KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 299: Lovudkast: Udkast til forslag til ændring af lov om CO2-kvoter (Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder klageregler m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 299
Offentligt

Udkast af 13. maj 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om CO

-kvoter

(Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende

EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder klageregler m.v.)

§1

I lov om CO

-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. december 2016, foretages følgende æn-

dringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Uni-

onen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32, som senest

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018, EU-Tidende

2018, nr. L 76, side 3. Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system

for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32,

som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 76, side 3. Loven

indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. no-

vember 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbin-

delse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommissionens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013, om opret-

telse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011, EU-Tidende 2013,

nr. L 122, side 1, Kommissionens forordning 2019/1122/EU om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

for så vidt angår driften af EU-registeret indeholder regler om EU-registeret, EU-Tidende 2019, nr. L 177, side 3, Kommissionens gennemfø-

relsesforordning 2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 1,

Kommissionens forordning 2018/2067/EU af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 334, side 94, og Kommissionens gennemførelsesforordning

2019/1842/EU om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for ju-

steringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet, EU-Tidende 2019, nr. L 282, side 20. Ifølge arti-

kel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således ude-

lukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 299: Lovudkast: Udkast til forslag til ændring af lov om CO2-kvoter (Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder klageregler m.v.)

Udkast af 13. maj 2020

Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administra-

tive forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med så-

danne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for

handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kom-

missionens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013, om oprettelse af et EU-register i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010

og nr. 1193/2011, EU-Tidende 2013, nr. L 122, side 1, Kommissionens forordning 2019/1122/EU om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af

EU-registeret indeholder regler om EU-registeret, EU-Tidende 2019, nr. L 177, side 3, Kommissionens

gennemførelsesforordning 2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om æn-

dring af Kommissionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 1, Kommissionens

forordning 2018/2067/EU af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifi-

katorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 334,

side 94, og Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/1842/EU om regler for anvendelsen af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer

af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet, EU-Tidende 2019,

nr. L 282, side 20. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver med-

lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske

hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

§ 1, § 3, stk. 1, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1,

ændres »en ordning« til: »et system«.

§ 1

udgår »og kreditter«.

§ 2, nr. 5,

affattes således:

»5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor

det udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis

førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod ve-

derlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefor-

dring, godstransport eller transport af postforsendelser.«

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1,

ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Loven finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og drivhusgasser, der er omfattet af kvotedi-

rektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for

handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF,

med tilhørende EU-retsakter.«

§ 5, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om:

Udkast af 13. maj 2020

1) afgørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om for-

hold omfattet af loven, herunder i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse, tilladelse m.v., og

ændring af disse.

2) indholdet og formen af ansøgninger efter nr. 1.

3) betaling for ministerens omkostninger ved fastsættelse af drivhusgasudledningen eller aktivitetsni-

veauer, hvis disse ikke er rapporteret i overensstemmelse med denne lov, bestemmelser fastsat i

henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Betalingspligten kan pålægges den

rapporteringspligtige og omfatte alle omkostninger ved sagsbehandlingen, herunder eventuel sag-

kyndig bistand.«

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Udledningstilladelse til driftsledere«.

Efter § 15 indsættes:

»Kapitel 3 a

Driftsforbud for luftfartsoperatører

§ 15 a.

Såfremt en luftfartsoperatør ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov, regler udstedt i

medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren efter samråd med transport-, bygnings- og boligministeren anmode Kommissionen om at

træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud i overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets

art. 16.«

10.

Før § 16 indsættes:

»Kapitel 3 b

Tilbagekaldelse af afgørelser m.v.«

11.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

EU-registeret

Kyotoregisteret«.

12.

§ 21, stk. 1,

ændres »efter denne lov« til: »efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven el-

ler EU-retsakter om forhold omfattet af loven«.

13.

§ 22, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

14.

§ 23

ophæves.

Udkast af 13. maj 2020

15.

§ 31, stk. 3, nr. 3,

indsættes efter »drivhusgasudledning«: »eller aktivitetsniveauer«.

16.

§ 33, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »danske konti i EU-registeret« til: »konti i det danske Kyotoregister

samt danske konti i EU-registeret«.

17.

§ 35, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »overvågningsplaner«: »eller overvågningsmetodeplaner«.

18.

§ 37, stk. 1,

udgår »kreditter eller«.

§2

Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 1201 af 12. december 2012 om gennemførelse af visse af Kommissionens afgø-

relser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO

-kvoter,

2) Bekendtgørelse nr. 1238 af 30. oktober 2013 om gennemførelse af visse af Kommissionens afgø-

relser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO

-kvoter,

3) Bekendtgørelse nr. 1571 af 23. december 2014 om gennemførelse af visse af Kommissionens afgø-

relser vedrørende forhold omfattet af lov om CO

-kvoter,

4) Bekendtgørelse nr. 1897 af 17. december 2015 om håndtering af visse kreditter efter Kyotoproto-

kollen, og

5) Bekendtgørelse nr. 118 af 27. februar 2008 CDM- og JI-projekter og -kreditter.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Udkast af 13. maj 2020

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrunden for ændringslovforslaget

2.1. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v.

2.1.1. Formål og omfang

2.1.2. Funktionsmåde

2.1.3. Gratistildeling og kulstoflækage

2.1.4. Samspil med andre kvotehandelsordninger

2.1.5. Handelsperioder og løbende stramning

2.1.6. Information og årlige rapporter m.v.

2.2. Kvoteordningens administration i Danmark

2.2.1. Myndighedsstruktur m.v.

2.2.2. Kvoteordningens regulering

2.3. Ændringer i EU-retsakter og international ret

2.3.1. Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode

2.3.2. Afslutningen på Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode

2.3.3. Parisaftalen

2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markedsbaserede mekanisme på luftfartsområdet (CORSIA)

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kyoto-kreditregler

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Luftfarten og CORSIA

Udkast af 13. maj 2020

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Kvotetildelingsregler

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Regelforenkling

3.5. Øvrige justeringer

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

4.3. Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Erhvervslivets byrder

5.2. Agil erhvervsrettet regulering

5.3. Øvrige konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

EU’s kvotehandelssystem er et centralt redskab for EU’s klimapolitik samt en forudsætning for, at

Danmark kan opnå sine nationale klimamålsætninger. En løbende opdatering af den danske kvote-

lovgivning er med til at sikre, at ordningen bliver ved med at fungere effektivt og efter hensigten.

Formålet med lovforslaget er at tilpasse lov om CO

-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. de-

cember 2016 (herefter: »kvoteloven«), så loven afspejler ændringer, der er foretaget i direktiv

2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (herefter »kvo-

tedirektivet«) samt en række hertil hørende EU-retsakter.

Direktivændringerne er primært en følge af, at EU’s kvotehandelssystem med udgangen af 2020

overgår fra kvotehandelsperiode 3 til kvotehandelsperiode 4, hvilket også har medført en række æn-

Udkast af 13. maj 2020

dringer i de øvrige EU-retsakter, der danner baggrund for kvoteloven. Enkelte ændringer af EU-rets-

akterne har også anden baggrund, blandt andet implementeringen af en global markedsbaseret me-

kanisme til udledningsreduktioner i den internationale luftfart (CORSIA).

Da kvoteloven implementerer regler om FN-klimakreditter i henhold til Kyotoprotokollen under FN’s

Klimakonvention (UNFCCC), indeholder lovforslaget også ændringer som følge af, at Kyotoprotokol-

lens forpligtelsesperiode 2 udløber med udgangen af 2020. Kyotoprotokollen er en vedtagelse, der

udmønter dele af UNFCCC’s målsætninger, idet konventionens tekst for eksempel ikke indeholder

bindende målsætninger for udledningsreduktioner i enkelte lande.

Med lovforslaget foreslås således blandt andet en regulering af luftfartsoperatørers klageadgang i de

meget sjældne situationer, hvor Danmark kan se sig nødsaget til at anmode Kommissionen om at

nedlægge et helt eller delvist driftsforbud på grund af operatørens manglende overholdelse af kvote-

lovgivningens bestemmelser. Endvidere foreslås en regulering af klageadgangen ved afgørelser om

fastsættelse af produktionsenheders aktivitetsniveau. Efterkommer en operatør ikke sin pligt til at

rapportere aktivitetsniveauer, kan de udgifter, der er forbundet med en myndighedsafgørelse her-

om, ifølge forslaget pålægges operatøren på samme måde, som det ifølge eksisterende regler alle-

rede er tilfældet ved manglende rapportering af drivhusgasudledning.

Herudover foreslås enkelte justeringer for at tydeliggøre pligter eller håndhævelsesmuligheder på

kvotelovens område. Disse forslag er helt overvejende af præciserende eller ren sproglig karakter, og

der er i denne forbindelse fundet grundlag for nogle regelforenklinger.

2. Baggrunden for ændringslovforslaget

I det følgende gives en oversigt over EU’s kvotehandelssystem, herunder ordningens funktionsmåde

og administration i Danmark. Endvidere beskrives de ændringer i EU-retsakter og international ret,

der danner baggrund for lovforslaget.

2.1. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v.

EU’s regler for handel med kvoter for drivhusgasemissioner samt den nationale lovgivning, der ud-

mønter disse, sammenfattes under betegnelsen »det europæiske kvotehandelssystem« med den en-

gelske forkortelse »EU ETS« eller betegnelsen »CO

-kvotesystemet« henholdsvis »kvoteordningen«.

2.1.1. Formål og omfang

Kvoteordningen har til formål at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en økonomisk ef-

fektiv måde. Derved bidrager ordningen til at opnå de reduktionsniveauer, som EU’s medlemslande

har forpligtet sig til under FN’s klimakonvention (UNFCCC), og som videnskabeligt anses for påkrævet

for at undgå omfattende globale klimaændringer. Ordningen dækker ca. 45 pct. af EU’s drivhusgas-

udledninger.

Udkast af 13. maj 2020

Kvoteordningen dækker drivhusgasudledninger fra elproduktion, fjernvarme, industrianlæg, olie- og

gasproduktion samt flytrafik. Industriens emissioner opstår som regel ved fyring af kedler med fossile

brændsler, men kvoteordningen omfatter også en række procesemissioner, for eksempel ved pro-

duktion af cement, glas, tegl, stål og mineralolieprodukter.

I alt dækker EU ETS ca. 11.500 energiintensive stationære anlæg i Europa, herunder ca. 330 danske

anlæg, der fordeler sig på ca. 200 virksomheder. På luftfartsområdet dækker EU ETS samtlige opera-

tører, der har udført luftfartsaktiviteter i europæisk luftrum siden 2005, men kun nogle få hundrede

af disse anses for at være aktive. De danske kvotemyndigheder er tildelt det formelle ansvar for

færre end 50 globale luftfartsoperatører med aktuelle eller tidligere aktiviteter i Europa, hvoraf ca. 9

reelt er aktive i dag.

De fleste danske anlæg findes inden for de energi- og varmeproducerende sektorer. Mange anlæg

har forholdsvis beskedne udledninger og tilhører for eksempel små varmeværker, gartnerier eller

hospitaler, ligesom ordningen omfatter reserve- og backupanlæg, der sjældent tages i brug. Der fin-

des imidlertid også anlæg med betydelige løbende udledningsmængder, såsom store industrianlæg

eller de resterende store kulkraftværker.

Der er følgelig stor spredning i omfanget af den klimabelastning, der udgår fra virksomheder under

kvoteordningen. I den danske del af ordningen udleder næsten 80 pct. af de stationære enheder

færre end 25.000 ton CO

-ækvivalenter af fossil oprindelse, og udledningen kan hos nogle enheder

ligge på eller nær nul flere år i træk. Derimod ligger seks danske produktionsenheder på årlige udled-

ningsniveauer på mere end 500.000 ton.

Udledningsniveauet hos virksomheder under kvoteordningen er støt faldende hen over årene, lige-

som antallet af danske produktionsanlæg omfattet af ordningen er vigende i takt med den grønne

omstilling. Især omstillingen af energi- og varmeproduktionen til vedvarende energikilder har med-

ført en betydelig reduktion af udledningsniveauerne siden kvoteordningens start i 2005.

2.1.2. Funktionsmåde

Kvotehandelssystemet er en markedsbaseret ordning, hvor udledningsrettigheder (kvoter) sættes i

omløb ved offentlige auktioner og efterfølgende kan handles på et sekundærmarked. Hensigten med

den markedsbaserede ordning er, at markedsmekanismerne resulterer i en fleksibel prisdannelse for

-udledning. Denne fleksibilitet skal sikre, at udlederne handler udledningsrettigheder og gennem-

fører drivhusgasreduktioner på den mest omkostningseffektive måde. For at muliggøre privat ejer-

skab og overdragelse af kvoter er der etableret et fælles EU-kvoteregister. Dette indeholder konti for

de virksomheder, der er forpligtet til at være omfattet af kvotehandelssystemet, samt frivillige han-

delskonti, da CO

-kvoter i udgangspunktet kan ejes og handles af alle.

Reglerne indebærer, at de omfattede virksomheder skal overvåge og rapportere deres drivhusgasud-

ledninger omregnet til CO

-ækvivalenter.

Hvert år skal virksomhederne indlevere (returnere) et antal CO

-kvoter til staten svarende til sidste

års fossile CO

-udledning i ton. EU udsteder kun et bestemt, og konstant faldende, antal kvoter hvert

Udkast af 13. maj 2020

år. Efter en lang periode med lave markedspriser på CO

-kvoter er prisen i de senere år steget. Dette

har alt andet lige givet virksomhederne et voksende incitament til at planlægge og gennemføre en

omlægning af deres energianlæg fra fossile til vedvarende energikilder.

2.1.3. Gratistildeling og kulstoflækage

Kvotereglerne indeholder en støtteordning, som giver bestemte industrier adgang til tildeling af gra-

tiskvoter. Tildeling af gratiskvoter skal sikre en gradvis indfasning af kvoteordningens økonomiske

byrder. Tildelingsreglerne tager især hensyn til de brancher, der anses for at være udsat for et særligt

stort globalt konkurrencepres. Derved skal det undgås, at europæisk produktion udflytter til tredje-

lande med en lavere standard for klimabeskyttelse. Denne udflytningsproblematik kendes under be-

tegnelsen »kulstoflækage« (carbon leakage).

