Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 312
Offentligt
2198308_0001.png
Notat om høring over udkast til bekendtgørelse og
vejledning til bredbåndspuljen 2020
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato
28. april 2020
J nr.
2020-5065
/bcv
Energistyrelsen har i perioden fra 24. marts til 21. april 2020 gennemført en høring
over udkast til bekendtgørelse og vejledning om bredbåndspuljen 2020.
Der er modtaget 12 høringssvar med bemærkninger.
Høringssvarene har givet anledning til enkelte præciseringer og mindre justeringer,
herunder følgende:
Præcisering af udbyderbegrebet i § 2, nr. 9 i udkastet til bekendtgørelsen
for bredbåndspuljen i 2020
Paragrafhenvisningen i bilag 1 i udkastet til bekendtgørelsen for
bredbåndspuljen 2020 ændres fra § 7 til § 8.
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene.
Høringssvarene er gengivet i hovedtræk, og Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv.
De konkrete høringssvar er offentliggjort på Høringsportalen.
Følgende interessenter har afgivet høringssvar:
- Ø-udvalget for Bjørnø, Lyø og Avernakø
- Sammenslutningen for Danske Småøer
- Dansk Energi
- Randers Kommune
- Esben Pilgaard
- IT-Branchen, Dansk Erhverv, DI Digital og Teleindustrien (Telebranchen)
- Frederiksberg Kommune
- Kommune Kontakt Udvalget i Region Sjælland (KKU Region Sjælland)
- Landdistrikternes Fællesråd
- Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur i Byregion Fyn (FSDI)
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Forbrugerrådet Tænk
Følgende interessenter har meddelt, at de ikke har bemærkninger:
- Advokatrådet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 312: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 648 af 18/5-20 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020
2198308_0002.png
Generelt
Høringssvarene er generelt positive over for en fortsættelse af bredbåndspuljen i
2020.
Telebranchen og KKU Region Sjælland støtter, at udbyderen skal bidrage med
medfinansiering på et vist niveau.
Telebranchen foreslår, at definitionen af bredbåndsudbyder præciseres i § 2, nr. 9,
således at en bredbåndsudbyder kan udbyde bredbåndstjenester til slutkunder eller
engroskunder eller begge dele.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indsætter den foreslåede præcisering i
bestemmelsen.
I forbindelse med høringen er der også fremsat en række ønsker til
administrationen af bredbåndspuljen, som ikke kræver ændringer i hverken
bekendtgørelse og vejledning.
Små øer
Ø-udvalget for Bjørnø, Lyø og Avernakø, FSDI og Sammenslutningen for Danske
Småøer mener, at bredbåndspuljen bør tage hensyn til de specielle udfordringer,
som småøerne har, da øerne omfatter et lille geografisk område, hvor der kun er få
adresser.
Der er både i 2018 og 2019 ydet tilskud fra bredbåndspuljen til ganske mange små
projekter med relativt få deltagende adresser. Samtidig er reglerne for puljen ikke til
hinder for, at der kan godkendes et projekt bestående af fx flere naboøer eller af en
eller flere øer og en række adresser på fastlandet, så længe disse områder stadig
vurderes at udgøre et genografisk samlet område.
Totalpris og maksimalt støttebeløb pr. adresse
Dansk Energi, KL og Telebranchen opfordrer til, at der ses nærmere på point-
delingen for totalpris, da årsagen til en høj gennemsnitlig totalpris pr. adresse typisk
er, at der er tale om projekter i områder, hvor det er sværest at få dækning på
markedsvilkår. Telebranchen støtter endvidere, at der fortsat kan ydes tilskud til
projekter med op til kr. 100.000 per adresse i gennemsnit. Det er væsentligt ikke at
reducere det gennemsnitlige, maksimale tilskud per adresse signifikant, da et
sådant indgreb vil medføre, at adresser med de sværeste betingelser for at få
bredbånd på markedsmæssige vilkår vil få sværere ved at kvalificere sig til tilskud.
Det er hensigtsmæssigt at tilgodese projekter med en lav totalpris pr. tilslutning, da
dette giver projekterne et incitament til at vælge en udbyder, som tilbyder en
omkostningsbevidst løsning, fx gennem valg af teknologi. Denne model tilgodeser
samtidig de projekter, hvor udbyderne vælger at bidrage med en betydelig
Side 2/7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 312: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 648 af 18/5-20 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020
2198308_0003.png
medfinansiering til projektets gennemførelse. Dette skal sikre, at bredbåndspuljens
midler anvendes mest effektivt, mens puljen samtidig skaber mulighed for at nå ud
til de allerdårligst dækkede adresser.
