark anfører, at grøn pulje ordningen næppe vil have den store effekt

på den lokale accept, fordi midlerne vil blive oplevet som kommende fra kommu-

nen, ikke fra VE-opstilleren

–

og de lokale projekter ikke vil mindske generne fra

f.eks. en vindmølle.

Energistyrelsens bemærkninger: Formålet med grøn pulje er at skabe incitamenter

for kommunerne til at fremme opstilling af vedvarende energianlæg. Det fremgår af

energiaftalen af juni 2018. Det er på denne baggrund, at der er truffet politisk be-

slutning om, at midlerne indbetales til en kommunal oprettet grøn pulje, som kan

ansøges af naboer og lokale til kommunale projekter.

Ikke-anvendte midler

Dansk Energi og Wind Denmark foreslår, at ikke-forbrugte midler tilbageføres til

opstiller og ikke til statskassen. De anfører videre, at hvis der skal ske tilbageførsel

til statskassen, bør midlerne øremærkes til grønne formål eller indgår i en pulje til

teknologineutrale udbud eller lignende.

Side 20/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Energistyrelsens bemærkninger: Eventuelle ikke-anvendte midler kan ikke tilbage-

føres til opstiller, fordi det vil være i strid med de EU-retlige statsstøtteregler. Hvis

kommunerne tilbagefører ikke-anvendte midler til statskassen, vil der skulle træffes

politiske beslutning om, hvilke initiativer midlerne skal anvendes til. Energistyrelsen

kan ikke skrive i grøn pulje bekendtgørelsen, at midlerne skal anvendes til grønne

formål eller indgå i budgettet for de teknologineutrale udbud, fordi der på nuværen-

de tidspunkt ikke er truffet nogen politisk beslutning herom.

Størrelse på indbetaling til grøn pulje

Wind Denmark anfører, at en løbende indbetaling til en grøn pulje, der administre-

res af en lokal-udpeget interessent-bestyrelse vil have bedre effekt end et en-

gangsbeløb.

Energistyrelsens bemærkninger: Det vil være op til den enkelte kommune, at fast-

lægge de nærmere rammer for administration af puljen. Det fremgår af den politi-

ske aftale om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende

energi fra november 2019, at der skal ske engangsbetaling fra opstiller til kommu-

nen. Løbende indbetaling vil indebære større administration for opstiller og kom-

munen, og et engangsbeløb vil give mulighed for, at der kan ansøges om midler fra

en større pulje og dermed til større projekter, end tilfældet vil være ved løbende

betalinger.

Følgende har ikke bemærkninger til bekendtgørelsen: CO-industri, Dansk Arbejds-

giverforening, Danske Advokater, Forbrugerrådet Tænk, FSR

–

danske revisorer,

SEGES, Skatterevisorforeningen, Partnerskabet for Bølgekraft.

Ad. 4 Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller,

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

(VE-nettilslutningsbekendtgørelse)

Bekendtgørelsens anvendelsesområde (§ 1)

Partnerskabet for Bølgekraft skriver, at nettilslutningsreglerne for bølgekraftanlæg

bør være de samme som for offshore vindmøller.

Energistyrelsens bemærkninger: VE-nettilslutningsbekendtgørelsen udvides til at

omfatte bølgekraftanlæg for at skabe lige konkurrencevilkår for de VE-anlæg, der

kan deltage i de teknologineutrale udbud. Det betyder, at nettilslutningsreglerne for

solcelleanlæg, landvindmøller, vandkraftværker, bølgekraftanlæg og åben dør-

havvindmøller vil være de samme fremadrettet. Nettilslutningsreglerne vil således

være de samme for bølgekraftanlæg og åben dør-havvindmøller. Det bemærkes, at

Side 21/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

VE-nettilslutningsbekendtgørelsen ikke gælder for havvindmøller efter udbud, hvil-

ket fremgår af § 1, stk. 2 i VE-bekendtgørelsen. Det skyldes, at havvindmøller efter

udbud er omfattet af andre nettilslutningsregler, som fremgår af vindmøllebekendt-

gørelsen.