2.1.4. Samspil med andre kvotehandelsordninger

EU ETS omfatter i dag 27 EU-lande samt de tre EØS lande Norge, Island og Lichtenstein. Desuden har

EU indgået en såkaldt linking-aftale med Schweiz. Aftalen tillader fra 2020, at kvoterettigheder kan

blive udvekslet mellem registrene for henholdsvis EU ETS og det schweiziske kvotehandelssystem CH

ETS, også med henblik på at anvende kvoterne til returnering inden for det andet system.

Da Storbritannien i 2020 har forladt den Europæiske Union, drøftes der for tiden mulighederne for,

at også Storbritannien linker sit CO

-kvotemarked til EU ETS, såfremt landet skulle vælge at indrette

et hertil egnet nationalt kvotesystem (»UK ETS«).

2.1.5. Handelsperioder og løbende stramning

EU anvender ved sin regulering af CO

-kvoteområdet en tidsmæssig inddeling i handelsperioder som

et instrument til styring af den udstedte kvotemængde såvel som virksomheders rettigheder og plig-

ter i henhold til kvoteordningen. Fremgangsmåden indebærer en gradvis stramning af vilkårene for

virksomhederne under ordningen, således at den indeværende 3. kvotehandelsperiode (ETS 3, 2013-

2020) på mange parametre gav mere lempelige vilkår for CO

-udlederne, end hvad der i kraft af di-

rektivændringer og ændringer i relaterede EU-retsakter er fastsat for 4. kvotehandelsperiode (ETS 4,

2021-2030).

Hvor ETS 3 frem til udgangen af 2020 sigter mod en udledningsreduktion på 21 pct. sammenlignet

med 2005, er ETS 4 udformet til at øge reduktionsmålet til 43 pct. senest i 2030.

Stramningerne under ETS 4 udmønter sig blandt andet i form af færre udledningsrettigheder, der står

til rådighed, og dermed en tendentiel højere markedspris for CO

-kvoter, færre brancher og virksom-

heder, der er tilkendt status som carbon-leakage virksomhed, en hurtigere nedtrapning af retten til

gratiskvoter, samt strengere benchmarking som beregningsgrundlag for gratiskvotetildeling. Kun

virksomheder i brancher, der under ETS 4 har opnået carbon-leakage status, det vil sige anses som

udflytningstruet, vil ved udgangen af ETS 4 i 2030 fortsat være berettiget til at modtage gratiskvoter.

Udkast af 13. maj 2020

Fjernvarmeproducenter beholder dog deres ret til 30 pct. gratistildeling, mens elproducenter alle-

rede under ETS 3 havde mistet deres tidligere ret til kvotetildeling.

EU har også indført en markedsstabilitetsmekanisme, hvilket allerede har understøttet kvoteprisen i

de seneste år. Endvidere har EU fra 2021 afskaffet en hidtil eksisterende mulighed, hvorefter udle-

dere i et vist omfang kunne bytte FN-kreditter fra de nationale Kyoto-registre til CO

-kvoter i bytte-

forholdet 1:1. Denne hidtil eksisterende kobling mellem CO

-kvoter og FN-kreditsystemet er den hi-

storiske baggrund for, at man i Danmark har valgt at regulere FN-kreditreglerne, herunder det dan-

ske Kyoto-register, med udgangspunkt i kvotelovgivningen.

2.1.6. Information og årlige rapporter m.v.

Der kan i øvrigt henvises til den beskrivelse af CO

-kvoteretten og FN-kreditretten, der var indeholdt i

de almindelige bemærkninger til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO

-kvoter (Folketingstiden-

de 2012/2013, Tillæg C, L 7), særligt pkt. 2 og pkt. 3 e-f.

For en aktuel status på det europæiske kvotemarkeds funktion, herunder om den historiske og for-

ventede udvikling i de omfattede sektorers emissioner, kan blandt andet henvises til de årlige publi-

kationer herom fra Kommissionen (senest: »Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rå-

det om det europæiske kvotemarkeds funktion« af 31. oktober 2019, COM 2019 557 final) og fra det

Europæiske Miljøagentur EEA (senest: »Trends and projections in the EU ETS in 2019 - The EU Emissi-

ons Trading System in numbers« af december 2019).

Endvidere kan henvises til EEA’s årlige publikation om status på EU’s klimaindsats (senest: »Trends

and projections in Europe 2019 - Tracking progress towards Europe's climate and energy targets« af

31. oktober 2019), hvor status på EU ETS beskrives i sammenhæng med EU’s øvrige klimatiltag.

Luftfartens emissioner i Europa er endvidere beskrevet i rapporten »European Aviation Environmen-

tal Report 2019«, som er udgivet i et samarbejde mellem EU’s luftfartssikkerhedsagentur EASA, EU’s

miljøagentur EEA og EUROCONTROL. Denne publikation beskriver også forskellene mellem EU’s kvo-

teregler på luftfartsområdet og ICAO’s globale offsetting-mekanisme for luftfarten, CORSIA.

2.2. Kvoteordningens administration i Danmark

2.2.1. Myndighedsstruktur m.v.

Den nationale administration af kvoteordningen er primært henført under to myndigheder. Emissio-

nernes overvågning, rapportering og tilsyn er af klima-, energi- og forsyningsministeren delegeret til

Energistyrelsen, som dermed er udpeget som den nationale kompetente myndighed (CA = compe-

tent authority) på området. Det er også Energistyrelsen, der fastsætter virksomhedernes årlige retur-

neringsforpligtelser og tildeler eventuelle gratiskvoter.

Opgaven med at administrere den danske del af EU-kvoteregisteret og Kyotoregisteret, herunder

konti tilhørende kvoteomfattede virksomheder og frivillige handelskonti, er af erhvervsministeren

Udkast af 13. maj 2020

henlagt til Erhvervsstyrelsen som kvoteordningens nationale administrator (NA = national administra-

tor). Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med kontohavere og transaktioner, navnlig fordi CO

-kvoter er de-

fineret som finansielle instrumenter, der er undergivet EU’s finansregulering (MIFID med videre). Fi-

nanstilsynet, SKAT og SØIK har således adgang til oplysninger i registrene.

Afgørelser ifølge kvotelovgivningen kan i mange tilfælde indbringes for Energiklagenævnet, som er

organisatorisk placeret som en del af Nævnenes Hus.

Da udlederne skal kontrollere rigtigheden af bestemte indberetninger ved hjælp af en uafhængig ve-

rifikator, har også medlemslandenes akkrediteringsorganer betydning for kvoteordningens funktion,

fordi disse instanser sikrer standarden for verifikatorernes arbejde. I Danmark er det akkrediterings-

fonden DANAK, som varetager opgaven som nationalt akkrediteringsorgan (NAB = national accredita-

tion body), men verifikatorer kan også arbejde i Danmark på grundlag af en akkreditering i et andet

EU-land.

2.2.2. Kvoteordningens regulering

EU’s kvotedirektiv er siden sin oprindelige vedtagelse i 2003 blevet ændret ti gange, ligesom der har

været officielle rettelser til direktivets danske sprogversion. I dansk ret er direktivet gennemført ved

gældende kvotelov, som senest blev ændret ved lov nr. 1497 af 23. december 2014 om ændring af

lov om CO

-kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Kvoteloven er udformet som en

rammelov, som i vid udstrækning overlader det til klima-, energi- og forsyningsministeren og til er-

hvervsministeren at fastsætte de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for at udmønte EU’s

kvotehandelssystem i national ret.

De centrale administrative regelsæt på området er for Energistyrelsens vedkommende bekendtgø-

relse nr. 1005 af 27. september 2019 om CO

-kvoter (kvotebekendtgørelsen), og for Erhvervsstyrel-

sens vedkommende bekendtgørelse nr. 1636 af 13. december 2017 om EU’s CO

-kvoteregister og

Det Danske Kyoto-register (registerbekendtgørelsen). Dertil kommer et antal mindre bekendtgørelser

udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Energistyrelsen, hvoraf nogle ikke længere

vil være relevante efter udgangen af 2020 og derfor foreslås ophævet med nærværende lovforslag.

Stor betydning for kvoteområdets administration tilkommer desuden den direkte gældende EU-ret i

form af forordninger og kommissionsafgørelser m.v. Kommissionen har også udstedt et betydeligt

antal vejledninger, der skal være med til at sikre en ensartet administration af kvoteordningen på

tværs af alle medlemslande. Der har i de senere år været en omfattende indsats med at revidere

disse EU-regler og vejledninger forud for 4. kvotehandelsperiodes start den 1. januar 2021.

2.3. Ændringer i EU-retsakter og international ret

I dette afsnit beskrives de ændringer i EU’s retsakter og de globale klimaregler, der danner baggrund

for hovedparten af de foreslåede lovændringer.

Udkast af 13. maj 2020

2.3.1. Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode

EU’s regulering af kvoteordningen sker med udgangspunkt i en tidsmæssig inddeling i handelsperio-

der. Der henvises til afsnit »2.1. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v. « for en uddybende be-

skrivelse af kvotehandelsperioder og deres betydning.

Forud for begyndelsen af 4. kvotehandelsperiode i starten af 2021 er der sket en række ændringer i

kvotedirektivet, herunder især gennem vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/410/EU af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffek-

tive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse 2015/1814/EU (herefter: »ænd-

ringsdirektiv 2018/410/EU«).

Der er endvidere gennemført to direktivændringer, der primært har betydning for luftfartsoperatø-

rer. Disse to retsakter er henholdsvis »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 421/2014 af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner i Fællesskabet med henblik på i 2020 at gennemføre en international aftale om anven-

delse af en global markedsbaseret foranstaltning i forbindelse med emissioner fra international luft-

fart«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2392/EU af 13. december 2017 om æn-

dring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet

for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra

2021.«

Hertil kommer direkte gældende EU-retsakter vedrørende kvoteomfattede luftfartsaktiviteter. Om

indholdet af de anførte direktivændringer henvises til afsnittet »2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markeds-

baserede mekanisme på luftfartsområdet (CORSIA)«.

Som følge af de gennemførte direktivændringer er der sket en revision af store dele af de EU-forord-

ninger og andre direkte gældende EU-retsakter, der indeholder en detaljeret regulering af kvoteord-

ningen.

Af betydning for nærværende lovforslag er blandt andet en ændring af reglerne om overvågning af

udledninger, ifølge hvilken driftsledere fremover har pligt til at udarbejde overvågningsmetodeplaner

i tillæg til de allerede eksisterende overvågningsplaner.

På området for gratistildeling af CO

-kvoter er der blandt andet sket ændringer, der betyder, at tilde-

lingen fremover i det væsentlige justeres som følge af ændringer i produktionsenhedernes aktivitets-

niveauer, mens det hidtil i højere grad har været afgørende, hvorvidt der sker ændringer i anlægge-

nes kapacitet m.v. På denne baggrund skal driftsledere fremover sikre en uafhængig verifikation af

de aktivitetsdata, de indberetter til myndighederne, og myndighederne har fået konkrete pligter til at

vurdere produktionsenheders indberetning og træffe afgørelse om fastsættelse af aktivitetsniveauet.

Reglerne om returnering, det vil sige opfyldelse af pligten til at indlevere CO

-kvoter svarende til ud-

ledningerne i et rapporteringsår, er blevet skærpet sådan, at den hidtil eksisterende mulighed for an-

vendelse af FN-kreditter bortfalder. Denne ændring er omtalt nærmere i afsnit »2.3.2. Afslutningen

på Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode«.

Udkast af 13. maj 2020

For så vidt angår øvrige ændringer af direkte gældende EU-retsakter på kvoteområdet, skal disse ikke

beskrives nærmere på dette sted, da talrige ændringer skønnes at være uden betydning for æn-

dringslovforslagets indhold. For en uddybning af gældende ret om tildeling af gratiskvoter kan der

dog henvises til afsnit 3.3.1.

2.3.2. Afslutningen på Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode

Til og med rapporteringsåret 2020 giver kvotedirektivets artikel 11 a mulighed for, at virksomheder i

kvoteordningen kan opfylde deres kvoteforpligtelser ved køb af FN-godkendte CO

-kreditter af typen

CER (Certified Emission Reduction), der stammer fra CDM-kreditprojekter. CER kan ifølge disse regler

ombyttes til CO

-kvoter i bytteforhold 1:1. Der er imidlertid fastsat mængdemæssige begrænsninger

for udnyttelsen af denne mulighed, hvorfor den som regel kun vil være relevant for en mindre del af

virksomhedens årlige kvoteforpligtelse. Der gælder endvidere bestemte restriktioner med henblik på,

hvilke typer af projekter der kan danne grundlag for kreditterne.

CDM (Clean Development Mechanism) er en kreditmekanisme under Kyotoprotokollen, som tillader

de mest udviklede lande, de såkaldte »Annex I-lande«, at finansiere klimaprojekter i ikke-Annex I-

lande.

Ændringsdirektiv 2018/410/EU har fjernet den hidtidige mulighed for at opfylde kvoteforpligtelser

ved hjælp af FN-kreditter med virkning fra 1. januar 2021, og relaterede EU-retsakter er blevet æn-

dret tilsvarende.

Dermed er FN-kreditrettigheder fremover uden relevans for kvoteordningen. FN-kreditter af typen

ERU (Emission Reduction Units), der stammer fra JI-kreditprojekter, har ikke været praktisk muligt at

anvende under kvoteordningen efter den 31. marts 2015. JI (Joint Implementation) er en kreditmeka-

nisme under Kyotoprotokollen, som tillader udviklede lande at finansiere klimaprojekter i andre ud-

viklede lande. I kraft af mekanismens konstruktion har det imidlertid ikke været muligt at videreføre

mekanismen under Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode, hvis ikrafttræden er blevet forhindret

på grund et utilstrækkeligt antal ratificerende lande.