Generelt om sagsbehandlingen
Dansk Energi og Telebranchen opfordrer til, at der udarbejdes en mere
administrativ simpel løsning ved fx fraflytning eller dødsfald, så et projekt ikke
risikerer uforskyldt at miste deres tilskudsberettigelse. Telebranchen forslår i
forlængelse heraf, at nye adresser skal kunne godkendes, hvis egenbetalingen fra
adressen er på minimum kr. 4.000. Den nuværende tolkning, hvor den samlede
egenbetaling skal forblive uændret, er uhensigtsmæssig.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets erfaring, at de nuværende rammer
for bredbåndspuljen normalt på tilfredsstillende vis kan håndtere både behovet for
ændringer samt den sjældne situation, hvor projektet ikke kan opfylde
betingelserne for tilsagnet på grund af uforudsete omstændigheder.
Energistyrelsen vil forsøge i endnu højere grad at bistå projekterne og udbyderne
med at få løst de konkrete udfordringer, når den slags problemer opstår.
Egenbetaling og medfinansiering fra kommunen
Dansk Energi og Telebranchen opfordrer til at udbetalingen i et projekt sker, når
bredbåndsudbyderen kan dokumentere at have sendt faktura til de enkelte
adresser i projektet. Som reglerne tolkes nu, forudsættes det, at bredbånds-
udbyderen skal have modtaget de enkelte adressers egenbetaling, førend tilskud
fra puljen udbetales. Et skriftligt tilsagn fra kommunerne om medfinansiering bør
også være tilstrækkeligt som dokumentation for, at tilskud fra bredbåndspuljen kan
udbetales til bredbåndsudbyderen.
Telebranchen anfører desuden, at når leverandørfakturaer skal være betalt for at få
udbetalt tilskud, skabes der en unødig ekstra administrativ byrde for udbyderen. En
leverandørfaktura bør være tilstrækkeligt for at opfylde dokumentationskravet.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at kriteriet om point for en forhøjet egen-
betaling bidrager til en skævvridning og opfordrer til, at kriteriet udgår af point-
systemet. FSDI anfører, at en egenbetaling på 4.000 kr. er for højt, dels fordi det
kan give en social ubalance og dels fordi der ved udrulning på markedsvilkår typisk
ikke opkræves en så stor egenbetaling fra adresserne.
Det er en klar forudsætning i de politiske aftaler om bredbåndspuljen, at puljen skal
være efterspørgselsdrevet, og at den ikke må forvride konkurrencen. Det inde-
bærer blandt andet, at der skal lægges en egenbetaling af en vis størrelse. Derfor
er det en forudsætning for udbetaling af tilskuddet, at egenbetalingen rent faktisk
bliver betalt. Udbetaling af tilskuddet forudsætter, at de faktiske omkostninger er
dokumenterede og betalte, samt at alle økonomiske mellemværender er afsluttede.
Side 3/7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 312: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 648 af 18/5-20 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020
2198308_0004.png
Derfor kan ønsket om udbetaling af støtte før budgettet er endeligt afsluttet ikke
imødekommes.
Niveauet med en gennemsnitlig egenbetaling på mindst 4.000 kr. i gennemsnit pr.
adresse blev fastsat i 2018. Årsagen hertil var, at det var svært for kommercielle
løsninger baseret på fast trådløs teknologi at konkurrere med projekter baseret på
kablet teknologi, som på grund af tilskud fra bredbåndspuljen var relativt billige for
de deltagende adresser. Dertil kommer, at egenbetalingen i kommercielle
udrulningsprojekter svinger meget, afhængig af fx udbyder, den lokale markeds-
situation og den konkrete business case. Da den positive følgevirkning af at få
adgang til hurtigt bredbånd vil være høj for de deltagende adresser, vurderes
kravet til egenbetaling ikke at være uforholdsmæssigt højt.
Det vurderes rimeligt, at projekter, hvor man lokalt er villig til at bidrage med ekstra
betaling, får point for dette. Det medvirker til, at puljens midler kan komme flest
muligt til gode.
