KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 324
Offentligt

Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalg d. 28. maj vedr. oliepriser, herunder

8. udbudsrunde

Center

Center for Klimaneutralt

Danmark

Team

Viden, forskning og omstilling

Dato

1. juni 2020

J nr.

2020-2045

/ SEMAD

Samrådsspørgsmål S og T

I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Mai

Villadsen (EL) stillet ministeren følgende to

samrådsspørgsmål S og T:

Samrådsspørgsmål S:

”Covid-19

pandemien har medvirket til, at oliepriserne er

historisk lave. Vil ministeren redegøre for, hvordan det

forventes at påvirke statens indtægter fra olieproduktionen i

Nordsøen i 2020 og 2021, og hvorvidt det er muligt, at

olieproduktionen vil give et decideret tab til den danske stat

i 2020 og 2021?”

Samrådsspørgsmål T:

”Vil ministeren forholde sig til, at den lave oliepris

stiller

olieprisfremskrivningerne i et mere usikkert lys og dermed

øger risikoen for, at tilladelsen til 8. udbudsrunde vil give et

decideret tab til den danske stat? Mener ministeren set i

dette lys, at 8. udbudsrunde skal fortsætte som tidligere

planlagt?”

Ministerens svartale:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet. Også tak for

den ros der faldt til regeringen i forhold til, at vi nu

endelig igen er blevet et grønt foregangsland. Det

er vi selvfølgelig også glade for og stolte over. Jeg

har aftalt med Skatteministeren, at jeg starter med

at besvare spørgsmål T, inden Skatteministeren går

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

til besvarelsen af spørgsmål S. Det giver

–

håber

jeg

–

en god ramme selvom at jeg medgiver, at man

godt kunne argumentere for, at det var logisk at

tage S før T, men det er altså ikke sådan.

Godt. Det her samråd skulle gerne være med til at

kaste lys over de mange ting, som påvirker

oliemarkedet og olieprisen

–

og dermed selvfølgelig

også konsekvenserne for ansøgningerne i 8.

udbudsrunde i Nordsøen.

Regeringen har for nylig offentliggjort nye skøn for

olieprisen i

Økonomisk Redegørelse af maj 2020.

Skønnene er nedjusteret betydeligt i forhold til

december-redegørelsen. Det vender jeg tilbage til

senere.

[Oliemarkedet er historisk præget af udsving]

For at forstå olieprisen er der for det første, nogle

helt centrale historiske træk, det kan være gavnligt

at kende.

Kigger vi helt tilbage til

1970’erne, hvor de danske

aktiviteter i Nordsøen for alvor tog fart, der tog

prisen et hop fra de hidtidige 20-30 dollars til at

ligge lige under 60 dollars. Den faldt så igen og lå

herefter frem til årtusindskiftet på et nogenlunde

konstant, men svingende niveau mellem 20-40

dollar. Herefter steg olieprisen frem til juli 2008, hvor

den nåede op på over 145 dollar per tønde.

Den finansielle krise, der brød ud i efteråret 2008,

førte som bekendt til et kollaps i olieprisen, som

betød, at den faldt fra det hidtidige niveau i juli 8 til

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

ved årsskiftet 8/9 at ramme et prisniveau på cirka

40 dollar per tønde.

Herefter steg prisen igen og lå i sommeren 14 på

cirka 115 dollars per tønde.

Så, så vi igen herefter endnu engang et markant

fald, og i januar 16 nåede olieprisen lavpunktet på

cirka 28 dollars.

I efteråret 18 steg en tønde Nordsøolie til over 80

dollars.

Og så tror jeg lige at jeg springer lidt af min tale

over, fordi det er en lang opremsning af, hvordan at

olieprisen går op og ned, og jeg tror at den pointe

nok står rimelig mejslet i sten. Oliemarkedet er

volatilt. Mange ting påvirker olieprisen, og vi har,

over tid, set empirisk belæg for, at det kan være

ganske ganske svært og forudsige.

[3 centrale faktorer: USA, olieprisfuture, OPEC]

Nå. Det næste at sige er, at olieprisens udvikling er

yderst kompleks. Og derfor vil jeg gerne gøre nogle

refleksioner over, hvilke mekanismer som påvirker

oliemarkedet og olieprisen. Det vil jeg gøre med

udgangspunkt i tre faktorer, som er vigtige for

olieprisens udvikling.

For det første

er det essentielt at se på, hvad der

sker i USA, som det seneste årti har øget

produktionen af olie voldsomt. Fra at producere

cirka 5 millioner tønder om dagen i 2010 blev der i

2019 produceret cirka 12 millioner tønder per dag.

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

USA er nu blevet en nettoeksportør af olie, og det

har selvsagt haft store betydninger for

verdensmarkedet. Og hertil skal man også have for

øje, at den store stigning i USA primært kommer fra

skiferolie, som har nogle af de højeste

produktionsomkostninger. Derfor er

skiferolieproduktionen også ekstra økonomisk

sårbar overfor store olieprisfald.