Parterne til Kyotoprotokollen er under COP24/CMP14 i 2018 og COP25/CMP15 i 2019 ikke nået til

enighed om fremtiden for Kyotoprotokollens kreditmekanismer, ligesom der for nærværende ikke er

udsigt til, at der aftales nye forpligtelsesperioder for tiden efter 2020. Det har i de senere års for-

handlinger været Danmarks og EU’s position, at der ikke bør være flere forpligtelsesperioder under

Kyotoprotokollen, og at FN’s mekanismer for carbon-kreditter fremover bør være reguleret med ud-

gangspunkt i Parisaftalen.

Udkast af 13. maj 2020

2.3.3. Parisaftalen

Parisaftalen er ligesom Kyotoprotokollen en global aftale om, hvordan målsætningerne i FN’s klima-

konvention (UNFCCC) skal udmøntes, herunder med konkrete mekanismer og reduktionsmålsætnin-

ger for de enkelte parter.

Ifølge Parisaftalens artikel 4, stk. 9 skal hver deltagende part hvert femte år meddele et nationalt

fastlagt bidrag (NDC), blandt andet til reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser. I henhold

til beslutningsteksten (1/CP21) skal parter med en NDC gældende for perioden frem til 2025 i 2020

kommunikere en ny NDC gældende for perioden efter 2025. Parter med NDC gældende frem til 2030

skal i 2020 genbekræfte, opdatere eller indlevere en ny NDC.

Parisaftalens artikel 6, stk. 2, indeholder bestemmelser, der tillader parterne at gennemføre deres

NDC ved indbyrdes at overføre resultatet af deres klimaindsatser. Sådanne resultater kaldes »inter-

nationalt overførte modvirkningsresultater« eller »ITMO« (Internationally Transferred Mitigation

Outcomes).

Endvidere indeholder Parisaftalens artikel 6, stk. 4, bestemmelser om etableringen af en mekanisme,

parterne frivilligt kan anvende. Denne reguleres af partskonferencen og skal overvåges af et organ

udpeget af partskonferencen.

Parterne til Parisaftalen er i forhandlinger under COP24/CMA1.3 i 2018 og COP25/CMA2 i 2019 ikke

nået til enighed om de nærmere retningslinjer og procedurer, der ifølge aftalens artikel 6, er påkræ-

vet for at sikre mekanismernes funktion, herunder for at undgå dobbeltbogføring, sikre anvendelsen

af solide regnskabsmetoder samt evt. overføre kreditter fra Kyotoprotokollen.

Om Parisaftalens indhold i øvrigt henvises til »B 96 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks rati-

fikation af Parisaftalen« (Samling 2015-16).

2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markedsbaserede mekanisme på luftfartsområdet (CORSIA)

Luftfart tegner sig for ca. 2 pct. af de direkte globale drivhusgasudledninger og for ca. 3 pct. af udled-

ningerne i EU. For året 2020 var det inden Covid-19-pandemien anslået, at de globale udledninger fra

luftfarten ville ligge ca. 70 pct. over niveauet i 2005, og den internationale luftfartsorganisation ICAO

anslog, at udledningerne frem til 2050 kunne stige med yderligere 300 - 700 pct.

Luftfartsoperatører med aktiviteter i det europæiske luftrum har været inkluderet i kvoteordningen

siden 2012. Omfattet er flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende

på et medlemslands område, dog med undtagelse af for eksempel flyvning til trænings-, rednings-,

forsknings- eller militære formål. Endvidere er luftfartøjer med en tilladt startmasse på under 5.700

kg ligeledes undtaget. Uden for ordningen falder desuden luftfartsaktiviteter af begrænset omfang,

for eksempel når aktiviteten udleder mindre end 1.000 tons (ikke-kommerciel) eller 10.000 tons

(kommerciel) CO

om året.

Udkast af 13. maj 2020

Den oprindelige EU-lovgivning omfattede alle flyvninger ind og ud af det Europæiske Økonomiske Sa-

marbejdsområde (EØS). EU besluttede imidlertid at begrænse forpligtelserne for 2012-2016 til flyv-

ninger inden for EØS for at støtte udviklingen af ICAO's globale foranstaltning til reduktion af luftfar-

tens emissioner.

De intra-europæiske flyvninger under kvoteordningen er ikke kun genstand for overvågning og rap-

porteringsforpligtelser, men også for kvoteforpligtelser, idet luftfartsoperatører kan vælge at retur-

nere enten særlige luftfartskvoter (EUAA) eller almindelige CO

-kvoter (EUA). Luftfartsoperatører er i

udgangspunktet også berettiget til tildeling af gratiskvoter.

I henhold til ændringsdirektiv 2018/410/EU skal kvoteordningens sædvanlige årlige reduktionsfaktor

på 2,2 pct. fra 2021 også anvendes på kvotetildeling til luftfarten.

I oktober 2016 vedtog ICAO-forsamlingen en resolution om en ordning for CO

-kompensation og re-

duktion for den internationale luftfart, som starter i 2021. Ordningen har fået betegnelsen Carbon

Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (herefter CORSIA) og er tænkt som en

-kompensationsordning med henblik på at stabilisere emissionerne fra international luftfart på

niveauerne for 2020.

CORSIA er indtil videre organiseret i tre faser: En pilotfase (2021-2023), en første fase (2024-2026) og

en anden fase (2027-2035). Under pilotfasen og første fase vil kompensation for udledninger være en

frivillig foranstaltning for staterne, idet de fleste lande dog har meddelt, at de deltager i kompensati-

onsmekanismen. Deltagerlandene omfatter blandt andet alle EU/EØS stater, Storbritannien, Tyrkiet,

Canada, USA, Mexico, Australien, New Zealand, Japan, Sydkorea og Indonesien. Lande som Indien,

Kina, Rusland og Brasilien ventes derimod først at deltage i kompensationsforanstaltninger fra anden

fase, det vil sige fra 2027.

EU støtter CORSIA og ønsker ordningen så vidt muligt koordineret med eksisterende procedurer for

kvoteomfattede luftfartsoperatører. Derfor blev kvotedirektivet ændret i 2014 for at forberede over-

vågnings- og rapporteringsregler for CORSIA-flyvninger. En yderligere direktivændring i 2017 har for-

længet kvoteordningens EØS-interne anvendelsesområde for luftfarten indtil 2023.

CORSIA-flyvninger er således fortsat ikke genstand for kvoteforpligtelser på linje med de intra-euro-

pæiske flyvninger, men følger den kompensationsmekanisme, der vedtages af ICAO. Kompensations-

mekanismen er dynamisk i den forstand, at ICAO fastlægger sine kriterier for udvælgelsen af gyldige

klimakreditenheder under CORSIA. Private og offentlige udstedere af kreditenheder, der opfylder

ICAO’s kriterier, kan herefter i forbindelse med ansøgningsrunder anmode ICAO om at godkende kre-

ditenheden til kompensationsformål under CORSIA.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget er overvejende af teknisk karakter og skal bringe kvotelovens terminologi og henvisnin-

ger til EU-ret i overensstemmelse med de aktuelle EU-retsakter, navnlig ændringsdirektiv

2018/410/EU samt en række EU-forordninger, der er ændret op til starten på 4. kvotehandelsperi-

ode. Forslaget følger desuden op på ændringer i anden international ret og indeholder justeringer,

Udkast af 13. maj 2020

der beror på hensigtsmæssighedsovervejelser, men som i de fleste tilfælde ikke har betydning for lo-

vens retlige indhold.

3.1. Kyoto-kreditregler

3.1.1. Gældende ret

Kvoteloven indeholder en række reguleringer af registerområdet, hvilket vil sige EU-registeret over

-kvoter, jf. § 21, og det danske Kyotoregister over FN-kreditrettigheder, jf. § 22. Loven bemyndi-

ger erhvervsministeren til blandt andet at fastsætte nærmere regler om disse registre, herunder om

adgang til konti, kommunikation, dokumentationskrav, klageadgang og gebyrer. I medfør af disse be-

stemmelser er der fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Anvendelsen af FN-kreditter inden for CO

-kvoteordningen er blandt andet omtalt i kvotelovens § 1,

og § 5, stk. 3, nr. 4, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere

regler om fastsættelse af kreditlofter og om anvendelse af kreditter fra de projekter, der reducerer

drivhusgasudledninger med henblik på at generere kreditter uden for Danmark i overensstemmelse

med FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen. Denne hjemmel er ikke udnyttet, da området har

kunnet administreres tilfredsstillende med udgangspunkt i direkte gældende EU-ret.

Om sådanne FN-kreditprojekter fastsætter lovens § 23, at juridiske eller fysiske personer, der er

hjemmehørende i Danmark, kan igangsætte eller gennemføre denne type projekter med klima-,

energi- og forsyningsministerens tilladelse. Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler

herom, herunder regler for specifikke projekttyper samt om gebyrer for behandling af ansøgninger. I

medfør af disse bestemmelser er der fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dette lovforslag lægger op til, at omtalen af Kyoto-kreditrettigheder udgår forskellige steder i kvote-

loven, da muligheden for at anvende Kyoto-kreditrettigheder inden for kvoteordningen bortfalder

med udgangen af 2020 som følge af ændringer i kvotedirektivet. Som konsekvens heraf forslås det at

omtalen af kreditter som en del af kvoteordningen i kvotelovens § 1 udgår. Det foreslås ligeledes, at

omtalen af tildeling af kreditter i en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i lovens

§ 37, stk. 1, udgår.

Endvidere bortfalder anvendelsesområdet for lovens § 5, stk. 3, nr. 4, som bemyndiger klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om kreditlofter og anvendelse af kre-

ditter inden for kvoteordningen, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

De allerede eksisterende FN-kreditter af typen ERU og CER vedbliver med at eksistere og vil fortsat

kunne handles og annulleres uden for kvotedirektivets område. Derfor opretholdes de regler i kvote-

loven, der regulerer det danske Kyotoregister, hvor de danske kreditkonti administreres, indtil en

nedlæggelse måtte blive relevant, for eksempel på baggrund af en FN-beslutning. Endvidere er eksi-

Udkast af 13. maj 2020

stensen af et dansk Kyoto-register forudsat i artikel 5, stk. 1, i registerforordningen, jf. Kommissio-

nens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010

og nr. 1193/2011.

Kvotelovens § 23 om klima-, energi- og forsyningsministeriets mulighed for at tillade og regulere dan-

ske Kyoto-klimaprojekter foreslås ophævet med virkning fra udgangen af 2020, hvor Kyotoprotokol-

lens 2. forpligtelsesperiode ophører. Dette er i overensstemmelse med den forhandlingsposition,

som Danmark og EU har indtaget under klimaforhandlingerne i FN med henblik på, at Kyoto-kreditsy-

stemet (CDM) udfases. Dertil kommer, at der på nuværende tidspunkt knytter sig en retlig usikker-

hed til godkendelsen af yderligere Kyoto-kreditprojekter efter dette tidspunkt.

Med henblik på en eventuel fremtidig regulering af danske godkendelser af FN-kreditprojekter bør

det afventes, at der bliver klarhed over de globale retlige rammer herfor, navnlig gennem vedtagelser

i relevante FN-organer eller gennem internationale forhandlinger i tilknytning til UNFCCC.

Når det globale retsgrundlag for generering af FN-kreditter efter 2020 er afklaret, kan der blive an-

ledning til en fornyet stillingtagen til, i hvilket omfang og i hvilken form Danmark måtte ønske at

medvirke til udstedelse af FN-kreditrettigheder, herunder om det skal være muligt med godkendelse

af JI- og CDM-projekter under en eventuel fremtidig Kyoto-forpligtelsesperiode, sådan som § 23 giver

mulighed for. En eventuel lovregulering af området forventes i så fald at ske uden for kvoteloven, ef-

tersom regler om kreditprojektgodkendelser efter 2020 ikke længere vil have en naturlig tilknytning

til EU ETS.

Med ophævelse af § 23 vil der ikke længere være anledning til at omtale »kreditter« i overskriften til

kapitel 5, som følgelig foreslås ændret.

3.2. Luftfarten og CORSIA

3.2.1. Gældende ret

Om gældende ret vedrørende luftfarten og CORSIA, herunder den seneste retsudvikling, henvises til

afsnit »2.3.4. Luftfarten og ICAO’s markedsbaserede mekanisme på luftfartsområdet (CORSIA)«.

I kvotelovgivningen findes der talrige bestemmelser, der vedrører luftfartens vilkår og myndigheder-

nes håndhævelsesmuligheder i forhold til luftfartsoperatører. Relevante bestemmelser kan enten

henvende sig til samtlige kvoteomfattede virksomheder eller til luftfartsoperatører specifikt.

Kvotelovgivningens luftfartsregler er som udgangspunkt også anvendelige på luftfartsoperatører, der

gennemfører CORSIA-flyvninger, da disse aktiviteter er reguleret som en del af EU’s kvotedirektiv,

selv om CORSIA-flyvninger for nærværende ikke udløser en pligt til at returnere kvoter (EUA eller

EUAA). Dansk kvotelovgivning indeholder følgelig ikke en specifik omtale af CORSIA.

Administrationen af CORSIA-flyvninger sker til dels med hjemmel i direkte gældende EU-retsakter,

herunder Kommissionens delegerende forordning 2019/1603/EU af 18. juli 2019 om supplerende

Udkast af 13. maj 2020

regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedta-

get af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af

emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning.

Til denne forordning har Kommissionen den 6. marts 2019 vedtaget en forklarende tekst C (2019)

1644 final, hvortil der kan henvises for en uddybning af Kommissionens tilgang ved implementering

af CORSIA-forpligtelserne inden for rammerne af EU ETS.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslående ordning

De seneste ændringer i EU-ret og international ret på luftfartsområdet giver som udgangspunkt ikke

anledning til ændringer i kvotelovens tekst, da gældende bestemmelser i kombination med direkte

gældende EU-ret udgør et tilstrækkeligt grundlag for at administrere kvoteordningen i forhold til

samtlige luftfartsaktiviteter, inklusive CORSIA-flyvninger. Eksisterende hjemler i kvoteloven tillader

desuden at fastsætte eller justere relevante administrative bestemmelser, herunder op til eller under

4. kvotehandelsperiode, hvis start den 1. januar 2021 falder sammen med starten af CORSIA’s pilot-

fase 2021-23.

