KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Henvendelse af 4/3-20 samt opfølgning fra foretræde vedrørende behovet for øgede investeringer i ladestandere til elbiler, fra Dansk Elbil Alliance og FDM

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 309
Offentligt

Dok. ansvarlig: SJA

Sekretær:

Sagsnr.: s2020-253

Doknr.: d2020-4249-6.0

04-03-2020

Til Transportudvalget samt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Danmark har et godt udgangspunkt for en grøn omstilling af transporten. Vi har relativt mange

offentlig tilgængelige ladepunkter, og ladenetværket er åbent for alle elbilister uanset kunde-

forhold. I februar var lidt over 7 pct. af bilsalget elbiler eller opladningshybridbiler, og vi forven-

ter at denne interesse er kraftig stigende.

Det er meget positivt, og det betyder, at bestanden af elbiler forventes at blive fordoblet i 2020.

Derfor skal ladenetværket være klart og udbygges hurtigt på de rigtige placeringer og med

højkvalitets ladeløsninger.

Med udsigt til det stigende antal elbiler i Danmark har branchen meldt sig klar til at foretage

store investeringer i ladenetværket. Men hvis udbygningen alene skal ske for private midler,

forudser branchen og forbrugerne en overhængende fare for, at det kommer til at gå for lang-

somt, så der opstår køer til ladestanderne på store rejsedage, og at der bliver områder i Dan-

mark, som ikke får et tilstrækkeligt ladenetværk. Dette vil bremse elbilernes udbredelse og er

ikke i den enkelte bilists interesse.

Med denne henvendelse ønsker repræsentanter for forbrugerne og branchen samlet at pege

på behovet for, at staten og kommunerne deltager i udbygningen af et åbent ladenetværk i

Danmark. Vi har følgende forslag til, hvordan det kan ske på en måde, som øger konkurrencen

mellem ladestanderudbydere og som på sigt er udgiftsneutralt for staten og kommunerne.

1. Opladning langs motorvejsnettet

De mest attraktive placeringer for offentlig tilgængelige ladestandere er rastepladser langs

motorvejsnettet, som i vidt omfang er ejet af Vejdirektoratet. Derfor er det også afgørende for

tempoet i udbygning af ladenetværket hvordan og hvilket omfang Vejdirektoratet åbner raste-

pladserne op for udbydere af ladeinfrastruktur.

Vi foreslår, at Vejdirektoratet fremmer antallet af lynladestandere med en effekt på 150 kW

eller mere langs motorvejene ved at investere i selve nettilslutningen af ladestanderne på

Vejdirektoratets rastepladser og forberedelserne af arealerne til ladestanderne. Man kan be-

tragte det som en slags byggemodning.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Henvendelse af 4/3-20 samt opfølgning fra foretræde vedrørende behovet for øgede investeringer i ladestandere til elbiler, fra Dansk Elbil Alliance og FDM

Vejdirektoratet kan derefter lave udbud, hvor ladeoperatører byder på retten til at benytte til-

slutningen til elnettet og retten til at opsætte ladestandere på rastepladsen. Det bør ske på

en måde, så mange operatører får mulighed for at opsætte ladestandere på de samme ra-

stepladser i såkaldte ladeparker, som kendes fra Norge. Det vil gøre det lettere for nye aktø-

rer at komme ind på markedet og øge konkurrencen om prisen på opladning. Samtidig styr-

ker det hurtigt adgangen til den nødvendige ladeinfrastruktur for elbilsejere, der skal køre

langt.

