Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 317
Offentligt
2199670_0001.png
Til høringsparterne
Center i departementet
Klimaneutralt Danmark
Team
Data, digitalisering og tele
Dato
28. maj 2020
J.nr.
2020 - 6701
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
(Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning) m.v.)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag til om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest den 26. juni 2020.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
samt
angivelse af journalnummer 2020 - 6701.
Baggrund og indhold
Udkastet til lovforslag er udarbejdet
med afsæt i teleforliget, ’Aftale
om Bredbånd og mobil i
digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark’
af 17. maj 2018,
og understøtter
forligets centrale principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet.
Udkastet til lovforslag implementerer dele af direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018
om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)
(herefter teledirektivet), der har implementeringsfrist den 21. december 2020, samt
bemyndigelsesbestemmelser til implementering af dele af direktiv 2019/882/EU af 17. april
2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Der foreslås endvidere ændringer af
gældende lovgivning, som ikke er udtryk for direktivimplementering.
Teledirektivet udgør en sammenskrivning og opdatering af fire centrale direktiver på
teleområdet. Det indeholder regler om myndigheder på teleområdet, europæisk samarbejde
på teleområdet, den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet, administration
af radiofrekvenser, administration af telefonnumre, netsikkerhed, særlige
forbrugerrettigheder på teleområdet og forsyningspligt på kommunikationstjenester.
Udkastet til lovforslag skal bidrage til en modernisering af telelovgivningen med sigte på øget
konkurrence på telemarkedet og etablering af ny og moderne teleinfrastruktur. Det
overordnede sigte er at øge investeringsincitamenterne, der kan give bedre mulighed for
dækning i hele Danmark.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
Udkastet til lovforslag vurderes samlet at have positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, men vil på enkelte områder kunne medføre øgede økonomiske eller
administrative omkostninger for enkelte virksomheder. Det vurderes samlet, at lovforslaget
har øvrige efterlevelseskonsekvenser i form af omstillingsomkostninger og løbende øvrige
efterlevelsesomkostninger på mindre end 10 mio. kr. samt administrative
omstillingsomkostninger og løbende administrative konsekvenser på mindre end 4 mio. kr.
Lovforslaget indeholder både bestemmelser, der er udtryk for totalharmonisering i
teledirektivet, og bestemmelser der er udtryk for minimumsharmonisering i teledirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 26 a, stk. 1, hvorefter udbydere inden indgåelse
af en abonnementsaftale med slutbrugere får pligt til at give slutbrugerne oplysninger om,
hvorvidt de giver mulighed for, at slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til brug
for M2M-kommunikation vurderes dog at være udtryk for overimplementering. Medlems-
staterne skal efter teledirektivets artikel 93, stk. 6, hvor det er teknisk muligt, fremme trådløst
skift af teleudbyder. I teleforliget blev det imidlertid besluttet at styrke mulighederne for M2M-
tjenester i Danmark for at gøre det enklere og billigere at skifte udbyder for slutbrugere, der
anvender M2M-tjenester, med henblik på at styrke konkurrencen på markedet, og derfor
foreslås der indført en oplysningspligt.
Udkastet til lovforslag indeholder forslag til ændringer af fire love på teleområdet samt
planloven.
Udkastet til lovforslag indeholder følgende hovedpunkter:
Stimulering af investeringsincitamenter for virksomheder i digital infrastruktur gennem
øget konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen, så moderne
kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i hele Danmark.
En række ændringer skal medvirke til øget forudsigelighed for telebranchen navnlig i
forhold til den regulering af konkurrencen, der udmøntes af Erhvervsstyrelsen som
uafhængig myndighed. Forudsigeligheden øges navnlig gennem kodificering af kendte
principper samt gennemsigtige procedurer, der skal give brancheaktørerne, herunder
både ejere af telenet og tjenesteudbydere, der benytter nettene, mulighed for at tage
langsigtede investeringsbeslutninger
En mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og højere grad af forudsigelighed i
forhold til tildelingen af frekvenstilladelser, så incitamenter til at investere i digital
infrastruktur øges.
Der foreslås bl.a. en minimumsvarighed på 20 år for tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til trådløst bredbånd, dvs. typisk de
radiofrekvenser til mobilkommunikationstjenester, som tildeles på baggrund af
frekvensauktioner. Baggrunden er teledirektivet, der søger at give teleselskaberne
bedre rammevilkår og større regulatorisk forudsigelighed på mindst 20 år i forhold til
investeringer i etablering af ny infrastruktur til disse tjenester.
En stærkere forbrugerbeskyttelse, der sikrer gennemsigtighed og understøttelse af
forbrugernes valgfrihed.
De sektorspecifikke forbrugerregler på teleområdet foreslås revideret, idet navnlig
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199670_0003.png
forbrugeroplysningen styrkes. Der etableres for eksempel hjemmel til, at der kan stilles
krav om udarbejdelse af et aftaleresumé. Resumeet skal udleveres ved indgåelse af nye
aftaler og skal sætte forbrugerne i stand til let at overskue aftalen og sammenligne på
tværs af udbydere og tjenester. Endvidere udvides anvendelsesområdet for en række af
forbrugerreglerne til også at omfatte internetbaserede kommunikationstjenester, der ikke
anvender telefonnumre til at dirigere kommunikationen.
Fremme af udrulning af digital infrastruktur, herunder lempeligere adgang til at etablere
trådløse adgangspunkter med begrænset rækkevidde til brug for f.eks. 5G-net.
Offentlige myndigheder og private fysiske eller juridiske personer, der kontrollerer fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, skal imødekomme rimelige anmodninger om adgang
dertil fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der ønsker at
opsætte trådløse adgangspunkter med begrænset rækkevidde. Formålet er at udnytte
eksisterende fysisk infrastruktur og gadeinventar effektivt ved i videst muligt omfang at
fjerne regulatoriske hindringer for at opsætte trådløse adgangspunkter. Det vil være af
betydning for udbyderes etablering af ny infrastruktur til fx 5G-net og kan bidrage til at
løse dæknings- og kapacitetsudfordringer ved mange samtidige brugere.
Videre proces
Udkastet til lovforslag er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, og er offentliggjort på Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til udkastet til lovforslag kan rettes til:
Anders Lønvig,
[email protected],
tlf. 33 92 68 48, vedr. ændringslovforslagets § 1, § 4
og §§ 5-8,
Christian Rosenskjold,
[email protected],
tlf. 33 92 75 34, vedr. ændringslovforslagets
§ 2, § 3 og §§ 5-8 eller
Thomas Jønsson,
[email protected],
tlf. 30 59 01 37.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge i oktober 2020. Udkast til
bekendtgørelser med relevante ændringer forventes sendt i høring efter lovforslagets
fremsættelse.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af
høringssvar giver høringsparten samtykke til offentliggørelse af høringssvaret, herunder
afsenders navn og mailadresse samt evt. øvrige kontaktoplysninger, der fremgår af
høringssvaret. Høringsvar vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 21. december 2020.
Med venlig hilsen
Thomas Jønsson
[email protected]
tlf. 30 59 01 37
Side 3/3