Desuagtet har den internationale retsudvikling givet anledning til at gennemgå de eksisterende luft-

fartbestemmelser i kvoteloven, og det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå to lovændringer.

Der foreslås for det første en sproglig forenkling af lovens definition af begrebet »luftfartsoperatør« i

§ 2, nr. 5, som indeholder en uhensigtsmæssig og ikke længere aktuel henvisning til kvotedirektivet.

Der foreslås en ændret formulering, som bliver kortere og mere præcis ved at henvise til lovens an-

vendelsesområde ifølge kapitel 2. Denne henvisning vil sikre, at loven ikke skal opdateres i tilfælde af

fremtidige direktivændringer.

For det andet foreslås en ny bestemmelse i et selvstændigt kapital 3 a, som indeholder en mere præ-

cis regulering af den procedure, der skal iværksættes, hvis Danmark måtte se sig nødsaget til at an-

mode Kommissionen om at nedlægge driftsforbud for en luftfartsoperatør på grund af manglende

overholdelse af kvotelovgivningen. Den pågældende procedure er beskrevet i kvotedirektivets artikel

16, stk. 5-11, og kommer kun i betragtning, hvis iværksættelsen af andre håndhævelsesforanstaltnin-

ger ikke har kunnet sikre opfyldelsen af luftfartsoperatørens forpligtelser ifølge kvoteordningen.

Proceduren har aldrig været aktuel i Danmark og kommer i sagens natur kun i betragtning i undtagel-

sessituationer. Energistyrelsen er heller ikke bekendt med tilfælde, hvor andre medlemslande har an-

modet om et driftsforbud som følge af en luftfartsoperatørs manglende overholdelse af kvoteordnin-

gens bestemmelser. Situationen kan imidlertid ikke udelukkes for fremtiden, blandt andet fordi Dan-

mark også skal påse forpligtigelser for bestemte flyselskaber, der er hjemmehørende i andre dele af

verden, og som kun undtagelsesvis eller med års mellemrum udfører luftfartsaktiviteter i Europa.

Klageproceduren har hidtil ikke været reguleret i kvoteloven, men været fastlagt i kvotebekendtgø-

relsens § 12, hvor den var udformet som en parallel til lovens § 16 om tilbagekaldelse af afgørelser.

Disse bestemmelser stemmer imidlertid dårligt med den procedure, der er fastlagt i direktivets arti-

Udkast af 13. maj 2020

kel 16, stk. 5-11, idet et driftsforbud ikke tilbagetrækker en dansk myndighedsafgørelse, men vedrø-

rer Kommissionens opgave med at udstede, overvåge og tilbagekalde europæiske luftfartstilladelser.

På denne baggrund skal det foreslåede kapital 3 a sikre, at proceduren for driftsforbud kan gennem-

føres korrekt, såfremt den måtte blive relevant.

Således indrømmer § 12 i den gældende kvotebekendtgørelse, som en konsekvens af den beskrevne

fortolkning af lovens § 16, luftfartsoperatører en lignende retsstilling som den, der gælder for drifts-

ledere af stationære anlæg ved tilbagekaldelse af udledningstilladelser. Luftfartsoperatører kan ifølge

bekendtgørelsens § 12, stk. 1, forlange en domstolsprøvelse af Danmarks anmodning til Kommissio-

nen om at nedlægge driftsforbud, sådan som en driftsleder af et stationært anlæg ville have ret til,

hvis ministeren efter gentagne eller grove overtrædelser af kvotelovgivningen beslutter at tilbage-

kalde udledningstilladelsen for det pågældende anlæg.

På luftfartsområdet fører en sådan retsgaranti imidlertid til et utilfredsstillende resultat, da denne

klagemulighed kommer i tillæg til de procesgarantier og klagemuligheder, luftfartsoperatøren kan

gøre gældende efter kvotedirektivets artikel 16.

Konkret kunne en luftfartsoperatør efter gældende ret forsøge at forhindre Danmark i årevis i at an-

mode Kommissionen om at nedlægge et driftsforbud på grund manglende overholdelse af kvotelov-

givningen. Såfremt en dansk domstol afviser klagen, og Kommissionen efterfølgende nedlægger et

driftsforbud, kunne operatøren herefter anlægge sag hos EU-domstolen for på ny at få sin sag prøvet

i det retlige system. Hvis den danske domstol har valgt at forelægge sagens EU-retlige aspekter for

EU-domstolen, ville denne eventuelt skulle genbehandle sagen på et ændret oplysningsgrundlag.

Dette ville ikke være en hensigtsmæssig sagsgang, ej heller med henblik på operatørens retssikker-

hed.

Endvidere kan bekendtgørelsens klageregel føre til, at en igangværende domstolsprøvelse gennem

længere tid forhindrer Danmark i at rette henvendelse til Kommissionen for at skride ind over for

konstaterede overtrædelser af kvoteordningen. En sådan situation kunne efter omstændighederne

rejse tvivl om, hvorvidt Danmark overholder samtlige sine forpligtelser til at håndhæve kvoteordnin-

gen på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

For at adressere denne problemstilling foreslås det, at reglerne om nedlæggelse af driftsforbud ud-

skilles til en selvstændig lovbestemmelse i en ny § 15 a, som i det væsentlige henviser til direktivets

procedure for nedlæggelse af driftsforbud. Ifølge forslaget bemyndiges klima-, energi- og forsynings-

ministeren til at sende eventuelle anmodninger om driftsforbud for luftfartsoperatører til Kommissi-

onen, dog efter samråd med transport-, bygnings- og boligministeren, som har ressortansvaret for

driftstilladelser på luftfartsområdet.

Der henvises til de specielle lovbemærkninger til den foreslåede § 15 a med henblik på forslagets

nærmere indhold.

Energistyrelsen vil samtidig med ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse ikraftsætte en ændring

af kvotebekendtgørelsen for at bringe denne i overensstemmelse med § 15 a, idet bekendtgørelsens

hidtidige § 12, stk. 1, vil udgå.

Udkast af 13. maj 2020

3.3. Kvotetildelingsregler

3.3.1. Gældende ret

Reglerne om tildeling af gratiskvoter er i høj grad reguleret i direkte gældende EU-ret, da det er væ-

sentligt for ordningens integritet, at der sker en helt ensartet anvendelse af disse regler, som har ka-

rakter af statsstøtteregler for økonomisk udsatte virksomheder.

Kvoteloven indeholder følgelig kun få regler, der specifikt omtaler gratis tildeling af kvoter til driftsle-

dere eller luftfartsoperatører, jf. især gældende §§ 19 og 21, stk. 2. Der er heller ikke fastsat mange

administrative bestemmelser om kvotetildeling.

Derimod blev der forud for starten af 4. kvotehandelsperiode vedtaget talrige ændringer af EU-retten

på tildelingsområdet. I denne forbindelse er der blandt andet udstedt nye EU-forordninger, der vil få

væsentlig betydning for medlemslandenes løbende administration af området, og som også indehol-

der ændringer med betydning for virksomhedernes pligter inden for kvoteordningen. Særligt to for-

ordninger fortjener opmærksomhed i denne forbindelse:

1) FAR-forordningen (Kommissionens delegerede forordning 2019/331/EU af 19. december 2018 om

fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til

artikel 10 a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF): Denne forordning indeholder

blandt andet nye regler om gratistildeling (free allocation rules = FAR), herunder til nytilkomne an-

læg, samt om driftsleders overvågnings-, rapporterings-, opbevarings- og informationspligter.

2) ALC-forordningen (Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/1842/EU af 31. oktober 2019

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår

yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivi-

tetsniveauet): Denne forordning indeholder blandt andet nye regler om virksomhedernes retsstilling i

tilfælde af væsentlige ændringer i aktivitetsniveauet (activity level changes = ALC), samt indberet-

ningskrav.

Forskellige andre nye EU-retsakter har ligeledes stor betydning for virksomhedernes gratistildeling,

herunder ikke mindst den kvotemængde, de er berettiget til at modtage, men ændrer ikke eller kun i

mindre grad på eksisterende procedurer og pligter i forhold til kvoteordningens løbende administra-

tion.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende kvotelovs karakter af en rammelov har været velfungerende, også med henblik på at

administrere reglerne for gratistildeling af kvoter. Således blev ansøgnings- og tildelingsproceduren i

Udkast af 13. maj 2020

2019 for virksomhedernes tildeling af gratiskvoter for første del af 4. kvotehandelsperiode gennem-

ført på hensigtsmæssig vis på grundlag af de gældende kvoteregler, herunder direkte gældende EU-

ret.

En detaljeret gengivelse af direkte gældende EU-ret ville som hidtil ikke være hensigtsmæssig i be-

tragtning af, at de pågældende EU-retsakter undergår jævnlige ændringer, blandt andet ved indgan-

gen til nye kvotehandels- og tildelingsperioder.

De seneste ændringer i EU-lovgivningen har dog givet anledning til at overveje, hvorvidt det kan være

hensigtsmæssig med justeringer i kvoteloven for at afspejle enkelte bestemmelser i FAR- eller ALC-

forordningerne.

Lovforslaget indeholder et fåtal af ændringsforslag i denne anledning.

For det første indeholder den reviderede FAR-forordning regler om et nyt kontrolinstrument, kaldet

»overvågningsmetodeplan«. Dette instrument må ikke forveksles med de allerede eksisterende

»overvågningsplaner«, som er omtalt i kvotelovens § 35, stk. 1, om klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation. Der foreslås på denne bag-

grund en justering af denne bestemmelse med henblik på at kendetegne overvågningsmetodeplaner

som et selvstændigt instrument.

Tilsvarende justeringer vil blive gennemført i kvotebekendtgørelsen, når Energistyrelsen samtidig

med ikrafttræden af den foreslåede lovændring ikraftsætter en ændring af denne.

For det andet indeholder ALC-forordningen nye og væsentlige bestemmelser omkring en driftsleders

pligt til at indberette en produktionsenheds aktivitetsniveauer. Ifølge forordningens artikel 3, stk. 4,

har den nationale myndighed en pligt til at foretage en vurdering af en driftsleders rapportering af

aktivitetsniveauet, samt i bestemte situationer til at anlægge et konservativt skøn over manglende

eller ukorrekte angivelser m.v. Ifølge artikel 4, stk. 1, fastsætter myndigheden årligt det gennemsnit-

lige aktivitetsniveau for hver enkelt delinstallation på grundlag af rapporterne om aktivitetsniveauet

for den relevante toårsperiode.

Det fundet hensigtsmæssigt at afspejle i lovteksten, at disse ændringer medfører en selvstændig af-

gørelseshjemmel. Der foreslås i denne forbindelse en ændret formulering af kvotelovens § 5, stk. 3,

nr. 3, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om

sagsbehandlingsgebyrer i tilfælde, hvor der skal træffes en myndighedsafgørelse grundet manglende

rapportering af drivhusgasudledning. Ifølge den foreslåede ændring vil operatøren på samme måde

kunne pålægges dækning af de udgifter, der er forbundet med en myndighedsafgørelse om aktivi-

tetsniveauer grundet manglende rapportering heraf.

Endvidere foreslås en ændring af klagereglen i § 31, stk. 3, nr. 3, så loven tager stilling til klageadgan-

gen ved afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveauer. Ændringen vil undtage sådanne fastsættel-

ser fra klageadgang til Energiklagenævnet på samme måde, som det ifølge den gældende bestem-

melse allerede er tilfældet for afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning. Ændringsforslaget

beror på overvejelser om, hvilke sagstyper der skønnes velegnet til denne klageadgang.

Udkast af 13. maj 2020

3.4. Regelforenkling

Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode er benyttet som en anledning til at gennemgå kvotelov-

givningen med henblik på muligheder for ophævelse af unødvendige eller forældede regelsæt. Dette

sker med henblik på at holde de danske regler inden for kvoteordningen så overskuelig og opdateret

som muligt.

I denne forbindelse foreslås ophævelse af tre bekendtgørelser, der udelukkende indeholder gengivel-

ser af direkte gældende EU-ret, og som i store dele vil være forældet ved indgangen til 4. kvotehan-

delsperiode. I det omfang, reglerne fortsat måtte afspejle gældende EU-forordninger eller kommissi-

onsafgørelser, har ophævelsen ingen retlig betydning, da det under alle omstændigheder vil være

indholdet af den direkte gældende EU-retsakt, der er bestemmende for retstilstanden.

De bekendtgørelser, der foreslås ophævet i denne forbindelse, er:

1) Bekendtgørelse nr. 1201 af 12. december 2012 om gennemførelse af visse af Kommissionens afgø-

relser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO

-kvoter

2) Bekendtgørelse nr. 1238 af 30. oktober 2013 om gennemførelse af visse af Kommissionens afgø-

relser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO

-kvoter

3) Bekendtgørelse nr. 1571 af 23. december 2014 om gennemførelse af visse af Kommissionens afgø-

relser vedrørende forhold omfattet af lov om CO

-kvoter

Bekendtgørelserne er alle af ældre dato, da de er udtryk for en tidligere praksis, hvorefter et udvalg

af væsentlige EU-retsakter på kvoteområdet blev gengivet i bekendtgørelsesform, hvilket konkret vil

sige som bilag til såkaldte gennemførelsesbekendtgørelser. Denne praksis blev senere forladt, da den

bevirker dobbeltregulering og medfører unødige administrative opgaver med en løbende vedligehol-

delse af disse bekendtgørelser i takt med, at de bagvedliggende EU-retsakter ændres eller ophæves

m.v.

Endvidere foreslås ophævelse af bekendtgørelse nr. 1897 af 17. december 2015 om håndtering af

visse kreditter efter Kyotoprotokollen. Dette regelsæt har reguleret adgangen til at overføre FN-kre-

ditter i Kyotoregistret fra første til anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, og der vil ikke

være et anvendelsesområde for bekendtgørelsen ved indgangen til 4. kvotehandelsperiode, hvor FN-

kreditter ikke længere kan anvendes i kvoteordningen. Bekendtgørelsens hjemmelsbestemmelse i

kvotelovens § 22, stk. 4, foreslås ligeledes ophævet.