Den amerikanske olie oplagres i høj grad på land.

Derfor så er spørgsmålet om lagerkapacitet også ret

væsentligt. Oplagringen foregår på et kæmpe lager i

Oklahoma. Og ifølge Financial Times så har lageret

plads til cirka 76. millioner tønder olie. Den 10. april

var lageret fyldt med cirka 55 millioner tønder og

havde kontrakt på den resterende lagerkapacitet.

Og det svandt jo altså så hurtigt ind.

I takt med, at der blev langt mere olie i lagrene, end

der var efterspørgsel efter, blev lagrene altså jo så

ikke tømt ligeså hurtigt, som der var behov for, når

der skulle gøres plads til ny produceret olie, og det

fik så de investorer, der sad med kontrakter, de

såkaldte futures, på leverancer i maj til at gå i panik,

for hvor skulle man så rent fysisk gøre af olien, når

lageret var fyldt?

Den voksende olieproduktion kombineret med en

historisk nedgang i efterspørgslen gør, at olielagre

verden over er langt mere velpolstrede end

tidligere. Og det medvirker altså også til at sende

prisen i bund. Så et olielager i Oklahoma har altså

betydning for den globale oliepris, og dermed også

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

de beslutninger, vi træffer i Danmark.

2. For det andet

så er det også væsentligt at dykke

længere ned i de omtalte

futures.

Olie handles

blandt andet på et future-markedet, hvor man

betaler for olie med en fremtidig levering. Og det vil

sige, at den aktuelle udvikling i

markedsforventningerne til olieprisen afspejles heri.

Disse futures kan blandt andet anvendes til

spekulationer i stigninger og fald i future-kurser. Det

kan være med til og forstærke både opadgående og

nedadgående tendenser på oliemarkedet.

Lagerophobningen i USA som jeg skitserede før

betød, at den amerikanske olie nåede negative

værdier på disse futurekontrakter på olie med

levering i maj. USA oplevede et historisk fald i

prisen på den amerikanske olie, som ramte en

negativ værdi på cirka minus 37 dollar. Altså der var

en negativ værdi på olier ganske kort.

Det gjorde sig ikke gældende for Nordsøolien. Men

den blev, ganske som den amerikanske olie,

påvirket negativt af den kraftigt faldende

efterspørgsel uden tilsvarende fald i udbuddet.

Nordsøolien blev på et tidspunkt handlet til cirka 20

dollar per tønde. Og det er et fald på cirka 70

procent sammenlignet med prisen på omkring 60-

65 dollars, som den lå på i begyndelsen af året. Og

det er jo en ret vigtig pointe at have med; altså et

mindre markant fald end det vi så i USA, men dog

et markant fald

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

For det tredje

er det vigtigt at kigge på olieprisen

ud fra en global betragtning. Og især i forhold til

udbuddet af olie, som jeg omtalte før.

Oliemarkedet er i sagens natur globalt og

domineres af store olieproducerende lande.

Sammenbruddet i olieprisen skyldes nemlig i høj

grad, at to af verdens største olieproducenter,

nemlig Saudi-Arabien og Rusland, oversvømmede

markedet med olie som et led i en priskrig og kamp

om markedsandele. Det statsejede olieselskab fra

Saudi Arabien hævede sin olieproduktion til 13

millioner tønder olie dagligt. Og Rusland hævede

deres produktion med en halv million tønder dagligt

til en samlet produktionskapacitet på omkring11,8

mio. tønder.

Priskrigen på oliemarkedet er ikke noget nyt

fænomen og kampen om oliemarkedet mellem

Saudi Arabien og Rusland medførte markante fald i

olieprisen. Det havde især negativ påvirkning på de

amerikanske skiferolieproducenter, som hurtigt

blevet presset økonomisk af den faldende oliepris.

Efter stort pres fra USA blev der i starten af april

indgået en aftale om at skære i produktionen for at

stabilisere prisen.

Desuden har USA, Brasilien og Canada også

meddelt, at de vil skære produktionen med samlet

set cirka 3 mio. tønder per dag. Men de langsigtede

priseffekter på det mangler vi stadig at se.

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

[COVID-19

og IEA’s vurderinger]

Godt. Det var et dyk ned i tre centrale faktorer. Men

hvad betyder Coronapandemien så for situationen?

Det internationale Energiagentur har i deres rapport

Energy Outlook Review 2020

fra maj analyseret

COVID-19-pandemiens konsekvenser for den

globale energiefterspørgsel. Af rapporten fremgår

det, at pandemien har skabt et historisk chok i den

globale efterspørgsel efter energi, som især har

ramt transportsektoren.

IEA forudser, at efterspørgslen på energi i resten af

2020 vil falde med omkring 6 procent, hvilket er

mere end syv gange så meget som under den

økonomiske krise i 2008 og 2009.