Kommunetyper
KKU, Telebranchen, Landdistrikternes Fællesråd, KL og FSDI bakker op om
ændring af kriteriet om landzoneadresser, og at adresser ikke længere opdeles
efter kommunetype. Telebranchen forslår, at kriteriet om landzoneadresser i
forlængelse heraf udgår af pointmodellen, og vægtningen på 15 pct. i stedet
tillægges det nye kriterie 2 i Bilag 1 om ’andel af adresser med begrænset
adgang
til mobilt bredbånd’.
Frederiksberg Kommune og FSDI anfører, at også
tætbefolkede områder/byzoner bør kunne opnå støtte fra bredbåndspuljen.
Endvidere påpeger Frederiksberg Kommune, at puljen bør have mere fokus på
erhvervs- og vækstvinklen.
Bredbåndspuljen er målrettet mod tyndtbefolkede områder, fordi omkostningerne
ved at etablere adgang til hurtigt bredbånd i disse områder kan være uhensigts-
mæssigt høje, hvis udrulningen skal gennemføres på markedsvilkår. Adresser
beliggende i landzoner tilgodeses med ekstra point, fordi disse adresser typisk har
en mere spredt beliggenhed end adresser i sommerhusområder.
Projektets størrelse
FSDI og KL nævner kriteriet om projektet størrelse, som en udfordring for nogle
projekter. FSDI foreslår, at det samlede antal husstande, som skal indgå i projektet
nedsættes til fx 30 adresser, for at projektet opnår maksimalt point.
Niveaet med max point ved 50 deltagende adresser vurderes som passende.
Kriteriet blev ændret i 2018 for at tilgodese mindre projekter. I 2018-2019 har dette
givet en markant stigning i antallet af små projekter. I 2018 var der 30 projekter
med op til 20 deltagende adresser, som fik tilsagn om tilskud, mod tilsammen 6
Side 4/7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 312: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 648 af 18/5-20 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020
2198308_0005.png
projekter i 2016-2017. I 2019 var der hele 50 projekter med max 10 deltagere, som
fik tilsagn om tilskud.
Tilslutningsprocent og hastighedsgrænsen for tilskudsberettigelse
KKU og FSDI ser positivt på, at man i udkastet til bekendtgørelsen vil ligestille
ansøgere med adgang til 10/2 Mbit/s og 5/1 Mbit/s, således at det alene er tilskuds-
procenten, der giver point i dette kriterie. FSDI foreslår dog, at grænsen for
tilskudsberettigelse hæves til 15/5 eller 20/5 Mbit/s. Randers Kommune bemærker,
at adresser stadig ikke må have adgang til hastigheder på over 10 Mbit/s, for at
blive udelukket som tilskudsberettigede. Dette udelukker en stor del adresser, der
kun har adgang til ustabile faste trådløse forbindelser på fx 20 Mbit/s og ikke udsigt
til bedre opkoblinger inden for de næste tre år. Randers Kommune og Land-
distrikternes Fællesråd er bekymret for, at man med denne prioritering ikke
tilgodeser dem, som har de største udfordringer med dårlig bredbåndsdækning.
På grund af udviklingen på bredbåndsområdet, vurderes adresser med adgang til
max 10/2 Mbit/s nu at have begrænset internetadgang i stort set samme omfang
som adresser med adgang til 5/1 Mbit/s. Det er derfor hensigtsmæssigt at, der i
forhold til bredbåndspuljen ikke længere skelnes mellem disse hastigheds-
kategorier.
Bredbåndspuljen er udarbejdet i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler,
hvilket betyder, at kortlægningen af tilskudsberettigede adresser skal ske efter de
retningslinjer, som Kommissionen har udstukket. Det betyder, at der er krav til, hvor
højt hastigheden for tilskudsberettigelse kan sættes. Inden for rammerne vurderes
det, at hastighedsgrænsen på max 10/2 Mbit/s bedst tilgodeser de nationale
hensyn. Der er i den forbindelse særligt lagt vægt på, at bredbåndspuljen har
begrænsede midler og har til formål at hjælpe adresser med dårligst dækning.