Der foreslås også en ophævelse af bekendtgørelse nr. 118 af 27. februar 2008 om CDM- og JI-projek-

ter og -kreditter. Denne bekendtgørelse må efter flere ændringer af kvoteloven i dag anses for hjem-

let i kvotelovens § 23 vedrørende danske Kyoto-kreditprojekter, som ligeledes foreslås ophævet i for-

bindelse med udgangen af Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode. Overvejelserne i forhold til Ky-

oto-kreditreglerne er uddybet i afsnit 3.1.2.

Hvor der er anledning til en ny affattelse af kvotelovens bestemmelser, tilstræber dette lovforslag

kortere og mere læsevenlige affattelser, hvor det er muligt, for eksempel i § 5, stk. 3, nr. 3.

Udkast af 13. maj 2020

Mulighederne for yderligere forenklinger af den danske kvotelovgivning vil løbende blive afsøgt i takt

med, at administrative regelsæt skal revideres. Kvoteloven er udformet som en rammelov, der kun

indeholder meget begrænset detaljeregulering, hvorfor det resterende forenklingspotentiale er be-

grænset. Der vil dog blive foretaget en fornyet vurdering af mulighederne, senest når der på et se-

nere tidspunkt måtte blive anledning til at fremsætte loven i en konsolideret, det vil sige samlet,

form.

3.5. Øvrige justeringer

Ud over de allerede beskrevne ændringer, indeholder dette lovforslag en række mindre justeringer

og præciseringer. Her kan der være tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i relevante

retsnormer, eller om hensigtsmæssige justeringer af ren sproglig eller præciserende art.

Et fællestræk for disse forslag til øvrige justeringer af kvoteloven er, at de ikke medfører ændringer i

de rettigheder og pligter, der allerede følger af gældende retstilstand, men i stedet angår ændringer

af lovens sprog, terminologi, kapitelinddeling og lignende teknikaliteter.

Justeringer af denne art omfatter navnlig en justering af lovens EU-fodnote og andre henvisninger til

EU-ret, samt sproglige ændringer som følge af tekstændringer i kvotedirektivet eller af hensyn til lov-

tekstens klarhed.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske og konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, regioner eller kommuner.

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget skønnes at efterleve de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning, jf. Digitalise-

ringsstyrelsens vejledning fra juli 2018 om digitaliseringsklar lovgivning.

Kvoteloven indeholder allerede i dag i §§ 35 og 36 fleksible bestemmelser om digital kommunikation,

herunder omfattende bemyndigelser til både klima-, energi- og forsyningsministeren og til erhvervs-

ministeren til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation samt om maskinel udfærdigelse

af dokumenter og afgørelser m.v. Disse hjemler er udmøntet nærmere i relevante bekendtgørelser.

På Energistyrelsens område har digital kommunikation i en længere årrække været standarden. Ind-

og udgående kommunikation vedrørende administration af kvoteordningen kræves i stor udstræk-

ning afviklet over Energistyrelsens digitale energidata online system (EDO) under anvendelsen af de

skemaer og dataformater, systemet til enhver tid stiller til rådighed for brugerne. Systemet er tilknyt-

Udkast af 13. maj 2020

tet statens erhvervsportal virk.dk. Hvor systemet ikke stiller digitale indberetningsmuligheder til rå-

dighed, kan kommunikationen kræves afviklet ved hjælp af sikker post eller Digital Post, jf. lov om

Offentlig Digital Post.

På Erhvervsstyrelsens område er kommunikationen med virksomhederne ligeledes digitaliseret, og al

fortrolig information vedrørende registeradministrationen kan afvikles ved hjælp af Virk.dk, sikker

post og Digital Post. Herudover er mulighederne for selvbetjening og automatiseret sagsbehandling

blevet afsøgt, og alle påviste muligheder ventes at være implementeret ved udgangen af 2020.

Med henblik på kvotelovens bestemmelser skønnes der ikke at være yderligere muligheder for at for-

enkle eller objektivere bestemmelser på en måde, der giver bedre grundlag for selvbetjening eller

automatiseret sagsbehandling. Kvoteordningens tekniske karakter og detaljerede EU-retlige rammer

giver i denne forbindelse ikke udsigt til, at sagsbehandlingen på CO

-kvoteområdet kan automatise-

res fuldt ud i en overskuelig fremtid.

4.3. Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser

Lovforslaget medfører ikke nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser, herunder

konsekvenser for it-understøttelse, it-styring og it-risiko, idet administrationen viderefører eksiste-

rende arbejdsgange og it-løsninger med mindre justeringer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Erhvervslivets byrder

Lovforslaget er udgifts- og byrdeneutralt for erhvervslivet.

Som beskrevet under de almindelige bemærkninger, afsnit »2.1 Kvotehandelssystemets funktions-

måde«, indebærer det europæiske kvotehandelssystem gradvis stigende økonomiske byrder for ud-

ledere af drivhusgasser af fossil oprindelse m.v. Disse byrder fremkommer som følge af øgede kvote-

forpligtelser, bortfald af begunstigende forhold samt en tendentiel stigende kvotepris. Sådanne byr-

der vil imidlertid ikke være en følge af nærværende lovforslag, men resulterer af det allerede imple-

menterede kvotedirektiv samt de hertil knyttede direkte gældende EU-retsakter.

Kvoteordningen skaber på denne måde et voksende incitament for energiintensive virksomheder til

at investere i vedvarende energikilder og CO

-neutrale produktionsformer, hvor dette udgør en tek-

nisk og økonomisk mulighed. I det omfang, at danske virksomheder er længere fremme i den grønne

omstilling end europæiske konkurrenter, udgør dette alt andet lige en konkurrencefordel, efterhån-

den som de økonomiske ulemper ved fossil udledning vokser i takt med kvoteordningens stramning.

Udkast af 13. maj 2020

5.2. Agil erhvervsrettet regulering

Erhvervsministeriet udgav i juni 2018 en vejledning om principper for agil erhvervsrettet regulering,

som er baseret på fem principper for regelproduktion. Det vurderes, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag, da de foreslåede ændringer ikke

påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og

forretningsmodeller. Endvidere har en gennemgang af den gældende kvotelov ikke påvist eksiste-

rende barrierer for erhvervslivet i denne henseende.

5.3. Øvrige konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede § 15 a vil resultere i en ophævelse af kvotebekendtgørelsens § 12, stk. 1, som giver

luftfartsoperatører adgang til at få domstolsprøvet en påtænkt anmodning fra Danmark til Kommissi-

onen om nedlæggelse af driftsforbud. Luftfartsoperatører, der ikke overholder deres forpligtelser

ifølge kvoteloven, og over for hvem andre håndhævelsesmuligheder har været anvendt forgæves, vil

dermed være henvist til de retsgarantier, der følger af kvotedirektivets artikel 16, herunder mulighe-

den for domstolsprøvelse i det tilfælde, at Kommissionen vælger at imødekomme anmodningen om

at nedlægge driftsforbud.

Ændringen kan indebære en forringelse af luftfartsoperatørers retsstilling i de pågældende situatio-

ner, idet den resulterende retsstilling dog skønnes at være fuldt betryggende i retssikkerhedsmæssig

henseende, samt i god overensstemmelse med den retstilstand, der er tilsigtet i kvotedirektivets arti-

kel 16, stk. 5-11.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget angår udelukkende erhvervsrettet regulering og vurderes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne. Endvidere skønnes lovforslaget at være uden konsekvenser for ligestillin-

gen mellem kvinder og mænd, jf. ligestillingslovens § 4.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke konsekvenser for klima eller miljø.

Som beskrevet i afsnit »5.1. Erhvervslivets byrder«, indebærer kvoteordningen et voksende incita-

ment for energiintensive virksomheder til at investere i vedvarende energikilder og CO

-neutrale pro-

duktionsformer, hvor dette udgør en teknisk og økonomisk mulighed. På områder, hvor det i dag ikke

anses for teknisk og økonomisk muligt med en sådan grøn omstilling, bidrager kvoteordningen til, at

erhvervslivet engagerer sig i udviklingen af nye løsninger, der for eksempel tillader mindre klimabela-

stende produktionsformer. De heraf følgende virkninger for klima og miljø vil imidlertid ikke være en

følge af nærværende lovforslag, men resulterer af det allerede implementerede kvotedirektiv samt

de hertil knyttede direkte gældende EU-retsakter.

Udkast af 13. maj 2020

Da kvotehandelsordningen lægger et effektivt og stadigt faldende loft over de til rådighed stående

udledningsrettigheder i form af CO

-kvoter, tillader ordningen en ret præcis styring af de omfattede

drivhusgasudledninger. Under ETS 4 (2021-2030) vil den mængde kvoter, der stilles til rådighed, som

udgangspunkt falde lineært med 2,2 pct. årligt, idet der dog gælder en række særregler desangå-

ende.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget tilpasses kvoteloven med henblik på at bringe den i overensstemmelse med de se-

neste ændringer, der er foretaget i kvotedirektivet (direktiv 2003/87/EF) samt en række tilhørende

EU-retsakter. Ændringerne i kvotedirektivet er især gennemført med ændringsdirektiv 2018/410/EU

foruden forordning 421/2014, jf. afsnit »2.3.1. Overgangen fra 3. til 4. kvotehandelsperiode«.

Lovforslaget udgør imidlertid ikke en implementering af direktivændringerne, da den nødvendige im-

plementering allerede er foretaget ved bekendtgørelse nr. 1005 af 27. september 2019 om CO

-kvo-

ter. Forslaget foretager i stedet en række konsekvensrettelser i lovteksten, da kvoteloven for eksem-

pel indeholder henvisninger til EU-ret, der ikke længere er retvisende, efter at de pågældende EU-

retsakter har ændret nummer og i nogle tilfælde også titel, ligesom kvotedirektivets terminologi er

ændret på enkelte punkter. Med de foreslåede ændringer vil kvoteloven være opdateret og retvi-

sende ved indgangen til 4. kvotehandelsperiode pr. 1. januar 2021.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. maj 2020 til den xx. juni 2020 været sendt i offentlig

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative implementerings-

konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Udkast af 13. maj 2020

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget opdaterer kvoteloven i overensstemmelse med

ændringer, der er gennemført i kvotedirektivet og hertil relate-

rede direkte gældende EU-retsakter.

Lovforslaget udgør ikke en implementering af direktivændrin-

gerne, da den nødvendige implementering af disse allerede er

foretaget ved bekendtgørelse nr. 1005 af 27. september 2019

om CO

-kvoter.

Nej

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote i kvoteloven indeholder en udtømmende opregning af de direktiver og for-

ordninger, som kvoteloven gennemfører.

Det foreslås at nyaffatte fodnoten, således at fodnoten er i overensstemmelse med de ændringer,

der er sket i de EU-retsakter, som fodnoten henviser til.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at fodnoten vil blive forkortet i overensstemmelse med god

praksis, således at ændringsretsakter til kvotedirektivet ikke længere anføres enkeltvis. Herudover vil

fodnoten henvise til yderligere to EU-retsakter.

Den første nye henvisning angår Kommissionens forordning 2019/1122/EU om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registeret indehol-

der regler om EU-registeret, EU-Tidende 2019.

Denne forordning indeholder væsentlige bestemmelser på registerområdet, herunder om medlems-

landenes udpegning af den »nationale administrator« (NA), det vil sige det organ, som af en med-

lemsstat bemyndiges til at administrere en række brugerkonti m.v. i EU-registret. Forordningens be-

stemmelser er implementeret i kvotelovens kapitel 5.

Udkast af 13. maj 2020

Den anden nye henvisning angår Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/1842/EU om reg-

ler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderlig-

ere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsni-

veauet.

Denne forordning indeholder nye og væsentlige bestemmelser omkring de nationale myndigheders

pligt til at vurdere og fastsætte en produktionsenheds aktivitetsniveauer, jf. herom afsnit »3.3. Kvo-

tetildelingsregler« i de almindelige bemærkninger. Af hensyn til retsklarheden kan det være hensigts-

mæssig, at disse bestemmelser udmøntes i en afgørelseshjemmel på bekendtgørelsesniveau. Med

dette lovforslag foreslås derfor en justering af en betalingshjemmel i kvotelovens § 5, stk. 3, nr. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, samt af klagebestemmelsen i lovens § 31, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.

15, så der tages højde for kommende afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveau. Ved at medtage

den bagvedliggende EU-retsakt i fodnoten til lovens titel (EU-fodnoten) tydeliggøres den EU-retlige

baggrund for disse ændringer.

Til nr. 2

Den gældende kvotelov omtaler i § 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 4, stk. 1, »en ordning«, når der henvises

til kvoteordningen. Dette følger kvotedirektivets hidtidige sprogbrug, som blandt andet i direktivets

titel omtalte »en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet«.

Der foreslås en sproglig ændring af disse bestemmelser, hvorefter omtalerne ændres fra »en ord-

ning« til »et system«.

Forslaget følger dermed en terminologisk ændring i kvotedirektivet, herunder direktivets titel, der

som følge af ændringsdirektiv 2018/410/EU nu omtaler »et system for handel med kvoter for driv-

husgasemissioner i Unionen«. Ændringsforslaget medfører, at direktivets titel gengives korrekt i lo-

vens § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 4, stk. 1. I § 1 bevirker ændringen, at formålet med kvotelovens beskrives

som »at fremme en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO

) og andre drivhusgasser på en om-

kostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter og kredit-

ter«.

Til nr. 3

Den gældende § 1 i kvoteloven indeholder en formålsbestemmelse, som omtaler kvoteordningen

som »en ordning med omsættelige kvoter og kreditter«.

Det foreslås, at ordet kreditter udgår af

§ 1.