Følgende har ikke bemærkninger til bekendtgørelsen: Better Energy, CO-industri,

Danmarks Almene Boliger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Danske

Advokater, EjendomDanmark, Eurowind, Forbrugerrådet Tænk, FSR

–

danske

revisorer, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, SEGES, Skattere-

visorforeningen, Partnerskabet for Bølgekraft, VedvarendeEnergi, Wind Denmark.

Ad 5. Generelle bemærkninger vedrørende alle be-

kendtgørelser

Wind Denmark hilser overordnet set ændringerne af VE-ordningerne velkommen,

da det er afgørende for opbakningen til den grønne omstilling, og at de kommuner

og borgere der lægger jord til får gavn af projekterne.

Danmarks Almene Boliger er overordnet set positiv over for de tiltag, som der er

taget i forhold til at fremme den grønne energi, og at de ejendomsejere og beboere,

der må lide gene som følge af de grønne tiltag, har mulighed for at blive kompense-

ret.

Dansk Energi mener, at der er tale om gode tiltag, som forhåbentlig vil kunne sikre,

at berørte borgere i højere grad end i dag bliver kompenseret økonomisk. De hilser

bl.a. afskaffelsen af køberetsordningen velkommen, fordi den ikke har levet op til

hensigten, og det er positivt, at nærværende forslag til ordninger i langt højere grad

lægger op til kompensation af de direkte berørte borgere. Med introduktion af en

salgsoption og VE-bonussen udvider man dog vindmølle- og solcelleopstillers øko-

nomiske forpligtelser i forhold til et større antal beboelsesejendomme og beboere,

og pålægger således VE-anlæg øgede anlægs- og driftsomkostninger, hvilket kan

øge støttebehovet.

VedvarendeEnergi finder generelt, at de nye ordninger, primært VE-bonus og kom-

pensation, ikke bidrager til at øge den lokale deltagelse i VE-projekter, men i stedet

gør naboer til passive modtagere af VE-bonus og advokater for at få generne fra

VE-anlæg prissat så højt som muligt for at få mest mulig i kompensation. De fore-

slår derfor, at ordningerne justeres, så de støtter lokal deltagelse, og suppleres

med ordninger, der støtter lokalt organiserede VE-anlæg, f.eks. i energifællesska-

ber og opført af mindre egenproducenter.

Energistyrelsens bemærkning:

De nye ordninger, der reguleres nærmere i bekendtgørelserne er sammen med

lovforslaget en implementering af den politiske aftale af november 2019 om ordnin-

ger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi.

Side 22/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Ad. 6. Bemærkninger vedrørende skattemæssige for-

hold

Værditabsordningen

EjendomDanmark mener, at det bør sikres, at virkningen af opstillingen af et VE-

anlæg også indregnes i de offentlige ejendomsvurderinger, og at Energistyrelsen

derfor bør indlede et samarbejde med Skatteministeriet herom.

Skatteministeriets bemærkninger

Skatteministeriet har oplyst, at der allerede i dag ved fastsættelsen af den offentlige

ejendomsværdi tages højde for evt. virkninger af opstillingen af et vedvarende

energianlæg.

Landbrug & Fødevarer anbefaler, at udbetalinger under værditabsordningen er

skattefrie, da der er tale om en kompensation tilknyttet ejerboligen. Udbetalingerne

bør derfor være skattefrie ligesom avancen ved salg af fast ejendom for privatper-

soner.

SEGES mener i relation til høringsnotatet til lovforslaget, at med hensyn til de skat-

temæssige spørgsmål, SEGES stillede i sit høringssvar til lovudkastet, kunne sva-

rene på de skattemæssige spørgsmål godt have været mere uddybende og kon-

krete. Det er SEGES opfattelse, at flere af svarene er af en sådan generel karakter,

at de ikke tilgodeser behovet for en konkret afklaring ift. de konkrete betalinger. De

vurderes ikke at være tilstrækkeligt anvendelige. Det vil føre til, at de skal afklares i

langstrakte og belastende skattesager. Det forekommer ikke at være rimeligt.

Det er for det første fx tilfældet vedrørende svaret om de skattemæssige forhold for

opstillers betalinger til fx værditabserstatninger mv. Her angives, at disse betalinger

kan fradrages, hvis der er tale om driftsomkostninger. Her synes SEGES, at man

burde have taget nærmere stilling til, i hvilket omfang der er tale om driftsomkost-

ninger. Samt taget stilling til sælgers omkostninger til landinspektør ift. frastykning

(som angivet).

