KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 31: Orientering om etableringstilladelser til havs for Baltic Pipe

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 31
Offentligt

Notat vedr. tilladelser til Baltic Pipe naturgasrørledningen i hhv. Nordsøen /

Lillebælt og Østersøen

Center for Klimaneutralt

Danmark

Dato

25. oktober 2019

J nr.

2019 - 183

/ thoiv

Energistyrelsen modtog ansøgninger den 16. november 2018 om tilladelse til den

del af rørledningsprojektet, der forventes at ligge på dansk havområde i Nordsøen,

Lillebælt og Østersøen. Det danske selskab Energinet er bygherre for den del af

rørledningen, der ønskes etableret i Nordsøen og Lillebælt samt hovedparten af

rørledningen på land. Det polske selskab Gaz-System S.A. er bygherre for landde-

len (ca. 400 m) ved Faxe Bugt samt for rørledningen i Østersøen. Miljøstyrelsen

meddelte den 12. juli 2019 tilladelse for den del af projektet, der skal etableres på

land.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 25. oktober 2019 meddelt en tilla-

delse til Energinet til en delstrækning af Baltic Pipe naturgasrørledning på søterrito-

riet og kontinentalsoklen i Nordsøen og Lillebælt og en tilladelse til Gaz-System S.A

på søterritoriet og kontinentalsoklen i Østersøen. Tilladelserne er meddelt efter

kontinentalsokkelloven, og offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft, der blandt andet omfatter transitrørled-

ninger, og dermed også Baltic Pipe-projektet. Loven betyder, at inden en tilladelse

til en transitrørledning på søterritoriet kan meddeles, skal der foretages en vurde-

ring af udenrigsministeren, om projektet er foreneligt med Danmarks udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i forbindelse med behandling af ansøg-

ningen indhentet en indstilling fra Udenrigsministeren om Baltic Pipe projektet er

foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Udenrigsministeren fremsendte den 12. oktober 2018 indstillingen til klima-, energi-

og forsyningsministeren, hvoraf det fremgår, at projektet er foreneligt med Dan-

marks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Tilladelserne meddeles blandt andet på baggrund af før nævnte indstilling samt en

miljøvurdering, der er gennemført i henhold til miljøvurderingsloven. Miljøkonse-

kvensrapporten med tilhørende bilag var i offentlig høring fra 15. februar 2019 til

12. april 2019 i Danmark og i høring vedrørende de grænseoverskridende miljøef-

fekter fra den del af rørledningen, der søges nedlagt i dansk farvand i Østersøen, i

Polen, Sverige og Tyskland, fra den 25. februar 2019 til den 12. april 2019. Hø-

ringssvarene er i relevant omfang indarbejdet i tilladelserne.

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 31: Orientering om etableringstilladelser til havs for Baltic Pipe

Energistyrelsen finder, at miljøvurderingen af den del af rørledningsprojektet, som

ansøges nedlagt på dansk havområde er afsluttet med et tilfredsstillende resultat.

Rørledningsprojektet

Rørledningen i dansk farvand er en del af et større projekt, som skal transportere

naturgas fra Norge til Polen. Rørledningsprojektet løber fra Europipe II i den dan-

ske del af Nordsøen, tværs over Danmark blandt andet gennem Lillebælt, i den

danske, svenske og polske del af Østersøen for til sidst at gå i land ved Niechorze

eller ved Rogowo i Polen. (figur 1).

Figur 1: Linjeføringen af Baltic Pipe rørledningen. Kilde: Energinet, Gaz System

Baltic Pipe projektets kapacitet ved fuld udnyttelse er 10 mia. m naturgas pr. år.

Den samlede længde på rørledningsruten er projekteret til ca. 850 km, hvoraf ca.

109 km af ruten er i dansk farvand i Nordsøen samt 4 km i dansk farvand i Lillebælt

og 133 km i Østersøen. Ifølge selskabernes tidplan forventes nedlægning af rør-

ledningen at starte i begyndelsen af 2020, og være afsluttet i 2022.

Den danske del af rørledningsprojektet

I forbindelse med design af rørledningen samt udarbejdelse af miljøkonsekvens-

rapporten har selskaberne udført en række undersøgelser i Nordsøen, Lillebælt og

Østersøen. Energistyrelsen har fastsat en række vilkår i etableringstilladelserne for

at sikre, at etablering og drift af rørledningsprojektet til havs sker miljø- og sikker-

hedsmæssigt forsvarlig, herunder blandt andet vilkår til minimering af påvirkning på

mennesker, marsvin, havterner og ålegræs.

Side 2/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 31: Orientering om etableringstilladelser til havs for Baltic Pipe

Bygherrerne har undersøgt en række rutealternativer i det danske havområde in-

den, at den foretrukne rute blev valgt, herunder en ruteføring gennem Natura 2000-

område ’Lillebælt’

og en ruteføring udelukkende til havs.

I forhold til en ruteføring gennem Natura 2000-området

’Lillebælt’ syd for Fænø

blev det vurderet, at det ikke kunne afvises, at der ville være en påvirkning på den

identificerede hestemuslingebanke og potentielt på det biogene rev, såfremt rør-

ledningen blev placeret inde i Natura 2000-området. Hvis der er et rimeligt alterna-

tiv uden om Natura 2000-området, skal denne rute vælges med mindre andre hen-

syn er så tungtvejende, at en rute gennem et Natura 2000-område er den eneste

mulighed. Ruten uden om Natura 2000-ormrådet, som der gives tilladelse til, er

således vurderet til at være et rimeligt alternativ.

En ruteføring til havs i stedet for land blev undersøgt af bygherrerne i de indleden-

de faser og i forlængelse af 1. offentlighedsfase. Bygherrerne vurderede, at projek-

tet hverken ville være økonomisk eller teknisk realiserbart med en linjeføring til

havs. Endvidere har det indgået i bygherrernes overvejelser, at etablering af en

gasrørledning udelukkende på havet kan have betydelige konsekvenser for den

marine natur, især i lavvandede havområder.

Energistyrelsen finder, at rørledningsprojektet til havs kan etableres og drives uden

uacceptable påvirkninger af miljøet og sikkerheden, hvis rammerne for projektets

etablering og drift som beskrevet i den forelagte ansøgning og miljøkonsekvens-

rapport, herunder de afværgeforanstaltninger, som er beskrevet i miljøkonsekvens-

rapporten bliver gennemført og vilkårene for tilladelse overholdt.

Side 3/3