Baggrunden for forslaget er, at det ændrede kvotedirektiv efter rapporteringsåret 2020 ikke længere

giver mulighed for, at FN-kreditrettigheder kan veksles til CO

-kvoter. Hidtil har denne mulighed eksi-

steret i et nærmere afgrænset omfang for bestemte typer Kyoto-kreditrettigheder. Sådanne kreditter

kan fremover fortsat eksistere som beholdninger i blandt andet det danske Kyotoregister, men det

Udkast af 13. maj 2020

forekommer ikke længere retvisende at omtale kreditrettigheder som en del af det europæiske kvo-

tehandelssystem.

Om baggrunden for ændringsforslaget henvises desuden til afsnit »3.1. Kyoto-kreditregler« i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4.

Den gældende § 2, nr. 5, i kvoteloven definerer begrebet »luftfartsoperatør« således: »Den fysiske

eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de luftfartsakti-

viteter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003,

som senest er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 421/2014/EU af 16. april

2014, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren,

herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentlig-

heden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser.«

Der foreslås en sproglig forenkling af definitionen i

§ 2, nr. 5,

således at de detaljerede og i mellemti-

den forældede henvisninger til EU-retten udgår. I den foreslåede affattelse af definitionen erstattes

formuleringen »luftfartsaktiviteter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EF af 13. oktober 2003 som senest er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 2014/421/EU af 16. april 2014« med den korte formulering »luftfartsaktiviteter, der er omfattet

af loven«.

Dermed bliver det tydeligt, at luftfartsbestemmelsernes anvendelsesområde stemmer helt overens

med lovens generelle anvendelsesområde, jf. lovens kapitel 2. Denne henvisningsform er mere præ-

cis og kræver ikke en opdatering af henvisningerne i tilfælde af eventuelle direktivændringer i fremti-

den.

Definitionen omfatter samtlige luftfartsaktiviteter, der er reguleret i kvotedirektivet, herunder også

luftfartsaktiviteter, der indtil videre ikke er genstand for pligten til at returnere kvoter, så som flyv-

ninger omfattet af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning (CORSIA), jf. kvotedirektivets arti-

kel 28 a, 28 b og 28 c.

Baggrunden for ændringsforslaget er også omtalt i afsnit »3.2. Luftfarten og CORSIA« i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede sproglige forenkling af definitionen vil være uden betydning for bestemmelsens ret-

lige indhold. Bestemmelen implementerer dermed som hidtil definitionen i kvotedirektivets artikel 3,

litra o), i dansk ret, idet der i dansk lovgivning dog fortsat anvendes betegnelsen »luftfartsoperatør«,

hvor direktivet anvender betegnelsen »luftfartøjsoperatør«.

Til nr. 5

Den gældende kvotelov citerer i § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 4, stk. 1, kvotedirektivets titel, hvori der hidtil

var anvendt ordet »Fællesskabet« som en reference til EU.

Udkast af 13. maj 2020

Der foreslås en sproglig ændring af disse bestemmelser, hvorefter ordet »Fællesskabet« ændres til

»Unionen«. Forslaget følger en ændring af kvotedirektivets titel, der blev gennemført ved ændrings-

direktiv 2018/410/EU, så titlen nu omtaler »et system for handel med kvoter for drivhusgasemissio-

ner i Unionen«. Ændringsforslaget skal dermed sikre, at kvoteloven gengiver kvotedirektivets titel

korrekt.

Til nr. 6.

Den gældende § 4, stk. 1, i kvoteloven fastsætter, at loven »finder anvendelse på emissioner fra akti-

viteter og drivhusgasser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af

13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og

om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF med tilhørende EU-retsakter.«

Den foreslåede ændring af

§ 4, stk. 1,

opdaterer bestemmelsens henvisning til kvotedirektivet, som

har fået en ny titel som følge af ændringsdirektiv 2018/410/EU. Ved samme lejlighed introduceres

betegnelsen »kvotedirektivet« som populærtitel til direktiv 2003/87/EF for at lette henvisninger der-

til. Samme betegnelse er også defineret i kvotebekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ændringen har ikke betydning for bestemmelsens retlige indhold. Bestemmelen afgrænser dermed

som hidtil kvotelovens anvendelsesområde i overensstemmelse med kvotedirektivets artikel 2, stk. 1,

ifølge hvilken direktivet finder anvendelse på emissioner fra de i direktivets bilag I opførte aktiviteter

og de drivhusgasser, der er anført i direktivets bilag II.

Til nr. 7.

Den gældende § 5, stk. 3, i kvoteloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om afgørelser, ansøgningers form, omkostninger til sagsbehandling, samt an-

vendelse af kreditter fra FN-kreditprojekter i henhold til UNFCCC og Kyotoprotokollen.

Gældende stk. 3, nr. 1 og 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for afgørelser inden for kvo-

teordningens område samt om ansøgningers indhold og form. Bestemmelsen er udnyttet til at ud-

stede forskellige administrative bestemmelser i kvotebekendtgørelsen.

Gældende stk. 3, nr. 3, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om betalingspligt, hvis der skal

træffes myndighedsafgørelser på grund af manglende eller mangelfuld rapportering af drivhusgasud-

ledning. Bestemmelsen er udnyttet til at udstede administrative bestemmelser herom i kvotebe-

kendtgørelsens § 17, stk. 5 og 6, samt hertil relaterede bestemmeler i kvotegebyrbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 1403 af 13. december 2019 om gebyr for ydelser efter lov om CO

-kvoter.

En administrativ fastsættelse af udledningsmængder grundet manglende, mangelfuld eller for sent

rapportering fra operatørens side bliver ifølge de senere års erfaringer relevant i op til 10 tilfælde år-

ligt. Det hermed forbundne merarbejde kan være uvæsentligt, og i disse tilfælde rejser Energistyrel-

sen efter gældende praksis ikke et betalingskrav. Bestemmelsen i stk. 3, nr. 3, om betaling af merom-

kostninger finder herefter kun anvendelse i ca. to tilfælde årligt. Gentagne eller grove overtrædelser

Udkast af 13. maj 2020

af rapporteringspligten kan desuden have andre konsekvenser, så som bødestraf efter kvotelovens §

32, stk. 1, tilbagekaldelse af udledningstilladelse efter § 16, stk. 1, og afslag på fremtidige udlednings-

tilladelser efter § 15, stk. 1.

Gældende stk. 3, nr. 4, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om anvendelse af FN-kreditter

og om fastsættelse af kreditlofter. Denne hjemmel er ikke blevet udnyttet i praksis, da området fand-

tes tilstrækkeligt reguleret ved direkte gældende EU-ret.

I den foreslåede affattelse videreføres stk. 3, nr. 1 og 2, med samme indhold som hidtil, mens nr. 3

videreføres med et ændret indhold og nr. 4 udgår.

Foreslåede

§ 5, stk. 3, nr. 1,

bemyndiger som hidtil klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om afgørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven

eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder i hvilke tilfælde der skal søges om godken-

delser, tilladelser m.v., og om ændring af disse. Bestemmelsen kan for eksempel anvendes til at ud-

stede afgørelsesregler om udledningstilladelser, herunder om afgørelser om overdragelse, tilbagekal-

delse og pålæg om at søge fornyet tilladelse m.v., tildeling af gratiskvoter, fastsættelse af en produk-

tionsenheds eller luftfartsaktivitets udledning, samt om afgørelser i tilfælde, hvor et anlæg tages per-

manent ud af drift, m.v.

Bestemmelsen foreslås videreført med samme indhold og anvendelsesområde som hidtil, mens op-

stillingsformen er justeret af lovtekniske årsager.

Foreslåede

§ 5, stk. 3, nr. 2,

bemyndiger som hidtil klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om indholdet og formen af ansøgninger efter nr. 1. Bestemmelsen kan for ek-

sempel anvendes til at udstede regler for ansøgning om udstedelse, overdragelse eller ændring af

udledningstilladelser eller om udtræden fra kvoteordningen som følge af permanent reducerede ud-

ledningsniveauer m.v.

Bestemmelsen foreslås videreført med samme indhold og anvendelsesområde som hidtil, mens op-

stillingsformen er justeret af lovtekniske årsager.

Foreslåede

§ 5, stk. 3, nr. 3,

bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nær-

mere regler om betaling for ministerens omkostninger ved fastsættelse af drivhusgasudledningen

eller aktivitetsniveauer, hvis disse ikke er rapporteret i overensstemmelse med kvoteloven, bestem-

melser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Relevante overtrædelser af en rapporteringspligt kan foreligge ved manglende rapportering, herun-

der fristoverskridelse eller manglende elektronisk registrering af data og dokumenter, eller ufuld-

stændig rapportering, herunder manglende overholdelse af verifikationspligten. Derimod vil det nor-

malt ikke i sig selv blive betragtet som en relevant rapporteringsmangel, hvis en rapport, der er verifi-

ceret, indberettet og registreret korrekt, indeholder fejl eller mangler, der er undgået operatørens og

verifikatorens opmærksomhed.

Betalingspligten kan pålægges den rapporteringspligtige og omfatte alle omkostninger ved sagsbe-

handlingen, herunder eventuel sagkyndig bistand m.v.

Udkast af 13. maj 2020

For så vidt angår betalingspligt for myndighedsafgørelse som følge af manglende rapportering af driv-

husgasudledning, videreføres bestemmelsens gældende indhold uden ændring.

For så vidt angår betalingspligt for myndighedsafgørelse som følge af manglende rapportering af akti-

vitetsniveauer, er der tale om en ny hjemmel, idet denne rapporteringspligt først vil opstå fra rappor-

teringsåret 2021 som følge af ændrede EU-regler. Bestemmelsen ventes udnyttet ved ændring af

kvotebekendtgørelsen.

Operatører, der opfylder deres rapporteringspligter korrekt og til tiden, vil ikke ifalde betalingsplig-

ten. Bestemmelsens formål er således alene at sikre, at meromkostninger på grund af manglende

rapportering udelukkende skal bæres af den, der har overtrådt sin rapporteringspligt. Sådanne mer-

omkostninger skal dermed ikke omlægges på andre operatører som følge af kvotelovens sædvanlige

gebyrordning, jf. lovens § 30, stk. 1 og 2.

Formuleringen af stk. 3, nr. 3, foreslås ved samme lejlighed affattet på en kortere og mere læsevenlig

måde, da den hidtidige formulering indeholder en unødig kompliceret beskrivelse af målgruppen for

ministerens regeludstedelse. Beskrivelsen kan undværes, da målgruppen også kan udledes af den be-

skrivelse af lovens anvendelsesområde, der fremgår af lovens kapitel 2. Der er endvidere udgået an-

den undværlig detaljebeskrivelse af rapporteringspligten og mulige omkostningstyper, ligesom be-

stemmelsen foreslås opdelt i to sætninger for yderligere at øge læsbarheden.

Forslaget om at ophæve

§ 5, stk. 3, nr. 4,

er begrundet i, at bestemmelsen mister sin relevans efter

udledningsåret 2020, hvorefter de pågældende FN-kreditter ikke længere kan bringes i anvendelse

inden for kvotelovens område. Baggrunden for den foreslåede ophævelse er uddybet i afsnit »3.1.

Kyoto-kreditregler« i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Til nr. 8.

Der foreslås en ændring af den gældende kapiteloverskrift til kapitel 3, »Tilladelse til udledning af

drivhusgasser, driftsforbud m.v.«.

Den foreslåede kapiteloverskrift er kortere, og omtalen af »driftsforbud« udgår. Begrebet, som ikke

anvendes i kapitlet, har hidtil refereret til § 16, som foreslås udskilt til et selvstændigt kapitel 3b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9.

Den gældende kvotelov indeholder ikke en klageregel for luftfartsoperatører i de sjældne situationer,

hvor Danmark måtte se sig nødsaget til at anmode Kommissionen om at nedlægge driftsforbud for

en luftfartsoperatør på grund af manglende overholdelse af kvotelovgivningen, jf. kvotedirektivets

artikel 16, stk. 5-11.

Såfremt overvejelsen om et driftsforbud måtte blive aktuelt, foreskriver direktivets artikel 16, stk. 5-

11, følgende fremgangsmåde: Den administrerende medlemsstat anmoder Kommissionen om at

træffe afgørelse om nedlæggelse af et driftsforbud over for den pågældende luftfartsoperatør, idet

Udkast af 13. maj 2020

der skal fremlægges en nærmere beskrevet dokumentation for sagen. Kommissionen underretter de

andre medlemsstater og konsulterer, hvor det er muligt og nødvendigt, relevante tilsynsmyndighe-

der. Den pågældende luftfartsoperatør bliver underrettet af Kommissionen og meddeles en frist på ti

arbejdsdage til at fremsætte skriftlige bemærkninger, hvorefter Kommissionen kan træffe afgørelse

efter den relevante forskriftsprocedure. Hvis Kommissionen vælger at nedlægge et driftsforbud, skal

det efterfølgende håndhæves i samtlige medlemsstater.

Direktivets artikel 16 omfatter således underretnings-, konsultations- og høringsprocedurer i stk. 7-9,

men ikke en klageadgang for luftfartsoperatøren. I stedet er det forudsat, at en luftfartsoperatør kan

indbringe en ugunstig afgørelse fra Kommissionen for EU-domstolen med henblik på en retlig efter-

prøvelse.

Gældende kvotebekendtgørelse indeholder i § 12 en klagemulighed, som er indrettet i tillæg til pro-

ceduren i direktivets artikel 16. Efter denne bestemmelse kan en luftfartsoperatør forlange, at Ener-

gistyrelsens beslutning om at anmode Europa-Kommissionen om at træffe afgørelse om nedlæggelse

af driftsforbud, jf. artikel 16, stk. 5, i kvotedirektivet, indbringes for domstolene som angivet i § 15,

stk. 3, i kvoteloven, inden anmodningen fremsendes til Kommissionen. Meddelelse til luftfartsopera-

tøren af Energistyrelsens beslutning skal indeholde oplysninger om adgangen til at begære domstols-

prøvelse og om 4 ugers fristen herfor.

Denne administrative bestemmelse indrømmer således luftfartsoperatøren en national klageadgang

til domstolene i tillæg til den klageadgang til EU-domstolen, som under alle omstændigheder vil være

i forhold til Kommissionens artikel 16-afgørelse, såfremt den måtte blive til ugunst for operatøren.