Et andet og mindst lige så væsentligt eksempel er spørgsmålet, om en aftalt forde-

ling vil blive godkendt af skattemyndighederne (ved salg efter salgsoption)?

Her svares:

”Skattemyndighederne anerkender som udgangspunkt den fordeling af anskaffel-

sessummen, der er foretaget ved en aftale mellem to uafhængige parter, der har

modstående interesser. Hvis parterne ikke har modstående interesser, har skatte-

myndighederne mulighed for at ændre fordelingen, hvis den ikke kan anses for

retvisende.”

SEGES mener ikke, at dette giver et konkret svar på det stillede spørgsmål. For er

der ved forhold omfattet af disse VE-regler tale om uafhængige parter med mod-

Side 23/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

stående interesser eller ej? Det bør afklares ved, at der tages udgangspunkt i de

konkrete forhold, der vil være tilfældet ved opstilling af møller mv.

Skatteministeriets bemærkninger:

De afgivne høringssvar er i høj grad gentagelse af bemærkninger, der er afgivet i

forbindelse med høringen af lovforslaget. Der er ikke tale om kommentarer til for-

hold, der er reguleret i de udsendte bekendtgørelser. Der kan derfor henvises til

Skatteministeriets kommentarer i høringsnotatet til lovforslaget til de høringssvar,

der er afgivet i forbindelse med høringen af lovforslaget.

Det kan tilføjes, at de konkrete sager må afgøres på grundlag af de konkrete for-

hold, der gør sig gældende i de pågældende sager.

VE-bonusordningen

Landbrug & Fødevarer bemærker, som det også blev fremhævet i Landbrug & Fø-

devarers høringssvar til lovforslag L 114, at Landbrug & Fødevarer bakker op om,

at VE-bonussen er skattefri for modtageren. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor

også, at der i bekendtgørelsen indarbejdes en henvisning til ligningsloven § 7 R.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at det af lovforslag L 114 følger, at:

”For ejeren af det vedvarende

energi-anlæg, der skal udbetale VE-bonus, kan de

udgifter, der relaterer sig til udbetalingen af VE-bonus, fradrages ved indkomstop-

gørelsen som en driftsomkostning.” En beskrivelse af fradragsretten bør medtages i

bekendtgørelsen. Endvidere bør det fremgå, at fradraget både gælder årlige udbe-

talinger som VE-bonus til naboen samt de udgifter, der er forbundet med admini-

strationen af ordningen, herunder udgifter til identifikation af modtagere af VE-

bonus og udgifter til information om VE-bonus.

SEGES bemærker, at det i høringsnotatet til lovforslaget angives:

”De ønskede afklaringer og nærmere regler for, hvordan de berettigede modtagere

får deres VE-bonus vil fremgå af den bekendtgørelse om VE-bonus, der vil blive

udstedt som følge af bemyndigelsen i lovforslaget til at fastsætte regler om en VE-

bonusordning.”

Den foreslåede bekendtgørelse imødekommer i vidt omfang dette. Det rejser dog

det efterfølgende og meget væsentlige spørgsmål, om den i ”husstanden” aftalte

fordeling vil blive anerkendt af skattemyndighederne? Det bemærkes, at husstand

er defineret på en særlig måde i bekendtgørelsen.

SEGES skal venligst anmode om en konkret stillingtagen til dette spørgsmål.

Skatteministeriets bemærkninger:

De afgivne høringssvar er i høj grad gentagelse af bemærkninger, der er afgivet i

forbindelse med høringen af lovforslaget, Der er ikke tale om kommentarer til for-

hold, der er reguleret i de udsendte bekendtgørelser. Der kan derfor henvises til

Skatteministeriets kommentarer i høringsnotatet til lovforslaget til de høringssvar,

der er afgivet i forbindelse med høringen af lovforslaget.

Side 24/25

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Orientering om udstedelse af 4 bekendtgørelser

Det kan tilføjes, at de konkrete sager må afgøres på grundlag af de konkrete for-

hold, der gør sig gældende i de pågældende sager.

Side 25/25