Adgang til mobilt bredbånd
Esben Pilgaard, FSDI, Randers Kommune og KKU mener, at kriteriet kan give
anledning til forvirring og indsigelser. Det skal præciseres, hvem der har bevis-
byrden ved indsigelser, og hvorledes dette håndteres i praksis. Esben Pilgaard og
FSDI foreslår, at kriteriet fjernes fra pointmodellen eller alternativt, at grænsen for 1
point flyttes op til 100 Mbit/s, og at 0 point gives for 100 Mbit/s og derover.
Telebranchen og KL støtter kriteriet. Branchen finder, at værdien 0 bør gives til
adresser med en downloadhastighed på 50 Mbit/s og derover. Landdistrikternes
Fællesråd er også positiv i forhold til kriteriet, men mener, at vægtningen af kriteriet
bør være højere. KL ønsker, at der tages udgangspunkt i den oplevede dækning og
ikke den indberettede dækning.
I dag er det ikke usædvanligt, at mobilt bredbånd anvendes som et reelt alternativ
til bredbånd via en fast forbindelse. Der markedsføres i dag løsninger, som giver
Side 5/7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 312: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 648 af 18/5-20 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020
2198308_0006.png
mulighed for at man
–
fx via en mindre antenne på gavlen af et hus, eller ved
placering af et modem i en vindueskarm
–
kan anvende mobilt bredbånd til at give
WiFi-dækning inde i huset. Derfor er det hensigtsmæssigt, at mobilt bredbånd bør
indgå i de kriterier, der gælder for bredbåndspuljen.
Indberetningen af dækningen med mobilt bredbånd beror på beregninger af den
udendørs mobildækning, som mobiloperatørerne gennemfører tre gange om året
ved brug af en avanceret matematisk model, der tager højde for geografi og
bebyggelse. Beregningerne giver en god indikation af, hvad den enkelte bruger kan
forvente at opleve. Der vil dog være situationer, hvor den enkelte bruger kan opleve
lavere hastigheder end den oplyste hastighed. Grænsen for, hvornår den ind-
berettede dækning med mobilt bredbånd skal give point, er derfor fastsat relativt
højt.
Adgang til mobilt bredbånd indgår alene som et kriterie i pointmodellen, og hindrer
således ikke adresser i at være med i projekter, der søger om tilskud. Et projekt vil
opnå et pointtillæg, hvis der er adresser i projektet, som ifølge mobiloperatørernes
indberetninger til Tjekditnet.dk har en mindre god dækning med mobilt bredbånd.
Pointtillægget vil afhænge af, hvor stor en andel af adresserne, som har den dårlige
dækning.
Den værdi en adresse har, som følge af den indberettede mobildækning, vil fremgå
af bredbåndskortet, hvor der også vil være mulighed for at gøre indsigelse over
oplysningerne. Indsigelser over mobil bredbåndsdækning vil blive behandlet på
samme måde som andre indsigelser.
Standardfuldmagten til bredbåndspuljeprojekter
Telebranchen er overordnet tilfreds med standardfuldmagten, som skal anvendes i
bredbåndpuljeprojekterne. Der ønskes dog en tilføjelse på fuldmagten af, at
fuldmagtsgiver hæfter for betaling af egenbetalingen, og at denne kan opkræves af
fuldmagtshaver eller den valgte bredbåndsudbyder. Der ønskes endvidere en
tilføjelse om, at netværksejer må kontakte fuldmagtsgiver med henblik på at få
adgang til fuldmagtshavers ejendom for at etablere bredbåndsforbindelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udarbejdet fuldmagten på baggrund af
erfaringer fra tidligere projekter, samt feedback fra forskellige interessenter.
Indsigelser i forhold til bredbåndskortet
Ø-udvalget for Bjørnø, Lyø og Avernakø finder, at der er et behov for, at et uvildigt
selskab kan måle på bredbåndsforbindelsen under forskellige vejrforhold for at få et
retvisende billede af forbindelserne på øerne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at det
er borgeren, der har bevisbyrden.
Side 6/7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 312: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 648 af 18/5-20 om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020
2198308_0007.png
Borgeren har ikke bevisbyrden for, om udbyderen har indberettet korrekt. Borgeren
skal godtgøre, at der er grundlag for indsigelsen, og at problemet fx er forsøgt
afhjulpet ved kontakt til udbyderen. Herefter vil dækningen på adressen blive oplyst
gennem dialog med henholdsvis projektet/borgeren og udbyderen, inden der
træffes afgørelse om, hvorvidt dækningsoplysningerne skal justeres.
Side 7/7