Denne løsning kan i princippet føre til, at EU-domstolen får forelagt samme forbudssag to gange, hvil-

ket ikke længere anses for hensigtsmæssig. Den ekstra klageadgang kan blandt andet rejse tvivl om,

hvorvidt Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser i situationer, hvor en verserende national

retssag gennem længere tid forhindrer Danmark i at anmode Kommissionen om at skride ind over for

konstaterede overtrædelse af kvotelovgivningen. Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget vedrørende luftfarten og CORSIA.

Der foreslås på denne baggrund et nyt

kapitel 3 a

med titlen »Driftsforbud for luftfartsoperatører« i

kvoteloven.

Ifølge forslaget vil kapitlet indeholde en enkel ny bestemmelse,

§ 15 a,

hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren efter samråd med transport-, bygnings- og boligministeren kan anmode Kom-

missionen om at træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud i overensstemmelse med reglerne i

kvotedirektivets art. 16.

Inddragelsen af transport-, bygnings- og boligministeren foreslås under hensyn til, at denne har res-

sortansvaret for driftstilladelser på luftfartsområdet. Formuleringen »efter samråd« indebærer, at

transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af sagen skal tillægges betydelig vægt. Formule-

ringen indebærer endvidere, at begge ministre forventes at nå til enighed om anmodningen, herun-

der om omfanget af det driftsforbud, Danmark anmoder om, samt om den medfølgende dokumenta-

tion i henhold til kvotedirektivets artikel 16, stk. 6.

Der er ifølge forslaget ikke knyttet en national klageadgang til beslutningen om at anmode Kommissi-

onen om at træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud. En sådan klageadgang følger heller ikke

Udkast af 13. maj 2020

af kvotelovens § 31, som blandt andet regulerer klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings-

og klimaministeren. Dette skyldes, at beslutningen om at rette henvendelse til Kommissionen ikke er

en forvaltningsafgørelse, men en procesledende beslutning svarende til for eksempel en politianmel-

delse. Beslutninger af denne art er som udgangspunkt ikke genstand for en selvstændig klageret, idet

borgeren dog kan få efterprøvet den afgørelse, beslutningen senere måtte resultere i.

Forslaget vil derfor resultere i, at den eksisterende klagemulighed i kvotebekendtgørelsens § 12 bort-

falder, således at en luftfartsoperatør ikke længere ad denne vej vil kunne forhindre eller forsinke mi-

nisterens beslutning om at anmode Kommissionen om at træffe en afgørelse om nedlæggelse af et

driftsforbud. Vælger Kommissionen imidlertid efter sin undersøgelse af sagen at træffe afgørelse i

overensstemmelse med anmodningen, vil luftfartsoperatøren kunne indbringe denne afgørelse for

EU-domstolen i overensstemmelse med de sædvanlige EU-retlige regler herfor.

Nedlæggelse af et helt eller delvist driftsforbud for en luftfartsoperatør er en alvorlig sanktion, der

hidtil ikke har været aktuel i Danmark som et håndhævelsesinstrument på kvotelovgivningens om-

råde. Sanktionen kan i yderste fald gælde samtlige luftfartsaktiviteter i Europa og må ifølge direkti-

vets artikel 16, stk. 5, kun bringes i anvendelse, hvis andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har

kunnet sikre, at luftfartsoperatøren opfylder de krav, der følger af kvotedirektivet.

Til nr. 10.

Ifølge den gældende kvotelov henhører § 16 under kapitel 3, som har overskriften »Tilladelse til ud-

ledning af drivhusgasser, driftsforbud m.v.«. § 16 angår tilbagekaldelse af afgørelser m.v., herunder

af afgørelser om tilladelse til udledning af drivhusgasser.

Det foreslås, at der inden § 16 indsættes en ny kapiteloverskrift med den følge, at bestemmelsen bli-

ver udskilt i et nyt selvstændigt kapitel 3 b »Tilbagekaldelse af afgørelser m.v.«. Uden denne ændring

ville § 16 som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 blive del af det foreslåede kapitel 3 a »Driftsforbud for

luftfartsoperatører«, hvor bestemmelsen indholdsmæssigt ikke hører til.

Til nr. 11.

Ifølge den gældende kvotelov har kapitel 5 overskriften »EU-registeret, Kyotoregisteret og kreditter«.

Der foreslås en ændring af denne

overskrift

til »EU-registeret og Kyotoregisteret«.

Forslaget har baggrund i, at det fremover ikke længere skønnes hensigtsmæssigt, at FN-kreditter

fremhæves i kapiteloverskriften, fordi kreditterne ved begyndelsen af 4. kvotehandelsperiode den 1.

januar 2021 ikke længere kan bringes i anvendelse inden for kvotelovens område.

Det danske Kyotoregister, hvor kreditterne er registreret, vedbliver med at eksistere, så længe Dan-

mark som part i Kyotoprotokollen har relevante forpligtelser, herunder de pligter, som deltagerlande

skal opfylde i en opgørelsesperiode (true-up period) efter udløbet af en forpligtelsesperiode. Derfor

er det hensigtsmæssigt, at Kyotoregistret forbliver nævnt i kapiteloverskriften.

Udkast af 13. maj 2020

Baggrunden for ændringsforslaget er uddybet i afsnit »3.1. Kyoto-kreditregler« i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Til nr. 12.

Den gældende § 21 i kvoteloven bemyndiger erhvervsministeren til at administrere danske konti i det

elektroniske EU-kvoteregister, herunder »konti tilhørende driftsledere og luftfartsoperatører efter

denne lov«.

Der foreslås en sproglig præcisering af

§ 21, stk. 1,

hvorefter formuleringen »efter denne lov« æn-

dres til »efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af

loven.«

Ændringen medfører ikke en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, da henvisningen også hidtil

skulle forstås som en henvisning til kvotelovgivningen som helhed. Den hidtil valgte formulering afvi-

ger imidlertid fra den ellers gængse formulering i kvoteloven ved henvisninger til kvoteordningens

regelgrundlag. Dette kunne give anledning til mulige tvivl, om der er tilsigtet begrænsninger i be-

stemmelsens anvendelsesområde. Sådanne tvivl har ikke være fremsat i praksis, men kan med den

foreslåede præcisering udelukkes for fremtiden.

Til nr. 13.

Den gældende § 22, stk. 4, i kvoteloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte regler, der begrænser adgangen til at overføre kreditter fra en forpligtelsesperiode til næste

periode i henhold til Kyotoprotokollen, samt regler om, at visse kreditter mister deres gyldighed eller

ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret.

Denne bemyndigelse har været udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1897 af 17. december

2015 om håndtering af visse kreditter efter Kyotoprotokollen. Dette regelsæt har reguleret adgangen

til at overføre FN-kreditter i Kyotoregistret fra første til anden forpligtelsesperiode under Kyotoproto-

kollen. Ved indgangen til 4. kvotehandelsperiode vil FN-kreditter imidlertid ikke længere kunne an-

vendes i kvoteordningen, således at både bekendtgørelsen og lovens hjemmelsbestemmelse vil miste

deres anvendelsesområde og foreslås ophævet.

Baggrunden for ophævelsen er uddybet i afsnit »3.1. Kyoto-kreditregler« i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Til nr. 14.

Den gældende § 23 i kvoteloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

regler om tildeling af tilladelse til, at juridiske eller fysiske personer hjemmehørende i Danmark kan

igangsætte eller gennemføre FN-kreditprojekter uden for Danmark i henhold til EU-retten eller FN’s

Udkast af 13. maj 2020

klimakonvention og Kyotoprotokollen samt om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger. Tilla-

delseskravet indebærer, at sådanne projekter ikke må igangsættes eller gennemføres uden ministe-

rens tilladelse.

Bestemmelsen i

§ 23

foreslås ophævet, da den udmønter FN-retlige bestemmelser om godkendelse

FN-kreditprojekter under Kyotoprotokollens 2. forpligtelsesperiode, som ophører med udgangen af

2020. Der er ikke truffet overenskomst mellem protokollens parter om en ny Kyoto-forpligtelsesperi-

ode eller om et andet retsgrundlag for godkendelse af nye kreditprojekter inden for Kyotoprotokol-

lens rammer. Der er endvidere ikke truffet overenskomst mellem Parisaftalens parter om at udmønte

et retsgrundlag for godkendelse af lignende kreditprojekter under Parisaftalen, hvis første bidragspe-

riode starter ved indgangen til 2021.

På denne baggrund vil § 23 samt de administrative regler, der er udstedt med hjemmel i denne be-

stemmelse, miste deres anvendelsesområde med udgangen af 2020. Om baggrunden for den foreslå-

ede ophævelse henvises endvidere til afsnit »3.1. Kyoto-kreditregler« i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Da bestemmelsens ophævelse også indebærer en ophævelse af tilladelseskravet, vil der fremover

ikke være retlige forhindringer imod, at personer hjemmehørende i Danmark kan deltage i FN-kredit-

projekter ved at indhente tilladelse hertil i et andet land, såfremt landets lovgivning og de til enhver

tid gældende FN-regler måtte give mulighed herfor. Denne retstilstand vil svare til retstilstanden i

lande, der aldrig har benyttet sig af muligheden for at give tilladelse til sådanne projekter.

Til nr. 15.

Den gældende § 31, stk. 1, i kvoteloven fastlægger en generel klageadgang til Energiklagenævnet

vedrørende afgørelser truffet på kvoteordningens område. Der gælder en række undtagelser fra

denne hovedregel, herunder § 31, stk. 3, nr. 3, som i sin gældende affattelse undtager klima-, energi-

og forsyningsministerens afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning fra klageadgangen til

Energiklagenævnet.

Det foreslås at undtagelsen i

§ 31, stk. 3, nr. 3,

udvides til også at gælde ministerens afgørelser om

fastsættelse af aktivitetsniveauer. Dette er en ny afgørelsestype, der vil blive relevant fra starten af 4.

kvotehandelsperiode den 1. januar 2020. Baggrunden for den nye afgørelsestype er uddybet i afsnit

3.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Forslaget er begrundet i overvejelser om, hvilke sagstyper der skønnes velegnet til denne klagead-

gang, herunder at de hensyn, der begrunder de eksisterende klageregler ved afgørelser om fastsæt-

telse af drivhusgasudledning, i det væsentlige også gør sig gældende ved afgørelser om fastsættelse

af aktivitetsniveauer.

Til nr. 16.

Udkast af 13. maj 2020

Den gældende § 33, stk. 2, i kvoteloven bemyndiger erhvervsministeren til at delegere administratio-

nen af registerområdet til en underliggende institution. I praksis er denne hjemmel udnyttet til at

placere administrationen af EU-registeret over CO

-kvoter, jf. § 21, og det danske Kyotoregister over

FN-kreditrettigheder, jf. § 22, hos Erhvervsstyrelsen.

Ordlyden af den gældende bestemmelse omtaler kun »administration af danske konti i EU-registe-

ret«.

Det foreslås, at præcisere

§ 33, stk. 2, 2. pkt.,

så den udtrykkeligt også angår administrationen af det

danske Kyotoregister.

Som udgangspunkt kræver det ikke lovhjemmel for en minister at henlægge administrative opgaver

til en underliggende institution. Derfor har bestemmelsens hidtidige formulering ikke været til hinder

for, at administrationen af både EU-registeret og det danske Kyotoregister er blevet henført til Er-

hvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1357 af 17. december 2012 om henlæggelse af visse beføjel-

ser i lov om CO

-kvoter til Erhvervsstyrelsen.

Desuagtet er det fundet hensigtsmæssigt, at bestemmelsen i § 33, stk. 2, bør anføre begge registre

på lige fod, for ikke at formidle det indtryk, at der er tilsigtet en forskel i erhvervsministerens delega-

tionspraksis.

Til nr. 17.

Den gældende § 35, stk. 1, i kvoteloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte regler om digital kommunikation vedrørende kvoteordningen. Bestemmelsen nævner et antal

eksempler på, hvilker typer kommunikation der kan gøres til genstand for regeludstedelse, herunder

blandt andet kommunikation om »forelæggelse af ajourførte overvågningsplaner«.

Det foreslås, at der i

§ 35, stk. 1, 1. pkt.,

tilføjes en omtale af »overvågningsmetodeplaner« lige efter

omtalen af »overvågningsplaner«.

Overvågningsmetodeplaner er et nyt instrument til overvågning af drivhusgasudledninger. Dette in-

strument, som indføres fra 1. januar 2021 gennem ændringer i EU-retsakter, må holdes adskilt fra de

eksisterende overvågningsplaner, som allerede er omtalt i gældende kvotelovgivning.

Da ministerens bemyndigelse angår kommunikation om alle forhold, der er omfattet af kvotelovgiv-

ningen, har det som udgangspunkt ingen retlig betydning, hvilke eksempler der anføres i bestemmel-

sen for at illustrere bestemmelsens indhold. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at præcisere

bestemmelsens formulering for at fremhæve, at overvågningsplaner og overvågningsmetodeplaner

er to forskellige instrumenter.

Der henvises også til afsnittet 3.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrørende tilde-

lingsreglerne.

Udkast af 13. maj 2020

Til nr. 18.

Den gældende § 37, stk. 1, i kvoteloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte regler om, at bestemte internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke skal indføres

i Lovtidende, når der henvises dertil i regler udstedt i medfør af kvoteloven. De vedtagelser og speci-

fikationer, der kan undtages på denne måde, kan ifølge § 37, stk. 1, vedrøre »krav til virksomheder,

anlæg, luftfartøjer, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter«.

Med den foreslåede ændring af

§ 37, stk. 1,

udgår omtalen af »kreditter« fra denne bestemmelse, da

begrebet henviser til FN-kreditrettigheder i henhold til Kyotoprotokollen, for hvilke der fremover ikke

længere vil være reguleringsbehov inden for kvoteordningen.

Baggrunden for ændringen er uddybet i afsnit »3.1. Kyoto-kreditregler« i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget.