Det har selvfølgelig også indvirkning på

efterspørgslen, da over 50 procent af

olieefterspørgslen globalt vedrører transport. Det er

fly, skibe og landbaseret transport.

IEA’s seneste rapport om oliemarkedet under

coronakrisen viste, at oliepriserne for Nordsøolien

havde stabiliseret sig omkring 25 og 30 dollar. På

trods af en gradvis stabilisering i oliepriserne peger

IEA på, at der kan blive tale om en nedgang i

efterspørgslen i 2020 på cirka 8,6 millioner tønder

per dag sammenlignet med 19.

Derfor følger vi selvfølgelig også i regeringen på

tætteste hold udviklingen i oliemarkedet og IEA’s

vurderinger af denne.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

Det var nogle ord om situationen på oliemarkedet.

Så vil jeg gerne sige noget om måden, hvorpå

staten så foretager sine olieprisfremskrivninger.

[Statens olieprisfremskrivninger]

Finansministeriets forudsætninger om udviklingen i

olieprisen er baseret på den aktuelle oliepris, den

seneste udvikling i markedsforventningerne til

olieprisen

–

futuresprises

–

og IEA's nyeste

fremskrivning af olieprisen.

Den aktuelle oliepris vil derfor også være afspejlet i

regeringens olieprisfremskrivning.

For de første måneder fremskrives olieprisen alene

på baggrund af futuresprises og herefter med et

gennemsnit af futuresprises og en sti, hvor

olieprisen gradvist tilpasses til IEA’s niveau for

olieprisen i 2030. Altså

IEA’s fremskrivninger for

2030.

Det er IEA’s såkaldte

Stated policy

scenarie, der

anvendes. Det inddrager effekten af allerede

vedtagne aftaler såvel som effekten af de konkrete

aftaler og tiltag, som forventes at blive indgået i de

enkelte lande.

Til centrale forløb for prognoser og fremskrivninger

er det vanlig praksis at basere sig på konkrete

aftaler og tiltag, som er vedtaget eller forventes

vedtaget. IEA udarbejder også andre scenarier for

oliepriser, som også indeholder relevant

information, herunder forløb der forudsætter en

højere grad af grøn omstilling. Altså hvad sker der,

hvis det ikke går som vi forventer, og det der er

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

aftalt, men at man faktisk bliver mere ambitiøs på

den grønne omstilling.

[Betydning for statens overvejelser ift. 8 udbudsrunde]

Det bagtæppe skulle gerne forklare, hvorfor

regeringen ikke træffer store beslutninger om

Nordsøen

–

heller ikke om den 8. udbudsrunde

–

på

baggrund af korte perioder med markante prisfald.

Det ville simpelthen ikke være sagligt.

Tværtimod, så træffer regeringen langsigtede

beslutninger baseret på grundige analyser. Vi har jo

faktisk som den første regering reelt stillet

spørgsmålet, om det er en god ide at give nye

tilladelser. Og det er jo også derfor vi har sat

processen på standby imens vi analyserer. Vi

kigger nu på forskellige perspektiver, både

økonomiske og klimamæssige.

Et andet perspektiv er, at investeringer i Nordsøen

generelt foretages ud fra en oliepris, der afspejler

vurderingerne på lang sigt. Typisk mere end 10 år.

Og der er en udviklingstid på flere år fra

beslutningen om udbygningen af et fund tages, til

olieproduktionen og dermed indtægterne starter.

Derudover er produktionstiden for olien typisk 10

–

20 - 30 år for at investeringerne kan forrentes. Vi

taler altså om meget langsigtede

investeringsbeslutninger.

Et tredje perspektiv er, at tilladelserne i 8.

udbudsrunde tidligst ventes at skabe produktion i

cirka 2028. Og at cirka 50 procent af produktionen

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 324: Talepapir fra åbent samråd den 28/5-20 om statens forventede indtægter fra olieproduktion i Nordsøen og status for 8. udbudsrunde (samrådsspm. S og T)

fra en eventuel 8. runde forventes at ville ligge efter

2035. Dagskursen har som udgangspunkt ikke

nogen betydning for det.

Jeg håber, at jeg i dag har bibragt udvalget relevant

viden om de dynamikker, som gælder på

oliemarkedet og som influerer olieprisen. Det er de

dynamikker, som selvsagt spiller ind i regeringens

overvejelser. Vi går efter at finde en strategi, der er

fornuftig for klimaet, beskæftigelse og

samfundsøkonomien.

Regeringen har derfor også sagt, at 8. udbudsrunde

og Nordsøen skal ses i sammenhæng med

Danmarks generelle plan for den grønne omstilling.

Tak for ordet. Nu vil jeg overlade besvarelsen af

spørgsmål S til Skatteministeren.

Det talte ord gælder.

Side 10/10