Ladestandeoperatører er typisk kun garanteret råderetten over rastepladsen i op til 10 år ad

gangen, mens nettilslutningen kan bruges i 40-50 år. Derfor er det fornuftigt at dele investe-

ringen op i to dele, hvor den langsigtede investering foretages af staten, mens ladestander-

operatøren investerer i selve ladestanderen. Effekten af, at investeringen i tilslutning afskri-

ves over 40 år af Vejdirektoratet frem for 10 år af ladestanderoperatøren er, at operatørens

udgifter og dermed pris sænkes med 1,8 kr. pr kWh fra 7,1 kroner til 5,3 kroner per kWh eks-

klusiv moms med de aktuelle anvendelsesgrader for ladestanderne. På længere sigt, når la-

destanderne benyttes mere intensivt, vil investeringen i elnettilslutning kunne fordeles over

flere kilowatt-timer og betydningen af forslaget mindskes til cirka 40 øre/kWh.

Se figur 1 og

2 i bilag 1.

2. Opladning i yderområder

Uden for de større byer bor de fleste i boliger med egen parkeringsplads, således at man kan

opstille en privat ladestander. Det gør hverdagen med en elbil meget let, men betyder samtidig

også, at grundlaget for at opstille offentlige ladestandere på markedsvilkår kan være ret be-

grænset, simpelthen fordi offentlige ladestandere kun vil blive brugt af turister, gæster og de

relativt få som bor i etageejendomme.

Derfor er der behov for egentlig støtte til opsætning af ladestandere i disse områder. Vi foreslår,

at der afsættes en pulje til støtte til ladestandere i områder uden kommercielt grundlag for

ladestandere. Puljen kan også støtte opsætning af ladestandere ved boligforeninger og andre

steder, hvor det kan være svært at opsætte ladestandere på markedsvilkår.

Vi håber, at vi med denne henvendelse kan indlede en konstruktiv dialog med udvalget om at

sikre et robust og åbent ladenetværk i Danmark til de mange elbiler, vi forventer på vejene det

kommende årti. Vi håber at kunne få mulighed for at uddybe dette brev på et møde i udvalget.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Henvendelse af 4/3-20 samt opfølgning fra foretræde vedrørende behovet for øgede investeringer i ladestandere til elbiler, fra Dansk Elbil Alliance og FDM

Med venlig hilsen

Lærke Flader, brancechef i Dansk Elbil Alliance

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Henvendelse af 4/3-20 samt opfølgning fra foretræde vedrørende behovet for øgede investeringer i ladestandere til elbiler, fra Dansk Elbil Alliance og FDM

Bilag 1. Kortlægning af operatørernes omkostninger

En stor del af udgifterne til ladestandere er faste, dvs. uafhængige af hvor meget lade stande-

ren benyttes. Det gælder afskrivninger på ladestanderen, elnetstilslutning, gravearbejde mv.

Derfor er ladestanderoperatørernes udgifter pr. solgt kilowatt-time høje, når forbruget er lavt,

hvilket er normalen i dag. I figur 1 og 2 er vist, hvordan omkostningerne per kWh er mere end

7 kroner ved en udnyttelsesgrad på 5%, dvs. at den benyttes lidt mere end 1 time pr. dag.

Benyttes lade standeren i gennemsnit 15% af dagen, svarende til 3�½ timer, falder omkostnin-

gen pr. leveret kWh til 2�½ kr.

Figur 1. kWh-prisen ved aktuel udnyttelsesgrad

Anm.: Ekskl. Udgifter til kundeservice, udvikling af betalingsløsninger, integration mod andre udbydere

mv. Desuden ingen betaling for politisk og teknologisk risiko.

Figur 2. kWh-prisen ved fuld udnyttelsesgrad (15%)

Derfor har forslaget også meget stor effekt på omkostningerne og dermed priserne pr. kWh så

længe, at der er relativt få elbiler. I ovenstående eksempel reduceres virksomhedernes

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Henvendelse af 4/3-20 samt opfølgning fra foretræde vedrørende behovet for øgede investeringer i ladestandere til elbiler, fra Dansk Elbil Alliance og FDM

omkostninger med 1,8 kroner ved en lav udnyttelsesgrad på 5%, mens omkostningerne redu-

ceres med 40 øre per kWh på længere sigt, når lade standeren benyttes 15% af tiden.