Til § 2

Der foreslås en ophævelse af et antal bekendtgørelser, der ved overgangen fra 3. til 4. kvotehandels-

periode vil være forældede (nr. 1 – 4), henholdsvis hvis hjemmelsbestemmelse i kvoteloven foreslås

ophævet med nærværende lovforslag (nr. 4 og 5). Ophævelsen af de bekendtgørelser, der er nævnt i

nr. 4 og 5 sker ved denne lejlighed kun for retsklarhedens skyld, da disse ifølge almindelige retsprin-

cipper under alle omstændigheder ville bortfalde som følge af lovforslagets ophævelse af deres

hjemmelsbestemmelser.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft den 1. januar 2021. Denne dag markerer ifølge kvotedirek-

tivet blandt andet starten på 4. kvotehandelsperiode, som varer til og med år 2030.

Der er ikke fundet behov for at fastsætte overgangsregler. Navnlig har der siden 2012 ikke været

sagsbehandling i henhold til de regler, der er fastsat om CDM- og JI-projekter med hjemmel i kvotelo-

vens § 23, og som foreslås ophævet med lovforslaget.

Udkast af 13. maj 2020

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om CO

-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1605 af 14. december 2016, foretages følgende

ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

Loven indeholder bestemmelser, der gennem-

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-

fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

nemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-

direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en rektiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et

ordning for handel med kvoter for drivhusgas-

system for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner i Fællesskabet og om ændring af Rå- emissioner i Unionen og om ændring af Rådets

dets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L

direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275,

275, side 32, som ændret ved Europa-Parla-

side 32, som senest ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. mentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14.

oktober 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 338, side marts 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 76, side 3.

18, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Loven indeholder endvidere bestemmelser, der

2008/101/EF af 19. november 2008, EU-Ti-

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

dende 2009, nr. L 8, side 3, Europa-Parlamen-

Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

tets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april

om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 63, Eu-

rende energikilder og om ændring og senere

ropa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

1359/2013/EU af 17. december 2013, EU-Ti-

2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side

dende 2013, nr. L 343, side 1, Kroatiens tiltræ-

16. I loven er der medtaget visse bestemmelser

delsestraktat (2012), EU-Tidende 2012, nr. L

fra Kommissionens forordning 2010/1031/EU

112, side 7, og Europa-Parlamentets og Rådets af 12. november 2010 om det tidsmæssige og

forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014, administrative forløb af auktioner over kvoter

EU-Tidende 2014, nr. L 129, side 1, og bestem- for drivhusgasemissioner og andre aspekter i

melser, der gennemfører dele af Europa-Parla- forbindelse med sådanne auktioner i medfør af

mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

april 2009 om fremme af anvendelsen af energi 2003/87/EF om en ordning for handel med

fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2009, kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet,

nr. L 140, side 16. I loven er medtaget visse be- EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommissio-

stemmelser fra Kommissionens forordning (EU) nens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013,

nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det

om oprettelse af et EU-register i henhold til Eu-

tidsmæssige og administrative forløb af auktio- ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

ner over kvoter for drivhusgasemissioner og

2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets

andre aspekter i forbindelse med sådanne auk- beslutning nr. 280/2004/EF og nr.

Udkast af 13. maj 2020

tioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for

handel med kvoter for drivhusgasemissioner i

Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side

1, Kommissionens forordning (EU) nr.

1193/2011 af 18. november 2011 om opret-

telse af et EU-register for handelsperioden, der

starter den 1. januar 2013, og efterfølgende

handelsperioder for EU’s emissionshandelsord-

ning i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamen-

tets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF, EU-

Tidende 2011, nr. L 315, side 1, Kommissionens

forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012

om overvågning og rapportering af drivhusgas-

emissioner i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012,

nr. L 181, side 30, og Kommissionens forord-

ning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om veri-

fikation af rapporter om drivhusgasemissioner

og rapporter om tonkilometer og akkreditering

af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende

2012, nr. L 181, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-

Traktaten gælder en forordning umiddelbart i

hver medlemsstat. Gengivelsen af disse be-

stemmelser i loven er således udelukkende be-

grundet i praktiske hensyn og berører ikke for-

ordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-

mark.

406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissio-

nens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr.

1193/2011, EU-Tidende 2013, nr. L 122, side 1,

Kommissionens forordning 2019/1122/EU om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår

driften af EU-registeret indeholder regler om

EU-registeret, EU-Tidende 2019, nr. L 177, side

3, Kommissionens gennemførelsesforordning

2018/2066/EU af 19. december 2018 om over-

vågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommis-

sionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende

2018, nr. L 334, side 1, Kommissionens forord-

ning 2018/2067/EU af 19. december 2018 om

verifikation af data og om akkreditering af veri-

fikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012,

nr. L 334, side 94, og Kommissionens gennem-

førelsesforordning 2019/1842/EU om regler for

anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere

regler for justeringer af gratistildelingen af

emissionskvoter som følge af ændringer i akti-

vitetsniveauet, EU-Tidende 2019, nr. L 282, side

20. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en

forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er

således udelukkende begrundet i praktiske

hensyn og berører ikke forordningernes umid-

delbare gyldighed i Danmark.«

§ 1, § 3, stk. 1, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1,

æn-

dres »en ordning« til: »et system«.

§ 1.

Loven har til formål at fremme en reduk-

tion af udledningen af kuldioxid (CO

) og andre

drivhusgasser på en omkostningseffektiv og

økonomisk effektiv måde gennem en ordning

med omsættelige kvoter og kreditter.

§ 1

udgår »og kreditter«.

Udkast af 13. maj 2020

§ 2, nr. 5,

affattes således:

5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske »5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske

person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt,

hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter,

der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rå- der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfar-

dets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003,

tøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller

som senest er ændret med Europa-Parlamen-

ikke identificeret af ejeren, herunder en opera-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af

tør, der mod vederlag stiller rute- eller charter-

16. april 2014, eller ejeren af luftfartøjet, hvis

flyvninger til rådighed for offentligheden med

førstnævnte person er ukendt eller ikke identi- henblik på personbefordring, godstransport el-

ficeret af ejeren, herunder en operatør, der

ler transport af postforsendelser.«

mod vederlag stiller rute- eller charterflyvnin-

ger til rådighed for offentligheden med henblik

på personbefordring, godstransport eller trans-

port af postforsendelser

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

§ 4, stk. 1,

ændres

»Fællesskabet« til: »Unionen«.

§ 4.

Loven finder anvendelse på emissioner fra

aktiviteter og drivhusgasser, der er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning

for handel med kvoter for drivhusgasemissio-

ner i Fællesskabet og om ændring af Rådets di-

rektiv 96/61/EF med tilhørende EU-retsakter.

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Loven finder anvendelse på emissioner fra ak-

tiviteter og drivhusgasser, der er omfattet af

kvotedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003

om et system for handel med kvoter for driv-

husgasemissioner i Unionen og om ændring af

Rådets direktiv 96/61/EF, med tilhørende EU-

retsakter.«

§ 5, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler

kan fastsætte nærmere regler om:

1) om afgørelser, som træffes efter denne lov,

1) afgørelser, som træffes efter denne lov, reg-

regler udstedt i medfør af loven eller EU-rets-

ler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter

akter om forhold omfattet af loven, herunder i om forhold omfattet af loven, herunder i hvilke

hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse,

tilfælde der skal søges om godkendelse, tilla-

tilladelse m.v., og ændring af disse,

delse m.v., og ændring af disse.

2) om indholdet og formen af ansøgning efter

2) indholdet og formen af ansøgninger efter nr.

nr. 1,

3) om, at ministerens omkostninger i forbin-

3) betaling for ministerens omkostninger ved

delse med ministerens arbejde vedrørende

fastsættelse af drivhusgasudledningen eller ak-

fastsættelse af drivhusgasudledningen, herun-

tivitetsniveauer, hvis disse ikke er rapporteret i

der omkostninger til ministerens indledende

overensstemmelse med denne lov, bestemmel-

arbejde og eventuel sagkyndig bistand, påhviler ser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter

driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver

om forhold omfattet af loven. Betalingspligten

anden, der er omfattet af EU-regler om krav til kan pålægges den rapporteringspligtige og om-

handel med kvoter for drivhusgasemissioner, i

fatte alle omkostninger ved sagsbehandlingen,

tilfælde af at den rapportering af verificerede

herunder eventuel sagkyndig bistand.«

udledninger af drivhusgasser for det foregå-

ende år, som driftslederen, luftfartsoperatøren

eller enhver anden, der er omfattet af EU-reg-

Udkast af 13. maj 2020

ler om krav til handel med kvoter for drivhus-

gasemissioner, er ansvarlig for, ikke er foreta-

get i overensstemmelse med denne lov, be-

stemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-

retsakter om forhold omfattet af loven, og

4) om anvendelse af kreditter fra de projekter,

der reducerer drivhusgasudledninger med hen-

blik på at generere kreditter uden for Danmark

i overensstemmelse med FN’s klimakonvention

og Kyotoprotokollen, og om fastsættelse af

kreditlofter.

Kapitel 3

Tilladelse til udledning af drivhusgasser, drifts-

forbud m.v.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Udledningstilladelse til driftsledere«.

Efter § 15 indsættes:

»Kapitel 3 a

Driftsforbud for luftfartsoperatører

§ 15 a.

Såfremt en luftfartsoperatør ikke opfyl-

der sine forpligtelser efter denne lov, regler ud-

stedt i medfør af loven eller EU-retsakter om

forhold omfattet af loven, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren efter samråd med

transport-, bygnings- og boligministeren an-

mode Kommissionen om at træffe afgørelse

om at nedlægge et driftsforbud i overensstem-

melse med reglerne i kvotedirektivets art. 16.«

10.

Før § 16 indsættes:

»Kapitel 3 b

Tilbagekaldelse af afgørelser m.v.«

11.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

Kapitel 5

EU-registeret, Kyotoregisteret og kreditter

§ 21.

Erhvervs- og vækstministeren administre-

rer danske konti i det elektroniske EU-register,

herunder konti tilhørende driftsledere og luft-

fartsoperatører efter denne lov.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler, der begrænser adgangen

til at overføre kreditter fra en forpligtelsesperi-

ode til næste periode i henhold til Kyotoproto-

kollen, og regler om, at visse kreditter mister

»Kapitel 5

EU-registeret

Kyotoregisteret«.

12.

§ 21, stk. 1,

ændres »efter denne lov« til:

», efter denne lov, regler udstedt i medfør af

loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af

loven«.

13.

§ 22, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Udkast af 13. maj 2020

deres gyldighed eller ikke må indsættes på

konti i Kyotoregisteret.

§ 23.

Projekter, der reducerer drivhusgasudled-

ninger med henblik på at generere kreditter

uden for Danmark i overensstemmelse med

FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen, må

kun igangsættes eller gennemføres af juridiske

eller fysiske personer hjemmehørende i Dan-

mark efter tilladelse fra energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte nærmere regler for tildeling af

tilladelse, herunder regler for specifikke pro-

jekttyper i henhold til EU-retten eller FN’s kli-

makonvention og Kyotoprotokollen samt om

betaling af gebyr for behandling af ansøgnin-

ger.

Stk. 3.

Følgende afgørelser kan ikke indbringes

for Energiklagenævnet:

[…]

3) Ministerens afgørelser om fastsættelse af

drivhusgasudledning.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan be-

myndige en institution oprettet under ministe-

riet eller en anden offentlig myndighed til at

udøve beføjelser, der i denne lov, bestemmel-

ser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter

om forhold omfattet af denne lov er tillagt er-

hvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og

vækstministeren udpeger i den forbindelse en

kompetent myndighed, for så vidt angår alle

forhold, som vedrører administration af danske

konti i EU-registeret, bortset fra forhold vedrø-

rende tildeling af udledningstilladelser og gra-

tiskvoter, rapportering af verificerede udled-

ninger og returnering af kvoter.

§ 35.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, som er omfattet af denne lov, bestem-

melser fastsat i henhold til loven eller EU-rets-

akter om forhold omfattet af loven, herunder

kommunikation i forbindelse med ansøgning

om udledningstilladelse, fremsendelse af oplys-

ninger om forhold af betydning for udlednings-

tilladelsen, ansøgning om gratistildeling, fore-

læggelse af ajourførte overvågningsplaner, rap-

portering af verificerede udledninger og andre

14.

§ 23

ophæves.

15.

§ 31, stk. 3, nr. 3,

indsættes efter »driv-

husgasudledning«: »eller aktivitetsniveauer«.

16.

I § 33, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »danske konti

i EU-registeret« til: »konti i det danske Kyotore-

gister samt danske konti i EU-registeret«.

Udkast af 13. maj 2020

oplysninger, som ministeren modtager efter

denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov

eller EU-retsakter om forhold omfattet af

denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling

med den pågældende minister kan tilsvarende

regler fastsættes for andre offentlige myndig-

heder, som har opgaver efter denne lov, be-

stemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-

retsakter om forhold omfattet af loven.

§ 37.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om, at nærmere angivne

internationale vedtagelser og tekniske specifi-

kationer vedrørende krav til virksomheder, an-

læg, luftfartøjer, indretninger m.v. eller betin-

gelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter,

som der henvises til i regler udstedt i medfør af

denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

17.

§ 35, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »over-

vågningsplaner«: »eller overvågningsmetode-

planer«.

18.

§ 37, stk. 1,

udgår »kreditter eller«.

§2

Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 1201 af 12. december

2012 om gennemførelse af visse af Kommissio-

nens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører

aktiviteter omfattet af lov om CO

-kvoter,

2) Bekendtgørelse nr. 1238 af 30. oktober 2013

om gennemførelse af visse af Kommissionens

afgørelser, der vedrører aktiviteter omfattet af

lov om CO

-kvoter,

3) Bekendtgørelse nr. 1571 af 23. december

2014 om gennemførelse af visse af Kommissio-

nens afgørelser vedrørende forhold omfattet af

lov om CO

-kvoter,

4) Bekendtgørelse nr. 1897 af 17. december

2015 om håndtering af visse kreditter efter Ky-

otoprotokollen, og

5) Bekendtgørelse nr. 118 af 27. februar 2008

CDM- og JI-projekter og -kreditter.